Mavesår hos heste hvorfor er det vigtigt? Mavesår: forebyggelse, behandling og ny viden. Moderne heste under unaturlige forhold

Transkript

1 Mavesår hos heste hvorfor er det vigtigt? Mavesår: forebyggelse, behandling og ny viden Hvor udbredt er dette problem? Risikofaktorer for mavesår Hvordan fungerer hestens mave? Symptomer og diagnose Foreløbige resultater af ny forskning Nanna Luthersson, dyrlæge, Hestedoktoren I/S Mavesår en menneskeskabt lidelse Moderne heste under unaturlige forhold Unaturligt foder Findelt foder Sukker / Stivelseholdigt foder Store måltider Mange timer uden adgang til foder Nedsat tyggefunktion Mange timer på stald Forekomst blandt sportsheste Først undersøgt hos galopheste høj forekomst (Hammond et al 1986; Murray et al. 1989; Vatistas et al. 1999) Blev vurderet som konsekvens af træning (Murray et al. 1989; Vatistas et al. 1999) Væddeløbsheste: >90% aktiv træning / løb Distance: 67% (50 km: Nieto et al. 2004), 48%/93% ( km: Yamtzali et al. 2010) Western heste: 40% (Bertone 2000) Dressur Spring; 40-60% Forekomst blandt hobby heste og avlsheste Ikke mange undersøgelser Stor variation mellem forskellige undersøgelser 37% Rideskoleheste (Murray et al. 1996) 11% University riding school (Chameroy et al. 2006) 51% Pensionerede galopheste (Murray et al. 1996) 71% Avlshopper (Le Jeune et al 2009) 1

2 % of horses 33 heste = 16% 62 heste = 31% 47 heste = 23% 33 heste = 16% 19 heste = 10% 7 heste = 3,5% Dansk Mavesårsprojekt Hvor mange danske heste har mavesår? Er der forskelle afhængig af alder, race, brug, geografi? Er der forskelle på de forskellige staldsystemer? Risikofaktorer knyttet til fodring? Mavesårsprojekt Alle heste undersøgt om vinteren effekt af opstaldning og fodring Vurdering af foderstand, vægt og tænder Gastroskopi Informationer om fodring, arbejdsniveau, stævnedeltagelse, folde, adgang til vand og stråfoder, opstaldning, adfærd, andre sygdomme Beregning af foder Indtag af stivelse, pr. dag og pr. måltid Indtag af fordøjeligt grovfoder Hesteracer i mavesårsprojekt Breed Number Warmblood 115 (57%) Sports ponies 43 (21%) Icelandic ponies 8 (4%) Thoroughbred 4 (2%) Standardbred 12 (6%) Shetland ponies 4 (2%) Frisian 1 (0,5%) Belgian Drafts 3 (1,5%) Other 11 (6%) Total number 201 Mavesårsprojekt 201 heste undersøgt Mere end 8 racer repræsenteret Alle aldre repræsenteret (7 mdr 27 år) 11 avlshopper 36 ungdyr 30 vedligehold intet arbejde 100 let brug 23 hårdt brug konkurrence Samlet forekomst af mavesår 84% Forekomst af mavesår Mavesår sværhed 1 = 83,6% Mavesår sværhed 2 = 52,7% Risikofaktorer 5 hovedpunkter 1. Effekt af grovfoderkvalitet 2. Effekt af interval mellem grovfodermåltider 3. Effekt af stivelse pr dag 4. Effekt af stivelse pr måltid 5. Effekt af vand 5 0 none cat 1 cat 2 cat 3 cat 4 cat 5 Ulcer category 2

3 1. Kvalitet af grovfoder Halm som eneste stråfoder, giver 4,4 gange større risikoen for at udvikle mavesår ( grad 2) disse heste fik max 2 kg hø eller wrap pr dag 2. Interval mellem måltider med grovfoder Manglende adgang til grovfoder i 6 timer i dagtimerne (06-22) => 3,9 gange forøget risiko for mavesår 3. Stivelsesindhold i foder pr dag Mere end 2 g stivelse/kg kropsvægt/dag giver dobbelt så stor risiko for mavesår ( grad 2) > 2,4 kg havre for en 500 kg hest! 4. Stivelsesindhold i foder - pr måltid < 1 g/kg/måltid = ikke forøget risiko <1,2 kghavre for en 500 kg hest! 1-2 g/kg/måltid = 2,6 gange større risiko for mavesår ( grad 2) 1,2-2,4 kg havre/måltid for en 500 kg hest! > 2 g/kg/måltid = 3,2 gange større risiko for mavesår ( grad 2) >2,4 kg havre/måltid for en 500 kg hest! 5. Fri adgang til vand Mangel på adgang til vand på folde giver 2,6 gange større risiko for at udvikle mavesår Arbejdsniveau mavesår Hårdt brug: 26% ( grad 2) (arbejde 6-7 x ugtl, min 1 time/dag plus stævner/transport >2 gang per måned) Vedligehold: 29% ( grad 2) (udvoksede heste ikke i arbejde) Arbejdsbelastning havde IKKE betydning for udvikling af mavesår 3

4 Mavesår var IKKE relateret til Alder Køn Race Opstaldningsformer Foldtype (jordfold/græsfold) Vores konklusioner 53% af de undersøgte heste havde mavesår ( grad 2) Alle heste der indgik i undersøgelsen var raske heste Også et problem hos unge heste og heste ikke i arbejde Foderet har stor indflydelse Stivelse, halm og mangel på vand! Mavesækkens funktion Fordøjelse af foder 1. Syre 2. Enzymer 3. Gæring ved hjælp af bakterier Hestens mavesæk Hvid del gæringskammer Rød del syreproduktion (saltsyre ph 1,5) Mavesår på overgangen Hvorfor får heste mavesår? 1. Risikofaktorer knyttet til spytproduktion 2. Risikofatkorer knyttet til stivelse 3. Risikofaktorer knyttet til grovfoder 4. Risikofaktorer knyttet til arbejde 5. Risikofaktorer knyttet til transport De fleste faktorer kan forebygges - kræver viden og forståelse 4

5 1. Nedsat tyggefunktion Spyt indeholder bicarbonat neutraliserer mavesyren Kontinuerlig syreproduktion hesten spiser det meste af døgnet Spyt produceres kun når hesten tygger på foder 3-4 timer efter et måltid falder ph til 1,5-2 Mængden af spyt afhænger af Størrelse af tyggebevægelser Antal tyggebevægelser Antal og størrelse af tyggebevægelser afhænger af foder 1kg hø/græs: 3500 tyggebevægelser = liter spyt 1kg korn/müsli: tyggebevægelser = 3 liter spyt 2. Stivelse og sukker i foder Bakteriel nedbrydning af stivelse => produktion af VFA (syredampe) VFA trænger ind i cellerne i den hvide del Ødelæggelse af celler nedbrydning af slimhindens overflade Mavesyren ætser slimhinden mere de steder hvor overfladen er beskadiget. Øget risiko for mavesår 3. Mangel på fibre Tyggede fibre skaber en tæt fibermåtte (fibre, spyt og mavesaft. => Formindsket mængde af flydende syreholdig væske i mavesækken. Nedsat direkte kontakt mellem mavesyre og den hvide del af slimhinden. Fordøjelige fibre har en større vandabsorption og øget buffer capacitet. Ufordøjelige fibre (halm) skaber dårligere miljø i mavesækken. 4. Arbejde og mavesår 1. Arbejde med meget høj intensitet = øget risiko for mavesår 2. Max lunge capacitet = Den hvide og røde del presses sammen og syre direkte i kontakt med den hvide del 3. Faste før arbejde = forstærket risiko og ingen beskyttelse af slimhinden. Markant nedsat risiko: giv g snittet lucerne, 30 min før træning / arbejde (Sykes et al 2015) 5. Transport og mavesår 1. Transport betyder ofte stress (Cortisol) 2. Transport kan betyde dehydrering 3. Transport er nedsat tyggetid (=nedsat spytproduktion) Transport over længere afstande af unge dyr betyder øget risiko for mavesår Brug viden til at gøre transporten bedre 5

6 Hvordan kan vi genkende mavesårshesten? Lavgradige men kroniske smerter Store individuelle variationer i hestens måde at vise smerter Lang adaptationsperiode hesten vænner sig til at det gør ondt Hesten er påvirket men ofte vil ejeren først genkende symptomer når hesten er kommet i behandling Symptomer på mavesår Nedsat ædelyst Vægttab Mat pels Ændre adfærd, negativ, aggressiv, passiv Gjordkramper Diarré Krybbebidning Hyppig kolik, unormal position (urinering) Perforerende mavesår peritonitis - død Kliniske symptomer Nedsat præstation er det overordnede problem med mavesår Indirekte effekt: vægttab, ændret adfærd Direkte effekt Mavesmerter Nedsat udholdenhed (human GERDs) To epidemiologiske studier Mavesår forbundet med nedsat præstation i forhold til det forventede Ét kontrolleret studie (løbebånd) Behandling af mavesår forbedrede præstationsevnen signifikant (udholdenhed og hastighed) Kliniske symptomer Stor variation på sværhedsgrad og varigheden af kliniske symptomer (Luthersson et al 2009) Ingen sammenhæng mellem sværhedsgrad og graden af kliniske symptomer (Luthersson et al 2009) Symptomer ungheste Nedsat ædelyst spiser langsomt Vægttab Dårlig udvikling af muskler Kedelig pels Ligger meget ned Begyndende krybbebidning Symptomer på mavesår hos føl Diarré Kolik, rastløshed Ligger på ryggen Savler Skærer tænder Patter hyppigt Nedsat ædelyst 6

7 Hvordan stilles diagnosen? Kan ikke ses på hesten Blodprøver kan ikke bruges Fæces prøver kan ikke bruges (Succeed ) Gastroskopi kiggertundersøgelse af mavesækken Gastroscopic examination 3 meter scope viser hele mavesækken og den forreste del af tyndtarmen Faste i timer Ingen strøelse alternativt en mundkurv Let bedøvelse ikke meget ubehageligt for hesten O I II III IV Scoring: Grade 0-4 Medicinsk behandling Stoppe produktionen af mavesyre Omeprazol Heling af mavesår Få hesten til at æde igen Behandling i minimum 4 uger op til 12 uger Undgå efterfølgende tilbagefald Medicinen virker kun så længe den gives. Mavesår har en stor helingsevne Kan forsvinde i løbet af 4-6 uger ved ændret miljø i mavesækken Fodring og Mavesår Forskningsprojekt i Madrid Formål: 1. at undersøge effekten af ændret/optimal fodring på helingen af mavesår 2. At undersøge effekten af ændret/optimal fodring på tilbagefald af tidligere mavesår Grad IV Grad 0-I, 5 uger senere 7

8 Fodring og mavesår Undersøgt 150 heste i Madrid Galopheste, Springheste, HorseBall heste og dressurheste (5 træningscentre) 64 heste med betydelige mavesår (32 par) indgik i selve undersøgelsen Den ene halvdel fortsatte på uændret fodring Den anden halvdel på forbedret fodring Gastroskoperet 3 gange på 10 uger Vurdere forskel på de to grupper Foreløbige resultater: Væddeløbshestene Af 27 galopheste undersøgt var kun 1 uden sår De fleste så stadig OK ud lidt tynde men ikke unormalt for denne type Fodringsrutiner ikke gode: aftenfoder kl 18.00, morgentræning kl og første morgenfodring kl = daglig faste i 16 timer plus hårdt arbejde 1. 96% havde mavesår (grad 3 og 4) 2. Mavesår faldt til 12,5% (grad 3 og 4) efter 4 ugers behandling 3. Mavesår var på 31% efter 6 uger med kun ændret foder Foreløbige resultater Rideheste Ridecenter med 55 heste Mange problemer: vægttab, hyppig kolik, diarré, svært ved at bygge muskler, manglende energi, krybbebidning 1. besøg viste at 82% af hestene havde sår grad 2, 3 og 4 Efter 4 ugers behandling (plus foder) var det nede på 8% Efter yderligere 6 uger på kun ændret foder var det på 25% Sår i den glandulære del viste yderligere forbedring efter 6 uger på ændret foder (fra 33% til 25%) Ingen kolik, diarré stoppede, blev pænere og mere energi Hvordan skal mavesår forebygges? Brug store mængder godt grovfoder: minimum 1,5 kg (TS) pr 100 kg hest = 9 kg/dag for en 500 kg hest Hvis hesten kan administrere det frit govfoder Hyppige måltider: undgå at hesten står uden noget (maks 2 timer ad gangen i dagtimer) Undgå korn og foder med højt stivelseindhold Max 2 g stivelse/kg hest/dag Max 1 g stivelse/kg hest/måltid Brug gerne snittet lucerne (chaff) blandet op i kraftfoder Brug olie, 3-5 dl/dag hvis der er brug for ekstra kalorier Adgang til græsfolde hvis muligt Aldrig træne på tom mave (evt. lucerne inden træning) Forebyggelse er altid bedre end helbredelse! nanna@hestedoktoren.dk 8