Effektmåling 2. Hurtigt i gang. Evaluering af et forsøg med en tidlig og intensiv beskæftigelsesindsats
|
|
- Mathias Kjær
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Effektmåling 2 Hurtigt i gang Evaluering af et forsøg med en tidlig og intensiv beskæftigelsesindsats
2 Effektmålinger Formål med pjecerne Der er i dag et stigende fokus på effekterne af de offentlige indsatser, der iværksættes på forskellige områder. Det gælder inden for social-, beskæftigelses- og uddannelsespolitik og flere andre politikområder. Har indsatserne den ønskede virkning, eller gør de i virkeligheden ingen forskel? SFI specialiserer sig i effektmålinger inden for velfærdsområdet. Vores effektpjecer præsenterer eksempler på konkrete forskningsbaserede effektmålinger. Der er en række særlige udfordringer forbundet med effektmålinger inden for velfærdsområdet, og hver pjece beskriver, hvordan de er blevet løst i den konkrete måling. Formålet med pjecerne er at opbygge et katalog med eksempler på effektmålinger, som kan tjene til inspiration for SFI s kunder og brugere, når der skal planlægges fremtidige effektmålinger. Denne pjece er nummer to i rækken. Effektmålingens fire spørgsmål Alle effektmålinger skal kunne besvare fire fundamentale spørgsmål: 1. Hvad er indsatsen? 2. Hvordan virker indsatsen? 3. Hvordan er personer blevet placeret i indsats- og kontrolgruppen? 4. Hvad ville situationen have været for personerne indsatsgruppen, hvis de i stedet havde været i kontrolgruppen?
3 Hvad er indsatsen? Det første spørgsmål vedrører indsatsens indhold og omfang. Modsat medicinske eksperimenter, hvor indsats og omfang er kendt (fx en behandling med et bestemt præparat i en bestemt dosering), er dette ikke altid tilfældet inden for fx social- og uddannelsesområdet. Undertiden består en indsats i praksis af forskellige interventioner uden en præcis dokumentation af indhold og omfang i forhold til den enkelte modtager af indsatsen. I så fald har effektmåling ikke megen mening, da årsagen til en evt. målt effekt er ukendt. Effektmålinger forudsætter, at indsatsens indhold og omfang kan beskrives præcist. Hvordan virker indsatsen? Det andet spørgsmål vedrører, hvad indsatsen har en effekt på, dvs. hvad formålet med indsatsen er. I medicinske eksperimenter kan effekten af en indsats fx måles i forhold til, om en patient bliver rask eller dør. I beskæftigelsespolitikken vil det ofte være relevant at måle effekten på, hvor hurtigt deltagerne får et arbejde og evt. til hvilken løn. For socialpolitiske indsatser kan det være mere diffust, hvad formålet er, og dermed hvordan en effekt skal måles. Det kan fx handle om, at personer, som modtager indsatsen, får forbedret deres livskvalitet, bliver socialt integreret eller får mindsket konsekvenserne af et handikap. Effektmålinger forudsætter, at formålet er klarlagt, og at der kan defineres klare udfaldsmål for indsatsen, dvs. indikatorer, der kan give et kvantitativt mål for, i hvilken grad indsatsen har en effekt på, fx om modtagerne af indsatsen er blevet bedre socialt integreret. For at måle effekterne af en indsats skal der indsamles data, der beskriver udfaldsmålene for både indsats- og kontrolgruppen.
4 Hvem er i indsats- og kontrolgruppen? Det tredje spørgsmål handler om, hvilke principper der bruges, når personerne skal placeres i indsats- og kontrolgruppen. Effektmålinger går ud på at sammenligne udfaldsmålet i en indsatsgruppe, som modtager indsatsen, med udfaldet i en kontrolgruppe, som ikke modtager indsatsen eller som modtager en alternativ indsats. Effekten af indsatsen resultatet findes som den gennemsnitlige forskel i udfaldsmålet mellem indsats- og kontrolgruppen. I medicinske forsøg fordeles personer oftest til indsats- og kontrolgruppen ved lodtrækning, dvs. ud fra et tilfældighedsprincip. Den metode kan nogle gange også anvendes på social- og beskæftigelsesområdet. Lodtrækning har den store fordel, at personerne ikke selv har indflydelse på, om de kommer i indsatsgruppen eller kontrolgruppen. Derfor vil den eneste systematiske forskel mellem de to grupper være den forskellige indsats. Det betyder, at man med en relativ stor sikkerhed kan bruge forskellen i udfaldsmål mellem de to grupper som mål for effekten af indsatsen. Under visse betingelser kan der måles effekter uden lodtrækning. Problemet heri er, at personer bliver placeret i indsats- eller kontrolgruppen på baggrund af årsager, som ikke er oplyst. Indsats- og kontrolgruppen kan derfor være systematisk forskellige af årsager, som ikke har noget med indsatsen at gøre. Forskellen mellem indsatsog kontrolgruppe kan i så fald fejlagtigt blive tilskrivet indsatsen, selv om det i virkeligheden handler om, at de to grupper er forskellige af helt andre årsager. For at undgå det, kræves en ret detaljeret beskrivelse af personerne i henholdsvis indsatsgruppe og kontrolgruppe, så det gennem statistiske analyser er muligt at søge at tage højde for eventuelle systematiske forskelle mellem personerne i de to grupper, der ikke har med indsatsen at gøre. Uanset metode er det altid meget vigtigt, at der er fuld klarhed over, hvordan personer er fordelt til indsatsog kontrolgruppen.
5 Hvad ville det kontrafaktiske udfald have været? Det fjerde spørgsmål vedrører, hvordan udfaldet ville have været for personer i indsatsgruppen, hvis de i stedet havde været i kontrolgruppen? En person kan kun optræde i enten indsats- eller kontrolgruppen, og man observerer derfor kun det realiserede udfald og ikke det kontrafaktiske udfald (det udfald, som netop denne person ville have haft, hvis vedkommende havde været i den anden gruppe). Af denne årsag kan man aldrig beregne effekten af en indsats på individniveau, men alene den gennemsnitlige effekt for en gruppe af personer. Når der ikke er systematiske forskelle mellem de to grupper af personer i henholdsvis indsatsgruppe og kontrolgruppe bortset fra den indsats, der skal undersøges kan det kontrafaktiske udfald for indsatsgruppen defineres som det gennemsnitlige udfaldsmål for kontrolgruppen. En vigtig udfordring i alle effektmålinger er derfor at gøre sammensætningen af indsatsgruppen og kontrolgruppen så ens som muligt. Det stiller krav om en meget omhyggelig tilrettelæggelse og gennemførelse af forsøg og dataindsamling. En effektmåling skal altid definere det kontrafaktiske udfald og undersøge, i hvilket omfang personer i indsats- og kontrolgruppen er sammenlignelige.
6 Hurtigt i gang Evaluering af et forsøg med en tidlig og intensiv beskæftigelsesindsats Brian Krogh Graversen
7 Baggrund Der har i de senere år været mangel på arbejdskraft i mange brancher. Derfor har der været stort fokus på, hvordan man kan indrette den offentlige beskæftigelsesindsats, så ledige kommer hurtigere i arbejde. OECD har fx anbefalet, at der afsættes flere ressourcer til at hjælpe ledige med at søge job, at aktiveringsindsatsen fremrykkes, og at aktiveringsforløbene gøres kortere. Formål Arbejdsmarkedsstyrelsen iværksatte i 2005 et forsøg i de to tidligere Arbejdsformidlings(AF)-regioner Storstrøm og Sønderjylland. Formålet med forsøget var at undersøge, om man gennem en intensiv indsats tidligt i ledighedsforløbet kunne få de ledige hurtigere i arbejde. I forsøget fik den ene halvdel af de ledige den tidlige og intensive beskæftigelsesindsats, mens den andel halvdel fik den almindelige beskæftigelsesindsats. SFI har evalueret forsøget. I evalueringen undersøges det, om den særlige indsats har en gunstig beskæftigelseseffekt dvs. om ledige, der modtager den tidlige indsats, hurtigere kommer i beskæftigelse end ledige, der modtager den almindelige indsats. Der foretages også beregninger af, om den mere intensive beskæftigelsesindsats samfundsøkonomisk set er pengene værd. Datagrundlag Deltagerne i forsøget var alle forsikrede nyledige, der tilmeldte sig AF som ledige i AF-regionerne Storstrøm og Sønderjylland i perioden fra 1. november 2005 til 28. februar Nyledige er personer, som påbegynder et ledighedsforløb, men som inden for det seneste år ikke har været ledige eller kun har været ledige i korte perioder. Godt personer indgår i effektanalyserne. Analyserne er baseret på oplysninger fra AF s administrative registre og Arbejdsmarkedsstyrelsens DREAM-database.
8 Undersøgelsens opbygning Hvad er indsatsen? Den særlige indsats bestod af tre hovedaktiviteter: (1) et to-ugers afklarings- og jobsøgningsforløb efter 5-6 ugers ledighed, (2) kontaktsamtaler med en sagsbehandler hver uge (Storstrøm) eller hver anden uge (Sønderjylland) og (3) aktivering i minimum tre måneder efter højst fire måneders ledighed. Den almindelige indsats bestod af kontaktsamtaler hver tredje måned og aktivering efter højst 12 måneders ledighed. Både i den særlige og den almindelige indsats indgik desuden en CV-samtale senest efter 1 måneds ledighed, der bl.a. har til formål at sikre kvaliteten af den lediges elektroniske CV. Sammenlignet med den almindelige beskæftigelsesindsats er den særlige indsats derfor karakteriseret ved, at de ledige deltager i flere beskæftigelsesfremmende aktiviteter og aktiveres tidligere. Hvordan virker indsatsen? Formålet med den særlige indsats er, at de ledige kommer hurtigere i beskæftigelse. Desværre er oplysninger om beskæftigelse mangelfulde i de administrative registre og offentliggøres med forsinkelse. Derfor benytter evalueringen oplysninger om, hvorvidt deltagerne i forsøget modtager offentlige forsørgelsesydelser som indikator for, om de er kommet i beskæftigelse. Hvis en person ikke længere modtager arbejdsløshedsdagpenge eller anden offentlig forsørgelse og heller ikke deltager i aktivering, antages det, at personen er kommet i beskæftigelse.
9 Hvem er i indsats- og kontrolgruppen? Udvælgelsen af personer til indsats- og kontrolgruppen er baseret på de lediges fødselsdato, og har karakter af et lodtrækningsforsøg. I forsøget blev ledige, der er født i den første halvdel af en måned, dvs. mellem den 1. og den 15., placeret i forsøgets indsatsgruppe, mens ledige, der er født den 16. eller en senere dag i en måned, blev placeret i kontrolgruppen. Da der ikke er nogen grund til at tro, at en persons fødselsdag har betydning for, hvor hurtigt personen kommer i arbejde, har forsøget samme egenskaber som et lodtrækningsforsøg.
10 Hvad ville det kontrafaktiske udfald have været? På grund at udvælgelsesproceduren til indsats- og kontrolgruppen, som har karakter af et lodtrækningsforsøg, er personer i indsatsgruppen gennemsnitligt sammenlignelige med personer i kontrolgruppen. Hvis en person i indsatsgruppen var blevet placeret i kontrolgruppen, ville personen derfor gennemsnitligt set have oplevet den samme beskæftigelsesudvikling som de personer, der faktisk er placeret i kontrolgruppen. Beskæftigelseseffekten kan derfor helt enkelt bestemmes ved at sammenligne beskæftigelsesfrekvensen for personer i indsatsgruppen med beskæftigelsesfrekvensen for personer i kontrolgruppen. Hovedresultater Evalueringen af forsøget viser, at den særlige indsats under Hurtigt i gang har en positiv beskæftigelseseffekt. De ledige, der får den særlige indsats, finder således hurtigere beskæftigelse end de ledige, der får den almindelige indsats. Tre måneder efter første ledighedsdag er 52 pct. af personerne i indsatsgruppen i beskæftigelse, mens andelen kun er 44 pct. i kontrolgruppen. Allerede før den særlige indsats går i gang dvs. før afklarings- og jobsøgningsforløbet er andelen, der finder beskæftigelse, større i indsatsgruppen end i kontrolgruppen. Dette resultat tyder på, at nogle ledige, som bliver tilbudt den særlige indsats, hurtigere finder beskæftigelse for at undgå at deltage i de aktiviteter, der indgår i indsatsen. Evalueringen viser også, at den ekstra indsats koster mindre end det beløb, der spares i arbejdsløshedsdagpenge og andre forsørgelsesydelser som følge af indsatsens beskæftigelseseffekt. Med andre ord er den særlige indsats pengene værd.
11 Referencer Graversen, Brian Krogh, Anders Rosdahl & Bodil Damgaard (2007): Hurtigt i gang Evaluering af et forsøg med en tidlig og intensiv beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige. København: SFI rapport 07:10. Graversen, Brian Krogh & Jan van Ours (2008): How to help unemployed find jobs quickly: Experimental evidence from a mandatory activation program, Journal of Public Economics, Vol. 92,
12 Hvad virker på social- og velfærdsområdet? Har de offentlige indsatser den effekt, man ønsker virker de efter hensigten? Det er centrale spørgsmål på den velfærdspolitiske dagsorden. SFI specialiserer sig i effektmålinger inden for velfærdsområdet, som kan svare på disse spørgsmål. SFI s pjecer om effektmåling præsenterer en række konkrete forskningsbaserede effektmålinger. I pjecerne tematiseres de særlige udfordringer, der ligger i at måle effekter af sociale indsatser og andre tiltag på velfærdsområdet. ISBN Design: / Tryk: Schultz Grafisk A/S
Effektmåling 1. Mere attraktive almene boliger?
Effektmåling 1 Mere attraktive almene boliger? Effektevaluering af Omprioriteringsloven 2000 Effektmålinger Formål med pjecerne Der er i dag et stigende fokus på effekterne af de offentlige indsatser,
Læs mereMYTER OG FAKTA OM A-KASSEN
MYTER OG FAKTA OM A-KASSEN Myte 1: De danske rådighedsregler er for slappe, og derfor får de ledige, mulighed for at sige nej til relevant arbejde. I Danmark, skal alle ledige stå til rådighed fra første
Læs mereStrategi for. bekæmpelse af langtidsledighed 2015-2016
Strategi for bekæmpelse af langtidsledighed 2015-2016 1 Strategi for bekæmpelse af langtidsledighed Indledning. Næsten 10.000 personer henvender sig årligt i Jobcenter Esbjerg på grund af arbejdsløshed.
Læs mereICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område
ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område ICF/ICF-CY Netværksdag 9. Marts 2011 Dias 1 ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område
Læs mereEFFEKTER AF AKTIVERINGSINDSATSEN HVAD VED VI? BRIAN KROGH GRAVERSEN, SFI SFI-KONFERENCE, 30. OKTOBER 2012
EFFEKTER AF AKTIVERINGSINDSATSEN HVAD VED VI? BRIAN KROGH GRAVERSEN, SFI SFI-KONFERENCE, 30. OKTOBER 2012 AKTIVERING HVORFOR OG HVORDAN? Formål med aktiveringsindsatsen er at hjælpe de ledige i job Vi
Læs mereTemadag om evaluering - Branchemiljørådene
Temadag om evaluering - Branchemiljørådene Hvordan kan BAR og andre aktører dokumentere effekter af sine aktiviteter? Flemming Pedersen EFFEKTEVALUERING KAN VI DET? Ønsket om at dokumentere indsatser fører
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om a-kassernes rådighedsvurderinger. Maj 2008
Notat til Statsrevisorerne om beretning om a-kassernes rådighedsvurderinger Maj 2008 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning
Læs mereDen socioøkonomiske reference. for resultaterne AF de nationale test. en vejledning til skoleledere og kommuner
Den socioøkonomiske reference for resultaterne AF de nationale test en vejledning til skoleledere og kommuner Den socioøkonomiske reference for resultaterne af de nationale test Alle elever i folkeskolen
Læs mereMyter og fakta. om beskæftigelsesindsatsen
Myter og fakta om beskæftigelsesindsatsen Myter og fakta om beskæftigelsesindsatsen Arbejdsløshed, beskæftigelse og aktivering. Det er med rette emner, der optager danskerne meget. Det er vigtigt, at vi
Læs mereHurtigt i gang. det betaler sig
Hurtigt i gang det betaler sig Arbejdsmarkedsstyrelsen Maj 2008 Sikker viden Denne pjece indeholder en klar opfordring til landets jobcentre: Tag hurtigt kontakt til nye ledige og fasthold en intensiv
Læs mereÆndringer vedrørende krav til den lediges CV og til CV-samtalen
Rundskrivelse nr. 26/2007 19. juni 2007 Ændringer vedrørende krav til den lediges CV og til CV-samtalen Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk
Læs mereNøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Egedal
Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Egedal Januar 2016 Indhold Denne rapport er udarbejdet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og indeholder en status på de beskæftigelsespolitiske
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereDebatoplæg om det rummelige arbejdsmarked
Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan
Læs mereTrivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau
Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål.
Læs mereAfbureaukratisering anbefalinger til jobcentrenes modtagelse
NOTAT 13. juni 2008 Afbureaukratisering anbefalinger til jobcentrenes modtagelse Baggrund for afbureaukratiseringen Reglerne på beskæftigelsesområdet er over mange år blevet ændret og justeret gennem politiske
Læs mereTitel: Delvis kontering af projektmedarbejderes løn fra konto 6 til konto 5
Råderumsforslag Politikområde 70 Tema: Delvis kontering af projektmedarbejderes løn fra konto 6 Politikområde: 70 til konto 5 Titel: Delvis kontering af projektmedarbejderes løn fra konto 6 til konto 5
Læs mereDanske Bank 9402 4800 1976 86
ANSØGNINGSSKEMA Pilotprojektet - Samtaler og indsatser, der modvirker langtidsledighed Ansøgningen må maksimalt fylde 6 sider i alt. Ansøgning sendes til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering elektronisk
Læs mereHURTIGT I GANG 07:10 EVALUERING AF ET FORSØG MED EN TIDLIG OG INTENSIV BESKÆFTIGELSESINDSATS FOR FORSIKREDE LEDIGE
07:10 Brian Krogh Graversen Bodil Damgaard Anders Rosdahl HURTIGT I GANG EVALUERING AF ET FORSØG MED EN TIDLIG OG INTENSIV BESKÆFTIGELSESINDSATS FOR FORSIKREDE LEDIGE 07:10 HURTIGT I GANG Evaluering af
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til job- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til job- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne
Læs mereApril 2016. Økonomiske perspektiver ved investering i den kommunale beskæftigelsesindsats Beregningseksempler for Holstebro Kommune
April 2016 Økonomiske perspektiver ved investering i den kommunale beskæftigelsesindsats Beregningseksempler for Holstebro Kommune Økonomiske perspektiver ved investering i den kommunale beskæftigelsesindsats
Læs mereEFFEKTMÅLING AF SOCIALE INDSATSER
EFFEKTMÅLING AF SOCIALE INDSATSER MAIKEN PONTOPPIDAN SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD MEGET BRUGTE ORD Effekt Evidens Dokumentation Krav om effekt og dokumentation fylder meget i kommuner,
Læs mereIndstilling. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 28.10.13. Aarhus Kommune
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 28.10.13 Implementering af kontanthjælpsreformen Omsætning af kontanthjælpsreformen i Aarhus Kommunes Beskæftigelsesforvaltning.
Læs mereI det følgende bliver målene samt resultaterne fra Jobcenter Hvidovres Beskæftigelsesplan 2007 gennemgået.
Pkt.nr. 6 Afrapportering Beskæftigelsesplan 2007 613756 Indstilling: Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget 1. at afrapporteringen tages til efterretning Politisk beslutning:
Læs mereEffekter af fondsprojekter og regionale mål af Karin Jørgensen, KRU, Region Hovedstaden og Maria Rye Dahl, DAMVAD
Effekter af fondsprojekter og regionale mål af Karin Jørgensen, KRU, Region Hovedstaden og Maria Rye Dahl, DAMVAD Sessionens program Præsentation og formål Stigende fokus på evaluering af resultater og
Læs mereNationens tilstand. Eller noget lidt andet Anders N. Hoffmann
Nationens tilstand. Eller noget lidt andet Anders N. Hoffmann Lysten til at starte ny virksomhed: CVR-registreringer: Danmark 180 Antal CVR-registeringer (2001=100) 160 140 120 100 80 1 2 3 4 1 2 3 4 1
Læs mereDet mener FOAs medlemmer om arbejde i weekender og på helligdage
Det mener FOAs medlemmer om arbejde i weekender og på helligdage 1 Det mener FOAs medlemmer om arbejde i weekender og på helligdage FOA har i perioden 1. - 10. november 2013 gennemført en undersøgelse
Læs mereDe fleste pilotkommuner yder ringere indsats
Organisation for erhvervslivet 18. marts 2009 De fleste pilotkommuner yder ringere indsats AF CHEFKONSULENT THOMAS Q. CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Der er meget stor forskel på kommunernes indsats, når de skal
Læs mereResultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune
Unge under 30 år Dec 2011 1.327 2 0-12 1 Guldborgsund Resultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune Ifølge Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats skal de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen
Læs mereBeskæftigelsesrådet i Midtjylland. Rådets temakatalog. September 2008
Beskæftigelsesrådet i Midtjylland Rådets temakatalog September 2008 Beskæftigelsesregion Midtjylland. Søren Frichs Vej 38K, stuen. 8230 Åbyhøj. Tlf. 7222 3700. Mail: brmidt@ams.dk Rådets temakatalog 1.
Læs mereResultatrevision 2011. Ishøj Kommune
Resultatrevision 2011 Ishøj Kommune April 2012 Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk Ishøj kommune 2011 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering om resultatrevision 2011... 3 2. Scorecard - ministermål...
Læs mereI det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.
Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats
Læs mereResultaterne af indsatsen i Jobcenter Greve, 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Februar 2008 (rev. 5. marts 08) Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Greve, 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet I dette notat gøres der rede for resultaterne
Læs mereMål- og resultatplan mellem Social- og Indenrigsministeriet og SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 2016
Mål- og resultatplan mellem Social- og Indenrigsministeriet og SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 2016 INDLEDNING SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd er oprettet ved lov nr. 101
Læs mereStatus et øjebliksbillede i maj/juni 2013
Status et øjebliksbillede i maj/juni 013 Nærværende status bygger på opgørelser i hver af de 8 medvirkende kommuner og en opgørelse på tværs af kommunerne pr. maj/juni 013 (se tabel 1 og ): Hvor mange
Læs mereVærktøj 2 Personlige strategier Evaluering
Værktøj 2 Personlige strategier Evaluering Udarbejdet af Plambech & Bøgedal Juni 2012 Indhold Indledning... 3 Konklusion... 3 Forslag til tilpasninger af værktøj 2... 4 Programteori... 4 Evalueringsspørgsmål...
Læs mereNational aftale for Væksthusene i 2016
National aftale for Væksthusene i 2016 24. juni 2015 Aftale mellem Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K og Kommunernes Landsforening Weidekampsgade 10 2300 København S I
Læs mereReglerne om afholdelse af samtaler for forsikrede ledige Antallet af afholdte CV-samtaler i a-kasserne
Reglerne om afholdelse af samtaler for forsikrede ledige Alle ledige både forsikrede og ikke-forsikrede skal, indenfor 3 uger efter at have meldt sig ledig til jobcentret, deltage i en CV-samtale med fokus
Læs mereFÆLLES ANSØGNINGSSKEMA TIL KVALITETS- OG UDVIKLINGSMIDLERNE UNDER KEU
FÆLLES ANSØGNINGSSKEMA TIL KVALITETS- OG UDVIKLINGSMIDLERNE UNDER KEU REGION: Midtjylland DATO: 10.12.08 LØBENR.: STAMOPLYSNINGER ANSØGERS NAVN, MAIL,TLF mm. Overlæge Kenneth Kibsgård, Klinisk Socialmedicin,
Læs mereSyddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i
Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Syddanmark 2007 Design og kreative erhverv Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation Turisme Brede indsatser DEN EUROPÆISKE UNION
Læs mereKommunernes ringere indsats rammer integrationen
3. april 2009 Kommunernes ringere indsats rammer integrationen AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK OG KONSULENT PERNILLE KIÆR, PEKI@DI.DK Mange indvandrere på kontanthjælp får ikke de lovpligtige
Læs mereStatus på reformer og indsats RAR Fyn. AMK-Syd 10-03-2016
Status på reformer og indsats RAR Fyn AMK-Syd 10-03-2016 Marts 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en
Læs mereHvad virker for de arbejdsløse?
samfundsøkonomen NR 2, APRIl 2 HVAD VIRKER for DE ARBEJDSløSE? Hvad virker for de arbejdsløse? Den aktive beskæftigelsesindsats hvordan måles effekter effektivt? Jens Erik Zebis cand. oecon., Arbejdsmarkedsstyrelsen
Læs mereDe ledige 18-29 årige
Sundhedsstyrelsen De ledige 18-29 årige Hvem er de og hvad skal der til for at få dem i uddannelse eller job? 1 Sektionsleder Helle Engelund, COWI 2007M01 2007M04 2007M07 2007M10 2008M01 2008M04 2008M07
Læs mereForsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen
Arbejdsmarkedsstyrelsen Policycenteret Arbejdsmarkedscentre: Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen For at sikre en fremtidig udvikling af velfærdssamfundet, bliver det
Læs mereX Tidlig opsporing af skadeligt alkoholforbrug
Skema 2: Projektbeskrivelsesskema 1. Projektets titel: En vej væk fra misbrug - arbejdsmarkedsrettet sundhedsindsats 2. Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper Indsats(er) der ansøges
Læs mereNotat. Sammenligning af IDA og DI lønstatistikker 2011/2012. Offentliggørelse Team Analyse & Projekter. Til: Fra: 12. marts 2012
1 Til: Fra: Offentliggørelse Team Analyse & Projekter Notat 12. marts 2012 Sammenligning af IDA og DI lønstatistikker 2011/2012 I dette notat sammenlignes tal fra IDAs og DIs lønstatistikker vedrørende
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016-2020. Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning
Beskæftigelsesplan 2016-2020 Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning Indhold Indhold... 2 1 Indledning... 3 2 Københavns Vision 2020... 3 3 Ministermål 2016... 4 4 Status, udfordringer
Læs mereJOBFIRST MIDTVEJSEVALUERING
JOBFIRST MIDTVEJSEVALUERING INDSATSEN INDTIL NU SKABER RESULTATER! Kommunerne arbejder godt med gennemførelsen af indsatsmodellen og implementeringsgraden er stigende Mange borgere får ordinære timer!
Læs mereHVAD ER EN EFFEKTMÅLING? Mette Deding
HVAD ER EN EFFEKTMÅLING? Mette Deding TILFREDSHEDSUNDERSØGELSER OG EFTERMÅLINGER 90% af dem, der modtog behandlingen var tilfredse eller meget tilfredse men det siger ikke noget om effekten 75% af dem,
Læs mereTilbagetrækningsalderen 1992-2008
MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Jonas Zielke Schaarup Amaliegade 10 1256 København K Telefon 33 43 55 00 www. forsikringogpension.dk Indledning 1. Sammenfatning
Læs mereDen aktive borger under rehabilitering
Den aktive borger under rehabilitering Fokus på rehabiliteringen af mennesker i den erhvervsaktive alder Civiløkonom, ergoterapeut Jette Schjerning, HA, HD, MScOT Innovation & Samarbejde Rehabilitering
Læs mereNotat. vedr. Forskelle samt fordele og ulemper. ved henholdsvis. Jobcenter. Pilot-jobcenter
Notat vedr. Forskelle samt fordele og ulemper ved henholdsvis Jobcenter & Pilot-jobcenter Udarbejdet af Fokusgruppen Social- og Arbejdsmarked Indledning I den fremtidige kommunestruktur flytter den statslige
Læs mereAMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn
AMK-Syd 20-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn September 2015 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er
Læs mereNotat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober
Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser
Læs mereKommunernes ringere indsats rammer integrationen
15. april 2009 Kommunernes ringere indsats rammer integrationen AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK OG KONSULENT PERNILLE KIÆR, PEKI@DI.DK Mange indvandrere på kontanthjælp får ikke de lovpligtige
Læs mereResultatrapport 4/2012
Resultatrapport 4/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten
Læs mereIndstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Aarhus Kommune. Den 3. oktober 2013
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 3. oktober 2013 Aarhus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge Det foreslås i indstillingen, at der iværksættes en række initiativer, der
Læs mereUndersøgelse af mulig fortrængning af ordinært ansatte ved brug af aktivering med løntilskud
Arbejdsmarkedsstyrelsen Undersøgelse af mulig fortrængning af ordinært ansatte ved brug af aktivering med løntilskud Rapport December 2005 Arbejdsmarkedsstyrelsen Undersøgelse af mulig fortrængning af
Læs mereHANDELSKAMMERET OVERVURDERER DAGPENGEMODTAGERES INDKOMST
i:\jan-feb-2001\handelskam.doc Af Martin Hornstrup 12. februar 2001 RESUMÈ HANDELSKAMMERET OVERVURDERER DAGPENGEMODTAGERES INDKOMST Handelskammeret forsøger at sælge ideen om at fjerne mellemskatten og
Læs mereKønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del
Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Mona Larsen, SFI September 2015 1 1. Indledning I henhold til ligestillingslovgivningen skal kommunerne indarbejde ligestilling i al planlægning
Læs mereDet går tilbage for den tidlige jobindsats
Organisation for erhvervslivet november 2009 Det går tilbage for den tidlige jobindsats AF ØKONOMISK KONSULENT ULLA SILBYE, USI@DI.DK Tempoet i den kommunale beskæftigelsesindsats er faldet. Men hvis alle
Læs mereTitel: Styrke Hele Livet. Copyright: Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Forfattere: Karen Allesøe og Kathrine Bjerring Ho
Styrke Hele Livet Titel: Styrke Hele Livet Copyright: Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Forfattere: Karen Allesøe og Kathrine Bjerring Ho Udgiver: Albertslund Kommune ISBN: 978-87-997898-8-4
Læs mereTilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012
7. MARTS 2014 Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN En samlet analyse af tilkendelsespraksis 2003-2012 Formålet med dette notat er at give en samlet beskrivelse
Læs mereSTYRTDYK I AKTIVERINGEN
12. juni 27 af Jes Vilhelmsen direkte tlf. 337721 Resumé: STYRTDYK I AKTIVERINGEN Analysen viser, at antallet af påbegyndte aktiveringsforløb er styrtdykket i årets første kvartal i forbindelse med etableringen
Læs mereAMK-Øst 11. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Sjælland
AMK-Øst 11. januar 2016 Status på reformer og indsats RAR Sjælland Januar 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus
Læs mereBeskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 146 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 146 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden
Læs mereBilag 1 - Projektbeskrivelse
Bilag 1 - Projektbeskrivelse Undervisningsevaluering og virkningsevaluering af MED-grunduddannelsen Parternes Uddannelsesfællesskab (PUF), som består af KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet,
Læs mereFRAFALDSANALYSE BEDRE FASTHOLDELSE - hovedpointer fra DBTU s frafaldsundersøgelse.-
FRAFALDSANALYSE BEDRE FASTHOLDELSE - hovedpointer fra DBTU s frafaldsundersøgelse.- Bordtennis en svingdørsidræt? Næ nej, den egenforståelse kan vi godt gøre op med. Frafaldsanalysen viser, at 70% af de
Læs mereEkspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelses indsats. Veje til job. en arbejdsmarkeds indsats med mening
Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelses indsats Veje til job en arbejdsmarkeds indsats med mening Februar 2014 Titel: Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelses indsats Veje
Læs mereJobcentrenes instrumenter overfor de svage ledige. Hvad virker og hvad bør udvikles? v/regionsdirektør Jan Hendeliowitz
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Jobcentrenes instrumenter overfor de svage ledige. Hvad virker og hvad bør udvikles? v/regionsdirektør Jan Hendeliowitz Målgruppen Ikke en klar definition /
Læs mereTi skridt i en sund retning!
Ti skridt i en sund retning! For Enhedslisten er sundhed meget mere end behandling af syge mennesker med medicin og operationer på sygehuse. Sundhed hænger sammen med, hvordan vi arbejder, bor og lever,
Læs mereSusanne Ditlevsen Institut for Matematiske Fag Email: susanne@math.ku.dk http://math.ku.dk/ susanne
Statistik og Sandsynlighedsregning 1 Indledning til statistik, kap 2 i STAT Susanne Ditlevsen Institut for Matematiske Fag Email: susanne@math.ku.dk http://math.ku.dk/ susanne 5. undervisningsuge, onsdag
Læs mereFlere akademikere i job 2016
Akademikeraftalen Flere akademikere i job 2016 Følgende partier er med i aftalen Det Konservative Folkeparti enhedslisten Liberal Alliance Radikale venstre socialdemokraterne socialistisk folkeparti venstre
Læs mereDet Lokale Beskæftigelsesråd. Dagsorden
Det Lokale Beskæftigelsesråd Dagsorden Dato: 17. december 2009 Lokale: Restaurant Hedelund i Brønderslev Tidspunkt: Kl. 15:30 Jytte Thisted, Formand Carsten Jespersgaard Jørgen Kruse Jensen Hanne Christensen
Læs mereVidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden
Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,
Læs mereN O TAT. Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser
N O TAT Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser Som led i KL s opfølgning på sundhedsudspillet og økonomiaftalen for 2013 er der i regi af bl.a. KKR planlagt
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning august 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen
Læs mereDEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE
i:\jan-feb-2001\8-a-02-01.doc Af Martin Windelin - direkte telefon: 3355 7720 22 RESUMÈ 28. februar 2001 DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE I dette notat analyseres den senest offentliggjorte
Læs mereA: De mest centrale elementer i de enkelte livsfaser. Februar 2007. mjb/ Medlemsundersøgelse om livsfaser
Februar 2007 mjb/ Medlemsundersøgelse om livsfaser DJØF har foretaget en undersøgelse af livsfaser og i den forbindelse spurgt medlemmerne om, hvad de anser for at være de centrale omdrejningspunkter i
Læs mereNEWPLACEMENT VI HJÆLPER DINE MEDARBEJDERE VIDERE
NEWPLACEMENT VI HJÆLPER DINE MEDARBEJDERE VIDERE HARTMANNS NEWPLACEMENT FRA OUTPLACEMENT TIL NEWPLACEMENT Organisatoriske nedskæringer, omstrukturering og tilpasning betyder ofte, at en større gruppe medarbejdere
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet
F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:
Læs mereEvaluering: Effekten af jobrotation
Evaluering: Effekten af jobrotation Virksomhedsservice gennemførte i september 2014 en telefonbaseret interviewundersøgelse blandt borgere, som har afsluttet et jobrotationsvikariat i perioden fra 1. januar
Læs mereFlere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse
Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse KVANTITATIV ANALYSE 09. maj 2016 Viden og Analyse/NNI og CHF Sammenfatning Analysens hovedkonklusioner: Flere af unge mellem 25 og 29 år forlader
Læs mere26-03-2014. Viden til gavn! Socialt Lederforums Landsmøde d. 27. marts 2014. Direktør Knud Aarup Socialstyrelsen. Disposition
Viden til gavn! Socialt Lederforums Landsmøde d. 27. marts 2014 Direktør Knud Aarup Socialstyrelsen Disposition 1.Den vigtige kontekst: Økonomien! 2.Fem udfordringer for socialpolitikken 3.Et paradigmeskift
Læs mereFra effektmåling til evidensbaseret praksis
Fra effektmåling til evidensbaseret praksis - erfaringer fra Hurtigt i gang forsøget Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Det fundamentale evalueringsproblem Vi har et udfald, fx omfang
Læs mereBørneterapien Odense Team A. Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven
Børneterapien Odense Team A Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven Platanvej 15 6375 4100 platanhaven@odense.dk www.platanvej.dk Kontakt oplysninger Leder af Børneterapien: Malene
Læs mereSupplerende notat om kommunale kontrakter
Supplerende notat om kommunale kontrakter En sammenligning af kommunernes brug af forvaltningskontrakter og institutionskontrakter KREVI Dette notat indeholder en kortlægning af kommunernes brug af forvaltningskontrakter
Læs mereAfvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: "Reformpakke"
Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: "Reformpakke" 1. juli 2011 Indledning Dette notat beskriver effekten på befolkningens arbejdsmarkedstilknytning af et marginaleksperiment,
Læs mereBESKÆFTIGELSESPLAN 2016
BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 Beskæftigelsesindsatsen i Haderslev Kommune skal sikre, at kommunens borgere har mulighed for at deltage aktivt på arbejdsmarkedet, og at jobparate borgere hjælpes hurtigst muligt
Læs mereReferat fra møde i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget
Referat fra møde i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Mandag den 30. november 2009 Kl. 16.30 i SL 4, Sct. Michael, Administrationscentret i Slangerup Mødedeltagere: Allan Madsen (A) Bente Nielsen (V) Carsten
Læs mereSådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job
DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med
Læs meretrivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune
trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative
Læs merei:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian
i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian RESUMÈ RENTESTIGNINGEN RAMMER ARBEJDERNE HÅRDEST Et nej til euroen d. 28. september vil medføre en permanent højere rente end et ja. Det
Læs mereLokal udmøntning af LBR-strategien. for nytteindsats
Lokal udmøntning af LBR-strategien for nytteindsats Indholdsfortegnelse sidetal 1. Formål 3 2. Målgrupper 4 3. Varighed og tilbud 5 4. LBR s opgave og arbejde med nytteindsatsen 6 5. Tillidsrepræsentanternes
Læs mereAftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed
Aftale om socialt partnerskab mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Roskilde kommune, april 2008 Jobcentret i Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejder som myndighed
Læs mereVelkommen til årets 5. marts møde. Frede Olesen
Velkommen til årets 5. marts møde Hvad blev pengene brugt til i 2013? Sådan fordeles 100 kr. givet til Kræftens Bekæmpelse Forebyggelse Indsatsen for dagens patient Fremtidens patient - forskning Hvad
Læs mereBilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud
Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,
Læs mere