Martinus Center Klint. At frigøre sig fra flokken for at tjene helheden

Transkript

1 Martinus Center Klint Verden Aktuelt 2015 At frigøre sig fra flokken for at tjene helheden Martinus Institut 1981 Dette kompendium er omfattet af loven om ophavsret og må kun udprintes i enkelte kopier til dit eget private brug. Du må også gerne tage en kopi i digital form, hvis det udelukkende sker til dit eget personlige brug. Læs mere om Martinus Instituts information om beskyttelse og formidling af Martinus værk på Læs mere om ophavsretsloven på

2 At frigøre sig fra flokken for at tjene helheden Vores vante flokbevidsthed binder os i traditioner, som ofte gør det svært for os at tænke i nye baner. Martinus udsagn: De går hellere i følge med flokken på en forkert vej, end de går alene på den rigtige vej. (Bisættelse, kap. 119), er her højest aktuelt. Mange mennesker er vokset fra den tradition og livsstil de praktiserer. Dette skaber en indre konflikt eller uro. For nogle giver det dårlig samvittighed, og for andre betyder det, at de oplever sig selv leve på en livsløgn. For mange er denne konflikt helt ubevidst. Andre igen, oplever en stærk indre trang til at gøre en forskel, til glæde for helheden. I ugens løb vil vi belyse sådanne konflikter og møde flere initiativer og gennembrud i menneskers liv, hvor de søger et mere sandt og humant liv. At være pioner kan indebære store udfordringer og ensomhed. Det er en stor kunst at følge sin indre længsel, og det kræver stort mod at turde at leve i kontakt med sin indre natur, uafhængig af omverdenens mening. Vi mødes hver dag i foredragssalen kl. 11, hvor vi ser de herunder beskrevne videofilm. Derefter fortsætter vi ud i grupperne, hvor vi taler om videofilmenes emner, set i et kosmisk perspektiv med baggrund i dette kompendiums tekster. Mandag Side 1 Tirsdag Side 6 Onsdag Side 13 Torsdag Side 19 Fredag Side 27 Dele er det nye eje I konsumismens tidsalder køber og ejer vi en masse ting, som bruges meget lidt. Rundt omkring i verden er der begyndt at opstå en ny kultur, hvor mennesker deler, for herigennem at opbygge et mere holdbart samfund. Dette har vist sig også at have gode sociale konsekvenser. Status stress Alle mennesker længes mere eller mindre efter kærlighed. Denne længsel kommer ofte til udtryk som et behov for bekræftelse. Kunsten at finde sit indre ståsted udfordres særligt i en materialistisk verden uden et fast åndeligt fundament. Bruce Jenners sandhed Guldmedaljevinderen i tikamp i OL 1976, Bruce Jenner, har hele sit liv levet på en livsløgn. Skjult bag hans store fremgang som atlet og skuespiller, har han i sit indre altid følt sig som kvinde. Som 65 årig vælger han nu at gå til bekendelse, delvis for at være tro mod sig selv, men primært for at hjælpe andre og for at opmuntre til åbenhed, tolerance og forståelse. Carnism Psykologiprofessor Melanie Joy beskriver i denne TED-talk de psykologiske mekanismer, som hun mener kendetegner det humane menneske, der fortsætter med at spise kød, på trods af dets store kærlighed til dyr. En usædvanlig livsrejse Efter at hans elskede livskammerat bliver brutalt myrdet, står Ronnie fuld af selvbebrejdelser med intentionen om at tage sit eget liv. Men et livsvigtigt møde får hans liv til at tage en helt ny retning, som gør, at han i stedet vælger at vige sit liv for at hjælpe andre. Til hver dag læses udvalgte tekster, som er valgt for at sætte filmene ind i et kosmisk perspektiv. Derudover er der spørgsmål, som har til formål at inspirere og vække til eftertanke og uddybende forståelse i gruppesamtalerne. Spørgsmålene er derfor oftest åbne og har ikke færdige svar.

3 Mandag Dele er det nye eje Præsentation: Filmen varer 23 min., mange sprog, svensk tekst og tale. I konsumismens tidsalder køber og ejer vi en masse ting, som bruges meget lidt. Rundt omkring i verden er der begyndt at opstå en ny kultur, hvor mennesker deler, for herigennem at opbygge et mere holdbart samfund. Dette har vist sig også at have gode sociale konsekvenser. Tekster fra Det Tredje Testamente Småbog 12c Gavekultur 2. Kapitel Den nuværende samfundsordning og dens indflydelse på mentaliteten For rigtigt at kunne forstå forannævnte må man gøre sig klart, at den jordiske menneskehed endnu står på et så lavt udviklingstrin, at det i stor udstrækning er en livsbetingelse for dens enkelte individer at være selviske. De eksisterende myndigheder med deres lov- og retsvæsen er endnu ikke nået frem til en sådan position over for den herskende egoistiske eller dyriske grådighed i individernes kamp om værdierne og de med disse forbundne materielle goder, at de har kunnet skabe tid, ro og tryghed for de enkelte individer til at udvikle sig i uselviskhed. Selvopholdelsesdriften i dag udløser i de enkelte individer en stadig altdominerende frygt for fattigdom, og den hermed forbundne underkuelse og trældom, fordi samfundsordningen endnu ikke er nået frem til en sådan kulturstandard, at den har kunnet ophæve slaveriet, men gør det til kendsgerning, at de, der ikke har værdier, de, der ikke ejer noget, må være trælle for dem, der besidder disse, bliver købt og betalt af dem, der har noget at købe for. Værdierne i verden er således for tiden i virkeligheden kun en ting, ved hvis hjælp man kan købe sine medvæsener, tvinge dem til at være medarbejdere til at skaffe en endnu flere værdier og på denne måde tilegne sig en slags uafhængighed eller frihed, en slags gardering imod den bag alle ting lurende trældom. Den bestående samfundsordning eller værdiadministration i dag opfostrer altså i ethvert menneske en overordentlig stor interesse og sympati for tilegnelse af værdier, ja, denne interesse er endog af en så altdominerende styrke, at næsten ingen inden for de væsener, der endnu ikke har løbet sig træt i kampen for tilværelsen og ikke i håbløshedens sløvsind er sunket til bunds i vagabondering, plattenslageri og sindssyge, har tid til eller tør tænke på andet end den stadige gardering af deres økonomi. Med jernhånd tvinger samfundet sine individer til at se den rige mand som et af livets største eftertragtelsesværdige idealer. Og derfor bliver alle, der lever i glansen af rigdom, tilbedt eller dyrket. [ ] [ ] Rædslen for at blive økonomisk undertrykt, angsten for at gå til grunde i trældom, armod og subsistensløshed gør således dyrkelsen af guldet, hvilket vil sige udvikling af evnen til at tilegne sig kapital eller formue, til selvopholdelsesdriftens betingelse nr. 1. Alt, hvad der kan give kapital eller 1

4 velstand, er således hovedfaktorer i den daglige tilværelse. [ ] 6. Kapitel Verdens frelse gennem gaveprincippet, diktaturets undergang og demokratiets opståen [ ] Da vejen til udvikling af al intellektualitet og kultur går igennem frihed til at tænke, frihed til at kritisere, hvilket vil sige påvise mangler eller fejl, frihed til at fremsætte ideer og forestillinger, der ikke akkurat ligger inden for den autoriserede horisont, eller det der er blevet officiel skik og brug, samt absolut frihed til med sin stemmeret frit og åbent at være for eller imod ethvert påtænkt forslag i statsstyrelsen eller samfundsordningen, vil intet som helst diktatur nogen sinde kunne blive identisk med en virkelig kulturstat, idet det jo kun eksisterer i kraft af at fængsle eller indskrænke frihed for den intellektualitet, der er den absolut uundværlige livsnerve, impuls eller det urokkelige fundament for enhver virkelig civiliseret kultur. [ ] [ ] Da denne ny verden er en frihedens verden, er den gaveprincippets verden, thi ingen som helst form for gave kan eksistere uden at være udtryk for en eller anden frigivelse. En hvilken som helst gave er således identisk med dette at give fri. Det første nogenlunde synlige resultat af en sådan frihedens atmosfæres indvirkning på det af de dyriske magttraditioner bundne jordmenneskelige samfund er det, vi i dag kalder demokrati. At dette demokrati i sin nuværende form langt fra repræsenterer den form, der er udviklingens endelige mål med demokrati, er naturligvis en selvfølge. Demokratiet er jo så at sige kun lige i sin begyndelse, kosmisk set. Det må kæmpe imod individernes endnu stærke diktatortilbøjeligheder både inden for og uden for dets nuværende magtområde. De dyriske traditioner lader sig lige så lidt forandre ved pludselig frigivelse som ved en pludselig tvang. Den virkelige frigivelse af væsenet kan kun gives af dets egen udvikling. Den virkelige sjælefrihed er altså noget, der kommer med væksten ligesom væsenets forandring fra barn til voksen. Den kan ikke dikteres eller trylles frem på stående fod ved eksperimenter eller befalinger. Men demokratiet har den fordel frem for diktaturet, at det lader livet lempe sig efter udviklingen i kraft af den stemmeret eller medbestemmelsesret, det garanterer hver enkelt af sine borgere. Alt efter som disse forandrer synspunkt, får bedre indsigt og begavelse, forandrer dette jo disse væseners stemmeinteresse. Og i kraft af deres stemmeret har de altså medbestemmende indflydelse på, at stemmeobjektet kan bringes i kontakt med den forandrede interesse. På denne måde bliver demokratiet en regeringsform, der hele tiden ublodigt forvandler sig i kontakt med de voksende mentale forandringer og krav, som udviklingen til enhver tid måtte føre med sig. Da diktaturet umuligt kan yde sine borgere denne frihed eller medbestemmelsesret uden at ophøre med at være diktatur, kan det således aldrig blive i kontakt med udviklingen længere end på de udviklingstrin, hvor sjælelivet endnu er af et så ringe omfang, at det ikke føles trykket eller hæmmet af diktaturets ensretning. Men sjælelivet vokser. Da udviklingens resultat er tiltagende frihed, og diktaturet er tvang, vil der uundgåeligt komme en tid, hvor alt diktatur har måttet ophøre til fordel for demokrati, der ved sin foranderlige eller bevægelige struktur kan følge efter udviklingen og ved sit frihedsgivende væsen stadig kan være på højde med de voksende mentale krav eller forhindringer, det være sig på det kunstneriske, videnskabelige såvel som på det rent økonomiske område. Diktaturet er således fortiden. Demokratiet er fremtiden. Da demokratiet giver frihed for sine statsborgere til at forandre sig efter udviklingen, alt efter som deres stemmeflertal vokser frem til at begære denne forandring, og denne frihed normalt må tage hensyn til, eller bliver noget 2

5 afdæmpet af, ved det samme demokratis statsborgeres stemmemindretal eller opposition, og der derved opstår der en vis garanti for, at overilelse ikke kan finde sted, og en grundig overtænkning ikke kan undgås, bliver demokratiet i virkeligheden en på højde med udviklingen eksisterende kultivering af livets egen frihedsskænkning til den voksende jordmenneskelige mentalitet. Demokratiet er således det eneste middel, ved hvilket det kosmiske gaveprincips skænkning af livets vækst eller flokkens omskabelse fra dyr til menneske på den mindst ublodige måde kan åbenbares eller praktiseres. Det sande demokrati er således en i frihed voksende skabelse af en åbning i den jordiske mentale sfære, hvorigennem flokken på en tilpasset måde til sidst uhindret kan gives adgang til livets største gave: den videst mulige eller uindskrænkede udvikling i ånd og kultur, i visdom og kærlighed og den hermed urokkeligt forbundne skabelse af en altoverstrålende fred og harmoni som kendsgerning i det daglige liv på jorden. Kosmos nr. 5, 2003 Samvittighed 4. Samvittigheden er den faktor, der gennem en række inkarnationer forvandler dyret til menneske Men hvordan kan menneskene finde ud af, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert? Det kan de ved hjælp af samvittigheden. Samvittigheden er ikke noget relativt begreb som f. eks. ondt og godt. Samvittigheden er noget absolut, den er et princip og er selve den faktor i det jordiske menneskes bevidsthed, der forvandler det fra dyr til menneske gennem en række inkarnationer. Den kan lignes ved en lys og mørk skygge, der følger os, ligesom vi har en mørk skygge, når vi går i sollyset. Vi har også en lys skygge eller et lyst felt, der følger os rent mentalt, ligesom vi også mentalt har en mørk skygge. Hvert eneste levende væsen udfylder et led i Forsynets plan, og hvor det gælder de jordiske mennesker, udfylder hvert enkelt jordmenneske et led i det rigtige menneskeriges skabelse her på jorden. For at kunne være helt i kontakt med Forsynets plan eller verdensplanen, må menneskene være udstyret med et princip, de kan styre efter, og et sådant princip udgør netop det lyse felt, der følger dem. Det eksisterer ikke i fysisk materie, men er en psykisk realitet, og dette mentale lysende felt har vi alle i vor bevidsthed i form af idealerne fra det rigtige menneskerige. Det er disse idealer, vi ønsker at nå frem til at kunne virkeliggøre. Småbog 27a Verdensfredens skabelse 35. Kapitel Uddrag af verdensrigets struktur Med fredsgruppens vækst til flertal vil dens antikrigssind og fredsmanifestation i en tilsvarende grad blive den herskende magt over hele jorden. Og alle jordens stater vil være blevet forenet under en fælles regering og således udgøre eét rige. I dette rige vil der ikke være valutavanskeligheder, eftersom nævnte rige ikke har fremmede riger at skulle handle med. Det ejer alle jordens rigdomme. Det skal derfor ikke hverken købe eller sælge, hvorfor penge vil blive totalt værdiløse og udgå. Alt hvad der er i jorden af mineraler: metaller, kul og olie o.s.v. ejes af selve menneskeheden. Hvert eneste menneske er derfor medejer af alle disse foreteelser. De kan ikke mere ejes af private personer, koncerner eller aktieselskaber. Intet menneske kan berøves sin medfødte arveret til de nævnte 3

6 værdier. Det eneste, der kan gøre disse værdier til nytte, glæde og velsignelse for menneskene, er den menneskelige arbejdsevne. Derfor vil den vigtigste opgave for verdensstatens regering være den at sørge for, at hvert eneste barn, der kommer til verden, får den størst mulige uddannelse i det arbejds- eller skabefelt, hvor det har sin begavelse eller sit talent og dermed sin største lyst til at arbejde. Verdensstatens videnskabsmænd med deres meget effektive hjælpeapparater, elektronhjerner og lignende vil nøjagtigt vide besked om, hvor mange mennesker der hver eneste dag findes på jorden, og hvor meget materiale der skal bearbejdes for at skabe tilfredsstillelsen af disse menneskers livsfornødenheder indtil en levestandard, der i forhold til det almene menneskes nuværende levestandard må siges at repræsentere en stor velstand. Bearbejdningen af dette materiale kræver altså menneskelige arbejdstimer. Disse skal fordeles på de samlede arbejdsdygtige mennesker i verden. Men da man ved, hvor mange mennesker der hver dag eksisterer, kan man jo med lethed konstatere, hvor mange arbejdstimer der bliver for hvert menneske at udføre. Det vil muligvis kun blive et par timer om ugen eller måske to dage. Men det bliver i alt fald meget, meget minimalt i forhold til den arbejdsydelse, mange mennesker i dag må præstere. Intet som helst menneske kan blive fri for denne arbejdsydelse. Men til gengæld får de så et pas med en kvittering for, at de har ydet deres lovpligtige arbejdstimer og kan da få hele deres forbrug inden for den nævnte levestandard totalt dækket. Det drejer sig både om ernæring, garderobe, bolig, rejser, biler, teater o.s.v. Vil det have en endnu større levestandard, kan det få det, men det må da yde det tillæg af arbejdstimer, denne større levestandard kræver for sin opfyldelse. Dette livspas eller denne arbejdskvittering er strengt personligt, ligesom et pas er i vore dage. Det kan ikke benyttes af nogen som helst anden person end den, til hvem det er udstedt. Intet som helst menneske kan her leve på andres bekostning. Da ingen som helst skabt ting såsom smykker, ure, klæder, fodtøj, inventar o.s.v. har pengeværdi, kan de hverken købes eller sælges. Dermed bliver grundlaget for alt røveri og plyndring meget mindre. Menneskene kan naturligvis gensidigt forære hverandre deres ting eller indbyrdes bytte disse, hvis de har lyst. Ingen som helst er pligtig til eller behøver at yde mere arbejde end netop lige akkurat de timer, der kræves for deres eget livs opretholdelse i den nævnte levestandard. Intet som helst væsen kan derfor få økonomiske sorger. Da alle menneskene kun kommer til at arbejde i de felter, hvor de har deres begavelse, talenter og lyst, arbejder de således alle i deres hobby, om det er i skabelsen af litteratur, videnskab, kunst eller teknik o.s.v. Meget groft, fysisk arbejde er der intet menneske, der behøver at udføre, eftersom alt dette udføres af maskiner. I dette verdensrige er alt grundlag for krig og militarisme, økonomiske stridigheder, fattigdom, tiggeri, materiel nød og elendighed totalt bortfaldet. Da alle væsener er lige så næstekærlige, som de før var egenkærlige, er den virkelige absolutte verdensfred her en urokkelig kendsgerning. Alle er således til glæde for alle. Man er her kommet ud af det mørke eller dommedagen, hvor alle var i krig med alle. Til den materialistiske videnskab kommer her åndsvidenskaben, som er blevet givet menneskeheden i kraft af det kosmiske verdensbillede, hvor livsmysteriets løsning, videnskaben om Guddommen, videnskaben om verdensaltet som Guddommens organisme eller manifestationslegeme, videnskaben om de levende væseners udødelighed og plads i Guddommens evige verdensorden og love for livet, bliver afsløret. Videnskaben om universets grundtone, der er kærlighed, vil her i verdensstaten være lige så eksakt som den materialistiske videnskab er i dag. Menneskenes sindelag og væremåde udgør den virkelige verdensfred. Det er denne fredens eller kærlighedens lyse tilstand, der er Guds mål med menneskets omskabelse eller forvandling fra dyr til menneske. 4

7 Kosmos nr. 6, 2006 Frihed, frigjorthed og fred 4. Den hellige ånd er en bevidsthedstilstand Nutidens mennesker, der i almindelighed er så bange for udtryk, der har med Gud eller det hellige at gøre, vil mene, at de ikke har nogen kontakt med den hellige ånd, og så er sandheden dog den, at hver gang et menneske glæder sig, fordi det har været muligt for ham eller hende at glæde et andet menneske, er det et lille glimt af den hellige ånd, vedkommende oplever. Den hellige ånd er ikke en person eller en ting, men en bevidsthedstilstand. Når et menneske bliver helt og ikke blot glimtvis opfyldt af denne bevidsthedstilstand, er det frigjort og bliver Gud lig. Den hellige ånd er den højeste kundskab om livet, og med den ophører tilværelsen at være et mysterium. Gennem denne bevidsthedstilstand ved man, at frihed ikke er noget, man tager eller kræver, thi derved binder man blot sig selv med nye bånd. Frihed er noget, man giver ved en kærlig måde at tænke og leve på. Man kan jo så mene, at hvis menneskene på én gang en bestemt dag ville give frihed til alle væsener, så ville den store fred opstå. Men det vil ikke kunne ske. Man kan ikke springe en udviklingsperiode over, den store fred kan ikke komme på én gang. Ligesom et æble må gennem det sure stadium, før det kommer frem til det modne, må menneskeheden også gennem sit sure stadium, inden den er moden til større fred og frihed. Det betyder naturligvis ikke, at den enkelte, der måske er nået lidt længere frem end gennemsnittet af menneskene er det (og det er jo kun på grund af lidelseserfaringer i tidligere inkarnationer, hvis nogen er det), skal vente på at alle de andre får lignende erfaringer. Der er jo netop brug for, at der findes mennesker, der kan være vejvisere for de andre ikke gennem fanatiske forsøg på omvendelse, eller intolerant væremåde fordi man tror, man ved mere end de andre, men gennem eksemplets magt. Et jordisk menneske begynder at blive modent som menneske, når det opdager, at det har frihed til at tilgive andre og til at undlade at blive hævngerrig, bitter, skuffet, deprimeret eller irriteret over andres væremåde. Man bør give frihed til andre væsener, dette må menneskene lære af livet, idet man ikke kan diktere menneskene kærlighed. Der kræves stor forberedelse for at nå frem til en kærlig indstilling. Den væsentligste del af denne forberedelse er lidelseserfaringerne eller den mørke karma, en anden del af forberedelsen er åndsvidenskaben, som kan blive en vældig hjælp og støtte i det daglige liv for den, der gennem lidelser og vanskeligheder er nået frem til et vist udviklingsniveau. Men en tredje og også væsentlig del af forberedelsen til kærlighedens tilstand, og dermed til frigørelsen og freden, er andre menneskers eksempel, deres kærlige væremåde, forståelse, imødekommenhed og hjælpsomhed. Man får lyst til at blive lige som de er, og det er en vældig ansporing og inspiration på vejen mod lyset. Forslag til spørgsmål at reflektere over: 1. Hvorfor har vi behov for at eje ting? 2. Reflekter over den private ejendomsrets tendens til ophobning af materielle ting set i forhold til vores forbrug af jordens ressourcer. 3. Hvad er demokrati for dig? 4. Reflekter over vejen fra den nuværende bankkontokultur til et samfund, hvis ressourcer fordeles via livspas? 5. Reflekter over de tre faktorer Martinus her nævner i Frihed, frigjorthed og fred, som er helt afgørende for vores udvikling: lidelseserfaringerne, åndsvidenskaben og andres eksempel. 5

8 Tirsdag Status stress Præsentation: Filmen varer 27 min., engelsk tale, svensk tekst En filosofisk rejse med forfatter Alain de Botton der studerer, hvordan vores stræben efter status stresser os. Alle mennesker længes efter kærlighed. Denne længsel kommer ofte til udtryk som et behov for bekræftelse, en jagen efter penge, biler, huse osv. som giver højere status. Kunsten at finde sit indre ståsted udfordres særligt i en materialistisk verden uden et fast åndeligt fundament. Tekster fra Det Tredje Testamente Livets Bog Vi har meget at takke selviskheden for For det vordende fysiske væsen er selviskhed en absolut uundværlig livsfunktion. Igennem denne tankeart eller dette tankeprincip skaber væsenet sin fysiske manifestationsevne. Uden denne tankemetode ville det aldrig nogen sinde være blevet i stand til at forlade sin himmelske fremtræden, ville aldrig kunne være blevet et fysisk væsen. Og vi ville aldrig nogen sinde kunne være blevet vidne til den guddommelige åbenbaring af mangfoldighed i fysiske væsensnaturer, plantearter, dyrearter, jordmennesker og alle de øvrige ting, vi ser med vore fysiske øjne. For vort blik ville der aldrig nogen sinde være opstået fysiske skove, junglekrat med deres umådelige verden af dyr, planter og farver, ja, vi ville aldrig nogen sinde have lært at kende nogen som helst af de fysiske realiteter, vi nu kender og sætter pris på, og som for jordmenneskene ligefrem er en livsbetingelse. Uden selviskhed ingen som helst form for parringsdrift, forelskelse, elskov, ægteskab. Alle de former for glæder, jordmenneskene har oplevet i form af bryllupsfester, almindelige former for forlystelser, teatre og biografer, kort sagt, alt, hvad der i den jordmenneskelige og dyriske bevidsthedstilstand har betydning, er båret af selviskhedens tankeprincip, ligesåvel som alt, hvad der hedder: krig, militarisme, nationer og landegrænser, forretninger, stormagasiner, livsstillinger, fagorganisationer og andre foreninger og sammenslutninger osv. Alle sådanne foreteelser har selviskheden til fundament. Selviskheden er dyrerigets og en stor del af den jordmenneskelige bevidsthedszones kongelige atmosfære. Uden selviskhed intet dominerende fysisk væsen, ingen fysisk fuldkommenhed, ingen maskiner, ingen fabrikker, ingen telefon eller telegraf, ingen jernbaner, biler, flyvemaskiner, radio eller noget som helst af alle de fuldkomne, tekniske goder, jordmenneskeheden efterhånden er blevet udstyret med, og som i stor udstrækning endnu holdes i egoismens favntag. Disse herlige opfindelser eller tekniske vidundere er intet mindre end de modne frugter på egoismens eller selviskhedens omfattende mentale træ, selv om de er bestemt til med tiden at blive allemands eje. Rigmandens strålende palads, hans overdådige luksus, hans mange biler og store tjenerskab, hans kunstskatte, smykker, penge og overdrevne garderobe skylder også i stor udstrækning egoismen eller en overdreven selvopholdelsesdrift deres eksistens 6

9 eller tilblivelse. Når dette er nævnt her, skyldes det ikke bebrejdelse eller kritik, tværtimod. Disse nævnte foreteelser har også i den store verdenshusholdning haft deres fremragende betydning. De har været model for menneskenes lyst eller længsel efter kultur eller fuldkommengørelse af deres fysiske tilværelse. De har været medvirkende til at føre masserne ud af reminiscenserne fra huleboertilværelsen. Ethvert almindeligt velholdt hjem bærer som regel tydeligt spor af paladsets stil. De små haver er undertiden parker en miniature. De små stuer kan somme tider have noget af slottenes atmosfære i deres indre. Vi har således meget at takke selviskheden for. 520 I dyreriget er selviskhed den største dyd og kan udtrykkes i mottoet: Enhver er sig selv nærmest At selviskheden nu kolliderer med jordmenneskenes moralitet og ikke mere for disse væsener udgør den himmelske dyd, som den er for de rent dyriske og materielt, fysiske væsener, skyldes jo kun disse væseners mere eller mindre fremtrædende mættelse af de førnævnte, af egoismen båret, fysiske foreteelser. Med denne mættelse opstår jo netop længsler mod nye mål eller ting, der kan udløse en mættelse af kontrasten til de ting, væsenerne er mætte af. Følgelig kan disse nye ting, for at være tilfredsstillende, ikke være et resultat af egoisme, men må være et resultat af dens modsætning. [ ] Kosmos nr. 8, 2003 Menneskets største fjende 1. Menneskets begær efter guldet eller materien afføder frygt og bekymringer Menneskeheden befinder sig inde i megen stor lidelse. Dens mentalitet er fyldt med sorger og bekymringer, skrig og pine. Derfor er frygten en altdominerende faktor i hvert enkelt individs skæbne. Denne frygt får individet til at søge beskyttelse eller forsvar imod det, man frygter. Hvad er det da, det jordiske menneske frygter? Det frygter fattigdom, nød og elendighed og den hermed forbundne nedværdigelse, hån og spot og trældom for andre mennesker. Det begærer derfor i stor udstrækning penge eller formue, fordi det tror dermed at kunne gardere sig. Og det jordiske menneskes daglige liv er i stor udstrækning derfor blevet et jag efter penge, guld eller formue. Og da dette begær efter guld eller formue er langt stærkere end kærligheden til næsten, hvilket vil sige til medmenneskene og dyrene, søger mennesket sin guldtørst eller pengehunger tilfredsstillet på disse dets medvæseners bekostning. Og derved er mennesket kommet til at føre en livsform, der afviger stærkt fra den livsform, der af naturen er bestemt, nemlig den der giver tryghed, fred og harmoni. Det er kommet ind i en livsførelse, der netop giver utryghed, ufred og disharmoni. Det værdsætter guldet eller materien højere end næsten eller medvæsenet. Og det viger derfor i værste tilfælde ikke tilbage for at myrde næsten, hvis det er nødvendigt for at komme i besiddelse af dennes materielle besiddelser. 7

10 Småbog 13 Juleevangeliet 22. Kapitel Forskellen på stormagasin og kunstmuseum [ ] Men ligesom en druknende ikke kan redde sig ved et halmstrå, således kan heller intet som helst væsen købe sig virkelig sjælefrihed med valuta, kroner, sterling eller dollars. Rigdommen er ligeså stor en materiel fængsling af sjælen som fattigdommen. Fortalte Verdensgenløseren ikke sine disciple, at det var ligeså umuligt for den rige mand at komme i himlen som for en kamel at gå igennem et nåleøje? Nej, forretningsverdenens store paladser, magasiner og bankhuse repræsenterer ikke vejen frem til juleevangeliets store og varige fred på jorden og den heraf følgende velbehagelighed for menneskene. Småbog 20a På kærlighedens alter 3. Kapitel Troen på et forsyn og en kærlig guddommelig verdensstyrelse i forfald Vi har i det foranstående set, at selve menneskehedens udvikling fremad og opad imod højere former for tilværelse i en meget stor udstrækning befordres ved udviklede menneskers kærlighed eller ved, at disse har givet deres liv til frelse for de af deres medmennesker, der endnu, mentalt set, er fængslet i tilværelsens primitive, dyriske traditioner. Vi har igennem kristendommens historie set et vældigt opbud af kærlighedskræfter, inspireret af verdensgenløseren Jesus Kristus. At de andre højere verdensreligioner også er befordret af kærlighed fra højere væsener, der har givet deres liv til hjælp for menneskehedens livsopdragelse i humanitet og visdom, er allerede for længst blevet en kendsgerning for den udviklede forsker. Vi har set, hvorledes kærligheden igennem menneskehedens store åndelige førere og igennem Kristi væremåde og livsopfattelse er åbenbaret som den eneste vej fremad og opad imod lyset. Men hvordan med menneskeheden af i dag? Tror den, at kærligheden er verdens frelse fra krigens og lidelsens ulykkelige tilstand? Nej, så langt fremme i kosmisk udvikling er den største part af jordens mennesker, den part der har magten og regerer menneskeheden, endnu ikke kommet. Det er endnu kun den mindste part, altså den part der i virkeligheden ikke har noget som helst at sige i politik, regering og moralopfattelse, der kan begynde at forstå den virkelige sandhed. Den store part af menneskeheden tror ikke mere på noget forsyn, nogen virkelig guddommelig verdensstyrelse bag alle livets store manifestationer og tilskikkelser. 4. Kapitel De moderne kulturstater er blevet til et religiøst ørkenområde, hvor penge er blevet det altoverskyggende livsfundament I det nuværende århundrede er den religiøse tendens og opfattelse forsvundet fra store dele af jordens befolkning. Ligesom et terræn bliver til ørken, når alt vand forsvinder fra dets område, således er den menneskelige mentalitet blevet til et psykisk eller sjæleligt ørkenområde der, hvor den religiøse tendens er forsvundet fra den menneskelige livsopfattelse. I dette mentale ørkenområde forekommer der ganske vist en frodig mental vegetation, men den består kun af ørkenplanter, psykisk eller sjæleligt set. Den giver kun næring for den del af den menneskelige mentalitet, der på grund af underudvikling endnu er bundet til den rent fysisk kropslige eller legemlige interessesfære. Planter, der kan give næring for den åndelige eller psykiske side og dermed for den primære og evige del af det levende 8

11 væsen, forekommer ikke i dette ørkenområde. Men her er som nævnt mægtige ørkenplanter, der giver overflod af næring for den fysiske, kropslige eller den rent materielle side ved nævnte væsen. Denne mentale ørkenvegetation består af et utal af arter, der så at sige alle hører ind under den samme familie. Denne familie kendes under begrebet penge. Ved de forskellige arter forstås her de mange former, under hvilke pengene tilegnes. Vi kender disse former under begreberne: profit, aktieudbytte, renter, avance, fortjeneste, arbejdsløn osv. Disse mange plantearter i den mentale ørkenvegetation er efterhånden blevet en livsbetingelse for menneskene samtidig med, at de er højst usunde for sjælen, idet de næsten alle er befængte med en vis procent af et godt skjult giftstof, der hedder uærlighed. Dette giftstof er absolut dødbringende for skabelsen af virkelig, varig livsglæde. Det ikke blot ikke giver virkelig næring for menneskets ånd, men det ødelægger alt, hvad der kan skabe et sjæleligt livsfundament, ved hvilket det fysiske livs mørke skæbnesituationer kan tages uden nervesammenbrud, uden bekymringer, frygt, sortsyn og selvmord, rent bortset fra den immunitet over for store dele af mørk skæbne, som den varige, absolutte ærlighed eller det, at være ét med sandheden, giver. Hele jordmenneskehedens administration, struktur og livsopretholdelse er efterhånden blevet totalt afhængig af denne mentale ørkenvegetation. Alle regeringer, al politik, alle samfundsforhold, al position, ære og anseelse, levestandard, civilisation osv. er i dag udelukkende et spørgsmål om penge. Grundet på menneskenes moralske underudvikling er tilegnelsen eller jagten på penge blevet deres store livsproblem. Set fra dette synspunkt bliver de ellers så højt anerkendte kulturstater tilsammen kun et primitivt naturmenneskesamfund, hvis vigtigste næringskilde er pengejagt. Alle er nødsaget til at være med i denne jagt. Den er efterhånden blevet en så altoverskyggende livsbetingelse, at den har bragt religion og gudsdyrkelse til at blegne. Småbog 12a Vejen til indvielse 19. Kapitel Den indbildte standshøjde og kejserens nye klæder Den rent sociale over- og underklasse er således udelukkende baseret på og opretholdt i kraft af hovmod eller den overtro, at forskellen i besiddelse af materielle værdier er det samme som en virkelig, naturlig og dermed kosmisk standsforskel mellem individerne, og giver overklassen ret til at byde og befale over og udnytte underklassen. Som vi her ser, var det et virkeligt kosmisk klarsyn, der lod frelseren udtale erkendelsen af umuligheden for den rige mand at komme i himmeriges rige. Det er ikke så mærkeligt, at menneskehedens største vise påberåber ydmyghed som den eneste absolutte vej til Gud, thi ydmyghed er jo den absolut eneste indstilling af bevidstheden, der udelukker individet fra at falde for en kunstig overlegenhed eller indbildt ophøjethed. Ydmyghed er det eneste, der kan fritage jordmennesket fra, ligesom kejseren i H.C. Andersens eventyr, at gå rundt i bar skjorte og være til latter for hele folket, fordi han levede i indbildningen af at vandre rundt i verdens fineste klæder. Et bedre billede af hovmodets og forfængelighedens tomhed eller hulhed end dette guddommelige eventyr kan vel næppe tænkes. Den indbildte ophøjethed eller standshøjde, som hovmodets natur i sig selv er, kan ikke i længden holde stand over for den absolutte virkelighed. Omgivelserne ligger jo ikke helt under for den samme indbildning, og skal nok før eller senere afsløre væsenets sande 9

12 nøgenhed. Kun igennem ydmygheden, der jo er det samme som væsenets rette erkendelse af sin mentale nøgenhed eller virkelige åndelige standard, kan det beskytte sig imod den farlige nøgenvandring, som hovmodet og forfængeligheden i sig selv er, og som kejseren i eventyret netop lå under for. 20. Kapitel Meget slet camoufleret forfængelighed Men det er ikke blot den rige mand i sin værste fremtræden, der ligger under for hovmodet eller indbildningen af at tilhøre den virkelige overklasse. En meget stor og omfattende gruppe af jordens mennesker nærer også opfattelsen af, at dette at være besidder af store materielle værdier er udtryk for virkelig moralsk storhed eller rigdom i absolut forstand. Og da de ikke er i besiddelse af denne materielle rigdom og ikke har evne til at skabe sig en sådan, men alligevel hungrer og tørster efter at kunne nyde den samme beundring og ære som den, der bliver den rige mand eller overklassen til del, søger de med de forholdsvis beskedne midler, de har til rådighed, at kopiere den rige mands fremtræden, så godt de kan, for dermed at indgyde omgivelserne den forestilling, at de netop tilhører den rige mands stand eller førnævnte overklasse. De omgiver sig så vidt muligt med et skin af samme luksus og elegance, som den rige mand. Forskellen bliver blot den, at mens den rige mand ejer den luksus, han omgiver sig med, er den hos den anden part kun lejet eller i det højeste erhvervet på årelange afbetalinger og bliver således ikke vedkommendes rette ejendom, før den næsten er slidt op. Man kan således leje ridehest, ridedragt, smoking- og kjolesæt, samt luksusvogn og andre af de nødvendige rekvisitter, der kræves for at give partiet. Og vi får således her set, hvorledes forfængeligheden eller tørsten efter andres beundring forfalsker selv den i forvejen kunstige overklasse. Det er også denne tørst efter, at andre skal tro, man er matador eller repræsentant for et højere kulturtrin, der i sin kulmination eller yderliggåelse gør sine ophav til de såkaldte modeherrer, luksuskvinder, swingpjatter eller andre former for repræsentanter for meget slet camoufleret forfængelighed. Artikelsamling 1 Kan man leve uden Gud? 24.5 Gudløsheden førte menneskene ind i det helvede, der hedder alles krig imod alle Efter igennem denne evne, der udløser sig i den materialistiske videnskab, at være blevet herre over millioner og atter millioner af materiens hestekræfter samtidig med ikke at have nogen evne til at se et forsyn eller en logisk verdensplan i naturen, bliver mennesket det mest dræbende væsen, der findes. Krig og lemlæstelse, had og forfølgelse følger i dets fodspor. Og her vader det ellers så højt udviklede levende væsen i mentalt hængedynd og klamrer sig til de absolut døde materier, penge, gods og guld. Evnen til at berige sig får vind i sejlene. At denne evne ikke bliver særlig moralsk, hvilket vil sige, at den ikke udvikler nogen særlig hensyntagen til ens næste, turde være selvfølgeligt. Det er netop for at beskytte sig imod denne næste, at det ikke tør slippe kampen om guldet eller materierne. Der, hvor mennesket tidligere igennem troen søgte hjælp i bøn til Forsynet eller Guddommen, der søger det i dag at gardere sig ved at tilegne sig rigdomme og ved ikke på nogen måde at give slip på disse rigdomme uden i situationer, hvor det hermed kan tilegne sig endnu større rigdomme. Det slipper således ikke ret gerne værdier løs for at hjælpe næsten, men som regel 10

13 kun for at berige sig selv. Det er denne livsindstilling, der førte til den nuværende og for længst bebudede tilværelse, nemlig alles krig imod alle Selv de største og mest effektive mordvåben kan ikke erstatte menneskets intime indstilling til et forsyn eller Guddommen I denne krig vil alle materielle beskyttelsesmidler: mordvåben, penge, gods og guld, disse erstatningsmidler for den tabte tro på et forsyn, disse moderne afgudsbilleder, komme til at bestå deres prøve. End ikke atom- eller brintbomber vil vise sig at være tilstrækkelige afløsere af begrebet forsyn eller guddom. Man vil få at se, at ingen som helst fred på jorden vil blive mulig uden igennem et gudsbegreb, en erkendelse af en virkelig guddom. Afguder i form af mordvåben, penge, gods og guld, social position etc. må bringes tilbage til at være noget sekundært i livet, medens erkendelsen af den virkelige, levende guddom, erkendelsen af en logisk verdensstyrelse, erkendelsen af, at alt er liv, og at alt udtrykker hårfin bevidsthedsfunktion, intelligensmæssig skabelse osv. må blive til virkelig kendsgerning eller en kontrollabel videnskab. Kun denne videnskab kan udfri mennesket fra det hedenskab, der baserer livet på materielle foreteelser. Kosmos nr. 2, 2007 Menneskehedens kærlighedshunger 7. Gennem loven for livet, kærlighedsvidenskaben, kan mennesket komme til at forstå forholdene på jorden i dag Men når kærlighedshungeren er så udbredt, og den manglende kærlighed viser sig at være det mest dødbringende onde i verden, hvorfor bliver der da ikke sat alt ind på at komme dette onde til livs? Man har jo dog sat vældige kræfter i gang for at bekæmpe andre onder, f.eks. ved at bygge hospitaler og sanatorier, hvor man søger at bekæmpe de værste sygdomme, der hærger menneskeheden. Men hvordan kan man råde bod på kærlighedshungeren? Er der hungersnød i et land, bliver alle kræfter sat i gang for at skaffe næringsmidler fra andre lande. Men hvilke kræfter kan sættes i gang for at bekæmpe den kærlighedssvindsot, der er menneskehedens værste sygdom, hvis dødelighedsprocent er langt større, end den er inden for, hvad vi ellers kalder sygdomme? Hvorfra kan man importere den næring, der kan afhjælpe kærlighedshungeren? Det eneste, som kan afhjælpe denne nød, er oplysning om LOVEN FOR LIVET. En sådan oplysning kan i dag gives til de mennesker, der søger den. Den bliver skabt som en kærlighedsvidenskab, gennem hvilken mennesket kan tilegne sig en forståelse af, hvorfor forholdene i dag er, som de er her på jorden, og hvordan de gennem det enkelte menneskes indsats kan blive anderledes. Hvis et menneske opfylder de betingelser, der kræves for skabelsen af et fuldkomment liv, vil dette fuldkomne liv opstå ganske uafhængigt af alle andre væsener. I den fysiske videnskab kan man påvise, at en bestemt blanding af visse stoffer uvægerligt vil give et ganske bestemt resultat, ganske uafhængigt af om en eller flere foretager denne blanding. 8. Opfylder man selv loven for livet, kan man få et fuldkomment liv For at man selv kan få et fuldkomment liv i fred og harmoni, fordres det ikke, at alverdens mennesker også skal opfylde loven for livet. Det er absolut nok, at man selv opfylder denne lov. Man kan ikke opfylde den for noget som helst andet væsen, enhver må selv foretage denne opfyldelse eller kosmisk-kemiske proces med de kemikalier, som er vedkommendes følelser og tanker. Det er sin egen 11

14 hidsighed, man må begrænse, sin egen selviskhed man må lade udgå af blandingen, og sin uselviskhed man i rigeligt mål må lade indgå i den blanding af energi, hvor der både er følelse og omtanke. Man kan virkelig bandlyse al ufred fra sit eget væsen. Det er tåbeligt at tro, at alle andre også skal opfylde loven for tilværelse, for at vi selv kan blive lykkelige. Menneskene står ikke på samme udviklingstrin, og der vil endnu en tid være mennesker på jorden, der ikke forstår loven for tilværelsen, og derfor vil løbe rundt i krigens sfære og skabe deres eget helvede. 9. Lyset er i verden, man skal blot åbne sig for det Men der findes millioner af mennesker, som er så langt fremme i udvikling, at de kan begynde at forstå intellektualiteten bagved livet og naturen, dvs. de love af hvis overholdelse det fuldkomne liv er et resultat. Til disse mennesker lyder det i dag: Se, lyset er i verden, du behøver kun at studere, forske og åbne dig for dette lys. Du vil se, at alt uden omkring menneskets sfære er kosmisk kærlighed. Du vil opleve, at kærligheden er universets grundtone. Du vil efterhånden erfare, at alle vegne, hvor de guddommelige love opfyldes, funkler og stråler glæden, lykken og saligheden. Du ser den i morgen- og aftenrøden, du føler den i solens varme og lys. Du ser den i sommerens blomstertæppe og i det nys udsprungne løv. Du mærker den i den svalende, duftende sommerregn og føler Guddommens nærhed i sommernattens eventyrlige spil af lys og mørke. Selv midt i vinterens mørke og kulde vil du kunne opleve den i snekrystallernes funklende spil og isblomsterne på din rude. Du vil, når de åbner dit sind, erkende den i livets fundamentale kredsløb, der er en timeliggørelse af evigheden og en eviggørelse af timeligheden. Dit sind vil blive ét med denne kærlighed, og du vil give den til andre gennem dine tanker, følelser og handlinger. 10. Mennesket vil komme til at vibrere i kontakt med universets grundtone, kærligheden Åndsvidenskaben eller kærlighedsvidenskaben, der giver oplysning om LOVEN FOR LIVET, vil med tiden blive en hjælp for millioner af mennesker til at lære at få herredømme over deres eget sind, så det kommer til at vibrere i kontakt med universets grundtone til gavn og glæde for helheden. Det vil tage sin tid, men det har stor betydning, at nogle mennesker er begyndt allerede i dag. Forslag til spørgsmål at reflektere over: 1. Reflekter over dit forhold til status. Har det ændret sig i løbet af dit liv? 2. Hvordan flytter vi vores tryghed fra materielle værdier til sande værdier, fra det døde til det levende? 3. Hvordan hænger statusjagt sammen med forfængelighed, hovmod, mindreværdskompleks og ydmyghed? 4. Hvilken kobling ser du mellem statusjagt og flokbevidsthed? 5. Hvordan forstår du Martinus opmuntring: Se, lyset er i verden, du behøver kun at studere, forske og åbne dig for dette lys 12

15 Onsdag Bruce Jenners sandhed Præsentation: Filmen varer 30 min., engelsk tale, svensk tekst Guldmedaljevinderen i tikamp i OL 1976, Bruce Jenner, har hele sit liv levet på en livsløgn. Skjult bag hans store fremgang som atlet og skuespiller, har han i sit indre altid følt sig som kvinde. Som 65 årig vælger han nu at gå til bekendelse, delvis for at være tro mod sig selv, men primært for at hjælpe andre og for at opmuntre til åbenhed, tolerance og forståelse. Tekster fra Det Tredje Testamente Livets Bog Flertallet eller flokken er ikke mere i de fuldkomne ægteskabers zone og autoriserer derfor skinægteskabet med sin velsignelse At verden i dag er fuld af disse skinægteskaber forandrer ikke den kosmiske ægteskabsstruktur eller livets egen lov om ægteskab, men beviser bare, at flokken eller flertallet ikke mere er i de fuldkomne ægteskabers zone, ikke mere sidder inde med de for nævnte ægteskab særlige specielle kvalifikationer, men at disse derimod er degenererede hos flokkens individer. Skinægteskaberne er derfor autoriserede med flokkens velsignelse. Man ved nu ikke mere, hvad et virkeligt fuldkomment ægteskab er. Hvem, der er af flokken, kender kun flokkens ægteskab De væsener for hvem de kosmiske analyser er nødvendige Den mentale vægt eller tyngde, en sådan modstand kan være for væsener, der står udenfor flokkens eller almenhedens mening, kender de væsener jo slet ikke til, der endnu sværger til flokkens moral, dens juridiske og religiøse paragraffer. De bæres jo i lykkelig uvidenhed af den massesuggestion og kraft, som en flertalsgruppe i sig selv altid vil være overfor mindretalsgruppen eller det enkelte individ. Men det væsen, der mentalt set nødvendigvis må stå udenfor flertallet eller flokken, ja, måske befinder sig helt alene overfor dennes massesuggestion, har helt anderledes brug for en fast tro eller absolut viden bag sin viljeudløsning og væremåde, må være helt anderledes garderet i sit eget moralske synspunkt og sin individuelle fremtræden, hvis han eller hun ikke skal komme til at kvæles af de gængse autoriserede traditioners favntag. Og det er overfor disse, en ny kulturepokes, et højere udviklingstrins pionerer, at nærværende analyser er nødvendige. Det Evige Verdensbillede 3, symbol nr. 33 De dyriske og menneskelige tankeklimaer Hvorfor mennesker forfølger dobbeltpolede væsener Hvorfor er menneskene så onde ved dobbeltpolede væsener? Denne menneskenes ondskab eller antipati mod dobbeltpolede væsener skyldes 13

16 udelukkende den uvidenhed, der også er årsag til al anden ondskab, forfølgelse, vrede og had. Da de pågældende mennesker ikke har nogen særlig viden eller forstand med hensyn til det dobbeltpolede sympatiske anlæg, kan de kun opfatte dobbeltpolede mennesker som abnorme. Og her over for virker deres dyriske instinkt, som de endnu ikke er vokset helt fra. Dette dyriske instinkt bevirker dyrets forfølgelse og drab af væsener af dets egen race, der er abnorme og ikke kan klare sig selv. Hos dyrene i renkultur er denne naturens anordning jo et gode. Dyrene har ingen anden udvej til at hjælpe deres invalide, abnorme eller hjælpeløse væsener. Det er det samme instinkt i det primitive menneske, der får det til at føle uvilje, antipati eller nag til mennesker, der afviger fra den af flokken opfattede normalitet. Det tror, at det dobbeltpolede væsens sympatiske følelser for væsener af dets eget køn er en afsporing, noget de må vænnes af med. De tror, at denne sympati kun er en viljesakt, man kan beherske ligesom viljen til at stå op eller sidde ned. De mener, at det er retfærdigt, at sådanne væsener skal straffes. De mener, at disse må kunne bekæmpe en sådan for dem tilsyneladende tåbelig følelse. Væsenet kan naturligvis til en vis grad tvinges til ikke at lade denne sin sympatiske følelse komme til udbrud, men det holder ikke derfor op med at være dobbeltpolet Forfølgelsen af dobbeltpoletheden og de heraf følgende virkninger og mangel på næring Hvordan går det et væsen, der holdes borte fra at få opfyldt et for dets psyke, velvære og åndelige vækst livsbetingende, naturligt krav? At et sådant væsen, hvis det da ikke er godt sjæleligt funderet i Gud, ganske naturligt bliver et sjæleligt eller åndeligt forkrøblet væsen, er ganske selvfølgeligt. Hvordan skulle det i længden kunne blive ved med at hemmeligholde, skjule og dæmme op for den i sig voksende normale dobbeltpolethed? Denne opdæmning er især vanskelig, fordi væsenet ikke engang kan give den en allermindste lille sluseåbning uden at risikere bagtalelse, skandale, forfølgelse, straf og ringeagt. Da denne nye følelsestilstand i væsenet er et naturligt led i dets omskabelse fra dyr til menneske, er sympati- eller følelsesstrømmen i en stadig vækst. Trykket bliver derved stærkere og stærkere for til sidst helt at sprænge opdæmningen. Og følelsernes opdæmmede flod styrter ud og baner sig unaturlige mentale veje og afløb, skaber ulykke og lidelse. Disse unaturlige følelsesveje eller afløb hører således mere eller mindre ind under mentale afsporinger. Disse afsporinger kommer til udtryk igennem væsenets sympatiske anlæg. Da det sympatiske anlæg for væsenets enpolethed er mere eller mindre degenereret, er parringsbegæret efter det modsatte køn i tilsvarende grad dalet. I modsat fald ville det ikke være så langt fremme i dobbeltpoletheden, som tilfældet er. Men denne dets dobbeltpoletheds begær bliver ikke naturligt tilfredsstillet, eftersom det endnu ikke er modent for en sådan tilfredsstillelse, ligesom denne også hæmmes af væsenets frygt for bagtalelse, skandale og andre deprimerende genvordigheder. Og herved kan der opstå den forvirring i væsenets sympatiske anlæg, vi før nævnte som en følelsesopdæmning, der sprænges og baner sig unaturlige veje for de to sympatiske anlægs tilfredsstillelse. Disse unaturlige tilfredsstillelser af de sympatiske anlæg kommer i værste tilfælde ind under begreberne: perversitet, sadisme, lystmord, pyromani og kleptomani, seksuelle forhold til mindreårige og seksuelle forhold til dyr. Det er således ikke nogen lille og ubetydelig skade, den menneskelige, kosmiske uforstand eller uvidenhed afstedkommer med sin heraf affødte forfølgelse, straf, hån, spot og bagtalelse over for de dobbeltpolede væseners sympatiske anlægs naturlige udfoldelse, der i renkultur er absolut alkærlighed. Hvordan skal et ufærdigt jordmenneske, der endnu er et pattedyr, og hvis kærlighed kun er en forelskelsesimpuls mod et væsen af modsat køn og kun kan strække sig til en afkomsbeskyttelse, i denne 14

17 tilstand blive til mennesket i Guds billede? Guds billede er noget andet og mere end et pattedyr eller et væsen, der kun kan elske et væsen af modsat køn og sit afkom, men der ud over leve i det dræbende princips zone, slagte og æde andre dyrs organismer, leve i skinsyge, krig, had og bitterhed, være tynget eller plaget af hårde sygdoms- og dødsbefordrende skæbnetilstande, grundet på dets enpolede og dermed fattige kærlighedstalent. Kosmos nr. 21, 1968 Vejen til den sande lykke 11. Fra korsfæstelse til opstandelse De jordiske menneskers historie er egentlig en korsfæstelsens historie, thi hver gang et jordisk menneske på ny inkarnerer i fysisk materie eller får et nyt fysisk legeme, er dets bevidsthed fastnaglet til det kors, som nævnte legeme udgør. Men kunne mennesket da ikke udvikles blot ved at leve i åndelige verdener uden fysisk inkarnation? Nej, indtil mennesket virkelig har lært at tænke i overensstemmelse med livets love, må det inkarnere i fysisk materie, for det er det eneste kosmiske område, hvor det gør ondt at tænke forkert. Og det er denne lærdom, denne undervisning, der efterhånden lærer det at tænke rigtigt. Intet som helst af den modgang og de besværligheder, De eventuelt møder, er forårsaget af andre end Dem selv. Det gælder sorger og skuffelser, og det gælder sygdomme. Men hvis De prøver at bære Deres skæbne med tålmodighed, der hvor den ikke i øjeblikket kan ændres, og hvis De samtidig prøver at arbejde med Dem selv, at ændre Deres vaner lidt efter lidt i en mere menneskelig retning, så vil De mærke, hvorledes trygheden og lykken kommer indefra i Dem selv. Deres lykke skal ikke være afhængig af et andet menneskes indstilling overfor Dem, men af Deres egen indstilling overfor vedkommende og overfor omgivelserne i det hele taget, hvis De efterhånden kan ændre Deres indstilling fra uvilje, misundelse, skinsyge, irritation, vrede, bitterhed og surhed til velvilje og venlighed og forståelse af, at ingen kan være anderledes, end de er i øjeblikket, og at det ikke er Deres opgave at lave dem om. Det skal livet nok sørge for. Det, der er Deres opgave, er at være med til at lave Dem selv om, og selv om det er svært, har modellen for det rigtige menneske eller mennesket i Guds billede, Kristus, også her lært Dem en metode, der kan være til stor gavn, og det er bønnen. Igennem Deres forhold til den evige Guddom vil De efterhånden kunne opnå en indre tryghed, der vil hjælpe Dem i en hvilken som helst situation. Da er Deres korsfæstelse ved at blive opstandelse, da bliver Deres korsformede organisme et kærlighedens lyscenter, og lykken bliver noget, der skabes ved Deres tanker og handlinger og tilstedeværelse. Og den bliver noget, De sår; og som et menneske sår, skal det høste. Kosmos nr. 5, 2003 Samvittighed 11. Det jordiske menneske bliver efterhånden modtageligt for teoretisk undervisning [ ] Det, der har betydning for det enkelte menneskes udvikling, er, hvorvidt dets daglige væremåde er i kontakt med dets lysstøtte, dets samvittighed eller ej. Denne lysstøtte er Deres idealer, forestillinger og kundskab om, hvad der er det eneste fornødne. En undersøgelse af Deres viden vil hurtigt vise Dem, at meget 15

18 af den ikke er fremme i dagsbevidstheden, hvorfor De ikke øjeblikkeligt kan gøre brug af den. I denne viden er De ikke praktisk bevidst, kun teoretisk, hvad der i dette tilfælde vil sige, at den er en dårlig regulator af Deres handlinger. Som åndsforsker lever De i høj grad på et trin, hvor den hellige ånd er medvirkende i Deres daglige handlemåde på mange felter. Men der findes også felter, hvor De ikke tager det så nøje med, om Deres handlemåde er i kontakt med det, denne hellige ånd, dvs. den rene kærlige bevidsthed, foreskriver Dem, og dér er det, at besværlighederne og lidelserne indfinder sig. De kan f. eks. være stærkt optaget af at dygtiggøre Dem på ét særligt felt, således at De skænker de øvrige felter i Deres bevidsthed mindre opmærksomhed, hvorved De meget let kommer til på disse felter at udløse en handlemåde, som viser sig at være i disharmoni med Deres lysstøtte, med det, der er Forsynets plan med Dem. Her er det, at mit arbejde kan få en vis betydning for Dem, idet det enten viser Dem, hvorledes De kan forebygge lidelserne og ubehagelighederne eller også, hvordan De kan møde dem på en sådan måde, at De uddrager de rigtige erfaringer deraf, så De en anden gang kan blande de mentale energier rigtigt. Mine analyser kan hjælpe Dem til at se Deres egen mentale lysstøtte rigtigt, og således gøre det lettere for Dem at se den vej, De bør følge. Den måde, hvorpå enhver af os med vore særlige evnekombinationer skal komme til at manifestere lyset, er forudset af Forsynet, og en plan er lagt for vor fremtid, den plan vor samvittighed og vore idealer fortæller os om, hvis vi lytter tilstrækkeligt intenst til den indre røst. Derfor er det bedst, at vi i dag, når vi igennem vore tanker, ord og handlinger er med til at forme vor fremtid, tager hensyn til Forsynets plan med os ved at lytte til samvittigheden. De virkninger, vi i dag med vor væremåde fremkalder, vil blive årsag til virkninger, vi møder i kommende år og kommende liv. De vil være medvirkende til vor fremtidige fysiske og mentale fremtræden og medbestemmende for kommende lyse og mørke pletter i vor bevidsthed. Småbog 20a På kærlighedens alter 4. Kapitel De moderne kulturstater er blevet til et religiøst ørkenområde, hvor penge er blevet det altoverskyggende livsfundament (Om uærlighed) [ ] Dette giftstof er absolut dødbringende for skabelsen af virkelig, varig livsglæde. Det ikke blot ikke giver virkelig næring for menneskets ånd, men det ødelægger alt, hvad der kan skabe et sjæleligt livsfundament, ved hvilket det fysiske livs mørke skæbnesituationer kan tages uden nervesammenbrud, uden bekymringer, frygt, sortsyn og selvmord, rent bortset fra den immunitet over for store dele af mørk skæbne, som den varige, absolutte ærlighed eller det, at være ét med sandheden, giver. [...] Kosmos nr. 5, 2011 Mentale sygdomme 2 Åndelige hudsygdomme 5. Når væsenet indordner sig under flokkens vaner og tilbøjeligheder [ ] Det begynder tilsyneladende ganske uskyldigt. Sygdommene eller de ufuldkommenheder, der er begyndelsen til den åndelige svækkelse, er en vanetilstand, ja kan undertiden ligefrem være mode hos hele flokken i et 16

19 menneskesamfund. I vore dage er det sådan, at den store part af menneskene ligger under for de samme mentale svagheder. De spiser den samme sygdomsbefordrende mentale føde, de har de samme sygdomsbefordrende vaner og tilbøjeligheder. Derfor er det ofte således, at det menneske, der virkelig lever på den fuldkomne normale måde og derved afviger fra flertallet, af dette flertal vil blive opfattet som en særling, som et abnormt væsen. Og det er i mange tilfælde skrækken for denne flokkens mening, der afholder mindre viljestærke individer fra at handle rigtigt. De vil nødig udsættes for at blive opfattet som lidt til en side. Men alene denne mentale indstilling er en åndelig svaghed. Men en svaghed er en sygdom. For det menneske, der er bevidst i, at det handler forkert, men kun af skræk for flokkens dom alligevel handler forkert, er denne svaghed mere farlig, end den er for det menneske, som endnu ikke aner, at det handler forkert, men netop tror, at det handler rigtigt, fordi hele flokken handler således. 6. En åndelig eksem eller åndelig hudsygdom Når et væsen er bevidst i, at det handler forkert, bevirker det altså, at væsenet kommer i disharmoni med sig selv. Denne disharmoni vil stadig af og til gnave lidt i væsenets samvittighed. Den udgør en slags psykisk kløe. Den er en åndelig hudsygdom. Den er en slags åndelig eksem. Væsenet kan overdøve samvittigheden på dette felt, så det ikke mere generes af den og sygdommen. Men denne er da ikke gået væk, den er blevet kronisk. Den samme svaghed kan også gøre sig gældende på andre områder. Der er mennesker, der er så generte, at de slet ikke tør udtale deres mening selv i situationer, hvor de er i deres fulde ret til at udtale sig. De vil da hellere lide, end de vil risikere at komme ud for de ubehageligheder, som deres beklagelse eventuelt ville afføde. Her bliver svagheden til et mindreværdskompleks. Væsenet ærgrer sig over sin egen svaghed. Eksemen er blevet en mere alvorlig åndelig hudsygdom. Hvorfor lignes den ved en hudsygdom? Fordi det er en udvortes sygdom. Den forekommer i det bevidsthedslag, der er direkte i berøring med den ydre verden eller de ydre omgivelsers åndelige atmosfære. Ligesom huden på det fysiske legeme er det yderste lag, der kommer i direkte berøring med omgivelserne, således har væsenet også ydre mentale lag, der kommer direkte i berøring med andre væseners påvirkning, med skik og brug, mode, almenopfattelse, den offentlige mening etc. Disse ydre lag kan være af en natur, der passer for disse ydre omgivelsers mentale atmosfære. Men et væsen kan også være af en så åndelig sensibel natur, at disse omgivelsers mentale lag kan virke for stærkt på væsenet. Det bliver da angrebet i de lag, der netop direkte kommer i berøring med den ydre verdens mentale atmosfære. 7. Helbredelse af åndelig hudsygdom Hvordan helbreder væsenet nu sin åndelige hudsygdom? Naturligvis ved at gardere sig imod eller gøre sig upåvirkelig af denne atmosfære. Ved at tilegne sig absolut sikkerhed for at dets egen væremåde er absolut rigtig, ved fuldstændigt at vænne sig til at være totalt ligeglad, hvad så end flokken måtte mene. Her gælder det: Kæmp for alt, hvad du har kært, dø, om så det gælder! Da er livet ej så svært, døden ikke heller. ( 1) Medicinen er her at tilegne sig kundskaber, der viser, at det er ens pligt at leve sit liv i kontakt med denne sin indre højere viden og samvittighed, og at forstå, at ( 1) Citat fra Altid frejdig når du går, Chr. Richardt,

20 igennem sin væremåde kan man være med til at hjælpe Gud med at føre menneskene frem til en højere og fuldkomnere natur. Dette ikke at turde lade andre mennesker se ens sande og virkelige kærlighed til en større fuldkommenhed, end den flokken repræsenterer, er altså en mental svaghed, der fører til et mindreværdskompleks. Dette permanent at leve i et mindreværdskompleks giver igen en permanent svækkelse af livskraft. Kommer et sådant menneske ud for sorger eller ubehageligheder fra medvæseners side, har det ikke tilstrækkelig modstand heroverfor. Det bliver derved befængt med en ny og meget farlig mental sygdom, nemlig depression og nervesammenbrud. Det føler sig hjælpeløs i et martyrium. Det synes, verden er totalt uretfærdig. Det mener sig grusomt forfulgt af væsener og ting. Og det griber i værste tilfælde til selvmord. Det synes, selvmord er den eneste redning. Den lille tue kan således vælte det store læs. 8. Bønnen er et serum mod alle mentale sygdomme Det er udmærket at være beskeden, det er en glimrende dyd og skaber sympati omkring sit ophav. Men denne beskedenhed skal ikke være således, at for ikke at støde omgivelserne eller for at de ikke skal kritisere én, går man gerne med til at gøre noget, der vitterligt er imod ens natur, noget, der vitterligt er abnormt. Man skal ikke for at føje flokken ligefrem gå med til drik og sold, gå med til dennes udskejelser, når det vitterligt er skrigende imod ens natur, og man vitterligt kan se, at det er umoralsk. At gå med til dette gavner ikke flokken og er i højeste grad skadeligt for ens egen samvittighed og mentale velvære. Her er det også, at man har brug for den psykiske hjælp og kraft, der hedder bøn. Der er ikke noget tilfælde, i hvilket man kan få større psykisk hjælp end netop i situationer, hvor man vil bekæmpe unaturer i sin væremåde. Bønnen er i forbindelse med den fuldkomne behandling af mentale sygdomme det stærkest virkende serum. Her gælder: Søger og I skal finde. Banker og der skal oplades. Alt, hvad vi beder om i Jesu navn, hvilket vil sige i Jesu væremåde, vil blive givet væsenet. Forslag til spørgsmål at reflektere over: 1. Del erfaringer omkring hvordan i mærker det feminine i mænd og det maskuline i kvinder. 2. Hvilken kobling ser du mellem seksuel identitet og seksuel tiltrækning til eget eller modsat køn? 3. Reflekter over årsager til og konsekvenserne af flokkens intolerance imod dem, der afviger fra den traditionelle forestilling om mandligt og kvindeligt. 4. Hvordan kan Martinus beskrivelse af åndelige hudsygdomme belyse Bruce Jenners og eventuelt vores egne lignende problemer med at stå fast på det vi mener er rigtigt? 5. Reflekter over bønnens rolle i forhold til vores ønske om at modstå flokkens idealer for i stedet at følge vores egne. 18