Projektbeskrivelse. Projekt: Organisering af helhedstilbud og organisationsændringer i specialklasser-/grupper som følge af skolereformen

Transkript

1 Projekt: Organisering af helhedstilbud og organisationsændringer i specialklasser-/grupper som følge af skolereformen Projektbeskrivelse Projektleder: Bo Meldgaard Senest revideret: Version: 3 1. Projektejer Navn og organisatorisk tilhørsforhold 2. Projektleder Navn og organisatorisk tilhørsforhold 3. Programleder Navn og organisatorisk tilhørsforhold 4. Revideret Dato, navn og versionsnummer 5. Baggrund Baggrundsbeskrivelse for projektet Sven Nørgaard Center for Børn og Læring Børn og Unge Forvaltningen Bo Meldgaard - Center for Børn og Læring. Der er ikke involveret en programleder i projektet. 11. august 2014 Bo Meldgaard version 3. I aftalen af den 18. september 2013 om implementering af den nye skolereform i Herning Kommune hedder det i afsnittet om specialklasser og specialgrupper: Timetalsforøgelsen i skolereformen gælder også for alle kommunale specialklasser/centerklasser og specialskole. Lovens mulighed for dispensation for skoledagens længde i specialklasser med mere vil indgå i Herning Kommunes samlede vurdering af specialområdets fremtid. Der startes nu en proces, som skal afdække mulighederne for indførelse af helhedstilbud, der skaber sammenhæng for de børn, som har behov for et specialtilbud. Målet er at opnå god sammenhæng i skoledagen og mindst mulig kørsel for de berørte børn. Børne- og Familieudvalget arbejder videre med muligheden for oprettelse af helhedstilbud for at imødekomme ovenstående. I det forlig som blev indgået den 20. maj 2014 om skolestrukturen hedder det endvidere i afsnittet: Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til de faglige resultater/dansk som andet sprog/inklusion: Knæk Kurven-strategierne, der har øget inklusionen på skoler og dagtilbud i Herning Kommune, skal opdateres og udvikles, så de tilpasses målsætningerne fra folkeskolereformen: Alle børn skal blive så dygtige, de kan. Erfaringerne fra Knæk Kurven og forskningen viser, at udviklingen af læringsmiljøerne er helt central. Læringsmiljøerne skal være præget af et fælles sprog med fokus på den udvikling, barnet og dets omgivelser skal opleve. Udviklingen af nye strategier, der øger inklusio- Side 1 9

2 nen i dagtilbud og skoler, skal fokusere på kvaliteten i læringsmiljøerne. 6. Formål, målsætninger og metode til effektmåling Begrundelse for projektet. Indvirkning på fx afdeling, borger eller andre? Hvad skal projektet levere? Hvordan skal målene indfries? Forventninger til kvalitative og økonomiske afkast/udbytter/gevinster Fællesskabets betydning tillægges afgørende vægt på skoler og dagtilbud i Herning Kommune. Arbejdet med inklusion er en væsentlig faktor i denne sammenhæng. I Herning Kommune er der fokus på at tilbyde de bedst mulige sociale, faglige og personlige udfordringer for børn og unge, set i lyset af de politisk vedtagne målspor og inden for de rammer byrådet beslutter. Derfor arbejder skoler og institutioner med fleksible læringsmiljøer. Den nye folkeskolereform stiller helt nye krav til den økonomiske og faglige styring på skoleområdet i Herning Kommune især på det specialiserede område. Fra skoleåret træder skolereformen i kraft, som indebærer en skoleuge på 30 timer for indskolingen (0.-3. klasse) 33 timer for mellemtrinnet (4.-6. klasse) og 35 timer for overbygningen (7.-9. klasse). Skoledagen bliver længere, og tiden i SFO/fritidshjem bliver tilsvarende kortere. Det er især en udfordring for eleverne i de specialiserede tilbud, idet de ofte har svært ved at håndtere den længere skoledag. Der er således betydningsfuldt at få tilpasset specialtilbuddenes læringsmiljøer, så de dels opfylder skolereformens krav men også tilgodeser de behov, som denne specielle børnegruppe har. Det samme gælder for specialtilbud, specialgrupper og andre støtteforanstaltninger på dagtilbudsområdet, da disse læringsmiljøer fra første færd skal give flow i børnelivet og være fundamentet for skabelsen af den røde tråd i det efterfølgende skole- og fritidsliv. Analysen bør derfor indeholde en kortlægning af specialgrupper, specialklasser, specialskole og andre støtteforanstaltninger på såvel skolesom dagtilbudsområdet. I forlængelse af denne kortlægning skal arbejdsgruppen således også fremkomme med forskellige forslag til, hvordan specialområdet specialgrupper, specialklasser/centerklasser, specialskole og specialfritidstilbud - bedst organiseres, så det understøtter den politiske vision om det gode læringsmiljø, som fokuserer på barnets faglige, sociale og personlige udvikling og skaber mest mulig sammenhæng i skole- og institutionslivet. - Gruppen skal i sine forslag tage højde for, at de specialtilbud, som bliver berørt af en evt. ny skole- og dagtilbudsstruktur, medtænkes med en ny organisatorisk forankring - Endvidere skal gruppen i sine forslag til en ny organisering af specialområdet være opmærksom på, at der skal være mindst Side 2 9

3 mulig kørsel for børnene i målgruppen - Afrapporteringen skal omfatte en oplistning af forskellige forslag til en ny organisering med en vurdering for hvert forslag af følgende: 1. Mulighederne for at skabe et helhedstilbud, som skaber størst mulig sammenhæng i skoledagen for børnene i målgruppen. 2. Mulighederne for at børn med særlige behov kan tilgodeses med skole- og pasningstilbud så tæt på nærmiljøet som muligt. 3. Sikringen af at børn med særlige behov får et skole- og pasningstilbud, som modsvarer deres pædagogiske behov 4. Mulighederne for at skoler og institutioner samt forvaltning kan have en økonomistyring af området, som hele tiden er med til at skabe overblik og dermed skabe det bedst mulige pædagogiske og økonomiske beslutningsgrundlag 5. Mulighederne for at samspillet på det pædagogiske område mellem skoler, institutioner og Center for Børn og Læring bliver så optimalt som muligt, herunder hvilken organisering ressourcepersonerne på skolerne skal have for at understøtte målsætningen om en større inklusion i skoler og institutioner bedst muligt. 7. Interessenter og målgrupper Eksisterende og forventede A. Primære interessenter: - Børne- og Familieudvalget - Folkeskoler og dagtilbud (ledere, personale, børn og forældre m.fl.) - PPR, BOF, Sundhedsplejen m.fl. B. Sekundære interessenter: - Faglige organisationer - Interesseorganisationer - Øvrige samarbejdspartnere. 8. Risikovurdering Risici: - At den enkelte skole og institutions økonomi påvirkes af de nye strukturer, så det ikke er muligt at give det skole- og fritidstilbud, som lovgivningen og Hernings Kommunes overordnede målsætninger for området foreskriver - At de forskellige organisationsformer fx kommunale tilbud og selvejende institutioner gør det umuligt at skabe optimale ændringer i specialområdets struktur - At der bliver utryghed, utilfredshed og mistrivsel hos skoler og institutioners primære interessenter personale, børn og forældre Side 3 9

4 på grund af de nye rammer - At der i en periode vil være merarbejde til skole- og institutionsledelserne og de øvrige aktører indtil de nye rammer og strukturer er indarbejdet i driftsorganisationen - Center for Børn og Læring vil imødegå disse udfordringer via dialog med alle de involverede parter herunder udarbejde en guideline samt løbende foretage opfølgning med de decentrale ledelser. Desuden vil der også være dialogmøder med de berørte bestyrelser. - Center for Børn og Læring vil sammen med Koncern-HR tilbyde de enkelte skoler og institutioner procesbistand i forhold til implementering af de nye rammer og de forandringer, som de måtte afstedkomme. 9. Projektorganisation Hvordan er projektet organiseret? Definition af rollerne. A. Styregruppe: - Sven Nørgaard (SN) projektejer - Britta Andersen (BA) sparring - Pia Elgetti (PE) tovholder - Bo Meldgaard (BM) projektleder B. Sparringsgruppe overordnede drøftelser: - SN projektejer (overordnede strukturer/økonomiske rammer m.m.), CBL - BA (Knæk Kurven, pædagogiske udfordringer m.m.), CBL - PE tovholder, CBL - BM projektleder, CBL - Mette Louise Helbo (MH) referat, CBL - Repræsentant(er) fra de faglige organisationer (HLF og BUPL) - Repræsentant(er) fra PPR (udpeges primo aug. 14) - Lederne af de berørte skoler og institutioner (udpeges primo aug. 14) - Repræsentanter for Samrådene C. Arbejdsgruppe administration: - PE tovholder - BM projektleder - Teamleder for konsulentteamet, PPR - Hanne Sandberg (HS), prognose elevtal, CBL Side 4 9

5 - Gitte Schou, PPR - Karin Karlsen (ad hoc), CUO - Connie Bolding (CB) beskrivelse, opsætning af materiale, CBL - Karin Karlsen (KK), CUO - Rasmus Dørken (RD), CUO - Hver arbejdsgruppe udarbejder sin egen tids- og handleplan ud fra den overordnede tidsplan. - OBS: Ændringer kan forekomme! 10. Tidsplan Start- og sluttidspunkt for projektet De mest centrale milepæle 20. august 2014: Børne- og Familieudvalget godkender arbejdsgruppens kommissorium 17. september 2014: Børne- og Familieudvalget præsenteres for forskellige forslag til en ny organisering af specialområdet og tager principbeslutning September-oktober 2014: Udvikling og tilpasning af de forskellige forslag til ny organisering af specialområdet 29. oktober 2014: Børne- og Familieudvalget iværksætter høring i de berørte bestyrelser, faglige organisationer, MED-udvalget m.fl. Oktober-november 2014: Høring i de berørte skole- og institutionsbestyrelser m.fl. 26. november 2014: Børne- og Familieudvalget præsenteres for høringssvarene 17. december 2014: Børne- og Familieudvalget tager beslutning om den nye organisering på specialområdet. April 2015: Børne- og Familieudvalget orienteres om status på den nye organisering. 1. august 2015: Ikrafttræden Se bilag. 11. Driftsoverdragelse Hvem har ansvaret for driften? Hvordan skal overdragelsen af driften foregå? Ejerskab og roller i driftsfasen A. Plan for driftsovertagelse: - Center for Børn og Læring udarbejder en plan for driftsovertagelse, når den politiske beslutning foreligger. - Ansvarlige: SN, BM og PL, CBL. B. Information af de decentrale ledere: - Information og kommunikation med skole- og institutionsledelser om projektets resultater. Side 5 9

6 - Ansvarlige: SN, BM og PL, CBL. C. Samarbejde med andre aktører: - Projektet forventes afsluttet, så PPR kan medtænke projektets resultater i forbindelse med visitationerne til skoleåret Ansvarlige: Eigil Jensen, teamleder for konsulentteamet, PPR og BM/PL, CBL. - Ændringer i forhold til budgetter og regnskab samt ny ressourcetildeling - Ansvarlige: TL, BM, PE, CBL og KK, IM og LP, CUO. D. Skoleårets planlægning: - Projektets mål om ændringer i strukturen på specialområdet medtænkes i planlægningen af skoleåret Ansvarlige: TL, HS og BM, CBL. 12. Kommunikation Hvilke kanaler anvendes i projektet? Hvem har ansvaret for at sikre ordentlig kommunikation? 13. Forbrug af timer Estimeret/budgetteret ressourceforbrug i timer 14. Etablerings- og anlægsomkostninger Budget i kr. - SN, BM og PE har ansvaret for den nødvendige kommunikation. - SN sørger for løbende orientering af direktøren for Børn og Unge og det politiske niveau. - Der udarbejdes en kommunikationsplan, når den politiske godkendelse af projektbeskrivelsen foreligger. - BM og PE varetager den interne kommunikation som foregår løbende via dialog med de decentrale ledelser og på de ordinære ledermøder. - Projektet afvikles i perioden fra primo august til ultimo december 2014, hvor Børne- og Familieudvalget/Byrådet træffer den endelige beslutning vedr. igangsættelse af den nye ressourcefordelingsnøgle. - Af hensyn til nye visitationer som påbegyndes i januar 2015 og skoleårets planlægning, må gruppens arbejde nødvendigvis være afsluttet ved udgangen af Den nye struktur på specialområdet træder i kraft pr. 1. august Center for Børn og Læring har det overordnede ansvar for områdets budgetter. - Skole- og institutionslederen har ansvaret for forvaltningen af det budget, som skolen/institutionen tildeles herunder implementeringen af ændringerne i de økonomiske rammer, som projektet måtte afstedkomme. Side 6 9

7 - Der forventes en mindre besparelse ved gennemførelse af projektet. 15. Driftsomkostninger Budget i kr. Finansiering efter projektafslutning 16. Sammenhænge Hvor har projektet forbindelse til andre projekter, centrale dele i driften, processer, interaktioner og strategier mv. - Den enkelte skole- og institutionsledelse har det driftsøkonomiske ansvar for implementeringen af de forandringer i ressourcetildelingen, som projektet måtte afstedkomme. Fra skoleåret træder folkeskolereformen i kraft, som indebærer en skoleuge på 30 timer for indskolingen (0.-3. klasse) 33 timer for mellemtrinnet (4.-6. klasse) og 35 timer for overbygningen (7.-9. klasse). Tallene er inklusiv frikvarterer og lektiehjælp. Samtidig er der i økonomiaftalen fra 2013 mellem Regeringen og KL fastsat et mål om, at 96% af alle elever i 2015 skal være inkluderet i almenområdet. Den nye skolereform med en længere skoledag og øget behov for fokus på inklusionsfremmende styringsmodeller gør det aktuelt at sætte fokus på ressourcetildelingen til skolerne på både almen og på specialområdet samt at overveje en ny organisering af skole- og fritidstilbuddene på specialområdet. Dagsordenen er således fastsat, men Herning Kommune skal overveje en række centrale spørgsmål i forhold til valget af midlerne til at nå målet herunder bl.a.: - Hvordan skal mixet mellem den nye organisering, økonomi, regelstyring og værdibaseret ledelse være? - Skal hele eller dele af specialområdet ny organiseres? - Hvor meget skal decentraliseres? - Hvordan skal fordelingen af ressourcer ske, når den nye organisering er på plads? - Hvordan skal den nye organisering af specialområdet indrettes fx i forhold til socioøkonomiske vilkår, skolens- og institutionens størrelse m.m.? - Hvordan fastsættes tilbud og takster? - Hvordan og hvor hurtigt implementeres den nye organisering? - Hvem har visitationskompetencen? - Hvordan oprettes og normeres specialtilbud? - Skal kompetenceudvikling tilrettelægges og finansieres centralt? - Hvordan følges der op i forhold til trivsel, faglighed og økonomi? Endvidere er der i de senere år gennemført flere strukturændringer Side 7 9

8 på både skole- og dagtilbudsområdet. Aktuelt er et forslag til en ny skolestruktur sendt i høring, mens der som en udløber af en ny skolestruktur er igangsat et analysearbejde af dagtilbudsstrukturen. Dette skal medtænkes af arbejdsgruppen. Der er en nedsat en arbejdsgruppe med bl.a. repræsentation fra CBL og PPR, som skal udvikle en ny procedure for visitation til specialtilbuddene. Denne gruppes resultater skal medtænkes i dette projekt. 17. Afgrænsninger Hvad er med i og ikke mindst, hvad er ikke en del af projektet? Siden midten af 1990 erne har segregeringsgraden (andelen af elever som modtager specialundervisning) steget kontinuerligt. Nu tyder udviklingen for første gang i årtier på, at segregeringsgraden er faldende, og der er opstået et både pædagogisk og økonomisk fokus på de mulige gevinster, der ligger i inklusion. Regeringen og KL har i økonomiaftalen for 2013 fastsat et mål om, at 96 % af alle elever skal være inkluderet i almen området. I Herning Kommune var inklusionsprocenten på skoleområdet i 2009 på 95,1 %, mens den i er på 95,0 %. Det formodes, at dette projekt om en ny organisering af skole- og dagtilbuddene på specialområdet kan understøtte den nationale målsætning om, at 96 % af alle elever i Herning Kommune skal være inkluderet i den almindelige folkeskole. Dette projekt vedrører kun en ny organisering af skole- og institutionstilbuddene på specialområdet i Herning Kommune. Sideløbende med projektet om en ny organisering af specialområdet gennemføres tre andre projekter, som har en mere eller mindre tydelig sammenhæng med dette projekt. Disse tre projekter er: - Projekt Ny ressourcetildelingsmodel på skoleområdet - Projekt Ny ressourcetildelingsmodel på det takstfinansierede område - Projekt Økonomisk omfordeling på skoleområdet. Dette projekt om en anderledes organisering på specialområdet skal i større eller mindre omfang sammentænkes med de tre andre projekter, hvorfor der bl.a. vil være et vist sammenfald i den deltagerkreds, som er involveret i de forskellige projekters styreog arbejdsgrupper. Projektet baseres bl.a. på den viden, der er i organisationen om tidligere strukturændringer på skole- og dagtilbudsområdet. Endvidere skal tidligere politiske beslutninger indgå i gruppens arbejde. Side 8 9

9 Ligeledes medtænkes de nuværende overvejelser om ændringer i skole- og dagtilbudsstrukturen. 18. Projektevaluering Projektet evalueres ultimo Fremgangsmåden bliver lig evalueringen af ændringerne i dagtilbudsstrukturen, som gennemføres i samme tidsrum. Evalueringen præsenteres i Børne- og Familieudvalget primo Side 9 9