1 : 13. bips nyt. læs om:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1 : 13. bips nyt. læs om:"

Transkript

1 byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bips nyt 1 : 13 læs om: 4 nye offentlige krav d. 1. april 20 generalforsamling produktionsplanlægning på superhospital 40 bygningsmodeller fra Bangladesh

2 CCS hjælper, når offentlige krav om digitalt byggeri træder i kraft 1. april leder 2 Den har været længe under opsejling, og nu er der sat dato på: Den reviderede IKT-bekendtgørelse, der betyder, at langt flere offentlige bygherrer i fremtiden kræver digitalt byggeri. Det er en klog beslutning at udbrede digitaliseringen, men det er ingen hemmelighed, at vi i bips og cuneco gerne havde set bekendtgørelsens faglige substans ændret på flere centrale punkter. Det ændrer imidlertid ikke på, at den nu er en realitet. Et påtrængende spørgsmål er derfor, hvordan man bærer sig ad med at leve op til kravene. Svaret er, at vi her, knap to år inden cuneco-projektet afsluttes, kan præsentere en løsning på ét af bekendtgørelsens indbyggede problemer. Til flere af kravene findes der velgennemprøvede løsninger. Fx er både projektweb og digitalt udbud/tilbud snart udbredt. Anderledes brydsomt er det med bekendtgørelsens krav om klassifikation af byggeobjekter. Her har branchens virksomheder indtil videre ikke haft meget at gribe i, for de klassifikationsmetoder, der hidtil har eksisteret, matcher af flere grunde ikke behovene. Det ændrer vi på nu. Inden de nye krav træder i kraft d. 1. april, er Cuneco Classification System (CCS) nemlig klar til brug. På den høring, der finder sted omkring dette blads udgivelse, præsenterer vi den del af CCS, vi fremover skal bruge til at klassificere og identificere rum og bygningsdele. Det sætter os i stand til at leve op til de ministerielle krav, men det er selvfølgelig kun en sidegevinst. Det afgørende er det forhold, at vi med CCS til bygningsdele og rum radikalt forbedrer vores muligheder for at udveksle data. Den forbedring bringer os et stort skridt tættere på at indfri de digitaliseringsgevinster, vi nu længe har talt om. Godt nok kan man i princippet bruge CCS rum- og bygningsdelsklassifikation allerede dagen efter høringen, men måden man tilgår klassifikationstabellerne ændres markant i den kommende tid. Foran os ligger et vigtigt arbejde med at væve dem ind i de programmer, branchen i forvejen bruger. Det er et arbejde, vi allerede har taget hul på. Faktisk bliver softwareimplementeringen testet lige nu i Herning, hvor hospitalet DNV-Gødstrup bliver projekteret. Inden længe vil det samme ske på andre, noget mindre afprøvningsprojekter. Og udover at indarbejde CCS i projekteringsprogrammerne udgiver vi en app, som giver nem adgang til opslag i klassifikationstabellerne. Den er allerede færdig, og jeg glæder mig til at se den blive vist frem til temamødet efter foreningens generalforsamling d. 20. marts. Her giver vi det store overblik over, hvad CCS kan. Det bliver med andre ord et begivenhedsrigt forår. Jeg håber, vi ses onsdag d. 20. marts. Lars Coling Formand for bips Forside: Ribe Domkirkeplads. Foto: SCHØNHERR

3 indhold nyt 4 fra 1. april er der nye krav til dig, der bygger for kommunen 8 Creo brugte bips Dokumenthåndteringsmanual, allerede inden den udkom 11 A 104 på fynsk hospital 12 BIM-manager: Man udvikler sig mest, når kravene er strenge 14 nu mangler vi bare BIM Bornholm 8 indhold 3 cuneco 16 bygherrer tager godt imod cunecos nye metode til leverancespecifikationer 18 to høringsseminarer om CCS klassifikation 19 temamøde: branchen sætter nye standarder årsrapport 20 årsberetning handlingsplan anvendt regnskabspraksis 29 den uafhængige revisors påtegning resultatopgørelse og balance cases 32 BIM i landskabet 36 på DNU bruger entreprenøren rådgivernes model med succes 38 hvad skal der til, for at entreprenøren kan bruge bygningsmodellen? bengalere gør bygningsdrift billigere udstillerne skriver 43 Tekla hjælper med at bygge Norges længste bro 32 bips.dk byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bips nyt 1 : 2013 Oplag: Redaktion Lars Coling, formand for bips, ansvarshavende Gunnar Friborg, bips Stig Neumann, bips Redaktionen påtager sig intet ansvar for tekst, fotos og andet materiale, som tilsendes uopfordret Sekretariat for bips Gunnar Friborg Inge Kobberø Helle Petersen Stig Neumann Kim Streuli bips Lyskær Herlev Telefon Fax Sekretariat for cuneco Torben Klitgaard Søren Spile Maja Skovgaard Anne Gram Mette Øbro Hans Erik Lund Grafisk tilrettelæggelse Charlotte Bigler, Byggecentrum Tryk Rosendahls ISSN Bestyrelse Lars Coling (formand), Holm & Grut Arkitekter Niels Ole Karstoft (næstformand), Alectia Bent Feddersen, Rambøll Klaus Kaae, NCC Lauritz Rasmussen, Taasinge Træ Aksel Frandsen, Kirkebjerg Christian Koch, Aarhus Universitet Jens Kristiansen, Velux Kristian Hagemann, Gottlieb Paludan Árni Laksáfoss, Danica Ejendomme

4 Af Stig Neumann, bips fra 1. april er der nye krav til dig, der bygger for kommunen Snart udvides reglerne for, hvornår det offentlige skal bygge digitalt. Myndighederne forventer, at ca. 250 projekter hvert år bliver omfattet, når også kommuner, regioner og den almene sektor fremover skal kræve digitalt byggeri af deres leverandører. nyt 4 Rationalet bag den seks år gamle IKT-bekendtgørelse er, at branchen udvikles, hvis offentlige bygherrer kræver digitalt byggeri, når de afgiver ordrer. Indtil videre har kun større statslige projekter været omfattet. Fra 1. april i år udvides bekendtgørelsen til også at omfatte kommunalt, regionalt og alment byggeri med entreprisesummer på mere end 20 mio. kr. Det betyder, at endnu flere virksomheder landet over vil møde krav om 3D-projektering, digitalt tilbud og digital aflevering (se faktaboks). I forbindelse med udvidelsen er flere af kravene blevet ændret i forhold til den bekendtgørelse, branchen hidtil har kendt. At de nye krav kommer på dette tidspunkt, og at tærskelværdierne lyder, som de gør, er i store træk fastsat af Folketinget med vedtagelsen af Lov om offentlig byggevirksomhed. Embedsmænd i Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og i Bygningsstyrelsen har efterfølgende formuleret bekendtgørelsens specifikke krav. Morten Steffensen, fuldmægtig i Bygningsstyrelsen, har spillet en central rolle i det arbejde. Er man i tvivl om, hvordan man håndterer kravene, vil jeg råde folk til at tage fat i nogen, der allerede har gjort sig erfaringer på området. Der er flere store kommuner, der er nået langt. Vi her i Bygningsstyrelsen vil meget gerne være behjælpelig med at klæde bygherrer og virksomheder på. Og så bør man bruge bips og de standarder, der findes i bips-regi. Jeg vil generelt opfordre bygherrerne til at være skarpe i deres krav til deres leverandører. De skal ikke bare tage et nej for et nej eller høre på, at sådan plejer vi aldrig at gøre. Fremover kan de pege på bekendtgørelsen og sige, at det er et entydigt krav. Hele intentionen med loven og med bekendtgørelsen er at indfri de produktivitetsgevinster, som vi ved findes. Så bygherrerne og deres leverandører må simpelthen se at komme op i omdrejninger. Man kan også vende det om og sige, at hvis ikke man digitaliserer, snyder man sig selv for de gevinster, der ligger i digitaliseringen, og man mister dermed penge. Bygherrerne og deres leverandører må simpelthen se at komme op i omdrejninger. Se at komme op i omdrejninger Hvad tror du, bygherrer og virksomheder siger til, at I nu udvider kravenes anvendelsesområde? De vil sige, at det er svært. Og al begyndelse er også svær. Men når de er kommet i gang og har implementeret det, tror jeg, de vil undre sig over, at de nogensinde har kunnet klare sig uden. Det viser erfaringer fra forskellige videnskabelige studier. Der er selvfølgelig initiale omkostninger, men på den lange bane overstiger gevinsterne langt omkostningerne. Hvad sker der, hvis en offentlig bygherre lader være med at stille kravene? De offentlige bygherrer står til ansvar over for deres respektive kontrolmyndigheder. De statslige bygherrers kontrolmyndighed er eksempelvis Rigsrevisionen. Men vi går generelt ud fra, at det offentlige overholder egne regler. Hvis de offentlige bygherrer skulle vælge ikke at følge reglerne ja, så opnår de først og fremmest ikke de produktivitetsgevinster, som vi ved er forbundet med implementeringen. Frit valg af klassifikation Lad os se nærmere på nogle af bekendtgørelsens krav. I skriver, at byggeobjekterne skal klassificeres, men I skriver ikke efter hvilket system. I nævner fx ikke CCS det klassifikationssystem, cuneco er ved at udvikle. Hvorfor?

5 Åbenheden i forhold til valg af klassifikationssystem er prisen for, at vi kan stille de samme krav i offentlige og almene byggesager [der sorterer under henholdsvis Bygningsstyrelsen og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, red.]. Det almene byggeri udviklede den såkaldte Forvaltnings Klassifikation for nogle år siden, fordi de ikke mente, DBK opfyldte deres behov. Omvendt ønskede Bygningsstyrelsen på vegne af resten af det offentlige byggeri heller ikke at adoptere Forvaltnings Klassifikationen. Det har været med til at bestemme, at vi ikke nævner et konkret system. Morten Steffensen forklarer, at man desuden ligger under for et tidspres. Den reviderede IKT-bekendtgørelse skal evalueres allerede i midten af Derfor vurderede vi, at vi ikke kunne vente på, at CCS- og Forvaltnings Klassifikationsfolk kunne nå at harmonisere systemerne. Så vi må acceptere, at vi ikke kan referere til ét fælles klassifikationssystem, selvom vi sådan set gerne ville. Her er kravene Offentlige bygherrer skal i de projekter, der omfattes af IKTbekendtgørelsen, sørge for: nyt 5 IKT-koordinering Klassifikation af digitale byggeobjekter (efter valgfrit system) Filudveksling og -arkivering på projektweb Objektbaseret bygningsmodellering i konkurrence og under projektering og udførelse Digitalt udbud og tilbud Digital aflevering af projektdokumentationen Digital mangelinformation Morten Steffensen, Bygningsstyrelsen, har spillet en central rolle i arbejdet med de nye krav til kommuner, regioner og det almene. Kravene gælder ved statslige projekter med en anslået entreprisesum på over 5 mio. kr., ekskl. moms og ved kommunale og regionale projekter med en anslået entreprisesum på mere end 20 mio. kr., ekskl. moms. Når de er kommet i gang og har implementeret det, tror jeg, de vil undre sig over, at de nogensinde har kunnet klare sig uden. Det ville være oplagt at tage bekendtgørelsen frem igen til eventuel revidering, når cuneco er færdig i De gælder ligeledes i alment byggeri med en entreprisesum på mere end 20 mio. kr., ekskl. moms. Kravene gælder, uanset om der er tale om nybyggeri, om- og tilbygning, renovering eller vedligehold.

6 nyt 6 CCS er heller ikke klar til brug endnu. Jeg ville meget nødig være med til at gentage fejltagelsen fra tidligere, hvor man stillede krav om DBK, selvom systemet ikke var færdigudviklet. Det ville man gøre, hvis man stillede krav om CCS i dag. Bekendtgørelsen kommer altså, kort tid inden cuneco viser sine resultater. Kunne du have ønsket dig en anden timing? På sin vis ja. Men på den anden side kan der også gå lang tid, uden der sker noget. Jeg synes, det er godt at få kravene ud nu. Hvis man hele tiden venter to år mere, taber det offentlige penge, fordi man går glip af de produktivitetsgevinster, som digitaliseringen medfører. Jeg synes, det ville være oplagt at tage bekendtgørelsen frem igen til eventuel revidering, når cuneco er færdig i Men det er ikke en diskussion, der er aktuel endnu. Intet krav om udbud med mængder Udbud med mængder var tidligere et krav, men nu er det frivilligt. Hvorfor det? Det er et område, hvor mange taler om store gevinster. Ja, fx mener Dansk Byggeri, det skal være et krav. Men vi vil bl.a. gerne give mulighed for funktionsudbud. Det har flere peget på, bl.a. TEKNIQ. Man kan selvfølgelig godt forestille sig at udbyde 1 stk. elevatorsystem, men det er ikke, hvad man normalt forstår ved udbud med mængder. Og man skal huske, at der ikke er noget, der forhindrer bygherren i at udbyde med mængder, for IKT-bekendtgørelsen skal kun opfattes som minimumskrav. Funktionsudbud er nu ikke hele grunden til, at vi har ændret på kravet om udbud med mængder. Fx har forskellige aktører påpeget, at teknikken til at kunne gennemføre et automatiseret udbud med detaljerede mængder på baggrund af udtræk fra en bygningsmodel ikke er helt på plads endnu. Det er en illusion, at man bare kan trykke på en knap, og så sprøjter mængdelisterne ud. Formand Lars Coling behandler bekendtgørelsen i sin leder på s. 2 bips-standarder er væk Tidligere var det et krav, at byggesagens beskrivelser og mangellister skulle følge bips standarder. Hvorfor er de krav fjernet fra den udgave, I nu præsenterer? For os at se ligger gevinsten ved implementeringen af de her krav ikke i, at det nødvendigvis er bips standarder, der bliver fulgt. Det er, at det bliver gjort, og at det bliver gjort på en forholdsvis standardiseret måde. At fjerne kravet om at bruge bips standarder er efter min mening også med til at gøre bekendtgørelsen mere robust. bips standarder bliver løbende ændret og revideret. Endelig giver det bedre muligheder for at udenlandske virksomheder, der har andre nationale standarder, kan byde ind. Men vi vil selvfølge henvise til bips standarder i de tilhørende vejledninger. Beklager langstrakt forløb Hvornår kommer de vejledninger, der understøtter bekendtgørelsen? Og kan du sige lidt mere om ikrafttrædelsen? Begge bekendtgørelser er netop underskrevet i de respektive ministerier, og de træder i kraft pr. 1. april Jeg vil gerne benytte lejligheden til at beklage, at der har været så stor forvirring om, hvornår bekendtgørelsen træder i kraft. Man har talt om den 17. sep og om d. 1. januar Men det er nu blevet d. 1. april Der er en vejledning til hver af de to bekendtgørelser. Én fra Bygningsstyrelsen, der ligger under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, og én fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Der er desværre nødt til at være to vejledninger, ligesom der nødvendigvis skal være to bekendtgørelser. Det skyldes lovtekniske forhold om ressortområder og rammelove forklarer Morten Steffensen. Men bekendtgørelserne og kravene er fuldstændig enslydende, bortset fra anvendelsesområdet, og at de tager udgangspunkt i hver deres rammelov. Selve substansen er nøjagtig den samme helt ned til de enkelte ord. Vejledningerne bliver derimod lidt forskellige. Præcis hvad forskellen bliver, udestår endnu. BIM-manager Mads Valentin kommenterer det manglende krav om mængdeudtræk i interviewet på s. 12

7 nyt 7

8 Af Stig Neumann, bips. Illustrationer: Creo Arkitekter Creo brugte bips Dokumenthåndteringsmanual, allerede inden den udkom Med et par års erfaring i bips-værktøjet A 104 Dokumenthåndtering giver Creo Arkitekter nu de gode råd videre. Den fynske tegnestue fortæller, hvordan medarbejderne former filnavne og mappestruktur efter bips standard. nyt 8 Da den første høringsudgave af bips A 104 Dokumenthåndtering blev sendt ud for nogle år siden, besluttede Creo Arkitekter sig for at implementere den. Vel vidende at den ville forandre sig inden den endelige udgivelse. De implementerede den for at fremtidssikre sig, som tegnestuechef Simon Borg udtrykker det, og fordi de aldrig fandt sig tilrette med den gamle struktur. Filnavn og sidefod A 104 udstikker 41 af disse metadataelementer områder, hvor man kan tilføje oplysninger om dokumentet og dermed gøre det søgbart. Hos Creo bruger man tre af dem, når man navngiver filer: virksomhedstype, indholdstype og dato. Efter de tre felter bestemmer Creo-medarbejderne selv, hvad de vil skrive. Et dokument kan have dette filnavn: Inden vi gik over til Dokumenthåndteringsmanualen, brugte vi ibb s gamle struktur. Den syntes vi hverken var dynamisk eller ligetil at bruge. Den var lidt for kompleks. Vores folk fandt selv på, hvad de ville kalde dokumenterne, og der manglede struktur, siger Simon Borg. I dag er der anderledes styr på dokumenterne hos Creo. Tegnestuen arkiverer nemlig hvert eneste brev, tegning, tidsplan og budget ved hjælp af de metadataelementer, Dokumenthåndteringsmanualen definerer. Creo Arkitekter foreslog bl.a. at bruge A 104 på et stort hospitalsprojekt i Aabenraa. Illustration: Creo Arkitekter

9 Simon Borg 90 % af de koder, man bruger, er de samme fra gang til gang, så når man først er kommet i gang, er det let. nyt Virksomhedstype (arkitekt) Indholdstype (kommunikation) Dato Frit felt A_KOM_ _brev_vedr._indstilling.doc 9 Creo bruger som nævnt høringsversionen. Oversætter vi koderne i overensstemmelse med den gældende version af A 104, vil filnavnet se således ud: Vidensområde (arkitektur) Udveksling, afsendt Indholdstype (økonomi) Dato Frit felt K01_C03_X1_ _brev_vedr._indstilling.doc Dokumentet arkiveres efterfølgende i en mappestruktur, der ligeledes afspejler A 104 s kategorier. Det betyder, at dokumentet udover at blive klassificeret med virksomhedstype, indholdstype og dato også klassificeres efter projektnavn og fase. Dokumentets sti og filnavn kan altså se således ud: Projektnavn Fase \Projekter\Odense\2010\ SHS Aabenraa - Fase 1\ 0_Kommunikation\0_01 Klient - bygherre\01 Sendt\ A_KOM_ _Brev_vedr._indstilling.doc Hos Creo bliver denne sti automatisk trykt i dokumentets sidefod, så den fulde klassificering fremgår, selv når dokumentet bliver udskrevet. Igen kan vi oversætte Creos koder til dem, der optræder i den gældende version af A 104: Projektnavn Fase \Projekter\Odense\2010\ SHS Aabenraa\Fase 1\ Økonomi\Bygherre\Afsendt\K01_C03_X1_ _ brev_vedr._indstilling.doc

10 nyt % er det samme fra gang til gang Da Simon Borg og kollegerne i sin tid indførte A 104, skrev de en pixibogsvejledning på få sider, der forklarer principperne. Det viste sig at være nok i Creos tilfælde. Folk bliver trætte i ansigterne, hvis man lægger 20 sider foran dem, siger Simon Borg. Han giver en stribe råd til kolleger i andre virksomheder, der læser med her, og som selv vil i gang med Dokumenthåndteringsmanualen: Læs manualen grundigt, sæt dig ned med udvalgte medarbejdere, og læg en plan for implementeringen. Det indebærer blandt andet, at I vurderer, hvordan den nye praksis adskiller sig fra den måde, I er vant til. Få dernæst hold på timingen er det fx at foretrække, hvis man skifter til den nye fremgangsmåde ved et årsskifte eller ved en ny sags begyndelse? Undervis da medarbejderne, og stik dem gerne en kortfattet vejledning på en enkelt side eller to. Husk endelig at følge op på, at den nye struktur bliver overholdt. Det er ikke så svært efter den første tilvænning, siger Simon Borg: 90 % af de koder, man bruger, er de samme fra gang til gang, så når man først er kommet i gang, er det let. Fx bruger jeg som tegnestuechef tit kategorierne økonomi og kommunikation. Andre kolleger bruger andre kategorier. Mange downloads, men lille bygherreefterspørgsel Tanken med A 104 er, at samarbejdet mellem virksomhederne går lettere, hvis hele branchen bruger den samme metode til at klassificere filer. Selvom bips sekretariat får mange opkald fra virksomheder, der vil indføre standarden, og selvom den hver eneste dag bliver downloadet ca. 5 gange et forholdsvis højt tal for den type værktøj så oplever Simon Borg endnu ikke, at alle samarbejdspartnere er hoppet med på vognen. Heller ikke bygherrerne efterspørger A 104 direkte endnu. Men de kan godt værdsætte tilgangen alligevel. Vi brugte fx A 104 på et stort kvalitetsfondsprojekt i Aabenraa, hvor bygherren ikke i forvejen havde en webportal med en fastlagt struktur. Der foreslog vi så at bruge A 104, og det tog de til sig. Det projekt startede i 2010 og kører stadig. A 104 er tilgængelig for alle bips medlemmer. Find den under Aftale og kommunikation på bips.dk Inden vi gik over til Dokumenthåndteringsmanualen, brugte vi ibb s gamle struktur. Den var lidt for kompleks. Vores folk fandt selv på, hvad de ville kalde dokumenterne, og der manglede struktur. I sommeren 2012 udgav bips A 104 Dokumenthåndtering. Den sætter rammerne for, hvordan man arkiverer og genfinder dokumenter. Princippet er metadata: Hvert dokument bliver på en række punkter tilknyttet oplysninger om dets indhold. Nu fortæller to bips-medlemmer bygherren OUH og Creo Arkitekter om deres arbejde med værktøjet.

11 Af Stig Neumann, bips. Illustrationer: Region Syddanmark A 104 på fynsk hospital Den er godt tænkt, men der skal automatik til, hvis det skal lykkes, siger bygherren på Region Syddanmarks kommende superhospital om A 104. Projektkonsulent på bygherresiden Lars Loft Reuter råder læserne til at anskaffe sig software, hvor koderne fra A 104 Dokumethåndtering er indarbejdet. nyt Når man bygger et hospital til 6,9 mia. kr., bliver der genereret mange dokumenter. Dokumenter, man skal kunne finde frem igen, særligt undervejs i udbud og udførelse. Derfor besluttede projektkonsulent på Nyt OUH Lars Loft Reuter at lade bips dokumenthåndteringsstandard indgå i kontraktgrundlaget med rådgiverkonsortiet Medic OUH. 11 I planlægningsfasen, hvor vi skriver mange notater og referater og har en stor korrespondance, er genfinding ikke så central igen. Men når vi laver udbud og har et kontraktuelt grundlag til en entreprenør, og vi begynder at kommunikere omkring revideret projektmateriale ja, der giver det meget værdi for os som bygherre. Der går jura i skidtet, hvis man er uenig om, hvilket materiale man bygger efter, siger han. Råd: Skab koderne automatisk A 104 oplister 41 såkaldte metadataelementer. Det er områder, hvor man kan føje oplysninger til sit dokument. Dokumenthåndteringsmanualen er teoretisk godt tænkt. Det, at man selv vælger, hvor mange metadataelementer man giver dokumenterne, skaber en fin fleksibilitet. Vores problemstilling er, at kodningen hurtigt giver et meget langt filnavn, som er svært at huske og forstå. Hvis man vil have ordentlig kvalitet i kodningen, bliver man nødt til at have en automatik, der kan generere koderne samt en beskrivende tekst, siger Lars Loft Reuters. Han tror ikke, at en sammensat medarbejderskare har disciplin til konsekvent at slå op i værdilister, når de navngiver filer. Han opfordrer derfor til, at rådgiverne bruger et stykke software, der har indarbejdet de 41 metadataværdier. Afklar begreberne på forhånd Lars Loft Reuters kommer med en anden anbefaling til dem, der kaster sig over A 104: Bliv enige om, hvad I forstår ved de begreber, I hæfter på dokumenterne. Hvis jeg sidder med et notat om økonomi, skal det så klassificeres som et referat eller som økonomi? Eller hvis jeg laver en håndskitse på manifold, skal det så klassificeres som geometri? spørger han. Selvom man altså skal klare et par forhindringer automatisering og begrebsforståelse er værdien ved A 104 utvetydig: For flergangsbygherrer er det vigtigt, at man kan tilgå dokumentationen på samme måde fra sag til sag. Også selvom der er forskellige rådgivere og forskellige rådgiveraftaler. A 104 kan gøre det meget nemmere at skifte fra sag til sag. Hos rådgiverkonsortiet Medic OUH er man endnu ikke nået langt nok til at fortælle bips nyt, hvordan man oplever A 104 på den igangværende sag. Bliv enige om, hvad I forstår ved de enkelte metadataelementer, lyder rådet fra bygherren bag 6,9 mia. kr. stort hospital.

12 Af Stig Neumann, bips. Foto: Arkitema Architects BIM-manager: Man udvikler sig mest, når kravene er strenge BIM-manager i Arkitema Architects fortæller åbenhjertigt om det, der fungerer, og om der, hvor skoen trykker. Til det sidste hører overgangen fra designfasens grove model til en projekteringsmodel med egentlige bygningsdele. nyt 12 Mød en BIM-ekspert I denne serie besøger vi BIMeksperter fra bips medlemsvirksomheder. De fortæller, hvor de til daglig oplever muligheder og begrænsninger og hvilke tendenser de ser i horisonten. Mads Valentin 2006 Uddannet bygningskonstruktør 2006 Ansat i Arkitema 2010 BIM-manager for Arkitemas tre skandinaviske tegnestuer Mads har ansvar for og koordinerer Arkitemas BIM-brug og står for både software, IKT-aftaler og efteruddannelse. Han etablerer BIM-setuppet på tegnestuens projekter, bl.a. på store hospitals- og universitetsbyggerier.

13 At være BIM-manager i Arkitema må være taknemmeligt arbejde, for i løbet af de sidste tre år har den århusianske arkitektvirksomhed investeret massivt i bl.a. den hardware, der skal til for at håndtere de stadig mere ressourcekrævende bygningsmodeller. Også medarbejderuddannelsen har fået et skub. Resultatet er, at man i dag afvikler alle sager i 3D. Samtlige medarbejdere, der deltager i projekteringen, behersker programmet Revit og kan fx redigere Arkitemas objektfamilier. Vi oplever i øjeblikket ingen begrænsninger eller ulemper ved 3D i projekteringsfasen, i forhold til dengang vi tegnede i 2D. Vi hører ikke længere de samme frustrationer fra projektgrupperne, som vi gjorde for 4-5 år siden, hvor vi stadig var på begynderstadiet. Det afspejler sig også i effektiviteten og i virksomhedens indtjening, siger Mads Valentin, BIM-manager i Arkitema. Skitsering ændres radikalt Så vidt, så godt. Der, hvor man løber ind i problemer, er i overgangen til projekteringen. Pludselig skal vi også kvalitetssikre en 3D-model, samtidig med at vi selvfølgelig skal kvalitetssikre vores tegninger. Vi skal langt hen ad vejen modellere, som der skal bygges ude på byggepladsen, og det tager tid. For år tilbage modellerede mange delvist i 3D og snød så lidt med en 2D-streg, men de seneste år og i fremtiden skal det hele tegnes i 3D. Det er også noget af det, vi fokuserer på i Arkitema. Alt undtagen detaljeringer skal tegnes i 3D, siger Mads Valentin. Selvom det altså tager tid, kunne han godt ønske sig, at udbud med mængder blev ved med at være et krav i de store, offentlige projekter: Vi har rykket os mest på de store, offentlige projekter, hvor vi har fået strenge IKT-krav om mængder på tilbudslisten og om aflevering af modellen til driftssystemer. I den nyeste IKT-bekendtgørelse er udbud med mængder mere eller mindre frivilligt, og det kan sætte en stopper for udviklingen ude hos rådgiverne. Udbud med mængder er virkelig det, der tvinger rådgiverne til at tænke i 3D hele vejen igennem. Men det kræver samtidig, at honoraret følger med, siger han. nyt 13 Vi havde håbet, at vi i højere grad kunne genbruge modellerne fra designfasen i projekteringen. Det er noget, vi arbejder meget hårdt på. Mads Valentin sigter til, at Arkitema bruger tredimensionale mass elements (grove, digitale klodsmodeller) til ganske tidligt i forløbet at fastlægge bygningens overordnede geometri og arealdisponering. Med programmerne Project Vasari og Ecotec Analysis simulerer medarbejderne sol-, vind- og energiforhold med afsæt i de simple modeller. Hvordan påvirkes eksempelvis behovet for køling, hvis man gør sydfacadens vinduer 10 % større? Når vi går videre til næste fase, skal vi lave klodsmodellerne om til vægge, lofter, etagedæk og andre bygningsdele. Lige præcis den overgang er svær, og det er netop den proces, vi forsøger at effektivisere i øjeblikket, siger Mads Valentin. Han tøver ikke, når han siger, at 3D-baserede funktions- og energianalyser i den tidligste fase bliver en tendens, branchen kommer til at se mere til: Måske man i fremtiden får computeren til helt på egen hånd at designe facadeudformning, vinduesstørrelser, rumfordeling og andre geometriske forhold simpelthen ved at indtaste parametre. Offentlige projekter trækker udvikling Mads Valentin er enig med dem, der mener, at udbud med mængder er vejen frem. I Arkitema har de prøvet det enkelte gange, men har også indset det ekstraarbejde, man påtager sig, når mængderne skal trækkes direkte fra modellen. Alle, der kommer fra skolerne i dag, kan tegne i Revit. Der har været en periode, hvor dem, der kunne Revit, har haft en fordel, men jeg tvivler på, det bliver ved med at være sådan Ikke længere nok at være softwarehaj BIM-eksperten ser yderligere en tendens, når han kigger på Arkitemas rekrutteringspraksis. Måske vil vi de kommende år se, at gamle dyder som arkitektfaglig og byggeteknisk viden bliver et vigtigere kriterium, når der skal ansættes. De sidste par år har vi i Arkitema fokuseret på at ansætte folk med Revit-kompetencer, men fremover vil vi måske gå lidt væk fra det og komme til at fokusere mere på folk, der ved noget om byggeri. Det, man fokuserede på i gamle dage. Alle, der kommer fra skolerne i dag, kan tegne i Revit. Der har været en periode, hvor dem, der kunne Revit, har haft en fordel, men jeg tvivler på, det bliver ved med at være sådan. Når man i Arkitema lærer medarbejderne op i Revit, bruger man udover interne kurser hjemmesiden lynda.com. Det er en undervisningsportal med instruktionsvideoer i en lang række programmer. I dag ligger der videoer af et par minutters varighed alene til Revit Architecture. Videoerne er sirligt inddelt i sværhedsgrader og emmer.

14 Af Stig Neumann, bips nu mangler vi bare BIM Bornholm Regionale BIM-netværk popper op over hele landet, efter BIM Aarhus sidste år viste, at der er interesse for korte, gratis BIM-seminarer. nyt 14 Det nystartede netværk BIM Aarhus imponerede i 2012 hele branchen ved at tiltrække hundredevis af deltagere til deres første arrangementer. Var det virkelig muligt? Og så endda i provinsen! Succesen har inspireret andre regioner, så der i dag er hele fire lokale BIM-netværk. De er enige om opskriften: gratis eftermiddagsseminarer, hvor indbudte talere fortæller om dagens tema. Netværkene er knap så teknisk fokuserede som bips cad erfa-klubber, der også er lokalt forankrede. I stedet blander de aftaleforhold, organisationsstruktur, internationalisering og implementeringsstrategier med de mere softwaretekniske problemstillinger. Vi har snakket med tovholderne fra de forskellige initiativer. Her er, hvad de sagde. BIM Nord Man skal deltage, hvis man vil vide mere om, hvordan man får gavn af BIM i virksomheden. Det gælder både, hvis man allerede er kommet i gang, og hvis man er helt ny. En vigtig del er at møde kolleger fra andre virksomheder og få vidensdelt. Ét emne, vi i fremtiden kan tage op, er honorar. Tager man sig ekstra betalt for BIM-projektering? Det er selvfølgelig et konkurrenceparameter, men vi kan godt lære af hinanden alligevel. Vi kunne også rette et arrangement mod bygningsmodellen de krav, bygherren stiller til den, den måde, rådgiveren udfører den, hvordan entreprenøren bruger den, og hvordan den overleveres til drift, siger Maria Thygesen, MT Højgaard. Hun fortæller, at BIM Nord er brugerstyret, og at det er op til deltagerne at komme med input til emnerne. BIM Nords første arrangement finder sted d. 12. marts og handler om den nye IKT-bekendtgørelse og de medfølgende vejledninger. Læs mere:

15 BIM Fyn Vi interesserer os for de problemstillinger, virksomhederne står med, når de projekterer med BIM. Vi kobler på den måde regionens erhvervsliv sammen med Erhvervsakademi Lillebælts Videncenter, hvor vi har musklerne til at løse de problemer, virksomhederne står med. Det har mange af de lokale virksomheder ikke selv økonomisk rum til. Et eksempel kan være, hvordan man overfører SketchUp-modeller til Revit uden at miste data. Eller hvordan man smelter statikog arkitektmodeller sammen, når man projekterer vægge, fortæller Tom Frostgaard fra Erhvervsakademi Lillebælt. Han lægger vægt på, at alt, hvad der udvikles og udtænkes i BIM Fyn, skal være frit tilgængeligt. BIM Fyns første arrangement fandt sted i februar og handlede om, hvordan BIM kan bidrage til projekters tids- og økonomistyring. Kontakt Tom Frostgaard, Erhvervsakademi Lillebælt, for mere information. BIM:CPH Vi retter os først og fremmest mod den arkitektoniske side af BIM. Man har længe talt om, at BIM kan spare penge på projekterne gennem fx mængdeudtræk. Men hvad får man som arkitekt, der har et æstetisk udgangspunkt, ud af BIM? Arkitektur skal ikke drukne i spekulationer om økonomi, men tværtimod bevare en menneskelig og æstetisk dimension. Det er desuden vigtigt for os, at det, netværket beskæftiger sig med, giver mening for dem, der sidder med BIM i virksomhederne. Det handler om at målrette mere teoretiske initiativer til praksis, siger Anders Hermund, Kunstakademiets Arkitektskole. Det første seminar i BIM:CPH-regi finder sted i foråret hos Henning Larsen Architects. Kontakt Anders Hermund for mere information. BIM Aarhus Vi vil vidensdele på et højt BIM-fagligt niveau. Vi lader deltagerne mødes i et neutralt forum og tale sammen på tværs af fag og firma mødes med nogen, der sidder i andre funktioner og ikke ligner dem selv. Det er vigtigt, at deltagerne føler, de får noget med hjem hver gang. Det skylder vi dem, når vi beder dem tage to timer ud af deres travle hverdag. Det er karakteristisk for Aarhus, at mange i branchen kender hinanden og arbejder sammen på kryds og tværs. Måske kender folk hinanden lidt bedre her i Aarhus end i København, og måske er det en del af forklaringen på, at vi har oplevet så stor tilslutning siger Marianne Friis, schmidt hammer lassen architects. nyt 15 BIM Aarhus planlægger i 2013 seks netværksmøder og en enkelt konference. Læs mere:

16 Af Maja Skovgaard, bips/cuneco bygherrer tager godt imod cunecos nye metode til leverancespecifikationer cuneco 16 Alexander Brechling Larsen, Københavns Ejendomme Kristian Birch Petersen, Exigo Consult cuneco har modtaget høringskommentarer til en ny informationsniveaumetode, der skal medvirke til at give mere præcise specifikationer for leverancer i byggeprocessen. Særligt bygherrerne tager godt imod den nye metode og forventer, at det bliver et vigtigt værktøj i samarbejdet med rådgiverne. I slutningen af november præsenterede cuneco sit oplæg til en metode, der skal give klare og præcise specifikationer om leverancer og udveksling af informationer igennem hele byggeprocessen frem til driften af det færdige bygværk. Informationsniveaumetoden kaldes metoden, og den er en del af CCS cuneco classification system, som cuneco udvikler til branchen som grundlag for bedre udveksling af informationer. Vigtigt værktøj i samarbejdet mellem bygherre, rådgivere og entreprenører I alt 11 organisationer og virksomheder har indsendt 179 høringskommentarer til oplægget. Der er både konstruktive kritikpunkter og rosende ord til cunecos oplæg. Særligt bygherrerne tager varmt imod cunecos informationsniveaumetode. Københavns Ejendomme er en af dem, der har bidraget med høringskommentarer, og de ser frem til at tage metoden i brug: Vi forventer, at det bliver mere konkret med den nye informationsniveaumetode. Det bliver et vigtigt værktøj for os, når vi samarbejder med rådgiverne, så vi kan blive meget mere præcise i forhold til at specificere deres leverancer. Fx at modellering af skakter præciseres til, nøjagtig hvilke det drejer sig om, og hvilken geometri de skal modelleres med, eksemplificerer Alexander Brechling Larsen, CAD/BIM-koordinator i Københavns Ejendomme og fortsætter: Vi skal i gang med at lave IDM er (Information Delivery Manuals, red.). Blandt andet for kollisionskontrol, arealer og mængder. Altså, hvor vi konkretiserer leverancerne for hvert område i pakker. Her forventer vi at kunne bruge informationsniveauer til at definere indholdet i pakkerne i fremtiden. Standard med plads til afvigelser Alexander Brechling Larsen ser desuden frem til en veldefineret, men også fleksibel standard at gå ud fra: Vi forventer det samme som af A 104 (bips manual til dokumenthåndtering, red.), som er bygget op om standardlister, så det fortæller præcist, hvad indholdet er på informationsniveau 1, 2, 3 osv. Det håber vi, cuneco kommer med. Det er godt at have standarder at følge langt hen ad vejen, men det er også godt, at metoden giver frihed til at afvige, hvis det er nødvendigt, forklarer Alexander Brechling Larsen og afslutter: Vi venter spændt på det endelige resultat fra cuneco og det konkrete indhold i informationsniveauerne, så vi kan gå i gang med at bruge det! Det er positivt, at vi nu kommer nærmere en konkret definition af informationsniveauerne. I øjeblikket er det bips C202 (bips CAD-manual, red.) vi henviser til, når vi skal lave leverancespecifikationer. Men den er ikke særlig konkret og meget prosaorienteret. Det er de store penselstrøg, der er brugt. Metoden tager altså højde for den mangfoldighed af måder, vi indgår aftaler på i byggebranchen. Det er bl.a. der, informationsniveaumetoden har sin styrke.

17 Du kan se alle høringskommentarer til informationsniveaumetoden på: cuneco.dk/informationsniveauer cuneco Høringskommentarer bearbejdes Kristian Birch Petersen, Exigo Consult, der har været projektleder for udviklingen af informationsniveaumetoden, er lige nu i gang med at gennemgå samtlige høringskommentarer. Han summerer kort op: Vi har fået mange konstruktive høringssvar. Det positive er, at bygherrerne ser det som et vigtigt værktøj. De er en vigtig målgruppe. Metoden rammer i høj grad deres behov for at have et værktøj til at lave mere præcise aftaler med branchens aktører. Andre synes, vores oplæg virker for komplekst, og det tager vi til os, når vi nu skal revidere oplægget, siger han og fortsætter: De spørgsmål, der går igen, går bl.a. på sammenhængen til internationale standarder. Hvordan cunecos metode spiller sammen med DANSKE ARKs og FRIs ydelsesbeskrivelse. Og hvor forskellen mellem buildingsmarts IDM-metode og cunecos informationsniveaumetode ligger. Det vil vi redegøre for i vores svar til høringskommentarerne, afslutter Kristian Birch Pedersen. Indholdet i informationsniveauerne defineres Projektgruppen og cunecos faglige styregruppe gennemgår og svarer nu på hver enkelt høringskommentar. Dernæst revideres informationsniveaumetoden. Sideløbende pågår arbejdet med bl.a. at definere struktur for views altså den måde man ser på objekter og deres egenskaber i en specifik sammenhæng, fx i forhold til geometri og en energisimulering. Arbejdet vil bl.a omfatte, at der fastlægges views og informationsniveauerne defineres for udvalgte generelle views. Derefter følger projekter, hvor informationsniveaumetoden fyldes op med konkrete informationer for brug i praksis. cunecos svar til høringskommentarerne offentliggøres på cuneco.dk Informationsniveaumetoden kort fortalt Kristian Birch Pedersen, Exigo Consult, projektleder for udviklingen af informationsniveaumetoden, forklarer. Hvad er informationsniveaumetoden? Informationsniveaumetoden er kort fortalt en metode byg-herrer, projekterende og udførende kan anvende til entydigt at specificere, hvilke informationer en aktør skal levere til hvem hvornår i løbet af byggeprocessen og til driften. I dag findes der informationsniveauer i F103 bips objektstruktur. Hvad er forskellen mellem de tidligere informationsniveauer og den nye informationsniveaumetode? Beskrivelsen af informationsniveauer i bips F103 har en meget simplificeret og fastlåst sammenhæng mellem den gængse fasemodel og informationsniveauer, og beskrivelsen er tæt knyttet til bygningsmodeller i deres helhed. Metoden er nu gjort fleksibel, så man kan operere med forskellige informationsniveauer for forskellige objekter (bygværker, brugsrum og bygningsdele, red.) samtidig med, at man kan fokusere på emner som fx placering, form, mængder og informationer for aflevering til drift. Med den nye informationsniveaumetode kan man fx nuancere de informationer, der skal leveres for de enkelte objekter på et hovedprojekt. Fx kan fundamenter skulle leveres på informationsniveau 4, facadevægge på informationsniveau 3, mens ventilationssystem skal leveres på informationsniveau 2. Metoden kan anvendes på det simple niveau, hvor der foreskrives det samme informationsniveau for alle dele af et bygværk, men også en meget nuanceret specifikation for udvalgte dele af bygværket fx søjler og bjælker. Metoden tager altså højde for den mangfoldighed af måder, vi indgår aftaler på i byggebranchen. Det er bl.a. der, informationsniveaumetoden har sin styrke. 17

18 Af Maja Skovgaard, bips/cuneco Foto: Peter Troest to høringsseminarer om CCS klassifikation Med CCS klassifikation og identifikation kan du bevare overblikket over byggeriets enkelte dele hele vejen gennem byggeproces og drift. Se hvordan, og kommenter på CCS klassifikationstabeller på cunecos kommende høringsseminarer. cuneco 18 En af de centrale fordele, man kan opnå med CCS, er, at man kan skabe overblik over samtlige bygningsdele, rum og bygværker i sit byggeprojekt. Det sker ved brug af CCS klassifikation og identifikation, som bruges til at klassificere hvert enkelt objekt og til at give det et unikt id. Tilsammen fortæller klassifikationen og id et, at vi fx har at gøre med et vindue, hvilken væg og hvilket rum det er placeret i, og hvad dets unikke løbenummer er. Klassifikationskode og id er designet, så det kan aflæses i de forskellige softwaresystemer, der anvendes i branchen. Fordelen er, at når først man har sat en klassifikationskode og et id på et objekt, ændrer det sig ikke, og dermed kan man bevare overblik over de enkelte dele af byggeriet gennem hele byggeprocessen og i driften. Hold øje med høringsseminarer i foråret På to høringsseminarer i foråret kan du dels se, hvordan man kan strukturere informationer ved hjælp af CCS, og dels kommentere på de klassifikationstabeller, der er udarbejdet. Det ene høringsseminar fokuserer på bygningsdele, det andet på bygværker og brugsrum. På begge seminarer får du desuden en introduktion til CCS identifikation, som er den måde man kan identificere de enkelte objekter (også kaldet CCS strukturelle aspekter ). Denne metode er tidligere blevet præsenteret ved et høringsseminar i marts sidste år. Siden er der blevet ændret i metoden, og derfor er de reviderede resultater åbne for endnu en runde høringskommentarer. høringsmaterialet Al høringsmaterialet bliver tilgængeligt på cuneco.dk senest 2 uger før høringsseminarerne. Hold øje på cuneco.dk, eller tilmeld dig nyhedsbrevet for løbende information. Høringsseminar: CCS klassifikation og identifikation af bygningsdele Den 9. april Sted: Charlottehaven, Hjørringgade 12C, 2100 København Ø Tilmelding til Maja Skovgaard, senest den 2. april 2013 To CCS-høringer er på vej. Mød op, og sig din mening. Høringsseminar: CCS klassifikation og identifikation af bygværker og brugsrum Under planlægning. Hold øje på hjemmesiden, eller tilmeld dig nyhedsbrevet på cuneco.dk

19 Af Maja Skovgaard, bips/cuneco Foto: Peter Troest temamøde: branchen sætter nye standarder Vi er på vej med cuneco classification system (CCS), der skal være med til at kitte informationer, processer og aktører sammen. Få overblikket over CCS, og deltag i debatten på temamødet d. 20. marts efter bips generalforsamling. cuneco 19 Få overblikket over, hvad CCS kan, og se bl.a. den nye CCS-app. Det er på temamødet onsdag d umiddelbart efter bips generalforsamling. Hvad er CCS! I bips er vi halvvejs gennem cuneco-projektet, som udvikler CCS et tilbud til branchen om et fælles grundlag til entydig udveksling af informationer. På temamødet får du et overblik over, hvad CCS består af. Se bl.a. de første værktøjer og apps fra cuneco, og se eksempler på, hvordan branchens forskellige aktører kan bruge CCS fra idéen til driften af et bygværk. Nye standarder og nye produkter på vej mod bips version 2.0 Halvvejs gennem cuneco-projektet betyder også, at vi er halvvejs mod et nyt bips, bips version 2.0 med nye standarder og nye produkter. På temamødet kan du høre, hvad cuneco kommer til at betyde for både den foreningsmæssige og den forretningsmæssige del af bips. Hvordan bliver CCS en succes i og for branchen? Succesen af CCS afhænger af, at branchen bredt set tager CCS i brug og oplever værdi af de nye værktøjer og metoder. Hør om cunecos implementeringsstrategi, og deltag i debatten om, hvad der skal til for at kitte branchen sammen, frem for at enkeltaktører går hver deres vej. Tid, sted og tilmelding Temamødet finder sted den 20. marts 2013 kl efter bips generalforsamling i Kosmopol, Fiolstræde 44, 1171 København K. Det er gratis at deltage. Tilmeld dig hos Maja Skovgaard på senest den 15. marts 2013.

20 Fotos: bips konferencen 2012, Vladington Photography årsberetning 2012 årsrapport 20 bips har i 2012 arbejdet på to niveauer. For det første har vi udviklet og vedligeholdt foreningens værktøjer. Beskrivelser, cad, aftale- og kommunikationsforhold, udførelse og drift er nøgleordene. For det andet har vi engageret os i arbejdet med udvikling af byggesektorens fælles sprog, klassifikation, egenskaber, building- SMART og internationale standarder. Begge områder til gavn for foreningens medlemmer. Som noget nyt har vi i 2012 indledt et større arbejde med vores værktøjers form. Kort fortalt består det i at undersøge mulighederne for mere brugervenlige og digitaliserede værktøjer, der kan bruges på flere platforme. Sagt på en anden måde er det en bevægelse væk fra de nuværende dokumentbårne værktøjer, der primært baseres på doc- og pdf-filer. Det er et vidtrækkende arbejde, der vedrører både bips og cuneco, og som langt fra er færdigt har skabt strategi for afklaring, prototyper og håndfaste planer. I 2013 begynder realiseringen. Ledelsespåtegning Vi har dags dato aflagt årsrapporten for regnskabsåret 1. januar december 2012 for foreningen bips. Årsrapporten aflægges i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af foreningens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Samtidig er det vores opfattelse, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for de forhold, beretningen omhandler. Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse. Herlev, den 20. marts 2013 bips sekretariat Gunnar Friborg Direktør bips sekretariat Gunnar Friborg Gert Rønnow Helle Vibeke Nielsen Inge Kobberø Helle Petersen Stig Neumann Kim Streuli Sekretariat for cuneco Torben Klitgaard Søren Spile Maja Skovgaard Anne Gram Mette Øbro Jonas Lindhart Henrik Rosenberg Bestyrelse Lars Coling (formand) Niels Ole Karstoft (næstformand) Klaus Kaae Jens Kristiansen Bent Feddersen Christian Koch Aksel Frandsen Àrni Laksáfoss Lauritz Rasmussen Kristian Hagemann

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 IKT-lederuddannelsen på www.iktuddannelse.dk www.iktuddannelse.dk IKT-lederuddannelsen Formål At gøre IKT-lederen

Læs mere

Hvad har bips gang i? Gunnar Friborg, bips

Hvad har bips gang i? Gunnar Friborg, bips Hvad har bips gang i? Gunnar Friborg, bips Temaer Hvilke produkter er kommet ud til medlemmerne det sidste år Hvilke projekter er sat i søen, og hvilke produkter er på vej Oversigt over bips fora og lidt

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT PROJEKTBESKRIVELSE cuneco en del af bips INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT Dato 20. marts 2014 Projektnr. 13 031 Sign. SSP 1 Indledning Dette projekt vil have fokus på at specificere de informationer,

Læs mere

Behovsanalysens perspektiver for cuneco

Behovsanalysens perspektiver for cuneco Behovsanalysens perspektiver for cuneco Seminar Ballerup 5. marts/aarhus 8. marts cunecos antagelser Antagelser bag ansøgningen om midler til cuneco Branchen har for at kunne samarbejde mere effektivt

Læs mere

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT-bekendtgørelsen Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen K-Jacobsen A/S 24-10-2014 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk Agenda Bygherrekravene iht. DDB Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

Karen Dilling, Helsingør Kommune

Karen Dilling, Helsingør Kommune IKT - så let lever du op til kravene med Byggeweb! Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at

Læs mere

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME TEKST AGENDA Dansk Industri Byggevare Baggrunden for digitalisering KØBENHAVNS EJENDOMME Lov om offentlig byggevirksomhed IKT-bekendtgørelsen Forvalter Københavns Kommunes

Læs mere

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx. KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT YDELSESSPECIFIKATION PROJEKT ID: KU (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: DATO:.. VERSION: 1.1 VERSIONSDATO: 28.03.2014 02 BILAG A) IKT-TEKNISK KOMMUNIKATIONSSPECIFIKATION Side

Læs mere

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT- bekendtgørelsen E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse Forskning IKT rådgivning

Læs mere

Cuneco Classifica-on System (ccs) Byggesektorens nye klassifika-onssystem

Cuneco Classifica-on System (ccs) Byggesektorens nye klassifika-onssystem Cuneco Classifica-on System (ccs) Byggesektorens nye klassifika-onssystem NTI CADcenter konference bips Byggeriets IKT- specifika-oner En revideret udgave udkommer, når den nye bekendtgørelse træder i

Læs mere

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen Til parterne på høringslisten 10. juni 2010 Sag nr. 10/02028 /ebst Høring over IKT-bekendtgørelsen Vedlagt fremsendes i offentlig høring revideret bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations-

Læs mere

Den strategiske vision frem mod 2010

Den strategiske vision frem mod 2010 byggeri informationsteknologi Illustrationerne fra 3D cases vist i nyt og på konferencer. Et af formålene med standarder er at støtte medlemmerne i at implementere 3D arbejdsmetode og nyttiggøre BIM (Building

Læs mere

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05-08 < Forrige side IKT-projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730

Læs mere

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den?

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den? Bygningsstyrelsen, Klima- Energi- og Bygningsministeriet - ved Marianne Thorbøll - projektleder Konstruktørdagen i Vejle 25. oktober 2014 IKT bekendtgørelsen - Hvad skal vi med den? Introduktion til Bygningsstyrelsen

Læs mere

KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED

KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED IMPLEMENTERING AF IKT-REGLERNE 18. marts 2014 1 Morten Steffensen IKT-koordinator/specialkonsulent, Analyse&Udvikling, Team IKT/data Sikre værdiskabende

Læs mere

årsberetning 2014 Ledelsespåtegning årsrapport 2014

årsberetning 2014 Ledelsespåtegning årsrapport 2014 årsberetning 2014 Virksomhedsprofil Foreningen bips har til formål at udvikle og vedligeholde standarder og værktøjer som grundlag for øget produktivitet i byggeri, anlæg og drift; at understøtte implementeringen

Læs mere

Filnavngivning og strukturering af mapper med metadata (A104)

Filnavngivning og strukturering af mapper med metadata (A104) Filnavngivning og strukturering af mapper med metadata (A104) Charlotte Lund-Poulsen Arkitekt maa. Holm & Grut Arkitekter clp@holm-grut.dk 1 A104 kort fortalt Mappestruktur i ringbind Mappestruktur digitalt

Læs mere

Opkvalificering hos bygherren

Opkvalificering hos bygherren Opkvalificering hos bygherren - når BIM er et krav Hvor og hvordan skal man starte, når man kan se fordelene ved at digitalisere sine arbejdsprocesser? Hvordan får man overblik over muligheder og udfordringer,

Læs mere

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Statens Byggevirksomhed Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE) Forsvarsministeriet Universitets-

Læs mere

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation Bilag til IKT Ydelsesspecifikation Dato 2012-10-01, Revisionsdato: 2013-04-15 Samarbejdsdokument for byggesagens parter Projekt: Byggesag: Projektledelse: IKT Koordinator: Dato: Revision: Revision dato:

Læs mere

1 : 14. bipsnyt. læs om:

1 : 14. bipsnyt. læs om: bipsnyt 1 : 14 læs om: 4 forslag om at ændre bips vedtægter 6 to nye beskrivelser 14 de første bygherrer stiller krav om CCS 19 generalforsamling 27. marts 28 passivhusberegning med et snuptag nye tider,

Læs mere

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol)

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Udarbejdet efter international standard ISO/DIS 29481-1 Information Delivery Manual (IDM) Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Denne vejledning beskriver formål, procedure

Læs mere

CUNECO PROJEKT 17021 IMPLEMENTERING AF CUNECOS STANDARDER I INGENIØRUDDANNELSERNE AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR BYGGERI OG ANLÆG

CUNECO PROJEKT 17021 IMPLEMENTERING AF CUNECOS STANDARDER I INGENIØRUDDANNELSERNE AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR BYGGERI OG ANLÆG CUNECO PROJEKT 17021 IMPLEMENTERING AF CUNECOS STANDARDER I INGENIØRUDDANNELSERNE AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR BYGGERI OG ANLÆG Medvirkende i projektet Aktive i implementeringen: Flemming Vestergaard,

Læs mere

2015-02-17. bim survey 2014. rapport

2015-02-17. bim survey 2014. rapport bim survey 2014 rapport Indhold < Forrige side Næste side > 2 Indhold Indledning...3 Sammenfatning...4 Om undersøgelsen...5 Resultater... 7 1. Brugen af tegninger, modeller og beskrivelser... 7 bips Lyskær

Læs mere

Implementering af bips A104 hos DTU

Implementering af bips A104 hos DTU Implementering af bips A104 hos DTU Baseret på bips A104 dokumenthåndtering, udgivet juli 2012 Anita Dalgaard BIM koordinator DTU Campus Service anida@dtu.dk bips konference 16. september 2013 Implementering

Læs mere

Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan?

Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan? Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan? Emnet er højaktuelt, da der nu kommer nye IKTbekendtgørelser, som stiller krav om digitalisering til både stat, regioner, kommuner og almene boligorganisationer

Læs mere

Det Digitale Fundament. Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30

Det Digitale Fundament. Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30 Det Digitale Fundament Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30 Det Digitale Byggeri de færdige resultater efter 3 år De

Læs mere

bips nyt 4 : 12 læs om:

bips nyt 4 : 12 læs om: byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bips nyt 4 : 12 læs om: 4 jysk hospital kodes med CCS 6 cuneco søger afprøvningsprojekter 20 bips konferencen i tal og billeder 28 landets længste

Læs mere

center for produktivitet i byggeriet

center for produktivitet i byggeriet center for produktivitet i byggeriet Metode og struktur for informationsniveauer cuneco en del af bips 2 Projektgruppen Kristian Birch Pedersen, Exigo Consult ApS Eigil Nybo Gert Jespersen, NCC Construction

Læs mere

1 : 12. bipsnyt. læs om:

1 : 12. bipsnyt. læs om: bipsnyt 1 : 12 læs om: 5 stor revision af Beskrivelsesværktøjet 10 cuneco classification system 18 generalforsamling d. 28. marts 28 Københavns Ejendommes ambitiøse plan 32 bygningsmodeller på tabletcomputeren

Læs mere

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel Nøgletal og ygge Rating - yggesektorens kvalitetsstempel Hvorfor Hvad skal din virksomhed med Nøgletal er et resultat af evalueringer af byggesager for entreprenører, rådgivere og bygherrer. Hvis din virksomhed

Læs mere

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Regler for evaluering af entreprenører, håndværkere, rådgivende ingeniører, arkitekter og bygherrer 9 Nøgletal og karakterbog Danske bygherrer bruger i stigende grad

Læs mere

Sagsnr. 1 23 4 72 19 15 Udbudsmateriale Offentligt udbud Udbud af arbejdsmiljøkoordinering til DNU Kontraktbilag 8

Sagsnr. 1 23 4 72 19 15 Udbudsmateriale Offentligt udbud Udbud af arbejdsmiljøkoordinering til DNU Kontraktbilag 8 Sagsnr. 1 23 4 72 19 15 Udbudsmateriale Offentligt udbud Udbud af arbejdsmiljøkoordinering til DNU Kontraktbilag 8 Kontraktbilag 8 IKT ydelsesspecifikation Region Midtjylland DNU Det Ny Universitetshospital

Læs mere

Digitale redskaber Rapport

Digitale redskaber Rapport Digitale redskaber Rapport 14 Indhold Det Digitale Byggeri... 3 Digital renovering... 4 Planlægning og projektering... 5 Udbud og udførelse... 6 Drift og administration... 7 Digital bygningsmodel... 8

Læs mere

bipsnyt 1 : 15 læs om: 6 resultater fra BIM Survey 14 bips-direktør besvarer kritiske spørgsmål 19 generalforsamling 2015 30 ny software: Dynamo

bipsnyt 1 : 15 læs om: 6 resultater fra BIM Survey 14 bips-direktør besvarer kritiske spørgsmål 19 generalforsamling 2015 30 ny software: Dynamo bipsnyt 1 : 15 læs om: 6 resultater fra BIM Survey 14 bips-direktør besvarer kritiske spørgsmål 19 generalforsamling 2015 30 ny software: Dynamo vil du være med til at udpege bips faglige mål? indhold

Læs mere

Årsmøde i Lean Construction - DK

Årsmøde i Lean Construction - DK Årsmøde i Lean Construction - DK Fra digitalt byggeri til bedre byggeprocesser muligheder og perspektiver v/michael H. Nielsen, direktør Dansk Byggeri Disposition Status Det Digitale Byggeri De udmeldte

Læs mere

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation Bilag til BYGST IKT Ydelsesspecifikation Dato 2013-12-19 Projekt: Byggesag: SDU, NATV2 Dato: 2014.03.25 Projektledelse: Version: Mads Koch, IKT Koordinator: Revision: Thomas Rasmussen, Revision dato: Modtaget:

Læs mere

DIGITALISERING PROJEKTLEDELSENS ERFARINGER FRA PANUM PROJEKTET HANS KRAGH

DIGITALISERING PROJEKTLEDELSENS ERFARINGER FRA PANUM PROJEKTET HANS KRAGH DIGITALISERING PROJEKTLEDELSENS ERFARINGER FRA PANUM PROJEKTET HANS KRAGH AGENDA Intro Panum projektet kort orientering Krav - Valg Projektledelsesmæssige overvejelser Projektledelsesmæssige erfaringer

Læs mere

BIM modelstrategi for FM systemer. IDM-netværksmøde: IDM hvorfor?!

BIM modelstrategi for FM systemer. IDM-netværksmøde: IDM hvorfor?! IDM-netværksmøde: IDM hvorfor?! Udfordringen i aflevering af drift informationer Fra papir til BIM 2 DTU, Campus Service 2012.12.17, Udfordringen i aflevering af drift informationer Fra papir til BIM 3

Læs mere

En digital fremtid? 1 Mattias Straub

En digital fremtid? 1 Mattias Straub En digital fremtid? 1 En digital fremtid? Grundlæggende forudsætninger Statens rolle Mulige scenarier Rum og handlemuligheder 2 Produktivitet og kvalitet Lean Systemleverancer Digitalisering 3 Lean Nøgleord

Læs mere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende

Læs mere

East Harbour Project---

East Harbour Project--- East Harbour Project--- Concert and Conference Centre, Reykjavik Baggrund East Harbour Project har været diskuteret i Island i 15-20 år. Primært mål: At sætte Island/Reykjavik på det kulturelle verdenskort.

Læs mere

Det Nye Universitetshospital. Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Kursus og udvikling. Chefkonsulent Flemming Grangaard

Det Nye Universitetshospital. Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Kursus og udvikling. Chefkonsulent Flemming Grangaard Det Nye Universitetshospital Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Chefkonsulent Flemming Grangaard Kursus og udvikling Rådgivning i forbindelse med juridiske spørgsmål Vejledning mv. omkring overenskomstmæssige

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips cuneco en del af bips Agenda Brug af egenskaber i dag Nyt Revit modul til Be10 energiberegning med Rockwool Energy Design BIM Checker ved aflevering Egenskaber i fremtiden Det er nødvendigt med standardisering

Læs mere

RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen

RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen Om RenProces Hvorfor RenProces Modellen Kommende brugere Kontakter Hjemmesiden RenProces er en værktøjskasse til at lede et renoveringsprojekt igennem

Læs mere

Høringssvar vedr. Høring CCS kodestruktur (høringsversion 5. marts 2013)

Høringssvar vedr. Høring CCS kodestruktur (høringsversion 5. marts 2013) 2. maj 2013 Høringssvar vedr. Høring CCS kodestruktur (høringsversion 5. marts 2013) har interesse modtaget høring af CCS kodestruktur. ser det som positivt, at CCS er ved at tage form og kan formidles

Læs mere

VDC i udførelsen 25.10.2014

VDC i udførelsen 25.10.2014 VDC i udførelsen 25.10.2014 Frederiks Plads 25.10.2014 Konstruktørdag 1 Agenda - IKT hos NCC - BIM i en konservativ branche - BIM/VDC hos NCC - Samarbejdsformer - Værdi af VDC hos NCC - Opsummering - Spørgsmål

Læs mere

bips nyt 4/ 2011 Analyseresultater fra cuneco Ny Ydelsesbeskrivelse DTU giver tips til IKT-specifikationerne Bæredygtighed: Ny certificering afprøves

bips nyt 4/ 2011 Analyseresultater fra cuneco Ny Ydelsesbeskrivelse DTU giver tips til IKT-specifikationerne Bæredygtighed: Ny certificering afprøves byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde Analyseresultater fra cuneco Ny Ydelsesbeskrivelse DTU giver tips til IKT-specifikationerne Bæredygtighed: Ny certificering afprøves Plug-and-play

Læs mere

Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces

Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces Konkretisering af digital aflevering til drift Projektets

Læs mere

24-03-2009. Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S

24-03-2009. Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S 24-03-2009 Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Domæner og aspekter Det domæne, der primært

Læs mere

BIM Workflow Certificering

BIM Workflow Certificering BIM Workflow Certificering Bliv certificeret som BIM Workflow Professional Nohr-Con er glad for at kunne udbyde en helt ny certificeringsuddannelse i ét samlet BIM Workflow - i samarbejde med BIM Equity.

Læs mere

Cad - Manual. Center for Ejendomme og Intern Service. Høje Taastrup Kommune Bygden 2 2630 Taastrup

Cad - Manual. Center for Ejendomme og Intern Service. Høje Taastrup Kommune Bygden 2 2630 Taastrup Cad - Manual Center for Ejendomme og Intern Service Høje Taastrup Kommune Bygden 2 2630 Taastrup Dato. 16-03-2010 Dok nr. 275 0155 Journal nr. 82.00.00 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1. FORORD... 3 2. PROJEKTORGANISATIONS

Læs mere

IKT LEDELSE & KOORDINERING

IKT LEDELSE & KOORDINERING IKT LEDELSE & KOORDINERING 10-dages uddannelse med eksamen Som deltager... rustes du effektivt til at varetage den IKT-koordinering der stilles krav om i IKT-bekendtgørelserne får du kompetencer til at

Læs mere

3D gør det lettere at få plads til installationerne

3D gør det lettere at få plads til installationerne Digitalt byggeri i den virkelige verden Der er blevet talt om digitalt byggeri i flere år, men for nogle virksomheder er det ikke blot blevet ved snakken. De er allerede i gang med at udforske, hvordan

Læs mere

TRIN FOR TRIN SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE

TRIN FOR TRIN SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE EN TRIN-FOR-TRIN BESKRIVELSE AF, HVORDAN KOMMUNERNE KAN BRUGE NØGLETAL, NÅR DE SKAL BYGGE, OG HVILKE FORDELE DE OPNÅR. FEBRUAR 2009 SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE TRIN FOR TRIN Denne brochure

Læs mere

bips konference 2011 Forandringer i byggebranchen er = forandringer i den enkelte virksomhed

bips konference 2011 Forandringer i byggebranchen er = forandringer i den enkelte virksomhed bips konference 2011 Forandringer i byggebranchen er = forandringer i den enkelte virksomhed Hvordan håndteres forandringer i små og mellemstore virksomheder, således at virksomhedens langsigtede strategier

Læs mere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende

Læs mere

Klassifikation af bygningsdele. April 2013

Klassifikation af bygningsdele. April 2013 Klassifikation af bygningsdele April 2013 2 Projektgruppen og faglig sparring Martin Uhre Mandrup COWI Kenneth Asbech NIRAS Lars Z. Hansen ALECTIA Jakob Alfast JAKON Bent Feddersen RAMBØLL Ole Bruun Pedersen

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE GENNEMFØRELSE AF IMPLEMENTERING I UDDAN- NELSERNE AF CUNECO STANDARDER

PROJEKTBESKRIVELSE GENNEMFØRELSE AF IMPLEMENTERING I UDDAN- NELSERNE AF CUNECO STANDARDER PROJEKTBESKRIVELSE GENNEMFØRELSE AF IMPLEMENTERING I UDDAN- NELSERNE AF CUNECO STANDARDER cuneco en del af bips Dato 13. august 2013 Projektnr. 17021 Sign. Niels Haldor Bertelsen 0 Dokumentstatus Udgave

Læs mere

LÆRINGSMANUAL 3D PROJEKTERING

LÆRINGSMANUAL 3D PROJEKTERING LÆRINGSMANUAL 3D PROJEKTERING på baggrund af Concert & Conference Centre, Reykjavik, Island Indhold 1. INDLEDNING...3 2. HVORFOR 3D PROJEKTERER?...4 2.1. Projektets udformning...4 2.2. De Digitale Bygherrekrav...4

Læs mere

De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark

De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark 22. april 2012 Clars Danvold Arkitekt, IT-projektleder DATO: 01-05-2012 1 Landets største ejendomsvirksomhed 1 mio. m 2 statsejendomme

Læs mere

Vejledning. til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i offentligt byggeri. April 2013

Vejledning. til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i offentligt byggeri. April 2013 Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i offentligt byggeri April 2013 1 Udgivet af Bygningsstyrelsen April 2013 ISBN elektronisk 978-87-93013-01-8 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

ØKONOMI JURA PROJEKTSTYRING OVERBLIK TEORI PRAKSIS PROJEKTFORLØB. IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013-14 Indhold

ØKONOMI JURA PROJEKTSTYRING OVERBLIK TEORI PRAKSIS PROJEKTFORLØB. IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013-14 Indhold IKT i Danske Indhold 1. Hvad er IKT, BIM, CCS, A104, IFC, IDM, IFD...? Overordnet tilgang og forklaring af begreberne 2. Nyt samarbejde, forandring og muligheder i nye processer, projektledelse med IKT

Læs mere

Peter Hauch, arkitekt maa

Peter Hauch, arkitekt maa Peter Hauch, arkitekt maa Udvalgsformand Bygherreforeningen Digitaliseringsudvalget Bygherrerådgiver og FM-konsulent, Arkidata tidl. Taskforcekoordinator for Implementeringsnetværket for DDB tidl. Bygningschef

Læs mere

HØRINGSSVAR. april i år. Driftsherrer. specifi- Side 1. 5. maj 2013. Telefax 70207. Bygherreforeningen. www.bygherreforeningen.dk

HØRINGSSVAR. april i år. Driftsherrer. specifi- Side 1. 5. maj 2013. Telefax 70207. Bygherreforeningen. www.bygherreforeningen.dk HØRINGSSVAR Kommentarer til Cuneco vedr. CCS Dette høringssvar indeholder Bygherreforeningens umiddelbare reaktioner på det fremlagte materiale om CCS, en række dialoger r afholdt i løbet af året mhp.

Læs mere

Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner

Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner Vejledning i anvendelsen af skabeloner til brug for udvælgelse, herunder prækvalifikation i byggeriet Marts 2013 Byggeriets Evaluerings Center SOLIDARISK

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Erhvervsbyggeri - din professionelle samarbejdspartner Hos Lundhilds tegnestue

Læs mere

Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT

Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT 2/14 Vejledning til entreprenøren 31-12-2008 Anvendelse af IKT INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrund...3 Krav 1: Brug af projektweb i byggeprojekter...4 Krav 2: Projektweb-løsningen...5

Læs mere

Anlægsteknikforeningen, den 22. maj 2008 www.byggeevaluering.dk

Anlægsteknikforeningen, den 22. maj 2008 www.byggeevaluering.dk Evaluering af rådgivere - et krav fra 1. maj 2008 Anlægsteknikforeningen, den 22. maj 2008 www.byggeevaluering.dk Indhold Evalueringsaktiviteten Nye bekendtgørelser fra 1. maj 2008 Nøgletal for rådgivere

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

VEJLEDNING NR. 9186. Vejledning. til bekendtgørelse om anvendelse af informationsog kommunikationsteknologi i alment byggeri

VEJLEDNING NR. 9186. Vejledning. til bekendtgørelse om anvendelse af informationsog kommunikationsteknologi i alment byggeri VEJLEDNING NR. 9186 Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informationsog kommunikationsteknologi i alment byggeri Indholdsfortegnelse Læsevejledning til vejledningen... 4 Indledning... 5 Baggrund

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder BEK nr 169 af 15/03/2004 Gældende Offentliggørelsesdato: 30-03-2004 Økonomi- og Erhvervsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Bilag 1 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten

4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten Regnskab Forlaget Andersen 4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten Af statsautoriseret revisor Morten Trap Olesen, BDO mol@bdo.dk Indhold Denne artikel omhandlende revisors erklæringer i årsrapporten har

Læs mere

Årsberetning og regnskab 2007

Årsberetning og regnskab 2007 Årsberetning og regnskab 2007 Foreningen afløste den 1. januar 2007 Kultursamarbejdet i Ringkøbing Amt og har fungeret i 1 år. 1 Kultursamarbejdets vision er at synliggøre Midt- og Vestjylland og dets

Læs mere

Institutioner dag De Digitale Dage

Institutioner dag De Digitale Dage Hvordan uddanner vi de nye i branchen i de nye værktøjer? DBF, 6.11.2013 Mads Carlsen Civilingeniør i byggeledelse, AAU, 2003 Konsulent i UCN act2learn Teknologi Underviser på UCN bygningskonstruktør Ekstern

Læs mere

En stærk kombination Informationshåndtering i byggeriet

En stærk kombination Informationshåndtering i byggeriet En stærk kombination Informationshåndtering i byggeriet NTI CADcenter A/S www.mdoc.dk Agenda Kort om Mdoc løsningen og forretningsmæssige gevinster Mdoc platformen ved Anna Sørensen Mdoc gennemgang af

Læs mere

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 LEAN i byggeriet INTERVIEW med Ph. D. Kenneth Brinch Jensen, Center for ledelse i byggeriet / CBS I byggeprojekter

Læs mere

Bygherrens krav til brug af informationsog kommunikationsteknologi (IKT)

Bygherrens krav til brug af informationsog kommunikationsteknologi (IKT) Bygherrens krav til brug af informationsog kommunikationsteknologi (IKT) En guide baseret på Universitets og Bygningsstyrelsens erfaringer med Det Digitale Byggeri 1 Hvem står bag denne guide? Denne guide

Læs mere

FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR 05.05.15

FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR 05.05.15 FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR 05.05.15 FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR BORGERGADE 111 1300 KØBENHAVN K TELEFON 7020 1271 WWW.BYGGERIETSSAMFUNDSANSVAR.DK 1 FORMÅL Foreningens formål

Læs mere

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3: NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående

Læs mere

Koordineringsrådet: Møde 4 København 07/12-2011 - Referat

Koordineringsrådet: Møde 4 København 07/12-2011 - Referat Koordineringsrådet: Møde 4 København 07/12-2011 - Referat Tidspunkt: 07. december 2011, kl. 10:00-14:00 Sted: Vært: Deltagere: Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering,

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE VEDR. AFPRØVNING AF CCS KLASSIFIKATION FOR BRUGSRUM

PROJEKTBESKRIVELSE VEDR. AFPRØVNING AF CCS KLASSIFIKATION FOR BRUGSRUM PROJEKTBESKRIVELSE VEDR. AFPRØVNING AF CCS KLASSIFIKATION FOR BRUGSRUM cuneco en del af bips Dato 23. oktober 2013 Projektnr.: 15 051 Sign. HR / HEL 1 Indledning Det selvejende universitet DTU og universiteterne,

Læs mere

Vejledning. til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i alment byggeri - høringsudgave af 8.

Vejledning. til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i alment byggeri - høringsudgave af 8. Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i alment byggeri - høringsudgave af 8. marts 2013 Indholdsfortegnelse Læsevejledning til vejledningen... 3 Indledning...

Læs mere

BNKI Karakterbog. GPP Arkitekter A/S. Bülow Management Passion for Excellent Ledelse og Organisation. Antal evalueringer 10. Virksomhed: Nøgletal:

BNKI Karakterbog. GPP Arkitekter A/S. Bülow Management Passion for Excellent Ledelse og Organisation. Antal evalueringer 10. Virksomhed: Nøgletal: BNKI bog Opdateret: 26. marts 201 Antal evalueringer 10 Nøgletal: Nøgletal Kundetilfredshed ved delopgaverne Samlet kundetilfredshed Kundeloyalitet Antal evalueringer til grundlag for karakterbog Antal

Læs mere

Rådgiveren vælger evaluator i forbindelse med indgåelse af rådgiveraftalen. Evaluator bør nævnes i rådgiveraftalen.

Rådgiveren vælger evaluator i forbindelse med indgåelse af rådgiveraftalen. Evaluator bør nævnes i rådgiveraftalen. 3. marts 2008 /jnj-ebst, kag-vm Rådgivernøgletal - overordnet systembeskrivelse Dette notat beskriver kortfattet nøgletalssystemet for rådgivere. Notatet vil danne udgangspunkt for kommende vejledninger

Læs mere

LEAN og BIM Praktiske erfaringer

LEAN og BIM Praktiske erfaringer Praktiske erfaringer LEAN Fastlæg og optimer værdier Gennem processer som skaber værdien Reducere spild Pull ikke push Løbende forbedringer PAGE 2 Hvad er BIM BIM = Bygnings Informations Modeller buildingsmart

Læs mere

bipsnyt 3 : 14 læs om: 4 bips direktion bliver styrket 7 bips konference: program 28 digitalt byggeri i Vietnam 32 regelbaseret modellering

bipsnyt 3 : 14 læs om: 4 bips direktion bliver styrket 7 bips konference: program 28 digitalt byggeri i Vietnam 32 regelbaseret modellering bipsnyt 3 : 14 læs om: 4 bips direktion bliver styrket 7 bips konference: program 28 digitalt byggeri i Vietnam 32 regelbaseret modellering what s in it for me? indhold leder bips nyt 3 : 14 2 Lars Coling,

Læs mere

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri sådan kommer du godt i gang FÅ DE BEDSTE RESULTATER TIL TIDEN Har du lyst til at: At forbedre dine faglige kompetencer? Mindske fejl og

Læs mere

1. KATEGORIER AF BYGNINGSDELE OG KORTLÆGNING AF OMFANG

1. KATEGORIER AF BYGNINGSDELE OG KORTLÆGNING AF OMFANG Titel Undertitel Udgave - Vejledning i Ramme- og Miniudbud: Bygherrekrav til opnåelse af bedre, hurtigere og billigere 1. udgave Udgivelsesår 2012 Redigering Forfattere Illustrationer og Layout Forside

Læs mere

Vi starter med BIM i Konkurrencer.

Vi starter med BIM i Konkurrencer. Klima- Energi- og Bygningsministeriet Bygningsstyrelsen - BYGST ved Marianne Thorbøll - projektleder 4. november 2013 BYGST implementering af BIM i konkurrencer. Hos BYGST vil vi sikre en projektgennemførelse

Læs mere

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge For skive Kommune har projektet Genbyg Skive, som er støttet af Region Midtjyllands projekt Rethink Business, været startskuddet

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

bipsnyt 2 : 14 læs om: 4 bips vedtægter er ændret 18 virksomheder i STARThullerne 20 fire gode råd fra Herlev Hospital 24 sådan gør de i Holland

bipsnyt 2 : 14 læs om: 4 bips vedtægter er ændret 18 virksomheder i STARThullerne 20 fire gode råd fra Herlev Hospital 24 sådan gør de i Holland bipsnyt 2 : 14 læs om: 4 bips vedtægter er ændret 18 virksomheder i STARThullerne 20 fire gode råd fra Herlev Hospital 24 sådan gør de i Holland et bedre bips indhold leder bips nyt 2 : 14 2 Lars Coling,

Læs mere

3 : 12. bips nyt. læs om:

3 : 12. bips nyt. læs om: byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bips nyt 3 : 12 læs om: 4 den nye dokumenthåndteringsmanual 6 hvad du kan se på bips konferencen 20 ekj s universitetserfaringer 28 små arkitekter

Læs mere

bipsnyt 2 : 13 læs om: 6 bips konference 2013 8 IFC4 er udkommet 16 millionbeløb til CCS-implementering 18 TEMA: Udbud med mængder

bipsnyt 2 : 13 læs om: 6 bips konference 2013 8 IFC4 er udkommet 16 millionbeløb til CCS-implementering 18 TEMA: Udbud med mængder bipsnyt 2 : 13 læs om: 6 bips konference 2013 8 IFC4 er udkommet 16 millionbeløb til CCS-implementering 18 TEMA: Udbud med mængder bips forandres for altid leder bips nyt 2 : 13 2 Lars Coling, formand

Læs mere

Hvordan entreprenøren får gavn af et digitalt projekt. - Baseret på B. Nygaard Sørensen A/S erfaringer

Hvordan entreprenøren får gavn af et digitalt projekt. - Baseret på B. Nygaard Sørensen A/S erfaringer Hvordan entreprenøren får gavn af et digitalt projekt - Baseret på B. Nygaard Sørensen A/S erfaringer 1 Hvem står bag denne miniguide? Denne miniguide er udgivet af Implementeringsnetværket for Det Digitale

Læs mere

Vejledning til bydende. Rev.: 2015-05-27 / LW. Side 1

Vejledning til bydende. Rev.: 2015-05-27 / LW. Side 1 Vejledning til bydende Rev.: 2015-05-27 / LW Side 1 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Log på... 4 Opret din bruger... 4 Personlige informationer... 4 Gem login... 5 Glemt password... 5 Brugerfladen

Læs mere

Årsberetning og Regnskab 2010

Årsberetning og Regnskab 2010 Årsberetning og Regnskab 2010 1 Det er Kultursamarbejdets vision, at synliggøre Midt- og Vestjylland og dets kulturliv. Det er Kultursamarbejdets overordnede formål at bidrage til områdets strategiske

Læs mere