- en undersøgelse af lyd, leg og læsning i ABC-apps til førskolebørn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- en undersøgelse af lyd, leg og læsning i ABC-apps til førskolebørn"

Transkript

1 - en undersøgelse af lyd, leg og læsning i ABC-apps til førskolebørn Institut for Æstetik og Kommunikation Speciale, Juni, 2012 Skrevet af: Janne Vibsig Hyldgaard Vejleder: Iben Have

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Baggrund Genstandsfeltet Problemformulering Problemafgrænsning Hvorfor Apples ipad? Hvorfor fokusere på læsedidaktik? Undersøgelsens kontekst Begrebsafklaring Specialets struktur Kap. 2 Definition af forskningsområde og metodologi Teori Den tværfaglige tilgang Empiri Kap. 3 Børn og interaktive medier Syn på børn og medier Digitale indfødte Børns brug af interaktive medier ipad ens kulturelle grammatik Touchscreen- teknologi ipad en som interaktivt medie Apps Mobilitet Computerspil Meningsfuldt spil Interaktivitet Immersion Børn og computerspil Kategorisering af ABC- apps del 1: Udfordring og interaktivitet Målgruppe Udfordring, niveauer og variation Interaktivitet Kap. 4 Leg og læsning Computerspil og læring Edutainment og leg- og- læringspil Digital spilbaseret læring Computerspil og leg Børns legekultur Legetyper Syn på børn og læring Læsedidaktik Forudsætninger for læsetilegnelse Dansk ortografi og lydprincippet Undervisningsmetoder Læringsstile Kategorisering af ABC- apps, del 2: Leg og læsning Læringspædagogik Legetyper Læsedidaktik Grafisk indhold

3 Kap. 5 Lyd og perception i medier Lyd og musik i audiovisuelle medier Overvejelser om audiovisuel perception Lydens funktioner i film Musikkens ekspressivitet Lyd i interaktive medier Lyd i computerspil Lyd, børn og medier Kategoriserisering af ABC- apps, del 3: Lyd Lyd i Knæk læsekoden og Bogstavspillet Beskrivelse af analyseobjekterne Spilindholdet Det grafiske indhold Lyden i Knæk læsekoden og Bogstavjagt Tale Effektlyd Musik Receptions- og medieetnografisk perspektiv på børns leg med ABC- apps Receptionsanalyse og medieetnografi Når børn er objekter for forskning Et observationsstudium af småbørn og medier Børn som kompetente mediebrugere Metodedesign Forud for observationerne Informanterne Deltagende observations og interview Resultatet Engagement Lyd Læring Kap. 8 ABCsounds lyd, leg og læsning Introduktion til ABCsounds Den engagerende brugeroplevelse Læsefunktionen i ABCsounds Granularsyntese Det læsedidaktiske fokus Læringsprogression Lyddesignet Kap. 9 Konklusion Abstract Kap. 11 Litteraturliste Der hører en separat bilagsmappe til specialet og der er vedlagt en cd-rom med videoeksempler. Specialets anslag er tegn svarende til 79,9 normalsider. 2

4 1. Indledning 1.1 Baggrund I naturlig sammenhæng med min medievidenskabelige baggrund har jeg, foruden en personlig interesse for medier, en vis faglig forpligtelse til at holde mig ajour med nye medieteknologier. Mit ʼspecialeeventyrʼ begyndte således med en ipad, der havde fundet sig til rette under juletræet i 2010, som ønsket, efter at jeg havde hørt flere berette usædvanligt begejstret om mediet. Det slog mig, at ingen rigtigt var i stand til at sætte en finger på, hvad det er, der gør brugen af ipad til en unik oplevelse, hvilket vakte min nysgerrighed. Allerede få dage efter ipadʼen havde fundet sig til rette i mit hjem, stod det klart, at mediet havde en dragende effekt på min dengang 2 ½ årige søn, der med sine små, nysgerrige fingre nød at udforske den trykfølsomme skærm og forbavsende hurtigt afkodede interfacet. En smule research på internettet afslørede, at jeg ikke var den eneste forælder, der havde gjort sig denne notits. På YouTube.com fandt jeg et væld af videoer, der fremstiller børn helt ned i etårs-alderen i færd med at tegne, spille musik, lave puslespil osv. på ipadʼen, 1 hvilket ansporede mig til at undersøge, hvad der egentligt forelå af applikationer (apps) rettet mod denne, efter alt at dømme, entusiastiske målgruppe. Jeg erfarede, at der var rigtig mange engelsksprogede apps, men endnu kun en håndfuld på dansk. Antallet af dansksprogede apps er dog vokset betragteligt sideløbende med min specialeproces. Efterhånden som jeg har gransket feltet ʼbørn og ipadsʼ, har min interesse forgrenet sig i forskellige retninger og blotlagt nye perspektiver, der har været med til at motivere mit emnevalg. I foråret 2011 begyndte min research at tegne et billede af ipadʼens læringsmæssige potentiale i sammenhæng med førskolebørn, hvorfor jeg allerede tidligt i processen bevægede mig ind på denne sti. Sideløbende med det medievidenskabelige udgangspunkt har forløbet været styret af min personlige og faglige interesse for audiodesign, hvorfor min indre 1 Denne video viser en 14 måneder gammel pige der spiller ʼAngry Birdʼ (et populært spil til voksne og børn): 3

5 lydentusiast konstant har været i færd med at afsøge ipadʼens muligheder i forbindelse med lyd. Jeg oplevede, at de få apps, der var lavet til førskolebørn på dansk, kun i en ringe grad formåede at udnytte ipadʼens interaktive potentiale, og savnede tilsvarende en mere eksperimenterende tilgang til lyddesign, idet det lydlige output i en stor del af de apps, jeg undersøgte, både var mangelfuldt hvad angår brug af musik og effektlyde, og i decideret dårlig teknisk kvalitet. Med afsæt i lyddesignteori og et ønske om at udnytte lyd på en anderledes måde opstod en konkret idé til en applikation, hvor børn kan ʼlæseʼ simple ord, ved at ordet udtales, bogstav for bogstav, når fingeren kører hen over ordet. Herved blev specialets perspektiv på lyd- og læsning anlagt, og mit fokus snævrede sig ind omkring de mange applikationer, som netop hævdedes at kunne lære børn at læse. Det kan altså synes vanskeligt at udpege en enkelt motivationsfaktor, der har været udgangspunktet for dette speciale, der er blevet til i en vekselvirkning mellem teori og praksis og er opstået på et grundlag, der forskningsmæssigt består af mange ʼsorte hullerʼ. Det er min forhåbning og forventning, at de i specialet præsenterede betragtninger vil være et bidrag til den sparsomme afsøgning vedrørende og ideelt set anspore til videre forskning i førskolebørns brug af ipad i forbindelse med læring. 1.2 Genstandsfeltet I efteråret 2011 indkøbte en daginstitution i Nordsjælland to ipadʼs til institutionens 75 børn i alderen 1-6 år i erkendelse af mediets læringspotentiale. 2 At denne begivenhed trods investeringens uanseelige omfang vakte opsigt i medierne, skyldes antageligt, at idéen om førskolebørn som mediebrugere fortsat vækker en vis skepsis i offentligheden, og at nyheden rokker ved vores forestilling om daginstitutionernes pædagogiske praksis. For hvad ved man egentligt om førskolebørns mediebrug, og giver det overhovedet mening at tale om læring før skolealderen? 2 Siden har flere daginstitutioner (bl.a. i Odder kommune og Veksø kommune) indkøbt ipads. 4

6 Med smartphones og tabletcomputeres udbredelse er førskolebørn for alvor kommet i søgelyset som kompetente brugere af medier. Touchscreenteknologien stiller ikke samme krav til øje-hånd-koordinering som den traditionelle brug af mus, og dette, kombineret med en yderst intuitiv grænseflade, betyder, at selv helt små børn kan betjene de nye medier på egen hånd. En amerikansk rapport, ʼiLearnIIʼ fra 2012, fastslår, at læringsspil til førskolebørn er den mest populære kategori blandt de over apps, der er til rådighed i Apples App Store, og forudser en fortsat vækst på dette område (Shuler, 2012, s. 27). 3 Den amerikanske forsker i ʼearly childhood educationʼ Lisa Guernsay tydeliggør et interessant skisma mellem det kommercielle boom af interaktive læringsspil rettet mod førskolebørn og en utilstrækkelig videnskabelig dokumentering af teknologiernes effekt på børnenes læring: Interactive games, mobile "apps," and social-networking sites are becoming increasingly aimed at preschool and elementary-school-aged children. Meanwhile, the growing urgency around STEM and literacy is leading producers to market a growing number of educational digital games and apps. Policymakers like to highlight technology as a tool for enhancing productivity in classrooms and between teachers, but its actual impact on children's learning especially among young children is still unknown (Guernsay, 2011, s. 3) 4. Fænomenet med læringsspil til børn er langt fra nyt, men øget fokus på førskolebørn som objekter for læring og som kompetente mediebrugere og den politiske indsats forbundet med at integrere medieteknologi i læringssammenhænge, som Guernsay fremhæver, nødvendiggør et større forskningsmæssigt fokus på, hvordan digitale teknologier påvirker førskolebørns læring, og et øget behov for at undersøge indholdet af de apps, der bliver markedsført som læringsapps til førskolebørn. 3 Rapporten er udarbejdet af The Joan Ganz Cooney Center, der er en amerikansk uafhængig forsknings- og udviklingsenhed, der dels investerer i digitale medieteknologier til at fremme børns læring: 4 STEM er en amerikansk uddannelseskampagne ( ) 5

7 Foranlediget af min idé til en app, hvormed børn kan ʼlæseʼ med fingeren, har jeg erfaret, at der eksisterer et vidtrækkende nationalt såvel som internationalt fokus på læsning. Når der fremlægges politiske initiativer med henblik på at fremme børns læsefærdigheder, rettes der også fokus mod børn i førskolealderen. I 2005 iværksatte regeringen en national handlingsplan for læsning, da danske børns læsefærdigheder ifølge OECDʼs PISAundersøgelser viste sig at være utilstrækkelige. 5 Som led i handlingsplanen fremsatte undervisningsministeriet en række anbefalinger til styrkelse af befolkningens læsefærdigheder, hvoraf en del vedrører indsatsen over for førskolebørn (0-6 år). Ud fra den erkendelse, at sprogudvikling og læseudvikling er tæt forbundne, opfordrer handlingsplanen dagstilbuddene til at stimulere børnene sprogligt, bl.a. via leg med sproglyde og bogstaver Problemformulering I bogen ʼDigitale medier og didaktisk design brug erfaringer og forskningʼ sættes der med begrebet didaktisk design fokus på brug af digitale medier som understøttelse for læring: Den didaktiske designproces vedrører således ikke alene den pædagogiske tilrettelæggelse og organisering af undervisning og understøttelse af læring, men også brugerens interaktion med og oplevelse af denne, en interaktion, der kan skabe et spændingsforhold mellem det intenderede og designede og brugerens respons på dette (Andreasen, Meyer, & Rattleff, 2008, s. 11) Det er i dette ʼspændingsforholdʼ, jeg ser en interessant udfordring, når jeg i specialet retter jeg min opmærksomhed mod apps, der er udviklet med henblik på at introducere førskolebørn til læsning. I de apps, jeg har efterset, er det producenternes intention at lære børn om bogstavers form, navn og udtale, og i den forbindelse finder jeg det vedkommende at undersøge, hvordan ipadʼen udnyttes som læringsmedie, hvilken 5 Organisation for Economic Co-operation and Development (OECD) er en international organisation, der har til formål at fremme politik, der forbedrer økonomien og den sociale trivsel på verdensplan. The Programme for International Student Assessment (PISA) under OECD er en international standardiseret bedømmelse af studerende. 6 s. 12 6

8 læsedidaktik der anvendes, og hvordan børns respons er på denne type apps. Da jeg ikke er stødt på en eksisterende betegnelse for denne slags apps, der blot er en af mange typer i kategorien ʼUddannelseʼ i App Store, har jeg valgt at kalde dem ABC-apps. Denne kategorisering vil blive uddybet og undersøgt løbende i opgaven. Da min tilgang til undersøgelsen tager afsæt i min bevågenhed omkring lydens kommunikative potentiale i forbindelse med ipad-mediet, er jeg desuden interesseret i at udforske, hvordan lyd anvendes som virkemiddel i ABC-apps i henhold til elementerne ʼlegʼ og ʼlæsningʼ. Det er således hovedformålet i nærværende speciale at søge at besvare følgende 3 spørgsmål: 1. Hvordan udnyttes ipadʼens særegne interaktionsform i ABC-apps, og er der en sammenhæng mellem forekomsten af interaktive elementer og førskolebørns engagement? 2. Hvordan vægtes balancen mellem ʼlegʼ og ʼlæringʼ i ABC-apps, hvor læring hovedsageligt kobles til læseindlæring? 3. Hvad kan man, på baggrund af eksisterende teorier om, hvordan vi perciperer lyd i audiovisuelle medier, udlede om lydens funktion i ABC-apps i henhold til ʼlegʼ og ʼlæsningʼ? 1.4 Problemafgrænsning Jeg har været i berøring med mange væsentlige problemstillinger i forbindelse med den research, jeg har foretaget af genstandsfeltet. Det drejer sig eksempelvis om overvejelser vedrørende mediernes negative effekt på børn og fokus på den sociale ulighed i udbredelsen af nye medieteknologier. Jeg har bevidst fravalgt at beskæftige mig med disse spørgsmål i specialet og bevarer således fokus på medieteknologiens potentiale uden etiske forbehold. I det følgende uddybes et par af de øvrige valg, jeg har truffet i forbindelse med problemafgrænsning. 7

9 1.4.1 Hvorfor Apples ipad? Siden Apple lancerede ipad i april 2010, har den domineret markedet for tablets. ipad udgør i skrivende stund en markedsandel på 68 % og er dermed fortsat den bedst sælgende og mest udbredte af sin slags. 7 En af årsagerne til ipadʼens succes kan være det store udvalg af apps. Tal hentet fra ilearniirapporten viser, at der er over apps til rådighed i Apples App Store, hvorimod det konkurrerende Android Market ʻkunʼ har (Shuler, 2012, s. 6). En forskel som bliver endnu mere signifikant, hvis man tager i betragtning, hvor mange af disse apps til hhv. ios og Android, der faktisk er optimeret til ipad og til andre tablets (og altså ikke blot er smartphone-apps, som er opskalerede til den større skærm). Apple har desuden ry for at være markedsledende, hvad angår design af intuitive grænseflader, hvilket også gør sig gældende for ipad ifølge mange af de anmeldelser af produktet, jeg er stødt på. 8 Baseret på ovenstående og min egen erfaring med mediet har jeg valgt at tage afsæt i Apples App Store og ipad som repræsentant for tabletmediet Hvorfor fokusere på læsedidaktik? I nyere forskning synes der at være bred enighed om at børn, der allerede i førskolealderen kender mange bogstaver og bogstavlyde, klarer sig bedre i den første del af læseudviklingen end børn uden forudgående kendskab (Elbro, 2005, s. 90). Sammenholdt med det politiske fokus, der i stigende grad rettes mod førskolebørn i forbindelse med læseindlæring, og med førskolebørns tilsyneladende begejstring for ipad-mediet, synes jeg, det er interessant at undersøge ABC-appsʼ potentiale i forbindelse med læseindlæring. Desuden er læringspotentialet ikke bare interessant i forhold til førskolebørn men også i forhold til tosprogede børn, dyslektikere samt børn og voksne med indlæringsvanskeligheder. 7 Kilde: 8 Eksempler på ipad-anmeldelser kan findes her : kun_én_vinder_

10 De Forenede Nationers Regionale Informationskontor (UNRIC) fastslår, at der findes omtrent 776 millioner voksne analfabeter på verdensplan. Dette afføder en enorm interesse for området, såvel forskningsmæssigt og politisk som kommercielt, 9 hvilket er med til at gøre læsedidaktik yderligere interessant for mig, i sammenhæng med ipad-mediets læringspotentiale. Der eksisterer en solid mængde forskning om små børns læsetilegnelse, hvilket, taget i betragtning af, at jeg bevæger mig inden for et fagområde, der for mig i udgangspunktet var ukendt, giver mig et bredt teoretisk fundament at bygge mine analytiske betragtninger på i forbindelse med ABC-apps. Desuden er der forskningsmæssigt belæg for at fonologisk opmærksomhed, dvs. opmærksomhed på bogstavernes lyd, er en afgørende faktor for en vellykket læseindlæring hos børn, hvilket appellerer til min interesse for lyd. 10 Mere herom senere Undersøgelsens kontekst Selvom min kategorisering af ABC-apps også bygger på engelsksprogede apps, da udbuddet af danske apps var for småt til foretage en kategoriseringen ud fra, skal min undersøgelse ses i et dansk perspektiv. Empirien er (hovedsageligt) dansk, mange af specialets teoretiske pointer tager afsæt i dansk kultur, ligesom min tilgang til læsning bl.a. bygger på principper, der er specifikke for det danske sprog. Det betyder ikke, at mit fokus kun har været orienteret mod Danmark; tværtimod har jeg hentet en stor del af min inspiration omkring førskolebørns brug af ipad fra amerikanske undersøgelser og websites, da tilsvarende ikke har været tilgængelige i en dansk kontekst Se bl.a.: Carsten Elbro Læsning og læseundervisning. Gyldendal; Ina Borstrøm & D.K. Petersen På vej til den første læsning. Fonologisk opmærksomhed. Alinea og Jørgen Frost Differences in reading development among Danish beginning readers with high versus low phonemic awareness on entering grade one. I: Reading and Writing: An Interdisciplinary Journal, 14, Fx her: og 9

11 1.5 Begrebsafklaring Nogle af de begreber, der står i relation til min problemformulering og anvendes gennemgående i specialet, kræver at blive defineret: Mediebegreb: Den fremtrædende mediesociolog og forgangsmand for Medium Theory Joshua Meyrowitz inddeler medieforskning i 3 paradigmer: medier som kanaler, hvor fokus er på indholdet og de elementer, der forholdsvist nemt flytter sig fra et medie til et andet, medier som sprog, hvor det hævdes, at ethvert medie taler et specifikt ʼsprogʼ, der sætter sit præg på indholdet, og medier som miljøer, hvor man undersøger et medies faste kendetegn og bl.a. interesserer sig for, hvordan disse præger indholdet og måden, vi anvender mediet på (Meyrowitz, 1997). Min teoretiske såvel som analytiske tilgang tager hovedsageligt afsæt i de to sidstnævnte paradigmer. Mit udgangspunkt er netop, at ipadʼen har nogle mediespecifikke karakteristika, der i særlig høj grad appellerer til førskolebørn, hvorfor det påhviler mig at undersøge disse træk (medier som miljøer). Dertil er jeg, med udgangspunkt i en bestemt indholdskategori, som jeg kalder ABC-apps, interesseret i at undersøge, hvordan ipad-mediet præger leg-og-læringsspil (medier som sprog). Jeg positionerer mig således langt fra ʼkanalmetaforenʼ, som Meyrowitz beskriver i det første paradigme, hvor man ser bort fra mediets karakteristika, og hvordan disse aflejres i indholdet. Når jeg i specialet anvender udtrykket ʼmedieʼ, refererer det således både til et fysisk medium (fx ipad, computer og tv) og et medieindhold (fx ABC-apps, computerspil, film). Mediebrug og mediebruger: I forbindelse med min undersøgelse af ABCapps har jeg valgt at benytte udtrykkene mediebrug og -bruger i modsætning til udtryk som fx: modtager, percipient og recipient, fordi disse konnoterer passivitet i modsætning til ordet ʼbrugerʼ, der indikerer handling og dermed står i relation til interaktive medier. Førskolebørn: Når jeg i specialet anvender udtrykket ʼførskolebørnʼ, som er målgruppen i min undersøgelse, refererer jeg til børn i alderen 3-6 år. Børn op 10

12 til 2-3 årsalderen, der ofte refereres til som toddlers, er således ikke genstand for min optik. 1.6 Specialets struktur Jeg har efterstræbt at opbygge specialet på en måde, der afspejler den vekselvirkning, der har fundet sted mellem teori, analyse og konceptudvikling. Foruden dette indledende kapitel og kapitel 2, der indkapsler og redegør for min afgrænsning af og overvejelser omkring problemfeltet, kan specialet deles i to. Første del består af 3 teoretiske dimensioner, der behandles i 3 separate kapitler: ʼ3.0 Børn og interaktive medierʼ, ʼ4.0 Leg og læsningʼ og ʼ5.0 Lyd og perception i medierʼ. Hvert af disse kapitler har jeg valgt at afrunde med en del-kategorisering, hvor jeg i et mere selvstændigt register diskuterer ABCapps på baggrund af min empiri og den gennemgåede teori for det tilhørende kapitel. Jeg lægger så at sige 3 snit i min ABC-kategorisering. Anden del er empirisk baseret og er opdelt i 3 kapitler: ʼ6.0 Lyd i ʼKnæk læsekodenʼ og ʼBogstavspilletʼʼ, hvor jeg, baseret på den gennemgåede teori, undersøger lydens funktion i de to apps ʼBogstavspilletʼ og ʼKnæk læsekodenʼ. Det andet kapitel, ʼ7.0 Receptions- og medieetnografisk perspektiv på børns leg med ABC-appsʼ, omfatter en redegørelse for det empiriske design, der ligger til grund for min undersøgelse af 4 børns leg med ʼBogstavspilletʼ og ʼKnæk læsekodenʼ samt resultaterne heraf. I det sidste empiriskbaserede kapitel, ʼ8.0 ABCsounds lyd, leg og læsningʼ, indgår udviklingen af min egen ABC-app som et perspektiv, der kan anskues som et forsøg på at realisere nogle af de betragtninger, jeg har gjort mig undervejs. Opgaven afrundes med en konklusion, hvor besvarelserne af de 3 spørgsmål, jeg har stillet i problemformuleringen, vil fremgå. 11

13 Kap. 2 Definition af forskningsområde og metodologi 2.1 Teori Dette speciale er grundlæggende eksplorativt; en tilgang, jeg har fundet nødvendig, da mit genstandsfelt er forholdsvist nyt og uudforsket. Som følge heraf er min tilgang udpræget empirisk, karakteriseret ved et rummeligt metodedesign, der involverer analyse, observation og interview samt udvikling af mit eget koncept til en ABC-app Den tværfaglige tilgang Jeg har valgt at belyse afhandlingens tværfaglige undersøgelsesgenstand ud fra 3 dimensioner: Børn og interaktive medier, leg og læsning og lyd og perception. Dimensionerne repræsenterer forskellige forskningsdiscipliner, men skal først og fremmest ses som en afspejling af mit arbejde med at afgrænse og udvælge begreber og aspekter af teorier, der relaterer sig til mit speciale. Frem for at anvende det velkendte udtryk ʼleg og læringʼ12, har jeg fx valgt at kalde den ene af de 3 dimensioner for ʼleg og læsningʼ, hvilket jeg opfatter som en mere nøgtern og præcis beskrivelse af, hvad der er mit fokus. I kapitlet om ʼBørn og interaktive medierʼ, diskuterer jeg indledningsvist syn på børn og medier og børns mediebrug og mediekompetencer, bl.a. ved Stig Hjarvard, Mark Prensky, og forsøger således at etablere en kontekst, som kapitlets øvrige perspektiver skal ses i lyset af. Jeg sætter herefter fokus på ipadʼen som medie i et Medium theory-perspektiv, som det bl.a. kommer til udtryk ved Niels Ole Finnemann i ʼInternettet i et mediehistorisk perspektivʼ. Da ipadʼen er et helt nyt medie, har det ikke været muligt at finde teori, der siger noget om, hvilke fysiske og kognitive implikationer brugen af ipad har for børn såvel som voksne. Min optik hvad angår computerspil, som også berøres i dette kapitel, udspringer af en ludologisk diskurs, hvor hovedvægten ligges på begrebet 12 ʼLeg og lærings-begrebet uddybes i kap. 4 ʼLeg og læsningʼ. 12

14 spil, fremfor fx narratologi og fortællestrukturer (Konzack, Computerspilsforskningens diskurser, 2003). I kapitlet ʼLeg og læsningʼ vil jeg, med afsæt i begreberne edutainment- og Leg-og-læring, beskrive læringsteorierne behaviourisme og konstruktivisme og redegøre for teorier om leg. I anden del af kapitlet, der handler om læsedidaktik, har jeg blandt andet fundet inspiration på hjemmesiden for ʼNationalt Videnscenter for Læsningʼ, der indeholder den nyeste viden om læseforskning, skrivning og børns sprog. 13 Carsten Elbros bog ʼ Læsning og læseundervisningʼ (2005) har særligt fokus på den såkaldte ʼlydmetodeʼ som den mest effektive undervisningsmetode i forbindelse med at ʼknække alfabetkodenʼ. Det er denne bog der udgør det teoretiske fundament i afsnittet om læsning. Den sidste dimension handler om lyd og perception. Her vil jeg, bl.a. med udgangspunkt i Birger Langkjærs ʼDen lyttende tilskuerʼ, kaste lys over, hvordan vi perciperer lyd i en mediemæssig kontekst. Lydens rolle i computerspil, herunder leg og læringsspil til børn, er et uudforsket felt, og når der rettes et analytisk blik mod lyd i computerspil, trækkes der derfor primært på begreber og konventioner fra filmteorien. Det manglende forskningsfokus hænger antageligvis sammen med, at dette område udgør et forholdsvist nyt forskningsfelt, hvor et overordnet begrebsapparat endnu ikke har fundet sin form. Der findes dog enkelte teoretisk funderede værker om lydens funktion i computerspil, bl.a. Kristine Jørgensens ph.d.-afhandling ʼWhat are those Grunts and Growls over there?ʼ, hvis synspunkter vil blive anskueliggjort. 2.2 Empiri Min empiriske undersøgelse kan inddeles i 4 led: 1. en overordnet kategorisering af ABC-apps, hvor jeg belyser ABC-apps ud fra en række udvalgte parametre, der relaterer sig til problemformuleringen, 13 Centret er en del af professionshøjskolerne i Danmark og de forskningsbaserede udviklingsprojekter rækker fra de yngste børn i dagtilbud til alle niveauer af vores uddannelsessystem, bl.a. (http://www.videnomlaesning.dk/ ) 13

15 2. en analyse af lydens funktion i 2 udvalgte ABC-apps, ʼKnæk læsekodenʼ og ʼBogstavspilletʼ, 3. en receptionsanalytisk og medieetnografisk undersøgelse, der bygger på observationer af 4 børn, der leger med de 2 nævnte ABC-apps og 4. udarbejdelse af mit eget koncept til en ABC-app. Der er mange uafklarede spørgsmål knyttet til dette forholdsvis uudforskede felt. Fx hævder producenterne bag de fleste ABC-apps, at børnene lærer noget ved at spille, men som det også fremgår tidligere i opgaven, er der endnu ikke megen forskning, der peger på, hvilken effekt digitale teknologier og spil/apps har på førskolebørns læring. Hertil kræves flere mediebrugsorienterede undersøgelser. Da mit speciale helt grundlæggende baserer sig på en interesse for ipad-mediet og dets særegenheder, har jeg valgt at bevare det primære fokus på indhold og undersøger således, hvordan forskellige parametre, med hovedvægt på lyd, kommer til udtryk i ABC-apps, ud fra den opfattelse, at mediets karakteristika afspejler sig heri. Det er således ikke dette speciales hovedanliggende at bidrage til mediebrugsforskningen, og jeg betragter derfor punkt 1 og 2 som grundkernen i min undersøgelse. Når jeg alligevel har valgt også at udføre en mediebrugsorienteret undersøgelse (punkt 3), skyldes det dels, at der endnu ikke foreligger undersøgelser om førskolebørns brug af ipad, dels en forhåbning om, at det vil kaste yderligere lys over det uudforskede felt at knytte nogle betragtninger an om børns leg med ABC-apps i praksis, og at observationerne således kan bidrage til at nuancere resultatet af analysen. Idéen til min egen ABC-app forelå før dette speciale for alvor blev påbegyndt, men det endelige koncept er delvist blevet til på baggrund af resultaterne af punkt 1, 2 og 3, hvorfor man kan betragte punkt 4, der kommer til udtryk i kapitlet ʼ8. ABCsounds lyd, leg og læsningʼ, som en beskrivelse af et ABCapp-koncept, hvor undersøgelsens resultater søges realiseret. Undersøgelsens omfang og begrænsede empiriske grundlag taget i betragtning kan resultaterne ikke føre til generelle antagelser, men blot pege på nogle mulige tendenser. 14

16 Kap. 3 Børn og interaktive medier Indtil for få år siden var førskolebørn en overset gruppe i medieforskningen. En del af forklaringen på dette kan være, at man hidtil ikke har betragtet den mediebrug, der knytter sig til børn i denne aldersgruppe, som noget, der var væsentligt at beskæftige sig videnskabeligt med. 14 I takt med at den teknologiske udvikling er accelereret, er der dog sket et skred, der gør, at det for alvor er blevet relevant at sætte spot på førskolebørns mediebrug. 3.1 Syn på børn og medier I et mediehistorisk perspektiv er nye medier altid blevet modtaget med en vis skepticisme, der har givet anledning til offentlig debat (Drotner et al., 1996, s. 70). Selvom det, ud fra min egen opfattelse, synes at være en positiv og optimistisk diskurs, der præger medieomtalen af ipadʼen, er jeg også stødt på eksempler på det modsatte. Hvis man for en stund skal hæfte sig ved skepticismen, er det interessant at kaste et blik på nyheden om den nordsjællandske daginstitution, der indkøbte to ipads til institutionens børn. I stort set alle de nyhedsmedier, der bragte historien på internettet, var overskrifterne vinklet, så det fremstod som om, at det var vuggestuebørnene, der havde fået ipads: ʼ Vuggestuebørn får ipadsʼ15, ʼHer får børnene ipadʼs allerede i vuggestuenʼ16, ʼiPadʼs til nordsjællandske vuggestuebørnʼ17 til trods for, at institutionen rent faktisk indkøbte de to ipads som et supplement til læring til de ældste børnehavebørn, hvilket også fremgår, når man læser artiklerne. Ved at gøre vuggestuebørnene til det centrale i overskriften valgte nyhedsmedierne således en sensationel vinkel på historien, der trækker på den føromtalte skepticisme i forhold nye medier. I artiklen ʼEt børneliv i mediernes spejlʼ fra 2010 fremhæver Stig Hjarvard, professor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns 14 I Ph-D-afhandlingen ʼSeere i bleer små børns møde med medierʼ påpeger Stine Liv Johansen at det er en metodisk udfordring at undersøge en gruppe uden eksplicit talesprog (hun undersøger selv børn i alderen 1-3 i sin afhandling), hvilket kan være en af årsagerne til den manglende forskning på området og til, at der eksisterer en grundlæggende uvilje til at opfatte børn som forbrugere (Johansen, 2008, s. 6)

17 Universitet, to divergerende syn på børn og mediebrug, baseret på medieforsker David Buckinghams betragtninger: Enten er medierne farlige, og børn må beskyttes mod dem, eller også er børnene mere kompetente end de voksne til at bemestre medierne og er dermed med til at berige barndommen (Hjarvard, 2010, s. 19). Opfattelsen af medier som skadelige for børn finder ofte støtte i den offentlige kulturkritik og er, ifølge Hjarvard, baseret på en konservativ sentimentalisme omkring barndommen som et truet eller allerede tabt land. (ibid.) En af konsekvenserne ved dette er, at man ophøjer de værdier, der knytter sig til et samfund funderet i en skriftkultur, hvor der i langt højere grad er kontrol med, hvilke typer af viden børn har adgang til. Forestillingen om det kompetente barn, der beriges af medierne, finder måske ikke så underligt ofte sin støtte hos medieindustrien, men er i lige så høj grad præget af sentimentalisme, idet man har en tendens til at overse, hvilken mulig indflydelse, mediesystemet og -industrien har på børnenes valg, brug og fortolkning af medieprodukter (ibid.). Begge positioner bygger ifølge Hjarvard på en romantiseret forestilling, der tager udgangspunkt i det enkelte barns bevidsthed og handlinger, frem for at prøve at forstå forholdet mellem børn og medier som del af en bredere social praksis (ibid.). I tilknytning til historien om den nordsjællandske daginstitution kom den konservative form for sentimentalisme, som Hjarvard beskriver, især til udtryk i mange af de kommentarer, læserne knyttede til artiklerne: Suzie Q.: Små børn skal lege og tegne og klippe og klistre- det er derfor man har pædagoger i daginstitutionerne og ikke it-medarbejdere. 18 Morten Borg: Jeg mener det er decideret skræmmende, at man allerede i den alder forsøger at passivisere børnene foran en skærm og give forståelsen af at det er der alt det spændende sker. Hvis man skal høre hvad en ko siger, bør man tage ud på en

18 mark. 19 Når jeg støder på ytringer som ovenstående, melder der sig en masse spørgsmål. Er det bedre, at børn lærer færdigheder som at klippe og klistre, end at de lærer at betjene et digitalt medie, når man tænker på, at det med stor sandsynlighed er i kraft af et sådant, de i fremtiden vil ʼklippe og klistreʼ? 20 Kan det at spille computerspil på en ipad ikke være lige så kvalificeret leg som at lege med dukker, bygge togbaner, lægge puslespil osv.? Er passiviseringstanken overhovedet forenelig med interaktive medier, hvis grundlæggende egenskab, som jeg vil uddybe senere, netop beror på aktiv handlen fra brugerens side? Digitale indfødte Der findes et væld af betegnelser for den generation af børn, der er vokset op med digitale teknologier som en del af deres hverdag: net-generationen, de nye lærende, millennium-generationen, generation-y, men især betegnelsen digitale indfødte (eller digital natives) har tiltrukket sig opmærksomhed i de seneste år (Ryberg, 2009, s. 9). Betegnelsen blev introduceret af Marc Prensky i artiklen ʼDigital Natives, Digital Immigrantʼ, hvor han bl.a. bemærker: Our students today are all native speakers of the digital language of computers, video games and the Internet (Prensky, Digital Natives, Digital Immigrants, 2001, s. 1). Det er Prenskys udgangspunkt, at digitale indfødte tænker og processerer information på en måde, der adskiller sig fundamentalt fra tidligere generationer, som Prensky refererer til som digitale immigranter (digital immigrants) (ibid.). Distinktionen mellem de to generationer kommer bl.a. til udtryk som en konflikt i uddannelsessystemet: [ ] the single biggest problem facing education today is that our Digital Immigrant instructors, who speak an outdated language (that of the pre-digital age), are struggling to teach a population that speaks an entirely new language (Prensky, Digital Natives, Digital Immigrants, 2001, s. 2) Her tænker jeg bl.a. på når man redigerer tekst, billeder, video og musik på en computer. 17

19 De digitale immigranter tror, at nutidens elever er, som de selv var, og mener, at indlæringsmetoderne bør være de samme, som de altid har været, hvilket ifølge Prensky er forklaringen på, hvorfor digitale immigranter ikke forstår læringspotentialet ved medier (Prensky, Digital Natives, Digital Immigrants, 2001, s. 3). ʼSprogproblematikkenʼ bør ifølge Prensky gribes an, ved at det er de digitale immigranter, der skal socialiseres ind i ʼdet nye digitale sprogʼ, og ikke omvendt, de digitale indfødte, der skal lære de gamle metoder (ibid.). I den opfølgende artikel ʼDo They Really Think Differently?ʼ redegør Prensky for nogle af de kognitive forskelle mellem digitale indfødte og digitale immigranter: Digital Natives accustomed to the twitch-speed, multitasking, random-access, graphics- first, active, connected, fun, fantasy, quick-payoff world of their video games, MTV, and Internet are bored by most of todayʼs education, well meaning as it may be. But worse, the many skills that new technologies have actually enhanced (e.g., parallel processing, graphics awareness, and random access) which have profound implications for their learning are almost totally ignored by educators (Prensky, Do They Really Think Differently?, 2001, s. 5). De nye færdighede, som digitale indfødte besidder, giver i følge Prensky anledning til at tage nye undervisningsmetoder i brug, og her fremhæver han computerspillet som et oplagt middel, fordi det netop imødegår de unges ændrede behov og krav i forhold til læring (ibid.). Den opridsede problemstilling mellem digitale immigranter og digitale indfødte i skolesystemet kan også give anledning til diskussion i en kontekst, der omfatter pædagoger og børnehavebørn i daginstitutioner, hvilket dog forudsætter et nærmere kendskab til førskolebørns brug af medier. 3.2 Børns brug af interaktive medier I den svenske rapport fra 2010 ʼSmåunger og medier fakta om små barns använding och upplevelser av medierʼ undersøges børns medievaner i aldersgruppen 2-9 år. I rapporten fremgår det, at de fleste børn har adgang til tv, dvd-afspiller, computer, Internet og spilkonsoller, og at en overraskende stor andel af børnene har deres eget medieudstyr. 18

20 (Medierådet, 2010, s. 14). Rapporten viser også nogle kønsforskelle i forhold til mediebrug. Blandt de 5-9 årige har 13 % af drengene deres egen spillekonsol, mod 7 % af pigerne, hvorimod 12 % af pigerne havde deres egen mobiltelefon mod 8 % af drengene (ibid.). Desuden fremgår det, at tv-sening er den mest populære mediebeskæftigelse i hele aldersgruppen, da hele 93 % ser tv flere gange om ugen, efterfulgt af at spille computer, hvilket 42 % af alle børnene gør flere gange om ugen (Medierådet, 2010, s. 16). Rapporten bygger på data, der er indsamlet i perioden 19. februar til 10. maj 2010, hvorfor ipadʼen af gode grunde ikke indgår i undersøgelsen. Til trods for at smartphone-trenden og app-markedet endnu var forholdsvist ungt i starten af 2010, overrasker det mig, at adgangen til mobiltelefonen er så begrænset, som rapporten bedyrer. Samtidigt er jeg overbevist om, at en tilsvarende rapport i dag, to år efter, ville reflektere den tendens, jeg tidligere har beskrevet, nemlig at helt små børn låner deres mors og fars smartphones og tabletcomputere (hvis de da ikke har deres egne). De perspektiver, der er kommet til udtryk i første del af dette kapitel, repræsenterer naturligvis kun et udsnit af de aspekter, der er i spil, når man diskuterer syn på børn og mediebrug. 21 Den dikotomiske opdeling af ʼforʼ og ʼimodʼ (jf. Hjarvard) kan fx synes en anelse unuanceret. Ligeledes er der mange sider af børns mediebrug, der med fordel kunne udfoldes. Med udgangspunkt i min erkendelsesinteresse finder jeg dog, at ovenstående perspektiver udgør et passende indblik i forhold til at forstå det genstandsfelt, jeg bevæger mig i ipadʼens kulturelle grammatik 21 Diskussion afhænger naturligvis også af hvad man forstår ved et medie (jf. ʼBegrebsafklaringʼ). 22 Børn og unges mediebrug bliver desuden blevet i bl.a.: ʼBørns opvækst med medier og forbrugʼ (Tufte, Puggard, & Gretelund, 2009) og ʼSkole 2.0ʼ (Sørensen, Audon, & Levinsen, Skole 2.0, 2010), men i begge bøger er omdrejningspunktet børn i skolealderen. 19

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 9/2014 1. ÅRGANG 18. DECEMBER 2014 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET Børn fra velstillede

Læs mere

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Ikke bare endnu en e-bog... CoMPreNDo. Sådan kommer du i gang med din egen app. Og hvad skal virksomheden overhovedet bruge en app til?

Ikke bare endnu en e-bog... CoMPreNDo. Sådan kommer du i gang med din egen app. Og hvad skal virksomheden overhovedet bruge en app til? Ikke bare endnu en e-bog... CoMPreNDo. Sådan kommer du i gang med din egen app Og hvad skal virksomheden overhovedet bruge en app til? Titel: Sådan kommer du i gang med din egen applikation 1. udgave -

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson

Læs mere

Ipad projekt Charlottehøj 2013

Ipad projekt Charlottehøj 2013 Ipad projekt Charlottehøj 2013 1. 8.00-8.30 Kaffe/Rundstykker 2. 8.30-9.30 Mediepædagogik og Digital Dannelse. Eksempel på Emnearbejde. 3. 9.30-10.30 Opsætning af IPADS 4. 10.45-11.45 Eksempler på sprogstimulerende

Læs mere

Forretningsmodeller for mobile applikationer

Forretningsmodeller for mobile applikationer Forretningsmodeller for mobile applikationer Indsigt og strategi Søren Kottal Eskildsen Alexandra Instituttet A/S Skabelon til forretningsmodel for mobile Click to edit Master title style applikationer

Læs mere

Barnets digitale læringsrum

Barnets digitale læringsrum Lars Friis Laursen og Jesper Petersen Barnets digitale læringsrum Godt i gang med digitale medier i dagtilbuddets pædagogiske praksis Lars Friis Laursen og Jesper Petersen Barnets digitale læringsrum.

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

RESUMÉ. NETREKLAMENS ÆSTETIK En typologisering og medieæstetisk analyse af reklame på annoncewebsites

RESUMÉ. NETREKLAMENS ÆSTETIK En typologisering og medieæstetisk analyse af reklame på annoncewebsites RESUMÉ NETREKLAMENS ÆSTETIK En typologisering og medieæstetisk analyse af reklame på annoncewebsites Iben Bredahl Jessen Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Med udgangspunkt i et medieæstetisk

Læs mere

Mobilitet har fået nyt navn: CrossPad. Comwell Kolding den 9. april 2013

Mobilitet har fået nyt navn: CrossPad. Comwell Kolding den 9. april 2013 Mobilitet har fået nyt navn: CrossPad Comwell Kolding den 9. april 2013 it s a mobile first world I går Find hen til computeren I dag Der er en App til det Lokation Er ikke relevant Tid Er på min side

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen IT på Højvangskolen Alle elever som kommer på skolen, vil være digitale indfødte, som færdes i en anden medie-hverdag end vi er vant til. De har andre forudsætninger og kompetencer end tidligere generationer.

Læs mere

Hvad skal du vide for at bygge din egen computer?

Hvad skal du vide for at bygge din egen computer? Hvad skal du vide for at bygge din egen computer? Kender du alle de her dele og hvad de gør godt for? Er du mellem 11 og 16 år, og tænker på at sammensætte din egen computer? Så er denne her guide lige

Læs mere

1.1 Unge under ungdomsuddannelse

1.1 Unge under ungdomsuddannelse 1.1 Unge under ungdomsuddannelse Jeg plejer at bruge biblioteket meget, jeg læser gerne flere bøger hver uge, men har ikke så meget tid nu jeg er startet på gymnasiet. Ung kvinde under ungdomsuddannelse,

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 WWW Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 Arbejdstitel: "Internet på hovedet" Projektet tager udgangspunkt i det formelt

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 14 HTX

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Mediepolitik for SFO Bølgen

Mediepolitik for SFO Bølgen Mediepolitik for SFO Bølgen Vi lever i dag i et digitaliseret samfund, hvor børn og voksne har tilgang til mange forskellige former for digitale medier 1. Dette gør sig også gældende i SFO Bølgen, hvor

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

AUGMENTED REALITY GØR TRYKSAGEN LEVENDE DEN GRAFISKE BRANCHE KOBLER TRYKTE OG DIGITALE MEDIER SAMMEN

AUGMENTED REALITY GØR TRYKSAGEN LEVENDE DEN GRAFISKE BRANCHE KOBLER TRYKTE OG DIGITALE MEDIER SAMMEN AUGMENTED REALITY GØR TRYKSAGEN LEVENDE DEN GRAFISKE BRANCHE KOBLER TRYKTE OG DIGITALE MEDIER SAMMEN Augmented Reality giver tryksagen en ny dimension, og det kunne 2.800 marketing- og kommunikationschefer

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Generelt: I denne opgave omhandler pensum generelt koblingen mellem IT-systemer, som et medium hvorved brugerne af disse systemer udfører sproghandlinger.

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Digital dannelse digitale medier

Digital dannelse digitale medier Digital dannelse digitale medier Eksempler på digitale medier i dagtilbud Stationær og bærbar pc ipad, ipod, iphone, Nintendo DS, Wii, Xbox, Playstation 2, Playstation 3, PSP, Vidensbrønden o.l. Printer

Læs mere

I har fat i kunderne, men udnytter ikke kontakten

I har fat i kunderne, men udnytter ikke kontakten I har fat i kunderne, men udnytter ikke kontakten Seminar Har du fat i tidens forbruger, SAS Institute Morten Schrøder, Wilke 7. oktober 2014 2014 Side 1 Sharing Community Truly Customer Centric 2014 Side

Læs mere

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2

Læs mere

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Til lærere og pædagoger Indhold 4 ALDERSGRÆNSER 8 TÆNK OGSÅ I ALTERNATIVER 4 ANSVAR FOR HINANDEN 9 SOCIALE MEDIER FORSTYRRER MÅSKE 5 PRIVATLIV 9 SAMARBEJDE

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Ahmad Hahmoud Besir Redzepi Jeffrey Lai 04/05-2009 2.semester 3. projekt Indholdsfortegnelse: 1.0 Forord 3 2.0 Kommunikationsplan 4 3.0 Navigationsdiagram

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Maj 2012. Ontasknaturally.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally.

Maj 2012. Ontasknaturally.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally.com Maj 2012 Ontasknaturally.com Case Studie Ophavsret eintelligenceweb.com 2013 Kontakt os: eintelligenceweb.com

Læs mere

Science i børnehaven. En kommentar til to nylige artikler i MONA

Science i børnehaven. En kommentar til to nylige artikler i MONA 75 Science i børnehaven Stig Broström, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet En kommentar til to nylige artikler i MONA Børnehavens didaktik er i kraftig udvikling. Siden 2004

Læs mere

Personlig branding i webdesign

Personlig branding i webdesign Personlig branding i webdesign I forhold til vejledning vil jeg spørge, om opgaven i sin helhed ser fornuftig ud. Er min problemformulering skarp nok? Er min metode i orden? Er det ok at gøre brug af min

Læs mere

Afsluttende opgave for it-inspiratorer. Favrskov kommune

Afsluttende opgave for it-inspiratorer. Favrskov kommune Afsluttende opgave for it-inspiratorer Favrskov kommune Vejleder: Line Skov Hansen. Skrevet af: Helle Buus, Naturbørnehaven Bakkegården Jane Lohmann Sørensen, Thorsø Børnehave. Maj 2013. 1 Indholdsfortegnelse.

Læs mere

Hvorfor og hvordan udvikler vi vores pædagogiske praksis gennem inddragelse af digitale redskaber

Hvorfor og hvordan udvikler vi vores pædagogiske praksis gennem inddragelse af digitale redskaber Hvorfor og hvordan udvikler vi vores pædagogiske praksis gennem inddragelse af digitale redskaber - nytænkning og videreudvikling i det pædagogiske arbejde Juni 2014 Der var engang.. I 2010 begyndte Selvejerområdet

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein Ludwig Wittgenstein 1 2 Program Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige og sociale perspektiver Samfundsmæssige perspektiver Forskningsmæssige perspektiver Sprog - et tema i læreplanen Milepæle i barnets

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8.

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. klasse 2012-13 Hvornå r? Hvad skal der ske? (Emne) Hvordan? (Metoder)

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv.

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv. 1 2 Spørgsmål: Sc.1 Hvor ofte hører du musik enten på cd, mobiltelefon, computer, mp3- afspiller (ipod) eller lign det vil sige musik du selv vælger at sætte på og som ikke kommer fra radio eller tv? Base:

Læs mere

Workshop 4: Netmedieret undervisning og digital dannelse

Workshop 4: Netmedieret undervisning og digital dannelse Workshop 4: Netmedieret undervisning og digital dannelse Hvordan sikres læring i et fleksibelt klasserum? I de gymnasiale uddannelsers bekendtgørelser såvel som i fagenes læreplaner stilles krav om inddragelse

Læs mere

Mediepolitik i Klub Egedal

Mediepolitik i Klub Egedal Mediepolitik i Klub Egedal Klubberne i klub Egedal vil være banebrydende indenfor tilbuddene vedrørende computere og IT blandt børn og unge. Vi vil bestræbe os for konstant at have fingeren på pulsen,

Læs mere

Indledning HELLE MATHIASEN

Indledning HELLE MATHIASEN Indledning HELLE MATHIASEN Denne antologi skal betragtes som et bidrag til didaktiske og pædagogiske diskussioner om de videregående uddannelsers brug af digitale medier og netbaserede kommunikationsfora

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

SNAK Spillet om dansk talesprog

SNAK Spillet om dansk talesprog SNAK Spillet om dansk talesprog Lærervejledning Indholdsfortegnelse Introduktion...3 Fagligt indhold i SNAK...4 Sprogholdninger...4 Samtalemekanismer...4 Sammentrækninger...4 Sociale medier...5 Bandeord...5

Læs mere

Kære forældre... TJEKTASKEN.NU

Kære forældre... TJEKTASKEN.NU Kære forældre... 2014 TJEKTASKEN.NU Formålet med denne folder er at gøre forældre opmærksomme på skolens tilbud om, at deres børn kan downloade og bruge udvalgte it-programmer derhjemme. Programmerne er

Læs mere

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen VORES OPLÆG 1. Oplæg: Hvor langt er vi nået og hvad skal der til, for at vi når i mål i 2015? (20 minutter) 2. Gruppedrøftelse:

Læs mere

Christian Jelbo mobile manager cj@eb.dk +45 2020 0575. Mobil

Christian Jelbo mobile manager cj@eb.dk +45 2020 0575. Mobil Christian Jelbo mobile manager cj@eb.dk +45 2020 0575 Mobil Godteposen Det mobile markedet og Ekstra Bladet Status på Ekstra Bladets mobile aktiviteter Strategi og markedsposition Hvem benytter sig af

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Her følger en gennemgang af hovedpointerne.

Her følger en gennemgang af hovedpointerne. Undersøgelsen bygger på to sørgeskemaundersøgelser foretaget af YouGov fra KODA. Begge undersøgelser af rundspørgelser blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 12-64 år. Den ene

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

Læsning er en aktiv proces!

Læsning er en aktiv proces! Faglig læsning i udskolingen Når koden er knækket DGI-byen 21. januar 2015 Louise Rønberg Adjunkt, Program for Læring og Didaktik, Professionshøjskolen UCC lour@ucc.dk Læsning er en aktiv proces! Læseforståelse

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Program for dagen. Digital Formidling. Opsamling. De sidste to gange. Hvad er en målgruppe? 3. Møde Den 25. maj 2010. Spørgsmål til projekterne?

Program for dagen. Digital Formidling. Opsamling. De sidste to gange. Hvad er en målgruppe? 3. Møde Den 25. maj 2010. Spørgsmål til projekterne? Digital Formidling 3. Møde Den 25. maj 2010 Program for dagen Kl.9 Velkomst, kaffe Kl.9.15 Målgruppeanalyse Kl.10 Digitale personas Kl.10.30 Pause Kl.10.45 Projektarbejdets faser Kl.11 Præsentation af

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

UDSALG GODE TILBUD 70 % rabat

UDSALG GODE TILBUD 70 % rabat UDSALG GODE TILBUD 70 % rabat PÆDAGOGISKE SPECIAL COMPUTERPROGRAMMER TIL BØRN OG UNGE Apps er ofte billige og let tilgængelige, men computerprogrammer rummer stadig langt flere muligheder for indstilling

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne

Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne Er vores undervisningsaktiviteter en sekundær sag? diskussionsoplæg Windows 8 & Læring De næste 40 minutter 3 indspark

Læs mere

Kan anbefalinger af anbefalere anbefales?

Kan anbefalinger af anbefalere anbefales? Kan anbefalinger af anbefalere anbefales? Gå hjem møde ved center for kommunikation December 2003 Timme Bisgaard Munk Formål Hvad er krydssalg? hvordan og hvorfor virker anbefalinger på Internettet til

Læs mere

Biblioteket. Kurser for voksne Forår 2015

Biblioteket. Kurser for voksne Forår 2015 Kurser for voksne Forår 2015 1 Velkommen til bibliotekets kurser Sønderborg tilbyder en række kurser, der alle er relevante i forhold til bibliotekets digitale tilbud. Vi tilbyder også Drop In, hvor bibliotekets

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Foranalyse for edagsordensprojekt og devices

Foranalyse for edagsordensprojekt og devices Foranalyse for edagsordensprojekt og devices Udarbejdet af Jesper Rønnov og Morten Hougaard Sidst revideret d. 13/01/11 Sammenfatning af foranalysen... 2 Mulige veje frem for projektet... 2 A. Fujitsu

Læs mere