KAFFE OG KAGE I SISIMIUT En måde at begribe det gode grønlandske liv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KAFFE OG KAGE I SISIMIUT En måde at begribe det gode grønlandske liv"

Transkript

1 KAFFE OG KAGE I SISIMIUT En måde at begribe det gode grønlandske liv Susanne Madsen Hovedfag UiTø I det følgende vil jeg prøve at vise, hvorfor det er interessant at tale om kaffesamvær, når man skal tale om, hvad der er meningsfuldt og værdifuldt for folk i Sisimiut. Jeg vil prøve at vise, hvordan man ved at beskrive kaffesamvær, kan (be)gribe nogle aspekter af det, som kan kaldes det gode liv i Sisimiut. Kaffesamværeretvinduetil at se, hvordan netværk fungerer og bekræftes,samt hvordan de skabes i Sisimiut. Artiklen erskrevet på baggrund af det feltarbejde, jeg gjorde i Sisimiut i Grønland fra marts til september Jeg har været en aktiv del af mit felt, og jeg har påvirket det med min tilstedeværelse. I artiklen kommer det blandt andet fremved at mineegne aha oplevelser bliver brugt til at få en pointefrem. Jeg vil bruge kaffesamværsom et slags værktøj til å skrabe lidt i overfladen af det sociale liv i Sisimiut. Det gode liver et tema, som optager mig meget. Det, som interesserer mig i denne forbindelse, er, hvordan folk skaber netværk og orienterer sig i forhold til hinanden. Her forudsætter jeg at socialt samvær er en del af det, man kan kalde det gode liv. Denne sammenhæng er en empirisk oplevelse, men den er også en teoretisk overvejelse. På feltarbejdet har jeg set på, hvad folk opfattede som meningsfuldt og værdifuldt i deres liv. Ikke overraskende, var relationen til andre mennesker noget, som trådte meget tydeligt frem i den forbindelse, og kaffesamværene er en vigtig del af det sociale liv i Sismiut. Sisimiut Sisimiut er en storby i Grønland. I et land med omkring indbyggere bor der 5000 i Sisimiut. Det gør den til grønlands næststørste by. Som alle andre grønlandske byer og bygder ligger Sisimiut ved havet. De fleste ressourcer kommer fra havet. Men der jages også i indlandet. Jagt og fangst opfattes stadig som et af de vigtigste erhverv i Grønland, og som et af de vigtigste kendetegn ved det at være grønlænder. De fleste har i dag et lønsarbejde, det vil sige fast arbejde fra 8 16 og lignende, og de bruger derfor ofte fridage og weekender på havet eller i fjeldet. Om sommeren er mange ude på havet i båd, og om vinteren er mange ude på hundeslædeture eller snescooterture. Sisimiut er en typisk grønlandsk by. Men det er også en af de 3 4 vækstcentre i Grønland. Det vil sige, at det er et af de steder i Grønland, hvor det går godt med økonomien, oghvorfolk flytter til. Hvisdu spørger enrigtig Sisimiutter, hvad dererspecielt med Sisimiut, vil han sige to ting. For det første ønsker mange at Sisimiut skulle være den grønlandske hovedstad, fordi den er mere grønlandsk end Nuuk. Flere gange er jeg blevet fortalt, at Sisimiut er det rigtige Grønland. Nuuk, som er den egentlige hovedstad, er danskernes, fordi alle taler dansk der, men i Sisimiut tales der primært grønlandsk. For det andet vil han sige, at sisimiutterne er bestemte folk, som klarer sig selv. Der er utallige eksempler på, at folk i byen egenhændigt har taget hånd om sagerne. Blandt andet da der skulle bygges et forsamlingshus tilbage i 50 erne, samlede man selv penge sammen til huset, og frivillige byggede det. Der findes mange foreninger i byen. Kajakklub, medborgerhus, idrætsforeninger og syklubber og meget mere. Og der er masser af bingo. Byen har et vejnet på rundt en 20 km. Og vejen går fra lufthavnen rundt i byen og ud, via en grusvej, til en sø uden for byen. Som alle andre grønlandske byer er Sisimiut som en isoleret ø imellem store fjelde. Og den eneste måde du kan komme fra Sisimiut til en anden by er enten igennem luften med Dash 7 (en mindre flytype) eller helikopter eller til vands med båd. I de sidste par år er der på højt plan blevet arbejdet for at lave en vej på ca. 150 km fra Sisimiut ind i landet til den bygd, hvor atlantflyene lander (de store flyvemaskiner fra Danmark). Dette er et kontroversielt projekt, specielt i et land hvor vejnettene aldrig strækker sig mere end et par kilometer ud af byen. Sisimiut konkurrerer her med Nuuk om økonomiske midler til projektet. Og sisimiutterne kæmper for sit. Dette kan ses som endnu et tegn på den specielle ånd, der siges at være i byen. Kaffesamvær Kaffesamvær er måske ikke det første, en person ville nævne, hvis man bad vedkommende remse nogle ting op, som vedkommende mente, var vigtige for dem i deres liv. Jeg har forhørt mine informanter om, hvad der er nogle af de vigtigste ting i deres liv, og for alles tilfælde var familien det første, som blev nævnt. For allemineinformantervarfamilien devigtigstepersoner omkring dem, og at tilbringe meget tid sammen med familien noget de prioriterede højt. Man spiser ofte sammen og tager på weekendture sammen. Nogen har en hytte, som man sejler ud til med jævne mellemrum. Mange familier tager på fangst i weekenden. Man fangerfisk, hvalros,sælerogforskelligesøfugle. Og påland; moskus, rensdyr, harer, ræv og ryper. Og man laver mad i en stor gryde over et bål i fjeldet. Soasa hedder denne ret. Den består af en eller anden slags kød, gerne sæl, løg, grødris, kartofler, salt og evt. peber samt masser af vand. Om sommeren ser man ofte små bål i fjeldet rundt om byen. Så er folk gået ud i fjeldet for 1 Jeg vil gerne takke min vejleder Jorun Bræck Ramstad for at være en inspirerende sparingspartner, også i artikelskrivningsfasen. 63

2 64 Susanne Madsen at hygge sig med soasa og eventuelt plukke blåbær og sortebær (krøkebær). Lørdage og søndage eftermiddage ses familier og venner på gåtur rundt i byen. Og man tager på besøg. Det er disse besøg, jeg gerne vil gå nærmere ind på i det følgende. Kaffesamvær er en af de aktiviteter, som ikke gør så meget ud af sig selv. Det sker hele tiden, og det er nemt at overse som en af de mange dagligdags tingfolk gør.men der erogså meningi det, somer dagligdags. Jeg tror, at selvom kaffesamvær ikke ville blive rangeret som det vigtigste i folks liv i Sisimiut, er det en af de vigtigste, når man taler om netværk, og det ønsker jeg at vise igennem artiklen. Vednærmereeftersyn serman, at derfindesmindst to former for kaffesamvær. Jeg har valgt at kalde dem kaffebesøg og kaffeselskaber. De er forskellige i måden, de bliver praktiseret på, og de opfylder forskellige sociale formål i samfundet. Alt dette vil jeg komme nærmere ind på senere. Hvad er kaffebesøg? Der, hvorforskellen imellemkaffebesøgogkaffeselskaber trædertydligst frem, er, at derikkekrævesen anledning for at invitere til kaffebesøg. Jeg har mange oplevelser med kaffebesøg fra feltarbejdet. Samtaler med folk om, hvad de har gjort de sidste par dage, har lært mig lidt om de besøg, som mine informanter har været på eller har haft. Og med et par af mine informanter har jeg diskuteret praksissen. Det, som karakteriserer kaffebesøgene, er, at der ikke er tale om en bestemt dag, men at det er en åben invitation. En typisk invitation er, at man møder en person på gaden, som man har set før. Man har tidligere været til det samme arrangement sammen eller lignende. Man stopper og snakker lidt, og inden man skiltes, siger den ene, at; du skal bare komme forbi en dag. Og det er stort set det hele. Imellem folk, som kender hinanden godt, er der ikke invitationer. Da kommer man bare forbi. De folk, som jeg havde lært at kende, sagde ofte til mig, at jeg bare skulle kikke forbi. Men også folk, som jeg ikke kendte, men som jeg havde mødt nogle gange, inviterede mig til at komme forbi. Om mandagen kom jeg på et medborgerhus til ældretræf. Og en af de ældre sagde til mig, at jeg bare skulle kikke forbi. Det var sent i feltarbejdet, og jeg var kommet på medborgerhuset i 4 måneder. Den ældre dame nærmest hev mig ind i hendes hus. Hun boede ved siden af medborgerhuset og stod på trappen til huset en dag, hvor jeg kom forbi. Kom herop!, sagde hun. Og det gjorde jeg. Du skal have kaffe. Og så blev jeg trukket i armen ind i huset og vist alle billeder, hun havde på væggen, og jeg blev præsenteret for hele familiehistorien. Jeg fik bare en halv kop kaffe, for det var, hvad der var tilbage på kanden. Hun snakkede løs på grønlandsk, og når jeg ikke forstod hende, hvilket var ofte, oversatte hendes nevø, som var en mand i 40 erne, som boede sammen med hende. Hun havde vist mig interesse fra første dag, jeg kom på ældretræffet, men det var først efter 4 måneder, at hun inviterede mig hjem til sig. Kaffebesøg er afslappende. Man forventer ikke noget af værten, siden vedkommende ikke ved, at man kommer. Jeg besøgte Sofie en dag (Sofie er en ung mor som jeg lærte at kende), og følgende er, hvad der skete. Da jeg kom ind, lå hun på sofaen og sov. Den ene datter havde åbnet døren, da jeg bankede på. Kom ind, kom ind, sagde hun med søvndrukken stemme. Og jeg kom ind lidt usikker på, om jeg nu kom ubelejligt. Fjernsynet var tændt, og Mickey Blue Eyes, en film med Hugh Grant i hoveddrollen, kørte. Datteren sad og fulgte med i filmen og kunne flere af replikkerne. Sofie havde flere gange sagt til mig, at jeg bare skulle kikkeforbi, ogjeghavdespurgt hende, hvornårdet passende hende, at jeg sådan kikkede forbi. Og hun havde fortalt mig, at om tirsdagen var hun ofte hjemme. Jeg kom hen og satte mig i sofaen ved siden af hende, og vi sludrede lidt. Hun tilbød mig kaffe og rejste sig op og gik hen for at lave noget. Vi sad og snakkede og så lidt på filmen. Og klokken tolv kom Kunuk, hendes mand, hjem. Han og en kollege, som vist var noget fjern familie, kom ind i arbejdstøj. Lidt forinden havde Sofie sat en gryde på komfuret, dækket bord og sat en kande med saft på bordet, imens jeg sad i sofaen og slappede af. Kunuk fortalte, at han lige havde været på jagt, og at han havde skudt et rensdyr. Han sagde, at jeg skulle komme med ud på altanen, og han viste mig kødet, som lå på gulvet under en sort plastikpose. Datteren kom ud og tog en tørret fisk frem og fortalte mig på grønlandsk, at den havde hun lavet. Hun havde været på lejrskole, og de havde fanget torsk og tørret dem. Jeg blev tilbudt et stykke af fisken. Uhmmmm, det er godt, sagde jeg. Kunuk sagde, at jeg skulle sætte mig ved bordet sammen med de andre. Sofie og datteren sad der allerede. Kom nu, der er masser af mad. Jeg lavede rensdyrgryde i går, fortsatte Kunuk. Jeg var egentlig ikke så sulten, men jeg følte mig presset til at spise. Der blev taget en røget laks frem, som Kunuk vist også havde lavet og et brød. Kom nu, spis så, sagde Kunuk flere gange. Og jeg spiste og spiste og følte det meget uhøfligt, når jeg tog en pause fra spisningen. Mændene havde en times pause, og de nåede at tage en kop kaffe efter, at de havde stillet maden væk og stablet opvasken over på køkkenbordet. Sofie skulle ordne noget på kommunen, så vi tog følge ud af lejligheden. Der er altid overflod af mad. Hos Aviaja og Minik, et ægtepar, som var nogen af mine nærmeste informanter, blev jeg også altid tilbudt mad. Kom og spis, så tit du vil. Vi har altid masser af mad. Det virkede som om, at folk bød af det, de havde i huset også selvom, at det ikke var så meget. Jeg opfattede det som en utrolig stor gæstfrihed. Minik og Aviaja, sagde til mig meget ofte, at jeg skulle huske, at jeg bare skulle komme forbi. Første gang, da jeg endelig gjorde det, blev jeg rost for at komme. Neeeej, hvor er det hyggeligt. Godt, at du kom. Vi var lige i gang med at vaske vinduer, vi er næsten

3 Kaffe og kage i Sisimiut 65 færdige. Sæt dig ned, vi skal snart have the og boller. Jeg blev af dem også opfordret til bare at komme forbi, hvis jeg var sulten. Og jeg fik besked på, at jeg ikke skulle stå ude og banke på, men bare komme ind. Hvis døren var låst, var de ikke hjemme. Normer/regler for kaffebesøg Kaffebesøgene kan virke som meget uhøjtidelige og uforpligtende. Og det er de også på visse planer. Det formelle omkring kaffebesøg er meget uhøjtidelig. Man bestemmer i princippet selv, hvornår man kommer på besøg, hvor længe man bliver, og man bryder umiddelbart ikke nogen aftaler ved ikke at komme. Eller gør man? Hvad sker der, hvis man ikke dukker op til kaffebesøgi Sisimiut? Jegkan ikkehenvisetil noglekonkrete konsekvenser, som jeg har lagt mærke til, men jeg kan forestille mig, at man til slut ikke vil blive inviteret mere. Første gang Sofie inviterede mig til kaffebesøg, opstod der en slags misforståelse imellem os. Jeg havde smagt en helt fantastisk kage til et kaffeselskab, jeg havdeværettil hoshende. Og jegønskedeat fåopskriften. Hun sagde, at hvis jeg skulle have den, måtte jeg komme hjem til hende og hente den. Jeg sagde okay og spurgte hende om, hvornår hun var hjemme. Jeg er næsten altid hjemme om tirsdagen om formiddagen, svarede hun, og jeg sagde okay, så kommer jeg forbi en dag. Jeg havde efterhånden forstået, at åbne invitationer var normen, så jeg tænkte, at dette var en af dem. Men nogle dage efter, hvor jeg ikke var kommet forbi den kommende tirsdag, kom hun hen til mig og smed opskriften på bordet og sagde; Her er den [opskriften]. Siden du ikke vil komme på besøg. Hun var lidt sur på mig. Det var klart, at hun havde forventet, at jeg kom over til hende den kommende tirsdag. Jeg svarede hende, at jeg ikke havde været hjemme om tirsdagen, for jeg havde været på arbejde, og hun svarede blot tilbage: Mig har man altid tid til at besøge, man har altid tid til besøg. Min undskyldning var ikke god nok. Der gik nogle uger før hun igen sagde til mig, at jeg skulle komme forbi, og det var fordi, jeg spurgte hende, om hun ville lave kaffe til mig hvis jeg en dag kom forbi. Ja, kom du bare, sagde hun. Jeg fik efterhånden en følelse af, at der var forskel på invitationer. Det virkede som om, at nogen inviterede, fordi de havde lyst til besøg fra en. Og at nogen inviterede af en anden grund. Det var ligesom om, at de måske følte, at de måtte. Både med Eva og med Marie, som begge arbejdede et af de steder, hvor jeg gjorde mit feltarbejde, virkede det som om, at de følte, at de måtte invitere mig. Jeg var på besøg hos Marie endagefterarbejde, fordi jegskulleseen handske, hun havde syet i sælskind. Vi snakkede høfligt sammen, og da hendes mand kom hjem sagde hun, jeg ville ellers gerne have inviteret dig til middag, men det må blive en anden dag. Jeg sagde, ja, det lyder hyggeligt, og hilste farvel og gik. Jegblev aldrig inviterettilbage. Evahavdeflere gange sagt at jeg skulle komme forbi en dag, men det virkedemeresom omhun sagdedet somen påmindelse til sig selv, end som en invitation. Jeg kom aldrig på besøg hos hende. For at forstå hvorfor folk eventuelt inviterer en, selvom de måske ikke helt har lyst, skal man nok forstå, hvad der ligger af normer i samfundet. Og jeg tror, at der er en forpligtelse i samfundet om at involvere sig i andre. Og at kaffebesøg er en måde at vise interesse på. Men normen gælder begge veje. Du viser interesse for andre ved at invitere, og du viser det ved at tage imod invitationen. Jeg tror, at hvis man ikke kommer på besøg, så afviser man den, som inviterer. I hvert fald hvis man bliver ved med at gøre det. Sofie blev lidt afvisende overfor mig og var lidt tilbageholdende med at invitere mig igen efter, at jeg ikke dukkede op. Men hvordan kan man sige nej, hvis man ikke har lyst til at komme på besøg? Jeg inviterede Kathrine til middag engang. Kathrine var en enlig mor, som jeg havdelært at kendepå en af dearenaer, hvor jeggjorde feltarbejde. Det svar, jeg fik, var nølende, og jeg forstod ikke, om det var et ja eller nej. Og jeg henvendte mig igen. Dette oplevede jeg flere gange med hende, og jeg forstod efterhånden, at hendes tilbageholdenhed eller nølen var et resultat af, at hun ikke følte, at hun kunne sige nej, men at hun heller ikke havde lyst til at sige ja. Når jeg inviterede, sagde jeg altid en dag og et tidspunkt, og for det meste var det en invitation til middag. Anja, en veninde og tolk, var også flere gange blevet inviteret med til officielle middage i forbindelse med hendes arbejde. Og hendes chef fortalte mig, at Anja sjældent sagdenej, men at hun heller aldrigrigtig sagde ja. Han havde fundet ud af, at hvis hun sagde ja, så kom hun muligvis, og hvis hun ikke sagde noget, så var det fordi hun ikke kom. Men, som han sagde, man skulle være forsigtig med at ikke tvinge et ja frem, hvisman gjordedet, såville hun sikkertringeogmelde afbud lige inden. Det at sige nej til en invitation er vanskeligt, fordi det anses som uhøfligt. Men ved åbne invitationer går det an at sige ja. Og så kan man måske vælge ikke at dukkeop, uden at derbliver en ubehageligsituation ud af det af den grund. Kathrine havde måske ikke lyst til at komme på besøg, og jeg pressede hende ved at sige en dag og et tidspunkt og ved at afkræve et ja eller nej. En aften, hvorjegvarpåbesøghosaviaja ogminik (jeg var blevet inviteret), sad vi ude og grillede. Mens vi sad der, kom barnebarnet til en af Miniks brødre over og fortalte os, at vi bare kunne kikke forbi. Minik svarede, at vi ville kikke forbi efter maden. Efter at barnebarnet var gået, gav Minik udtryk for, at han egentligt ikke helt havde lyst til at tage derover. Aviaja mente, at vi skulle gå derover, men at vi bare kunne vælge at være der lidt. Jeg tror delvist, at Aviajas forslag om at tage derover alligevel var et resultalt af sociale pligter. Men ikke bare det. For i spontane invitationer ligger der også en forståelse af, at man måske

4 66 Susanne Madsen ikke har tid eller lyst nu. Aviaja og Minik fik engang besøg,mens jeg var der. Det var en ung dame,som ikke havde det så let. Aviaja sagde, at nej, i dag passede ikke så godt, men kom igen en anden dag. Jeg spurgte, om det var okay at sige sådan, og Aviaja svarede, at ja, det var helt i orden. Sådan tror jeg også, det er, når man inviteres på besøg. For at vende tilbage til historien. Vi tog over til AviajasogMiniksfamilie, ogda vi komderover, varhuset fuldt af folk. Der sad nogen unge i sofaen og så TV. Det var det yngste barnebarn til Miniks bror og barnebarnets kæreste. Desuden sad der en gammel mand og så ud af vinduet. I en lænestol sad der en mand og læste i en avis, og ved bordet sad der mindst 8 mennesker. Værten var barnet til Miniks bror Ole, og han bad os indenfor og spurgte, om vi ville have noget at drikke. Nej tak, vi var alle meget mætte og tilfredse. Vi snakkede om lidt af hvert, og han var meget interesseret i at vide, hvordan det var i Tromsø. Han var rigtig god til dansk, og jeg tror, at han nød at tale lidt dansk. Som ny (og dansk?) gæst tror jeg, at man får ekstra meget opmærksomhed. Aviaja sad og passede sig selv, og Minik ogjegogolesnakkedesammen. Påettidspunkt kom vi til at tale om den todeling, der er i samfundet imellem danskerer og grønlændere. Ole sagde, at han syntes, at det var synd, at folk isolerede sig. Han syntes meget bedre om folk, som engagerede sig i samfundet. Desuden mente han, at det var derfor folk (han sagde ikke danskere, selvom det var det han mente) blev så kort tid i Grønland. Han afsluttede med at sige, at han havde stor respekt for folk, som involverede sig i folk og i byen. Inden vi gik sagde han, at jeg bare skulle kikke forbi igen, når og hvis jeg havde lyst. Jeg har tænkt meget over det budskab, Ole havde til mig der. For jeg tror, han prøvede at fortælle mig noget. Og jeg begynder at forstå noget. Især efter at jeg er kommet tilbage til Norge, hvor nogle ting træder frem i et mere klart lys, end da jeg var midt oppe i alting. Der er konsekvenser ved ikke at komme på besøg. At komme på besøg viser, at man involverer sig i andre. Men det gør det at invitere også. Det er med til at skabe fællesskab. Der ligger måske også en social forpligtelse i at invitere andre. Alle skal bidrage til fællesskabet. Jeg har lagt mærke til, at nogen af mine informanter fortæller mig om, hvad de gør for andre. At de inviterer X på besøg, fordi han/hun er alene eller lige har været syg eller er ny i byen. Dette er ikke tilfældet for alle mine informanter, og jeg har indtryk af, at de siger det til mig for at opnå noget. Eventuelt for at fortælle mig, at de er gode mennesker? Jeg tror, at socialt ansvar er en værdi i Sisimiut. Og at det er vigtigt at involvere sig. Hvad er kaffeselskaber? Kaffeselskaber er ikke et specielt velegnet ord for den praksis, jegønskerat beskrive. Pågrønlandsk villeman sige; kaffiqarpugut, hvilket betyder; vi har kaffe. Ellerkaffisoriartorit hvilket eren bydende formhenvendt til en person Kom til kaffe. Ofte ville man f.eks. sige Vi har kaffe på onsdag. Aqqaluk bliver 2 år. Hos mig ringer ordet kaffeselskab en klokke, hvor jeg forestiller mig fine damer sidde rundt om et fint dækket bord og nippe til en kop og spise bittesmå småkager. Hvis klokken ringer hos andre, må jeg bare lige understrege, at det ikke er sådan, man skal forestille sig grønlandske kaffeselskaber. Åbent huser måske et lidt bedre ord, men den grønlandskepraksis skiller sig alligevel formeget fra den dansk/norske åbent hus praksis til at være etaktuelt ordvalg. Jeghar, til trodsfordiverseassociationer, valgt at bruge Kaffeselskabblandt andet, fordi det leder tanken hen på noget arrangeret, et selskab. Og så klinger det godt sammen med Kaffebesøg. For mig kommer forskellene imellem dem også lidt frem i navnene. Kaffeselskab er en måde at fejre alle former for anledninger; fødselsdage,jubilæer,fødsler, konfirmationer, ankomster eller afrejser af familier eller venner og begravelser. Man opholder sig ikke længe som ny i en by eller bygd før man bliver inviteret til kaffeselskab. Ofte får man det at vide et par dage før, men det hænder også, at man får det at vide på selve dagen. Man kan blive inviteret af folk, man ikke kender særligt godt, og man bliver altid inviteret af dem, man kender. Jeg blev inviteret til kaffeselskab af en kollega nogle dage efterførstearbejdsdag. Og en søndag, dajeg vari kirke sammen med en schweizisk fotograf, blev han inviteret til kaffeselskab efter kirkegangen. Han var faldet i snak med et par, som havde holdt bryllup og barnedåb ved samme anledning, hvilket er meget normalt i Sisimiut. Grunden til at han faldt i snak med dem var, fordi han gerne ville tage billeder af dem. Samtalen endte med, at han blev inviteret hjem i deres hus til kaffeselskabet. Fotografen havde taget Anja med, fordi han hverken talte dansk eller grønlandsk, og Anja kom hen til mig og sagde. Sig til Peter, at han skal købe en gave og tage med til kaffeselskabet. Jeg kan godt købe en for ham, hvis det er. Det, Anja prøvede at gøre Peter opmærksom på, var en af de regler, der er for kaffeselskab. Man tager altid en lille gave med. I det følgende vil jeg beskrive en af de kaffeselskaber, jeg har været til under mit feltarbejde. Nivi fyldte 45, og jeg blev inviteret til at komme til kaffeselskab. Hun fortalte mig det nogle dage før, en dag hun var på besøg hos mig. Hun fortalte, hvad hun ville lave. Hun syntes, der skulle være en masse delikatesser, og nogle gode kager. Jeg kunne bare komme engang efter klokken to, men hun var hjemme hele dagen. Jeg købte en bog, nogle stearinlysholdere og noget slik til hende og kom op til hende ved en halv tre tiden på hendes fødselsdag. Rundt om spisebordet sad der en 5 kvinder blandt andet Nivis mor, Karen. Jeg blev præsenteret for Nivis faster, som har været en betydningsfuld politiker i en lang periode. Nivi fortæller mig dette, og Karen står og nikker bekræftende ved siden af. Fasteren bliver flov og siger, at det skal de da ikke

5 Kaffe og kage i Sisimiut 67 sige, men Nivi siger, at jo det skal jeg vide, for jeg er studerende fra Tromsø (hun siger dette på grønlandsk). Nivis søster var der også og hendes datter på 10. På køkkenbordet stod der skåle og fade med alle slags herligheder. Rejer, rensdyrlår, kartofler, mattaq (hvalhud, en stor delikatesse), flere slags salater, oste og meget mere. På spisebordet var der 4 forskellige kager, the og kaffe og vand med kvann i. Desuden de sædvanlige skåle med kandissukker, løs sukker og sukkerbiter. Desuden var der en specialitet, som jeg ikke havde hørt om før. Rensdyr talg til at putte i kaffen, somenbedreerstatingfor fløde. Jegsyntes, det smagte underligt. Kaffe med en smag, der minder om, hvordan et rensdyrskind lugter. Men de andre syntes, det var fanstastisk. Ideen er så, at man tager sig en tallerken og lidt mad og sætter sig, hvor man vil ved spisebordet. Jeg sattemigvedsiden af Nivisstoresøsteroghendestante. De eneste, jeg kendte var Nivi og hendes mor. Jeg præsenterede mig for folk, men jeg lagde mærke til, at når derkomnyefolk, såpræsenterededesigikkefor hinanden. De hilste på demdekendtemed et løftet øjenbryn elleretsmil. Samtalen gik påbådegrønlandsk og dansk. Dansk, når der blev talt til mig, og grønlandsk imellem folk. Jeg snakkede lidt med Nivis søster om vind og vejr, om hvorfor hun var i byen, for hun boede normalt i Nuuk. Efterhånden som folk blev færdige med at spise, rejste de sig fra bordet og gik hen til vasken for at vaske deres tallerkner og kopper op og stille dem tilbage i bunken på bordet, så de næste kunne forsyne sig af rene kopper og tallerkner. Nogen gik derefter, og nogen satte sig over i sofaen. Karen, Nivis mor satte sig over i sin gode stol ved sofaen og sad bare der og slappede af. Jeg blev en times tid, og jeg bemærkede, hvordan det virkede som om, at gæsterne var overladt til sig selv. Nivi gik ikke rundt og vartede folk op. Hun kom hen og tilbød the eller opfordrede folk til at tage mere mad, men hun påtog sig ikke den rolle at sørge for, at folk blev underholdt. Der blev heller ikke holdt samtaler i gang af hensyn til pinlig tavshed eller nye gæster, som ikke kendte nogen. Der var flere som sad alene og bare spiste, takkede for sig og gik igen. I starten, da jeg kom, stod Nivi og vaskede lidt op. Senere satte hun sig ned og snakkede lidt med en ældre dame, som hun kalder sin veninde. Da der begyndte at bliverimeligt mangefolk i huset, besluttedejeg mig for at gå, og det var der flere, der gjorde. Det virkede som om at folk gik, så der kunne blive plads til flere gæster. Jeg hilste farvel og gik. Kaffeselskaber som social kontrol Der er fleretingved kaffeselskaber, somerværd at dykke lidt ned i. Blandt andet er det interessant, at man bliver inviteret til at fejre en fødselsdag eller barnedåb o.l. med nogen mennesker, som man måske ikke kender så godt, eller som i Peters tilfælde, ikke kender overhovedet. Hvordan kan det være, at nogen gerne vil fejre, det jeg vil kalde vigtige overgange i folks liv, med fremmede? Det er muligt at disse overgangebliver opfattet anderledes end sådan, som man opfatter dem i Danmark f.eks. at det ikke hører til det private. I Danmark og i Norge ville man invitere den nærmeste omkreds til sit barns barnedåb, ville man ikke? Og dog man ville måske føle sig tvunget til at invitere en del af familien, som man måske aldrig ser, fordi det er norm i dette land. I Grønland erkaffeselskaberetvigtigt socialt foretagende. Det kommerfremved at kaffeselskaberernoget, alle taler om. Jeg skal til kaffeselskab og jeg var til kaffeselskaber noget, man hører ofte. Jeg har ikke deltaget i samtaler om kaffeselskab, hvor der er blevet diskuteret, hvem som kom og ikke kom f.eks. Men det er meget muligt, at kaffeselskaber er en måde hvorpå man måler, hvor populær man er. Hvor mange selskaber bliver man inviteret til, og hvor mange kommer til de selskaber, man selv holder. Det kan være en slags socialt barometer. Med det mener jeg, at hvis folk kommer til dine kaffeselskaber, og hvis du eventuelt også bliver inviteret til mange, så vil dit sociale barometer være højt. Du vil være populær, for at sige det på én mulig måde. Kathrine havde en oplevelse, hvor ingen dukkede op til hendes kaffeselskab. Jeg mødte Kathrine nogle dage efter, at vi havde aftalt, at vi skulle ud at løbe sammen, og hun spurgte mig, om jeg havde ventet på hende i mandags. Jeg fortalte hende, at ja, det havde jeg gjort. Hun forklarede mig, at hun havde været så træt i mandags, fordi hun havde gjort rent i huset hele lørdagen og bagt til hele familien, som skulle komme om søndagen, at hun ikke orkede at løbe mandag. Hun havde iøvrigt glemt at invitere mig, og det ville hun ellers have gjort. Dette var første version hun gav mig. Lidt senere på dagen fortalte hun mig videre, at den egentlige grund til, at hun ikke mødte mig var, at ingen var kommet til hendes kaffeselskab. Hun og hendes faster var gået sammen om en anklage imod en onkel, som havde begået seksuelt overgreb imod dem begge i fuldskab. Det meste af familien var gået imod dem og deres beslutning om at gå i retten, og blandt andet derfor var de ikke dukket op. Hun mente også, at de ikke ville se hende, fordi hun var begyndt at gå i et missionshus, men hun sagde, at i huset fik hun støtte, og det havde hun brug for. Kathrine fandt det vanskeligt at fortælle mig dette. Hun havdeellers mangegangeførsnakketmed migom følelser og tanker. Og hun havde fortalt mig, at hun havde det svært nogle gange, men dette var lidt anderledes, tror jeg. Det havde noget med andres opfattelse og accept af hende at gøre. Hvis ingen kommer til dit kaffeselskab betyder det noget. Og især når det er familien derikke kommer. At blive udstødt af familien er et hårdt slag. Kaffeselskaber siger noget om dit sociale ståsted i samfundet. Det er, som sagt tidligere, muligvis et socialt barometer på, hvorvellidt og socialt agtet man er. Og det kan måske bruges til social kontrol.

6 68 Susanne Madsen Meningen med kaffesamvær Der er forbundet en del regler for opførsel til kaffesamvær. Disse er med til at skabe sammenhold og orden i samfundet. Det kræves af dig, at du engagerer dig i samfundet og dine medmennesker. Det forventes, at du holder kaffeselskaber ved fødselsdage og andre højtider. Og det forventes af dig, at du kommer til de kaffeselskaber, som du bliver inviteret til. Det har en betydning, om der kommer nogen til det kaffeselskab, du holder. Og det har også en betydning, at du inviteres til at komme til kaffeselskaber.det ervigtigt, at mangekommer. Der bliver talt om kaffeselskaber, man har været til og skal til. Hvilket kan tyde på, at selskaberne er betydningsfulde og måske også, at de siger noget om det menneske, som fortæller. Det er ikke noget, jeg har set særlig meget af, hvilket ikke overrasker mig. Der er noget, der er vigtigere end at gøre andre opmærksom på din popularitet, og det er at være ydmyg. Man reklamerer ikke med sin succes. Normalt kommer der mange til kaffeselskaber. Man fejreren højtid og stemningen erhøjtidelig seti forhold til kaffebesøgene. Der eksisterer altid stor generøsitet med mad og drikke til alle gæster, og de inviterede er både venner, familie, bekendte og mindre kendte. Med hensyn til at fremmedebliverinviterettil kaffeselskaber, diskuterte jeg det med Anja. Og hun sagde: Det undrer mig lidt, at der nogen der stadigvæk forsker / undersøger fænomenet kaffemik, der hører til gamle tider og er sådan lidt kolonitid-agtigt, mange forskere har også opfattet grønlændernes måde at byde kaffe på, som noget... tja... fattigt/ydmygt/gæstfrihed eller hvordan man nu kan beskrive det... Men forholdende i dag er så anderledes, dengang var samfundet bare så lille og alle kendte hinanden og der var ikke noget i vejen med at invitere på kaffe, sådan holde åbent hus for alle. Sådan er det ikke i dag. De fleste vil bare gerne komme sammen med deres nærmeste familie og venner. Kaffe eller ej, kun samværet betyder noget. Det kan hun have ret i, fakta er at kaffesamværene har udviklet sig meget siden gamle dage og nogen karaktertræk har forandret sig meget og nogen har ikke, og ikke mindst har nogen forandret betydning eller mening. Kaffeselskaber kan være et barometer på din sociale status i samfundet. Man kan bruge det at vælge at komme eller vælge ikke at komme som et middel til at udtrykke accept. Selskaber har større betydning på nogen planer end besøg. Ved kaffebesøgene er det ikke så let at føre kontrol. Men for inviterede og den som inviterer er der en relation, som kræver ligevægt på et plan. Den inviterede kan lade være med at komme på kaffebesøg til et vist punkt, men hvis vedkommende aldrig dukker op, ender det med at han/hun måske ikke bliver inviteret mere. Dajeg havdeværet i Sisimiut enstund, havdejeg en del invitationer til kaffebesøg, som jeg ikke helt vidste, hvad jegskullegøreved. Jegfølte, at jegblevudfordret i, hvad mine forestillinger om kaffebesøg var, og hvilke regler der var for besøgene. Der hvor skoen trykkede, var min egen kulturelle opdragelse. Jeg er blevet oplært til, at bekendte og fremmede bliver man inviteret til at besøge. Og med en invitation mener jeg en konkret dag og et tidspunkt. Nære venner har jeg lært, kan jeg godt besøge spontant, men idet jeg for det meste har boet i storbyer, ved jeg, at jeg bliver nødt til at lave aftalermedfolk forat vide, at deerhjemmeoghartid. Her, derimod, var der tale om, at man blev inviteret til bare at kikke forbi, når man havde lyst, og det af folk, som man ikke kendte eller næsten ikke kendte. Jeg var ikke sikker på om jeg forstod reglerne for kaffebesøg. Og jeg stillede mig selv følgende spørgsmål: Var kaffebesøg et udgangspunkt for at blive kendt og var det at være kendt ikke en betingelse for at komme på kaffebesøg? Og var det at komme ubelejligtbare mine forestillinger? I eftertid har jeg tænkt meget over dette. Kaffebesøg er en måde at blive kendt med folk på. Man tilbyder den inviterede kaffe og måske et stykke kage elleren bolleeller lignende. Det erikkeetstortarbejde for værten at få besøg. Og især ikke når man fortæller den inviterede, at vedkommende bare kan komme forbi, når han/hun vil. Så kan gæsten ikke forvente nybagt kage f.eks. Kaffebesøg bliver en afslappet måde at invitere på. For den inviterede er den eneste forventning, at vedkommende kommer forbi på et eller andet tidspunkt. Stort set alle mine informanter har fortalt mig, at de kan lide at have besøg. Og at de kan lide at have folk i huset. Ole klagede over, at de ikke var så mange hjemme mere, fordi den ene søn var bortrejst, og det betød at sønnenskærestevarborteogallederesvenner. Huset var praktisk talt tomt. Og dette fortalte han mig den aften, vi varogbesøgteham, hvorhusetvarfuld af mennesker. Mange andre har sagt det samme. Det er dejligt, når der er liv omkring en. Ofte er der tale om familie som f.eks. det faktum, at næsten alle mine informanter bor sammen med flere generationer. Og her mener jeg forældre og voksne børn. Nogen bor sammen med 3 generationer. Men samværet gælder ikke bare for familie. Jeg oplevede mange gange at blive inviteret til at kommepåbesøg, ogmineinformantersnakkedeogså om besøg til og af venner eller bekendte. Min tese er, at det at komme ubelejligt har en grænse, som ligger meget lavt, hvis man skal sammenligne med Danmark og Norge. Det sociale liv foregår meget i hjemmene. Og det med at være ude i det offentlige rum hele dagen, for så at komme hjem til det hellige/private, hvor ingen kræver noget af dig, ikke er det samme i Grønland, som det kan være for nogen i Danmark og Norge. Jeg tror for det første, at besøg er noget, man prioriterer højt fremforandre syslerog desuden at afslapning ikke betyder at være alene, men at have liv omkring sig.

7 Kaffe og kage i Sisimiut 69 Kaffe og det gode liv Så hvad er det, kafferitualerne kan sige om det gode liv i Sisimiut? Ganske meget efter min mening. Men især kan kaffesamværene sige noget om, hvad der vurderes som meningsfuldt og værdifuldt i Sisimiut. Det er en værdi, at investere i andre. Der eksisterer måske ligefrem en social norm, der kræver, at man engagerer sig i samfundet og andre. Der er forskellige måder at vise dette engagement på, og et af dem er igennem kaffesamvær. Kaffesamværene giver folk en mulighed for at dyrkedeegenskaber, someragteti samfundet, blandt andet det at involveresig i andre. Men degiverogså mulighed for tilfredsstillelseaf socialebehov, nemligsamværmed andre. Igennemkaffesamværenekan relationeropståog bekræftes,samt statuskan stadfæstes. Kaffesamværene er en del af det skelet som danner den sociale relationelle basis i byen. Fokus i etnografisk litteratur har ofte været på køddistribution, når man skulle se på relationelle forhold i Grønland, men kaffesamvær er et lige så godt værktøj til at se på disse, og som desuden også, på en anden måde, inkluderer kvinners rolle i samfunnet. Det er meningsfuldt at være sammen med andre. Man bor gerne sammen med flere generationer, og familien er en vigtig del af ens hverdag. Det samme gælder for venner og bekendte, om end i lidt mindre grad. Man inviteres til at deltage i hinandens hverdag ved at, når man er på besøg, bliver man lukketindtil det liv, der er i huset, og man må selv tilpasse sig omgivelserne. Med lukket ind mener jeg, at man på en måde bliver lukket ind backstage, hvis vi skal tale i goffmansketermer. Jeg siger ikke, at det nødvendigvis er deres backstage, men at det kan føles sådan for en fremmedsom mig. Der eksisterer normer for opførsel både for vært og gæst, men samværet er uhøjtidelig og afslappende. Kaffesamvær er en del af det gode liv i Sisimiut, og kaffesamværet kan bruges til at forstå nogle af de normer, der eksisterer for samvær. Ved at se på kaffesamvær, har jeg lært meget om hvad der er vigtigt, når det kommer til netværksbygning. Og nogle af idealerne for et godt liv er at være engageret i andre omkring dig, at folk kommer og deler dine højtider med dig, og at du kan besøge og få besøg af venner, bekendte og familie.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Dansk-Kinesisk Parlør

Dansk-Kinesisk Parlør . Dansk-Kinesisk Parlør Shaola J. G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør Samfundslitteratur Shaola J.G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør 1. udgave 2001 Samfundslitteratur, 2001 Omslag: Torben Lundsted Sats: Forfatteren

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Helenenyt. Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650

Helenenyt. Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650 nr 9 - september 2013 Helenenyt Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650 Ansvarshavende: Maj Greifenstein tlf: 29347195 eller 39105651 email:

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Sagen handler om, hvorvidt sagsøger har søgsmålsret i medfør af børnelovens 6.

Sagen handler om, hvorvidt sagsøger har søgsmålsret i medfør af børnelovens 6. DOM Afsagt den 30. maj 2013 i sag nr. BS 90B-3977/2012: A mod B Sagens baggrund og parternes påstande Sagen handler om, hvorvidt sagsøger har søgsmålsret i medfør af børnelovens 6. Sagsøgeren As påstand

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet MIne spisevaner opgavekort Mine udfordringer er Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen 1 Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig Jeg spiser foran fjernsynet 2 3 MIne spisevaner Jeg taber

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Norge Navn: Lone Kristensen Rejsekammerat: Katrine Winkler Sørensen Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: VIA University Collage, Sygeplejerskeuddannelsen Viborg Værts-institution/Universitet:

Læs mere

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte.

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. 2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. En dreng skulle fejre sin 7 års fødselsdag. Han gik i 0 kl. og det var første gang han skulle ha sine klassekammerater med hjem.

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

H E L E E Nr. 6 juli 2015

H E L E E Nr. 6 juli 2015 HELE E Nr. 6 juli 2015 HELENENYT Nr. 6 (juli årgang 26) Bostedet Helenes Minde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Ansvarshavende: Maj Greifenstein Tlf: 29347195 Eller 39105651 mgr@ok-fonden.dk Layout &

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden.

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden. Interview med Agni I = Interviewer A = Agni I: Ok ja, så hvis du vil starte med at fortælle lidt om dig selv, hvor gammel du er og sådan... A: Ja, men jeg er lige blevet færdig som pædagog, her i januar,

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Bilag nr. 4 Transskribering af interview 3. Van

Bilag nr. 4 Transskribering af interview 3. Van Bilag nr. 4 Transskribering af interview 3. Van Van virker fra starten ret nervøs. Hun sidder fremadlænet med foldede hænder, mens hun nervøst kigger på skiftevis interviewer og informant. Før optageren

Læs mere

Helle Helle: Afløb (2000)

Helle Helle: Afløb (2000) Helle Helle: Afløb (2000) 5. 10. 15. 20. 25. 30. Min bror er i dårligt humør. Han ligger på knæ på mit badeværelse og renser afløbet i brusekabinen med en lang metalgenstand. Det har været stoppet nogle

Læs mere

Datid. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Sune går i skole i morges. Sune gik i skole i morges.

Datid. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Sune går i skole i morges. Sune gik i skole i morges. Datid rejser www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 Sune går i skole i morges. Sune gik i skole i morges. John læser på DTU, da han var yngre.

Læs mere

Det har gjort mig til den jeg er...

Det har gjort mig til den jeg er... . Da jeg var 3 år, flyttede vi til Thurø. I København havde vi ikke haft fjernsyn. Så det, at vi fik et lille et, var en MEGET stor ting. De første par dage på Rolf Krakes Vej brugte jeg foran fjernsynet.

Læs mere

Bilag 1: Interview med Søren

Bilag 1: Interview med Søren 1 0 1 0 1 Bilag 1: Interview med Søren Søren, år. Søren er en dreng på år, som har boet på Birkedalen i to og et halv år. Søren oplevede, ligesom sin lillebror, at være i klemme mellem forældrene efter

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Arbejdsmarkedsøvelser til 'Videre mod dansk'

Arbejdsmarkedsøvelser til 'Videre mod dansk' Arbejdsmarkedsøvelser til September 2014 Side 1 Invitationer, gæster og fester, s. 5-12 Invitation til Julefrokost Så er det tid til den årlige julefrokost. Denne gang foregår festen i vores lokaler på

Læs mere

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste Net-opgaver: Facitliste Kapitel 1: Arbejde og uddannelse Ordforråd: Job og jobfunktioner Grammatik: Inversion Grammatik: Datid Grammatik: Possessive pronominer Udtale: R Billedserie: Josefs arbejde Kapitel

Læs mere

5 dages luksus vinterferie til Grønland: Ilulissat Hundeslæde, nordlys, isbjerge og bygdebesøg

5 dages luksus vinterferie til Grønland: Ilulissat Hundeslæde, nordlys, isbjerge og bygdebesøg 5 dages luksus vinterferie til Grønland: Ilulissat Hundeslæde, nordlys, isbjerge og bygdebesøg Isbjerge, nordlys, bygdebesøg og hundeslæde Det er sammen med meget andet, hvad der kan opleves på turen.

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

1.p skriver rejsedagbog fra Nantes.

1.p skriver rejsedagbog fra Nantes. 1.p skriver rejsedagbog fra Nantes. Rejsedagbog lørdag d. 26. marts Vi mødtes i Kastrup lufthavn kl. 6:00. Spændingsfyldte fløj vi mod Paris Charles de Gaulle kl. 8:20. I lufthavnen spiste vi frokost og

Læs mere

Centrets bedste Nyhedsavis

Centrets bedste Nyhedsavis Centrets bedste Nyhedsavis - At gå på CSV SydØstfyn. (Side 3) - Elever på Nytårsforsæt. (Side 10) - Den SJOVE side. (Bagsiden) Velkommen til skolens bedste nyhedsavis. For første gang i nyere tid har skolen

Læs mere

JEG TÆNKTE: Hvis han siger 'flinker fyr' eller 'grimmer en' en gang til, så rejser jeg mig og går. Eller skriger. Jeg giver mig til at skrige, og

JEG TÆNKTE: Hvis han siger 'flinker fyr' eller 'grimmer en' en gang til, så rejser jeg mig og går. Eller skriger. Jeg giver mig til at skrige, og JEG TÆNKTE: Hvis han siger 'flinker fyr' eller 'grimmer en' en gang til, så rejser jeg mig og går. Eller skriger. Jeg giver mig til at skrige, og hvad mon han så vil sige? Han skal nok finde på noget fjollet.

Læs mere

Julen 2014. Kære alle sammen.

Julen 2014. Kære alle sammen. Julen 2014 Kære alle sammen. I skrivende stund er det 1. søndag i advent. Her dufter af julens første omgang nybagte småkager, og nisserne er kommet ned fra loftet og giver en dejlig hygge i stearinlysenes

Læs mere

Jeg blev meget, meget stille

Jeg blev meget, meget stille Artikel, Sophia og Phillip, Familier med kræftramte børn, familieportræt, søskendevinkel Rettet Jeg blev meget, meget stille Søskende til børn der har fået kræft kan ende med at gøre sig selv usynlige.

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Præsentation: Upernavik

Præsentation: Upernavik Præsentation: Upernavik Lavet af: 5 klasse Prinsesse Margrethe Skolen April 2012 Klasselæreren: Eunike Kr. Thorleifsen Oversat til dansk: Ane Marie Poulsen Upernavik Upernavik blev grundlagt i 1771. Der

Læs mere

Min Fars Elsker. [2. draft]

Min Fars Elsker. [2. draft] 1. SCENE INT.-MORGEN-KØKKEN Min Fars Elsker [2. draft] (15) går rundt i køkkenet, og stiller morgenmad på køkkenbordet. Hun har lavet kaffe. (45) træder ind i køkkenet, fuldt påklædt i jakkesæt og med

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier www.madkonceptet.dk Frokostordning Catering Om os vores værdier Kontakt os Frokostordning Få en oplevelse hver dag kl. 12

Læs mere

Fra privilegeret til pligtskyldig

Fra privilegeret til pligtskyldig Fra privilegeret til pligtskyldig Afslutningstale juni 2014 Kære elever! Tænk engang! Kan I forestille jer SKALs uden jer? Kan I overhovedet forestille jer andre end jer selv på etagerne og i spisesalen?

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en Grønland Solopgang Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en praktik i udlandet. Jeg kunne ikke helt finde ud af om det skulle være USA eller Grønland,

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Butikken hvor du kan leje et andet liv

Butikken hvor du kan leje et andet liv Butikken hvor du kan leje et andet liv I meget gamle dage ovre i London var der en lille butik i en kælder. London var langt,langt væk. Butikken lå i en sidegade, så der var mørkt og dystert i gaden. Den

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG

Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG 1 Materiale til forældreinddragelse: Se med forældrenes øjne Vil I gerne vide, hvad forældrene mener om deres barns dagtilbud? Vil I gerne høre om, de har

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed Kapitel 6 Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed 1 5 Hvordan har du det med tøj? Voxpop Jamilla Altså, jeg bliver selvfølgelig glad, når jeg arver tøj, og når jeg får noget. Det er rigtig dejligt Og

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Analyseresultater Graviditetsbesøg

Analyseresultater Graviditetsbesøg Analyseresultater Graviditetsbesøg Hovedkonklusion I analysearbejdet er der fokuseret på graviditetsbesøg som forældreforberedende generel indsats i forhold til primært jordemorens tilbud til vordende

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen. OPGAVER TIL Tre venner NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen. LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.

Læs mere

Monica Post 2.A. Udveksling med Ellowes Hall Sports College November 2012

Monica Post 2.A. Udveksling med Ellowes Hall Sports College November 2012 Udveksling med Ellowes Hall Sports College November 2012 Annas og min rejse begyndte på Odense Banegård d. 17. november kl. 8. Selv om det var tidligt, var humøret højt, da vi satte kursen mod Kastrup

Læs mere

Tak, hr Nielsen. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. Svar på spørgsmålene: 1. Hvem er hr Nielsen?

Tak, hr Nielsen. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. Svar på spørgsmålene: 1. Hvem er hr Nielsen? Opgaver til Tak, hr Nielsen Navn: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. 1. Hvem er hr Nielsen? 2. Hvorfor tror du, at der lugter grimt? OPGAVE 2 Instruktion: Skriv

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

De to bedragere. Opgave 1

De to bedragere. Opgave 1 Opgave 1 Formål: At gøre kursisterne bekendt med temaet bedrag. Omhyggelig global læsning. ca. 30 minutter. Organisering: Kursisterne læser hver for sig teksten om de to bedragere. Derefter snakker de

Læs mere

En aften i foråret 2007 sad Iben hjemme i sin sofa i lejligheden i København med en tung dyne af tristhed over sig. Det var som om, der slet ikke var

En aften i foråret 2007 sad Iben hjemme i sin sofa i lejligheden i København med en tung dyne af tristhed over sig. Det var som om, der slet ikke var Mor i krise Store kriser i privatlivet og på arbejdet var mere, end Iben kunne magte, så da hendes 16-årige søn blev smidt ud af skolen efter at have røget hash, gik hendes verden i spåner. Men efter hjælp

Læs mere

MiniThai - En rejse tilbage

MiniThai - En rejse tilbage MiniThai - En rejse tilbage Juli August 2012 Rejseberetningen herunder er skrevet af Kevin, der er 10 år gammel. I 2004 blev Kevin adopteret af sine danske forældre Helle og Peter. De hentede ham på børnehjemmet

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Det sidste der er sket er at hun siger hun tager antabus indtil efter deres sommerferie og så vil hun gå i behandling. (det gør hun ikke)

Det sidste der er sket er at hun siger hun tager antabus indtil efter deres sommerferie og så vil hun gå i behandling. (det gør hun ikke) Charlotte: Jeg er en kvinde på 31 år, jeg vil fortælle om mit liv i en misbrugsfamilie. Jeg er vokset op i en kernefamilie med far, mor og storesøster. Vi har i altid boet i en villa med vovse og bil.

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1:

Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1: Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1: Beskrivelse: Intern konflikt i patruljen. Simple og klare udsagn som skal placeres på konflikttrappen. Slutter med påvirkning af konflikten udefra hvor TL er et

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Susanne Lunaus 25 års jubilæum

Susanne Lunaus 25 års jubilæum Susanne Lunaus 25 års jubilæum flotte kager, frisk frugt og skøn kølig hyldebærsaft. Den 1. september 2014 skinnede solen fra en næsten skyfri himmel efter at weekenden havde budt på voldsomt skybrud i

Læs mere

Lejrskole tur. Derefter kørte vi til Gottrop slot som ligger i Tyskalnd.

Lejrskole tur. Derefter kørte vi til Gottrop slot som ligger i Tyskalnd. Lejrskole tur. D 10-5-10 skulle vi til Tyskland med skolen i 3 dage. Vi kørte fra Rindum kjærgaard ca. kl. 8:15. Vi kørte ned mod Tyskland, men før vi kørte ind i Tyskland, skulle vi lige ind i Møgeltønder

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31. Søndag den 5. december

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31. Søndag den 5. december Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31 Søndag den 5. december Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 32 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 33 Vi standsede for at tage os

Læs mere

Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland.

Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland. Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland. Christina Bang Email: bang.c85@gmail.com Tlf. +45 20 65 98 26 Hold ERG108. Ergoterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt

Læs mere

Research exchange Lissabon juli 2014

Research exchange Lissabon juli 2014 Research exchange Lissabon juli 2014 Placering: Maria Mota Lab, Malaria Unit, Instituto de Medicina Molecular, Universidade de Lisboa, Lissabon, Portugal Ansøgningsprocessen: Jeg var så heldig at få min

Læs mere

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år ID: Dette spørgeskema indeholder en række personlige spørgsmål om private forhold, som mange mennesker helst vil holde for sig selv. Når du er færdig med at besvare spørgsmålene, lægger du skemaet i en

Læs mere

Så fortæller her hvordan situationen er under betingelse af hvis-sætningen.

Så fortæller her hvordan situationen er under betingelse af hvis-sætningen. Så Betydningen af så afhænger af ordenes rækkefølge: Ledsætninger: / / / / / / / / / 1) Tarzan låste døren, så jeg ikke kunne komme ind. Luk døren, så det ikke trækker s a v Så fortæller her hvad planen

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere