KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200"

Transkript

1 2009 KRÆFTPROFIL Tyktarmskræft

2 Kræftprofil: Tyktarmskræft Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S Postboks København S URL: Emneord: Kræft; Cancer; Colon; Cancerregisteret; Dødsårsagsregisteret; Landspatientregisteret; Incidens; Prævalens; Dødelighed; Kemoterapi; Operation; Regioner Signaturforklaring:. Tal kan efter sagens natur ikke forekomme - Nul Kategori: Faglig rådgivning Sprog: Dansk Version: 1,0 Format: pdf Elektronisk ISBN: Sundhedsstyrelsen, publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Udgivet af Sundhedsstyrelsen, november 2009

3 Resumé 3. hyppigste kræftform i Danmark i 2007 blandt både mænd og kvinder Ingen nationale screeningstilbud Incidensen af tyktarmskræft er uændret blandt både mænd og kvinder Prævalensstigning på ca. 20 og 13 pct. blandt hhv. mænd og kvinder Fald i dødeligheden på ca. 11 og 20 pct. blandt hhv. mænd og kvinder Signifikant stigning i den relative 1-års overlevelse Behandling af tyktarmskræft Tyktarmskræft er den 3. hyppigste kræftform i Danmark blandt både mænd og kvinder i Med nye tilfælde blandt mænd og nye tilfælde blandt kvinder i 2007 udgjorde tyktarmskræft hhv. ca. 8 pct. og 9 pct. af det samlede antal nye tilfælde af kræft i Danmark blandt mænd og kvinder. I forhold til dødelighed var tyktarmskræft i 2007 den 3. hyppigste kræftdødsårsag blandt både mænd og kvinder. Således døde i alt personer i 2007 af tyktarmskræft svarende til ca. 9 pct. af den samlede kræftdødelighed i Danmark og ca. 2 pct. af den generelle dødelighed. Ved analyse af afføringsprøver for blod er det muligt at identificere borgere med øget risiko for tyk- og endetarmskræft. Efterfølgende koloskopi kan diagnosticere tyk- og endetarmskræft. Der har som forsøg været tilbudt screening for tyk- og endetarmskræft til personer mellem år i form af pilotprojekter i to amter fra 2005 til Der er på nuværende tidspunkt ikke truffet beslutning om indførelsen af et nationalt tilbud om screening for tyk- og endetarmkræft. Antallet af nye tilfælde af tyktarmskræft i hele landet har i perioden 2000 til 2007 været relativt stabilt blandt både mænd og kvinder. Sammenholdes antallet af nye tilfælde blandt mænd i 2000 med antallet i 2007, er det steget svagt fra 48,2 til 50,8 pr mænd og blandt kvinder fra 39,8 til 43,0 pr kvinder, svarende til ændringer på hhv. ca. 6 og 8 pct. Prævalensen af tyktarmskræftpatienter har i samme periode været stigende for begge køn. Således er prævalensen af tyktarmskræftpatienter steget fra 237,9 til 286,0 pr mænd og fra 236,1 til 265,6 pr kvinder, hvilket svarer til stigninger på hhv. ca. 20 og 13 pct. Stigningerne i prævalensen kan tilskrives en svagt faldende dødelighed blandt mænd og en faldende dødelighed blandt kvinder. Således er dødeligheden faldet fra 30,4 til 27,0 pr mænd og fra 26,1 til 21,0 pr kvinder, hvilket svarer til et fald på ca. 11 og 20 pct. For den sygehusbaserede relative 1-års overlevelse er tendensen for både mænd og kvinder en stigende overlevelse i perioden 1996 til 2007 og samlet for begge køn signifikant stigende fra 1996 til Den stigende relativ 1-års overlevelse blandt både mænd og kvinder bidrager til den stigende prævalens. Tyktarmskræftpatienter tilbydes primært operation. Ved mere fremskreden sygdom med spredning til lymfeknuderne og til patienter, der ikke er radikalt opereret, tilbydes adjuverende kemoterapi postoperativt. Det årlige antal opererede tyktarmskræftpatienter pr er i perioden 2000 til 2007 uændret for både mænd og kvinder. Antallet af kemoterapibehandlede mænd og kvinder pr er steget markant med hhv. ca. 37 og 36 pct. i perioden 2003 til

4 Udvikling i centrale indikatorer National udvikling i centrale indikatorer for tyktarmskræft, aldersstandardiseret til DK-2000, Incidens antal nye tilfælde (rate pr mænd/kvinder) Prævalens antal personer i live efter diagnosen tyktarmskræft (pr mænd/kvinder) Antal opererede personer (rate pr mænd/ kvinder) 1 Antal kemoterapibehandlede (BWHA) personer (rate pr mænd/ kvinder) 1,3 Antal behandlede personer (rate pr mænd/ kvinder) 1 Relativ sygehusbaseret 1-års overlevelse (%) Dødelighed (rate pr mænd/ kvinder) 2 Mænd 48,2 52,1 49,5 50,5 51,6 50,8 54,1 50,8 Kvinder 39,8 41,2 41,1 39,5 42,2 44,0 43,4 43,0 Mænd 237,9 247,0 250,7 256,0 264,0 270,2 278,7 286,0 Kvinder 236,1 239,4 241,6 244,4 251,0 256,7 260,8 265,6 Mænd 33,6 37,5 35,6 36,5 37,3 37,3 39,8 35,7 Kvinder 30,3 31,1 30,7 30,1 31,0 32,5 33,6 30,6 Mænd... 21,8 25,5 28,2 31,9 34,5 Kvinder... 17,6 19,3 23,9 26,8 27,6 Mænd 89,3 95,4 97,3 99,7 102,5 104,4 112,7 111,5 Kvinder 77,2 77,3 81,7 80,2 79,9 82,6 89,5 90,0 Mænd Kvinder Mænd 30,4 30,7 31,2 30,1 29,4 29,5 30,8 27,0 Kvinder 26,1 23,9 23,4 23,1 22,1 24,4 23,7 21, , 2007, foreløbige tal , foreløbige tal 3 Grundet ændringer i registreringspraksis pr. 1. januar 2002 og 2003 er kun data for perioden medtaget i tabellen. Kilder: Landspatientregisteret, Cancerregisteret og Dødsårsagsregisteret 4

5 Antal nye tilfælde af tyktarmskræft og andre kræftformer pr mænd, aldersstandardiseret til DK-2000, hele landet, Rate pr mænd Tyktarmskræft Endetarmskræft Lungekræft Prostatakræft Kilde: Cancerregisteret Dødelighed af tyktarmskræft og andre kræftformer pr mænd, aldersstandardiseret til DK-2000, hele landet, * Rate pr mænd Tyktarmskræft Endetarmskræft Lungekræft Prostatakræft Kilde: Dødsårsagsregisteret *2007, foreløbige tal 5

6 Antal nye tilfælde af tyktarmskræft og andre kræftformer pr kvinder, aldersstandardiseret til DK-2000, hele landet, Rate pr kvinder Tyktarmskræft Brystkræft Endetarmskræft Livmoderhalskræft Livmoderkræft Lungekræft Æggestokkræft Kilde: Cancerregisteret Dødelighed af tyktarmskræft og andre kræftformer pr kvinder, aldersstandardiseret til DK-2000, hele landet, * Rate pr kvinder Tyktarmskræft Brystkræft Endetarmskræft Livmoderhalskræft Livmoderkræft Lungekræft Æggestokkræft Kilde: Dødsårsagsregisteret *2007, foreløbige tal 6

7 Indholdsfortegnelse Figur- og tabeloversigt...8 Introduktion...11 Incidens antal nye tilfælde...14 Prævalens forekomst...18 Antal kemoterapibehandlede personer...25 Antal behandlede personer...29 Relativ overlevelse...32 Dødelighed...35 Metode...39 Referencer...43 Bilag: Tabelværk til Kræftprofil: Tyktarmskræft (30 sider). Forefindes i selvstændigt link på Sundhedsstyrelsens hjemmeside sst.dk under udgivelser. 7

8 Figur- og tabeloversigt Figurer Figur 1 Antal nye tilfælde af tyktarmskræft, absolutte tal, fordelt på 5-års aldersgrupper og køn, Figur 2 Antal nye tilfælde af tyktarmskræft pr mænd, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, Figur 3 Antal nye tilfælde af tyktarmskræft pr kvinder, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, Figur 4 Prævalensen af tyktarmskræftpatienter pr mænd, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, Figur 5 Prævalensen af tyktarmskræftpatienter pr kvinder, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, Figur 6 Antal opererede mænd med tyktarmskræft pr mænd, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, *...21 Figur 7 Antal opererede kvinder med tyktarmskræft pr kvinder, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, *...22 Figur 8 Udvikling i antal nye tilfælde af tyktarmskræft og antal opererede personer med tyktarmskræft, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på køn, hele landet, *...23 Figur 9 Antal mænd behandlet med cytostatika (BWHA) for tyktarmskræft, pr mænd, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, *...26 Figur 10 Antal kvinder behandlet med cytostatika (BWHA) for tyktarmskræft, pr kvinder, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, *

9 Figur 11 Antal mænd behandlet for tyktarmskræft pr mænd, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, *...29 Figur 12 Antal kvinder behandlet for tyktarmskræft pr kvinder, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, *...30 Figur 13 Relativ overlevelse (1, 3, 5 og 10 år) i procent for personer med tyktarmskræft opdelt på diagnoseår og køn, hele landet, Figur 14 Relativ 1-års overlevelse i procent for mænd med tyktarmskræft opdelt på diagnoseår, fordelt på bopælsregioner, Figur 15 Relativ 1-års overlevelse i procent for kvinder med tyktarmskræft opdelt på diagnoseår, fordelt på bopælsregioner, Figur 16 Antal personer døde af tyktarmskræft, absolutte tal, fordelt på 5-års aldersgrupper og køn, 2007*...35 Figur 17 Dødelighed af tyktarmskræft pr mænd, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, *...36 Figur 18 Dødelighed af tyktarmskræft pr kvinder, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, *...37 Figur 19 Antal nye tilfælde af tyktarmskræft og dødelighed af tyktarmskræft pr personer, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på køn, hele landet, *...38 Tabeller Tabel 1 Antal nye tilfælde af tyktarmskræft, fordelt på bopælsregioner og køn, absolutte tal, Tabel 2 Prævalensen af tyktarmskræftpatienter, fordelt på bopælsregioner og køn, absolutte tal,

10 Tabel 3 Antal opererede mænd og kvinder med tyktarmskræft, fordelt på sygehus regioner og køn, absolutte tal, *...24 Tabel 4 Antal personer behandlet med forskellige typer medicinsk behandling for tyktarmskræft, hele landet, absolutte tal, *...26 Tabel 5 Antal personer behandlet med cytostatika (BWHA) for tyktarmskræft, fordelt på sygehusregioner og køn, absolutte tal, *...28 Tabel 6 Antal behandlede personer med tyktarmskræft, fordelt på sygehusregioner og køn, absolutte tal, *...31 Tabel 7 Antal personer døde af tyktarmskræft, fordelt på bopælsregioner og køn, absolutte tal, *

11 Introduktion Formålet med publikationen Målgruppe Indikatorer I denne publikation samles eksisterende registeroplysninger om tyktarmskræft fra Sundhedsstyrelsens cancerregister, landspatientregister og dødsårsagsregister i én publikation. Formålet er at skabe et samlet overblik over Sundhedsstyrelsens statistik for tyktarmskræft på tværs af registre. Også fra den kliniske kvalitetsdatabase Dansk Kolorektal Cancer Database (1), udgives publikationer, som bidrager til det samlede billede af forekomst, behandlingsaktivitet, kvalitet, overlevelse og dødelighed af tyktarmskræft i Danmark. Kræftprofilen er et supplement til den eksisterende dokumentation på kræftområdet (1-6). Kræftprofilen henvender sig til det politisk-administrative niveau, sundhedsfagligt personale samt interesserede borgere. I publikationen præsenteres følgende indikatorer: Incidens antal nye tilfælde Prævalens forekomst Antal opererede personer Antal kemoterapibehandlede personer Antal behandlede personer Relativ overlevelse, 1 år Dødelighed antal personer døde af tyktarmskræft Bopælsregioner Udtrækskriterier Indikatorerne er opgjort på bopælsregioner, altså efter hvilken region patienterne er bosat i jf. cpr.-registeret, og ikke hvilken region, de er behandlet i. Dette betyder, at tallene ikke kan benyttes til at drage konklusioner om behandlingskvaliteten i de enkelte regioner eller på specifikke sygehuse. I det omfang de tre registre har givet mulighed for det, er data til de enkelte indikatorer udtrukket for perioden Det har dog for en række indikatorer ikke været muligt at få tal, der dækker hele perioden, hvorfor dataperioderne varierer gennem publikationen. Data fra de tre registre er udtrukket på diagnosekoderne C18-19 (kræft i tyktarm og kræft i overgangen mellem tyktarm og endetarm). I Landspatientregisteret er data udtrukket efter aktions- og bidiagnose. For indikatorer omhandlende operationer, er der opgjort efter operationskoderne KJFB20-97, KJFH inkl. underordnede koder og for medicinsk behandling BWHA (for detaljer se metodeafsnit). Aldersstandardisering og befolkningsperspektiv For at kunne sammenligne over tid og geografiske områder er alle indikatorer i publikationen aldersstandardiserede. Herved korrigeres der for forskelle og ændringer i befolkningens alderssammensætning i de enkelte regioner over tid. Det betyder, at tallene i publikationen angives som standardiserede rater pr personer, med undtagelse af prævalens, da dette er et punktmål. Aldersstandardisering er foretaget i forhold til den danske befolkningssammensætning pr. 1. juli 2000 (DK-2000). 11

12 Denne måde at opgøre data på betyder, at fx antallet af opererede personer er sat i forhold til den samlede danske befolkning og ikke kun i forhold til populationen af tyktarmskræftpatienter. Dette metodemæssige valg er truffet ud fra ønsket om at give et generelt epidemiologisk perspektiv på udviklingen inden for tyktarmskræft. Samme principper for opgørelse af data benyttes fx i NORDCAN (7) samt i øvrige publikationer fra Sundhedsstyrelsen (2-6). Forbehold Tolkning og analysemuligheder af data er påvirket af en række forhold, som alle kan have betydning for de konklusioner, der drages i denne publikation. Det omhandler bl.a. screening, lokale oplysningskampagner og tiltag, medieomtale, ekstra bevillinger, pukler opstået på baggrund af fx ferieperioder og strejker samt forskelle i risikofaktorer i regionerne og over tid. Disse forhold kan alle være forklarende årsager til, hvorfor data fremstår, som de gør. Det er desuden ikke muligt at tage højde for eventuelle forskelle i registreringspraksis inden for og mellem de enkelte regioner. Patientpopulationerne i de enkelte regioner er relativt små. Det betyder, at stigning eller fald i antallet af patienter på kun få individer kan ændre billedet af den enkelte indikator markant. Regionsopgørelserne er dermed præget af en betydelig statistisk usikkerhed, hvorfor det ikke i alle tilfælde meningsfuldt kan konkluderes, om regionerne adskiller sig fra hinanden. Endelig er det vigtigt at gøre opmærksom på, at de tre registre ikke indeholder informationer om patienternes generelle helbredstilstand eller livsstil i øvrigt, hvilket er forhold, der kan variere mellem regionerne og have indflydelse på tallene. Kræftbehandlingen i Danmark er under konstant udvikling og forbedring, ligesom mulighederne for at følge udviklingen via centrale registre hele tiden forbedres. På samme måde er kræftprofilerne under fortsat udvikling. Principper for afgrænsninger, indikatordefinitioner og profilernes anvendelse, diskussioner af datakvalitet og eventuelle forskelle i registreringspraksis i de enkelte regioner er således under fortsat analyse og drøftelse. Læsevejledning Publikationen er bygget op således, at hver indikator præsenteres i et selvstændigt afsnit. Data er opgjort helårligt og præsenteres som grafer. Alle indikatorer er opgjort for hele landet og bopælsregioner, samt opdelt på køn. For udvalgte indikatorer præsenteres i tabelformat ligeledes data opgjort i absolutte tal opdelt på bopæls- eller sygehusregion. I teksten kommenteres tendenser og variationer på landsplan og regionsniveau. Endvidere præsenteres mulige årsagsforklaringer eksempelvis ved sammenstillinger mellem indikatorer. 12

13 Tabelværk Som supplement til publikationen er der udarbejdet et tabelværk indeholdende data, der ligger til grund for de figurer, der præsenteres i publikationen. Tabelværket er tilgængeligt på Sundhedsstyrelsens hjemmeside www. sst.dk under udgivelser. I tabelværket præsenteres data opgjort på både bopæls- og sygehusregion. Endvidere præsenteres følgende supplerede indikatorer: Antal operationer Antal kemoterapibehandlinger Relativ overlevelse 3, 5 og 10 år Observeret overlevelse 1, 3, 5 og 10 år 13

14 Incidens antal nye tilfælde Definition af incidens 3. hyppigste kræftform blandt både mænd og kvinder i Danmark i 2007 Årsager til og screening for tyktarmskræft Incidens angiver antallet af nye tilfælde af tyktarmskræft pr. år opgjort pr personer. Tallene er baseret på Cancerregisteret og er opgjort på helår og bopælsregion samt aldersstandardiseret i forhold til den danske befolkning pr. 1. juli 2000 (DK-2000). Antallet af nye tilfælde præsenteres ligeledes i absolutte tal fordelt på bopælsregioner. Tyktarmskræft er den 3. hyppigste kræftform i Danmark blandt både mænd og kvinder. I 2007 blev der registreret nye tilfælde af tyktarmskræft blandt mænd, hvilket svarer til ca. 8 pct. af det samlede antal nye tilfælde af kræft i Danmark blandt mænd. Blandt kvinder blev der i 2007 registreret nye tilfælde af tyktarmskræft, hvilket svarer til ca. 9 pct. af det samlede antal nye tilfælde af kræft i Danmark blandt kvinder. I 2007 døde i alt personer af tyktarmskræft. Årsagerne til tyktarmskræft er ikke kendt, men arvelige forhold, overvægt, alkohol og kroniske tarmlidelser har vist sig at have betydning for risikoen for at udvikle sygdommen. De hyppigste symptomer på endetarmskræft er blod i afføringen og ændrede afføringsvaner. Ved hjælp af analyse af afføringsprøver er det muligt at screene patienter for tyk- og endetarmskræft med henblik på at identificere forstadier til og tidlige stadier af tyk- og endetarmskræft. Der har som forsøg været tilbudt screening for tyk- og endetarmskræft til personer mellem år i form af pilotprojekter i en to-årig periode. På baggrund af projekterne samt øvrige litteratur på området er der udarbejdet en medicinsk teknologivurdering (MTV)(8). Rapporten viser bl.a, at man ved indførsel af screening for tyk- og endetarmskræft vil øge antallet af vundne leveår med 4,2 år i gennemsnit. Der er på nuværende tidspunkt ikke truffet beslutning om indførelsen af et nationalt tilbud om screening for tyk- og endetarmkræft. Flest nye tilfælde blandt mænd i aldersgruppen år og blandt kvinder i aldersgruppen år i 2007 Figur 1 viser antallet af nye tilfælde af tyktarmskræft i 2007 fordelt på 5-års aldersgrupper blandt mænd og kvinder. Af figuren fremgår det, at tyktarmskræft forekommer næsten lige hyppigt blandt mænd og kvinder. De fleste nye tilfælde forekom i 2007 blandt mænd i aldersgruppen år og blandt kvinder i aldersgruppen år. Sygdommen er relativ sjælden før 50-årsalderen. 14

15 Figur 1 Antal nye tilfælde af tyktarmskræft, absolutte tal, fordelt på 5-års aldersgrupper og køn, Antal Mænd Kvinder Kilde: Cancerregisteret MÆND Ingen ændring i antallet af nye tilfælde af tyktarmskræft blandt mænd i hele landet fra 2000 til 2007 Figur 2 viser udviklingen i antallet af nye tilfælde af tyktarmskræft pr mænd, fordelt på bopælsregioner fra 2000 til Af figur 2 fremgår det, at antallet af nye tilfælde af tyktarmskræft blandt mænd i hele landet er relativt konstant. Fra 2000 til 2007 er antallet af nye tilfælde af tyktarmskræft steget svagt fra 48,2 til 50,8 pr mænd, hvilket svarer til en ændring på ca. 6 pct. I absolutte tal er antallet af nye tilfælde steget fra i 2000 til i 2007, jf. tabel 1. Den regionale udvikling i antallet af nye tilfælde af tyktarmskræft er præget af variationer mellem årene, og der kan ikke tales om en generel udviklingstendens for hver af de fem regioner i perioden 2000 til Generelt adskiller antallet af nye tilfælde af tyktarmskræft pr mænd i de enkelte regioner sig ikke betydeligt fra hinanden, og det kan ikke konkluderes, at én region har færre eller flere nye tilfælde af tyktarmskræft sammenlignet med de øvrige regioner fra 2000 til Figur 2 Antal nye tilfælde af tyktarmskræft pr mænd, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, Rate pr mænd Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Hele landet Kilde: Cancerregisteret 15

16 KVINDER Ingen ændring i antallet af nye tilfælde af tyktarmskræft blandt kvinder i hele landet fra 2000 til 2007 Figur 3 viser udviklingen i antallet af nye tilfælde af tyktarmskræft pr kvinder, fordelt på bopælsregioner fra 2000 til Af figur 3 fremgår det, at antallet af nye tilfælde af tyktarmskræft blandt kvinder i hele landet er relativt stabilt. Fra 2000 til 2007 er antallet af nye tilfælde af tyktarmskræft steget svagt fra 39,8 til 43,0 pr kvinder, hvilket svarer til en ændring på ca. 8 pct. I absolutte tal er antallet af nye tilfælde steget fra i 2000 til i 2007, jf. tabel 1. Den regionale udvikling i antallet af nye tilfælde af tyktarmskræft er præget af variationer mellem årene, og der kan ikke tales om en generel udviklingstendens for hver af de fem regioner i perioden 2000 til Generelt adskiller antallet af nye tilfælde af tyktarmskræft pr kvinder i de enkelte regioner sig ikke betydeligt fra hinanden, og det kan ikke konkluderes, at én region har færre eller flere nye tilfælde af tyktarmskræft sammenlignet med de øvrige regioner fra 2000 til Figur 3 Antal nye tilfælde af tyktarmskræft pr kvinder, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, Rate pr kvinder Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Hele landet Kilde: Cancerregisteret 16

17 I tabel 1 præsenteres i absolutte tal antallet af nye tilfælde af tyktarmskræft blandt mænd og kvinder, fordelt på bopælsregioner fra 2000 til Tabel 1 Antal nye tilfælde af tyktarmskræft, fordelt på bopælsregioner og køn, absolutte tal, Nordjylland Mænd Kvinder Midtjylland Mænd Kvinder Syddanmark Mænd Kvinder Sjælland Mænd Kvinder Hovedstaden Mænd Kvinder Hele landet Mænd Kvinder Kilde: Cancerregisteret 17

18 Prævalens forekomst Definition af prævalens MÆND Ca. 20 pct. stigning i prævalensen af tyktarmskræftpatienter blandt mænd i hele l andet fra 2000 til 2007 Prævalens angiver det totale antal personer med diagnosen tyktarmskræft, der ved udgangen af det pågældende år er i live. Dette gælder uanset diagnosetidspunkt, om de er i behandling eller betragtes som helbredt. Prævalensen af tyktarmskræftpatienter er bestemt af antallet af nye tilfælde samt af den generelle dødelighed blandt tyktarmskræftpatienter. Prævalensen er således uafhængig af dødsårsagerne. Tal lene er baseret på Cancerregisteret og er opgjort på helår og bopælsregion samt aldersstandardiseret i forhold til den danske befolkning pr. 1. juli 2000 (DK-2000). Prævalensen præsenteres ligeledes i absolutte tal fordelt på bopælsregioner. Figur 4 viser udviklingen i prævalensen af tyktarmskræftpatienter pr mænd, fordelt på bopælsregioner fra 2000 til Som det fremgår af figur 4, er der fra 2000 til 2007 sket en stigning i prævalensen af tyktarmskræftpatienter blandt mænd i hele landet. Således er prævalensen af tyktarmskræftpatienter steget fra 237,9 til 286,0 pr mænd, svarende til en stigning på ca. 20 pct. I absolutte tal er prævalensen af tyktarmskræftpatienter steget fra mænd i 2000 til mænd i 2007, jf. tabel 2. Den generelle udviklingstendens er for alle regioner en stigende prævalens af tyktarmskræftpatienter i perioden 2000 til De regionale forskelle i prævalensen af tyktarmskræftpatienter er relativt konstante over perioden 2000 til Således har Region Hovedstaden gennem hele perioden landets højeste prævalens af tyktarmskræftpatienter, mens Region Nordjylland skiller sig ud fra de øvrige regioner ved gennem hele perioden at have landets laveste prævalens af tyktarmskræftpatienter. Figur 4 Prævalensen af tyktarmskræftpatienter pr mænd, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, Rate pr mænd Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Hele landet Kilde: Cancerregisteret 18

19 Af figur 2 fremgår det, at antallet af nye tilfælde af tyktarmskræft er relativ konstant, mens prævalensen af tyktarmskræftpatienter blandt mænd er stigende jf. figur 4. Stigningen i prævalensen af tyktarmskræftpatienter må således kunne tilskrives en stigende relativ 1-års overlevelse og en svagt faldende dødelighed blandt mænd. KVINDER Ca. 13 pct. stigning i prævalensen af tyktarmskræftpatienter blandt kvinder i hele landet fra 2000 til 2007 Figur 5 viser udviklingen i prævalensen af tyktarmskræftpatienter pr kvinder, fordelt på bopælsregioner fra 2000 til Som det fremgår af figur 5, er der fra 2000 til 2007 sket en stigning i prævalensen af tyktarmskræftpatienter blandt kvinder i hele landet. Således er prævalensen af tyktarmskræftpatienter steget fra 236,1 til 265,6 pr kvinder, svarende til en stigning på ca. 13 pct. I absolutte tal er prævalensen af tyktarmskræftpatienter steget fra kvinder i 2000 til kvinder i 2007, jf. tabel 2. Den generelle udviklingstendens er for alle regioner en stigende prævalens af tyktarmskræftpatienter i perioden 2000 til Generelt adskiller prævalensen af tyktarmskræftpatienter pr kvinder i regionerne sig ikke betydeligt fra hinanden, og det kan ikke konkluderes, at én region har en højere eller lavere prævalens af tyktarmskræftpatienter blandt kvinder sammenlignet med de øvrige regioner i perioden 2000 til Af figur 3 fremgår det, at antallet af nye tilfælde af tyktarmskræft er relativ konstant, mens prævalensen af tyktarmskræftpatienter blandt kvinder er stigende, jf. figur 5. Stigningen i prævalensen af tyktarmskræftpatienter må således kunne tilskrives en stigende relativ 1-års overlevelse og en faldende dødelighed blandt kvinder. Figur 5 Prævalensen af tyktarmskræftpatienter pr kvinder, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, Rate pr kvinder Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Hele landet Kilde: Cancerregisteret 19

20 I tabel 2 præsenteres i absolutte tal prævalensen af tyktarmskræftpatienter blandt mænd og kvinder, fordelt på bopælsregioner fra 2000 til Tabel 2 Prævalensen af tyktarmskræftpatienter, fordelt på bopælsregioner og køn, absolutte tal, Nordjylland Mænd Kvinder Midtjylland Mænd Kvinder Syddanmark Mænd Kvinder Sjælland Mænd Kvinder Hovedstaden Mænd Kvinder Hele landet Mænd Kvinder Kilde: Cancerregisteret 20

21 Antal opererede personer Definition af antal opererede personer Kirurgisk behandling af tyktarmskræft Antallet af opererede personer er udtryk for antallet af forskellige personer, afgrænset ved CPR-nummer, med en kombination af tyktarmskræft som aktions- eller bidiagnose og mindst én af udvalgte operationskoder for tyktarmskræft med en operationsdato på et offentligt dansk sygehus i det pågældende år. Data er udtrukket fra Landspatientregisteret, opgjort på helår og bopælsregion samt aldersstandardiseret i forhold til den danske befolkning pr. 1. juli 2000 (DK-2000). Antallet af opererede mænd og kvinder præsenteres ligeledes i absolutte tal fordelt på sygehusregioner. Behandlingen af tyktarmskræft afhænger af, hvor fremskreden sygdommen er på diagnosetidspunktet. For størstedelen af patienterne vil operation være den primære behandling. Ved sene stadier af tyktarmskræft, hvor sygdommen har spredt sig, vil operation i nogle tilfælde ikke være mulig. En stor andel opererede personer kan således bl.a. tages som udtryk for, at en stor andel af de nye tilfælde af tyktarmskræft er blevet diagnosticeret på et tidligt stadie, hvor operation er mulig, og hvor overlevelseschancerne er relativt gode. MÆND Ingen ændring i antallet af mænd opereret for tyktarmskræft i hele landet fra 2000 til 2007 Figur 6 viser udviklingen i antallet af opererede mænd med tyktarmskræft pr mænd, fordelt på bopælsregioner fra 2000 til Af figur 6 fremgår det, at antallet af opererede mænd i hele landet er relativt konstant i perioden 2000 til Sammenholdes antallet af opererede mænd i 2000 med antallet i 2007, er det steget svagt fra 33,6 til 35,7 pr mænd, hvilket svarer til en ændring på ca. 6 pct. I absolutte tal blev der i 2007 opereret i alt 915 mænd i hele landet sammenlignet med 770 i 2000, jf. tabel 3. Figur 6 Antal opererede mænd med tyktarmskræft pr mænd, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, * 45 Rate pr mænd Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Hele landet Kilde: Landspatientregisteret *2006, 2007, foreløbige tal 21

22 Af figur 6 fremgår det, at udviklingen i regionerne er præget af variationer mellem årene, og der kan ikke tales om en generel udviklingstendens i de fem regioner i antallet af opererede mænd i perioden 2000 til Generelt adskiller antallet af opererede mænd pr i regionerne sig ikke betydeligt fra hinanden, og det kan ikke konkluderes, at én region har færre eller flere opererede sammenlignet med de øvrige regioner i perioden 2000 til KVINDER Ingen ændring i antallet af kvinder opereret for tyktarmskræft i hele landet fra 2000 til 2007 Figur 7 viser udviklingen i antallet af opererede kvinder med tyktarmskræft pr kvinder, fordelt på bopælsregioner fra 2000 til Af figur 7 fremgår det, at antallet af opererede kvinder i hele landet er relativt konstant. I 2000 var antallet af opererede kvinder 30,3 mens det i 2007 var 30,6 pr kvinder. I absolutte tal blev der i 2007 opereret i alt 976 kvinder i hele landet sammenlignet med 917 i 2000, jf. tabel 3. Udviklingen i regionerne er præget af variationer mellem årene, og der kan ikke tales om en generel udviklingstendens i de fem regioner i antallet af opererede kvinder i perioden 2000 til Generelt adskiller antallet af opererede kvinder pr i regionerne sig ikke betydeligt fra hinanden, og det kan ikke konkluderes, at én region har færre eller flere opererede sammenlignet med de øvrige regioner i perioden 2000 til Figur 7 Antal opererede kvinder med tyktarmskræft pr kvinder, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, * 45 Rate pr kvinder Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Hele landet Kilde: Landspatientregisteret *2006, 2007, foreløbige tal 22

23 Figur 8 viser udviklingen i antallet af nye tilfælde af tyktarmskræft og antallet af opererede personer med tyktarmskræft i hele landet fra 2000 til Af figur 8 fremgår det, at antallet af nye tilfælde af tyktarmskræft og antallet af opererede med tyktarmskræft blandt både mænd og kvinder er relativt konstant i perioden 2000 til Figuren viser endvidere, at andelen af nydiagnosticerede tyktarmskræftpatienter, som opereres, er forholdsvis uændret for mænd, mens der er sket et mindre fald blandt kvinder i perioden 2000 til Andelen udgjorde således i ,7 pct. og 70,3 pct. i 2007 for mænd, mens den for kvinder udgjorde 76,1 pct. i 2000 og 71,2 pct. i Da data er udtrukket fra to forskellige registre, hhv. Cancerregisteret og Landspatientregisteret, skal sammenstillingen af de to indikatorer tages med et vist forbehold, da der kan være forskelle i den samlede patientpopulation i de to registre. Figur 8 Udvikling i antal nye tilfælde af tyktarmskræft og antal opererede personer med tyktarmskræft, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på køn, hele landet, * 60 Rate pr personer Nye tilfælde mænd Nye tilfælde kvinder Opererede mænd Opererede kvinder Kilde: Cancerregisteret og Landspatientregisteret *2006, 2007, Landspatientregisteret, foreløbige tal 23

24 I tabel 3 præsenteres i absolutte tal antallet af opererede mænd og kvinder med tyktarmskræft, fordelt på sygehusregioner fra 2000 til Tabel 3 Antal opererede mænd og kvinder med tyktarmskræft, fordelt på sygehusregioner og køn, absolutte tal, * Nordjylland Mænd Kvinder Midtjylland Mænd Kvinder Syddanmark Mænd Kvinder Sjælland Mænd Kvinder Hovedstaden Mænd Kvinder Hele landet** Mænd Kvinder Kilde: Landspatientregisteret *2006, 2007, foreløbige tal **Såfremt en person inden for samme år er opereret flere gange i forskellige regioner, vil personen optræde i opgørelsen for begge regioner, men kun én gang i landsopgørelsen. Dette betyder, at antallet af opererede mænd og kvinder i hele landet i nogle tilfælde vil være lavere end den totale sum for de fem regioner. 24

25 Antal kemoterapibehandlede personer Definition af antal kemoterapibehandlede personer Antallet af kemoterapibehandlede personer er udtryk for antallet af forskellige personer, afgrænset ved CPR-nummer, med tyktarmskræft som aktions- eller bidiagnose, der har modtaget cytostatisk behandling med en proceduredato på et offentligt dansk sygehus i det givne år. Behandling med kemoterapi gives typisk over en længere tidsperiode. Dette betyder, at en kemoterapibehandlet person kan optræde i dataudtræk fra flere år, såfremt kemoterapiforløbet strækker sig over flere kalenderår. Ligeledes vil den samme person kunne optræde i opgørelser af både antal opererede og kemoterapibehandlede personer, såfremt vedkommende har modtaget flere typer behandling. Data er udtrukket fra Landspatientregisteret, opgjort på helår og bopælsregion, samt aldersstandardiseret i forhold til den danske befolkning pr. 1. juli 2000 (DK-2000). Antallet af kemoterapibehandlede mænd og kvinder præsenteres ligeledes i absolutte tal fordelt på sygehusregioner. Grundet ændringer i registreringspraksis pr. 1. januar 2002 og 2003 er kun data for perioden medtaget i denne publikation. Behandling af tyktarmskræft med kemoterapi Cytostatisk behandling er den hyppigst anvendte form for medicinsk behandling mod tyktarmskræft Størstedelen af patienterne med tyktarmskræft tilbydes operation. Patienter med spredning til lymfeknuderne og patienter, der ikke er radikalt opereret, tilbydes adjuverende kemoterapi postoperativt. Endelig kan patienter, der primært er inoperable og patienter der får recidiv, også tilbydes kemoterapi. Tabel 4 viser i absolutte tal udviklingen i antallet af personer med tyktarmskræft behandlet med forskellige typer medicinsk behandling i hele landet fra 2003 til Af tabel 4 fremgår det, at størstedelen af de personer, der er blevet behandlet medicinsk for tyktarmskræft, har modtaget cytostatisk behandling. Øvrige former for medicinsk behandling benyttes kun i begrænset omfang i forbindelse med tyktarmskræft, men der ser ud til at være en stigende tendens til brug af antistoffer og immunmodulerende behandlinger. Grundet den sjældne brug af øvrige former for medicinsk behandling præsenteres der i denne publikation kun data for cytostatisk behandling. 25

26 Tabel 4 Antal personer behandlet med forskellige typer medicinsk behandling for tyktarmskræft, hele landet, absolutte tal, * Cytostatiske behandlinger (BWHA) Hormonel og antihormonel antineoplastisk behandling (BWHC) Behandlinger med biologisk modificerende stoffer (BWHB) Behandling med antistoffer og immunmodulerende behandlinger (BOHJ) Kilde: Landspatientregisteret *2006, 2007, foreløbige tal MÆND Ca. 37 pct. stigning i antallet af mænd behandlet med cytostatika i hele landet fra 2003 til 2007 Figur 9 viser udviklingen i antallet af mænd behandlet med cytostatika for tyktarmskræft pr mænd, fordelt på bopælsregioner fra 2003 til Som det fremgår af figur 9, er antallet af mænd behandlet med cytostatika i hele landet steget betydeligt. Således er antallet af mænd behandlet med cytostatika fra 2003 til 2007 steget fra 21,8 til 34,5 pr mænd, svarende til en stigning på ca. 37 pct. I absolutte tal er antallet af mænd behandlet med cytostatika steget fra 573 mænd i 2003 til 950 mænd i 2007, jf. tabel 5. Den generelle udviklingstendens er for alle regioner et stigende antal mænd behandlet med cytostatika i perioden 2003 til Generelt adskiller antallet af mænd behandlet med cytostatika pr mænd i regionerne sig ikke betydeligt fra hinanden, og det kan ikke konkluderes, at én region har færre eller flere mænd behandlet med cytostatika sammenlignet med de øvrige regioner i perioden 2003 til Figur 9 Antal mænd behandlet med cytostatika (BWHA) for tyktarmskræft, pr mænd, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, * 60 Rate pr mænd Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Hele landet Kilde: Landspatientregisteret *2006, 2007, foreløbige tal 26

27 KVINDER Ca. 36 pct. stigning i antallet af kvinder behandlet med cytostatika i hele landet fra 2003 til 2007 Figur 10 viser udviklingen i antallet af kvinder behandlet med cytostatika for tyktarmskræft pr kvinder, fordelt på bopælsregioner fra 2003 til Som det fremgår af figur 10, er antallet af kvinder behandlet med cytostatika i hele landet steget betydeligt. Således er antallet af kvinder behandlet med cytostatika fra 2003 til 2007 steget fra 17,6 til 27,6 pr kvinder, svarende til en stigning på ca. 36 pct. I absolutte tal er antallet af kvinder behandlet med cytostatika steget fra 506 kvinder i 2003 til 835 kvinder i 2007, jf. tabel 5. Den generelle udviklingstendens er for alle regioner et stigende antal kvinder behandlet med cytostatika i perioden 2003 til Generelt adskiller antallet af kvinder behandlet med cytostatika pr kvinder i regionerne sig ikke betydeligt fra hinanden, og det kan ikke konkluderes, at én region har færre eller flere kvinder behandlet med cytostatika sammenlignet med de øvrige regioner i perioden 2003 til Figur 10 Antal kvinder behandlet med cytostatika (BWHA) for tyktarmskræft, pr kvinder, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, * 35 Rate pr kvinder Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Hele landet Kilde: Landspatientregisteret *2006, 2007, foreløbige tal 27

28 Tabel 5 Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden I tabel 5 præsenteres i absolutte tal antallet af mænd og kvinder behandlet med cytostatika for tyktarmskræft, fordelt på sygehusregioner fra 2003 til Antal personer behandlet med cytostatika (BWHA) for tyktarmskræft, fordelt på sygehusregioner og køn, absolutte tal, * Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Hele landet** Kvinder Kilde: Landspatientregisteret *2006, 2007, foreløbige tal **Såfremt en person inden for samme år er behandlet med cytostatika flere gange i forskellige regioner, vil personen optræde i opgørelsen for begge regioner, men kun én gang i landsopgørelsen. Dette betyder, at antallet af mænd og kvinder behandlet med cytostatika i hele landet i nogle tilfælde vil være lavere end den totale sum for de fem regioner. 28

29 Antal behandlede personer Definition af antal behandlede personer Antallet af behandlede personer er udtryk for antallet af forskellige personer, afgrænset ved CPR-nummer, der i et givent år har haft mindst én kontakt med det offentlige danske sygehusvæsen med tyktarmskræft registreret som aktions- eller bidiagnose. Dette omfatter alle kontakter (åbne og lukkede ambulante forløb), uanset om disse er udrednings-, behandlings- eller kontrolkontakter ved fortsat tilstedeværende tyktarmskræft, men ekskluderer personer, der kun har haft kontrolkontakt uden tilstedeværende tyktarmskræft i perioden. Indikatoren beskriver således, hvor mange tyktarmskræftpatienter, der i løbet af et kalenderår mindst én gang er i kontakt med det offentlige danske sygehusvæsen i direkte relation til deres kræftsygdom. Data er udtrukket fra Landspatientregisteret, opgjort på helår og bopælsregion, samt aldersstandardiseret i forhold til den danske befolkning pr. 1. juli 2000 (DK-2000). Antallet af behandlede mænd og kvinder præsenteres ligeledes i absolutte tal fordelt på sygehusregioner. MÆND Ca. 25 pct. stigning i antallet af behandlede mænd med tyktarmskræft i hele landet fra 2000 til 2007 Figur 11 viser udviklingen i antallet af behandlede mænd med tyktarmskræft og mindst én kontakt til det offentlige danske sygehusvæsen pr mænd, fordelt på bopælsregioner fra 2000 til Som det fremgår af figur 11, er der i hele landet sket en stigning i antallet af behandlede mænd med mindst én kontakt til det offentlige danske sygehusvæsen. Således er antallet steget fra 89,3 i 2000 til 111,5 pr mænd i 2007, hvilket svarer til en stigning på ca. 25 pct. I absolutte tal havde mænd i hele landet i 2007 mindst én kontakt til det offentlige danske sygehusvæsen sammenlignet med i 2000, jf. tabel 6. Figur 11 Antal mænd behandlet for tyktarmskræft pr mænd, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, * Rate pr mænd Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Hele landet Kilde: Landspatientregisteret *2006, 2007, foreløbige tal Af figur 11 fremgår det, at den generelle tendens i alle regioner er et stigende antal behandlede mænd med mindst én kontakt til det offentlige danske sygehusvæsen pr mænd i perioden 2000 til

30 Generelt adskiller antallet af behandlede mænd pr i regionerne sig ikke betydeligt fra hinanden, og det kan ikke konkluderes, at én region har færre eller flere antal behandlede mænd sammenlignet med de øvrige regioner i perioden 2000 til Som det fremgår af figur 4, var prævalensen af tyktarmskræftpatienter i ,0 pr mænd i hele landet. Sat i forhold til antallet af behandlede mænd med mindst én kontakt til det offentlige danske sygehusvæsen i samme år opnås en indikation af, hvor stor en andel af mænd med tyktarmskræft, der i relation til deres sygdom har kontakt til sygehusvæsenet. Med ca. 111,5 behandlede mænd pr med mindst én kontakt til det offentlige danske sygehusvæsen i 2007 betyder det, at ca. hver anden mand med en tidligere tyktarmskræftdiagnose i 2007 var i kontakt med sygehusvæsenet i relation til sin sygdom. Sammenstillingen stemmer fint overens med, at tyktarmskræft er en sygdom med en relativ god overlevelse. Forholdet mellem de to indikatorer kan dog ikke sige noget om den reelle behandlingsaktivitet på sygehusene, da der ikke tages højde for antallet eller karakteren af kontakter for den enkelte behandlede mand. Da data er udtrukket fra to forskellige registre, hhv. Cancerregisteret og Landspatientregisteret, skal sammenstillingen af de to indikatorer tages med et vist forbehold. KVINDER Ca. 17 pct. stigning i antallet af behandlede kvinder med tyktarmskræft i hele landet fra 2000 til 2007 Figur 12 viser udviklingen i antallet af behandlede kvinder med tyktarmskræft og mindst én kontakt til det offentlige danske sygehusvæsen pr kvinder, fordelt på bopælsregioner fra 2000 til Som det fremgår af figur 12, er der i hele landet sket en stigning i antallet af behandlede kvinder med mindst én kontakt til det offentlige danske sygehusvæsen. Således er antallet steget fra 77,2 i 2000 til 90,0 pr kvinder i 2007, svarende til en stigning på ca. 17 pct. I absolutte tal havde kvinder i hele landet i 2007 mindst én kontakt til det offentlige danske sygehusvæsen sammenlignet med i 2000, jf. tabel 6. Figur 12 Antal kvinder behandlet for tyktarmskræft pr kvinder, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, * 110 Rate pr kvinder Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Hele landet Kilde: Landspatientregisteret *2006, 2007, foreløbige tal 30

31 Af figur 12 fremgår det, at den generelle tendens for størstedelen af regionerne er et stigende antal behandlede kvinder med mindst én kontakt til det offentlige danske sygehusvæsen pr kvinder i perioden 2000 til Generelt adskiller antallet af behandlede kvinder pr i regionerne sig ikke betydeligt fra hinanden, og det kan ikke konkluderes, at én region har færre eller flere antal behandlede kvinder sammenlignet med de øvrige regioner i perioden 2000 til Som det fremgår af figur 5, var prævalensen af tyktarmskræftpatienter i ,6 pr kvinder i hele landet. Sat i forhold til antallet af behandlede kvinder med mindst én kontakt til det offentlige danske sygehusvæsen i samme år opnås en indikation af, hvor stor en andel af kvinder med tyktarmskræft, der i relation til deres sygdom har kontakt til sygehusvæsenet. Med ca. 90 behandlede kvinder pr med mindst én kontakt til det offentlige danske sygehusvæsen i 2007 betyder det, at ca. hver tredje kvinde med en tidligere tyktarmskræftdiagnose i 2007 var i kontakt med sygehusvæsenet i relation til sin sygdom. Sammenstillingen stemmer fint overens med, at tyktarmskræft er en sygdom med en relativ god overlevelse. Forholdet mellem de to indikatorer kan dog ikke sige noget om den reelle behandlingsaktivitet på sygehusene, da der ikke tages højde for antallet eller karakteren af kontakter for den enkelte behandlede kvinde. Da data er udtrukket fra to forskellige registre, hhv. Cancerregisteret og Landspatientr egisteret, skal sammenstillingen af de to indikatorer tages med et vist forbehold. I tabel 6 præsenteres i absolutte tal antallet af behandlede mænd og kvinder med tyktarmskræft med mindst én kontakt til det offentlige danske sygehusvæsen, fordelt på sygehusregioner fra 2000 til Tabel 6 Antal behandlede personer med tyktarmskræft, fordelt på sygehusregioner og køn, absolutte tal, * Nordjylland Mænd Kvinder Midtjylland Mænd Kvinder Syddanmark Mænd Kvinder Sjælland Mænd Kvinder Hovedstaden Mænd Kvinder Hele landet** Mænd Kvinder Kilde: Landspatientregisteret *2006, 2007, foreløbige tal **Såfremt en person inden for samme år er behandlet flere gange i forskellige regioner vil personen optræde i opgørelsen for begge regioner, men kun én gang i landsopgørelsen. Dette betyder, at antallet af behandlede mænd og kvinder i hele landet i nogle tilfælde vil være lavere end den totale sum for de fem regioner. 31

32 Relativ overlevelse Definition af relativ overlevelse Relativ overlevelse er et mål for tyktarmskræftpatienters sandsynlighed for at overleve en given tid (1, 3, 5 eller 10 år), efter diagnosen er stillet i forhold til den sandsynlighed, de ville have haft for at overleve samme periode, hvis de ikke havde tyktarmskræft. Overlevelsen er baseret på data fra Landspatientregisteret og CPR-registeret for årene 1996 til Aldersstandardisering indgår som en del af overlevelsesberegningen og gør det muligt at sammenligne overlevelsen på tværs af regioner og over tid. Den relative overlevelse er beregnet på grundlag af sygehusbaserede data. Der er i beregningerne dermed ikke taget højde for overlevelsen blandt den andel af tyktarmskræftpatienter, som i deres sygdomsforløb ikke har været i kontakt med sygehusvæsenet. Tallene er derfor alene et udtryk for den sygehusbaserede relative overlevelse. MÆND OG KVINDER Stigende relativ overlevelse 1 og 3 år efter diagnosticering blandt både mænd og kvinder Figur 13 viser udviklingen i sandsynligheden for at overleve 1, 3, 5 og 10 år efter, diagnosen tyktarmskræft er stillet, blandt mænd og kvinder i hele landet fra 1996 til Af figur 13 fremgår det, at den relative 1-års overlevelse for både mænd og kvinder er stigende fra 1996 til Den største stigning ses blandt mænd, som har haft en stigning på 7 procentpoint i perioden, fra 65 pct. til 72 pct., mens den for kvinder er steget med 3 procentpoint, fra 67 pct. til 70 pct. Den relative 3-års overlevelse er i perioden 1996 til 2005 steget med 6 procentpoint for mænd, fra 49 pct. til 55 pct., mens den for kvinder er steget med 4 procentpoint, fra 52 pct. til 56 pct. Både den relative 1- og 3-års overlevelse samlet for begge køn er statistisk signifikant stigende fra 1996 til 2007 på et 5 pct. niveau. For 5- og 10-års overlevelsen er datagrundlaget begrænset, og det er derfor mere usikkert at konkludere på stigninger og fald. Generelt adskiller 1-års overlevelsen sig ikke mellem mænd og kvinder, mens der for 3-års overlevelse ses en kønsforskel med højere overlevelse blandt kvinder. Overordnet set indikerer den sygehusbaserede overlevelse, at tyktarmskræft er en sygdom med en relativ god overlevelsesprognose. Der er over de seneste år sket en ændring og forbedring i diagnostik og behandling af tyktarmskræft, hvilket er en medvirkende årsag til den stigende overlevelse. 32

Kræftprofil: Æggestokkræft. Sundhedsstyrelsen Enhed for Patientforløb Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. URL: http://www.sst.

Kræftprofil: Æggestokkræft. Sundhedsstyrelsen Enhed for Patientforløb Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. URL: http://www.sst. KRÆFTPROFIL ÆGGESTOKKRÆFT 2000-2006 2009 Kræftprofil: Æggestokkræft Sundhedsstyrelsen Enhed for Patientforløb Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft; Cancer;

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 EndETaRmsKRÆFT

KRÆFTPROFIL 9 EndETaRmsKRÆFT 2009 KRÆFTPROFIL Endetarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Endetarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;

Læs mere

Kræftprofil: Brystkræft 2000-2007. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S. URL: http://www.sst.dk

Kræftprofil: Brystkræft 2000-2007. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S. URL: http://www.sst.dk KRÆFTPROFIL BRYSTKRÆFT 2000-2007 2009 Kræftprofil: Brystkræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft; Cancer; Bryst; Mamma; Cancerregisteret;

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 LIvmOdeRhaLsKRÆFT

KRÆFTPROFIL 9 LIvmOdeRhaLsKRÆFT KRÆFTPROFIL Livmoderhalskræft 2000-2007 2009 Kræftprofil: Livmoderhalskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft; Cancer; Livmoderhals; Cervix;

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 PROsTaTaKRÆFT 2000-2007 200

KRÆFTPROFIL 9 PROsTaTaKRÆFT 2000-2007 200 2009 KRÆFTPROFIL Prostatakræft 2000-2007 Kræftprofil: Prostatakræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk/ Emneord: Kræft;

Læs mere

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010.

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010. SYGEHUSPATIENTERS OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1997-2008 2010 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1998-2009 2011 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1998-2009 Sundhedsstyrelsen, Dokumentation

Læs mere

Tabelværk til kræftprofil:

Tabelværk til kræftprofil: Tabelværk til kræftprofil: brystkræft 2000-2007 2009 Tabelværk til kræftprofil: Brystkræft 2000 2007 Sundhedsstyrelsen Enhed for Patientforløb Islands Brygge 67 2300 København S URL: http:// Hwww.sst.dk

Læs mere

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Monitorering af forløbstider på kræftområdet Monitorering af forløbstider på kræftområdet ÅRSOPGØRELSEN FOR 2015 2016 SIDE 1/36 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Nøgletal for kræft oktober 2007

Nøgletal for kræft oktober 2007 Nøgletal for kræft oktober 2007 1. Stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet. I perioden fra 2001 til 2006 er antallet af personer, som

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Kræftstatistik baseret på landpatientregisteret 2003:8

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Kræftstatistik baseret på landpatientregisteret 2003:8 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Kræftstatistik baseret på landpatientregisteret 1998-2002 2003:8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 LIvmOdeRKRÆFT 2000-2007 200

KRÆFTPROFIL 9 LIvmOdeRKRÆFT 2000-2007 200 KRÆFTPROFIL Livmoderkræft 2000-2007 2009 Kræftprofil: Livmoderkræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk/ Emneord: Kræft; Cancer; Livmoder; Uterus; Cancerregisteret;

Læs mere

Tabelværk til kræftprofil: Prostatakræft 2000 2007. Sundhedsstyrelsen Enhed for Patientforløb Islands Brygge 67 2300 København S

Tabelværk til kræftprofil: Prostatakræft 2000 2007. Sundhedsstyrelsen Enhed for Patientforløb Islands Brygge 67 2300 København S Tabelværk til kræftprofil: prostatakræft 2000-2007 2009 Tabelværk til kræftprofil: Prostatakræft 2000 2007 Sundhedsstyrelsen Enhed for Patientforløb Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Maj 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,

Læs mere

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 6 Redaktion Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 2008

Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 2008 Sundhedsudvalget 28-9 SUU alm. del Bilag 421 Offentligt Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 28 Monitorering af pakkeforløb for kræft, 2.-4. kvartal 28 Uddrag og citater er kun tilladt med

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation

Læs mere

Tabelværk til kræftprofil:

Tabelværk til kræftprofil: Tabelværk til kræftprofil: livmoderkræft 2000-2007 2009 Tabelværk til kræftprofil: Livmoderkræft 2000 2007 Sundhedsstyrelsen Enhed for Patientforløb Islands Brygge 67 2300 København S URL: http:// Hwww.sst.dk

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 12.000 10.000 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 8.000 6.000 4.000 2.000-1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 Cancerregisteret 1999 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003

Læs mere

Nøgletal for kræft januar 2013

Nøgletal for kræft januar 2013 Nøgletal for kræft januar 213 Sundhedsøkonomi 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Antallet af personer, som har fået en kræfteller kræftrelateret behandling er steget fra 142.7 personer i 21

Læs mere

Nøgletal for kræft april 2009

Nøgletal for kræft april 2009 Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft april 2009 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter i

Læs mere

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24 DET NATIONALE DIABETESREGISTER 25 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 26 : 24 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 23 København S. Telefon: 7222 74 Telefax:

Læs mere

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Kontor: Sundhedsdokumentation Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 26 Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 22 til juli faldet med 2 procent fra 27 til 21

Læs mere

KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2. HALVÅR 2005 (FORELØBIGE TAL)

KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2. HALVÅR 2005 (FORELØBIGE TAL) KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2. HALVÅR 2005 (FORELØBIGE TAL) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S.

Læs mere

ANTAL SENGEPLADSER VED OFFENTLIGE SYGEHUSE 2007 (foreløbig opgørelse)

ANTAL SENGEPLADSER VED OFFENTLIGE SYGEHUSE 2007 (foreløbig opgørelse) ANTAL SENGEPLADSER VED OFFENTLIGE SYGEHUSE 2007 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Cancerregisteret 2000 2004:17

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Cancerregisteret 2000 2004:17 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Cancerregisteret 2000 2004:17 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: SeSS@sst.dk

Læs mere

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse)

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 15 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008 1. halvår 2011 2012 Tal og analyse Koronararteriografi og CT-scanning af hjertet 2008-1. halvår 2011 Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, 2012.

Læs mere

Nøgletal for kræft august 2008

Nøgletal for kræft august 2008 Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter

Læs mere

Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2015. Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4.

Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2015. Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. Sundheds- og Ældreministeriet Dato: 11. marts 16 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 15 Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 15 Nedenfor

Læs mere

INTERN VENTETID TIL SYGEHUSBEHANDLING 2005-2006*

INTERN VENTETID TIL SYGEHUSBEHANDLING 2005-2006* INTERN VENTETID TIL SYGEHUSBEHANDLING 2005-2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 10 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre

Læs mere

Kræftepidemiologi. Figur 1

Kræftepidemiologi. Figur 1 Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,

Læs mere

Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 2014

Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 2014 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 13. marts 2015 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2014 Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal

Læs mere

Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012

Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Side 2 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk

Læs mere

KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET

KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2000-2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 2 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Nedenfor er nøgletallene fra 2. kvartal af 2014 for monitorering af ret til hurtig udredning og differentieret udvidet frit sygehusvalg.

Nedenfor er nøgletallene fra 2. kvartal af 2014 for monitorering af ret til hurtig udredning og differentieret udvidet frit sygehusvalg. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 12. september 2014 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme Nedenfor er nøgletallene

Læs mere

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11

SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter

Læs mere

Drikkemønstre og oplevede konsekvenser

Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 6 23 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Forebyggelse, alkohol, alkoholvaner Kategori:

Læs mere

STOFMISBRUGERE I DANMARK 1996-2005

STOFMISBRUGERE I DANMARK 1996-2005 STOFMISBRUGERE I DANMARK 1996-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 23 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 02 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Der var for nogle år tilbage behov for et væsentligt kvalitetsløft i dansk kræftbehandling, i det behandlingen desværre var præget af meget lange patientforløb

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Borgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015

Borgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015 Borgere med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Denne analyse ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på personer, som lever med to eller flere af

Læs mere

Udvikling og tendenser i førtidspension og psykiske sygdomme

Udvikling og tendenser i førtidspension og psykiske sygdomme Videns og dokumentationscenter Psykisk sårbare og førtidspension 2013 Udvikling og tendenser i førtidspension og psykiske sygdomme Antallet af førtidspensionister har været faldende siden 2011, hvor der

Læs mere

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV SEPTEMBER 2008 Udgivet af: Kontoret for Sundhedsstatistik, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Sundhedsstatistik 1216 København K. Telefon: 72 26

Læs mere

Notat vedrørende Sundhedsdatastyrelsens dataleverance til Sundhedsstyrelsen for monitorering af kræftområdet.

Notat vedrørende Sundhedsdatastyrelsens dataleverance til Sundhedsstyrelsen for monitorering af kræftområdet. Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 21. april 2016 Notat vedrørende Sundhedsdatastyrelsens dataleverance til Sundhedsstyrelsen for monitorering af kræftområdet. Nærværende dokument indeholder

Læs mere

ÅRSOPGØRELSE. Monitorering af kræftområdet

ÅRSOPGØRELSE. Monitorering af kræftområdet Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 3. maj 2016 ÅRSOPGØRELSE 2015 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 13. maj 2016 Datagrundlag: Data fra Landspatientregisteret 1. januar 2015

Læs mere

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en

Læs mere

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel

Læs mere

Cancerregisteret. Tal og analyse

Cancerregisteret. Tal og analyse Cancerregisteret Tal og analyse 2013 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk Tal og Analyse fra Statens Serum

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013. Cancerregisteret Tal og analyse

Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013. Cancerregisteret Tal og analyse Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013 Cancerregisteret Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk

Læs mere

Monitorering af indlæggelse af nyfødte metodebeskrivelse

Monitorering af indlæggelse af nyfødte metodebeskrivelse SAL/CHHV 1. mar. 2016 Monitorering af indlæggelse af nyfødte metodebeskrivelse Baggrund Monitorering af indlæggelse af nyfødte omfatter opgørelser af indlæggelsesvarighed og genindlæggelser af nyfødte.

Læs mere

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 1 Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Hovedkonklusioner Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer

Læs mere

En sammenligning af patienter, der har fået foretaget en knæoperation, viser følgende:

En sammenligning af patienter, der har fået foretaget en knæoperation, viser følgende: N O T A T Benchmarking af behandlingspraksis for knæoperationer Regionerne har præsenteret en markant ny dagsorden for sundhedsvæsenet med fokus på kvalitet frem for kvantitet. Benchmarking er et redskab

Læs mere

Cancerregisteret. Tal og analyse

Cancerregisteret. Tal og analyse Cancerregisteret Tal og analyse 2012 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk Tal og Analyse fra Statens Serum

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark

Kræftoverlevelse i Danmark RAPPORT Juni 2017 Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret 2001-2015 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen Version 1.0 Versionsdato 7. juni 2017 Web-adresse www.sundhedsdata.dk

Læs mere

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret, Tal og analyse

Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret, Tal og analyse Kræftoverlevelse i Danmark 1998-2012 Cancerregisteret, Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk

Læs mere

Omkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær. det er over dobbelt så mange som forventet. Anna Horwitz. Miriam Kolko

Omkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær. det er over dobbelt så mange som forventet. Anna Horwitz. Miriam Kolko Anna Horwitz Læge, ph.d.-stud. Center for Sund Aldring Københavns Universitet Omkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær Miriam Kolko Overlæge, lektor, ph.d. Øjenafdelingen Roskilde Sygehus Medicinske

Læs mere

Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Bilag 240 Offentligt

Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Bilag 240 Offentligt Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Bilag 240 Offentligt N O T A T Notat vedrørende interne ventetider for 8 udvalgte kræftoperationer, 1. halvår 2007* (foreløbig opgørelse). I dette notat vises

Læs mere

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter Patienters oplevelser i Region Nordjylland 202 Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.60 indlagte og 7.589 ambulante patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Nordjylland Enheden

Læs mere

CANCERREGISTERET. Tal og analyser

CANCERREGISTERET. Tal og analyser CANCERREGISTERET Tal og analyser 2011 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk Tal og Analyse fra Statens Serum

Læs mere

Årsopgørelse. Monitorering af kræftområdet

Årsopgørelse. Monitorering af kræftområdet Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15284 15. maj 2014 Årsopgørelse 2013 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 15. maj 2014 Datagrundlag: Data fra

Læs mere

7 Tema: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme

7 Tema: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme Temakapitel: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme 15.5.214 7 Tema: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme Flere og flere danskere har gennem de seneste år fået diagnosticeret én eller flere kroniske

Læs mere

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG

Læs mere

INDHOLD. Indledning 2

INDHOLD. Indledning 2 INDHOLD Indledning 2 Tabel 1: Anmeldelser fordelt på dækningsområder 4 Tabel 2: på udvalgte områder 5 Tabel 3: på offentlige hospitaler 6 Tabel 4: fordelt på private hospitaler 7 Tabel 5: fordelt på afgørelsestyper

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Kort- og langtidsoverlevelse efter indlæggelse for udvalgte kræftsygdomme i Region Midtjylland og Region Nordjylland 1996-2007

Kort- og langtidsoverlevelse efter indlæggelse for udvalgte kræftsygdomme i Region Midtjylland og Region Nordjylland 1996-2007 Kort- og langtidsoverlevelse efter indlæggelse for udvalgte kræftsygdomme i Region Midtjylland og Region Nordjylland 1996-2007 Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital Rapport nr. 41

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus

Læs mere

CANCERREGISTERET 2008

CANCERREGISTERET 2008 CANCERREGISTERET 2008 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2009 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: DOKU@sst.dk

Læs mere

1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker

1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker OrOrientering om arbejdet med kræftpakker Regionshuset Viborg Kvalitet og Sundhedsdata Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0007 www.regionmidtjylland.dk 1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker

Læs mere

MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN

MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN SEPTEMBER, 2015 MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN Halvårsopgørelse 2015 MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN Halvårsopgørelse 2015 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes

Læs mere

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Bilag 2: Tabelmateriale Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Sammenhængen imellem satspuljebevillinger, udgifter og aktivitet. Indhold REGION NORDJYLLAND... 3 1.1 Ressourcer tilført behandlingspsykiatrien...

Læs mere

Opfølgning på tidligere redegørelse vedr. ufrivillig afmelding til livmoderhalskræftscreening

Opfølgning på tidligere redegørelse vedr. ufrivillig afmelding til livmoderhalskræftscreening Til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Opfølgning på tidligere redegørelse vedr. ufrivillig afmelding til livmoderhalskræftscreening Danske Regioner orienterede den 22. oktober 2013 offentligheden

Læs mere

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: mn@dce.au.dk DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa

Læs mere

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering 2009; 11(1) Sundhedsøkonomisk

Læs mere

Hvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet

Hvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 26. august 2016 Hvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet og i hvilken grad bliver forløbene gennemført inden for anbefalede forløbstider

Læs mere

Andre sygdommes betydning for overlevelse efter indlæggelse for seks kræftsygdomme i Nordjyllands, Viborg, Ringkjøbing og Århus amter 1995-2005

Andre sygdommes betydning for overlevelse efter indlæggelse for seks kræftsygdomme i Nordjyllands, Viborg, Ringkjøbing og Århus amter 1995-2005 Andre sygdommes betydning for overlevelse efter indlæggelse for seks kræftsygdomme i Nordjyllands, Viborg, Ringkjøbing og Århus amter 1995-2005 Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Heidi Amalie Rosendahl Jensen Anne Vinggaard Christensen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Kræftplan IV

Heidi Amalie Rosendahl Jensen Anne Vinggaard Christensen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Kræftplan IV Heidi Amalie Rosendahl Jensen Anne Vinggaard Christensen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Kræftplan IV Notat vedrørende analyse til beskrivelse af sundhedsvæsenets aktivitet og resultater på

Læs mere

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED OMKOSTNINGER FORBUNDET MED HJERTEKARSYGDOM HOS PATIENTER MED- OG UDEN KENDT SYGDOMSHISTORIK UDARBEJDET AF: EMPIRISK APS FOR AMGEN AB MAJ 215 Indhold Sammenfatning... 2 Metode og data... 4 Omkostningsanalyse...

Læs mere

Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik Juli 2016 FAKTAANALYSE

Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik Juli 2016 FAKTAANALYSE Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik Juli 2016 FAKTAANALYSE Kræftområdet 2007-2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Hovedresultater... 3 1.4

Læs mere

Statistik og beregningsudredning

Statistik og beregningsudredning Bilag 7 Statistik og beregningsudredning ved Overlæge Søren Paaske Johnsen, medlem af Ekspertgruppen Marts 2008 Bilag til Ekspertgruppens anbefalinger til videreudvikling af Sundhedskvalitet www.sundhedskvalitet.dk

Læs mere

Benchmarking af psykiatrien

Benchmarking af psykiatrien Benchmarking af psykiatrien Benchmarking af psykiatrien Dette er en opgørelse over relevante nøgletal for psykiatriområdet. Opgørelsen indeholder tal opdelt på bopælsregion for: 1. Organisering og kapacitet

Læs mere

INDHOLD. Indledning 2

INDHOLD. Indledning 2 INDHOLD Indledning 2 Tabel 1: Anmeldelser fordelt på dækningsområder 4 Tabel 2: på udvalgte områder 5 Tabel 3: på offentlige hospitaler 7 Tabel 4: fordelt på private hospitaler 8 Tabel 5: fordelt på afgørelsestyper

Læs mere

TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE

TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE 2008 Takstberegning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Omkostningsdatabase; Fordelingsregnskab; Takstberegning; Takstgrundlag;

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

MISDANNELSESREGISTERET *

MISDANNELSESREGISTERET * MISDANNELSESREGISTERET 1994-2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 13 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Medicinsk teknologivurdering af kirurgisk behandling af patienter med udvalgte og hyppige skulderlidelser

Medicinsk teknologivurdering af kirurgisk behandling af patienter med udvalgte og hyppige skulderlidelser Medicinsk teknologivurdering af kirurgisk behandling af patienter med udvalgte og hyppige skulderlidelser Søren Sønderup Beck MTV & Sundhedstjenesteforskning Formål At beskrive udviklingen i antallet af

Læs mere

TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE

TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE 2009 Takstberegning for sygehusene Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Omkostningsdatabase; Fordelingsregnskab; Takstberegning;

Læs mere

Udgiftspres på sygehusområdet

Udgiftspres på sygehusområdet Kapitel 4 39 Udgiftspres på sygehusområdet Sundhedsudgifterne er stigende. Det er en udvikling, som kendes fra hele den vestlige verden, og som blandt andet er analyseret af OECD. I dette kapitel gennemgås

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere