Tillægsnotat til ulykkesvejledningen personskadebegrebet

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tillægsnotat til ulykkesvejledningen personskadebegrebet"

Transkript

1 Tillægsnotat til ulykkesvejledningen personskadebegrebet 1. Indledning 1.1 Ulykkesbegrebet Højesteretsdom af 8. november 2013 Den nedre grænse for en personskade 1.3 Ankestyrelsens principafgørelser og Arbejdsskadestyrelsens praksis 2.1 Generelt Sagsoplysning Årsagssammenhæng Egen bevægelser Forelæggelse for lægekonsulent Begrundelser 2.2 Typer af skader Klare personskader Bagatelskader Skader der skal afdækkes nærmere 2.3 Behandlinger Invasive behandlinger 2.4 Forskellige sagstyper Skader, hvor der er en forventning om, at tilstanden bedres Betydningen af at tilskadekomne ikke medvirker ved undersøgelsen af sagen Delvise anerkendelser 3. Forudbestående sygdomme/gener 4. Genoptagelse 1. Indledning Notat beskriver, hvornår der er tale om en personskade i arbejdsskadelovens forstand, jf. 6. Notatet er udarbejdet til brug for sagsbehandlerne i Arbejdsskadestyrelsen. På baggrund af Højesterets dom af 8. november 2013 og Ankestyrelsens principafgørelser og er praksis efter sommeren 2014 præciseret i forhold til vurderingen af, hvornår en personskade efter en hændelse/påvirkning er en arbejdsskade. Der stilles nu yderligere krav til, hvornår en personskade har et omfang, som kan betyde, at den kan anerkendes som en arbejdsskade efter arbejdsskadesikringsloven. Før dommen og principafgørelserne så Arbejdsskadestyrelsen alene på, om en hændelse eller påvirkning var egnet til at give en skade/smerter/gener. Kravene til selve skaden er nu skærpet, så skaden skal have et vist omfang, før der kan ske anerkendelse, selv hvis der er en klar årsagssammenhæng. Der skal således være en nærmere defineret personskade, før følgerne af skaden kan anerkendes som en ulykke efter arbejdsskadeloven. Det er ikke nødvendigvis tilstrækkeligt, at en hændelse/påvirkning medfører forbigående smerter og eventuelle mærker. 1

2 1.1 Ulykkesbegrebet - 6 Ifølge arbejdsskadesikringslovens 6 forstås ved en ulykke en personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage. Heri ligger et krav om, at der skal være sket en personskade af fysisk eller psykisk karakter, og der skal være årsagssammenhæng mellem hændelsen/påvirkningen og skaden. Årsagssammenhæng dækker over to forhold, der skal være opfyldt: Der skal være både medicinsk sammenhæng og tidsmæssig sammenhæng mellem hændelsen og skaden. Kravet om tidsmæssig sammenhæng betyder, at der skal være en relevant sammenhæng mellem hændelsen/påvirkningen og symptomdebut af den anmeldte skade. Når det skal vurderes, om der er medicinsk sammenhæng, er det nødvendigt at foretage en vurdering af, om hændelsen/påvirkningen er egnet til at medføre den anmeldte skade, som enten kan være af forbigående karakter eller varig. 1.2 Højesteretsdom af 8. november 2013 Den nedre grænse for en personskade Højesteret afsagde den 8. november 2013 en dom vedrørende den nedre grænse for, hvornår der er tale om en personskade og dermed en ulykke i arbejdsskadelovens forstand. Dommen er trykt i Ugeskrift for Retsvæsen U H. Sagen handler om en lærer, der tidligere indimellem havde haft gener i ryggen. Den 13. november 2008 fik hun akutte ryggener i forbindelse med, at hun som gårdvagt undveg et sammenstød med en elev, der kom løbende imod hende. Højesteret udtalte generelt, at det, for at der kan tages stilling til, om der er årsagssammenhæng, må afklares, hvilken skade der hævdes forårsaget af hændelsen eller påvirkningen. Der stilles efter forarbejderne beskedne lægelige krav til den anmeldte skade, og forbigående smerter vil således opfylde kravene til personskade. Personskadebegrebet må imidlertid fastlægges i lyset af de ydelser, der kan gives efter arbejdsskadesikringsloven. Forbigående smerter, der ikke kræver behandling, men går over af sig selv, vil derfor normalt ikke være en personskade i arbejdsskadesikringslovens forstand. Højesteret lagde til grund, at tilskadekomne allerede forud for hændelsen havde tendens til, og flere gange havde haft, hold i lænden, og at hendes langvarige kroniske ryglidelse og de smerter denne lidelse medfører, skyldes degenerative forandringer og rygskævhed og ikke hændelsen. Højesteret fandt herefter ikke, at hændelsen havde medført en forværring af en kronisk lidelse, eller at den havde påført hende smerter udover dem, der var en følge af den kroniske lidelse, i et omfang der i sig selv udgjorde en personskade. Højesteret fandt derfor ikke, at hun havde pådraget sig en arbejdsskade omfattet af arbejdsskadesikringsloven. 2

3 Dommen betyder således, at der godt kan være tale om en skade efter en hændelse/påvirkning i form af smerter, der går over af sig selv, som vil kunne medføre godtgørelse for svie og smerte efter almindelige erstatningsretlige regler, men som ikke vil føre til, at skaden også kan anerkendes som en ulykke efter arbejdsskadesikringslovens regler. 1.3 Ankestyrelsens principafgørelser og På baggrund af Højesteretsdommen har Ankestyrelsen den 12. juni 2014 udsendt to principafgørelser og Begge principafgørelser fremhæver Højesterets præmis om, at personskadebegrebet skal fastlægges i lyset af de ydelser, der kan gives efter arbejdsskadesikringsloven. De slår desuden fast, at det er tilskadekomne, der skal godtgøre, at en hændelse/påvirkning har medført en skade eller en forværring af en kronisk lidelse i et omfang, der i sig selv udgør en personskade. Principafgørelse fastslår, at der er en nedre grænse for, hvornår en personskade kan anerkendes som en arbejdsskade. Tilfælde, hvor den sikrede har pådraget sig et blåt mærke eller tilsvarende bagatelskader, kan ikke anerkendes som arbejdsulykker. Det fremgår også, at forbigående smerter, der går over af sig selv normalt ikke vil opfylde kravene til en personskade i lovens forstand. Det er ikke en betingelse, at skaden skal berettige til ydelser efter loven, for at tilfældet kan anerkendes. Det centrale er, om skaden uanset om der er tale om større eller mindre gener/smerter går i sig selv igen spontant, inden for den normale tidshorisont for den type af skade. I principafgørelse fastslår Ankestyrelsen, at forudbestående sygdomme ikke har betydning for spørgsmålet om anerkendelse af en ulykke, og en forværring af en forudbestående sygdom kan anerkendes. Hvis tilskadekomne har forudbestående gener, kan der opstå akutte forværringer selv ved mindre belastninger. Hændelsen kan således være udløsende i forhold til en forbigående forværring i en allerede svækket legemsdel, alene fordi tilskadekomne havde en forudbestående skade. Hændelsen skal være egnede til at medføre en personskade i lovens forstand. Forbigående forværringer der ikke kræver behandling, men går over af sig selv, vil derfor normalt ikke være en personskade i lovens forstand. 2. Arbejdsskadestyrelsens praksis 2.1 Generelt Arbejdsskadestyrelsen fastlægger sin praksis i overensstemmelse med domme og principafgørelser. Højesterets dom og de to principafgørelser har således betydning for vores afgørelser om, hvornår der er tale om en ulykke i arbejdsskadelovens forstand. Det er fortsat et krav, at der er dokumentation for, at det er sket en arbejdsskade, og vi skal fortsat vurdere, om hændelsen er egnet til at medføre den anmeldte skade, og om der er dokumentation for både straks- og brosymptomer. 3

4 Vi kan også stadig anerkende forværring af forudbestående sygdomme. Det er heller ikke en forudsætning for anerkendelse, at der er tale om en skade, der berettiger til ydelser efter loven. Det centrale er i dag, om tilskadekomne på stationærtidspunktet tidspunktet hvor det må antages, at der ikke længere indtræder en væsentlig blivende bedring af tilskadekomnes helbredstilstand fortsat har gener eller smerter efter hændelsen/påvirkningen, og hvis der har været forudbestående sygdom, at hændelsen/påvirkningen har medført en forværring af den forudbestående sygdom. Vi er således nu nødt til mere end før, at se på hvilken anmeldt skade der er tale om, herunder om bagatelgrænsen er opfyldt. Vi skal fortsat indhente alle relevante oplysninger om skadens følger efter hændelsen/påvirkningen, og det indebærer i sager, hvor skaden ikke er stationær, at vi må udsætte sagen til stationærtidspunktet og herefter indhente oplysninger om skadens omfang til brug for vores afgørelse af, om vi kan anerkende eller om vi må afvise sagen. Vi er også nødt til nu mere end før, at se på om der har været behandlinger efter hændelsen/påvirkningen, og hvilke behandlinger der har været tale om. I forhold til genoptagelse skal der sondres mellem genoptagelse på baggrund af vurdering af ikke tidligere anerkendt personskade og genoptagelse på baggrund af senfølger efter anerkendt personskade, se herom i afsnit Sagsoplysning Det er tilskadekomne, der har bevisbyrden for, at der er sket en arbejdsskade. Vi skal imidlertid altid opfylde officialmaksimen. Vi har således en lovbestemt pligt til at indhente nødvendige oplysninger for at sikre, at afgørelserne træffes på et tilstrækkeligt grundlag, og det er altid en konkret vurdering i den enkelte sag, om der foreligger et tilstrækkeligt oplysningsgrundlag Årsagssammenhæng Vi skal altid vurdere, om en hændelse eller påvirkning er egnet til at medføre en skade. Det vil sige, at vi vurderer, om hændelsen/påvirkningen er egnet til, at den pågældende skade vil opstå i en rask krop. Vi stiller krav om årsagssammenhæng mellem hændelsen/påvirkningen og skaden for at kunne anerkende denne som en personskade i lovens forstand. Hvis der er tale om en forbigående skade, som ikke opfylder kravet til personskade, kan vi ikke anerkende skaden uanset at der er årsagssammenhæng mellem påvirkning/hændelse og den forbigående skade. Dette skyldes at der i sådanne tilfælde ikke er tale om en personskade i lovens forstand. Når vi vurderer årsagssammenhængen, forholder vi os til den skade, der er lægeligt dokumenteret i sagen Egen bevægelser Er der tale om en almindelig bevægefunktion/påvirkning for kroppen, som ikke burde kunne overvinde kroppens naturlige styrke (en egen bevægelse ) eller en meget beskeden hændelse/påvirkning, der ikke opfylder kravene til egnethed, vil vi fortsat afvise sagen. Årsagen er, at der ikke er sammenhæng 4

5 mellem den beskrevne hændelse/påvirkning og de anmeldte gener, idet bevægelsen eller påvirkningen ud fra en generel betragtning ikke er tilstrækkelig til at medføre den anmeldte skade. Hvis der i forbindelse med en beskeden belastning alligevel sker en skade, er der en formodning for, at skaden er opstået spontant uden kendt årsag, og at den er indefra kommende. Principafgørelse U-5-05, sag 1: Samlede tomater op fra gulvet og fik smerter i lænderyg afvist Sikrede var ansat som oldfrue på et hotel og kom gående på et af hotellets gange, da hun så to små tomater bag sig tabt på gulvet, hvorefter hun vendte sig hurtigt om og bukkede sig ned for at samle dem op. Sikrede fik herved smerter i lænderyggen. Ankestyrelsen lagde endvidere til grund, at sikrede efter det oplyste ikke bar på nogen byrde, da hun bukkede sig for at samle tomaterne op. Ankestyrelsen lagde vægt på, at der ikke var beskrevet en hændelse eller påvirkning, idet sikrede ikke bar på nogen byrde, da hun bukkede sig. Ankestyrelsen fandt herefter, at det ikke var tilstrækkeligt sandsynliggjort, at sikrede havde været udsat for en ulykke i lovens forstand. Principafgørelse U-5-05, sag 2: Stod på stige og fik et smæld i knæ og fik brusk- og meniskskade i knæet afvist Sikrede var ansat som teatermedarbejder. Hun skulle opsætte stof til udsmykning på en væg. Hun stod i den forbindelse på en stige og mærkede et smæld i højre knæ. Den stige som sikrede stod på, var 1,5 til 1,8 meter høj, og stigen kunne ikke placeres optimalt på grund af en fastmonteret bænk. Sikrede stod øverst på stigen med front ind mod væggen og skulle række 1,2 til 1,5 meter ud til højre, og det var anført, at skaden opstod i forbindelse med den akavede stilling, da knæet blev belastet til det yderste. Der blev efterfølgende konstateret en brusk- og meniskskade. Ankestyrelsen lagde vægt på, at hændelsen ikke kunne anses at være årsag til brusk- og meniskskaden. I vurderingen indgik, at der ikke var en relevant og tilstrækkelig belastning af knæet, da sikrede alene foretog en bevægelse med kroppen. Det var derfor ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at hændelsen havde forårsaget knæskaden Forelæggelse for lægekonsulent Der vil være situationer, hvor der kan være tvivl om, hvorvidt der er tale om en personskade efter arbejdsskadesikringsloven, og hvor vi har brug for vores interne lægekonsulenters vurdering af sagen. Lægekonsulenterne bistår os med rådgivning om de lægelige forhold i sagen, herunder vurdering af årsagssammenhæng mellem en påvirkning/hændelse og den beskrevne skade. Det kan være relevant at spørge ind til årsagssammenhæng i forhold til alle de sygdomme/symptomer, der anføres i sagens akter, men også til hvilken type skade tilskadekomne har pådraget sig som følge af hændelsen/påvirkningen, og om skaden går i sig selv igen uanset behandling inden for den tidshorisont den type skade typisk vil gøre. Dette for at sikre, at lægen forholder sig til hver enkelt diagnose, der er spurgt til, og giver sin vurdering af sagen helt konkret. I andre sager kan det være relevant at spørge lægekonsulenten, om der er tale om en forværring af en kronisk sygdom i et omfang, der i sig selv udgør en personskade. Det vil sige: Er der forskel på tilstanden før hændelsen/påvirkningen, og på tilstanden på stationærtidspunktet efter hændelsen/påvirkningen. 5

6 Derudover kan det være nødvendigt at få vurderet, om der foreligger en akut forbigående forværring i en allerede svækket legemsdel, alene fordi tilskadekomne havde en forudbestående skade, og om der er tale om en forbigående forværring, der ikke kræver behandling (uanset, der er givet behandling), men går over af sig selv Begrundelser I selve afgørelsen skal det konkret anføres, hvilke skader, der kan anerkendes, og hvilke der eventuelt ikke kan anerkendes. Det er af stor betydning for den videre sagsbehandling, at vi er så præcise som muligt. Det er desuden vigtigt, at vi så vidt muligt anerkender den konkrete skadefølge og ikke blot hændelser/skadesmekanismer som for eksempel fald på ryg, vrid i knæ eller slag i nakken. Der kan godt ske anerkendelse af smerter eller andre mere uspecifikke symptomer, når der er tale om en blivende smertetilstand eller anden blivende gene, uden at der kan stilles en mere præcis medicinsk diagnose på stationærtidspunktet. Såfremt det af de lægelige oplysninger desuden fremgår, at der for eksempel er nedsat bevægelighed eller andet objektivt konstaterbart i samme kropsdel, så skal det anføres i afgørelsen, da det støtter op om, at der er tale om varige smerter. Eksempel 1: Løft af 50 kg dæksel og fik lændesmerter anerkendt En jord- og betonarbejder løftede et 50 kilos tung brønddæksel og fik straks smerter i lænderyggen samt nedsat bevægelighed i alle retninger. Ved efterfølgende MR-skanning og røntgen blev der ikke fundet skader i ryggen, og i lægeerklæring I var der stillet diagnosen lændesmerter. Samme diagnose er stillet i speciallægeerklæring på stationærtidspunktet, og der blev ved den objektive undersøgelse fundet nedsat bevægelighed i lænderyggen. Sagen blev anerkendt. Vi vurderede, at løftet på 50 kilo var egnet til at medføre varige lændesmerter. Vi anførte i afgørelsen, at vi var opmærksomme på, at der ikke ved scanning og røntgen var fundet skader i ryggen, men at der foruden rygsmerter også havde været nedsat bevægelighed i ryggen siden hændelsen. Eksempel 2: Fald på skulder og fik skuldersmerter anerkendt En falckredder faldt på vej ud af ambulancen og landede på sin højre skulder på asfalten. Han fik straks smerter i skulderen og det gjorde ondt at bevæge den. Ved efterfølgende MR-skanning blev der ikke fundet skader i skulderen. På stationærtidspunktet havde tilskadekomne fortsat mange gener i skulderen, og i funktionsattesten havde egen læge stillet diagnosen skuldersmerter, og anført, at der ikke havde været udført andre undersøgelser. Tilskadekomne havde forsat daglige smerter i skulderen, nedsat bevægelighed i skulderen i alle retning og der var 2,5 centimeters muskelsvind af skulderen i forhold til den anden skulder. Sagen blev anerkendt. Vi vurderede, at hændelsen, hvor tilskadekomne faldt og landede på sin højre skulder, var egnet til at medføre varige smerter i skulderen. Vi bemærkede i afgørelsen, at vi vurderede, at de aktuelle smerter var forårsaget af faldet, uanset, at der ikke ved MR-scanning var fundet skade i skulderen. Vi fandt, at tilskadekomnes smerter havde været til stede under hele forløbet og at der på stationærtidspunktet fortsat var konstateret bevægeindskrænkning samt muskelsvind i skulderen. 6

7 2.2 Typer af skader I Arbejdsskadestyrelsen behandles en række forskellige typer af skader, hvor højesteretsdommen og principafgørelserne har betydning Klare personskader Der er en række skadestyper som sædvanligvis må anses for personskader i lovens forstand, herunder skader på det hårde væv. Det er skader hvor hændelsen/påvirkningen typisk har medført en umiddelbar strukturel skade/forandring i kroppen og disse typer af skader indebærer oftest en form for behandling - og udgør desuden en række risici for komplikationer og udvikling af forskellige følger på sigt. Ved disse skadestyper er det ikke umiddelbart nødvendigt at afvente et stationærtidspunkt, eller undersøge nærmere om de mere varige følger og behandling af skaden. Det drejer sig for eksempel om påviste: - Brud - Prolapser - Amputationer - Overrivninger/overskæring af sener og muskler - Ledskred - Meniskskader - Korsbåndsskader - Bruskskader - Nervelæsioner Såfremt der ud fra en generel egnethedsbetragtning er årsagssammenhæng mellem en hændelse/påvirkning og en skade af denne type, vil der umiddelbart kunne træffes afgørelse om anerkendelse uanset, om skaden ifølge de lægelige oplysninger må antages at gå over, eller det ender med, at der ikke er gener efter skaden Bagatelskader Ved bagatelskader som for eksempel et blåt mærke eller en hævelse vil der ikke være tale om en personskade i lovens forstand. Dette følger af principafgørelse Eksempel 3: Tab af skærebræt ned på ankel og fik hævelse og blåt mærke afvist En kok skulle flytte et skærebræt på 2 kilo og tabte brættet, der faldt ned og ramte hendes højre ankel. Ifølge lægeerklæring I havde tilskadekomne fået stillet diagnosen hævelse og blåt mærke på højre ankel. Sagen blev afvist. Vi vurderede, at hændelsen var egnet til at medføre hævelse og blåt mærke i højre ankel. Vi lagde dog vægt på, at der var tale om mindre skader, som ville gå over af sig selv uden behandling inden for den tidshorisont den type skade typisk vil gøre. I denne vurdering indgik også, at hændelsen alene var egnet til at medfør forbigående gener i anklen, der ikke krævede behandling. Der var således ikke sket en personskade efter arbejdsskadesikringsloven. 7

8 Eksempel 4: Genstand mod kind og fik ondt i kind afvist En SFO-medhjælper blev ramt på højre kind af en lille gummibold, som blev kastet med stor kraft af en elev fra 2. klasse, der stod cirka 1,5 meter væk. Ifølge lægeerklæring I fik SFO-medhjælperen ondt i kinden, da hun blev ramt, men der havde ikke været et mærke på kinden. Sagen blev afvist. Vi vurderede, at hændelsen var egnet til at medføre forbigående smerter. Vi vurderede, at der er tale om en mindre skade, som vil gå over af sig selv uden behandling. Vi lagde vægt på, at der ikke i de lægelige oplysninger var nogen beskrivelse af et mærke eller sår på kinden. Eksempel 5: Papercut i pegefinger afvist En kontormedarbejder fik et lille snitsår i venstre finger, da hun skulle klipse to papirer sammen. Ifølge lægeerklæring I havde tilskadekomne fået stillet diagnosen lille papercut i venstre pegfinger. Der havde ikke været nogen behandling af skaden, og der var ikke længere smerter eller objektive fund. Sagen blev afvist. Vi vurderede, at der var tale om en mindre skade, som var gået over af sig selv. Bagatelskader kan afgøres på baggrund af oplysninger om hændelsen/påvirkningen og skaden, og skal ikke afvente et eventuelt stationærtidspunkt Skader der skal afdækkes nærmere Herudover er der en lang række skadestyper, der som udgangspunkt ikke kan kategoriseres som bagatelskader og ej heller klare personskader. Det kan for eksempel være forvridning, forstuvning, læsion, kvæstelse, fibersprængning, hjernerystelse, sår eller psykiske gener og hvor hændelsen/påvirkningen er egnet til at medføre skaden, men der er mulighed for, at skaden vil bedres spontant. I denne type sager vil det derfor ofte være nødvendigt at udsætte sagen og afvente et stationærtidspunkt, så det kan vurderes, om der alene er tale om forbigående smerter/gener, der også uden behandling ville gå over af sig selv inden for normal tidshorisont. Eksempel 6: Fald fra stige og forstuvede hånd, ikke stationær udsat En elektriker var i færd med at montere en stikdåse, mens han stod på en stige. Da han trykkede med boremaskinen, røg stigen væk under ham, og han faldt ned og landede på højre hånd. Der var i lægeerklæring I (udarbejdet 1 måned efter hændelsen) stillet diagnosen forstuvet højre hånd, og egen læge mente ikke, at der ville være varige følger, ligesom tilskadekomne ikke var blevet behandlet. Imidlertid fremgik det også, at tilskadekomne fortsat havde smerter og let nedsat bevægelighed i håndleddet. Sagen blev udsat. Vi vurderede, at der var årsagssammenhæng mellem at falde ned på gulv fra stige, tage fra med højre hånd og forstuve håndleddet. Vi udsatte derfor sagen til stationærtidspunktet og skal herefter undersøge, om smerterne/generne har været forbigående, eller om der fortsat resterer smerter/gener, for i så fald kan sagen anerkendes. Eksempel 7: Vrikkede om på fod, uden gener på stationærtidspunktet afvist En håndboldspiller vrikkede om på sin venstre fod i forbindelse med en finte i en kamp, og fik straks smerter og kunne ikke støtte på foden. På stationærtidspunktet var tilskadekomne helt fri for gener og smerter i foden, og der havde ikke været udført behandlinger. 8

9 Sagen blev afvist. Vi vurderede, at den beskrevne hændelse var egnet til at forårsage den anmeldte skade i form af forstuvet fod. Vi lagde imidlertid vægt på, at alle generne efter skaden var gået i sig selv spontant, uden behandling. Der havde således været tale om forbigående smerter uden ret til ydelser efter loven, og efter principafgørelse var der således ikke tale om en personskade i lovens forstand. Eksempel 8: Trådte forkert og forstuvede ankel, fortsat gener på stationærtidspunktet anerkendt Et bud fra et transportfirma overså sidste trappetrin, og trådte forkert, hvorved han forstuvede højre ankel. Han fik straks smerter og kraftig hævelse. På stationærtidspunktet havde tilskadekomne stadig smerter ved gangbelastning. Ved røntgen og scanning blev der ikke konstateret nogen skade. Sagen blev anerkendt. Vi vurderede, at den beskrevne hændelse var egnet til at medføre en forstuvning, og vi lagde vægt på, at der var sket en varig skade, idet tilskadekomne på stationærtidspunktet fortsat havde smerter ved almindelig gang, samt at der ikke tidligere havde været gener fra højre ankel. Vi skal dog altid være opmærksomme på, om der er tale om en beskeden hændelse eller påvirkning, og om årsagen til de fortsatte gener i stedet skal findes i indefra kommende forhold, eller om der eventuelt mangler brosymptomer fra skaden til den nuværende tilstand. I nogle sager vil lægekonsulenten kunne inddrages i vurderingen og udtale sig om, hvilken skade, der vurderes at være tale om og om typen af skade vil gå i sig selv uanset behandling, inden for den tidshorisont denne type skade typisk vil gøre. 2.3 Behandlinger Principafgørelse slår fast, at forbigående smerter, der ikke kræver behandling, men går over af sig selv, normalt ikke vil være en personskade i lovens forstand. I vores vurdering af om behandlingen uanset hvilken type har været nødvendig for, at smerterne/generne er gået i sig selv ved stationærtidspunktet, vil det være et kriterium om behandlingen har haft en lindrende eller helbredende effekt på skaden. Det forhold at tilskadekomne har modtaget for eksempel fysioterapibehandlinger vil således være uden betydning, hvis det konkret vurderes, at generne ville forsvinde inden for kortere tid uanset behandlingerne. Det er også et kriterium, at behandlingen er givet som følge af arbejdsskaden og ikke på grund af forudbestående eller konkurrerende gener. Hvis der ydes behandling for skader, hvor behandlingen ikke har nogen relevant effekt, vil der ikke være tale om en personskade i lovens forstand. Vi kan inddrage lægekonsulenterne i vurderingen af, om behandlingens effekt har haft betydning for skadens udvikling. Som udgangspunkt vil behandlingsformer i form af gips og Don Joy skinner have en helbredende effekt på skaden, idet de betragtes som ikke-operationelle indgreb, der sidestilles med behandling. Men det er altid en konkret vurdering i den enkelte sag og kan afklares med vores lægekonsulenter. Eksempel 9: Klemt pegefinger, fik fysioterapeutbehandlinger afvist En smed klemte sin højre pegefinger i en maskine. Ifølge lægeerklæring I (udfærdiget en uge efter hændelsen) var diagnosen klemskade højre pegefinger, og tilskadekomne klagede over let ømhed i 9

10 fingeren, men der blev ikke fundet objektive forandringer efter hændelsen. Kort efter hændelsen fik tilskadekomne 2 fysioterapeutbehandlinger i fingeren. Sagen blev afvist. Vi vurderede, at hændelsen var egnet til at give ømhed i pegefingeren. Vi vurderede imidlertid også, at der var tale om en skade, der ville gå i sig selv igen uanset behandling, inden for den tidshorisont den type skade typisk vil gøre. Uanset at skaden vil bedres (hurtigere) af fysioterapi, var fysioterapibehandling ikke afgørende for helbredelse, da smerterne ville gå over af sig selv, og som sådan ikke krævede behandling. Vi lagde vægt på, at forbigående smerter, der ikke kræver behandling men går over af sig selv, normalt ikke vil være en personskade i arbejdsskadelovens forstand. Det er altid en konkret vurdering i den enkelte sag, om vi skal indhente oplysninger vedrørende de behandlinger tilskadekomne har fået. Som anført i ovenstående eksempel er det ikke altid relevant at indhente oplysninger om behandlingerne, idet skadens karakter har et sådant beskedent omfang, at behandlingerne ikke er afgørende for helbredelse. Eksempel 10: Smæld i skulderen, modtog fysioterapi- og kiropraktorbehandlinger anerkendt En plejerarbejder skulle løfte en person fra en seng over i en kørestol. Borgeren vejede cirka 95 kilo, og kunne ikke hjælpe til. Borgeren lå i sengen og skulle vendes over på den ene side, så et liftsejl kunne blive lagt under vedkommende. For at kunne vende borgeren, skulle denne løftes lidt og derefter skubbes om på siden. En kollega skulle så holde borgeren liggende på siden, mens plejearbejderen skulle lægge sejlet ind under borgeren. Da plejearbejderen løftede og samtidigt vendte borgeren, mærkede hun et smæld i sin venstre skulder med efterfølgende smerter. Der var ikke ved de lægelige undersøgelser i form af både røntgen og ultralyd påvist nogen skader i skulderen. Tilskadekomne havde modtaget både fysioterapi- og kiropraktorbehandlinger efter hændelsen, og smerterne var forsvundet på stationærtidspunktet. Sagen blev anerkendt. Vi vurderede, at tilskadekomne havde udført kraftfuldt plejearbejde, og at der skete en pludselig overbelastning af skulderen ved løftet. Hændelsen var således egnet til at medføre smerter i skulderen. Vi vurderede, at der var påvist en personskade, idet vi blandt andet lagde vægt på, at tilskadekomne havde modtaget fysioterapi- og kiropraktorbehandlinger, som havde været relevante for, at skaden var gået i sig selv på stationærtidspunktet Invasive behandlinger Ankestyrelsen har i principafgørelse vurderet, at der er tale om en behandling, hvis en læge foretager for eksempel et stik med en nål eller udtager en splint fra et øje. Der er efter en lægelig vurdering tale om et indgreb med en deraf følgende risiko for komplikation. Uanset, at der ikke måtte være vedvarende gener som følge af indgrebet, vurderer Ankestyrelsen, at en sådan behandling medfører, at personskadebegrebet er opfyldt. Hvis der tillige er årsagssammenhæng mellem skaden og hændelsen/påvirkningen, vil det derfor være godtgjort, at der er tale om en personskade, der kan anerkendes efter loven. Derudover skal behandlingen være givet som følge af arbejdsskaden, og ikke for eksempel en forudbestående eller konkurrerende skade. Principafgørelse 33-14, sag 1: Knæskade behandlet med tømning af blodsamling anerkendt Sikrede gik baglæns og trådte ned i en kloak og fik et traume mod låret. 10

11 Ankestyrelsen fandt, at hændelsen var egnet til at medføre en blodansamling. De lagde også vægt på, at sikrede efterfølgende var ved lægen, hvor sikrede fik udtømt 40 ml fra blodansamlingen. Ankestyrelsen lagde desuden vægt på, at den behandling sikrede blev underlagt, indebar en risiko for en komplikation, og at sikrede, uanset at der ikke var tale om vedvarende gener, havde godtgjort, at han havde fået en arbejdsskade. Ankestyrelsen fandt således, at den blodansamling der var opstået i venstre knæ, efter sikrede var trådt forkert ned i en kloak, var en arbejdsskade. Eksempel 11: Slag mod hovedet, sår på næsen anerkendt En jurist faldt over en bunke sagsmapper ved sit bord, og slog sit hoved mod kanten af bordet, og fik herved et sår på næsen, som ifølge skadestuejournalen blev syet med 2 sting. Sagen blev anerkendt. Vi vurderede, at den beskrevne hændelse var egnet til at forårsage den anmeldte skade i form af et sår på næsen, idet tilskadekomne ved faldet slog sin næse mod en bordkant. Vi lagde også vægt på, at eftersom tilskadekomne havde gennemgået et lægeligt indgreb i form af syning af næsen, og eftersom der var årsagssammenhæng mellem hændelsen og skaden, var der tale om en personskade. 2.4 Forskellige sagstyper I Arbejdsskadestyrelsen forekommer en række forskellige situationer i forbindelse med sagsbehandlingen, hvor dommen og principafgørelserne har betydning Skader, hvor der er en forventning om, at tilstanden bedres Personskadebegrebet efter arbejdsskadesikringsloven medfører, at vi ikke kan træffe afgørelse om at anerkende en skade, der fortsat kan bedres spontant. Vi har tidligere truffet mange afgørelser, hvor vi på få oplysninger afsluttede sagen med anerkendelse og intet mén og intet erhvervsevnetab. Disse afgørelser blev anerkendt og afsluttet med henvisning til, at der var sket en beskeden skade som følge af en given hændelse/påvirkning, men at skaden var begrænset og måtte forventes at gå over igen. I disse situationer må vi nu i stedet oftest udsætte sagen og afvente, om tilstanden bedres spontant. Det gælder imidlertid kun i de tilfælde, hvor der ikke er tale om de mere klare personskader som er beskrevet i afsnit Et konstateret brud på en ringfinger, der forventes at gå over, vil således fortsat kunne anerkendes. Omvendt kan en behandling efter skaden medføre, at en mindre skade kan anerkendes og afsluttes på baggrund af få oplysninger. Eksempel 12: Stikskade og efterfølgende indsprøjtning mod Hepatitis(invasiv behandling) anerkendt En læge gav en indsprøjtning til en patient, og lige efter vendte patienten sig hurtigt om, så lægen kom til at stikke sig selv i venstre tommelfinger med samme kanyle, og der kom blod. Patienten havde hepatitis. Lægen tog samme dag til sygehuset og fik en stivkrampe vaccination og en Hepatitis Booster. Sagen blev anerkendt. Vi vurderede, at skaden i form af stik i venstre tommelfinger var forårsaget af, at patienten vendte sig hurtigt om, så sprøjten ramte lægens tommelfinger. Vi lagde endvidere vægt på, at lægen samme dag fik en stivkrampe vaccination og en Hepatitis Booster. Der var således tale om et behandlende indgreb med en deraf følgende risiko for komplikation. Uanset, at der ikke måtte være 11

12 vedvarende gener som følge af indgrebet, vurderede vi, at en sådan behandling medførte, at personskadebegrebet var opfyldt Betydningen af at tilskadekomne ikke medvirker ved undersøgelsen af sagen Hvis tilskadekomne ikke svarer på vores henvendelser om vedkommendes helbredsmæssige forhold, vil vi ofte skulle afvise sagen, da vi typisk ikke vil kunne vurdere omfanget af personskaden, på det foreliggende grundlag. Her kan tilskadekomnes manglende medvirken således få processuel skadevirkning, da det kan være usikkert, hvilken personskade der er tale om. Eksempel 13: Snit i pegefinger afvist En køkkenmedhjælper snittede salat med en kniv i højre hånd og skar sig i venstre langefinger. Det var oplyst i anmeldelsen, at hun skar igennem sin negl på venstre langfinger. Tilskadekomne havde ikke svaret på vores ønske om lægeerklæring I, og der var ingen lægelige oplysninger om skaden. Sagen blev afvist. Vi vurderede, at der ikke var lægelig dokumentation for omfanget af skaden. Vi var opmærksomme på, at der var sket en skade på venstre langfingers negl, men vi havde ikke lægelige oplysninger om, hvor på neglen køkkenmedhjælperen skar sig, og hvor meget hun havde skåret igennem neglen. Når vi ikke modtager svar på lægeerklæring 1, funktionsattester og spørgeskema om skadens følger, har dette betydning for sandsynliggørelsen af skadens omfang, og vores formodning er herefter, at der har været tale om forbigående smerter, der ikke kræver behandling, og dermed ikke en personskade i arbejdsskadelovgivningens forstand. Der er dog altid tale om en konkret vurdering, om vi kan anerkende sagen på de foreligge oplysninger. Hvis der er tale om en af de mere klare personskader - som for eksempel et brud på højre lillefinger, bekræftet og dokumenteret af arbejdsgivers anmeldelse, kan vi fortsat anerkende uden lægeerklæring I. Eksempel 14: Faldt og brækkede tommelfingerens grundled anerkendt En tømrer faldt i noget is på en byggeplads og brækkede sin højre tommelfingers grundled. Hændelsen var anmeldt af arbejdsgiver dagen efter hændelsen. Vi modtog en lægeerklæring I, hvoraf diagnosen fremgik, og det fremgik også, at fingeren var røntgenfotograferet, og behandlet med gips. Vi havde bedt tilskadekomne indsende en funktionsattest til brug for vores vurdering af det varige mén, men tilskadekomne svarede ikke trods rykkerskrivelse. Sagen blev anerkendt. Vi vurderede, at hændelsen var egnet til at medføre brud i tommelfingerens grundled, skaden var bekræftet af arbejdsgiver, og dokumenteret i lægeerklæring I, og det var en klar personskade. Vi traf derfor afgørelse om, at vi kunne anerkende bruddet i højre tommelfingers grundled efter faldet. Vi traf også afgørelse om, at der hverken var dokumentation for et varigt mén eller et tab af erhvervsevne efter arbejdsskaden Delvise anerkendelser 12

13 Forud for højesteretsdommen og principafgørelserne har vi ofte indfortolket diagnoser og anerkendt det mindre i det mere eksempelvis har vi anerkendt smerter i albue, i stedet for en tennisalbue, hvis hændelsen alene var egnet til at medføre smerter i albuen. I disse tilfælde er der ofte tale om personskader, der bedres spontant. Her kan der således være tale om en bagatelskade, eller forbigående smerter der går over af sig selv uden behandling, og som derfor ikke kan anerkendes i dag. Vi kan fortsat træffe afgørelse om en delvis anerkendelse, hvis der er en klar personskade, der kan anerkendes (eller en skade, der ikke ville bedres spontant uanset behandling). I disse tilfælde vil vi afgrænse skaden og afvise eventuelle andre diagnoser/gener, der ikke kan tilskrives hændelsen for eksempel på grund af manglende egnethed eller manglende tidsmæssig sammenhæng eller fordi, der ikke er tale om en personskade i lovens forstand. Eksempel 15: Faldt og brækkede albue og fik lille hudafskrabning og blåt mærke på knæ delvis anerkendt En gymnastiklærer faldt i en idrætstime over en elev fra 0. klasse, og landede uheldigt og brækkede højre albue, samt fik blåt mærke og lille hudafskrabning på højre knæ. Læreren kom samme dag på skadestue, hvor han alene blev behandlet med gips på armen. Sagen blev delvis anerkendt. Vi vurderede, at hændelsen var egnet til at medføre både brud på højre albue og blåt mærke samt lille hudafskrabning på højre knæ. Vi kunne anerkende bruddet på højre albue, da der var tale om en strukturel skade. Vi kunne ikke anerkende det blå mærke og ej heller det lille hudafskrabning på højre knæ. Årsagen var, at der er tale om skader af forbigående karakter, der vil bedres spontant inden for den normale tidshorisont for disse typer af skader, og som ikke krævede behandling. Vi har også lagt vægt på, at personskadebegrebet skal fastlægges i lyset af de ydelser, der kan gives efter arbejdsskadesikringsloven. Forbigående smerter/gener, der ikke kræver behandling, men går over af sig selv, vil derfor normalt ikke være en personskade i arbejdsskadesikringslovens forstand. I denne sag traf vi derfor afgørelse om delvis anerkendelse af de anmeldte skader. 3. Forudbestående sygdom/gener I principafgørelse fastslår Ankestyrelsen, at forudbestående sygdomme ikke har betydning for spørgsmålet om anerkendelse af en ulykke. Principafgørelsen medfører, at vi derfor fortsat kan anerkende forværring af forudbestående smerter/gener, så længe der er dokumentation for, at der er tale om en egnet hændelse, og at der er en forværring af smerterne/generne. Det er ikke et krav, at den nye hændelse medfører ret til for eksempel yderligere 5 procent i mén efter den nye skade. Ved vurderingen indgår i stedet en betragtning om, hvorvidt der er forskel på generne før hændelsen/påvirkningen og på stationærtidspunktet efter hændelsen/påvirkningen. Hvis symptomerne før skaden svarer til symptomerne på stationærtidspunktet efter skaden og der ikke har været relevant behandling, foreligger der ikke en personskade i lovens forstand. 13

14 Såfremt hændelsen/påvirkningen alene har været udløsende i forhold til en forbigående forværring i en allerede svækket legemsdel, fordi der var en forudbestående sygdom, er der ikke en personskade der kan anerkendes efter loven. Det svarer til situationen i Højesterets dom. Der skal isoleret set dokumenteres en forværring af de forudbestående gener og være tale om en klinisk forværring med en ny varig skade. Principafgørelse 36-14, sag 2: Skubbede en pumpe og fik rygsmerter, forudbestående kronisk dårlig ryg afvist Sikrede skubbede den 6. november 2012 en pumpe på 4 hjul med en vægt på cirka 145 kilo, og fik ondt i ryggen. Sikrede havde forud for hændelsen rygsmerter, som var opstået efter en arbejdsskade i 2010 og som vedkommende havde fået 12 procent i mén for. (Arbejdsskadestyrelsens 01-sag). Ankestyrelsen lagde vægt på, at skubbet af en tung pumpe på hjul havde medført en beskeden belastning af sikredes ryg. De lagde videre vægt på, at der ikke var sket en klinisk forværring af sikredes tilstand i ryggen. Ankestyrelsen vurderede, at sikrede havde en kronisk dårlig ryg, og at der derfor kunne opstå akutte forværringer selv ved mindre belastninger. Hændelsen havde således været udløsende i forhold til en forbigående forværring i en allerede svækket legemsdel, fordi sikrede havde en forudbestående skade i ryggen. Eksempel 16: Løftede og trak kasser med ringbind og fik skuldersmerter afvist En salgsassistent i en større boghandel brugte en time på at løfte og trække i kasser indeholdende ringbind, der skulle på plads på lageret. Kasserne vejede 3 til 5 kg, og hun fik kort efter påvirkningen samme dag smerter i højre skulder. Ifølge journaloplysninger fra egen læge var tilskadekomne kendt med slidgigt i begge skuldre. Sagen blev afvist. Vi vurderede, at den beskrevne påvirkning, hvor tilskadekomne løftede og trak flere gange i kasser med ringbind ikke var egnet til at medføre den anmeldte skade. Vi lagde vægt på, at den påvirkning tilskadekomne havde været udsat for havde været så beskeden, at den ikke var egnet til at medføre en behandlingskrævende eller egentlig skade. I vores vurdering indgik også, at når der ved sådanne belastninger alligevel skete en skade, var der en formodning for, at skaden var opstået spontant, uden kendt årsag og var indefra kommende. Vi lagde i den forbindelse vægt på, at det fremgik, at tilskadekomne havde slidgigt i skulderen. Sager, der minder om Højesteretsdommen hvor der er forudbestående sygdomme/gener og hvor hændelse/påvirkning er beskeden vil blive afvist under henvisning til, at der ikke er sket en forværring, der i sig selv udgør en personskade. 4. Genoptagelse Det sker, at tilskadekomne længe efter en skade får stillet en ny diagnose eller mod forventning fortsat har gener/smerter, som kan have sammenhæng med arbejdsskaden. I disse situationer vil det være nødvendigt at genoptage sagen og få afklaret om der både er årsagssammenhæng mellem hændelsen/påvirkningen og skaden, om der er dokumentation for brosymptomer, og om personskadebegrebet er opfyldt. I forhold til genoptagelse skal der sondres mellem: 14

15 genoptagelse på baggrund af vurdering af ikke tidligere anerkendt personskade genoptagelse på baggrund af ikke tidligere vurderet skade genoptagelse på baggrund af senfølger efter anerkendt personskade. For så vidt angår genoptagelse på baggrund af ikke tidligere anerkendt personskade vil vi skulle genoptage anerkendelsesspørgsmålet, inden vi ser på ménet. Det kan for eksempel være tilfældet hvis tilskadekomne har fået anerkendt håndledsbrud og samtidigt fået afvist forbigående smerter i skulderen, og der nu er bedt om genoptagelse på grund af varige smerter i skulderen. Genoptagelse sker på baggrund af arbejdsskadesikringslovens 41, da vi tidligere har taget stilling til, at skulderskaden ikke kunne anerkendes, da der ikke var tale om en personskade i lovens forstand. Har vi kun taget stilling til håndledsbruddet i vores oprindelige afgørelse om anerkendelse, og anmodes der nu om genoptagelse fordi der også er skuldergener efter hændelsen/påvirkningen, er situationen en anden. Her skal vi tage stilling til genoptagelse af anerkendelsesspørgsmålet ud fra forvaltningsretlige principper, da der ikke er hjemmel i arbejdsskadesikringslovens 41 til at genoptage allerede anerkendte afgørelser. Såfremt der er tale om en senfølge i en allerede anerkendt sag, for eksempel hvis håndledsbruddet har resulteret i overbelastning af albue, så vil vi skulle se på denne årsagssammenhæng under genoptagelse af det varige mén, jf. arbejdsskadesikringslovens 42 stk. 1. Ved genoptagelse af anerkendelsesspørgsmålet skal tilskadekomne godtgøre, at en hændelse/påvirkning har medført en skade eller en forværring af en kronisk lidelse i et omfang, der i sig selv udgør en personskade. Ved genoptagelse af ménet finder arbejdsskadesikringslovens 12 anvendelse. 15

Vejledning om anerkendelse af ulykker

Vejledning om anerkendelse af ulykker Vejledning om anerkendelse af ulykker Indhold Indledning... 3 Lovgrundlag... 4 Betingelserne for at anerkende en ulykke... 4 Ulykkesbegrebet Arbejdsskadesikringslovens 6... 4 Bevisvurdering... 4 Årsagssammenhæng...

Læs mere

Vridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen

Vridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen 1 Vridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen Der er tale om et vridtraume, når tilskadekomne har været udsat for en relevant belastning, der kan medføre et vrid i leddet. Der kan

Læs mere

Ankestyrelsens principafgørelse om arbejdsskade - ulykke - minimumskrav til personskadens omfang - behandling

Ankestyrelsens principafgørelse om arbejdsskade - ulykke - minimumskrav til personskadens omfang - behandling KEN nr 9475 af 30/05/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2017 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2016-5012-56987 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse

Læs mere

Vejledning. om anerkendelse af ryg- og nakkeskader

Vejledning. om anerkendelse af ryg- og nakkeskader Vejledning om anerkendelse af ryg- og nakkeskader Indhold Indledning... 2 Typer af skader på ryg og nakke... 3 Diskusprolaps i ryggen anatomien... 4 Betydningen af belastningen... 4 En verificeret diskusprolaps...

Læs mere

Bloddonorers retsstilling i tilfælde af skade.

Bloddonorers retsstilling i tilfælde af skade. Bloddonorers retsstilling i tilfælde af skade. (Årsberetning 2002) I Danmark er der ca. 250.000 frivillige donorer, der regelmæssigt giver blod. Der blev i 2002 foretaget 370.927 tapninger i de danske

Læs mere

Lov om arbejdsskadesikring

Lov om arbejdsskadesikring Lov om arbejdsskadesikring og andre erstatningsmuligheder Ved Socialpædagogernes Arbejdsskadeteam Formål med arbejdsskadeloven At yde erstatning til personer der bliver påført en personskade, som skyldes

Læs mere

Er du kommet til skade på jobbet?

Er du kommet til skade på jobbet? Er du kommet til skade på jobbet? 2 Er du kommet til skade på jobbet? Det kan være vældig indviklet at finde ud af reglerne omkring en arbejdsskade. Men du behøver ikke finde ud af det hele selv. Der er

Læs mere

Vejledning om genvurdering, genoptagelse og forældelse af arbejdsskadesager

Vejledning om genvurdering, genoptagelse og forældelse af arbejdsskadesager Arbejdsskadestyrelsen 2. udgave 12. december 2006 Vejledning om genvurdering, genoptagelse og forældelse af arbejdsskadesager Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Generelt om genvurdering og genoptagelse...

Læs mere

Psykiske ulykker tillægsnotat til ulykkesvejledningen

Psykiske ulykker tillægsnotat til ulykkesvejledningen Psykiske ulykker tillægsnotat til ulykkesvejledningen Dette notat har til formål at uddybe ulykkesvejledningens punkt 4.7 om psykiske skader. Notatet skal ses som et tillæg til ulykkesvejledningen, som

Læs mere

Arbejdsskadestatistik for perioden 1. marts 2015 til 31. maj 2015 - Hovedudvalget

Arbejdsskadestatistik for perioden 1. marts 2015 til 31. maj 2015 - Hovedudvalget Arbejdsskadestatistik for perioden 1. marts 2015 til 31. maj 2015 - Hovedudvalget Anmeldt P-enhed Jobtype Skadens art Skadet legemsdel Ulykkens afdeling Ulykkestidspunkt Hændelsesforløb 11-03-2015 18-03-2015

Læs mere

RETTEN I ODENSE - 5.afdeling

RETTEN I ODENSE - 5.afdeling RETTEN I ODENSE - 5.afdeling Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 8. september 2015 i sag nr. BS 5- /2012: P mod GF Forsikring A/S Jernbanevej 65 5210 Odense NV Sagens baggrund og parternes påstande Sagen

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 03-09-2013 01-11-2013 110-13 1200816-13

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 03-09-2013 01-11-2013 110-13 1200816-13 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 03-09-2013 01-11-2013 110-13 1200816-13 Status: Gældende Principafgørelse om: arbejdsskade - rejseudgifter - undersøgelse -

Læs mere

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens 218 a.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens 218 a. " Københavns Byret Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 6. februar 2013 i sag nr. BS A mod Ankestyrelsen Amaliegade 25 1022 København K Sagens baggrund og parternes påstande. Denne sag er anlagt den 23.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 13. januar 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 13. januar 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 13. januar 2015 Sag 98/2013 (2. afdeling) A (advokat Søren Kjær Jensen, beskikket) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard Thomsen) I tidligere

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. marts 2011

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. marts 2011 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. marts 2011 Sag 174/2008 (1. afdeling) A (advokat Henrik Krebs) mod Patientskadeankenævnet (kammeradvokaten ved advokat Kristine Schmidt Usterud) I tidligere instans

Læs mere

Vejledning om anerkendelse af vibrationsbetingede lidelser efter arbejdsskadesikringsloven

Vejledning om anerkendelse af vibrationsbetingede lidelser efter arbejdsskadesikringsloven Vejledning om anerkendelse af vibrationsbetingede lidelser efter arbejdsskadesikringsloven Kapitel 1 Indledning I Arbejdsskadestyrelsens bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme er de sygdomme

Læs mere

Ankestyrelsens principafgørelse om arbejdsskade - ulykke - årsagssammenhæng - personskadebegrebet - forudbestående

Ankestyrelsens principafgørelse om arbejdsskade - ulykke - årsagssammenhæng - personskadebegrebet - forudbestående KEN nr 9477 af 01/06/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2017 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2015-5012-35376 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse

Læs mere

Vejledning om erstatning for tab af erhvervsevne

Vejledning om erstatning for tab af erhvervsevne Vejledning om erstatning for tab af erhvervsevne 10. maj 2005 1. Indledning 2. Generelt om erstatning for tab af erhvervsevne 2.1. Fastsættelse af årsløn 2.2. Hvornår kan der træffes en afgørelse om erstatning

Læs mere

KEN nr 9368 af 12/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer:

KEN nr 9368 af 12/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: KEN nr 9368 af 12/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2015-5012-67212 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse

Læs mere

Sådan behandler vi din sag

Sådan behandler vi din sag Sådan behandler vi din sag Arbejdsskadestyrelsen Her kan du læse, hvilke forskellige skridt din sag skal igennem, når din skade er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen Faglig, uafhængig og frem for alt korrekt

Læs mere

Hjemme/fritidsulykker sket udendørs ved håndtering af brænde/træfældning Periode 2008 3.kvartal 2015 Behandlet på skadestuen OUH i Odense

Hjemme/fritidsulykker sket udendørs ved håndtering af brænde/træfældning Periode 2008 3.kvartal 2015 Behandlet på skadestuen OUH i Odense Hjemme/fritidsulykker sket udendørs ved håndtering af brænde/træfældning Periode 2008 3.kvartal 2015 Behandlet på skadestuen OUH i Odense baar brænde økse motorsav brændekløver træfældning Total 2008 11

Læs mere

Vejledning om arbejdsbetingede broklidelser

Vejledning om arbejdsbetingede broklidelser Vejledning om arbejdsbetingede broklidelser Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 1.1 Brok som arbejdsskade 1.2 Anmeldelse 1.3 Frister for sagsbehandlingen og samtykke til at indhente oplysninger 2. BROKTYPER

Læs mere

Notat om Højesterets dom af 9. november 2016

Notat om Højesterets dom af 9. november 2016 7503519 HNT/IHO Notat om Højesterets dom af 9. november 2016 Ankestyrelsen har ved e-mail af 13. november 2016 bedt mig om at kommentere Højesterets dom af 9. november 2016 (Ankestyrelsens j.nr. 2012-5032-44579).

Læs mere

Patientskadeankenævnets brug af Retslægerådet og Arbejdsskadestyrelsen.

Patientskadeankenævnets brug af Retslægerådet og Arbejdsskadestyrelsen. Patientskadeankenævnets brug af Retslægerådet og Arbejdsskadestyrelsen. (Årsberetning 2005) Patientskadeankenævnet kan vælge at forelægge en patientskadesag med særligt vanskelige problemstillinger for

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 8. november 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 8. november 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 8. november 2013 Sag 31/2012 (2. afdeling) Danmarks Lærerforening som mandatar for A (advokat Søren Kjær Jensen) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Henrik

Læs mere

Posttraumatisk belastningsreaktion.

Posttraumatisk belastningsreaktion. Posttraumatisk belastningsreaktion. (Årsberetning 2005) Lov om patientforsikring (lovbkg. nr. 228 af 24. marts 1997 med senere ændringer), således som den var gældende frem til 1. januar 2004, definerede

Læs mere

Vejledning om genvurdering, genoptagelse og forældelse af arbejdsskadesager

Vejledning om genvurdering, genoptagelse og forældelse af arbejdsskadesager Arbejdsskadestyrelsen 3. udgave 11. december 2009 Vejledning om genvurdering, genoptagelse og forældelse af arbejdsskadesager Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Generelt om genvurdering og genoptagelse...

Læs mere

Reduktion i godtgørelse og erstatning som følge af mellemkommende død.

Reduktion i godtgørelse og erstatning som følge af mellemkommende død. Reduktion i godtgørelse og erstatning som følge af mellemkommende død. (Årsberetning 2005) Mellemkommende død er et erstatningsretligt begreb, der medfører, at den skadelidtes erstatnings-og godtgørelseskrav

Læs mere

Arbejdsulykker og nærved-ulykker

Arbejdsulykker og nærved-ulykker Arbejdsulykker og nærved-ulykker ARBEJDSULYKKER OG NÆRVED- ULYKKER Hvad er forskellen på arbejdsulykker, erhvervsbetingede lidelser og nærvedulykker? Det får du viden om i denne pjece. Du kan også blive

Læs mere

Lov om arbejdsmiljø. Sag nr. 1 Hjemvisning af rådgiverpåbud givet på grundlag af påbud om at sikre forsvarlig manuel håndtering af frugt og grønt

Lov om arbejdsmiljø. Sag nr. 1 Hjemvisning af rådgiverpåbud givet på grundlag af påbud om at sikre forsvarlig manuel håndtering af frugt og grønt Nyhedsbrev nr. 6/2013 Arbejdsmiljøklagenævnet har i juni måned 2013 truffet følgende afgørelser af almen eller principiel interesse. rne vil kunne læses i deres helhed i Retsinformation. Nyhed: Klik på

Læs mere

1778/2010: yderligere erstatning for erhvervsevnetab og og smerte.

1778/2010: yderligere erstatning for erhvervsevnetab og og smerte. E Udskrift af dombogen DOM den 12. maj 2014 i sag nr. BS 1778/2010: mod Patientskadeankenævnet Finsensvej 15 2000 er i anledning arbejdsfortjeneste, denne om, yderligere erstatning for erhvervsevnetab

Læs mere

SM D-28-95/dagpenge/forlængelse/arb.skade

SM D-28-95/dagpenge/forlængelse/arb.skade SM D-28-95/dagpenge/forlængelse/arb.skade SM D-28-95 Meddelelse dagpenge - forlængelse - arbejdsskade - midlertidig afgørelse - anke - revision om: Lov: dagpengeloven - lovbekendtgørelse nr. 549 af 23.

Læs mere

Når arbejdsulykken er sket Vejledning til arbejdsmiljøgruppen

Når arbejdsulykken er sket Vejledning til arbejdsmiljøgruppen Når arbejdsulykken er sket Vejledning til arbejdsmiljøgruppen Definitionen af en arbejdsskade: En arbejdsskade dækker over to forskellige begreber: - arbejdsulykker og - erhvervssygdomme En arbejdsulykke

Læs mere

Ankestyrelsens principafgørelse om arbejdsskade - tab af erhvervsevne - psykiske følger af fysisk skade - fradrag

Ankestyrelsens principafgørelse om arbejdsskade - tab af erhvervsevne - psykiske følger af fysisk skade - fradrag KEN nr 9735 af 31/05/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 1. oktober 2017 Ministerium: Journalnummer: 1217106-12 Social- og Indenrigsministeriet Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 18. november 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 18. november 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 18. november 2009 Sag 440/2007 (2. afdeling) A (advokat Henrik Juel Halberg) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard Thomsen) I tidligere instans

Læs mere

D O M. afsagt den 19. november 2015 af Vestre Landsrets 11. afdeling (dommerne Vogter, Henrik Estrup og Lisbeth Kjærgaard (kst.)) i 1.

D O M. afsagt den 19. november 2015 af Vestre Landsrets 11. afdeling (dommerne Vogter, Henrik Estrup og Lisbeth Kjærgaard (kst.)) i 1. D O M afsagt den 19. november 2015 af Vestre Landsrets 11. afdeling (dommerne Vogter, Henrik Estrup og Lisbeth Kjærgaard (kst.)) i 1. instanssag V.L. B 1181 14 A (advokat Lars Sandager, Lyngby) mod Ankestyrelsen

Læs mere

[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE

[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE [Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE Kære læser Pjecen, du her sidder med, er lavet i samarbejde mellem Patienterstatningen og BEDRE PSYKIATRI Landsforeningen for pårørende. Vi er i stigende omfang blevet

Læs mere

Redning af menneskeliv og afværgelse af større materielle og kulturelle tab

Redning af menneskeliv og afværgelse af større materielle og kulturelle tab Redning af menneskeliv og afværgelse af større materielle og kulturelle tab Indholdsfortegnelse 1. Indhold 2. Udbetaling af erstatningsydelserne 3. Baggrund 4. Tilskadekomst ved redningsforsøg i forbindelse

Læs mere

Utilstrækkelig sagsoplysning og manglende partshøring i sag om tilbagebetaling af boligstøtte

Utilstrækkelig sagsoplysning og manglende partshøring i sag om tilbagebetaling af boligstøtte 2015-39 Utilstrækkelig sagsoplysning og manglende partshøring i sag om tilbagebetaling af boligstøtte En borger klagede til ombudsmanden over afgørelser fra Udbetaling Danmark og Ankestyrelsen om tilbagebetaling

Læs mere

Ø.L.D. af 30. januar 2006. Sag: 1. afd., nr. B-122-05. Østre Landsrets dom

Ø.L.D. af 30. januar 2006. Sag: 1. afd., nr. B-122-05. Østre Landsrets dom Ø.L.D. af 30. januar 2006. Sag: 1. afd., nr. B-122-05 (A. F. Wehner, Henrik Bitsch og Karen Hald (kst.)) A (adv. Henrik Ravnild) mod Patientskadeankenævnet (Kammeradv. v/ adv. Kim Holst) Erstatningsret:

Læs mere

Operation for rodledsartrose / trapezektomi

Operation for rodledsartrose / trapezektomi Patientinformation Operation for rodledsartrose / trapezektomi Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling OPERATION FOR RODLEDSARTROSE/TRAPEZEKTOMI Hvad er rodledsartrose? Artrose, også kaldet

Læs mere

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.

Læs mere

INFORMATION & ØVELSER EFTER BRYSTOPERATION FYSIOTERAPIEN FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER. Fysioterapien Frederiksberg Sundhedscenter

INFORMATION & ØVELSER EFTER BRYSTOPERATION FYSIOTERAPIEN FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER. Fysioterapien Frederiksberg Sundhedscenter INFORMATION & ØVELSER EFTER BRYSTOPERATION Fysioterapien Frederiksberg Sundhedscenter Stockflethsvej 4, 2000 Frederiksberg Telefon: 38 21 54 75 FYSIOTERAPIEN FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER Udarbejdet af

Læs mere

I foråret 2003 blev arbejdsskadereformen vedtaget med bredt politisk flertal. Reformen trådte i kraft 1. januar 2004 med følgende hovedændringer:

I foråret 2003 blev arbejdsskadereformen vedtaget med bredt politisk flertal. Reformen trådte i kraft 1. januar 2004 med følgende hovedændringer: Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 40 O #271B&f170y3X Notat FC/LVP 27. januar 2005 Redegørelse for udviklingen på erhvervssygdomsområdet som følge af arbejdsskadereformen; ny erhvervssygdomsfortegnelse

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. juni 2011

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. juni 2011 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. juni 2011 Sag 201/2009 (2. afdeling) Patientskadeankenævnet (kammeradvokaten ved advokat Benedicte Galbo) mod A (advokat Lasse Dalberg) I tidligere instans er afsagt

Læs mere

Sådan skal du træne, når du har et brud på skulderen

Sådan skal du træne, når du har et brud på skulderen Sådan skal du træne, når du har et brud på skulderen Du har brækket overarmen, og bruddet er fundet egnet til konservativ behandling. Derfor er det ikke nødvendigt at foretage en operation. Bruddet vil

Læs mere

Terapiafdelingen Patienter opereret med Weilby-plastik Træningsprogram efter gipsfjernelse

Terapiafdelingen Patienter opereret med Weilby-plastik Træningsprogram efter gipsfjernelse Terapiafdelingen Patienter opereret med Weilby-plastik Træningsprogram efter gipsfjernelse Patientinformation Mellemled Grundled Yderled Yderled Grundled Rodled www.koldingsygehus.dk Træningsplan for:

Læs mere

For kommuner og regioner er der tale om, at det er en ret at kunne være selvforsikret, mens det er en pligt for staten at være selvforsikret.

For kommuner og regioner er der tale om, at det er en ret at kunne være selvforsikret, mens det er en pligt for staten at være selvforsikret. Notat Selvforsikrede enheder Sankt Kjelds Plads 11 Postboks 3000 2100 København Ø Tlf. 72 20 60 00 Fax 72 20 60 20 ask@ask.dk www.ask.dk CVR-nr. 16809934 Man 9-15 Tirs - fre 9-12 Information til selvforsikrede

Læs mere

Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet

Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet Ankestyrelsens statistikker Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet Årsstatistik 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 Sammenfatning 2 1 Sagsantal og sagsbehandlingstider 5 1.1 9 procent flere

Læs mere

Lovgivning: KEN nr 9369 af 12/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. november Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer:

Lovgivning: KEN nr 9369 af 12/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. november Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: KEN nr 9369 af 12/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. november 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2015-5012-04402 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse

Læs mere

Vejledning om anerkendelse af ulykker - skader sket 1. januar 2004 eller senere

Vejledning om anerkendelse af ulykker - skader sket 1. januar 2004 eller senere Arbejdsskadestyrelsen 4. udgave 21. december 2006 Vejledning om anerkendelse af ulykker - skader sket 1. januar 2004 eller senere Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1. Lovgrundlag...3 2. Betingelser

Læs mere

D O M. afsagt den 24. juni 2015 af Vestre Landsrets 13. afdeling (dommerne Elisabeth Mejnertz, Vogter og Anette Fogh (kst.

D O M. afsagt den 24. juni 2015 af Vestre Landsrets 13. afdeling (dommerne Elisabeth Mejnertz, Vogter og Anette Fogh (kst. D O M afsagt den 24. juni 2015 af Vestre Landsrets 13. afdeling (dommerne Elisabeth Mejnertz, Vogter og Anette Fogh (kst.)) i ankesag V.L. B 3026 13 Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Sanne Christensen,

Læs mere

LEDSAGEORDNINGENS ARBEJDSMILJØHÅNDBOG Udarbejdet af Ledsageordningen

LEDSAGEORDNINGENS ARBEJDSMILJØHÅNDBOG Udarbejdet af Ledsageordningen 10.1. Ledsageordningens vejledning vedr. løft (Kilde: Tænk før du løfter, Arbejdsmiljørådets Service Center) Som medarbejder i Ledsageordningen må du ikke løfte på personer. Personer, der har behov for

Læs mere

Sådan træner du skulderen, når du har fået en skulderprotese

Sådan træner du skulderen, når du har fået en skulderprotese Sådan træner du skulderen, når du har fået en skulderprotese Du er blevet opereret i skulderen og har fået en skulderprotese. Årsagen kan være gener efter et kompliceret brud, slidgigt eller andet, der

Læs mere

INDSÆTTELSE AF KUNSTIGT KNÆLED

INDSÆTTELSE AF KUNSTIGT KNÆLED INDSÆTTELSE AF KUNSTIGT KNÆLED Knæleddet er et meget kompliceret led. Det er ikke et kugleled som skulder og hofte, det er heller ikke et hængselled som albue eller fingerled. Et knæled kan bedst sammenlignes

Læs mere

Basal kursus i Idrætsskadebehandling og forebyggelse 1 FORMÅL MED KURSET AKUT SKADE

Basal kursus i Idrætsskadebehandling og forebyggelse 1 FORMÅL MED KURSET AKUT SKADE TEAM DANMARK KURSUS I BASAL IDRÆTSSKADE- BEHANDLING OG FOREBYGGELSE AKUT SKADE FORMÅL MED KURSET AT I LÆRER AT UDFØRE KORREKT AKUT SKADES-BEHANDLING AT I FÅR INDSIGT I KROPPENS ADVARSELSSIGNALER AT I FÅR

Læs mere

2010 14-1. Afslag på tilskud til udskiftning af udstødningsrør efter bilbekendtgørelsen. 10. august 2010

2010 14-1. Afslag på tilskud til udskiftning af udstødningsrør efter bilbekendtgørelsen. 10. august 2010 2010 14-1 Afslag på tilskud til udskiftning af udstødningsrør efter bilbekendtgørelsen En handicappet borger fik af sin kommune afslag på tilskud til udskiftning af et udstødningsrør på sin bil. Det sociale

Læs mere

Arbejdsskademyndighederne burde have forholdt sig til spørgsmålet om midlertidig erhvervsevnetabserstatning

Arbejdsskademyndighederne burde have forholdt sig til spørgsmålet om midlertidig erhvervsevnetabserstatning 2013-1 Arbejdsskademyndighederne burde have forholdt sig til spørgsmålet om midlertidig erhvervsevnetabserstatning 24. januar 2013 En kvinde, der under sit arbejde som advokatsekretær havde været udsat

Læs mere

Personskadeerstatning A-Z et overblik

Personskadeerstatning A-Z et overblik et overblik Om A og P Om mig Side 2 Christian Bo Krøger-Petersen Advokat (L) Bistår primært offentlige myndigheder i retssager om erstatnings- og forsikringsforhold, herunder om offentlige forsikringsordninger

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 3. november 2016

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 3. november 2016 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 3. november 2016 Sag 192/2014 (2. afdeling) A (advokat Karsten Høj) mod Ankestyrelsen (Kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard Thomsen) Biintervenient til støtte

Læs mere

Operation for diskusprolaps/stenose i nakken

Operation for diskusprolaps/stenose i nakken Operation for diskusprolaps/stenose i nakken Vigtig information til dig og din pårørende før indlæggelse og operation på Neurokirurgisk Afdeling Hvad er en diskusprolaps? Mellem nakkehvirvlerne ligger

Læs mere

Sådan træner du armen efter pladsgørende operation i skulderleddet

Sådan træner du armen efter pladsgørende operation i skulderleddet Sådan træner du armen efter pladsgørende operation i skulderleddet Du har fået en pladsgørende operation i skulderleddet. Nu skal du begynde at træne armen, så du holder armens bevægelighed og styrke ved

Læs mere

Sådan træner du skulderen efter operation af skulderbrud sat sammen med skinne

Sådan træner du skulderen efter operation af skulderbrud sat sammen med skinne Sådan træner du skulderen efter operation af skulderbrud sat sammen med skinne Du er blevet opereret i skulderen, hvor dit knoglebrud er blevet opereret med en aluminiumsskinne, en såkaldt Philosskinne.

Læs mere

Operation for kompression af nervus ulnaris

Operation for kompression af nervus ulnaris Patientinformation Operation for kompression af nervus ulnaris Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 1 Ortopædkirurgisk ambulatorium Kontaktsygeplejerske: 2 Operation for kompression af

Læs mere

Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Kloakvæsen

Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Kloakvæsen 0 Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Kloakvæsen og rensningsanlæg Ulykker inden for Kloakvæsen og

Læs mere

Vejledning om betaling af udgifter til sygebehandling og hjælpemidler efter lov om arbejdsskadeforsikring.

Vejledning om betaling af udgifter til sygebehandling og hjælpemidler efter lov om arbejdsskadeforsikring. Vejledning om betaling af udgifter til sygebehandling og hjælpemidler efter lov om arbejdsskadeforsikring. 2. februar 2007 Indholdsfortegnelse Afsnit 1. INDLEDNING...5 1.1. Reglerne om betaling af behandlingsudgifter,

Læs mere

2012-20. Årsagssammenhæng mellem arbejdsskade og konstateret erhvervsevnetab. 6. november 2012

2012-20. Årsagssammenhæng mellem arbejdsskade og konstateret erhvervsevnetab. 6. november 2012 2012-20 Årsagssammenhæng mellem arbejdsskade og konstateret erhvervsevnetab En mand klagede over Ankestyrelsens afgørelse i en arbejdsskadesag. Det fremgik af sagen, at myndighederne havde anerkendt, at

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 27-02-2013 31-05-2013 71-13 1206841-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 27-02-2013 31-05-2013 71-13 1206841-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 27-02-2013 31-05-2013 71-13 1206841-12 Status: Gældende Principafgørelse om: arbejdsskade - tænder - årsagssammenhæng - anerkendelse

Læs mere

Stabiliserende operation i nakken

Stabiliserende operation i nakken (Cervikal dese) Med denne vejledning vil vi gerne give dig og dine pårørende oplysninger om din indlæggelse og operation i Neurokirurgisk Afdeling. Ligeledes vil vi informere om din genoptræning og forholdsreglerne

Læs mere

Bevisvurdering i patientforsikringsloven, Højesterets dom af 2. maj 2002.

Bevisvurdering i patientforsikringsloven, Højesterets dom af 2. maj 2002. Bevisvurdering i patientforsikringsloven, Højesterets dom af 2. maj 2002. (Årsberetning 2002) Højesterets dom af 2. maj 2002 (trykt i UfR 2002, side 1690). Skadelidte blev kl. 20.20 indbragt med ambulance

Læs mere

Retten på Frederiksberg

Retten på Frederiksberg Retten på Frederiksberg Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 27. juni 2014 i sag nr. BS J-750/2013: N mod Pientskadeankenævnet Finsensvej 15 2000 Frederiksberg Sagens baggrund og parternes påstande Denne

Læs mere

Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken

Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken Aarhus Universitetshospital NK Tlf. 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Med denne vejledning vil vi gerne give dig og dine pårørende nogle

Læs mere

Opgørelse over arbejdsskader med fravær Teknisk Forvaltning

Opgørelse over arbejdsskader med fravær Teknisk Forvaltning Teknisk Forvaltning Beredskab Beredskabet Autonummer: 138 Dato for skade og forventet fraværstid: 18-01-2007 Uarbejdsdygtighed 7-13 dage Fod Under madudbringning skal skadelidte op af en trappe. En rist

Læs mere

Håndledsbrud - opererede patienter Med gipsbandage

Håndledsbrud - opererede patienter Med gipsbandage Terapiafdelingen Håndledsbrud - opererede patienter Med gipsbandage Patientinformation Yderled Mellemled Grundled Yderled Grundled Rodled www.koldingsygehus.dk Hævelse Ved brud på underarmen er det normalt,

Læs mere

FYS. efter operation i lænderyggen

FYS. efter operation i lænderyggen Information fra fysioterapeuterne I det følgende kan du (i hovedtræk) læse gode råd og vejledninger i forhold til arbejde, fysiske aktiviteter og træning efter en operation i lænderyggen. Dagen efter operationen

Læs mere

Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje.

Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje. Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje. 20. maj 2008 Det fremgik endvidere af akterne at der mens plejefamilien havde A boende

Læs mere

Arbejdsskadestyrelsen Faglig chef Pernille Hershøj Sankt Kjelds Plads 11 Postboks 3000 2100 København Ø. Sendt pr. mail: phe@ask.dk og ask@ask.

Arbejdsskadestyrelsen Faglig chef Pernille Hershøj Sankt Kjelds Plads 11 Postboks 3000 2100 København Ø. Sendt pr. mail: phe@ask.dk og ask@ask. Arbejdsskadestyrelsen Faglig chef Pernille Hershøj Sankt Kjelds Plads 11 Postboks 3000 2100 København Ø Sendt pr. mail: phe@ask.dk og ask@ask.dk Høringssvar - udkast til ny vejledende méntabel m.m. 29.08.2011

Læs mere

Arbejdsskadestyrelsen Februar 2006. Begrænsning i sikringspligten ( 48, stk. 6-400-timersreglen)

Arbejdsskadestyrelsen Februar 2006. Begrænsning i sikringspligten ( 48, stk. 6-400-timersreglen) Arbejdsskadestyrelsen Februar 2006 Begrænsning i sikringspligten ( 48, stk. 6-400-timersreglen) 1. Lovgrundlag 2. 400-timersgrænsen 3. Begreberne privat husholdning og privat tjeneste 4. Selvstændige 4.1.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 29. januar 2010

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 29. januar 2010 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 29. januar 2010 Sag 523/2007 (1. afdeling) A (advokat Birgitte Pedersen, beskikket) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Kristine Schmidt Usterud) I tidligere

Læs mere

Ankestyrelsens principafgørelse C 22 02 om boligindretning boligskift nyopført hus hjælperværelse muskelsvind hjælpeordning

Ankestyrelsens principafgørelse C 22 02 om boligindretning boligskift nyopført hus hjælperværelse muskelsvind hjælpeordning KEN nr 9299 af 02/05/2002 Gældende Offentliggørelsesdato: 10 07 2013 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Den fulde tekst Ankestyrelsens principafgørelse C 22 02 om boligindretning

Læs mere

Sag nr. 2 Påbud om håndtering af frugt- og grønt i en dagligvarebutik

Sag nr. 2 Påbud om håndtering af frugt- og grønt i en dagligvarebutik Nyhedsbrev nr. 5/2012 Arbejdsmiljøklagenævnet har i maj måned truffet følgende afgørelser af almen eller principiel interesse. rne vil kunne læses i deres helhed i Retsinformation, og afgørelserne kan

Læs mere

2006-2011. Undersøgelse af klager over erhvervsevnetabsforsikringer

2006-2011. Undersøgelse af klager over erhvervsevnetabsforsikringer 2006-2011 Undersøgelse af klager over erhvervsevnetabsforsikringer Maj 2012 Indholdsfortegnelse Undersøgelse af erhvervsevnetabsforsikringer...3 1. Baggrund - erhvervsevnetabsforsikringer...3 1.1 Fagspecifikt

Læs mere

Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder

Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder i armhulen Du har fået fjernet lymfeknuder i din armhule. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner efter operationen.

Læs mere

Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt

Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om sagsbehandlingen i Arbejdsskadestyrelsen i sager om fysiske sygdomme Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om

Læs mere

PRINCIPIEL SAG OM TILBAGEBETALING AF UBERETTIGET ERSTATNING

PRINCIPIEL SAG OM TILBAGEBETALING AF UBERETTIGET ERSTATNING 8. FEBRUAR 2011 PRINCIPIEL SAG OM TILBAGEBETALING AF UBERETTIGET ERSTATNING Østre Landsret har i en principiel dom taget stilling til, hvorvidt skadelidte, der uretmæssigt har fået udbetalt erstatning

Læs mere

2013-7. Vejledning om mulighederne for genoptagelse efter såvel lovbestemte som ulovbestemte regler. 10. april 2013

2013-7. Vejledning om mulighederne for genoptagelse efter såvel lovbestemte som ulovbestemte regler. 10. april 2013 2013-7 Vejledning om mulighederne for genoptagelse efter såvel lovbestemte som ulovbestemte regler Ombudsmanden rejste af egen drift en sag om arbejdsskademyndighedernes vejledning om mulighederne for

Læs mere

Funktionsattest ASK 220 Øje

Funktionsattest ASK 220 Øje Funktionsattest ASK 220 Øje afgivet i henhold til Lov om arbejdsskadesikring 35 og 37 Udfyldes af rekvirenten Navn på tilskadekomne:........ Cpr.nr.:.. -. Adresse:.. Postnr.: By:.. Stilling eller beskæftigelse:..

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2010.0212): Fagligt Fælles Forbund for A. mod

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2010.0212): Fagligt Fælles Forbund for A. mod Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2010.0212): Fagligt Fælles Forbund for A mod Dansk Byggeri for Flisespecialisten A/S (Afdelingschef Thorsten Wilstrup) Voldgiftsretten Voldgiftsretten er nedsat i medfør

Læs mere

Indeklemningssmerter i skulderen

Indeklemningssmerter i skulderen Patientinformation Indeklemningssmerter i skulderen - impingement Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 1 2 Indeklemningssmerter i skulderen - Impingement Hvad betyder indeklemningssmerter?

Læs mere

8-1. Forvalningsret 12.2. Statsforfatningsret 2.2. Ministers e-mail til sin folketingsgruppe var en aktivitet inden for den offentlige forvaltning

8-1. Forvalningsret 12.2. Statsforfatningsret 2.2. Ministers e-mail til sin folketingsgruppe var en aktivitet inden for den offentlige forvaltning 8-1. Forvalningsret 12.2. Statsforfatningsret 2.2. Ministers e-mail til sin folketingsgruppe var en aktivitet inden for den offentlige forvaltning En journalist bad Miljøministeriet om aktindsigt i en

Læs mere

KEN nr 9948 af 03/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 4. februar Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: J.nr.

KEN nr 9948 af 03/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 4. februar Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: J.nr. KEN nr 9948 af 03/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 4. februar 2018 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: J.nr.: 1203808-10 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 11. marts 2016

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 11. marts 2016 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 11. marts 2016 Sag 105/2015 (2. afdeling) A (advokat Karsten Høj, beskikket) mod Ankenævnet for Patienterstatningen (tidligere Patientskadeankenævnet) (Kammeradvokaten

Læs mere

ARBEJDS SKADE Forløbet af sager om arbejdsskade og erstatning

ARBEJDS SKADE Forløbet af sager om arbejdsskade og erstatning ARBEJDS SKADE Forløbet af sager om arbejdsskade og erstatning INDHOLD 4 FÅ KLARHED OVER FORLØBET I DIN SAG 4 TO HOVEDOMRÅDER FOR ERSTATNING 5 LOV OM ARBEJDSSKADESIKRING 6 DETTE DÆKKER LOVEN 7 DIN SKADE

Læs mere

KIKKERTUNDERSØGELSE AF ANKELLEDDET

KIKKERTUNDERSØGELSE AF ANKELLEDDET KIKKERTUNDERSØGELSE AF ANKELLEDDET Hans Bekkevolds Allé 2B, 2900 Hellerup Telefon: 39 77 70 70 Telefax: 39 77 70 71 www.cfrhospitaler.dk Du har fået tilbudt en kikkertundersøgelse af ankelleddet på CFR

Læs mere

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien 9. marts 2015 Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien J.nr. 20140039222 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i 2014 og 2017 i samarbejde

Læs mere

Påstanden vedrører godtgørelse for varigt mén samt erhvervsevnetabserstatning.

Påstanden vedrører godtgørelse for varigt mén samt erhvervsevnetabserstatning. Københavns Byret Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 14. marts 2016 i sag nr. BS 28B-2873/2013: mod Topdanmark Forsikring A/S Borupvang 4 2750 Ballerup Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag,

Læs mere

Har du behov for smertebehandling?

Har du behov for smertebehandling? Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger

Læs mere

Resumé: Supplement til principafgørelse 75-15

Resumé: Supplement til principafgørelse 75-15 KEN nr 11324 af 21/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 25. april 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2015-3312-40140 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 5. juli 2012

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 5. juli 2012 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 5. juli 2012 Sag 26/2010 (1. afdeling) A (advokat Axel Grove, beskikket) mod Forsvarets Personeltjeneste (kammeradvokaten ved advokat Benedicte Galbo) I tidligere instans

Læs mere

Korsbåndsrekonstruktion

Korsbåndsrekonstruktion Patientinformation Korsbåndsrekonstruktion Behandling af skade på korsbåndet Kvalitet Døgnet Rundt Ortopædkirurgisk Afdeling Korsbåndet Du har fået en skade i dit knæled, som har medført, at dit korsbånd

Læs mere