Kønnede udfordringer for. beskæftigelsesindsatsen i Beskæftigelsesregion Nordjylland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kønnede udfordringer for. beskæftigelsesindsatsen i Beskæftigelsesregion Nordjylland"

Transkript

1 Kønnede udfordringer for beskæftigelsesindsatsen i Beskæftigelsesregion Specialfunktionen for ligestilling Oktober

2 "Kønnede" udfordringer for beskæftigelsespolitikken i Beskæftigelsesregion Indledning...3 De centrale ligestillingsudfordringer på det nordjyske arbejdsmarked:...3 Ligestillingsudfordringer i forhold til den faldende arbejdsstyrke...5 Arbejdsstyrke og beskæftigelse...5 Anbefalinger med en kønsvinkel...7 Ligestillingsudfordringer i forhold til ministerens mål...7 Flere kan falde ud af dagpengesystemet...8 Ministermål 1: Begrænse antallet af ledige...8 Ligestillingsudfordringer i forhold til arbejdskraftreserven...8 Kønsfordelingen mellem mænd og kvinder...9 Andele af mænd i arbejdskraftreserven...9 Køn og alder...10 Udviklingen i kønsfordelingen i arbejdskraftreserven fra 2006 til Kønne udfordringer for a kasserne...14 Anbefalinger med kønsvinkel...14 Ministermål 2: Begrænse antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger...15 Ligestillingsudfordringer i forhold til de permanente forsørgelsesordninger...15 Andele af kvinder på de tre permanente forsørgelsesordninger...16 Køn og alder...17 Udviklingen i kønsfordelingen på de tre permanente forsørgelsesordninger...18 Kønsfordelingen i "fødekæden" til de permanente forsørgelsesordninger...23 Anbefalinger med kønsvinkel...24 Ministermål 3: Begrænse antallet af unge på offentlig forsørgelse mest muligt...25 Ligestillingsudfordringer i forhold til de unge...26 Unge med hjemmeboende børn...26 Antal ledige mænd og kvinder under 30 år...27 Andele af mænd blandt de unge ledige marts Udviklingen i kønsfordelingen blandt ledige unge fra marts 2009 til marts Udviklingen i kønsfordelingen blandt unge...30 Ministermål 4: Begrænse antallet af indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse...32 Ligestillingsudfordringer i forhold til indvandrere og efterkommere...33 Antal mænd og kvinder blandt indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande...33 Udviklingen i kønsfordelingen Kønsfordelingen på de permanente forsørgelsesordninger...36 Anbefalinger med kønsvinkel

3 Indledning Specialfunktionen for ligestilling har undersøgt, om ligestillingsproblemer på det nordjyske arbejdsmarked bidrager til de aktuelle beskæftigelsespolitiske udfordringer 1. Undersøgelsen viser, at en række af de centrale beskæftigelsespolitiske udfordringer har et ligestillingsperspektiv. Det drejer sig om: Den faldende arbejdsstyrke, den forventede mangel på kvalificeret arbejdskraft og kønsfordelingen på de midlertidige og permanente overførselsindkomster. Specialfunktionen anbefaler jobcentrene at inddrage kønsperspektivet i indsatsen for målgrupperne. Herved kan der opnås en højere grad af målopfyldelse og højere kvalitet. De centrale ligestillingsudfordringer på det nordjyske arbejdsmarked: Kvindernes lave tilknytning til arbejdsmarkedet efter 55 års alderen Stor overvægt af mandlige dagpengemodtagere Stor overvægt af kvindelige modtagere af kontant og starthjælp blandt de over 50 årige Stor overvægt af kvinder i de langvarige sygedagpengeforløb Stor overvægt af kvinder på de permanente forsørgelsesordninger Stor overvægt af mænd under 40 år på førtidspension Stor overvægt af unge ledige mænd De unge mænds lave uddannelsesniveau Det store antal enlige kvinder med forsørgerpligt Indvandrerkvindernes lave tilknytning til arbejdsmarkedet De store udfordringer på det nordjyske arbejdsmarked har i de seneste år været den store stigning i arbejdsløsheden og den faldende beskæftigelse ligesom i det meste af landet. Især mænd har været ramt af denne strukturelle udvikling de sidste par år. Mænd fra produktionen i den private sektor er blevet ledige, og en faldende andel af de unge især de unge mænd har ikke fået en kompetencegivende uddannelse. En anden udfordring er, at arbejdsstyrken bliver mindre, fordi afgangen er stigende (efterkrigstidens store fødselsårgange) og tilgangen af unge med de nyeste kvalifikationer bliver mindre. Udfordringer for beskæftigelsespolitikken i og i de nordjyske kommuner er derfor at begrænse ledigheden og sikre virksomhederne den kvalificerede arbejdskraft, de efterspørger, og at begrænse tilgangen til de permanente forsørgelsesordninger. For Specialfunktionen for ligestilling er opgaven overordnet at undersøge, om det ene køn er overrepræsenteret i en gruppe, der har færre muligheder end det andet køn for at komme i ordinært arbejde. Specialfunktionen skal også anbefale redskaber, som jobcentrene kan anvende i den målrettede indsats, der er tilpasset kønnenes behov. Eksempler på kønsuligheder på det nordjyske arbejdsmarked er mændenes overledighed og overvægten af kvinderne i de permanente forsørgelsesordninger. Specialfunktionen for ligestilling vil med denne undersøgelse: 1 Specialfunktionen for ligestillings undersøgelse er et supplement til Beskæftigelsesregion s analyserapport 2010 med et kønsperspektiv 3

4 Undersøge om der er kønsforskelle i forbindelse med de generelle beskæftigelsespolitiske udfordringer med faldende arbejdsstyrke og mangel på kvalificeret arbejdskraft (s.5ff.) og i forbindelse med målgrupperne for de fire ministermål (s.7ff.) Supplere den nordjyske analyse rapport 2010 med et kønsperspektiv Inspirere de nordjyske jobcentre til en indsats, der bidrager til at nå ministerens mål ved at inddrage de ligestillingsproblematikker 2, som påvises i undersøgelsen, og som tager højde for mænds og kvinders forskellige vilkår på arbejdsmarkedet. Ved at tage højde for mænds og kvinders forskellige vilkår på det lokale arbejdsmarked 3 øges mulighederne for at nå ministerens mål Anbefale jobcentrene redskaber, der kan gøre indsatsen mere kønsbevidst og dermed skabe bedre resultater og højne kvaliteten Inspiration til en kønnet beskæftigelsesindsats i forhold til de ledige: I planlægningen og forvaltningen øget fokus på, om en indsats vil have forskellig effekt for mænd og kvinder Øget fokus på kønnets betydning i alle typer samtaler, både medarbejderens køn og borgerens køn Sikre, at andre aktører inddrager køn på afklarings og jobsøgningskurser Motivere begge køn til at bruge hele viften af søgemuligheder: uopfordrede ansøgninger, jobannoncer og netværk. Mange kvinder kan være tilbøjelige til kun at søge på jobannoncer, mens mænd generelt bruger flere metoder, herunder uopfordrede ansøgninger og netværk Vejlede i, hvordan de personlige beskrivelser i CV et på gøres arbejdsmarkedsrettet og tiltrækkende for virksomhederne. Nogle mænd er tilbøjelige til at skrive for kort, mens nogle kvinder ikke er tilstrækkelig arbejdsmarkedsorienterede Vejlede flere mænd og kvinder til kønsutraditionelle fag Øget fokus på køn og kønsutraditionelle fag ved jobåbninger, jobsøgning, formidling og vejledning Øget fokus på unge mænd, der har problemer med at læse og at skrive Øget fokus på unge kvinder, der vender tilbage fra barsel især fra gentagen barsel Motivere ledige til at deltage i snuseforløb inden for kønsutraditionelle fag Mænd og kvinder er forskellige og ofte skal de have forskellige forskellige tilbud 4. Sundhedskampagner kan fx. målrettes det ene køn. Specielt for kvinder: Forløb, hvor flere i samme situation kan tale sammen om, hvordan sygdom kan håndteres i forhold til arbejdsmarkedet. Specielt for mænd: Forløb med meget vægt på fakta og muligheder Tilbyde kvindelige indvandrere fra ikke vestlige lande forløb, der inddrager sprog, introducerer til arbejdsmarkedet, motiverer til arbejde og/eller uddannelse 2 Mainstreamingstrategien, jf. Ligestillingslovens 4. 3 Specialfunktionen udsendte i april 2010 publikationen "Kønne beskæftigelsesplaner" med inspiration til, hvorledes køn kan inddrages i beskæftigelsesplanerne i 2011 på landsplan. 4 Se om mainstreamingværktøjer. På findes en række inspirerende eksempler på statslige, regionale og kommunale myndigheders ligestillingsfremmende tiltag 4

5 Inspiration til en kønnet indsats i forhold til virksomhederne: Øget information om kønsutraditionel brug af voksenlærlingeordningen, mentorordningen, virksomhedspraktik og løntilskud Motivere virksomhederne til at få en bredere sammensat medarbejdergruppe og et bredere rekrutteringsgrundlag ved at ansætte det andet køn ved rekruttering af nye medarbejdere Rådgive om, hvorledes sproget i annoncer på kan bruges til at gøre jobbene tiltrækkende også for det underrepræsenterede køn Iværksætte flere projekter, der fremmer et sundt arbejdsmiljø og forebygger nedslidning i typiske mandefag og typiske kvindefag Rådgive flere virksomheder om værdien af mangfoldighed både i forhold til køn og i forhold til etnicitet Opfordre flere virksomheder til at oprette fuldtidsstillinger Ligestillingsudfordringer i forhold til den faldende arbejdsstyrke Arbejdsstyrke og beskæftigelse I de kommende år vil det være en stor udfordring at øge arbejdsstyrken for at tilfredsstille efterspørgslen efter kvalificeret arbejdskraft. Men demografien og mange af de beskæftigelsespolitiske redskaber, der har medvirket til væksten de seneste år, fungerer ikke på samme vis længere. Tilknytning til arbejdsmarkedet Arbejdsstyrken voksede i perioden , fordi flere kvinder og indvandrerne kom i arbejdsstyrken både i og i hele landet. Derimod faldt antallet af mænd i arbejdsstyrken. Stigningen i kvindernes tilknytning til arbejdsmarkedet skyldtes især, at de forlod arbejdsmarkedet i en lidt højere alder end tidligere og deres tilbagetrækningsmønster nærmer sig således mændenes. Antallet af beskæftigede steg i perioden for både mænd og kvinder over 55 år, mens antallet af unge beskæftigede faldt. Også indvandrernes og efterkommernes beskæftigelse steg meget i perioden, og deres andel af alle beskæftigede i steg fra ca. 3,5 % til ca. 5 % 5. I ændredes mænds og kvinders tilknytning til arbejdsmarkedet i perioden Både mænds og kvinders erhvervsfrekvens og beskæftigelsesfrekvens toppede i 2008 og faldt i hele landet og i fra 2008 til Kilde: Danmarks Statistik; RAS1BX 5

6 Figur 1. Udviklingen i mænds og kvinders tilknytning til arbejdsmarkedet (Erhvervs og beskæftigelsesfrekvenser) fra 2006 til 2009 i hele landet og i Hele landet 2006 Hele landet 2009 Region 2006 Region 2009 Erhvervsfrekvens mænd Beskæftigelsesfrekvens mænd Erhvervsfrekvens kvinder Beskæftigelsesfrekvens kvinder Kilde: Danmarks Statistik; RAS1F1 Både mændenes og kvindernes erhvervsfrekvenser faldt i og i hele landet Mændenes beskæftigelsesfrekvens faldt både i og i hele landet Kvindernes beskæftigelsesfrekvens steg både i og i hele landet Indvandrernes tilknytning til arbejdsmarkedet steg meget i perioden både mændenes og kvindernes erhvervsfrekvens steg med ca. 20, mens deres beskæftigelsesfrekvens steg med ca. 25 Figur 2. Mænds og kvinders arbejdsmarkedstilknytning i 2009, hele landet, og i de nordjyske kommuner Hele landet Region Frederikshavn Mænd Erhvervsfrekvens Læsø Kvinder Erhvervsfrekvens s Mænd Beskæftigelsesfrekvens Kvinder Beskæftigelsesfrekvens Kilde: Danmarks Statistik; RAS1F1 I Frederikshavn, Læsø, og er arbejdsmarkedstilknytningen meget lav for både mænd og kvinder 6

7 I og er arbejdsmarkedstilknytningen meget høj for både mænd og kvinder Anbefalinger med en kønsvinkel Arbejdsstyrken kan øges: 1. Flere kvinder over 55 år kan bevare arbejdsmarkedstilknytningen på niveau med mændenes tilknytning. 2. Flere mandlige og kvindelige indvandrere og efterkommere kan inddrages i arbejdsstyrken. 3. Flere kan motiveres til at vende tilbage til arbejdsmarkedet efter langvarig sygdom og langvarig ledighed. Begge forhold er fødekanaler til de permanente forsørgelsesordninger. Relevante kvalifikationer til den kommende vækst kan tilvejebringes: 1. Ledige, ufaglærte mænd og kvinder kan motiveres til brancheskift, omskoling/efteruddannelse, der matcher de nye typer job. Voksenlærlingeordningen kan anvendes til gavn for både virksomheder og ledige ved at tilvejebringe de efterspurgte kvalifikationer. 2. Flere unge kan motiveres til at tage en uddannelse, og dermed sikre tilgangen af velkvalificeret arbejdskraft. Især unge mænd i udkantsområderne og en del meget unge mødre får nu ingen ungdomsuddannelse. Manglen på kvalificeret arbejdskraft inden for velfærdsfagene kan nedsættes: 1. Ca. 30 % af arbejdskraften forventes at trække sig tilbage inden for de næste 10 år. Den største andel er kvinder, og mange af dem kan motiveres til at blive længere tid på arbejdsmarkedet. 2. Jobcentrene og uddannelsesstederne kan motivere og vejlede flere mænd til at krydse det kønsopdelte arbejdsmarked og søge over i velfærdsfagene. 3. Flere mænd med indvandrerbaggrund kan kvalificerer sig til omsorgsfagene. 4. Flere kvinder, der arbejder på deltid, kan motiveres til at arbejde på fuld tid. Ligestillingsudfordringer i forhold til ministerens mål En stigende andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder er ledig eller på permanente overførselsindkomster. Beskæftigelsesministeriet udmelder derfor hvert år nogle udsatte grupper, der skal have en særlig indsats, og udmelder mål for jobcentrenes beskæftigelsespolitiske indsats. Målene danner rammen om jobcentrenes beskæftigelsesindsats. Via en aktiv og tidlig indsats skal jobcentrene medvirke til, at ledige kommer hurtigt tilbage i job, og at langtidsledigheden og marginaliseringen begrænses. Beskæftigelsesministeren har udmeldt følgende mål for indsatsen i 2011: 1. Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse (arbejdskraftreserven) begrænses mest muligt. 2. Jobcentrene skal sikre, at antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) begrænses mest muligt. 3. Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. 4. Jobcentrene skal sikre, at antallet af ikke vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. 7

8 De største ligestillingsudfordringer på det nordjyske arbejdsmarked inden for de indsatsområder, ministeren har meldt ud for 2011: 1. Ligestillingsudfordringen i ministermål 1 er den store overvægt af mænd blandt de ledige dagpengemodtagere i arbejdskraftreserven, og især den store overvægt af unge mænd. 2. Ligestillingsudfordringen i ministermål 2 er den store overvægt af kvinder på alle tre permanente forsørgelsesordninger, og den store overvægt af mænd under 40 år på førtidspension. 3. Ligestillingsudfordringen i ministermål 3 er den store overvægt af mænd blandt de unge dagpengemodtagere, og især den store overvægt af unge mænd blandt de unge uden uddannelse. Også de mange unge enlige kvinder med hjemmeboende børn udgør en særligt ligestillingsudfordring. 4. Ligestillingsudfordringen i ministermål 4 er den store overvægt af mænd blandt dagpengemodtagerne, den store overvægt af kvinder blandt kontant og starthjælpsmodtagerne og kvindernes meget lave arbejdsmarkedstilknytning. Flere kan falde ud af dagpengesystemet Flere kan falde ud af dagpengesystemet p.g.a. den nye begrænsning af dagpengeretten til 2 år. Der er pt. flest kvinder, der har en ledighedslængde på over 2 år, men på sigt stiger andelen af mænd. Jobcentrenes indsats skal derfor målrettes både mænd og kvinder. Ministermål 1: Begrænse antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed (arbejdskraftreserven) 6 Jobcentrene i skal have fokus på de ledige i arbejdskraftreserven og arbejde for, at der er færre personer i arbejdskraftreserven. Målet er, at jobcentrene ved en aktiv og tidlig indsats skal bidrage til, at de ledige hurtigt kommer tilbage i job, at langtidsledigheden begrænses mest muligt, og at færre overgår til permanent forsørgelse 7. Den største ligestillingsudfordring under ministermål 1 er den store overvægt af mænd blandt de ledige dagpengemodtagere, og især den store overvægt af unge mænd. Afsnittet indeholder: 1. Ligestillingsudfordringer i forhold til arbejdskraftreserven 2. Den aktuelle kønsfordeling (antal og andele) blandt dagpengemodtagere og kontanthjælpsog starthjælpsmodtagere i arbejdskraftreserven 3. Aldersfordelingen blandt mænd og kvinder 4. Udviklingen i kønsfordelingen de seneste 5 år i de enkelte kommuner i 5. Anbefalinger med kønsvinkel Ligestillingsudfordringer i forhold til arbejdskraftreserven Der er en stor overvægt af mænd blandt de ledige dagpengemodtagere Det er især mændenes ledighed, der har været stigende Der er især en stor overvægt af unge mænd blandt dagpengemodtagerne 6 Data til de fire minister mål er taget fra Nogle data for arbejdskraftreserven er taget fra en særkørsel, som Arbejdsmarkedsstyrelsen har foretaget 7 I arbejdskraftreserven indgår arbejdsmarkedsparate ledige på dagpenge, kontant og starthjælp (bruttoledighed) 8

9 Der var i april 2010 overvægt af kvinder, der har været ledige i over 2 år 111 kvinder og 67 mænd i Der er en stor overvægt af mænd blandt dagpengemodtagerne i aldersgruppen over 60 år De største kønsmæssige udfordringer ligger hos de a kasser, der både har et stort antal ledige mandlige og et stor antal ledige kvindelige medlemmer i : 3F, Kristelig a kasse og HK Kønsfordelingen mellem mænd og kvinder Tabel 1 viser, at der i arbejdskraftreserven er flere mandlige modtagere af arbejdsløshedsdagpenge end kvindelige modtagere, mens antallet af mandlige og kvindelige kontanthjælps/starthjælpsmodtagere næsten er på niveau. I nogle mindre kommuner er der dog flest kvindelige modtagere af kontanthjælp. I hele landet er der i arbejdskraftreserven i alt dagpengemodtagere og kontant og starthjælpsmodtagere i juni Tabel 1. Antal mænd og kvinder i arbejdskraftreserven, fordelt på dagpenge og kontant og starthjælp i og i de nordjyske kommuner 8. Juni Dagpenge Kontanthjælp mm Kvinder Mænd Kvinder Mænd Frerikshavn/Læsø Kilde: Særkørsel Den største kønsforskel er blandt dagpengemodtagere, både i hele landet i og i de enkelte kommuner Andele af mænd i arbejdskraftreserven Figur 3 viser, at andelen af mænd er højere end andelen af kvinder i arbejdskraftreserven, både blandt dagpengemodtagere og blandt kontant og starthjælpsmodtagere i og i de enkelte kommuner. I seks mindre kommuner udgør kvinder over halvdelen af kontant og starthjælpsmodtagere. Figur 3. Andele af mænd i arbejdskraftreserven fordelt på dagpenge og kontant og starthjælp i og i de nordjyske kommuner. Juni Specialfunktionen har fået en særkørsel af kønsopdelte tal for og kommunerne, men ikke for hele landet 9

10 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Fr.havn/Læsø Dagpenge Kontanthjælp mm. Kilde: Særkørsel Blandt arbejdsløshedsdagpengemodtagerne udgør mændene ca.60 %, mens de blandt kontanthjælpsmodtagere udgør omkring 50 % I seks mindre byer udgør kvinderne over halvdelen af kontanthjælpsmodtagerne Køn og alder Kønsfordelingen i arbejdskraftreserven varierer på aldersgrupper og forsørgelsestype. Figur 4 viser andele af mænd fordelt på alder blandt dagpengemodtagere og figur 5 viser andele af mænd fordelt på alder blandt kontant og starthjælpsmodtagere (tal fra Figur 4. Andele af mænd blandt dagpengemodtagere, fordelt på alder i hele landet, og i de nordjyske kommuner. Marts % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Helelandet Fr.havn/Læsø I alt Kilde: Jobindsats.dk 10

11 Kønsforskellen er størst i de ældste aldersgrupper blandt dagpengemodtagerne. Når andelen af mænd er særlig høj her, kan det i vid udstrækning forklares ved, at andelen af kvinder i arbejdsstyrken generel er lav i disse aldersgrupper. Kønsfordelingen er meget ensartet i hele landet, i og i Den mest ligelige kønsfordeling er i aldersgruppen år Andele af mænd er størst i aldersgruppen år i alle kommuner Andele af mænd er lav i Frederikshavn og kommuner i alle aldersgrupper Figur 5. Andele af mænd blandt kontant og starthjælpsmodtagere, fordelt på alder i hele landet, i og i de nordjyske kommuner. Marts % 100% 80% 60% 40% 20% 0% Helelandet Fr.havn/Læsø I alt Kilde: Jobindsats.dk Der er ikke større kønsforskelle blandt kontant og starthjælpsmodtagere i de nordjyske kommuner samlet. Men der er kønsforskelle mellem aldersgrupperne og mellem kommunerne. Andelen af mænd blandt kontant og starthjælpsmodtagere er ca. 50 % Kønsfordelingen er meget ensartet i hele landet, i og i med over 50 % mænd Der er meget stor variation i mellem aldersgrupperne og i mellem kommunerne I de fleste mindre kommuner er andelen af mænd under 50 % og der er meget få i de enkelte aldersgrupper i de mindre kommuner I aldersgrupperne over 50 år er der meget få eller ingen kontant og starthjælpsmodtagere i de mindre kommuner 11

12 Figur 6. Andele af mænd blandt dagpengemodtagere og kontant og starthjælpsmodtagere, fordelt på alder i. Juni % 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Dagpenge Kontanthjælp mm I alt år år år år år Kilde: Særkørsel Udviklingen i kønsfordelingen i arbejdskraftreserven fra 2006 til 2010 Afsnittet beskriver først den procentvise forskel på antallet af mænd og kvinder i arbejdskraftreserven i juni 2006 og i juni i de nordjyske kommuner. Herefter beskrives den procentvise forskel i andelen af mænd blandt dagpengemodtagere og blandt kontant og starthjælpsmodtagere. Specialfunktionens kønsopdeling af tallene tydeliggør uligestillingen på arbejdsmarkedet og viser mænds og kvinders forskellige vilkår. For hele landet er i alt tallet for dagpengemodtagere svagt faldende fra til (7 %) og ligeledes faldende for kontant og starthjælpsmodtagere fra til (9 %). Med et samlet fald på 8 % den totale arbejdskraftreserve kun faldet lidt. Men i og i de enkelte nordjyske kommuner har udviklingen været meget forskellig for mænd og kvinder. Det samlede fald har været på 20 % i perioden juni 2006 juni Men det dækker over et fald for kvinder og en stigning for mænd. For kvinder på arbejdsløshedsdagpenge har faldet været på 49 % og for kvinder på kontanthjælp mm. har faldet været på 45 % samlet har faldet for kvinder i arbejdskraftreserven været på 44 %. For mænd på arbejdsløshedsdagpenge har stigningen været på 41 % og for mænd på kontanthjælp mm. har stigningen været på 2 % samlet har stigningen været på 34 %. Figur 7 viser den positive forskel (søjlerne over 0 linjen) i antallet af ledige mandlige dagpengemodtagere i og alle kommunerne i. Antallet af ledige kvinder på dagpenge har været faldende i og i alle kommunerne. Antallet af mænd og kvinder på kontant og starthjælp har været faldende i og i de fleste nordjyske kommuner. 9 Periodeafgrænsningen er foretaget for at kunne sammenligne tal fra før krisens start med nutidens tal. 12

13 Figur 7. Den procentvise forskel i antallet af mænd og kvinder i arbejdskraftreserven fordelt på dagpenge og kontant og starthjælp i og i de nordjyske kommuner fra juni 2006 til juni % 250% 200% 150% 100% 50% 0% -50% -100% Fr.havn/Læsø A-dagpenge Kvinder A-dagpenge Mænd Kontanthjælp Kvinder Kontanthjælp Mænd Kilde:Særkørsel Blandt dagpengemodtagerne er antallet af ledige mænd steget både i og i kommunerne Blandt kontanthjælpsmodtagerne mm. er mændenes ledighed steget i flere kommuner Kommune, Kommune, Kommune og Kommune. Blandt dagpengemodtagerne er kvindernes ledighed faldet både i og i alle kommunerne Blandt kontanthjælpsmodtagerne er kvindernes ledighed også faldet i og i alle kommunerne Figur 8 viser andelene af mænd blandt dagpengemodtagere og blandt kontant og starthjælpsmodtagere i arbejdskraftreserven i juni 2006 og i juni Figur 8. Andelen af mænd i arbejdskraftreserven i juni 2006 og i juni 2010 i og i de nordjyske kommuner, fordelt på dagpenge og kontant og starthjælp. 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Frederikshavn Dagpenge 2006 Dagpenge 2010 Kontanthjælp mm 2006 Kontanthjælp mm 2010 Kilde: Særkørsel 13

14 Mandlige dagpengemodtageres andel af arbejdskraftreserven steg fra juni 2006 til juni 2010 fra ca. 30 % til næsten 60 % Blandt kontant og starthjælpsmodtagerne varierede andelen af mænd meget mellem kommunerne i, både i juni 2006 og i juni 2010 Kønne udfordringer for a kasserne Det største antal ledige mænd kommer fra a kasser med det største antal mandlige medlemmer, både på landsplan og i : 3F, Metal, TIB, Kristelig a kasse og HK. Det største antal ledige kvinder i kommer fra a kasser med det største antal kvindelige medlemmer, både på landsplan og i : FOA, 3F, HK og Kristelig a kasse. Et stort antal ledige i kommer således fra a kasser, der har mange ufaglærte medlemmer. De største kønsmæssige udfordringer ligger hos de a kasser, der både har et stort antal ledige mandlige og et stor antal ledige kvindelige medlemmer i : 3F, Kristelig a kasse og HK. I samarbejde med de nordjyske jobcentre har a kasserne en kønsmæssig udfordring i at begrænse ledigheden blandt mandlige og kvindelige dagpengemodtagere og i at tilrettelægge en målrettet beskæftigelsesindsats for både mænd og kvinder. Indsatsen skal både begrænse tilgangen til arbejdskraftreserven og fremme afgangen til ordinært arbejde eller uddannelse. Også begrænsningen i dagpengeretten til under 2 års ledighed skaber store udfordringer for a kasser, der har mange ufaglærte medlemmer. Af de i alt 111 kvinder i med over 2 års ledighed i april 2010 kom 81 kvinder fra FOA, 3F, HK og Kristelig a kasse, og 36 mænd af de i alt 67 mænd kom fra 3F, Metal og HK. Anbefalinger med kønsvinkel I forhold til de ledige kan jobcentrene: Motivere og vejlede flere mænd og kvinder til at skifte fag også kønsutraditionelt fra fag med ledighed til fag med mangel på arbejdskraft Tilbyde flere fra det "andet" køn specifikke faglige kvalifikationer eller uddannelse Øget fokus på køn i alle sammenhænge. Begge køn skal lære at bruge hele viften af søgemuligheder: uopfordrede ansøgninger, jobannoncer og netværk. Mange kvinder kan være tilbøjelige til kun at søge på jobannoncer, mens mænd generelt bruger flere metoder her under uopfordrede ansøgninger og netværk. De personlige beskrivelser i CV et skal appellere til virksomhederne og være arbejdsmarkedsrettet Oprette flere introduktionsforløb inden for fag med en skæv kønsfordeling for at give de ledige mulighed for at "snuse" til nye fag, måske som en del af jobsøgningskurserne I yderområderne kan især kvinder og unge have transportproblemer. Jobcentrene kan derfor arbejde for at fremme samkørsel for at forbedre kvinders og unges beskæftigelses og uddannelsesmuligheder I forhold til virksomhederne kan jobcentrene: Informere og motivere flere virksomheder til øget kønsutraditionelt brug af voksenlærlingeordningen, mentorordningen, virksomhedspraktik og løntilskud 14

15 Tilbyde flere kønsutraditionelle kurser eller certifikater som virksomhederne ønsker, fx. via den tidlige indsats. Herved kan jobcentret være med til at udvide virksomhedernes ansøgerfelt ved at nedbryde kønsopdelingen Motivere flere virksomheder til at få en bredere sammensat medarbejdergruppe og et bredere rekrutteringsgrundlag ved at ansætte det andet køn ved rekruttering af nye medarbejdere I forhold til virksomhedscentrene kan jobcentrene: Motivere virksomhederne til at modtage kandidater af det "andet" køn Klæde mentorerne på til at tage vare på kandidater af begge køn med de forskellige udfordringer det kan indebære Motivere til at mentorer, på større virksomhedscentre med flere mentorer, er af begge køn Ministermål 2: Begrænse antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger Jobcentrene skal have fokus på de permanente forsørgelsesordninger og arbejde for at færre personer ender på ledighedsydelse, i fleksjob eller på førtidspension. Målet er, at jobcentrene ved en aktiv indsats skal bidrage til at ledige og sygemeldte skal opnå og fastholde ordinær beskæftigelse. Men jobcentrene skal også arbejde for at flere syge og flere personer på permanente forsørgelsesordninger i et eller andet omfang kan få et ordinært job. Specialfunktionen sætter fokus på kønsfordelingen på de permanente forsørgelsesordninger for at undersøge om, der er kønsforskelle blandt modtagerne af ydelserne. Kønsfordelingen på sygedagpengeforløb inddrages også, da langvarige sygeforløb er en væsentlig del af fødekæden til de permanente forsørgelsesordninger. Sygedagpengemodtagere udgør et betydeligt arbejdskraftpotentiale, men det kan være vanskeligt at vende tilbage til arbejdsmarkedet, når man har været langvarigt syg. Langvarig ledighed er også er en del af "fødekæden", men den er behandlet som en del af arbejdskraftreserven og inddrages ikke i dette afsnit. Den største ligestillingsudfordring under ministermål 2 er den store overvægt af kvinder på alle tre permanente forsørgelsesordninger. Afsnittet indeholder: 1. Ligestillingsudfordringer i forhold til de permanente forsørgelsesordninger 2. Den aktuelle kønsfordeling på de tre permanente forsørgelsesordninger: ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension 3. Aldersfordelingen blandt mænd og kvinder på førtidspension 4. Udviklingen i kønsfordelingen på hver af de tre permanente forsørgelsesordninger de seneste 5 år i kommunerne i 5. Anbefalinger med kønsvinkel Ligestillingsudfordringer i forhold til de permanente forsørgelsesordninger Den store overvægt af kvinder på alle tre permanente forsørgelsesordninger Den store overvægt af mænd under 40 år på førtidspension Den store overvægt af kvinder over 40 år på førtidspension 15

16 Blandt de unge i alderen er der en overvægt af mænd Antallet af mænd på ledighedsydelse er steget mere end antallet af kvinder Antallet af kvinder i fleksjob er steget mere end antallet af mænd Antal mænd og kvinder på de tre permanente forsørgelsesordninger Tabel 2 viser, at der er flest modtagere af førtidspension og færrest modtagere af ledighedsydelse. Der er flest kvindelige modtagere af alle tre ydelser: ledighedsydelse, fleksjobydelse og førtidspension i hele landet, i og i de enkelte nordjyske kommuner. Tabel 2. Antal mænd og kvinder på de tre permanente ydelsestyper i hele landet, i og i de nordjyske kommuner. Marts Ledighedsydelse Fleksjob Førtidspension Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Hele Landet Fr.havn/Læsø Kilde: Jobindsats.dk Der er overvægt af kvindelige modtagere af ledighedsydelse, fleksjobydelse og førtidspension i hele landet, i og i de enkelte kommuner i Andelen af kvinder på de tre permanente forsørgelsesordninger Figur 9 viser andelen af kvinder blandt modtagerne af de tre permanente forsørgelsesydelser. Andelen af kvinder varierer i de nordjyske kommuner med ca. 55 % på førtidspension, ca % på ledighedsydelse og omkring 60 % på fleksjob. Generelt er kønsfordelingen på de tre ydelsestyper i nogenlunde på niveau med fordelingen på landsplan. På lands og regionalt plan er andelen af kvinder størst blandt modtagere af ledighedsydelse, og det er også på denne ydelsestype, man finder de største kommunale kønsforskelle. Andelen af kvinder er lavest blandt modtagere af førtidspension. 16

17 Figur 9. Andelen af kvinder på de tre permanente forsørgelsesordninger fordelt på hele landet, i og i de nordjyske kommuner. Marts % 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Hele landet Frederikshavn/Læsø Førtidspension Ledighedsydelse Fleksjob Kilde: Jobindsats.dk Der er overvægt af kvinder på alle tre forsørgelsesordninger i alle de nordjyske kommuner og har en høj andel kvinder på ledighedsydelse sammenlignet med de øvrige nordjyske kommuner, regionen og landet som helhed Andelen af kvinder på ledighedsydelse ligger i og kommuner under både gennemsnittet for regionen som helhed og for hele landet Køn og alder Kønsfordelingen på de tre ydelsestyper: ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension varierer, når tallene opdeles på alder. For ledighedsydelse og fleksjob er det faktiske antal ydelsesmodtagere i så lille, at det ikke giver mening at foretage en aldersopdeling. Blandt modtagere af førtidspension er der en særlig kønsforskel, idet der er en overvægt af mænd under 40 år. I aldersgruppen over 40 er der overvægt af kvinder både i hele landet, i og i de fleste nordjyske kommuner. 17

18 Figur 10. Andelen af kvindelige modtagere af førtidspension fordel på alder i hele landet, i og i de nordjyske kommuner. Marts % 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Hele landet Fr.havn/Læsø u. 20 år år år år år 60 år+ Kilde: Jobindsats.dk Kvindeandelen stiger med stigende alder. I aldersgrupperne over 40 år udgør kvinderne over halvdelen i både og i hele landet I aldersgrupperne under 40 år udgør mændene over halvdelen i både og i hele landet I Kommune udgør kvinderne omkring 60 % både blandt de årige og blandt de ældre aldersgrupper over 50 år Udviklingen i kønsfordelingen på de tre permanente forsørgelsesordninger Først beskrives udviklingen i andele af kvinder fra marts 2005 til marts Herefter ses på den procentvise udvikling i antallet af mænd og kvinder på de respektive forsørgelsestyper i perioden. Ledighedsydelse Andelen af kvinder på ledighedsydelse faldt i perioden marts 2005 til marts 2010 nogle få procent i hele landet og i.,, og kommuner havde det største fald i andelen af kvinder i perioden. Andelen af kvinder på ledighedsydelse ligger dog fortsat højt, omkring de % for 8 ud af 10 Nordjyske kommuner. Figur 11 viser, den procentvise udvikling i antallet af mænd og antallet af kvinder på ledighedsydelse i perioden marts 2005 til marts Mændenes antal er procentvis steget mere end kvindernes i de fleste nordjyske kommuner. 18

19 Figur 11. Den procentvise udvikling i antallet af mænd og kvinder på ledighedsydelse fra marts 2005 til marts 2010 i hele landet, i og i de nordjyske kommuner. 120% 100% 80% 60% 40% 20% 0% -20% Hele landet Fr.havn/Læsø Kvinder mænd Kilde: Jobindsats.dk Antallet af mænd på ledighedsydelse er steget mere end antallet af kvinder i perioden marts 2005 til marts 2010 I Kommune er antallet af kvinder på ledighedsydelse faldet. Antallet af mænd på ledighedsydelse steg med 29 %, mens antallet af kvinder på ledighedsydelse i samme periode faldt med 7 % I kommune er antallet af mænd på ledighedsydelse fordoblet fra 17 til 34 i perioden marts 2005 marts I samme periode steg antallet af kvinder på ledighedsydelse med 10, svarende til 31 % I er antallet af mandlige modtagere af ledighedsydelse næsten fordoblet med en stigning på 94 % Fleksjob Andelen af kvinder i fleksjob steg lidt i perioden fra marts 2005 til marts 2010 i hele landet og i regionen. I har og kommuner haft den største stigning i andelen af kvinder i fleksjob i perioden fra 2005 til I marts 2010 er kønsfordelingen i hovedparten af de nordjyske kommuner på niveau med både landet og regionen. Figur 12 viser, at antallet af mænd og antallet af kvinder i fleksjob er steget i perioden marts 2005 til marts Men kvindernes antal er steget mere end antallet af mænd. 19

20 Figur 12. Den procentvise udvikling i antallet af mænd og kvinder i fleksjob fra marts 2005 til marts 2010 i hele landet, i og i de nordjyske kommuner. 140% 120% 100% 80% 60% 40% 20% 0% Hele landet Fr.havn/Læsø Kvinder Mænd Kilde: Jobindsats.dk Stigningen er højest i aldersgruppen over 60 år. De kvindelige fleksjobbere over 60 år udgør 8 % af alle fleksjobbere, men 13 % af stigningen. Mændene over 60 år udgør 12 % af alle fleksjobbere i, men de udgør 22 % af stigningen og kommuner har haft den største procentvise stigning i antallet af kvinder i fleksjob på hhv. 120 % og 128 %. I samme periode har den procentvise stigning for mænd på fleksjobydelse været på hhv. 63 % og 52 %. Men der er tale om forholdsvis få i den enkelte kommune, fx. 10 personer i Kommune (heraf 7 kvinder) og 17 personer i Kommune (heraf 14 kvinder) I Kommune er både antallet af mænd og kvinder på fleksjobydelse fordoblet i perioden Kommune har haft den laveste procentvise stigning i antallet af fleksjobbere Førtidspension Ligestillingsudfordringen på førtidspensionsområdet er dobbelt: for de over 40 årige er der en overvægt af kvinder, og for de under 40 årige er der overvægt af mænd. I alt har førtidspensionen den mest ligelige kønsfordeling af de tre permanente ydelsestyper med en andel af kvinder på ca. 55 % i hele landet, i og i kommunerne i (se figur 13). Figur 13 viser, at antallet af førtidspensionister generelt er faldet i perioden fra marts 2005 til marts I 5 ud af 10 nordjyske kommuner har faldet i antallet af førtidspensionister været større end i hele landet og i regionen. Sammenlignet med udviklingen i antallet af personer på ledigheds og fleksjobydelse har udviklingen i antallet af personer på førtidspension således været i overensstemmelse med målsætningen om at begrænse tilgangen til ydelsen. 20

21 Figur 13. Det procentvise fald i antallet af mænd og kvinder på førtidspension fra i hele landet, i og i nordjyske kommuner 12,0% 10,0% 8,0% 6,0% 4,0% 2,0% 0,0% -2,0% -4,0% -6,0% Hele landet Fr.havn/Læsø Kvinder Mænd Kilde: Jobindsats.dk Antallet af både mandlige og kvindelige førtidspensionister er generelt faldet I Frederikshavn Kommune har der dog været en lille stigning i antallet af kvindelige førtidspensionister på 3 % I Kommune er antallet af både mænd og kvinder steget Stigningen i antallet af både mænd og kvinder på ledighedsydelse og i fleksjob sammenholdt med det faldende antal mænd og kvinder på førtidspension peger på, at det er lykkedes at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet for flere i et vist omfang. Unge under 30 år på førtidspension Figur 14 viser andelen mænd af alle førtidspensionister sammenlignet med andelen af mænd i aldersgruppen år. Der er en overrepræsentation af de unge mænd i hele landet, i og i de fleste nordjyske kommuner. I aldersgruppen under 30 år er ligestillingsudfordringen således den høje mandeandel. 21

22 Figur 14. Andel af mænd på førtidspension, fordelt på andel af alle førtidspensionister, og af alle førtidspensionister i aldersgruppen år i hele landet, i og i de nordjyske kommuner. Juli % 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Hele landet Fr.havn/Læsø Andel af mænd i alt Andel af mænd år Kilde: Jobindsats.dk Andelen af mænd i aldersgruppen år er over 50 % i hele landet, i og i alle nordjyske kommuner Tabel 3 viser, at der er tale om forholdsvis få unge på førtidspension, i i alt 731 mænd og 562 kvinder. Tabel 3. Antal fuldtidspersoner i alderen år på førtidspension, fordelt på køn i hele landet, i og i de nordjyske kommuner. Juli år mænd år kvinder Hele landet Frederikshavn/Læsø Kilde: jobindsats.dk Figur 15 viser den procentvise stigning i antallet af alle mænd og kvinder på førtidspension og den procentvise stigning i antallet af mænd og kvinder i alderen år på førtidspension fra juli 22

23 2005 til juli 2010 i hele landet, i og i de nordjyske kommuner. Figuren viser, at mens antallet af førtidspensionister generelt falder (jvf. 18 ff), stiger antallet af unge på førtidspension. Figur 15. Den procentvise stigning i antallet af mænd og kvinder på førtidspension fra juli 2005 til juli 2010 og den procentvise stigning i antallet af mænd og kvinder i alderen år på førtidspension fra juli 2005 til juli 2010 i hele landet, i og i de nordjyske kommuner. 140,0% 120,0% 100,0% 80,0% 60,0% 40,0% 20,0% 0,0% -20,0% -40,0% Hele landet Fr.havn/Læsø Alder i alt kvinder Alder i alt mænd år kvinder år mænd Kilde: jobindsats.dk Antallet af unge mænd på førtidspension er i steget med 160 fuldtidspersoner, mens antallet af unge kvinder er steget med 117 Procentvis er mændenes antal i steget med 28 %, mens kvindernes antal er steget med 26 % Kønsfordelingen i "fødekæden" til de permanente forsørgelsesordninger En stor andel af de personer, som ender på en af de permanente forsørgelsesordninger, kommer fra langvarige sygedagpengeforløb og/eller fra langvarig ledighed. I det følgende behandles derfor kønsfordelingen på de lange sygedagpengeforløb over 26 uger og udviklingen her inden for de seneste 5 år 10. Andelen af kvinder på de langvarige forløb har fra april 2005 til april 2010 været næsten konstant i hele landet og i som helhed. Andelen af kvinder på sygedagpenge varierer i april 2010 fra 54 % i Kommune til 65% i Kommune Den største procentvise stigning i andelen af kvinder har været i Kommune med 7 procentpoint i perioden Andelen af kvinder er faldet mest i Kommune med 6 procentpoint 10 Da data er relativ uændrede i perioden april 2005 til april 2010 bringes 2005 data ikke 23

24 Det samlede antal personer på langvarige sygedagpengeforløb er faldet i perioden marts 2005 til marts 2010 i hele landet og i. Der er dog tale om et meget lille fald på under 1 %, hvorfor det overordnede billede anses for uændret Tabel 4. Antal sygedagpengeforløb over 26 uger fordelt på køn og kvindeandel i hele landet, i og i de nordjyske kommuner. April Kvinder Mænd Kvindeandel Hele landet % % % % Frederikshavn/Læsø % % % % % % % % Kilde: www:jobindsats.dk Kvinderne er overrepræsenterede i de langvarige sygedagpengeforløb i hele landet, i som helhed og i alle nordjyske kommuner Anbefalinger med kønsvinkel Almindeligvis vil der forud for overgangen til en af de permanente forsørgelsesydelser ligge et sygefraværsforløb og/eller forud herfor ofte et langvarigt ledighedsforløb. Derfor vil det især være indsatsen over for de langvarigt syge og de langtidsledige, der kan være med til at nedbringe antallet af personer på de permanente forsørgelsesordninger. De langvarige sygedagpengeforløb er i højere grad en del af fødekæden til de permanente ordninger for kvinder end for mænd, da mænd i højere grad vender tilbage til ordinær beskæftigelse end kvinder 11. Derfor er det særligt vigtigt med en tidlig forebyggende indsats for kvinder for at sikre, at flere beholder tilknytningen til arbejdsmarkedet. 11 Evaluering af jobcentrenes ligestillingsindsats SFI 2009, s

25 I forhold til borgerne kan jobcentrene: Være meget opmærksom på kønnets betydning i alle typer samtaler, både medarbejderens køn og borgerens køn Være mere opmærksom på, at kvinder generelt har hyppigere sygemeldinger, flere sygedage og flere længerevarende sygeforløb end mænd og at mænd i højere grad end kvinder vender tilbage til ordinært arbejde efter et sygeforløb Specielt for kvinder: fokus på forløb, hvor flere i samme situation kan tale sammen om, hvordan sygdom kan håndteres i forhold til arbejdsmarkedet 12 I forhold til virksomhederne kan jobcentrene: Fastholde samarbejdet om at skaffe job til ledige, sygemeldte og personer på en permanent forsørgelsesordning. Det kan bl.a. ske ved orientering om virksomhedspraktik, løntilskud, mentorer og delvise raskmeldinger Iværksætte projekter, der fremmer et sundt arbejdsmiljø og forebygger nedslidning i de typiske mandefag og i de typiske kvindefag Rådgive virksomhederne om værdien af mangfoldighed både i forhold til køn og i forhold til etnicitet Ministermål 3: Begrænse antallet af unge på offentlig forsørgelse mest muligt Jobcentrene skal have fokus på de unge under 30 år og på at begrænse antallet af unge på offentlig forsørgelse mest muligt. Målet er, at de unge ikke må gå passive på offentlig forsørgelse, men skal i gang med job eller uddannelse. Jobcentrene har en stor udfordring med at motivere de mange unge mænd uden uddannelse til at tage en kompetencegivende uddannelse. Også de unge, der har afbrudt en ungdomsuddannelse skal motiveres til fortsat uddannelse. Der er en større andel af de unge kvinder, der har eller er i gang med en uddannelse, end af mændene. Men både ufaglærte mænd og kvinder skal motiveres til uddannelse eller job. Ligestillingsudfordringerne under ministermål 3 er den store overvægt af mænd blandt de unge dagpengemodtagere, og især den store overvægt af unge mænd bland de unge uden uddannelse. Også de mange unge enlige kvinder med hjemmeboende børn udgør et særligt ligestillingsproblem. I unge indsatsen er der fire målgrupper uafhængig af forsørgelsesgrundlaget: 1. Ledige under 25 år uden forsørgerpligt og uden erhvervskompetencegivende uddannelse uden umiddelbare forudsætninger for at gennemføre en uddannelse 2. Ledige under 25 år uden forsørgerpligt og uden erhvervskompetencegivende uddannelse med forudsætninger for at tage en uddannelse: 3. Ledige under 25 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse og med forsørgerpligt samt ledige mellem 25 og 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse. 4. Ledige under 30 år med erhvervskompetencegivende uddannelse 12 På findes en række inspirerende eksempler på statslige, regionale og kommunale myndigheders ligestillingsfremmende tiltag 25

26 Afsnittet fokuserer især på unge mænd uden uddannelse og unge kvinder med børn. Jobcentrene skal tilrettelægge forskellige målrettede tilbud til de 4 målgrupper, derfor er det af stor betydning, hvor mange mænd og kvinder, der indgår i målgrupperne. Kønnet er især af betydning i målgruppe 3: unge under 30 år med forsørgerpligt og uden uddannelse. For at sætte fokus på antallet af unge på offentlig forsørgelse er målingen udvidet med unge som modtager førtidspension, ledighedsydelse, fleksjob, revalidering, introduktionsydelse og sygedagpenge. Disse målinger er ikke en særskilt del af ministermålene i Afsnittet indeholder: 1. Ligestillingsudfordringer i forhold til de unge under 30 år 2. Unge med hjemmeboende børn 3. Den aktuelle kønsfordeling (antal og andele) blandt de unge 4. Udviklingen i kønsfordelingen de seneste 5 år i kommunerne i 5. Unge indvandrere og efterkommere 6. Anbefalinger med kønsvinkel Ligestillingsudfordringer i forhold til de unge Der er en stor overvægt af mænd bland de unge dagpengemodtagere Der er især stor overvægt af unge mænd blandt de unge uden uddannelse I de mindre kommuner er der overvægt af kvindelige kontant og starthjælpsmodtagere Årsager til frafaldet fra uddannelse er forskelligt for de unge mænd og kvinder Der er en stor overvægt af unge uuddannede mænd i udkantsområderne Ledigheden er steget mest for de unge mænd på dagpenge Der er en overvægt af unge mænd på dagpenge især i de mindre kommuner Især i de mindre byer er andelen af kvinder høj blandt kontanthjælpsmodtagere mm. Mænd udgør over halvdelen af dem, der ikke får en uddannelse Mænd har det største frafald fra uddannelse Mange af årsagerne til frafald fra uddannelserne er kønnede, som fx. læse og skriveproblemer En større andel af pigerne flytter til de større byer og får her en uddannelse. I udkantsområderne bliver der en overvægt af unge ikke uddannede mænd Der er en overvægt af kvinder, der er enlige forsørgere (med hjemmeboende børn) Unge med hjemmeboende børn Blandt de unge under 30 år er mange med hjemmeboende børn 13 og mange med forsørgerpligt for børn. Jo ældre personen er, jo større er andelen med barn/børn og dermed med forsørgerpligt. I 2008 havde 59 % af kvinderne under 30 år mindst 1 barn og tilsvarende havde 21 % af kvinderne under 25 år mindst 1 barn. Mændene er lidt ældre, når de får børn I Danmarks Statistik er børne/fødselstallene alene knyttet op på kvinderne, og på er der ikke relevante data for målgruppen pt. 14 I Danmarks Statistik FOD 12 26

27 Men gruppen uden kompetencegivende uddannelse er karakteriseret både ved at få deres børn i en meget ung alder, og ved at en høj andel af de unge kvinder er enlige mødre. Modsvarende er en meget lille andel af de unge mænd enlige fædre. Derfor vil der sandsynligvis være en overvægt af unge uden kompetencegivende uddannelse i målgruppen af enlige forsørgere. Der findes som nævnt meget lidt data på målgruppen, men hvor mange der er, indikeres ved, at i var der i enlige fædre, enlige mødre og 582 ægtepar i alderen år, der modtog kontanthjælp 15. Specialfunktionen for ligestilling arbejder nu med et projekt om de årige mødre på kontanthjælp. Målet med projektet er at udarbejde en inspirationsguide med idéer/tiltag til aktiviteter, jobcentrene kan iværksætte i forhold til at hjælpe de unge kvinder i gang med en uddannelse eller tilbage på arbejdsmarkedet efter endt barsel. Rapporten med forslag til indsatser forventes offentliggjort i løbet af På Specialfunktionens hjemmeside findes forslag til indsatsen for de årige kvinder. Antal ledige mænd og kvinder under 30 år 16 Tabel 5 viser antal ledige unge mænd og kvinder fordelt på dagpenge og kontant/ starthjælp i alt i hele landet, i og i de nordjyske kommuner. Der er stor variation både på mænd og kvinder og på kommunerne i mellem. Tabel 5. Antal ledige mænd og kvinder under 30 år fordelt på dagpenge og kontant og starthjælp mm. i hele landet, i og i de nordjyske kommuner. Maj Dagpenge Kontanthjælp mm I alt Kvinder Mænd Kvinder Mænd Hele Landet Frederikshavn/Læsø Kilde: Jobindsats.dk Der en overvægt af ledige unge mænd på dagpenge i hele landet, og i de nordjyske kommuner Blandt kontanthjælpsmodtagere er der i alt næsten lige mange mænd og kvinder Der er langt flere unge på kontanthjælp mm. end på dagpenge 15 Danmarks statistik KONT3 (Der er megen usikkerhed knyttet til tallene). 16 Bruttoledighed dvs. ledige og aktiverede 27

28 Figur 16 viser alle unge ledige, fordelt på køn, på dagpenge og kontant og starthjælp i hele landet, i og i de nordjyske kommuner. Figur 16. Fordelingen af alle de unge ledige, fordelt på mænd og kvinder og på dagpenge og kontant og starthjælp i hele landet, i og i de nordjyske kommuner. Maj % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Hele Landet Fr.havn/Læsø Dagpenge Kvinder Dagpenge Mænd Kontanthjælp mm Kvinder Kontanthjælp mm Mænd Jobindsats.dk Andelen af kvinder på dagpenge i i alt er over gennemsnittet for hele landet og i alle kommuner. Andelen varierer mellem kommunerne med 13 % () og 17 % () af alle ledige unge Andelen af mænd på dagpenge i er meget højere end i hele landet og i alle kommuner. Andelen varierer mellem 22 % () og 32 % () af alle ledige unge Andelen af kvinder på kontanthjælp mm. i i alt er under gennemsnittet for hele landet og i alle kommuner. Andelen varierer mellem 22 % () og 30 % () af alle ledige unge Andelen af mænd på kontanthjælp mm. i i alt er under gennemsnittet for hele landet. Andelen varierer mellem 27 % () og 37 % () af alle ledige unge Andelen af mænd blandt de unge ledige marts 2010 Figur 17 viser andelen af mænd blandt unge i hele landet, og kommunerne. Blandt dagpengemodtagere udgør mændene over halvdelen i hele landet, i og i alle de nordjyske kommuner. Blandt kontanthjælpsmodtagere mm. udgør mændene omkring eller lidt under 50 % i hele landet, i og i alle de nordjyske kommuner. Især i de mindre byer i er andelen af mænd lav. 28

Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Greve, 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet

Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Greve, 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Februar 2008 (rev. 5. marts 08) Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Greve, 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet I dette notat gøres der rede for resultaterne

Læs mere

AMK-Øst 11. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Sjælland

AMK-Øst 11. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Sjælland AMK-Øst 11. januar 2016 Status på reformer og indsats RAR Sjælland Januar 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Sjælland. AMK-Øst 10. november 2015

Status på reformer og indsats RAR Sjælland. AMK-Øst 10. november 2015 Status på reformer og indsats RAR Sjælland AMK-Øst 10. november 2015 Oktober 2015 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter

Læs mere

Nøgletalsrapport for

Nøgletalsrapport for UDKAST Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Nøgletalsrapport for gruppe 4 Frederiksværk-Hundested Oktober 2007 Side 1 af 28 Indhold Forord 4 Målinger vedrørende ministerens fokusområder Mål 1A

Læs mere

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2011

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 4. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Marts 2012 Beskæftigelsesregion

Læs mere

Resultatrevision 2011. Ishøj Kommune

Resultatrevision 2011. Ishøj Kommune Resultatrevision 2011 Ishøj Kommune April 2012 Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk Ishøj kommune 2011 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering om resultatrevision 2011... 3 2. Scorecard - ministermål...

Læs mere

Halsnæs Kommune Beskæftigelsesplanen for 2013, 2. udkast

Halsnæs Kommune Beskæftigelsesplanen for 2013, 2. udkast Halsnæs Kommune Beskæftigelsesplanen for 2013, 2. udkast 1 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2013 Halsnæs Kommunen skal i 2012 udarbejde en beskæftigelsesplan for 2013. Beskæftigelsesplanen er

Læs mere

AMK-Øst 21. april 2016. Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden

AMK-Øst 21. april 2016. Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden AMK-Øst 21. april 2016 Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden April 2016 Beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus på,

Læs mere

AMK-Øst 15. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Bornholm

AMK-Øst 15. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Bornholm AMK-Øst 15. januar 2016 Status på reformer og indsats RAR Bornholm Januar 2016 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter

Læs mere

Nye ministermål for beskæftigelsesindsatsen på Jobindsats.dk

Nye ministermål for beskæftigelsesindsatsen på Jobindsats.dk Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 11, 16. maj 2011 Nye ministermål for beskæftigelsesindsatsen på Jobindsats.dk, side 1 Ny måling af rettidighed for samtaler med sygedagpengemodtagere,

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Aalborg. Maj 2010

OPFØLGNINGSRAPPORT Aalborg. Maj 2010 OPFØLGNINGSRAPPORT Aalborg Maj Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport følges op

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 6

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 6 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for gruppe 6 Bornholm Guldborgsund Kalundborg Lolland Odsherred Slagelse Østdanmark Vordingborg Vordingborg Østdanmark

Læs mere

Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Egedal

Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Egedal Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Egedal Januar 2016 Indhold Denne rapport er udarbejdet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og indeholder en status på de beskæftigelsespolitiske

Læs mere

Resultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune

Resultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune Unge under 30 år Dec 2011 1.327 2 0-12 1 Guldborgsund Resultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune Ifølge Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats skal de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Beskæftigelsespolitiske udfordringer i 2014. Faktaark for Rebild Kommune

Beskæftigelsespolitiske udfordringer i 2014. Faktaark for Rebild Kommune 213 Beskæftigelsespolitiske udfordringer i 214 Faktaark for Kommune Faktaark om de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune Beskæftigelsesregion har fået udarbejdet vedhæftede faktaark med henblik

Læs mere

Kommunenotat. Randers Kommune

Kommunenotat. Randers Kommune Kommunenotat Randers Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Randers Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Startrapport Jobcenter Nordfyn April 2007

Startrapport Jobcenter Nordfyn April 2007 Startrapport April 27 Side 1 af 2 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING...2 2. SITUATIONEN PÅ DET SYDDANSKE ARBEJDSMARKED...3 3. MINISTERENS MÅL OG REGIONALE RESULTATKRAV...4 4. SITUATIONEN FOR JOBCENTER...7

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Resultatrevision 2012. Jobcenter Jammerbugt

Resultatrevision 2012. Jobcenter Jammerbugt Resultatrevision 2012 Jobcenter Jammerbugt 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Resultatoversigt... 4 2.1 Resultater... 5 2.1.1 Ministermål 1: Arbejdskraftreserven... 5 2.1.2 Ministermål 2: Permanente forsørgelsesordninger...

Læs mere

Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild

Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild Marts 2014 1 Resultatrevisionen har været i høring i Beskæftigelsesregionen og høringssvaret er vedlagt. Resultatrevisionen har ligeledes været i høring i Det

Læs mere

RAR-Notat Vestjylland 2015

RAR-Notat Vestjylland 2015 RAR-Notat Vestjylland 215 Befolkning og arbejdsmarked Vestjylland blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden

Læs mere

AMK-Syd 19-01-2016. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland

AMK-Syd 19-01-2016. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland AMK-Syd 19-01-2016 Status på reformer og indsats RAR Sydjylland Januar 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Fyn. AMK-Syd 10-03-2016

Status på reformer og indsats RAR Fyn. AMK-Syd 10-03-2016 Status på reformer og indsats RAR Fyn AMK-Syd 10-03-2016 Marts 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en

Læs mere

Ny rettidighedsmåling for modtagere af a- dagpenge og kontant- og starthjælp

Ny rettidighedsmåling for modtagere af a- dagpenge og kontant- og starthjælp Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 10, 2. februar 2011 Ny rettidighedsmåling for modtagere af a-dagpenge og kontant- og starthjælp, side 1 Ny måling af lediges bevægelser mellem matchkategori,

Læs mere

Kvartalsafrapportering på beskæftigelsesområdet Faxe Kommune - 4. kvartal 2011

Kvartalsafrapportering på beskæftigelsesområdet Faxe Kommune - 4. kvartal 2011 Kvartalsafrapportering på beskæftigelsesområdet Faxe Kommune - 4. kvartal 2011 2.februar 2012 Kvartalsafrapportering 4. kvartal 2011 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Opsummering af nøgletal

Læs mere

Måned statistik til Job og Arbejdsmarkedsudvalget

Måned statistik til Job og Arbejdsmarkedsudvalget Måned statistik til Job og Arbejdsmarkedsudvalget for oktober måned 2012 Der er i oktober sket en stigning i antallet af borgere i Assens kommune der modtager midlertidig offentlig forsørgelse. Dette gælder

Læs mere

Resultatrevision 2009

Resultatrevision 2009 Resultatrevision 2009 M 1 Indhold. 1. Indledning 3 2. Sammenfatning 4 3. Gennemgang af resultatoversigten for 2009 Jobcenter Syddjurs 6 Ministermål 6 Forsørgelsesgrupper 9 Indsats 13 Besparelsespotentiale

Læs mere

Kommunenotat. Skive Kommune

Kommunenotat. Skive Kommune Kommunenotat Skive Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Skive Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Ringsted 3. kvartal Tema om sygedagpengeområdet

Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Ringsted 3. kvartal Tema om sygedagpengeområdet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Ringsted 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet Januar 2008 I dette notat gøres der rede for resultaterne af indsatsen

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. juli 2012

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. juli 2012 OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted juli 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne for beskæftigelsesindsatsen...3

Læs mere

Strategi for. bekæmpelse af langtidsledighed 2015-2016

Strategi for. bekæmpelse af langtidsledighed 2015-2016 Strategi for bekæmpelse af langtidsledighed 2015-2016 1 Strategi for bekæmpelse af langtidsledighed Indledning. Næsten 10.000 personer henvender sig årligt i Jobcenter Esbjerg på grund af arbejdsløshed.

Læs mere

Resultatrevision 2012. Ishøj Kommune

Resultatrevision 2012. Ishøj Kommune Resultatrevision 2012 Ishøj Kommune April 2013 Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk Ishøj Kommune 2012 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering om resultatrevision 2012... 3 2. Scorecard - ministermål...

Læs mere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Nordjylland

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Nordjylland Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Nordjylland Oktober 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. kvartal 01 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes

Læs mere

SPECIALFUNKTIONEN FOR LIGESTILLING JOB OG KØN

SPECIALFUNKTIONEN FOR LIGESTILLING JOB OG KØN SPECIALFUNKTIONEN FOR LIGESTILLING JOB OG KØN Beskæftigelsesplanen 2012 Om publikationen Job og Køn Job og Køn indeholder kønsopdelte data til hver af de fire ministermål for hele landet og de fire beskæftigelsesregioner.

Læs mere

Kommunenotat. Aalborg

Kommunenotat. Aalborg Kommunenotat Aalborg 215 Befolkning og arbejdsmarked Aalborg Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Frederikshavn Kommune. - Udgivet februar

Arbejdsmarkedet i Frederikshavn Kommune. - Udgivet februar Arbejdsmarkedet i Frederikshavn Kommune - Udgivet februar 2014 - 2 Indledning I januar har Beskæftigelsesrådet Nordjylland offentliggjort den årlige analyserapport. Her præsenteres de vigtigste udfordringer

Læs mere

Analyserapport 2010 Februar 2010

Analyserapport 2010  Februar 2010 Analyserapport 2010 Februar 2010 Indholdsfortegnelse 1: Indledning... 3 2: Udfordringer og muligheder på det nordjyske arbejdsmarked... 4 3: Udfordringer, der knytter sig til udviklingen på det nordjyske

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Hjørring. December 2011

OPFØLGNINGSRAPPORT Hjørring. December 2011 OPFØLGNINGSRAPPORT Hjørring December 2011 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne for

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2012

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2012 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2012 Indhold 1. Indledning... 2 2. Beskæftigelsesministerens indsatsområder og mål for 2012... 4 3. Beskæftigelsespolitiske udfordringer i 2012... 6

Læs mere

Resultatrevision 2013 Jobcenter Syddjurs

Resultatrevision 2013 Jobcenter Syddjurs Resultatrevision 2013 Jobcenter Syddjurs 1. Indledning Formål og indhold Datagrundlag og klynger Høring 2 2. Resume Resultat i forhold til de enkelte resultatmål Udviklingen i målgrupperne Besparelsespotentialet

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Resultatrevision 2011. Beskæftigelsesindsatsen. Herning Kommune

Resultatrevision 2011. Beskæftigelsesindsatsen. Herning Kommune Resultatrevision 2011 Beskæftigelsesindsatsen i Herning Kommune - 1 - Om resultatrevisionen Alle kommuner skal hvert år udarbejde en resultatrevision i forhold til beskæftigelsesindsatsen. Opgaven er lovfæstet,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Beskæftigelsesrådet i Midtjylland. Rådets temakatalog. September 2008

Beskæftigelsesrådet i Midtjylland. Rådets temakatalog. September 2008 Beskæftigelsesrådet i Midtjylland Rådets temakatalog September 2008 Beskæftigelsesregion Midtjylland. Søren Frichs Vej 38K, stuen. 8230 Åbyhøj. Tlf. 7222 3700. Mail: brmidt@ams.dk Rådets temakatalog 1.

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet NOTAT 2. september 29 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet J.nr. 28-2796 2/dbh/lj Indledning Selvom konjunkturerne i øjeblikket strammer til, og ledigheden stiger

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. november 2010

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. november 2010 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted november Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport

Læs mere

Kommunenotat. Herning Kommune

Kommunenotat. Herning Kommune Kommunenotat Herning Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Herning Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til erhvervs- og beskæftigelsesudvalg BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til erhvervs- og beskæftigelsesudvalg BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til erhvervs- og beskæftigelsesudvalg BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning december 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Helsingør Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Helsingør Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2013 for Allerød Kommune

Beskæftigelsesplan 2013 for Allerød Kommune Beskæftigelsesplan 2013 for Allerød Kommune Maj 2012 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 1. Beskæftigelsespolitiske udfordringer i Allerød... 2 2. Udviklingen i jobcenterets målgrupper... 3 3. Ministerens

Læs mere

Opfølgning på strategiske mål og resultatmål 2015

Opfølgning på strategiske mål og resultatmål 2015 Sekretariatet Jobcentret Sagsbehandler: Caroline Grønheden Sagsnr. 15.00.00-G01-1775-15 Dato:22.2.2016 Opfølgning på strategiske mål og resultatmål 2015 Beskæftigelsesområdet i Horsens Kommune har med

Læs mere

Kvartalsrapport Jobcenter Svendborg Udarbejdet i februar 2008 med de nyeste tilgængelige data

Kvartalsrapport Jobcenter Svendborg Udarbejdet i februar 2008 med de nyeste tilgængelige data Kvartalsrapport Udarbejdet i februar 28 med de nyeste tilgængelige data Side 1 af 18 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Generelt om situationen på arbejdsmarkedet...4 3. Hovedkonklusioner for...6

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2012 - Hvidovre Kommune Indhold

Beskæftigelsesplan 2012 - Hvidovre Kommune Indhold Beskæftigelsesplan 2012 - Hvidovre Kommune Indhold 1. Indledning om Beskæftigelsesplan 2012... 2 2. Krav til indholdet i Beskæftigelsesplan 2012... 3 2.1 Beskæftigelsesministerens mål for 2012... 4 2.2

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Faxe Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Faxe Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Resultatrevision 2011

Resultatrevision 2011 Resultatrevision 2011 NOTAT Jobcenter Introduktion til resultatrevisionen 2011 Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i jobcentret. Resultatrevisionen viser udvalgte

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Thisted Kommune. - Udgivet februar

Arbejdsmarkedet i Thisted Kommune. - Udgivet februar Arbejdsmarkedet i Thisted Kommune - Udgivet februar 214 - Indledning I januar har Beskæftigelsesrådet Nordjylland offentliggjort den årlige analyserapport. Her præsenteres de vigtigste udfordringer og

Læs mere

Beskæftigelsesplan Jobcenter Helsingør. Notat om jobcentrets udgangspunkt for fastsættelse af resultatniveauer på de 4 mål for indsatsen i 2011

Beskæftigelsesplan Jobcenter Helsingør. Notat om jobcentrets udgangspunkt for fastsættelse af resultatniveauer på de 4 mål for indsatsen i 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesplan 2011 Jobcenter Helsingør Notat om jobcentrets udgangspunkt for fastsættelse af resultatniveauer på de 4 mål for indsatsen i 2011 Maj 2010

Læs mere

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern Kommunenotat Ringkøbing-Skjern 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vesthimmerland Kommune. - Udgivet februar

Arbejdsmarkedet i Vesthimmerland Kommune. - Udgivet februar Arbejdsmarkedet i Vesthimmerland Kommune - Udgivet februar 2014 - 2 Indledning I januar har Beskæftigelsesrådet Nordjylland offentliggjort den årlige analyserapport. Her præsenteres de vigtigste udfordringer

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune

Lyngby-Taarbæk Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Kvartalsstatistik for 1. kvartal 2015

Kvartalsstatistik for 1. kvartal 2015 Kvartalsstatistik for 1. kvartal Rødovre Jobcenter 18-5- KVARTALSSTATISTIK FOR RØDOVRE JOBCENTER. 1. KVARTAL Indhold Indledning... 2 Resume.... 3 Udviklingen på arbejdsmarkedet... 6 Udvikling i antal kontaktforløb

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014. Orientering om jobparate ledige over 30 år

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014. Orientering om jobparate ledige over 30 år Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014 Orientering om jobparate ledige over 30 år Med henblik på at give Beskæftigelsesudvalget en overordnet

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. kvt. Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal fokus

Læs mere

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Furesø. 1. statusnotat 2010

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Furesø. 1. statusnotat 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Furesø 1. statusnotat 2010 Marts 2010 Indholdsfortegnelse 1. Konklusioner...3 2. Udfordringer...4 3. Målgruppen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ODENSE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ODENSE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ODENSE KOMMUNE Til Social- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Odense Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild. Juli 2012

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild. Juli 2012 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild Juli 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne

Læs mere

Resultatrevisionen for 2011

Resultatrevisionen for 2011 Resultatrevisionen for 2011 Resume Samlet set har en fra december 2010 til december 2011 på Bornholm været positiv. En Arbejdskraftreserve som samlet set er faldet med 16 % og et kraftigt fald i sager

Læs mere

Resultatrevision 2013. Jobcenter Egedal

Resultatrevision 2013. Jobcenter Egedal Resultatrevision 213 Jobcenter Egedal April 214 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er resultatrevisionen?... 3 2. Sammenfatning... 4 3. Antallet af offentlig forsørgede... 5 4. Rettidighed i indsatsen... 8 5.

Læs mere

1. Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende

1. Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende Resultatrevision 2013 Indhold 1. Beskæftigelsesministerens mål... 3 1.1. Flere unge skal have en uddannelse... 3 1.2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet... 4

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Brønderslev Kommune. - Udgivet februar

Arbejdsmarkedet i Brønderslev Kommune. - Udgivet februar Arbejdsmarkedet i Brønderslev Kommune - Udgivet februar 2014 - 2 Indledning I januar har Beskæftigelsesrådet Nordjylland offentliggjort den årlige analyserapport. Her præsenteres de vigtigste udfordringer

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Vallensbæk Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Vallensbæk Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning august 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 1. Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, København, Lyngby-Taarbæk, Tårnby/Dragør

Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 1. Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, København, Lyngby-Taarbæk, Tårnby/Dragør Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 1 Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, København, Lyngby-Taarbæk, Tårnby/Dragør April 2013 Forord Dette oplæg belyser udfordringer og aktuelle

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Mariagerfjord Kommune. - Udgivet februar

Arbejdsmarkedet i Mariagerfjord Kommune. - Udgivet februar Arbejdsmarkedet i Mariagerfjord Kommune - Udgivet februar 2014 - 2 Indledning I januar har Beskæftigelsesrådet Nordjylland offentliggjort den årlige analyserapport. Her præsenteres de vigtigste udfordringer

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning september 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport

Læs mere

Beskæftigelsesplan Jobcenter Køge. Notat om jobcentrets udgangspunkt for fastsættelse af resultatniveauer på de 4 mål for indsatsen i 2011

Beskæftigelsesplan Jobcenter Køge. Notat om jobcentrets udgangspunkt for fastsættelse af resultatniveauer på de 4 mål for indsatsen i 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesplan 2011 Jobcenter Køge Notat om jobcentrets udgangspunkt for fastsættelse af resultatniveauer på de 4 mål for indsatsen i 2011 Maj 2010 Fastlæggelse

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 Indholdsfortegnelse 1 Indledning..... 3 2 Beskæftigelsesministerens indsatsområder i 2016... 4 3 Beskæftigelsesplanens opbygning... 4 4 Resultater de seneste år... 5 4.1 Udviklingen

Læs mere

Nøgletalsrapport for

Nøgletalsrapport for 1. UDKAST Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Nøgletalsrapport for gruppe 4 2. kvartal 2008 Side 1 af 40 Indhold Forord 4 Målinger vedrørende ministerens fokusområder Mål 1A* Arbejdskraftreserven:

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2012

Beskæftigelsesplan 2012 Beskæftigelsesplan 2012 Side 2 af 43 1. Indledning De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcentret skal hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan for jobcentrets samlede indsats. Beskæftigelsesplan

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Lemvig Kommune

Arbejdsmarkedet i Lemvig Kommune 12 Arbejdsmarkedet i Lemvig Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING... 1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR LEMVIG... 3 UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I LEMVIG... 4 BESKÆFTIGELSEN I LEMVIG STABILISERES...

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Dragør Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Dragør Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Holbæk Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Holbæk Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Sorø Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Sorø Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. juli 2012

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. juli 2012 OPFØLGNINGSRAPPORT juli 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne for beskæftigelsesindsatsen...3

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Status på Sygefraværsindsatsen. i Frederikssund

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Status på Sygefraværsindsatsen. i Frederikssund Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Status på Sygefraværsindsatsen i Frederikssund Februar 2010 Sygefraværsområdet i Frederikssund Kommune 1. Indledning status siden sidste dialogmøde Notatet beskriver

Læs mere

MÆND, KVINDER OG MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT

MÆND, KVINDER OG MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT MÆND, KVINDER OG MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT Beskæftigelsesregion Nordjylland, juli 2007 RESUMÉ Opdeling i mænds job og kvinders job er nogle af de mest sejlivede strukturer, der findes på arbejdsmarkedet.

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT JOBCENTER THISTED. 1. kvartal 2009

OPFØLGNINGSRAPPORT JOBCENTER THISTED. 1. kvartal 2009 OPFØLGNINGSRAPPORT JOBCENTER THISTED 1. kvartal 2009 Maj 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE MÅLGRUPPER FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN 3 Der er 10 ydelsesgrupper, der har relevans for jobcentrets beskæftigelsesindsats

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Lejre Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Lejre Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Ishøj Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Ishøj Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Beskæftigelsesplan Jobcenter Halsnæs. Notat om jobcentrets udgangspunkt for fastsættelse af resultatniveauer på de 4 mål for indsatsen i 2011

Beskæftigelsesplan Jobcenter Halsnæs. Notat om jobcentrets udgangspunkt for fastsættelse af resultatniveauer på de 4 mål for indsatsen i 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesplan 2011 Jobcenter Halsnæs Notat om jobcentrets udgangspunkt for fastsættelse af resultatniveauer på de 4 mål for indsatsen i 2011 Maj 2010 Fastlæggelse

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild. Marts 2013

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild. Marts 2013 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild Marts 2013 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER VARDE BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER VARDE BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER VARDE BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 2. kvartal 9 Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter...

Læs mere