Digitale værktøjer i det udførende byggeri. Af Michael Mortensen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Digitale værktøjer i det udførende byggeri. Af Michael Mortensen"

Transkript

1 Digitale værktøjer i det udførende byggeri Af Michael Mortensen Et 7. semester speciale på Bygningskonstruktøruddannelsen ved VIA University College, Campus Horsens. Vejleder: Jacob Strunge 24/10/2014

2

3 Forord Denne rapport er lavet som en obligatorisk del af 7. semester på bygningskonstruktøruddannelsen ved VIA University College, Campus Horsens. Rapporten omhandler digitalisering i den danske byggebranche. Der fokuseres i rapporten på digitalisering under den udførende fase af byggeriet. Formålet med rapporten er at klarlægge status på digitaliseringen, og undersøge hvilke muligheder der ligger i de ny værktøjer, som digitaliseringen har ført med sig. Tilblivelsen af rapporten er sket gennem research, interviews og praktiske erfaringer fra praktikophold i 6. semester. Rapportens forfatter ønsker at takke følgende medvirkende firmaer og organisationer: Aarsleff A/S MT Højgaard A/S Bygge og Anlægs Branchens Evaluerings og Læringscenter (BABEL) Rapporten bedes printet i farve 2

4 Abstract This dissertation is written as a compulsory part of the bachelor programme in Architectural Technology and Construction Management at VIA University College, Campus Horsens. The report seeks to examine the use of digitalization in the Danish building industry. The dissertation is focusing on the effects of digitalization, the use of tools such as tablets and the effects that these opportunities have. The main focus of the dissertation is on digitalization during the construction process. 3

5 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og problemformulering Baggrundsinformation of præsentation af emne Begrundelse for emnevalg og fagligt formål Problemformuleringsspørgsmål Afgrænsning Valg af teoretisk grundlag Valg af metode og empiri Rapportens struktur og argumentation Hovedafsnit Teoriafsnit Hvad er digitalisering af byggeriet overordnet I hvor høj grad kræves der digitalisering Digitalisering under udførelsen Erfaringer med digitalisering under udførelsen Eksisterende digitale løsninger Krav til kvalitetssikring, og hvilken rolle har digitaliseringen her Case Empiri Interview med gruppeformand Ole Vagn Christiansen, 3F/BABEL Interview med BIM-koordinator Maria Thygesen, MT Højgaard A/S Interview med entrepriseleder Sune Bitsch, Aarsleff A/S Analyse Eksempel på en specifik problematik Den moderne vognmandsseddel, et løsningsforslag Flådestyring for øget præcision Er det realistisk at implementere flådestyring og applikationer Konklusion Kildeliste Billedliste Bilagsliste

6 1 Indledning og problemformulering 1.1 Baggrundsinformation of præsentation af emne Rapporten udarbejdes som afsluttende speciale på uddannelsen til bygningskonstruktør. Denne rapport søger at undersøge, behandle og konkludere på om en øget digitalisering og centralisering af informationer kan være med til at minimere risikoen for fejl og økonomisk tab. 1.2 Begrundelse for emnevalg og fagligt formål Emnet er valgt fordi jeg gennem praktikken oplevede, at der stadig er mange opgaver der foregår manuelt. I denne forbindelse mener jeg indtastningsopgaver, altså tidspunkter hvor en funktionær bruger mange timer og ressourcer på at analysere, tolke og herefter indtaste den pågældende information. Jeg vil senere behandle en case hvor denne problematik vil blive behandlet dybere. Derfor søger jeg, at undersøge om det kan svare sig at inddrage en digital registrering tidligere i processen. Jo flere led en information eller genstand bevæger sig igennem desto større er risikoen for at genstanden ændrer sig. Her mener jeg f.eks. mængder, timer osv. Jeg vil derfor undersøge og klarlægge om der kan vindes noget ved at gøre en fysisk/papirproces digital så tidligt som muligt. 1.3 Problemformuleringsspørgsmål Spørgsmålet til problemformuleringen er i direkte forlængelse af begrundelsen for opgaven. Der fokuseres på et bredt spørgsmål, det gøres for at give bedst mulighed for at kunne undersøge og besvare problematikken. Ved brug af ordet digitalisering skal det forstås således, en arbejdsopgave flyttes fra at være et fysisk dokument, til at være digitalt og i en database. Hvor udbredt er digitale værktøjer i det udførende byggeri, og hvordan kunne en applikation være med til at lette byggelederens projektstyring? 5

7 1.4 Afgrænsning Da undertegnede beskæftiger sig med den udførende gren, ønsker jeg derfor at behandle den digitalisering der skal og bør foregå under udførelsen af et givent projekt. Der vil dog være en generel gennemgang af digitalisering i byggeriet og hvilke krav der er knyttet til denne digitalisering. Det er mit mål, at forsøge at finde en måde hvorpå der nemmere kan skabes overblik og klarhed i et projekt for at lette styringsopgaven. Dette skal gøres ved at minimerer risikoen for fejl i mængder, kommunikation osv. Rapporten skal derfor fokusere på de problemer som en bygge/entrepriseleder oplever i dennes hverdag under udførelsen af et projekt. Jeg vil derfor i rapporten også søge at arbejde med en applikationsløsning. Denne løsning er tiltænkt at skulle lette administrationen under udførelsen af et anlægsprojekt som eksempelvis en motorvej. 1.5 Valg af teoretisk grundlag Gennem litteratur, tidskrifter, internet og kilder vil jeg undersøge og analysere om der kan optimeres i forhold til digitalisering i det udførende byggeri. Hvilke krav stilles der til entreprenørerne, og kan man kræve at de skal tilslutte sig digitalisering i højere grad. Det teoretiske grundlag vil baseres på følgende: Bekendtgørelse nr. 118 af 06/02/2013 om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i offentligt byggeri Bekendtgørelse nr af 04/10/2013 om Kvalitet, OPP og totaløkonomi i offentligt byggeri Bekendtgørelse nr. 773 af 27/06/2011 om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer Vejledning nr af 06/11/2013 vejledning til bekendtgørelse om Kvalitet, OPP og totaløkonomi i offentligt byggeri Projekt 3D-anvendelse på byggepladsen Projekt den digitale byggeplads Vejdirektoratets paradigmer for tilbuds- og afregningsgrundlag (TAG-P) jordarbejde samt bundsikring 6

8 1.6 Valg af metode og empiri Da jeg baserer rapporten på egne oplevelser fra praktikken, da vil empirien hovedsageligt bestå af primære data fra egne erfaringer. Den primære empiri indsamles gennem erfaring, kilder og interviews. Derudover vil jeg samle sekundært data gennem undersøgelser, medier, tidskrifter, litteratur osv. Jeg vægter det primære data højest, da jeg selv har oplevet problematikken. Det udmønter sig blandt andet i arbejdsopgaver jeg selv har udført, og derfor har et kendskab til. Der vil formodentligt være flere kvalitative data end kvantitative data. Dette er grundet at rapporten baseres på egne erfaringer, det kan derfor være begrænset hvor meget kvantitativt der kan findes, da problematikken jo ikke er løst, men bunder i et aktuelt problem. 1.7 Rapportens struktur og argumentation Der indledes med en indledning, denne indeholder rapportens problemformulering. Herefter kommer rapportens hovedafsnit, i dette afsnit vil rapportens grundlag, indhold, case, data og behandling af empiri blive behandlet. Der afsluttes med en konklusion hvor problemformuleringsspørgsmålet vil blive behandlet. Hvad har undertegnede erfaret gennem behandling af emnet, og hvad kan der deraf konkluderes. Arbejdsrytmen i udformningen af denne rapport forløber således. Der indsamles og behandles empiri, herefter analyseres det erfarede, der vil også blive behandlet en case med relation til emnet og der vil afslutningsvis blive konkluderet på emnet. 7

9 2 Hovedafsnit Følgende afsnit vil behandle teori, empiri og analyse af rapportens emne. Det undersøges hvilke krav der er til digitalisering, og hvordan der praktisk arbejdes med digitale værktøjer. 2.1 Teoriafsnit I dette afsnit behandles emnets relevante teori. Det gennemgås også, hvad digitalisering indebærer Hvad er digitalisering af byggeriet overordnet Byggeriet har altid været en manuel proces, tiderne er dog skiftet og teknologier er blevet udviklet. Visse brancher har været enormt gode til at tage nye teknologier til sig, byggeriet har bare ikke altid været en af de brancher. Der er dog efterhånden kommet en større erkendelse af, at man i byggeriet skal digitaliseres i højre grad. Digitalisering af byggeriet dækker over mange af de processer som før har været fysiske, med fysiske menes der dokumenter, tegninger, udbud, kvalitetssikring og så videre. Langt størstedelen af denne digitalisering har fundet sted i den projekterende fase af byggeprocessen. Her har nye og bedre tegneprogrammer så som Autodesk Revit været med til at BIM (bygnings informations modellering) er blevet en mulighed. Disse nye tegneprogrammer har gjort det muligt at bevæge sig fra todimensionelle (2D) tegninger, til tredimensionelle (3D) modeller. Disse modeller er ikke fysiske modeller, men i stedet en digital model. Ved at bevæge sig til 3D er det nu muligt at tillægge flere oplysninger og det er ligeledes både hurtigere og nemmere at generere tegningsmateriel. BIM er dog ikke kun det at tegne en 3D model, BIM er en cyklus som gennemgår hele projektet. Det stiller derfor også krav til alle byggeriets interessenter. BIM kan forklares således Bygnings Informations Modellering, er en integreret metode til at digitalisere byggeprocessen. Igennem hele byggeriets livscyklus, fra ide til nedrivning, vil digitale bygningsmodeller være omdrejningspunkt for alle byggeprojektets aktiviteter og samarbejdet mellem de forskellige parter (Institut for Byggeri og Anlæg, Danmarks Tekniske Universitet, u.d.). 8

10 Figur 1 viser den cyklus som BIM omhandler (Institut for Byggeri og Anlæg, Danmarks Tekniske Universitet, u.d.) Den foregående illustration er meget god til, at give et billede på hvad BIM er og derfor også hvad digitalisering af byggeriet indeholder. I Danmark startede digitalisering af byggeriet på et regeringsmæssigt grundlag. Staten havde et ønske om at fremme brugen af IT-anvendelse i det danske byggeri. Der har derfor siden 2003 været fokus på at øge digitalisering i statslige og statsligt støttede byggerier. I første omgang skete dette gennem den byggepolitiske handlingsplan staten som bygherre. Under denne handleplan udsprang initiativet Det Digitale Byggeri (Bygningsstyrelsen, 2013). Det Digitale Byggeri bestod af de statslige bygherrer samt forskellige aktører fra byggeriet, og havde til formål at forme et grundlag der kunne sikre at digitaliseringen blev øget. Dette resulterede i udformningen af IKT-bekendtgørelsen, eller Bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i offentligt byggeri, som den med rette hedder. Denne bekendtgørelse vil jeg i rapportens næste afsnit komme ind på, den vil derfor ikke blive behandlet i dette afsnit. Dog skal det siges, at med den først IKT-Bekendtgørelse nr fra Da kom der nu retningslinjer for hvordan digitaliseringen skulle udføres i offentligt støttede byggerier. Bekendtgørelse nr. 118 af 06/02/2013 er i dag den gældende IKT-Bekendtgørelse (Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, 2013). Der er ligeledes en IKT-Bekendtgørelse for det almene boligbyggeri, de to bekendtgørelse adskiller sig kun fra hinanden i 3 ud af de i alt 12 paragraffer I hvor høj grad kræves der digitalisering De to IKT-Bekendtgørelser gør, at der lovmæssigt er krav om digitalisering i Statsligt, kommunalt, regionalt og alment støtte byggeri. Det vil sige at projekter i disse kategorier skal udbydes digitalt og følge retningslinjerne i IKT-Bekendtgørelserne. Digitaliseringen af de 9

11 offentlige byggerier sker ud fra et ønske om at en standardisering også vil øge produktiviteten. Der er dog ingen lovmæssige krav om digitalisering ved private byggerier, men ved at udbrede digitalisering ved offentlige byggerier vil det forhåbentligt forplante sig. Derved kan der ske en forbedring af det generelle IKT niveau i den danske byggebranche (Bygningstyrelsen, 2013) Digitalisering under udførelsen Med BIM og digitalisering er det klart at der på tegnestuerne er sket en markant ændring i digitaliseringen. Dette sker blandt andet i kraft af de tidligere nævnte 3D-modeller som udgøres af digitale byggeobjekter (Bennetsen, et al., 2007). Når et projekt er projekteret, så skal det i digitalt udbud. Det i udbuddet medfølgende materiale skal være udformet, så det kan benyttes af tilbudsgiveren på digital vis. Det vil sige, at tegningsmaterialet modtages digitalt, det samme gør sig gældende for tilbudslister, mængdeangivelser osv. Når så tilbudsgiveren er fundet, da skal denne fortsætte med at arbejde digitalt under udførelsen af det givne projekt. Der skal derfor være en digital struktur mellem bygherre og entreprenør. Kommunikation og dokumentation mellem disse parter skal ske via digitale systemer så som projektweb. Bygherre skal stille krav om at disse ting skal opfyldes, således at der er en fælles base hvor projektet kan tilgås (Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, 2013). Spørgsmålet er så om digitaliseringen fortsætter videre i andre led og aktivt bliver benyttet i byggeprocessen. Det er klart at styringsorganet, altså byggeledelsen, benytter digitalisering. Det er jo i det digitale byggeri en forudsætning i forbindelse med kommunikationen til bygherre. Det er dog noget andet, når det kommer til digitalisering mellem byggeledelse og egne folk eller underentreprenører. Hvordan udnytter man digitaliseringen, og de muligheder der ligger i at materialet allerede er gjort digitalt. Der er lavet forskellige forsøg og undersøgelser omkring implementeringen under udførelsen, men da digitalisering er en relativt ny ting i byggeriet, er det ikke de store erfaringer som endnu er blevet draget Erfaringer med digitalisering under udførelsen Et af de erfaringsprojekter der er blevet udført ifm. digitalisering er udført af BABEL (Bygge og Anlægs branchens evaluerings og læringscenter). Undersøgelsen blev udført via et antropologisk studie af håndværkernes tilgang til digital implementering under udførelsen. Dette studie er udført på sygehusbyggeriet Det Ny Universitetshospital i Skejby ved Aarhus. To firmaer deltog, hvert firma med et sjak. De to sjak beskæftigede sig med betonarbejde og elementmontage. Undersøgelsen der refereres til hedder 3D-anvendelse på byggepladsen. (Vest-Arler, 2014). Undersøgelsen søgte at kortlægge de forskellige barrierer og potentialer som ligger i digitaliseringen. Kan man på byggepladsen gøre nytte af de teknologiske fremskridt der er 10

12 sket. Begge firmaer arbejdede i dette tilfælde med tablets, men bruger dem på forskellig vis. Det ene firma benyttede tablets som var forbundet med en fildelingstjeneste (f.eks. Dropbox, Google drev). De havde så et antal tablets på pladsen som sjakbajserne primært benyttede. På fildelingstjenesten er projektets tegninger uploadet, på denne måde kan alle aktuelle tegninger tilgås fra de forskellige tablets. Rapporten konkluderer at dette er en simpel måde at dele materialet på. Tabletten fungerer i dette tilfælde mest af alt som en digital tegningsmappe. Der bliver derfor heller ikke skrevet i dokumenter, eller redigeret på anden vis. Det andet firma benyttede ligeledes tablets, men på en anden måde. De benyttede et allerede eksisterende digitalt system. Dette system var dog primært et system udviklet til kvalitetssikring og registrering af fejl og mangler. Det kan derfor benyttes til at markere problemer på digitale tegninger. Disse markeringer består af en farvet prik, som når fejlen er udbedret kan ændres til en anden farve. Rapporten nævner at dette er smart for at holde et overblik, men at dette dog ikke bidrager til selve byggeprocessen. Denne registrering giver mulighed for en let kommunikation mellem Jakon, andre entreprenører i projektet, og bygherre. Da KS primært er en funktionæropgave, tilgodeser programmer i højere grad funktionærstaben end de udførende. (Vest-Arler, 2014) Som citatet fra rapporten fint illustrer, så beskriver det meget godt at denne KS løsning ikke var særlig effektiv som et egentligt udførelsesværktøj. Håndværkerne nævner dog i rapporten at de ser positivt på systemet. Der skal bare arbejdes mere med det så det ikke kun fungere som et system med envejskommunikation. På den måde som de benyttede det blev det meget et system hvor håndværkeren registrerede en fejl. Mange gange modtog han bare ikke respons på denne registrering. Den manglende respons kan ifølge rapporten være med til at oparbejde en modvilje mod de digitale værktøjer. Med det nævnte kvalitetssikringssystem konkluderer rapporten, at det for håndværkeren nemt bare kan komme til at føles som en ekstra arbejdsopgave, som han ikke selv drager nytte af. Hvis et værktøj skal være succesfuldt, så kræver det inddragelse. Det kræver også, at der bliver taget højde for, at ikke alle har samme forudsætninger når det kommer til IT. 11

13 Hvad enten det er sjakbajser eller de enkelte håndværkere der skal benytte de nye digitale værktøjer, så beskrives det i rapporten at det er vigtigt at gennemgå værktøjet. Denne gennemgang skal ske på den enkeltes niveau. Derudover er det vigtigt at benytte systemet på den måde som det er foreskrevet. Derfor skal et valgt systemet også evalueres. En måde at imødekomme misforståelser er, at mødes med mellemrum, for at afstemme holdninger om systemets effektivitet. (Vest-Arler, 2014) Det beskrives også, at hvis brugerne selv kan være med til at forme systemet, så vil det have den effekt at det i højere grad understøtter deres arbejdsopgaver. Denne inddragelse vil fjerne noget af den berøringsangst som måske kan forekomme. Derfor har kommunikationen i opstartsfasen enormt stor betydning for en succesfuld implementering af et digitalt værktøj. Det blev dog også erfaret, at der i en gruppe altid vil være nogen med modstand mod forandring. For at denne modstand mod forandring skal ændres, så skal grundlaget for modstanden afdækkes. Kun på den måde kan man ændre en holdning. Derfor skal virksomhedens og projektets gevinster ved digitalisering vises og tydeliggøres overfor de ansatte som skal arbejde med det. På den måde kan der skabes en fællesforståelse og et grundlag for forandring. Det er derfor vigtigt fra ledelsens side at opstille målsætninger for brugen af det digitale værktøj. Det betyder også at ledelsen skal benytte sig af værktøjet. Kræver en byggeleder at håndværkerne skal rapportere noget digitalt, så skal de også modtage svaret på samme platform. Et eksempel i rapporten nævner at det ikke nytter noget hvis det svar håndværkeren så modtager kommer i form af en krøllet papirlap. Der skal etableres en god og fungerende tovejskommunikation. Undersøgelsen i rapporten viser også, at virksomhederne skal overveje hvilken digital løsning de har brug for. Modellen hvor det bare er tegninger der ligger tilgængeligt på en fildelingstjeneste, ændrer ikke betydeligt i den allerede eksisterende arbejdsproces. Derfor er denne løsning også nemmere at implementere, den erstatter bare det der før var papirtegninger. På den måde bliver tegningerne ikke væk, de er altid opdaterede og der spares i udgifterne til print. Det eneste det kræver, er at sjakkene udstyres med tablets, ikke nødvendigvis alle mand, men som minimum sjakbajserne. Denne løsning skaber dog ikke nogen forandring i den måde byggeprojektet styres og organiseres. Det konkluderes at den anden model med et digitalt KS system påvirker de involveredes arbejdskultur væsentligt mere, da det ændrer den måde de arbejder på. Det kan der være langt flere problematikker forbundet med. Det nævnes dog også, at i takt med fortroligheden med systemet udvides. Så vil det i højere grad kunne være med til at ændre 12

14 den allerede eksisterende praksis og derfor også være gearet til at møde fremtidens krav i byggeriet. Løsningen der vælges skal afstemmes med projektet og behovet i projektet. Men der er ingen tvivl om, at potentialet er stort, såfremt indsatsen for at sikre en god implementering er tilstrækkelig. (Vest-Arler, 2014) Eksisterende digitale løsninger Da digitalisering under udførelsen er en relativt ung og ny ting, betyder det også at der et begrænset udbud af værktøjer endnu. Jeg vil her bringe et par eksempler på løsninger som i dag findes på markedet. Styring af kvalitetssikring og fejl og mangler, men også kommunikation mellem parterne: Dalux (Dalux Aps, 2014) Ajour (Ajour system A/S, 2013) Byggeweb (Byggeweb A/S, 2014) Løsningerne fokuserer på kvalitetssikring og kommunikation mellem byggeriets parter. Ved KS-registrering slår de på at der er mulighed for at markere fejl og mangler, samt at det er muligt at fotodokumentere disse. Det tilmed muligt at markere fejlene på tegninger over byggeriet, så der derved er klarhed over hvor en fejl er placeret. Disse løsninger beskriver, at de er til for at lette IKT behovet i byggeriet. Da det er muligt at importere tegninger og modeller, åbnes der for muligheden for den lokationsbaserede registrering. Derudover er der som tidligere nævnt også løsninger som er endnu mere simple. Det kan jo som sagt være et spørgsmål om bare at installere skybaserede fildelingstjenester (Dropbox, Google Drev osv.) på de tablets der skal bruges. På denne måde kan alle tablets have tilgang til det samme indhold Krav til kvalitetssikring, og hvilken rolle har digitaliseringen her De gældende krav til kvalitetssikring i offentligt byggeri er beskrevet i Bekendtgørelse nr af 04/10/2013 om kvalitet, OPP og totaløkonomi i offentligt byggeri (Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, 2013). Da kravene dog ikke er beskrevet i dybden i bekendtgørelsen skal de findes i vejledning nr af 06/11/2013 til bekendtgørelsen om kvalitet, OPP og totaløkonomi i offentligt byggeri (Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, 2013). Det beskrives i vejledningen, at kvalitetssikring overordnet er bygherrens ansvar. Bygherren skal 13

15 derfor sikre kvaliteten fra idé til færdiggørelse. For at sikre kvaliteten, skal bygherren derfor opstille kravet til hvordan denne kvalitet skal opnås. Jo tidligere kravene til kvalitet tænkes ind i byggeopgaven, desto lettere og relativt billigere er det at indarbejde de gode løsninger. (Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, 2013) Da bygherren står for kvalitetssikringen skal denne også sikre sig, at der bliver udført kvalitetssikring af dennes rådgivere og underentreprenører. Under udførelsen skal der derfor fra bygherres side holdes tilsyn med kvaliteten. Der kvalitetssikres for at sikre at der opnås en høj byggeteknisk kvalitet i det færdige byggeri. Det er dog ikke specifikke krav til hvordan kvalitetssikringen skal udføres, dette er op til den enkelte bygherre at bestemme. Hvorvidt der skal benyttes digitalisering i forbindelse med kvalitetssikring er der ikke noget krav om. Dog skal det siges, at der i vejledningen nævnes digital projektering som et værktøj til at lave kollissionskontrol og derved indgå som en del af kvalitetssikringen. Ændringer i kvalitetskravet i projektet skal fremgå klart, det forudsætter derfor at der er styr på kommunikationen mellem de involverede parter. 14

16 2.2 Case Jeg vil i følgende afsnit beskrive en case baseret på erfaringer jeg har draget under min 6. semester praktik. Praktikken foregik i et entreprenørfirma som havde en af de store entrepriser på motorvejsprojektet i Silkeborg. Figur 2 Bulldozer afretter jord ved ny rampe: Foto Michael Mortensen 2014 Da jeg var i praktik arbejdede jeg primært med anlægsarbejde. Mine opgaver var mange og forskellige. Blandt disse opgaver var der især en der fyldte meget, det omhandlede registrering af transporterede mængder. Disse mængder var i form af flytning, tilkørsel, indbygning, tilfyldning og udsætning af blandt andet. Jord: Dette er typisk mængder som skal graves væk og fjernes. Det opgraves og flyttes med lastbiler eller dumpere. Muld: Det øverste lag af jorden med varierende tykkelse, mulden skal ofte genbruges og køres derfor i depot. Bundsikringssand: Som det fremgår af navnet er dette materiale noget som bruges til at sikre underlaget. I dette tilfælde fungerer det som friktionsfyld i vejopbygningen. Bundsikringssand skal som regel tilkøres fra en grusgrav da det ikke må indeholder planterester, ler eller muld (Vejdirektoratet, 2003). 15

17 Stabilt grus: Dette er som ovennævnte også et materiale der indgår i vejens opbygning, i dette tilfælde som ubundet bærelag. Stabilt grus skal også tilkøres fra en grusgrav. Filtergrus/filtersand: Begge er materialer som benyttes omkring drænrør. Da kornstørrelsen er større end ved almindelig sand kan vand nemmere gennemtrænge. Disse skal også tilkøres fra en grusgrav. Knust beton: Bruges bl.a. som vejopbygning på byggepladsveje. Skal også tilkøres fra en producent. Ovennævnte er bare et udpluk af de forskellige typer materialer, som der skulle holdes styr på. Med holdes styr på menes der hvor meget er der transporteret, hvortil og hvornår? Alt dette er jo selvfølgelig, for at kunne styre et projekt ordentligt og have et velfunderet billede af projektets stade. Problemet med dette er bare, at metoden til styring og registrering af disse mængder ikke har ændret sig i årevis, hvis den overhovet nogensinde har ændret sig. Figur 3 Illustration over eksempel på to forskellige ruter som chaufføren kan have kørt på samme dag. For at få et præcist billede er det vigtigt at pågældende chauffør præcist angiver hvor mange læs til hvert sted. Den hvide vej i billedet viser den fremtidige motorvejs linjeføring: Illustration Michael Mortensen 2014 Som metoden fungerer nu, så udfylder chaufførerne vognmandssedler hver dag ved dagens afslutning. Disse sedler indeholder status, over hvad den givne chauffør har transporteret i løbet af dagen. Det være sig for eksempel sand og stabilgrus til indbygning, og jord der skal køres væk. Samme Chauffør og lastbil kan sagtens have kørt med flere forskellige ting og materialer i løbet af samme dag. Disse materialer kan derfor også godt have været afhentet 16

18 forskellige steder, lige så vel som at aflæsningsstedet ej heller nødvendigvis har været det samme (se Figur 3). Alle de informationer og lokaliteter vedrørende dagens arbejde noterer chaufføren så ned på en vognmandsseddel. Disse vognmandssedler afleveres herefter til byggeledelsen. Det er efterfølgende op til en funktionær, at tyde hvad den pågældende lastbil har transporteret i løbet af den dag. Disse informationer skal herefter indtastes i et kalkulationsark, og der er hermed lavet en digital registrering. Dette er en langsommelig proces, og ligeledes også en proces hvor fejl registrering af mængderne nemt kan forekomme. Desuden er der et andet problem med indrapporteringen. Vognmandssedlerne burde for overskuelighedens skyld blive indleveret hver dag, det var dog bare langt fra tilfældet. Sedlerne blev afleveret løbende og med flere ad gangen fra hver chauffør. Da datoerne for de individuelle kørsler også skulle registreres, betød det, at sedlerne skulle sorteres og herefter registreres. Til disse vognmandssedler er der også tilknyttet følgesedler fra grusgrave osv. disse skal også registreres som dokumentation for mængden der er angivet på selve vognmandssedlen. Personlig oplevede jeg derfor blandt andet på grund af andre arbejdsopgaver osv. at bunken med vognmandssedler voksede og nåede til en vis størrelse før den bliver taget. Mængden af vognmandsedler samt den mængde af varierende informationer som disse sedler indeholder, gør automatisk registreringen og indtastningen til en langsommelig proces. 17

19 Figur 4 vognmandsseddel fra projektet: Foto Michael Mortensen 2014 Ved projekter skal der også altid vurderes på, hvilket materiel der egner sig bedst muligt til en given opgave. Når det kommer til transport af store mængder jord og sand, så vil det altid være en fordel, at benytte det materiel som er mest effektivt. I dette tilfælde ville det bedste være at flytte mængderne med dumpere, på den måde ville man undgå at påvirke den offentlige trafik. Det betyder også, at man ville kunne opretholde en jævn cyklus uden at være påvirket af udefrakommende faktorer f.eks. andre trafikanter. En ting er dog det bedste valg, noget andet er, om det er praktisk muligt at benytte det bedste valg. Havde man kunnet benytte dumpere til at flytte store jordmængder ville registreringsprocessen med vognmandssedler blive kortere. Man ville nemlig kun skulle registrere de mængder, som blev tilkørt fra grusgrave og andre leverandører. Det skyldes at der ved intern transport med dumpere ikke direkte registreres mængder for jordtransport, disse mængder udregnes ud fra dumpermateriel og tid dumperne har kørt. Da jeg startede i praktik, var det endnu ikke muligt at flytte store mængder jord med dumper fra visse steder i projektet. Dette skyldes, at det endnu ikke var muligt at køre med dumper mellem afgravningssted og udsætningssted. Jord til udsætning skulle derfor 18

20 transporteres ad offentlige veje, og man var dermed nødsaget til at benytte lastbiler. Denne jordkørsel var udbudt til en underentreprenør, og da han sender regninger, så skal der selvfølgelig også dokumenteres for transporterede mængder. Som det ses i figur 3 så var der i projektet flere udsætningsområder. Det betyder at, underentreprenørens chauffører skal være præcise i deres angivelse på vognmandssedlen. Således at det er klart hvor de har kørt fra og til. Det er den eneste måde, hvorpå der kan sikres et korrekt billede af mængdernes placering. Da der på projektets tilbudsliste afregnes mængder efter kørselsafstand, understøtter det blot dette faktum. Som det ses på figur 3, så er turene fra afgravningsområdet til udsætningsområderne ikke af samme længde. Det betyder, at mængden der køres fra afgravningsområdet til udsætning2 ikke skal afregnes på samme post på tilbudslisten, som mængden der transporteres til udsætning1. Hvis en given chauffør derfor bare på en vognmandsseddel (se Figur 4) noterer jord fra Dyrehaven (afgravningsområdet) til udsætning, så skal der bruges tid på at analysere hvilket område han egentlig mente? Var det Udsætning1 eller 2. I analysen vil jeg senere behandler flere problematikker omkring disse vognmandssedler. Noget andet er de forskellige mængdeangivelser, som også kan være med til at skabe forvirring. Mængderne kan på vognmandssedlerne være angivet i kubikmeter (m 3 ), tons (t) og kilogram (kg). Da afregning ikke sker på samme vis ved alle materialer, kan det give et uklart billede. For eksempel så kan det nævnes at jord til afgravning og udsætning beregnes som teoretisk volumen for indbygget jord med et tillæg på 15 % (Vejdirektoratet, 2006). Det vil sige at det afregnes i m 3 og dermed i løst mål. Det samme gør sig dog ikke gældende for tilkørte bundsikringsmaterialer. Disse mængder afregnes i fast indbygget volumen (Vejdirektoratet, 2003). Bundsikringsmængderne noteres dog typisk på vognmandssedlerne i en kg angivelse. Derfor skal de konverteres til m 3, og derefter omregnes til indbygget mængde. Det at der skal konverteres og omregnes giver grobund for en usikkerhed, som kan være med til at hæmme det præcise billede. 19

21 2.3 Empiri Her i afsnittet vil en gennemgang og behandling af interviews foretaget i forbindelse med rapporten finde sted Interview med gruppeformand Ole Vagn Christiansen, 3F/BABEL Det pågældende interview foregik ved 3F/BABEL (BABEL, 2014) den for transskriberingssammendrag af interviewet se bilag 1. Da BABEL arbejder med at udbrede digitalisering i byggeriet, og også har foretaget flere undersøgelser om emnet, var det nærliggende at interviewe dem. Formålet med interviewet var at få klarlagt hvordan de i BABEL ser på digitaliseringen, og høre om deres erfaringer og forventninger. Den Interviewede er Ole Vagn Christiansen gruppeformand ved 3F- Anlæg og Bygningsgruppen i Aarhus, og udgør en del af BABELs formandskab. Ole har stort kendskab til digitalisering i byggeriet, det fremgår af interviewet at han flere gange har været i USA for at se på digitalisering der. Han fortalte også at BABEL samarbejder med flere amerikanske byggefirmaer, alt dette for at kunne høste af hinandens erfaringer. Adspurgt om hvor vidt han tror byggebranchen er villig til at fokusere mere på digitalisering svarede han. Altså der skal jo de gode historier til, og der er branchen jo ret konservativ. De sidder jo allesammen og har et eller andet forbehold for alt der har med EDB at gøre, men det bliver de jo tvunget til. Der er jo flere, og flere bygherrer der går over til at vil have det hele det skal køre over nettet. Om du er stor eller lille så bliver det et krav fremadrettet. (Christiansen, 2014) Ole Vagn Christiansen mener, at branchen er konservativ, men han mener dog også at der er ved at ske noget med digitalisering og brugen af digitale værktøjer på de danske byggepladser. Han mener, at der inden for de næste 5 år vil ske store og markante fremskridt. Det begrunder han med, at nogle af de store firmaer begynder at arbejde mere målrettet med det. Her nævner han blandt andet MT Højgaard, som deltog i et digitaliserings projekt med BABEL. Dette har udmøntet sig i, at MT Højgaard nu vil benytte de erfaringer i resten af koncernen. Han tror derfor også, at det vil sprede sig som ringe i vandet. I takt med at flere og flere vil begynde at benytte digitale værktøjer så som IPads, eller andre tablets, så vil mængden af digitale redskaber også forøges. Erfaringerne viser ifølge Ole Vagn Christiansen, at håndværkerne er villige og klar til at tage disse værktøjer til sig, og at de også praktisk kan benyttes på pladserne. 20

22 Altså hvis vi kigger på håndværkesiden så har jeg faktisk været lidt overrasket. Begejstringen den var stor uanset alder. Vi har folk på op i nærheden af 60 der er blevet superbrugere i løbet af ingen tid. Det er jo ipad'en der gør forskellen, vi har haft tonsvis af bærbare pc'er ude i systemet, men de kan bare ikke bruges til så meget. Det kan de simpelt ikke. Den er også rimelig holdbar, vi har faktisk ikke udskiftet nogen ude på DNU mig bekendt, endnu. En skærm var blevet lidt meget ridset, men den byttede vi bare. (Christiansen, 2014) Derudover fortæller han, at hvis nu en tablet går i stykker, så udskifter man den jo bare hurtigt. Alle informationerne er jo ikke tilknyttet den ene tablet, men en konto ved en skybaseret tjeneste. Så det er en hurtig proces at få en ny tablet med de samme oplysninger op at køre. Det leder så hen til et spørgsmål, om hvordan man sikrer at disse tablets eller IPads indeholder de rigtige tegninger, og om det letter byggeledernes arbejde. Ole Vagn Christiansen fortæller, at det jo selvfølgelig er vigtigt at aftale retningslinjerne for brug osv. Derudover skal der udpeges en hostmaster som bestyrer tegningsmappen. Så det er klart hvem der sørger for det rigtige og gældende tegningsmateriale. Derudover fortæller han en lille historie om en byggeleder som bestemt ikke ville konvertere fra papirtegninger til digitalt. Ja jeg har en god historie derudefra. Det var en af de der gamle byggechefer, som sagde hold kæft det gad han sgu ikke. Så han ville have det hele i papir, og fik så trykt et sæt til sig selv. Så Maria som er vores kvinde derude, hun havde så mødt ham en dag hvor det blæste en del. Der havde han prøvet at stå og folde en tegning sammen, det kan være ret svært. Så stod hun jo bare der med hendes ipad, så kiggede han på den og slap tegningen og sagde okay jeg giver mig. (Christiansen, 2014) Ifølge Ole Vagn Christiansen så illustrer den lille historie jo meget godt, hvordan arbejdet bliver lettet. I dette tilfælde på et meget simpelt plan, men dog stadig lettere. Et andet eksempel han nævner, omhandler kvalitetssikring på et museumsbyggeri. Her benyttede håndværkerne et digitalt kvalitetssikringssystem. Ifølge ham blev systemet dog ikke brugt optimalt, håndværkeren tog billeder med det her system, og det skulle kunne fungere som kvalitetssikring. Ledelsen benyttede det dog ikke rigtigt. Eller det var lige indtil, at der skulle laves kvalitetssikring ved projektets afslutning. For da stod man med et stort KS kaos, fordi man ikke havde lavet ordentlig KS løbende. 21

23 Pludselig kunne de digitale indrapporteringer, som håndværkerne havde lavet i løbet af projektet med deres ipads bruges. På den måde hjalp de digitale værktøjer med at bringe orden i det store KS kaos. Der bliver også spurgt ind til om BABELs forsøg har haft nogen mærkbar virkning for de medvirkende firmaer. Ole Vagn Christiansen nævner igen her MT Højgaard. Det forsøg som MT Højgaard deltog i foregik i foråret Ifølge ham er det en hurtig udvikling, når de allerede senere i samme år beslutter sig for at udbrede digitalisering til hele koncernen. Ole Vagn Christiansen mener dog også, at byggeriet generelt kommer til at skulle ændre sig i fremtiden. Det er ikke kun digitalisering, men også måden hvorpå byggerier projekteres og gennemføres. Han slår på at inddragelsen af håndværkerne nok også vil blive øget i forbindelse med planlægningen af udførelsen. Ole Vagn Christiansen peger på, at firmaerne jo altid vil kigge på hvor pengene kan spares. Ligesom alt muligt andet så har prisen jo helt grundlæggende en styring det. (Christiansen, 2014). På et tidspunkt i interviewet, hvor der tales om kommunikationen mellem byggeleder og håndværker. Da kommer Ole Vagn Christiansen ind på en anden problematik, hvor han mener der kan hentes meget i den danske byggebranche rent økonomisk. Man har et begreb der hedder produktiv tid, og hvis man kigger på hvor stor den er på en gennemsnitlig dansk arbejdsplads så ligger den på knap 40 %. I USA kan de få den op på næsten 90 % og det der spænd der, det gør jo at din indtjening den mangedobles. (Christiansen, 2014) Interview med BIM-koordinator Maria Thygesen, MT Højgaard A/S Det pågældende interview foregik ved MT Højgaard A/S på DNU byggeriet i Skejby den for transskriberingssammendrag af interviewet se bilag 2. MT Højgaard har erfaringer med at implementere digitale værktøjer i deres arbejdsprocesser, og de har været deltagere i digitaliserings undersøgelser. Derfor mener jeg også, at det er vigtigt at høre om deres erfaringer, og hvordan de arbejder med det. Jeg har derfor interviewet Maria Thygesen. Hun er uddannet tømrer, bygningskonstruktør og har en kandidat i bygningsinformatik. Maria Thygesen er i dag BIM-koordinator ved MT Højgaard og har været med til at implementere de digitale værktøjer som firmaet benytter på sygehusbyggeriet Det Nye Universitetshospital, i daglig tale DNU. Hun har derfor et stort kendskab og erfaring med implementering og praktisk brug af digitale værktøjer. Adspurgt om det ikke er en ret ny ting at have en BIM-koordinator tilknyttet under selve udførelsesfasen? Da svarer Maria Thygesen at det faktum at der er ret høje krav til BIM i 22

24 udbudsmaterialet, gør at man har valgt at der skulle være en BIM-koordinator. Hun medgiver, at det er der nok ikke på mange projekter. Der er ifølge hende, store krav til hvad de skal kunne gøre med 3D-modellerne. Modellerne indeholder mængderne som tilbuddet er udbudt med, og selve mængdeverificeringen sker ifølge Maria Thygesen på baggrund af 2D tegninger og ikke mindst 3D-modellerne. Derudover skal de også selv kunne lave landmålertegninger ud fra modellerne, og finde de mål som skal bruges. Vi får Revit filer, og så skal vi selv lave tegninger ud fra det. Der er ikke så mange der er vant til at arbejde i Revit, så man har brug for nogle kompetencer til at kunne håndtere de krav der bliver stillet. (Thygesen, 2014) Maria Thygesen fortæller også at man stadig, som i den tidligere nævnte undersøgelse 3Danvendelse på byggepladsen, arbejder med ipads. Det gøres dog stadig kun i deres egenproduktion. Det skyldes ifølge hende, at man ikke midt i et projekt kan kræve at underentreprenører skal benytte sig af digitale værktøjer så som ipads. Hun fortæller at de har selvfølgelig har informeret deres underentreprenører om mulighederne, og at de (MT Højgaard) vil hjælpe dem i gang med brugen af digitale værktøjer. Hidtil er der dog ingen underentreprenører der er hoppet på vognen. Siden forsøget som de lavede med BABEL er der dog sket en ændring i deres brug af ipads fortæller hun. De er gået væk fra at benytte Dropbox. Vi har skiftet platform, fordi man nok skal have noget der nok er lidt mere sikkert. så vi platform, men det har i starten været pdf tegninger vi har lagt op, og med tiden har vi så underbygget det mere og mere så nu ligger vi også sikkerhedsmødereferater op. Vi har installeret en applikation, hvor de kan dreje rundt i en 3D model. Hvor de selv kan lave snit i bygningen. (Thygesen, 2014) Maria Thygesen fortæller også, at det ikke er et system de selv har udviklet, men et de har tilkøbt. Da man startede med Dropbox, fandt man også ud af at der var visse ulemper ved det. Hun nævner f.eks. at på Dropbox kan man slette filer eller tegninger fra hver enkelt enhed. På den måde er der ikke fuld sikkerhed, om det samme materiale er på alle enheder. Derudover er der også et økonomisk spørgsmål i forbindelse med plads tilkøb. Det kunne derfor ifølge hende godt svare sig at købe et mere sikkert system. Tilkøbet af det nye system gav som sagt mere plads, derfor er der nu også plads til at lægge forskellige referater op også. På den måde er det nyeste sikkerhedsmødereferat altid tilgængeligt fortæller hun. 23

25 Med hensyn til styring af hvilket materiale der skal lægges ind i systemet. Da fortæller hun at for at gøre det så overskueligt som muligt og ikke skabe tvivl om grænsefladerne, så er det en person som står for at styre opdateringen af materialet. MT Højgaard benytter også et digitalt kvalitetssikringssystem. Igennem dette system varetages alt tilsyn med KS og korrespondancen med rådgivere. Maria Thygesen fortæller, at der primært kun har været gode erfaringer med digitalisering i løbet af de to år, hvor de har benyttet det på projektet. Hun understreger dog også at for at finde den rigtige platform, så skal man også kende sit behov ret godt. For hende at se så er DNU også et projekt med en størrelse hvor det virkeligt giver god mening at benytte de teknologier som nu vinder frem. Er DNU et for stort projekt at starte med? Bliver hun spurgt. Nej, jeg tro lige nøjagtigt at det er sådan et her man skal starte på. Der er så store gevinster at hente. (Thygesen, 2014) Hun nævner dog også, at de besparelser som bliver nævnt i rapporten til 3D-anvendelse på byggepladsen. Måske ikke er helt retvisende. Der nævnes blandt andet et eksempel på besparelse i forbindelse med printning af tegningssæt. Hun fortæller at tallet nok passer, men at der ikke tages højde for de udgifter som der jo er forbundet med implementering af ipads f.eks. Der skal jo blandt andet trods alt købes ipads, datakort og folkene skal oplæres i brugen af disse enheder. Man skal heller ikke glemme at der sidder en person og opdaterer sagsmappen med tegnings revisioner osv. Disse udgifter skal selvfølgelig indregnes fortæller Maria Thygesen. Der er dog en væsentlig fordel ved digitaliseringen, som man ikke må glemme, det er tidsbesparende. På den gamle måde blev tegningerne og revisioner af disse printet på deres hovedkontor i Risskov. Det betød så også, at man ikke får revisionerne med det samme. Opdateringer skete derfor ikke fra dag til dag, men nærmere en gang om ugen fortæller hun. Med brugen af tablets har håndværkerne også fået informationerne tættere, og de er blevet mere tilgængelige. Maria Thygesen siger at på et byggeri som DNU. Hvor der er store afstande. Der er det en fordel, at sjakbajsen kan finde en given information på sin ipad hurtigt, det betyder, at der spares tid ved ikke at skulle tilbage i skuret og finde det på en computer. Som det er nu, så er de dog ikke 100 % tegningsfri på byggepladsen ved MT Højgaard. Hun fortæller dog om en studietur til USA i juni. Hvor hun oplevede byggepladser som var helt tegningsfri. Altså tegninger i fysisk papir tilstand. Der spørges om hun tror, at vi i Danmark vil bevæge os i den retning, til det svarer hun. 24

26 Det tror jeg i høj grad, inden for nogle fag vil det med 3D modeller også blive en vigtig del, Specielt installationsfagene vil have kæmpe glæde af det. (Thygesen, 2014) MT Højgaard vil dog ikke på nuværende tidspunkt selv udvikle digitale løsninger. Hun fortæller, at man har valgt at købe løsningerne, og at udviklingen går stærkt. Maria Thygesen ser ikke skiftet fra papir til digitalt som nogen stor revolution. Det er jo stadig bare tegninger vi kigger på. De er bare digitale, så jeg synes ikke det er en særlig stor revolution. revolutionen kommer når vi begynder at betragte på en ny måde og når vi vælger at illustrere byggeriet på den bedste måde i forhold til at kunne gennemskue hvad det er, i stedet for bare at tegne 2D streger. (Thygesen, 2014) I hendes optik er der stadig mange processer som ikke har ændret sig mærkbart i de sidste 40 år. Det er stadig 2D tegninger, som danner det egentlige arbejdsgrundlag. Noget af det som måske bliver mere udpræget i fremtiden, er en sammenkobling mellem 3D-modellen og tidsplanen. Hun viser under interviewet en video, som de havde lavet. I denne video har man sammenkoblet udbudstidsplanen med 3D-modellen af byggeriet. Hun fortæller, at de benyttede videoen til at illustrere overfor bygherre, at de hos MT Højgaard så nogle sikkerhedsmæssige problematikker. Disse problematikker bundede i tidsplanen, og den blev derfor ændret. Hun beskriver også, at der nærmest ikke har været negative erfaringer i forbindelse med implementeringen af digitalisering. Der har selvfølgelig været en del modstand både ved nogle håndværkere og funktionærer. Det begrunder hun dog ikke med berøringsangst overfor it, nok nærmere det at der hele tiden kommer nye tiltag ikke bare på it fronten. Der er hele tiden nye ting, man skal sættes sig ind i, og i en presset hverdag kan det derfor godt være en hæmsko. Men så snart de får det at se, så tager de det til sig. (Thygesen, 2014) Til slut spørges der ind til om der gennemgående bliver arbejdet med digitalisering i MT Højgaard, og om de som firma søger at øge digitaliseringen. Til det svarer Maria Thygesen, at BIM er en integreret del af virksomhedens forretningsstrategi. Hun forklarer, at det ikke nødvendigvis er ipads som altid er løsningen eller et værktøj i deres projekter. Det vigtigste er, at de på alle tilbudssag går ind og laver en BIM vurdering. Simpelthen en checkliste hvor man tager stilling til hvilke BIM krav der er i sagen, og hvilke værktøjer man kan benytte sig af. Maria Thygesen fortæller, at det er noget de gør på alle sager, uanset om det er en offentlig eller privat bygherre der udbyder. 25

27 2.3.3 Interview med entrepriseleder Sune Bitsch, Aarsleff A/S Det pågældende interview fandt sted Aarsleffs byggepladskontor ved motorvejsbyggeriet i Silkeborg. Interviewet fandt sted den 02/10/2014. For referat af interviewet se bilag 5. Sune Bitsch er entrepriseleder i Aarsleff og beskæftiger sig med anlægsprojekter. Grundlaget for interviewet var, at afklare hvordan der hos dem arbejdes med digitalisering og digitale værktøjer. Sune Bitsch fortæller, at de på projektet benytter ipads til tegninger. Han forklarer, at der ikke længere laves så meget afsætning ude i marken som der før er blevet gjort. Derfor er ipaden et godt stykke værktøj, da man kan have tegningerne ved hånden. Det giver mulighed for et hurtigt overblik, når man står ude i marken. Han forklarer også, at man benytter sig af smartphones til foto registrering af blandt andet kvalitetssikring og ekstra arbejde. Til disse opgaver benytter man en specifik applikation. Adspurgt om der er fokus på brugen af digitale værktøjer, da lyder svaret: Ja det har vi, jeg tror mange gange at det handler om at se skoven for bare træer. Altså med hensyn til at finde de rigtige ting. Jo større udbuddet bliver, jo nemmere bliver det også at finde de rigtige ting. Det skal være noget der virker, ellers så gider vi det ikke. (Bitsch, 2014) I samme ombæring fortæller han at de ikke selv fokuserer på at udvikle applikationer. Ifølge Sune Bitsch gælder det om at finde eksisterende løsninger eller platforme, hvor der er indbygget mulighed for at tilpasse dem til det krævede behov. Han fortæller også om at kommende motorvejsprojekter for eksempel Herning-Holstebro udbuddet kommer i 3D-modeller. Det er ifølge ham virkeligt begyndt at blive implementeret nu, og derfor skal virksomhederne også rykke sig. Han ser fordele i digitaliseringen, det vigtigste er dog bare, at de ting man benytter virker. Som han siger Vi får det simpelthen ikke brugt, hvis der er for meget bøvl med det. (Bitsch, 2014). Man skal dog også have øjnene op for de ulemper som digitaliseringen kan medføre. Sune Bitsch fortæller, at det meget nemt kan bliver sådan en mere vil have mere ting. Derfor kan man også risikere, at det pludseligt byder på endnu mere arbejde. Han fortæller, at det ikke er sådan at de ligefrem har direkte fokus på at øge digitaliseringen. Det er ikke sådan, at de sætter sig ned hver anden måned og snakker om hvad der kunne digitaliseres. Der er dog altid åbent for gode idéer. Hvis det er noget der virker så er der ingen stopklods fortæller han. Jeg spørger om han mener at deres underentreprenører er villige til at benytte digitale værktøjer, hvis hovedentreprenøren forventer det. Til det svarer han, at der for underentreprenørerne gælder det samme som for hovedentreprenøren. Det skal være noget der gavner dem, og letter deres arbejde også. 26

28 Til sidste bad jeg om at få et syn på, hvad der efter hans mening kunne forbedre samarbejdet mellem hovedentreprenør og underentreprenør. Her peger Sune Bitsch på at de vigtigste faktorer er vidensdelingen og kommunikationen. Er der fuld sikkerhed for at alle har de rigtige informationer, tegninger osv. Som han ser det, så kan det godt være at underentreprenørerne for eksempel skal have adgang til Byggeweb, eller den platform man nu bruger. Han er dog bange for at en underentreprenør alligevel aldrig vil logge ind og kigge. Det er bare ikke nemt hvis manden først lige for et par år siden er skiftet fra skrivemaskine til computer. Der er lang vej endnu, visse steder. (Bitsch, 2014) 2.4 Analyse I dette afsnit vil jeg analysere på de erfaringer, som jeg gennem teorien og empirien har draget Eksempel på en specifik problematik Tidligere i rapporten blev der vist et billede (se Figur 4) af en vognmandsseddel, billedet er taget af undertegnede og viser et eksempel på en god og overskuelig vognmandsseddel. På den viste seddel kan det svagt ses, at den pågældende chauffør den dag har transporteret 360 m 3 jord som er kørt til udsætning. Derudover har han leveret kg betonstabil. Selv på denne ellers overskuelige seddel er der flere problematikker, hvis man ønsker et præcist billede på byggesagens mængdehåndtering. Jeg vil nu påpege de ting, som jeg i dette tilfælde mener, er problematiske, og begrunde hvorfor de er det. Jordmængden: Det fremgår at der er transporteret 360 m 3, dog mangler der en angivelse over den pågældende lastvogns lastkapacitet. Da lastbiler i dag kan laste mellem 8 m 3 22 m 3, er det ikke nemt at få en præcis angivelse på, hvor mange ture lastbilen har kørt i løbet af dagen. Antallet af ture kan være vigtigt i forhold til afregning ved forskellige flytteafstande. Hvis det fra bygherres side er angivet, hvor stor en mængde der skal udsættes indenfor en given flytteafstand, så bør man i min optik også have antallet af ture. Sedlen skulle derfor indeholde enten antallet af kørte ture og/eller køretøjets lastekapacitet. På sedlen fremgår det også at jorden er fra Dyrehaven (en byggeplads på projektet), men det fremgår ikke hvor det er blevet udsat. Derfor burde udsætningsstedet være mere klart defineret. På den måde ville man kunne finde den faktiske kilometerafstand fra byggeplads til udsætning. 27

29 Betonstabilmængden: Dette er noget knust beton, som er blevet tilkørt fra en grusgrav eller anden producent. Mængden er kg. Da chaufføren har angivet en meget specifik mængde i kilogram. Da må man antage, at han har haft nogle kvitteringer/følgesedler fra denne producent, som han er gået ud fra, da han noterede på vognmandssedlen. Disse kvitteringer bør være fastgjort til vognmandssedlen som dokumentation. På billedet lader det dog ikke til at være tilfældet (der er ikke nogen synlige tegn på papirclips eller tape til fastgørelse af disse), hvilket bekræfter den generelle oplevelse jeg havde, at disse kvitteringer tit manglede. Jeg har nu påpeget de ting som giver mangler eller mangelfuld information. Her skete det dog på en forholdsvis simpel vognmandsseddel. Havde det nu været en seddel med endnu flere forskellige materialer, lokaliteter osv. så ville uklarheden blive endnu større og præcisionen af mængderesultatet dermed mindre. Da projektet som casen beskriver, er et større anlægsprojekt, betyder det også, at der ikke kun er én lastbil som transporterer materiale dagligt. Afhængigt af hvor i processen byggeriet er, kan der være mellem 1 12 lastbiler dagligt, måske flere. På den måde bliver det, som måske var en lille unøjagtighed på en seddel hurtigt til en stor fejlmargen. For billedets skyld laves der en meget simpel beregning. Forudsætning: Der kører 6 lastbiler i alle årets 216 arbejdsdage (SKAT, 2014), hver daglig vognmandsseddel har 1 manglende eller unøjagtig information. 6 x 216 = 1296 vognmandssedler med manglende informationer. Da regnestykket selvfølgelig bare er et tænkt eksempel, er det på ingen måde en garant for at virkeligheden er sådan. Det kan dog gå begge veje og tallet være både højere og lavere. Det jeg vil frem til er, at det er mange potentielle informationer der kan gå tabt eller blive overset. Alt sammen på grund af nogle håndskrevne sedler, og dette er kun på en enkelt arbejdsproces ud af mange. Formålet med mængdestyring må være at skabe et retvisende billede af virkeligheden, det betyder også, at man derfor nok bør genoverveje om det eksisterende system er godt nok. Mange andre faser og processer i byggeriet har allerede ændret sig, vognmandssedlerne er endnu ikke en af de ting Den moderne vognmandsseddel, et løsningsforslag For at illustrere hvor digitalisering kan gøre en mulig forskel, så vil jeg her tage fat på problematikken med vognmandssedler. Her ser jeg digitalisering som en ny værktøjskasse. Det er derfor også på sin plads, at beskrive et af de værktøjer som kunne blive puttet i den. Som tidligere beskrevet er der visse problemer forbundet med papirprocessen. Den er langsommelig, og der er risiko for fejl. Fejlene eller ulemperne kan være mange, i 28

30 foregående afsnit blev der beskrevet en gennemgang af en vognmandsseddel. Til den beskrivelse kan der tilføjes andre faktorer. De kan lyde ubeskrivelige, men ikke desto mindre kan de være med til at besvære arbejdet mere end nødvendigt. For da en given vognmandsseddel er en fysisk ting, så kan denne også meget nemt bære præg af de omgivelser som den har befundet sig i. Det betyder, at den kan være udsat for kaffepletter, ulæselig håndskrift være krøllet osv. I en verden hvor løn er en af de største udgifter, så må det også være vigtigt at fokusere på, hvordan der kan spares tid. Der skal ikke bruges tid på at sidde og tyde ulæselige eller uoverskuelige sedler, for herefter at indtaste de samme oplysninger i et excel-regneark, hvis man kan undgå det. Hvordan kunne en løsning så se ud? Som nævnt tidligere i rapporten så er der lavet forsøg med brug af ipads, disse forsøg viser at en tablet kan fungerer som et godt og praktisk værktøj. Der er selvfølgelig en omkostning forbundet med investering af disse. Derfor går jeg skridtet videre og foreslår noget der er mere tilgængeligt. Smartphones er efterhånden en meget udbredt ting, det gør sig også gældende for arbejdstelefoner. Det betyder at vognmandssedlen skal flyttes fra et stykke fysisk papir til at være en applikation på telefonen, som chaufføren alligevel har ved sin side i lastbilen. I denne applikation skal chaufføren så indtaste de samme oplysninger som han før skrev ned på vognmandssedlen alligevel. Det betyder at for den pågældende chauffør bliver processen ikke mere tidskrævende end den i forvejen var. For ham er der derfor ikke nogen markant ændring. Han skal under alle omstændigheder dokumentere sit arbejde. En af de største forskelle sker i den anden ende, nemlig der hvor byggeledelsen sidder. Der ligger en stor tidsbesparelse i at byggelederen i stedet for at modtage sedler, nu modtager tallene direkte på sin skærm. Afhængigt af applikationens opbygning, så vil han altså med det samme kunne se hvor meget der er blevet kørt og hvortil. Allerede her er der en minimering af fejlmargenen. For det er ikke længere op til byggelederen, at vurdere om en chauffør har skrevet for eksempel 268 m 3 eller 288 m 3 afhængigt af hvor letlæselig håndskriften har været. Nu står det direkte på skærmen, at pågældende chauffør den dag har kørt 288 m 3. Det samme gør sig gældende, for hvad de andre chauffører har kørt. Ved at benytte en applikation (App) giver det også mulighed for at udforme den efter de ønsker man nu måtte have. Det vil sige at ønskes der forskellige lokationer, således at det kan registreres hvor noget er kørt fra og til. Og er der tilkørt materiale i form af sand eller grus, så kan det også indtastes. Ved at lave en App med faste kørselssteder så bliver det også muligt at kunne måle ruterne mellem de forskellige lokationer, på den måde er der bedre styr på kørte kilometer i forhold til kørselsafstande. De faste lokationer og ruter gør at det er muligt at undgå navneforvirring. 29

31 Under praktikken oplevede jeg, at de forskellige chauffører kunne have forskellige navne for den samme plads. Ved at låse navnene, altså lave faste muligheder, da bør man kunne undgå den slags forvirring. Det er dog så også op til byggelederen, eller hvem der styrer applikationen, at sikre at de rigtige lokationer altid er tilgængelige i valgmulighederne (se Figur 5). Det er muligt at opdaterer applikationer fra administrators side, således at den er opdateret på de enheder som kører med den. Den vil nok heller ikke være vanvittig kompliceret at lave. (Lyskjær, 2014) Der er dog et krav som ikke kan fraviges, hvis der skal konverteres fra papir til telefon (eller ipad). Det er nødvendigt, at alle chauffører er udstyret med en smartphone. Hovedentreprenøren, som skal udlicitere sin materialekørsel skal derfor være indstillet på at kræve dette af sin underentreprenør. Når et projekt går i gang, så skal alle chauffører installere applikationen, som skal være gratis og lettilgængelig i for eksempel App store. Herefter opretter de sig som brugere med lastbilens registreringsnummer og logger ind på det sagsnummer eller navn som de af byggeledelsen har fået oplyst. 30

32 Figur 5 Eksempel på App opbygning: Michael Mortensen 2014 Når så applikationen er installeret, så er det bare et spørgsmål om at indberette dagens kørsler via den. Ovenstående figur illustrer hvordan en eventuel opbygning af applikationen kunne se ud. I dette tilfælde omhandler det indberetning af jordkørsel til udsætning. Designet og indholdet af applikationen er ikke endeligt, men søger at give en idé om hvordan problematikken kan løses. Da mængderne afregnes på forskellig vis på tilbudslisterne, så skal der i applikationen tages højde for det. For at tage højde for denne variation skal applikationen konstrueres således, at det for byggelederen er muligt at se, hvor stor en given indberettet mængde er i de forskellige tilstandsformer (fast mål, løst mål, indbygget og kg). Det skal forstås på følgende måde for f.eks. en mængde bundsikringssand til indbygning: Chaufføren indberetter en mængde sand i Kg eller m 3, da det er de typiske mængdeangivelser fra grusgrave. M 3 volumen er i løst mål da den mængde han har på lastbilen er opgravet og dermed løs. 31

Karen Dilling, Helsingør Kommune

Karen Dilling, Helsingør Kommune IKT - så let lever du op til kravene med Byggeweb! Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at

Læs mere

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse om udbudsmaterialer i byggeriet Håndværksrådets Bygge- & Anlægsudvalg September 2009 1. HVAD SKAL DER TIL FOR AT FORBEDRE BYGGEPROCESSEN Håndværksrådets Bygge- og

Læs mere

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 IKT-lederuddannelsen på www.iktuddannelse.dk www.iktuddannelse.dk IKT-lederuddannelsen Formål At gøre IKT-lederen

Læs mere

Opkvalificering hos bygherren

Opkvalificering hos bygherren Opkvalificering hos bygherren - når BIM er et krav Hvor og hvordan skal man starte, når man kan se fordelene ved at digitalisere sine arbejdsprocesser? Hvordan får man overblik over muligheder og udfordringer,

Læs mere

Rapport for projektet 3D-anvendelse på byggepladsen

Rapport for projektet 3D-anvendelse på byggepladsen 2014 Rapport for projektet 3D-anvendelse på byggepladsen Rapport skrevet af Et projekt udført i samarbejde mellem BAUF, BABEL, MT Højgaard, Jakon og Vest-Arler Vest-Arler 1 Indhold 1. Indledning... 2 1.1

Læs mere

Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan?

Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan? Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan? Emnet er højaktuelt, da der nu kommer nye IKTbekendtgørelser, som stiller krav om digitalisering til både stat, regioner, kommuner og almene boligorganisationer

Læs mere

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT-bekendtgørelsen Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen K-Jacobsen A/S 24-10-2014 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse

Læs mere

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den?

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den? Bygningsstyrelsen, Klima- Energi- og Bygningsministeriet - ved Marianne Thorbøll - projektleder Konstruktørdagen i Vejle 25. oktober 2014 IKT bekendtgørelsen - Hvad skal vi med den? Introduktion til Bygningsstyrelsen

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder BEK nr 169 af 15/03/2004 Gældende Offentliggørelsesdato: 30-03-2004 Økonomi- og Erhvervsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Bilag 1 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT- bekendtgørelsen E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse Forskning IKT rådgivning

Læs mere

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen Til parterne på høringslisten 10. juni 2010 Sag nr. 10/02028 /ebst Høring over IKT-bekendtgørelsen Vedlagt fremsendes i offentlig høring revideret bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations-

Læs mere

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System Lean Construction-DK s Guide til bedre planlægning med Last Planner System Introduktion Last Planner System er et værktøj i Lean Construction udviklet specielt til byggeriet og med hensyn til byggeriets

Læs mere

Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015

Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015 Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015 Indledning Her følger opsamling møder om anlægsarbejde, som blev afholdt to steder i landet i maj 2015. Møderne blev afholdt som en del af Handleplanen Knæk

Læs mere

Syv grunde til at vælge ibinder

Syv grunde til at vælge ibinder Syv grunde til at vælge ibinder 1. Nemt at anvende - kræver ingen forkundskaber 2. Let at beregne driftsomkostningerne 3. Fungerer i ethvert IT-miljøkræver blot en webbrowser 4. Udviklet af mennesker til

Læs mere

Fotos: Colourbox BEDRE UDBUD. vejen til det succesfulde byggeri

Fotos: Colourbox BEDRE UDBUD. vejen til det succesfulde byggeri Fotos: Colourbox BEDRE UDBUD vejen til det succesfulde byggeri Design: MONTAGEbureauet 10-2014 2 Foto: Colourbox Den perfekte byggesag vi drømmer alle om den Uanset om du er bygherre, rådgiver eller håndværker,

Læs mere

Hvad skal vi i dag digitalt byggeri mv.

Hvad skal vi i dag digitalt byggeri mv. Digitale Byggeri mobile enheder 21. september 2011 i København Chefkonsulent Flemming Grangaard Kursus og udvikling Kursus og udvikling Hvad skal vi i dag digitalt byggeri mv. Det handler ikke om 2 1 Kursus

Læs mere

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME TEKST AGENDA Dansk Industri Byggevare Baggrunden for digitalisering KØBENHAVNS EJENDOMME Lov om offentlig byggevirksomhed IKT-bekendtgørelsen Forvalter Københavns Kommunes

Læs mere

Årsmøde i Lean Construction - DK

Årsmøde i Lean Construction - DK Årsmøde i Lean Construction - DK Fra digitalt byggeri til bedre byggeprocesser muligheder og perspektiver v/michael H. Nielsen, direktør Dansk Byggeri Disposition Status Det Digitale Byggeri De udmeldte

Læs mere

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder.

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Tværfaglig forståelse er blevet mere kritisk Byggeriet har

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

En digital fremtid? 1 Mattias Straub

En digital fremtid? 1 Mattias Straub En digital fremtid? 1 En digital fremtid? Grundlæggende forudsætninger Statens rolle Mulige scenarier Rum og handlemuligheder 2 Produktivitet og kvalitet Lean Systemleverancer Digitalisering 3 Lean Nøgleord

Læs mere

Det Nye Universitetshospital. Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Kursus og udvikling. Chefkonsulent Flemming Grangaard

Det Nye Universitetshospital. Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Kursus og udvikling. Chefkonsulent Flemming Grangaard Det Nye Universitetshospital Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Chefkonsulent Flemming Grangaard Kursus og udvikling Rådgivning i forbindelse med juridiske spørgsmål Vejledning mv. omkring overenskomstmæssige

Læs mere

Regler for det offentlige byggeri

Regler for det offentlige byggeri Regler for det e byggeri Opdateret d. 22/10-14 Til brug for e bygherrer er der udarbejdet en kort oversigt over regler gældende for det e byggeri. Oversigten har medtaget regler med hjemmel i lov om samt

Læs mere

RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen

RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen Om RenProces Hvorfor RenProces Modellen Kommende brugere Kontakter Hjemmesiden RenProces er en værktøjskasse til at lede et renoveringsprojekt igennem

Læs mere

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:

Læs mere

Digitale redskaber Rapport

Digitale redskaber Rapport Digitale redskaber Rapport 14 Indhold Det Digitale Byggeri... 3 Digital renovering... 4 Planlægning og projektering... 5 Udbud og udførelse... 6 Drift og administration... 7 Digital bygningsmodel... 8

Læs mere

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet.

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet. 4 LEVERANCEKÆDEN Dette kapitel har til formål at danne et overblik over den nuværende situation i leverancemarkedet. Beskrivelsen tager udgangspunkt i et antal af projektgruppen opstillede procesmodeller,

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk Agenda Bygherrekravene iht. DDB Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

Whitepaper: Kvaliteten af designmateriale i Danmark

Whitepaper: Kvaliteten af designmateriale i Danmark Whitepaper: Kvaliteten af designmateriale i Danmark Vers. 1 7 4 2014 Whitepaper: Kvaliteten af designmateriale i Danmark Vers. 1-7-4-2014 Executive summary MT Højgaard har undersøgt designmaterialet til

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Dalux Field Brugermanual Registrering og oprette opgaver

Dalux Field Brugermanual Registrering og oprette opgaver Dalux Field Brugermanual Registrering og oprette opgaver Dalux Field Brugermanual Registrering og oprette opgaver Side 1 af 14 Indholdsfortegnelse Om denne brugermanual... 3 Registrering af bruger... Error!

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Din partner i udvikling

Din partner i udvikling Din partner i udvikling Få overblik over dine opgaver Opnå konkurrence fordele Skab merværdi for dine kunder Spar tid gennem effektivisering Overblik gennem indsigt NOVAQ as er et udviklingshus, der bygger

Læs mere

Institutioner dag De Digitale Dage

Institutioner dag De Digitale Dage Hvordan uddanner vi de nye i branchen i de nye værktøjer? DBF, 6.11.2013 Mads Carlsen Civilingeniør i byggeledelse, AAU, 2003 Konsulent i UCN act2learn Teknologi Underviser på UCN bygningskonstruktør Ekstern

Læs mere

MERE VÆRDI FOR PENGENE space management l driftsoptimering l digitalisering af bygningsmassen

MERE VÆRDI FOR PENGENE space management l driftsoptimering l digitalisering af bygningsmassen MERE VÆRDI FOR PENGENE space management l driftsoptimering l digitalisering af bygningsmassen MERE VÆRDI FOR PENGENE Få mere værdi for færre penge med effektiv space management, digital drift og vedligeholdelse.

Læs mere

Bygningskonstruktøren og arbejdskraftudfordringen

Bygningskonstruktøren og arbejdskraftudfordringen Bygningskonstruktøren og arbejdskraftudfordringen AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Jens Krarup, Konstruktørforeningen Projekter er gennemført i tæt samarbejde med Simon

Læs mere

7 SEMESTERS SPECIALE

7 SEMESTERS SPECIALE 7 SEMESTERS SPECIALE IMPLEMENTERINGEN AF BIM PROJEKTERING 7 semesters speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Vejleder: Kirsten Sommerlade Mikkel Møller Terkelsen Via University College Campus Horsens

Læs mere

IT-anvendelsen i bygge- og anlægsbranchen

IT-anvendelsen i bygge- og anlægsbranchen IT-anvendelsen i bygge- og anlægsbranchen Dansk Byggeris Virksomhedspanel er blevet spurgt om omfanget af deres IT-brug. Virksomhedspanelet består af 100 virksomheder og repræsenterer 15% af den samlede

Læs mere

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 LEAN i byggeriet INTERVIEW med Ph. D. Kenneth Brinch Jensen, Center for ledelse i byggeriet / CBS I byggeprojekter

Læs mere

Virksomheden Tilbudsfasen Kontraktfasen Opstart/mob. Udførelse Aflevering

Virksomheden Tilbudsfasen Kontraktfasen Opstart/mob. Udførelse Aflevering Virksomheden Tilbudsfasen Kontraktfasen Opstart/mob. Udførelse Aflevering Hallur Hansen 27/06 1984 Tømrer Færøerne Opgavetekst Planlægning Projektgrundlag Virksomheden Tilbudsfasen Kontraktfasen Opstart/mob.

Læs mere

Udvikling af byggeprogram

Udvikling af byggeprogram Udvikling af byggeprogram I dette kapitel beskrives de krav der skal stilles til et standardbyggeprogram, med hensyn til indhold og opbygning. Der er til dette kapitel udarbejdet en standard for byggeprogram

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende

Læs mere

TRIN FOR TRIN SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE

TRIN FOR TRIN SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE EN TRIN-FOR-TRIN BESKRIVELSE AF, HVORDAN KOMMUNERNE KAN BRUGE NØGLETAL, NÅR DE SKAL BYGGE, OG HVILKE FORDELE DE OPNÅR. FEBRUAR 2009 SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE TRIN FOR TRIN Denne brochure

Læs mere

Tilbudsfasen Kontrahering Mobilisering Udførelse Aflevering. Martin Jønsson 24 år Fra Odder Praktik ophold ved Mærsk Olie og Gas Tidligere murersvend

Tilbudsfasen Kontrahering Mobilisering Udførelse Aflevering. Martin Jønsson 24 år Fra Odder Praktik ophold ved Mærsk Olie og Gas Tidligere murersvend Ejer, Bestyrelses formand, Projektleder, Entrepriseleder Virksomheden Konstruktøren A/S Udbudsmaterialet Til Vestas Blades Technology Center Martin Jønsson 24 år Fra Odder Praktik ophold ved Mærsk Olie

Læs mere

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel Nøgletal og ygge Rating - yggesektorens kvalitetsstempel Hvorfor Hvad skal din virksomhed med Nøgletal er et resultat af evalueringer af byggesager for entreprenører, rådgivere og bygherrer. Hvis din virksomhed

Læs mere

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau Roskilde Tekniske Gymnasium Eksamensprojekt Programmering C niveau Andreas Sode 09-05-2014 Indhold Eksamensprojekt Programmering C niveau... 2 Forord... 2 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Krav til

Læs mere

Selvevaluering 2012-2013 for elever og ansatte ved Ollerup Efterskole ved Poul Stenum og Jan Schønemann.

Selvevaluering 2012-2013 for elever og ansatte ved Ollerup Efterskole ved Poul Stenum og Jan Schønemann. Indhold: Indledning Konklusioner Sammenfatning Bilag: Besvarelserne Selvevaluering 2012-2013 for elever og ansatte ved Ollerup Efterskole ved Poul Stenum og Jan Schønemann. Indledning: Med udgangspunkt

Læs mere

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet?

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? 1) Den klassiske tilstedeværelse Visitkort hele pakken blogs Fora Netbutik Distribueret indhold 2) De sociale medier Facebook LinkedIn Twitter Faglige blogs

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

3D modellering af anlægsprojekter - bygherrekrav. -af Gita Monshizadeh og Lone Skaaning Blach

3D modellering af anlægsprojekter - bygherrekrav. -af Gita Monshizadeh og Lone Skaaning Blach 3D modellering af anlægsprojekter - bygherrekrav -af Gita Monshizadeh og Lone Skaaning Blach Indhold Hvem er vi! Kort præsentation af projektet Den nye bane Kh-Rg Udbudsformer for projektet Bygherrekrav

Læs mere

Erfaringsudveksling USA 2014

Erfaringsudveksling USA 2014 Erfaringsudveksling USA 2014 Indhold Baggrund og formål Det faglige indhold United Brotherhood Of Carpenters Fleksibelt indhold i undervisningen 1:1 modeller Renovering af sygeafsnit Boldt på Cathedral

Læs mere

Dynafleet giver virksomheden gennemskuelighed og overblik i topklasse

Dynafleet giver virksomheden gennemskuelighed og overblik i topklasse Dynafleet giver virksomheden gennemskuelighed og overblik i topklasse Let overblik Kortvisninger, hvor du hurtigt kan se køretøjer og destinationer, samt detaljerede rapporter, som effektivt hjælper dig

Læs mere

SIKKERHED PÅ BYGGEPLADSEN

SIKKERHED PÅ BYGGEPLADSEN TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE SIKKERHED PÅ BYGGEPLADSEN Uddannelse: Bygningskonstruktøruddannelsen Navnet på projektet: Sikkerhed på byggepladsen Forfatter: Olivier Grand Vejleder: Sigurður Ólafsson Skole:

Læs mere

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling www.pwc.dk Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling 2. december 2014 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31 Indledning Bygningsstyrelsen har

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

1. Møde hos kunden 2. Fælles gennemgang af arbejdsopgaven TOTALENTREPRISE HOVEDENTREPRISE FAGENTREPRISER

1. Møde hos kunden 2. Fælles gennemgang af arbejdsopgaven TOTALENTREPRISE HOVEDENTREPRISE FAGENTREPRISER BYGGERIETS SERVICEKONCEPT Servicekonceptet beskriver, hvordan vi ønsker at samarbejde med vores kunder. Servicekonceptet indeholder: 1. Møde hos kunden 2. Fælles gennemgang af arbejdsopgaven 3. Skriftligt

Læs mere

Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner

Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner Vejledning i anvendelsen af skabeloner til brug for udvælgelse, herunder prækvalifikation i byggeriet Marts 2013 Byggeriets Evaluerings Center SOLIDARISK

Læs mere

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri sådan kommer du godt i gang FÅ DE BEDSTE RESULTATER TIL TIDEN Har du lyst til at: At forbedre dine faglige kompetencer? Mindske fejl og

Læs mere

Vejledning til bydende. Rev.: 2015-05-27 / LW. Side 1

Vejledning til bydende. Rev.: 2015-05-27 / LW. Side 1 Vejledning til bydende Rev.: 2015-05-27 / LW Side 1 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Log på... 4 Opret din bruger... 4 Personlige informationer... 4 Gem login... 5 Glemt password... 5 Brugerfladen

Læs mere

EINAR KORNERUP JYLLAND A/S. Solide kompetencer

EINAR KORNERUP JYLLAND A/S. Solide kompetencer EINAR KORNERUP JYLLAND A/S Solide kompetencer Mere end 100 år i byggebranchen Når man er del af en koncern med mere end 100 års historie i bagagen, siger det sig selv, at ord som kvalitet, konsolidering

Læs mere

Kanalstrategi. Ikast-Brande Kommune 2013-2015

Kanalstrategi. Ikast-Brande Kommune 2013-2015 Kanalstrategi Ikast-Brande Kommune 2013-2015 Godkendt i byrådet den 16.09.2013 Indhold Forord og formål... 3 Hvad er en kanalstrategi?... 3 Hvordan skal vi arbejde med en kanalstrategi i Ikast-Brande Kommune?...

Læs mere

Dato: Arbejdssted: Proceslogbog. Bygherre: Byggeriets art: Byggeriets varighed: Hovedentreprenør:

Dato: Arbejdssted: Proceslogbog. Bygherre: Byggeriets art: Byggeriets varighed: Hovedentreprenør: Arbejdssted: Proceslogbog Bygherre: Byggeriets art: Byggeriets varighed: Hovedentreprenør: Underentreprenører: Navn Fag Opstart dato Afslut dato Bemanding Sjakkets opgave: Sjakkets sammensætning: Navn

Læs mere

Miljøoptimering af godstransport indenfor bygge-anlægssektoren

Miljøoptimering af godstransport indenfor bygge-anlægssektoren Miljøoptimering af godstransport indenfor bygge-anlægssektoren Jens Chr. Binder, NIRAS Kent Bentzen, NTU Baggrund og formål Projektet er igangsat og finansieret af Miljøstyrelsen efter anbefaling fra det

Læs mere

Vi starter med BIM i Konkurrencer.

Vi starter med BIM i Konkurrencer. Klima- Energi- og Bygningsministeriet Bygningsstyrelsen - BYGST ved Marianne Thorbøll - projektleder 4. november 2013 BYGST implementering af BIM i konkurrencer. Hos BYGST vil vi sikre en projektgennemførelse

Læs mere

Sikkerhed og overblik for entreprenører Produktionsstyring med Vico Office

Sikkerhed og overblik for entreprenører Produktionsstyring med Vico Office Sikkerhed og overblik for entreprenører Produktionsstyring med Vico Office Med BIM kan du spå om fremtiden, og forudse problemer på din byggesag En skarp pris og en vunden opgave, er langt fra ensbetydende

Læs mere

Vejledning til projekterende. Rev.: 2015-05-27 / LW. Side 1

Vejledning til projekterende. Rev.: 2015-05-27 / LW. Side 1 Vejledning til projekterende Rev.: 2015-05-27 / LW Side 1 Indhold Indhold... 2 Indledning... 4 Log på... 5 Opret din bruger... 5 Personlige informationer... 5 Gem login... 6 Glemt password... 6 Brugerfladen

Læs mere

Foranalyse for edagsordensprojekt og devices

Foranalyse for edagsordensprojekt og devices Foranalyse for edagsordensprojekt og devices Udarbejdet af Jesper Rønnov og Morten Hougaard Sidst revideret d. 13/01/11 Sammenfatning af foranalysen... 2 Mulige veje frem for projektet... 2 A. Fujitsu

Læs mere

Det virker også i mindre virksomheder!

Det virker også i mindre virksomheder! Det virker også i mindre virksomheder! Fundamentet for at dele viden er, at der skabes en fælles f forståelse af praksis Agenda 1. Hvem er CEG A/S 2. Hvorfor arbejde med Lean C. hos CEG 3. BygSol pyramiden

Læs mere

Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT

Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT 2/14 Vejledning til entreprenøren 31-12-2008 Anvendelse af IKT INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrund...3 Krav 1: Brug af projektweb i byggeprojekter...4 Krav 2: Projektweb-løsningen...5

Læs mere

Fremtidens Etagebolig, Horsens

Fremtidens Etagebolig, Horsens Indhold Byggesagen... 2 Vision... 2 Udbud... 3 Fordele og ulemper ved entrepriserne... 3 Egenproduktion... 4 Emner der bliver lagt vægt på... 4 Tidsplan... 4 Ophængnings plan... Fejl! Bogmærke er ikke

Læs mere

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Regler for evaluering af entreprenører, håndværkere, rådgivende ingeniører, arkitekter og bygherrer 9 Nøgletal og karakterbog Danske bygherrer bruger i stigende grad

Læs mere

UdbudsNet. en nyskabende løsning til håndtering af digitale udbud

UdbudsNet. en nyskabende løsning til håndtering af digitale udbud UdbudsNet en nyskabende løsning til håndtering af digitale udbud HVAD ER UDBUDSNET? UdbudsNet er en let og overskuelig internetbaseret løsning til håndtering af en digital udbudsproces. Brugergrænsefladen

Læs mere

Vurdering af duka PC

Vurdering af duka PC KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering af duka PC Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for Sund Vækst vurderet duka PC.

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN

Læs mere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende

Læs mere

Vordingborg Kommune, Kultur og Fritid KUNSTGRÆS-SPORTSPLÆNE, 2015 SPØRGSMÅL OG SVAR NR. 1. 5. december 2014

Vordingborg Kommune, Kultur og Fritid KUNSTGRÆS-SPORTSPLÆNE, 2015 SPØRGSMÅL OG SVAR NR. 1. 5. december 2014 Vordingborg Kommune, Kultur og Fritid KUNSTGRÆS-SPORTSPLÆNE, 2015 SPØRGSMÅL OG SVAR NR. 1 5. december 2014 Vordingborg Kommune, Kultur og Fritid Side 1 af 5 1 SPØRGSNÅL OG SVAR NR. 1 Vordingborg Kommune

Læs mere

Rådgiveren vælger evaluator i forbindelse med indgåelse af rådgiveraftalen. Evaluator bør nævnes i rådgiveraftalen.

Rådgiveren vælger evaluator i forbindelse med indgåelse af rådgiveraftalen. Evaluator bør nævnes i rådgiveraftalen. 3. marts 2008 /jnj-ebst, kag-vm Rådgivernøgletal - overordnet systembeskrivelse Dette notat beskriver kortfattet nøgletalssystemet for rådgivere. Notatet vil danne udgangspunkt for kommende vejledninger

Læs mere

Projektbeskrivelse vedrørende FOU ansøgning fra Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle samt Svendborg Erhvervsskole

Projektbeskrivelse vedrørende FOU ansøgning fra Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle samt Svendborg Erhvervsskole Projektbeskrivelse vedrørende FOU ansøgning fra Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle samt Svendborg Erhvervsskole Projekttitel: SKP - kvalitet tværfaglighed og skolesamarbejde Formål At etablere et virksomhedslignende

Læs mere

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Programmering C Eksamensprojekt Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Indledning Analyse Læring er en svær størrelse. Der er hele tiden fokus fra politikerne på, hvordan de danske skoleelever kan

Læs mere

Brugermanual. Byggeweb Capture Entreprenør 7.38

Brugermanual. Byggeweb Capture Entreprenør 7.38 Brugermanual Byggeweb Capture Entreprenør 7.38 Indholdsfortegnelse Byggeweb Capture... 5 Indledning... 5 Hvad er Byggeweb Capture... 5 Principper... 6 Opbygning... 7 Projektinfo - Entreprenør... 7 Opsummering

Læs mere

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05-08 < Forrige side IKT-projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730

Læs mere

Tidsstyring i byggeriet tid er penge

Tidsstyring i byggeriet tid er penge Tidsstyring i byggeriet tid er penge Den offentlige uddannelsesdag, 4. oktober 2013 Ved partner Jens Hjortskov Velkommen Præsentation 1. Betydning af tidsstyring Sikre en effektiv og hensigtsmæssig gennemførelse

Læs mere

Analyse af problemstillingerne

Analyse af problemstillingerne Analyse af problemstillingerne I dette kapitel analyseres de i kapitel 3 udvalgte problemstillinger med problemtræer, for at fastlægge hvad der er årsagerne til problemstillingerne. 4.1 Analyse med problemtræer...

Læs mere

Niels Larsen Bestyrelsesformand Permagreen Grønland A/S

Niels Larsen Bestyrelsesformand Permagreen Grønland A/S Niels Larsen Bestyrelsesformand Permagreen Grønland A/S 1 BYGGEPROCESSEN Problemløsning og udfordringer i udførelsesfasen 2 PRÆSENTATION Niels Larsen * Civilingeniør 1967 og entreprenør lige siden * 36

Læs mere

ipad udrulning på folkeskolerne i Thisted Kommune

ipad udrulning på folkeskolerne i Thisted Kommune ipad udrulning på folkeskolerne i Thisted Kommune I denne præsentation Gennemgang af regler Opsætning af ipad Tilslutning til Thisted Skoler MDM (Mobile Device Management) Oprette AppleID Oprette Google

Læs mere

Bæredygtighed i CAS. Innobyg Den bæredygtige byggeplads hvordan? Lisbet Michaelsen Januar 2014

Bæredygtighed i CAS. Innobyg Den bæredygtige byggeplads hvordan? Lisbet Michaelsen Januar 2014 Bæredygtighed i CAS Innobyg Den bæredygtige byggeplads hvordan? Lisbet Michaelsen Januar 2014 Ganske kort om min baggrund Akademiingeniør-Byg i 1991, Lyngby Underviste 1 år på Teknisk skole i Gladsaxe

Læs mere

Studenterportalen. Registrering og upload af bacheloropgaver og andre afgangsprojekter. Professionshøjskolen Metropol, marts 2011

Studenterportalen. Registrering og upload af bacheloropgaver og andre afgangsprojekter. Professionshøjskolen Metropol, marts 2011 Studenterportalen Registrering og upload af bacheloropgaver og andre afgangsprojekter Professionshøjskolen Metropol, marts 2011 Forord Dette materiale har til formål at beskrive hvordan du registrerer

Læs mere

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BEKENDTGØRELSE, FAGPRØVEN TRIN FOR TRIN M.M.... 4 2.1. Bekendtgørelsens krav til fagprøven...

Læs mere

3D gør det lettere at få plads til installationerne

3D gør det lettere at få plads til installationerne Digitalt byggeri i den virkelige verden Der er blevet talt om digitalt byggeri i flere år, men for nogle virksomheder er det ikke blot blevet ved snakken. De er allerede i gang med at udforske, hvordan

Læs mere

Træelementer. Dagsorden Thomas Larsen Produktion af tegninger Produktion af træelementer Kvalitetssikring Spørgsmål stilles gerne undervejs

Træelementer. Dagsorden Thomas Larsen Produktion af tegninger Produktion af træelementer Kvalitetssikring Spørgsmål stilles gerne undervejs Træelementer Dagsorden Thomas Larsen Produktion af tegninger Produktion af træelementer Kvalitetssikring Spørgsmål stilles gerne undervejs Thomas Larsen Uddannelser 1990-96 Teknonom Ledelsesteknisk linje

Læs mere

Præsentation af MT Højgaard A/S tilbud og planlagte håndtering af byggepladslogistik på Kolding Sygehus. mth.dk

Præsentation af MT Højgaard A/S tilbud og planlagte håndtering af byggepladslogistik på Kolding Sygehus. mth.dk 1 Præsentation af MT Højgaard A/S tilbud og planlagte håndtering af byggepladslogistik på Kolding Sygehus 2 mth.dk Indledning Hvordan ville MT Højgaard håndtere byggepladslogistikken på Kolding Sygehus

Læs mere

Dækningsbidrag og kommunikation

Dækningsbidrag og kommunikation Dækningsbidrag og kommunikation 2 sider af samme sag 7.semester speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Dækningsbidrag og kommunikation 2 sider af samme sag Forfatter: Hallur Hansen Vejleder: Vibeke Kragh

Læs mere

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Statens Byggevirksomhed Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE) Forsvarsministeriet Universitets-

Læs mere

IT og ressourcestyring på Byggepladsen. 1 af 25

IT og ressourcestyring på Byggepladsen. 1 af 25 IT og ressourcestyring på Byggepladsen Kjeld Svidt, Aalborg Universitet IT og ressourcestyring på byggepladsen Kjeld Svidt Aalborg Universitet it.civil.aau.dk 1 af 25 Projekt IT og ressourcestyring på

Læs mere

Arbejdsmiljørådgivning og grænsefladerne - eksempler fra store byggeprojekter

Arbejdsmiljørådgivning og grænsefladerne - eksempler fra store byggeprojekter Arbejdsmiljørådgivning og grænsefladerne - eksempler fra store byggeprojekter 5. marts. 2015 Chefrådgiver Charlotte Degn Bygherrerådgivning og sikkerhedsrådgivning omkring arbejdsmiljø BHs rolle vedr.

Læs mere

LEDELSE I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN -analyse af behovet for ledelse i byggebranchen.

LEDELSE I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN -analyse af behovet for ledelse i byggebranchen. LEDELSE I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN -analyse af behovet for ledelse i byggebranchen. LEDELSE I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Undersøgelse af behovet for ledelseselementer og hvilke typer i bygge- og anlægsbranchen.

Læs mere

OLE JEPSEN A/S CVR-NR. 29135983... 7

OLE JEPSEN A/S CVR-NR. 29135983... 7 OLE JEPSEN A/S CVR-NR. 29135983... 7 UNDERRAMMEAFTALE 009_OLE JEPSEN A/S CVR-NR. 29135983: RAMMEAFTALE 2013-1115.02/TOTALENTREPRISE/A:TÆT_LAV/D1 HOVEDSTADEN/DELRAMMEAFTALE A01/(9:10)... 7 Bilag 15: INFO

Læs mere

RÅDET FOR DIGITAL SIKKERHED GUIDE TIL SIKRING AF FORBRUGER- ELEKTRONIK PÅ INTERNETTET

RÅDET FOR DIGITAL SIKKERHED GUIDE TIL SIKRING AF FORBRUGER- ELEKTRONIK PÅ INTERNETTET GUIDE TIL SIKRING AF FORBRUGER- ELEKTRONIK PÅ INTERNETTET TING PÅ INTERNETTET Internet of things er et moderne begreb, som dækker over, at det ikke længere kun er computere, der er på internettet. Rigtig

Læs mere

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx. KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT YDELSESSPECIFIKATION PROJEKT ID: KU (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: DATO:.. VERSION: 1.1 VERSIONSDATO: 28.03.2014 02 BILAG A) IKT-TEKNISK KOMMUNIKATIONSSPECIFIKATION Side

Læs mere