Arbejdsdeling mellem trafikselskaber, kommuner og region.

Transkript

1 Konference om kollektiv trafik efter kommunalreformen 1.marts 2006 på Munkebjerg, Vejle. HCB indlæg Arbejdsdeling mellem trafikselskaber, kommuner og region. Mit indlæg i formiddag skal være et bud på den arbejdsfordeling, der i lovgrundlaget lægges op til mellem de tre parter i de nye trafikselskaber. Der er en nødvendig forudsætning for det som jeg vil gennemgå: nemlig at finansieringen er at kommunerne finansierer lokale ruter, handicapkørsel og dele af administrationen og at regionen finansierer de regionale ruter, privatbaner og dele af administrationen. I henhold til lovens 5 varetager et trafikselskab: 1) Offentlig servicetrafik i form af almindelig rutekørsel 2) Fastsættelse af takster og billetteringssystem 3) Koordinering af planlægning af offentlig servicetrafik 4) Individuel handicapkørsel 5) Privatbaner. Herudover kan trafikselskabet efter aftale med en kommune varetage opgaver vedrørende færgedrift ( på kommunens vegne) og varetage opgaver for kommunen/regionen for deres regning inden for speciel rutekørsel f.eks. svømmekørsel eller kørsel til handicapinstitutioner. Som grundlæggende forudsætning i lovgivningen er der en klar opdeling i en bestillerfunktion, som varetages af kommunerne henholdsvis regionerne og udførefunktionen, som varetages af trafikselskaberne. Hvad indebærer denne opdeling så i samarbejdet mellem trafikselskaberne, kommunerne og regionerne? I henhold til bemærkningerne til lovforslaget er intentionen, at samle ekspertisen for den offentlige servicetrafik og de dermed forbundne kompetencer hos trafikselskaberne, som får det samlede ansvar, herunder takstkompetencen for den lokale og regionale busdrift, samt amtsbaner, der ikke overgår til staten. I forbindelse med DUT opgørelser udarbejdet i november 2004 i forbindelse med reformen flyttes midler, der i dag anvendes til administration af kollektiv trafik i kommunerne over til staten henholdsvis trafikselskaberne. I alt flyttes 20 mio. kr med 10 mio. kr til stat og 10 mio. kr til trafikselskaberne. Jeg vil nu se på de enkelte elementer i trafikselskabernes opgaver:

2 1) OFFENTLIG SERVICETRAFIK. I henhold til bemærkningerne til lovforslaget vil det være trafikselskaberne, der står for opgaver vedrørende offentlig servicetrafik inden for det enkelte trafikselskabs område. Offentlig servicetrafik defineres som den almindelige rutekørsel, der er åben for alle. Det betyder, at ekspertisen om offentlig servicetrafik samles hos trafikselskaberne, og at kommunerne/regionerne ikke selv kan varetage opgaver vedrørende offentlig servicetrafik, som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget. Det betyder tillige, at trafikselskaberne har ansvaret for indkøb af offentlig servicetrafik d.v.s. står for udbud, kontrakter, kontakter til vognmændene, kontrol af kørsel, kvalitetskontrol med mere. Trafikselskaberne vil tillige have mulighed for egenproduktion af bustrafik inden for egne rammer. De kommunale/ regionale opgaver bliver en bestillerfunktion, hvor kørselsomfang i form af betjeningsområde, frekvens, korrespondancetider i forhold til f.eks. skoler o.l. fastsættes. Disse bestillinger leveres til trafikselskabet, der herefter i samarbejde med vognmændene og kommunerne/regionerne fastlægger nærmere linieføring, køretider og køreplan. Som en konsekvens af, at det er kommunerne der fastsætter betjeningsniveauet på de lokale ruter og dermed fastlægger niveauet for betjening af borgerne, og som konsekvens af, at kommunerne, i stor udstrækning, bliver vejmyndighed kan der tænkes en arbejdsdeling mellem trafikselskabet og kommunen, hvor kommunes varetagelse af vejmyndigheden indebærer, at stoppesteder, læskærme og rutebilstationer bliver en kommunal opgave. Denne opgave er i dag forskelligt fordelt i trafikselskaberne, hvor såvel amt, kommuner som trafikselskaber har forskellige opgaver i denne borgerrelateret service. Trafikselskaberne må dog i et eller andet omfang på rutebilstationsområdet skulle betale kommunerne for at der stilles sådanne faciliteter til rådighed, blandt andet ud fra, at der også transporteres regionale rejsende på regionale ruter, som jo skal bestilles og varetages af regionen 3) KOORDINERING AF PLANLÆGNING AF OFFENTLIG SERVICETRAFIK. Kommunerne varetager bestillerfunktionen og trafikselskabet skal sætte denne bestilling ind i det overordnede offentlige servicetrafik billede i forhold til såvel busser som tog. Trafikselskabet har ansvaret for fastlæggelse af rutenet og køreplaner med henblik på en lokal og regional busbetjening inden for trafikselskabets område. Oprettelse og fastlæggelse af lokale ruter i kommunerne vil ske efter ønske fra den enkelte kommune. Tilsvarende for de regionale ruter i forholdet til regionen. Det indebærer, at den ekspertise som trafikselskabet råder over, i samarbejde med kommunerne/ regionen kan tilrettelægge ruter, så der optimeres kørselsressourcer uden

3 uhensigtsmæssig parallelkørsel mellem lokale kommunale ruter, regionale ruter og togstrækninger. Herudover skal trafikselskabet udarbejde trafikplaner for trafikselskabets område, ud fra statens planudmeldinger om den overordnede offentlige servicetrafik (tog) koordineret med de regionale - og kommunale lokale ruter for offentlig servicetrafik. Kommunerne er høringspart i denne proces, idet kommunerne tillige skal varetage, at disse planer for offentlig servicetrafik indgår i kommuneplanerne. Hermed er der mulighed fro, at fastlægge politikker for den samlede offentlige servicetrafik over en planlægningshorisont, hvor kommunerne og regionen definerer ønskerne og behovene og trafikselskabet planlægger, koordinerer og udfører. Igen vil der være en opdeling af bestiller og udføre funktionerne, hvor kommunerne bestiller og definerer bestillingen og trafikselskabet udfører bestillingen ud fra de kompetencer der findes i trafikselskabet. KONKLUSION : PLANLÆGNING,KOORDINERING, OFF. SERVICETRAFIK Kommunens opgaver Trafikselskabets opgaver - vejmyndighedsforhold - samlet køreplanlægning -bustraceer - ønsker til linieføringer -læskærme m.m. - optimering af off. Servicetrafik -omkørsler m.m. - trafikplan - samarbejde med lokale interesser -udbud og trafikkøb - kontakter til skoler o.l. - kvalitetsstyring - fastlæggelse af krav til korrespondancetider - adm. af offentlig servicetrafik til f.eks. skoler- - vedligehold stoppestedsstandere - fastlægge trafikudbuddet - markedsføring, køreplanudgivelse - bestillerfunktion - kundeinformation - høringspart trafikplan 2) FASTSÆTTELSE AF TAKSTER OG BILLETSYSTEMER. Lovforslaget fastsætter, at det er trafikselskabet der har det samlede ansvar for takstkompetencen for den trafik, der varetages af trafikselskbet. Det indebærer, at det er trafikselskabets bestyrelse, der i forbindelse med budgetterne fastsætter takstniveauer, rabatniveauer, zonesystemer, billetteringsforholde med mere inden for de grænser, som fastsættes af Transportministeren med bla..p&l- reguleringer af taksterne. At opgaven ligger hos trafikselskabet skal blandt andet ses i lyset af, at det er trafikselskabet der SKAL indgå Bus&Tog samarbejdsaftaler med togoperatørerne, og at man fra lovgivernes side ønsker den nuværende gode sammenhæng i den offentlige servicetrafik mellem tog og bus opretholdt og styrket.

4 Opgaven er primært en takst- og fælles billetopgave, hvor trafikselskabet kan indgå i landsdækkende takst- og zonesystem og at trafikselskabet kan indgå i det landsdækkende Rejsekort. KONKLUSION: TAKSTER OG BILLETSYSTEMER Kommunens opgaver Trafikselskabets opgaver - evt. kortsalgssted for trafikselskabet - fastlægger takst- og billetetsystemet - fastlæggelse af årlige takster - fastlæggelse af rejseregler - billetteringssystemer - - 4) INDIVIDUEL HANDICAPKØRSEL. Med Lov om Trafikselskaber skal trafikselskabet varetage kørslen i den lovpligtige handicapkørselsordning, som blev indført i Det indebærer, at trafikselskabet i samarbejdede med handicaporganisationerne og kommunerne skal forvalte og udvikle ordningen. Trafikselskabets opgave bliver udbud af kørslen, forestå kørslen, kontakt til vognmænd, kontakt til kunder, fastsætte egenbetaling og takstsystem, forestå kvalitetsstyring med mere. Kommunerne vil naturligt skulle have funktionen at visitere brugerne til ordningen og evt. oprette ankeinstans. Denne arbejdsfordeling skal igen ses i lyset af at kommunerne skal finansiere ordningen, og derfor må stå for visitationen inden for lovgivningens rammer, som er minimumsrammer. Visitationen til ordningen skal ske ud fra bestemmelserne i lov om handicapkørsel, hvor der fastsættes brugerkreds, minimum antal ture med mere. Visitationsopgaven varetages i dag forskelligt. I nogle trafikselskaber af kommunerne med trafikselskabet som ankeinstans i andre trafikselskaber af trafikselskabet selv. Her kan man sige at bestillerfunktionen for kommunen bliver i form af visitation af brugere.

5 KONKLUSION: HANDICAPKØRSEL Kommunens opgaver Trafikselskabets opgaver - sagsbehandling i.f.t. brugerne - administration af ordningen - visitation af brugerne - udbud og trafikkøb - takstforhold - klagebehandling -handicapplan (i samarb. med handicaporg. og kommuner) 5) PRIVATBANER. Trafikselskaberne skal varetage privatbanerne økonomisk og administrativt. Trafikselskaberne skal virke som trafikkøber og infrastrukturforvalter, og kan deltage i selskaber, der udfører jernbanevirksomhed. Det forudsættes, at trafikselskaberne n skal indtræde i amtskommunernes rettigheder og pligter, som nedfældet i lovgivningen og aftalerne. Regionen skal betale for denne kørsel, hvorfor regionen får bestillerfunktionen i forhold til den kørsel / betjening der ønskes på banen. Regionen får tildelt midler for staten, idet den aftale der blev indgået i 2001 mellem Regeringen og Amtsrådsforeningen om at privatbanerne skulle overtages af amterne føres videre i trafikselskabsregi, ligesom statens kompensationer for drift, pensioner og investeringer tildeles regionerne. I region Syddanmark har vi en privatbane i den Ny Varde Kommune nemlig Vestbanen mellem Varde Oksbøl og Nr. Nebel. Selvom det på en måde har lydt, at trafikselskaberne forestår de fleste opgaver i den offentlige servicetrafik, hvilket de jo skal gøre med det lovset-up der bliver gældende, er det vigtigt, at kommunerne har et beredskab inden for kollektiv trafik, der kan spille op til det at være bestilleren i samarbejdet, hvor ønskerne kan konkretiseres i et konstruktivt samarbejde parterne imellem.

6 NOGLE AF KONKLUSIONERNE på denne del af formiddagens program bliver: At kommunerne og regionerne i de nye trafikselskaber får en bestiller/køberfunktion At kommunerne og regionen skal finansiere lokalruterne henholdsvis regionalruterne. At trafikselskaberne skal have kompetencerne til at varetage udførelsen af kommunernes bestillinger på de lokale ruter og regionens bestillinger på de regionale ruter og privatbaner. At trafikselskaberne står for køreplanlægning, optimering af offentlig servicetrafik, udbud, kontraktindgåelser med mere. At trafikselskaberne står for takstfastsættelse, rabatniveauer og fastsættelse at billet- og takst/zonesystemer og af billetteringssystemer. At plan for offentlig servicetrafik som udarbejdes af trafikselskabet skal indgå i kommuneplanerne. At kommunerne bør visitere til handicapkørselordningen, som administreres af trafikselskabet, og finansieres af kommunerne HCB