Bestanden af bjerggorillaer stiger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bestanden af bjerggorillaer stiger"

Transkript

1 MAGASIN JUNI 2015 Levende Natur Årgang 33 Gode nyheder Bestanden af bjerggorillaer stiger FOKUS: SKOV REPORTAGE FRA FELTEN Kom tæt på gorillaerne i deres rette element SOMMER EVENTS Se WWF s eventkalender, som du kan hænge op WWF SIGER NUL KUL 100% vedvarende energi er vejen frem MØD CHRIS MACDONALD Invitation til gratis foredrag på side 25

2 EN SKOV AF LIV Bjerggorillaerne i Central Afrika har om nogen en smuk udsigt fra deres hjem i regnskoven. De lever på siderne af vulkanerne i Virunga National Park i den Demokratiske Republik Congo på grænsen til Uganda og Rwanda og i Bwindi Nationalpark i Uganda. Her vokser træerne, som de har lyst til, og parkerne beskyttes, så gorillaernes hjem ikke forsvinder. ANDY ROUSE / NATUREPL.COM / WWF Virunga National Park, som ses på billedet, er hjem for flere sjældne planter og dyr end noget andet beskyttet område på det afrikanske kontinent. Parken blev etableret i 1925, havde 90 års fødselsdag den 21. april 2015, og blev som den første nationalpark i Afrika optaget på Unesco s verdensarvsliste i Parken skæres igennem af ækvator og er med sit tropiske klima det helt optimale levested for mange dyr og planter. Udover et stort antal unikke fugle, huser parken også afrikanske ikoner som løver, elefanter, flodheste og den bemærkelsesværdige okapi. Virunga er den eneste nationalpark i verden som huser hele tre slags menneskeaber, hvoraf bjerggorillaen er en af dem. Et fantastisk dyr, som du kan læse meget mere om i dette nummer af Levende Natur.

3 JORDENS LUNGER BLIVER MINDRE OG MINDRE BRENT STIRTON / REPORTAGE BY GETTY IMAGES / WWF EDWIN GIESBERS / WWF INTERNATIONAL Verdens skove bidrager med mange positive ting til klodens øko-system de er jordens lunger. Samtidig med det ser vi en stadig større afskovning. I denne udgave af Levende Natur sætter vi fokus på verdens skove, som vi så intensivt arbejder for at bevare. Vi har særligt fokus på Afrika og bjerggorillaerne og tager jer med på gorilla-reportage og fortæller samt illustrerer, hvor i verden WWF arbejder med skov. Dernæst handler Levende Natur om alle de steder, hvor du kan møde WWF her i sommer. Vi inviterer til tre foredrag med sundhedsguruen Chris MacDonald i midten af juni, og hen over sommeren afholder vi mere end ti events på festivaler og ved de danske kyster. Vores store projekt Opdag Havet, der skal kortlægge den danske havnatur, er klar til at gå i luften. En ny Opdag Havet app ligger klar til download, og vi opfordrer alle til at være med og til at møde os, når vi kommer rundt i landet og viser livet under havoverfladen frem og fortæller, hvordan det kan registreres i app en. På midtersiderne har vi lavet en kalender, du kan tage ud og hænge op derhjemme. Her fremgår det, hvor og hvornår vi afholder de forskellige events. Vi glæder os meget til at møde jer under åben himmel. SKOVEN I AFRIKA STÅR FOR SKUD Palmeolieplantager dyrkes på marker, hvor der tidligere var skov. I Sydøstasien er palmeolie en kæmpe industri, der efterlader orangutangerne stort set uden nogle træer at svinge sig i. Nu åbner flere afrikanske lande desværre også op for palmeolieproduktion, og undersøgelser viser, at 60 procent af de planlagte plantager overlapper med områder, hvor der lige nu er unik skov. Der er mange penge at tjene på kort sigt, men det har seriøse og langvarige konsekvenser, når regnskovene ryddes. I Afrikas ældste nationalpark, Virunga, er stærke pengemænd også på spil. Olieselskaberne Total og Soco har udviklet planer om at bore efter olie inde midt i parken. Sidste år fik WWF samlet underskrifter sammen på verdensplan, og det fik Total til at trække sig fra at gennemføre olieefterforskning i parken. Soco har også sat planerne på hold, selvom det ikke ser ud til, at de helt har opgivet ævred. Men der er også lyspunkter for nogle af skovens dyr. En stor bevaringsindsats for bjerggorillaerne i blandt andet Virunga bærer frugt. Vi ser nu en markant stigning i bestanden, og det samme for den ikoniske panda og amurleoparden. Læs mere om disse gode nyheder inde i bladet. God læselyst og god sommer Gitte Seeberg Generalsekretær WWF WORLD WIDE FUND FOR NATURE er en privat og uafhængig organisation, som arbejder for at løse globale natur- og miljøproblemer. WWF arbejder over hele kloden og WWF Verdensnaturfonden er den danske afdeling. Formålet med WWF s arbejde er at sikre naturen som livsgrundlag for mennesker og dyr. Læs mere om WWF Verdensnaturfonden på wwf.dk Udgivet af WWF Verdensnaturfonden, Svanevej 12, 2400 København NV. Tlf Giro Ansvarshavende redaktør Charlotte Brix Andersen Redaktør Cecilie Schantz Mail til redaktionen AD EN:60, Forside naturepl.com / Eric Baccega WWF Tryk KLS Grafisk Hus A/S Oplag Papir Arctic Volume White. Du kan blive medlem ved at betale minimum 360 kr. om året. Levende Natur sendes gratis til medlemmer. 6 Globale succeser Bestanden af pandaer er stigende 8 Ansigt til ansigt med verdens største menneskeabe Reportage fra gorillaernes hjem i Ugandas skove 11 Skoven er kilden til liv og vækst Læs hvor stor indflydelse skoven har på klodens tilstand 12 Her arbejder WWF med skov Se de 11 skovområder, som WWF globalt set prioriterer i sit arbejde INDHOLD 14 Her kan du møde WWF Ses vi på Roskilde Festival, Langelands festival eller måske på Hjallerup Marked? 16 Hjælp WWF med vigtig havforskning Vær med når livet ved de danske kyster skal dokumenteres 18 Kul har nået pensionsalderen Sol, vind og vand skal ifølge WWF erstatte kul, olie og gas 20 Nyt fra virksomheder Aftaler med Strømma og PostNord skal hjælpe det danske hav og klimaet 22 Hvor polarhavet blomstrer Nordvandet myldrer af liv året rundt 24 Mød et medlem Tigerpartner Ida Jeppesen har været frivillig i WWF 25 Gratis foredrag for medlemmer Chris MacDonald holder foredrag for WWF s medlemmer 26 Dit WWF Ørestikker og armbånd med pandaer til salg i webshoppen No. 001 KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG Levende Natur juni POLFOTO

4 GLOBALE SUCCESER Af Jonas Schmidt Hansen 57 amurleoparder spottet i russisk nationalpark. TAK! DIN STØTTE GØR WWF S ARBEJDE MULIGT Tusind tak for din støtte til WWF, der gør vores arbejde muligt! WWF arbejder for en bæredygtig fremtid, hvor mennesker lever i harmoni med naturen. Med din støtte kan vi fortsat arbejde over hele kloden for at bevare verdens truede arter og udbrede bæredygtigt fiskeri, ansvarlig skovbrug og vedvarende energi, der sikrer, at der også i fremtiden er en mangfoldig natur og ressourcer nok til vores børn og børnebørn. I fællesskab kan vi gøre en forskel og sikre en klode i balance er antallet af pandaer i verden TEO LUCAS / GIGANTE AZUL / WWF SITTICHAI JITTATAD / WWF-GREATER MEKONG FIND FLERE GLOBALE RESULTATER OG SUCCESHISTORIER FRA WWF S ARBEJDE RUNDT OM I VERDEN PÅ WWF.DK/SUCCESER MARTIN HARVEY / WWF LYNN M. STONE / NATUREPL.COM / WWF JUAN CARLOS MUNOZ / NATUREPL.COM / WWF BRENT STIRTON / GETTY IMAGES / WWF-UK REPUBLIKKEN CONGO RUSLAND OG KINA DE KANARISKE ØER Olieselskab opgiver havboringer Mere end har skrevet under imod olieboringer i det hvalrige hav omkring De Kanariske Øer. Det spanske olieselskab, Rapsol, opgiver nu at bore i området. Havmiljøet omkring øerne er rigt på dyreliv, ikke mindst havpattedyr. Men selvom det spanske miljøministerium anerkender områdets miljømæssige betydning, havde den godkendt Rapsol s boringer. Derfor opfordrer WWF nu til, at der oprettes et hvalreservat ved De Kanariske Øer, fri for militære operationer, brug af sonar (udsendelse af lydimpulser) samt olie- og gasboringer, så området også er sikkert i fremtiden. NEPAL Til kamp mod krybskytteri 13 asiatiske lande er gået sammen om at bekæmpe krybskytteri. Der er stor efterspørgsel på produkter fra truede dyrearter, og derfor er den økonomiske profit ved at dræbe sjældne dyr høj og risikoen ofte lille. Udover ikoniske arter som tigeren, elefanten og næsehornet er en lang række andre sjældne arter også jaget vildt. Men efter et møde i Nepal, afholdt på initiativ fra WWF, er 13 asiatiske lande nu blevet enige om at gennemføre aktiviteter for at nedsætte og standse krybskytteri og efterspørgslen på produkter fra truede dyr. Rekordstort område certificeret FSC-certificering hjælper mod afskovning af regnskovene. Det skyldes, at certifikatet sikrer, at skovdriften udføres bæredygtigt. I regnskovsområdet i Republikken Congo er skovdriften nu bæredygtig, blandt andet fordi der genplantes, og skovdriften foregår ved hjælp af metoder, så der ikke går træer til spilde. WWF var for over 20 år siden med til at starte FSC certificeringsordningen, der er den eneste certificering, der udover miljømæssig bæredygtighed også sikrer sociale og økonomiske fordele for lokalbefolkningen, som i dette område tæller mere end 5000 mennesker. VERDENSHAVENE Flere beskyttede havområder FN s medlemslande er blevet enige om en juridisk bindende aftale, der muliggør oprettelse af internationalt beskyttede havområder. I dag udgør beskyttede havområder kun omkring 1 % af verdenshavene. WWF har længe presset på for at få bindende aftaler på plads, der kan være med til at sikre arter, bestande og rige havmiljøer. Øget menneskelig aktivitet og udnyttelse af havets ressourcer er med til at lægge et enormt pres på livet i havet. Derfor er de nye regler, der kan være med til at give unikke økosystemer og truede arter et pusterum, et skridt i den rigtige retning. Øget antal amurleoparder Ny optælling viser, at der nu er mindst 57 amurleoparder i Land of the Leopard National Park i Rusland. Det er næsten en fordobling i forhold til 2007, hvor der kun blev talt en samlet bestand på 30 amurleoparder. Samtidig blev der observeret mellem 8 og 12 amurleoparder i et tilstødende område i Kina. Amurleoparden er verdens mest sjældne vilde kattedyr. Den er stadig stærkt truet, men de nye tal viser positive tendenser. Optællingen i det 9000 km 2 store område er foretaget med kamerafælder i et samarbejde mellem nationalparken, WWF og The Amur Leopard Centre. KINA Antallet af pandaer stiger WWF s ikondyr og en af verdens truede dyrearter, pandaen, oplever en stigning i den samlede bestand. Antallet af vilde pandaer er det seneste årti steget med 268. Det viser en ny optælling foretaget af den kinesiske regering med økonomisk støtte fra WWF. Med optællingen er antallet af vilde pandaer, der er kendskab til, nu oppe på Det svarer til en stigning på 16,8 % i forhold til den optælling, der blev foretaget i Pandaens geografiske udbredelse er ligeledes øget. Det betyder, at det areal der bebos af pandaer er vokset, så det nu dækker omkring km 2, hvilket er lidt mere end halvdelen af Danmarks samlede areal. 6 Levende Natur juni Levende Natur juni

5 FOKUS: SKOV DSAFG ANNE BURLUND / WWF UGANDA WWF DK ANNE BURLUND / WWF DK Reporter Anne Burlund fra WWF med sit nyerhvervede trekking-certifikation 400 AF VERDENS 880 BJERGGORILLAER LEVER I BWINDI NATIONALPARK I UGANDA GORILLAER I VERDENEN ER IGCP S MÅL I % AF GORILLAERNE ER I DAG TILVÆNNET MENNESKE ANSIGT TIL ANSIGT MED VERDENS STØRSTE MENNESKEABE Siden bjerggorillaen blev opdaget i 1902 har skovrydning, krybskytteri, klimaforandringer og sammenstød med mennesker nedbragt antallet af de imponerende menneskeaber. Men et stort bevaringsarbejde, der er støttet af WWF, har betydet, at antallet af gorillaer nu er stigende. Levende Natur har været på besøg i Bwindi Nationalpark i Uganda. Af Anne Burlund og Jonas Schmidt Hansen Efter mere end tre timers vandring i regnskoven, kan vi pludselig høre dem bjerggorillaerne! Selvom vi endnu ikke kan se dem, kan vi høre grene, der knækker og en voksen gorilla banke sig på brystet som en anden King Kong. Vi bevæger os ind i buskadset, og pludselig står vi ansigt til ansigt med otte bjerggorillaer. De sidder fuldstændig roligt, bortset fra ungerne, som tumler rundt mellem buske og træer. Vi er i Bwindi Nationalpark i det vestlige Uganda, hvor vi har fået lov at bruge en time sammen med gorilla-familien Rushegura, der består af 14 gorillaer. I den over 331 km 2 store nationalpark lever 400 af verdens sidste 880 bjerggorillaer. Bjerggorillaen som art blev opdaget tilbage i 1902, og betegnes af den internationale beskyttelsesorganisation IUCN i dag som kritisk truet. Bjerggorillaen lever i dag kun i regnskovene i Bwindi Nationalpark i Uganda og på siderne af vulkanerne i det unikke Virunga naturområde, der strækker sig over tre nationalparker i Uganda, DR Congo og Rwanda. BEVARINGSINDSATS HAR VIRKET Det seneste århundrede er bjerggorillaerne næsten blevet udryddet, ikke mindst på grund af afskovning, krybskytteri, fangst til kæledyr, borgerkrige, sygdom og sammenstød med lokalsamfundene. Det er især den høje befolkningstæthed og konstante kamp for mere jord og naturressourcer, der næsten har udryddet bjerggorillaerne. I BWINDI, BAG STENMUREN, BOR DER CA. 1,2 GORILLAER PER KM 2 EN STÆRK KONTRAST TIL LANDOMRÅDET OMKRING PARKEN, HVOR DER BOR OP MOD 1000 PERSONER PER KM 2. Mange steder rundt om Bwindiskoven er der rejst stenmure. De skal forhindre, at gorillaer og andre dyr kommer ud af nationalparken og ødelægger afgrøder. Samtidig er murene en påmindelse om, at gorillaerne lever på en grøn ø i et hav af marker og mennesker. I Bwindi, bag stenmuren, bor der ca. 1,2 gorillaer per km 2 en stærk kontrast til landområdet omkring par- ken, hvor der bor op mod 1000 personer per km 2. En befolkning der skriger på mere jord at dyrke. De seneste år har de største trusler mod bjerggorillaerne været ødelæggelse af regnskoven og sammenstød med lokale, fordi gorillaerne har spist deres afgrøder. Blandt andet derfor bruges 20 procent af indtægterne fra parken til at bygge skoler og klinikker og lave aktiviteter, der giver indkomst til lokale og forhindrer sammenstød mellem gorillaer og mennesker. Det giver de lokale en grund til at bevare gorillaerne og passe på skoven, fortæller Stephen Asuma, der er landekoordinator i The International Gorilla Conservation Programme (IGCP) i Uganda. Stephen Asuma Takket være gorillaerne og turismen er skovene blevet fredet, og økonomisk er skoven mere rentabel end flere kartoffelmarker. Konservative skøn viser, at gorilla-turisme i dag giver et overskud på ca. 500 millioner kroner om året. Ikke mindst fordi det ses som en af de mest» 8 Levende Natur juni Levende Natur juni

6 FOKUS: SKOV» fantastiske og eksklusive ting man kan opleve og parkerne kan tage gode priser for turisterne. WWF SE JACOB BOURS / WWF-NETHERLANDS NY GORILLA OPTÆLLING I år skal gorillaerne tælles igen, og det forventes, at antallet af gorillaer er steget siden Optællingen kræver, at 80 mennesker arbejder i to måneder og gør status over hele skoven. Det er hårdt arbejde i stærkt kuperet terræn med højder op til 4500 meter og med bøfler, skovelefanter og gorillaer, der ikke er tilvænnet mennesker, som kan angribe, fortæller vores svenske kollega Allan Carlson, som tidligere har været med til at lave gorilla optælling. DE DANSKE GORILLAPARTNERE ER GEN- NEM WWF MED TIL AT BEVARE DE STORE SKOVOMRÅDER, HVOR BJERGGORILLAERNE LEVER. OG DET VIRKER. MELLEM 1989 OG 2012 ER BESTANDEN AF BJERGGORILLAER STEGET MED 42 PROCENT. Selvom antallet af bjerggorillaer stiger, er der stadig udfordringer, der skal tackles, hvis den gode udvikling skal fortsætte. En af de fortsat største trusler er tab af levesteder. Gorillaerne lever kun i til meters højde og lever af den vegetation, som findes her. Når skoven ryddes, må gorillaerne klumpe sig sammen på et mindre område, uden tilstrækkelig føde. En voksen han konsumerer omkring 20 kg planter og frugter om dagen og bruger mere end halvdelen af døgnets 24 timer på at samle føde. DET GØR WWF BLANDT ANDET I BWINDI NATIONAL PARK Hjælper lokale ejere af såkaldt lommeskove omkring Bwindi National Park med at bevare skovene. Oplærer og hjælper lokale med at holde bier, starte og udvikle økoturisme, plante træer til tømmer og brændsel og andre ting, der giver et alternativ til at fælde de stående skove. Rådgiver om, hvordan man mere effektivt og bæredygtigt driver landbrug og skovdrift. ALLAN CARLSON / WWF SE DANSKE GORILLAPARTNERE SKABER STOR VÆRDI De danske gorillapartnere er gennem WWF med til at bevare de store skovområder, hvor bjerggorillaerne lever. Og det virker. Mellem 1989 og 2012 er bestanden af bjerggorillaer steget med 42 procent. De danske gorillapartnere har været et vigtigt bidrag for at begrænse ulovlig skovhugst, handel med tømmer og trækul. Det er samtidig lykkedes at stoppe olieboringer i Virunga, der er Afrikas ældste nationalpark og et levested for bjerggorillaerne. Mange tak for jeres bidrag. ALLAN CARLSON / WWF SE... OG SE GORILLA-UNGERNE LEGE! Download en QR-scanner i din smartphones app-store. HJÆLP GORILLAEN Hjælp WWF med at beskytte bjerggorillaerne og bevare deres levesteder bliv gorillapartner på wwf.dk/partner. Det hjælper! WWF Sveriges Afrika ekspert, Allan Carlson, i Bwindi Nationalpark. SCAN KODEN SKOVEN ER KILDE TIL LIV OG VÆKST Skovene dækker omkring 31% af jordens landareal og er hjem for næsten 80% af jordens landbaserede dyre- og plantearter. Men hvert år ryddes et skovareal svarende til tre gange Danmarks størrelse på verdensplan, og det går hårdt ud over natur, klima og mennesker. Af Christine Albæk Hansen Skove er alfa og omega for livet på kloden. De er hjem for fascinerende dyr og planter og leverer mad, medicin, vand, klimastabilisering, transport af vandveje og meget mere til millioner af mennesker. VEJRET ÆNDRES Skovenes betydning for lokale og globale vejrsystemer kan ikke undervurderes. Eksempelvis trækker Amazonas jungle fugtig luft fra Atlanterhavet ind over store dele af Sydamerika, der giver nedbør og nedkøler det lokale klima. Når store arealer afskoves, kan det modsat mærkes i form af varmere vejr og mindre nedbør. At Brasilien og Argentina de seneste år har haft det tørreste og varmeste klima nogensinde, skyldes blandt andet, at store dele af skovene er fældet. FRA SKOVENE KOMMER FERSKVAND Skovenes evne til at optage fugt er også vigtig for vores vandreserver. Verdens skove forsyner os med omkring 75% af det tilgængelige ferskvand på jorden. VERDENS SKOVE ER AF ENORM BETYD- NING, OG DERFOR ER DER I ALLE WWF S AFDELINGER I VERDEN FOKUS PÅ AT FORVALTE SKOVE BÆREDYGTIGT, TAGE HENSYN TIL TRUEDE DYR OG PLANTER, OG INDDRAGE DE MENNESKER, DER BRUGER SKOVENE. SENIORBIOLOG, THOR HJARSEN. Bjergskovene fungerer for eksempel som enorme svampe, der suger fugten ud af luften, som sætter sig på blade og mosser og løber ned af stammerne. Herfra løber det videre ned i lavere områder, hvor det bruges til drikkevand og i landbrug. Bjergskove er samtidig med til at holde på jorden og modvirke jordskred. Jordskredskatastrofer med tab af liv kan ofte direkte tilskrives afskovning i bjergområder. GRØN VÆKST Hvis vi vil satse på mere bæredygtig udvikling og grøn vækst, spiller skovene også her en vigtig rolle. I Danmark er målet, at i 2020 skal mindst 30 procent af energiforbruget komme fra vedvarende energi. Derfor er det blandt andet Thor Hjarsen, WWF s seniorbiolog. nødvendigt at skifte fra kul til biomasse i central kraftvarme. Biomasse er organisk materiale, der både kan stamme fra skov eller landbrug. Når vi bruger bæredygtig biomasse, som træflis, er det vigtigt at skelne mellem plantagedrift og unikke skovområder for at sikre, at det ikke går ud over biodiversiteten eller skovenes økosystem-tjenester. Det er ikke kun i troperne, at skovene er under pres. Også herhjemme har skovene en stigende økonomisk betydning. Udnyttelsen af de danske skoves træ til danske kraftvarmeværker er i hastig vækst, og det haster derfor med at få udpeget og beskyttet de mest værdifulde danske skove. Et arbejde WWF har særligt fokus på. 10 Levende Natur juni Levende Natur juni

7 FOKUS: SKOV HER ARBEJDER WWF MED SKOV 11 PRIORITEREDE SKOVOMRÅDER RUNDT OMKRING PÅ KLODEN WWF arbejder på globalt plan med at standse afskovning i både tropiske og tempererede skove. Ikke mindst ved at skabe samarbejde med lokale befolkninger, myndigheder og virksomheder på tværs af landegrænser. I WWFs afdeling i Danmark arbejder vi med skov i Danmark, Sydamerika, Afrika og i Sydøstasien. Men der er mange andre steder på kloden, hvor WWF også arbejder for skoven. Levende Natur bringer her en oversigt over de skovområder, som WWF har valgt at prioritere i sit arbejde for at bevare klodens skove og fremme bæredygtig skovdrift. Af Jonas Schmidt Hansen VLADIMIR FILONOV / WWF ANDRC SCHUITEMAN / WWF SUSAN A. MAINKA / WWF MARK SCHULMAN / WWF MICHEL GUNTHER / WWF Y.-J. REY-MILLET / WWF 1. AMAZONAS REGNSKOVEN Amazonas junglen udgør over halvdelen af verdens resterende regnskov. Den spreder sig over otte sydamerikanske lande og er hjem for ekstraordinært meget liv. Her lever blandt andet løvfrøer, jaguarer, araer, navlesvin og brøleaber. Amazonas floden er den mest vandholdige i verden, og skovene har en enorm klimastabiliserende effekt i kraft af ophobning af CO 2. 2.SKOVENE OMKRING MIDDELHAVET Mange forbinder Middelhavet med sol og strand. Men området er også et af de mindst beskyttede og tættest befolkede områder i verden. I dag står kun 17% af den oprindelige skov tilbage, og landbrug, overdrevet skovhugst og andre menneskelige aktiviteter har ført til omfattende afskovning. I skovene lever blandt andet makak-aber, leoparder og vilde geder. 3. ALPERNE Alperne er et af de ret få tilbageværende steder i Europa, hvor der stadig findes rigeligt med vild natur. På trods af stor befolkningstæthed i udvalgte områder kan man stadig finde urørte nåle- og løvskove, og efter næsten total udryddelse fra århundreders overdrevet jagt, har flere arter som ulv, bjørn og los vist en god fremgang i de senere år. 7. HIMALAYA I Himalaya, der strækker sig 2500 km fra øst til vest, er der store skovområder både i lavlandet og i bjergene, og de er hjemsted for hundredvis af sjældne og unikke dyreog plantearter. Af ikoniske arter i området kan nævnes den røde panda, pansernæsehornet, den bengalske tiger og den asiatiske elefant, der er truet af afskovning, krybskytteri og dyrehandel. 8. MEKONG BASSINET Tigre, asiatiske elefanter, floddelfiner og den store ferskvands piskerokker er nogle af de tusinder af sjældne og truede arter, der findes i Mekong økosystemet og dets rige skove og flodsystemer. Området spænder over Myanmar, Vietnam, Laos, Cambodja og Kina. 10. AMUR-HEILONG FLOD BASSINET Amur-Heilong flodbassinet strækker sig over Kina, Rusland og Mongoliet og er rig på dyre- og plantearter. Skoven er blandt andet hjem for de meget sjældne amurleoparder og amurtigre. Overbefolkning, intensiv skovdrift og krybskytteri har været med til at drive flere arter på kanten af udryddelse. WAYUPHONG JITVIJAK / WWF-GREATER MEKONG MARTIN HARVEY / WWF TREPET SERGEY / WWF-RUSSIA PJ STEPHENSON / WWF MICHEL GUNTHER / WWF 4. CENTRAL EUROPA Karpater-skovene strækker sig over flere lande i Østeuropa og kaldes Europas Amazonas. Der har kun været begrænset kommerciel aktivitet i disse skove, som derfor er rige på dyrearter som los, vildsvin, bjørne og ulve. Skovene huser en tredjedel af Europas plantearter, men øget skovdrift med monokultur (ensartede afgrøder) og krybskytteri er en potentiel trussel mod biodiversiteten. 5. CONGO BASSINET Med et område tre gange Frankrigs areal er Congo-Bassinet verdens næststørste skovområde, der dækker enorme områder i det centrale Afrika. Skovene er hjemsted for et exceptionelt antal dyre- og plantearter. Ikke mindst de ikoniske og meget sjældne bjerggorillaer og okapien. 6.KAUKASUS SKOVENE Skovene i Kaukasus spreder sig over Armenien, Aserbajdsjan, Bulgarien, Georgien, Iran, Rusland, Tyrkiet og Ukraine. Skovene er hjemsted for mange sjældne arter som den kaukasiske leopard, også kaldet den persiske leopard, der er en af de største underarter af leoparden. Blandt andet derfor arbejder WWF med at genoprette dens leveområder i regionen. 9. BORNEO SKOVENE Borneo er verdens tredje største ø og udgør 1% af jordens landmasse. Øen er hjemsted for mindst 6% af verdens biodiversitet alene i dens artsrige, tropiske skove. De tilbageblivende skove, der endnu ikke er blevet fældet, findes primært i øens midte, og det er blandt andet her orangutangen svinger sig i træerne. Det er især for at gøre plads til palmeolie, at skovene på Borneo ryddes. 11. NY GUINEA Efter Amazonas og Congo Bassinet huser Ny Guinea verdens tredjestørste regnskov i verden. Skovområdet er delt mellem Indonesiens del af øen og Papua Ny Guinea. Øen er hotspot for en utrolig biodiversitet, inklusiv træklatrende kænguruer, paradisfugle og flere varianter af de smukke orkidéer end noget andet sted på kloden. 12 Levende Natur marts Levende Natur marts

8 KALENDER HER KAN DU MØDE WWF I SOMMERLANDET MØD WWF PÅ FESTIVALER Kom og mød WWF på de danske sommerfestivaler, hvor vi står klar med bæredygtige toiletter, regnskov og gorillaer i fuld størrelse. Du kan med andre ord skide på naturen, imens du gør noget godt for den lyder det indviklet? Så kom selv og prøv det af på et af de festivaler, der står i kalenderen! JUNI M 1 T 2 O 3 T 4 F 5 L 6 S 7 M 8 T 9 O 10 T 11 F 12 L 13 S 14 M 15 T 16 O 17 T 18 F 19 L 20 S 21 M 22 T 23 O 24 T 25 F 26 L 27 S 28 M 29 T juni: Sydfyn, Demokratifestival i Ollerup 5.-7 juni: Hjallerup Marked Folkemødet på Bornholm JULI O 1 T 2 F 3 L 4 S 5 M 6 T 7 O 8 T 9 F 10 L 11 S 12 M 13 T 14 O 15 T 16 F 17 L 18 S 19 M 20 T 21 O 22 T 23 F 24 L 25 S 26 M 27 T 28 O 29 T 30 F juli: Roskilde Festival Vestjylland, Vadehavet juli: Ærø, Fra Bund til Mund festival juli: Langelands Festival Gyldensteen på Nordfyn Djursland, Mols Bjerge Læs mere på wwf.dk og facebook.com/wwfdk OPDAG HAVET MED WWF Hen over sommeren kan du og din familie gå på oplevelse i den danske havnatur sammen med WWF Verdensnaturfonden. Kyndigt guidet af WWF s snorkleguider vil vi tegne og fortælle om havets forunderlige verden, som kun ligger få meter ude i vandet lige under havoverfladen. WWF stiller kvit og frit våddragter, svømmefødder og snorkleudstyr til jeres rådighed. Alle er velkomne til at møde op! AUGUST L 1 S 2 M 3 T 4 O 5 T 6 F 7 L 8 S 9 M 10 T 11 O 12 T 13 F 14 L 15 S 16 M 17 T 18 O 19 T 20 F 21 L 22 S 23 M 24 T 25 O 26 T 27 F 28 L 29 S 30 M 31 Nordjylland, Agger i Thy august: Skanderborg Festival august: Tønder Festival

9 / WWF DK Der foreligger alt for lidt viden om tilstanden i de danske havområder. Derfor ønsker WWF Verdensnaturfonden via projektet Opdag Havet at indsamle data, som kan være med til at belyse danske havområders tilstand og bevaringsstatus. / WWF DK / WWF DK HJÆLP WWF MED VIGTIG HAVFORSKNING Projektet Opdag Havet vil inddrage befolkningen i udforskningen af dansk havnatur efter Citizen Science-modellen, hvor offentligheden hjælper med at lave videnskabelig forskning. Projektet skal kortlægge den danske havnatur, og vi har brug for din hjælp. Brug din smartphone til at spotte og registrere livet ved de danske kyster. Af Jan Kjærgaard Du kan nu selvom du hverken er havbiolog eller universitetsforsker hjælpe WWF Verdensnaturfonden med at indsamle værdifuld viden. Det sker efter modellen Citizen Science, hvor ganske almindelige borgere bidrager med at indsamle værdifulde data. FORSKERE FRA KU I samarbejde med Center for Macroecology, Evolution and Climate (CMEC) under Københavns Universitet udvikles en metode, der sikrer, at helt almindelige naturinteresserede borgere kan bidrage med registreringer på en brugbar og nem måde. Det skal for eksempel afklares hvor mange og hvilke arter, man vil kigge på, og hvordan man kvalitetssikrer registreringerne. Når registreringsmetoderne er kommet på plads, udarbejdes en app, der hjælper dig til rent praktisk at kunne indberette dine marine fund til WWF. REGISTRER DINE MARINE FUND I NY APP Til brug for registreringerne skal du kun bruge en mobiltelefon. WWF udvikler sammen med CMEC en helt særlig Opdag Havet-app, som du skal downloade. Via app en registrerer du nemt og hurtigt dine fund, som automatisk tilgår WWF. Efterfølgende vil WWF-biologer analysere og registrere dine og andre borgeres fund, der i sidste ende skal bidrage til en kortlægning af den danske havnatur. App en er på gaden og klar til, at du kan downloade den fra AppStore eller Google Play, når det første Opdag Havet event i denne sæson løber af stablen i juni. Under Opdag havet-event ene kan du og din familie lære en masse om, hvordan I registrerer jeres fund i app en. FRA MARSVIN TIL RØDSPÆTTER I kan både rapportere jeres fund af diverse fiskearter, men også havpattedyr som marsvin og gråsæl. Eller fund af WWF s hav- og naturformidler Peter Skødt Knudsen i selskab med en dreng, der tog imod WWF s tilbud om en guidet snorkletur i Århus Havn,ved det kunstige stenrev i efterårsferien ålegræs. Billederne i app en hjælper jer til at afgøre, hvilke marine arter I støder på under snorkleturen. Under to Opdag Havet-events i efteråret rapporterede de snorklende, at de havde set rødspætter, havkarusse, sandkutling, toplettet kutling, skrubbe, tobis, trepigget hundestejle, tangsnarre, tangnål, den særprægede, karakteristiske panserulk og meget, meget mere. Så snyd ikke dig selv og familien for en dejlig havnaturoplevelse her i sommer. Hvis I ikke er til den helt store badetur, kan I også vælge at indsamle jeres data i strandkanten. Så behøver I end ikke snorkleudstyr, og I vil opleve, at I selv meget tæt på land vil støde på forbavsende mange fiskearter og andet meget spændende. Opdag Havet projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond. WWF afholdte to Opdag Havet-test-arrangementer i efteråret Her blev fundene registreret på tavler. Fremover skal fundene registreres på en særlig Opdag Havet-app. VIL DU VIDE MERE? Vil du gerne vide mere om den danske havnatur og alt hvad man kan opleve på og i havet omkring Danmark? Så er WWF s nyhedsbrev Opdag Havet noget for dig. Du får med nyhedsbrevet også seneste nyt om WWF-projektet Opdag Havet og førstehånds-info om de Opdag Havet-events, som WWF Verdensnaturfonden afholder. Tilmeld dig nyhedsbrevet på På midtersiderne kan du se, hvor du kan møde os til Opdag Havet events hen over sommeren. WWF holder dig desuden orienteret om seneste nyt på Opdag Havet fronten via og facebook.com/wwfdk EKSOTISK DANSK HAVNATUR Hvaler, palmetang og koraldyr. Det er havnatur, man normalt forbinder med varmere himmelstrøg. Men de danske have er, på sin helt egen måde, meget mere eksotiske, end de fleste tror. Når vejret tillader det, kan en tur under havets overflade byde på fantastiske oplevelser. Danmark er omgivet af kilometer kyst. Men det er de færreste der ved, at vores have rummer en fantastisk artsrigdom, der er tilgængelig for alle. Særligt de danske stenrev, der også kaldes for havets regnskove, er hjemsted for et væld af mystiske fisk, planter og andre små arter. 16 Levende Natur juni Levende Natur juni

10 SKRIV UNDER PÅ NUL KUL KUL HAR NÅET PENSIONSALDEREN Afbrændingen af kul har enorme konsekvenser for verdens klima og dermed naturen og de vilde dyr. Det er tid til at sige nul kul. Det fastslog investeringsgiganten tidligere på året i en analyse, som fastslog at kul udover at være dårligt for miljøet også kan være en skidt investering. I samme boldgade har verdens største investeringsfond, den norske oliefond, i 2014 fjernet 40 kulselskaber fra sin portefølje. Det er en del af en større bevægelse, hvor mindst 180 institutioner i den seneste tid har solgt ud af aktier i fossile brændsler 18 Levende Natur juni 2015 WWF har derfor igangsat kampagnen Nul kul, som har kørt siden foråret. Kul er nemlig den værste klimasynder. Den største klimatrussel kommer således fra den globale elsektor, der står bag udledningen af 37 procent af de menneskeskabte CO2-udledninger og 40 procent af elektriciteten kommer fra kul. Afbrænding af kul er på tværs af EU Vil du hjælpe WWF yderligere i kampen mod kul, så bliv medlem af WWF på bidrag.wwf.dk/isbjorn-klimapartner. Jo flere vi er, des større er vores stemme overfor politikerne. Det har store samfundsøkonomi- Illustration: Mette Ehlers til en værdi af over 325 milliarder kroner. Det er en særdeles positiv udvikling. Det er på tide, at vi udfaser kul. Men selvom det er godt mange dropper kul, går det desværre ikke hurtigt nok, siger Hanne Jersild, seniorrådgiver på klima- og energiområdet i WWF Verdensnaturfonden. VIL DU HJÆLPE WWF hvert år skyld i dødsfald, nye tilfælde af kronisk bronkitis og over fire millioner sygedage. Tekst: Rune Langhoff Selv Goldman Sachs, af nogle kendt som de kælderkolde amerikanske kapitalister, der købte Dong, er ikke i tvivl: Kul har nået pensionsalderen. SÅ SKADELIGT ER KUL Herhjemme har regeringen et mål om, at kul skal være udfaset i 2030 og måske allerede i Det er fornuftige mål, der sender et stærkt signal, mener WWF. Omvendt har Danmark ikke markeret sig, når udlånspolitikkerne i internationale investeringsinstitutioner har skullet fastsættes. Sidste år var regeringen nølende, da Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling skulle revidere udlånspolitikkerne til energi, herunder kulkraft. Men hvorfor er det så vigtigt allerede i dag at bremse investeringer i kul? De valg, vi træffer på energiområdet i de kommende år, kommer til at afgøre, om vi kan bremse de klimaforandringer, der allerede i dag finder sted. Vælger vi at opføre et kulkraftværk, står det i mindst 50 år. Og hvis det udleder store mængder af CO2 i en så lang periode, ja så er det et tilbageslag for kampen for at stoppe den globale opvarmning, siger Hanne Jersild. Centralt i Nul kul -kampagnen er derfor en opfordring til verdens regeringer om at udfase investeringer i kul, olie og gas og bane vejen for en grøn omstilling væk fra forurenende og ubæredygtig energiproduktion. ske konsekvenser. Faktisk koster afbrænding af kul hvert år over 320 milliarder kroner i EU i afledte sundhedsudgifter. I USA er luftforurening fra elkraftvær- ker hvert år skyld i dødsfald. Afbrændingen af kul er også skyld i omkring astmaanfald, tilfælde af kronisk bronkitis og ikke-fatale hjerteanfald årligt. Dertil viser forskning ifølge Earth Policy Institute, at én ud af seks amerikanske kvinder i den fødedygtige alder har så høje kviksølvskoncentrationer i deres blod, at det kan skade et foster. Udledningen af kviksølv fra kulkraft- værker er skyld i syreregn, der hvert år koster omkring 450 milliarder kroner i Asien og Stillehavsregionen alene. KULFORBRUGET STIGER I ASIEN I Asien er kulforbruget stort og stigende. Middelklassen vokser kraftigt, så flere får brug for el til deres køleskabe, aircondition, tv etc. I de fleste sydøstasiatiske lande ser regeringerne kul som den nemmeste og billigste løsning til at opfylde befolkningernes voksende behov for el. Det betyder, at Sydøstasiens kulforbrug stiger så voldsomt, at regionen samlet set vil komme til at bruge lige så meget kul som Indien, der i 2020 forventes at være verdens næststørste kulforbruger. WWF arbejder i Sydøstasien blandt andet i Vietnam og Myanmar for at få landene til at bruge mindre kul og i stedet mere bæredygtig energi. Se mere på wwf.dk/asien Levende Natur juni EDWARD PARKER / WWF Vil du være med til at sende et signal til verdens politikere om, at vi skal droppe kul, så skriv under her: bidrag.wwf.dk/nulkul

11 SAMARBEJDER MED IKEA OM KLIMA, BOMULD OG TRÆ SAMARBEJDER MED IKEA OM KLIMA, BOMULD OG TRÆ NYT OM VIRKSOMHEDER Samarbejde med erhvervslivet er en vigtig komponent i WWFs indsats for at bevare en levende natur. Gennem samarbejder, der støtter op om virksomhedernes egne CSR-strategier, er WWF med til at skabe en markedsudvikling, hvor vores viden om naturbevarelse omsættes til initiativer og resultater i virksomhedernes ambitioner om bæredygtig produktion. På disse sider kan du læse om, hvad der sker af nyt på virksomhedsfronten. Af Cecilie Schantz IKEA SIGER: VÆLG BAMBUS TAK! IKEA donerer i øjeblikket 10 kroner hver gang en kunde køber ét af omkring 45 produkter, der er lavet af bambus i Ikeas fem danske varehuse. introduktion VARIERA Bestik-indsats. Pris: 229 kr. Vælg bambus tak! RUNDLIG Serveringsskål. Pris: 59 kr. WWF Verdensnaturfonden arbejder for at bevare verdens natur og biodiversitet ligesom WWF Biovin-producenterne, WWF indgik i 2014 en 3-årig indsamlingsaftale naturlige med vækstbetingelser IKEA, og denne uden brug af kunstgødning og sprøjtegifte der arbejder på at give vinstokkene som er kampagne praksis på er konventionelt den anden i rækken, drevne landbrug og vingårde. Frugterne af dette arbejde med at værne om jordens mikroorganismer kan vi f.eks. opleve i vinene fra pionérerne fra La Renaissance des Appellations - en kreds af verdens førende vinproducenter, der gennem biodynamiske dyrkningsmetoder søger at genføde den autenticitet i vinenes smag og karakter, som i sin tid var grundlaget for skabelsen af vinverdenens appellationer og klassifikationer, der skete i anerkendelsen af særlige biotopers, enkeltmarkers og distrikters unikke kvaliteter. NY WWF BIO-VIN FRA L ESPRIT DU VIN Endnu WWF Biovine en vin er har særligt fået udvalgte WWF-logo vine fra på statskontrollerede, etiketten. certificerede økologiske eller biodynamiske vinproducenter. Det drejer De er sig udvalgte om Sancerre som Le eksempler Tournebride på den fra bedste 2013-årgangen. kvalitet fra Domaine de respektive Vincent vindistrikter Gaudry eller et den bedste pris/kvalitet. familie-domæne i Sancerre, som blev omlagt til biodynamisk dyrkning i Vinene forener Fælles for WWF Biovine er, at de er produceret uden brug af pesticider og med meget lav eller ingen svovltilsætning klassicisme og bio-naturisme på smukkeste vis, og er certificeret ved ECOCERT og DEMETER. med respekt for naturen og for vinnyderens velbefindende. Sancerre Le Tournebride er nu én blandt efterhånden mange i WWF biovin sortimentet. Du kan se og købe din WWF bio-vin på GRIPANDE Salat-bestik, to dele. Pris: 39 kr. Kampagnen kører til og med 21. juni. Gennem kampagnen Vælg bambus tak! ønsker IKEA i samarbejde med WWF Verdensnaturfonden at sætte fokus på nogle af de fordele, der er ved bambus produkter. Den bambus, som IKEA anvender i kampagnen, er ansvarlig dyrket. som skal samle penge ind til WWF. WWF Biovine Fra 27. april til 31. juni donerer vi 10.- til WWF Verdensnaturfonden, når du køber en af vores udvalgt bambusvare gælder alle varer med dette mærke Vælg bambus tak! POSTNORD LANCERER VELGØRENHEDSFRIMÆRKE Nyt samarbejde giver nu breventusiaster og andre muligheden for at donere penge til WWF Verdensnaturfonden gennem det nylancerede velgørenhedsfrimærke. Når du køber en 10-stribe med årets velgørenhedsfrimærke på posthuset, støtter du automatisk WWF Verdensnaturfonden med 10 kroner. Striben indeholder seks frimærker med motiv af dådyr i naturen og fire frimærker med motiv af vindmøller i naturen. PostNord har et seriøst miljømål om at mindske virksomhedens kuldioxidudslip STRÖMMA DANMARK VIL HAVE ET RENERE HAVMILJØ med 40 % mellem 2009 og Målet skal blandt andet opnås ved effektiviseringer i transportkæden og ved investeringer i brændstofeffektive køretøjer. PostNord arbejder kontinuerligt med at udskifte køretøjer til mere miljøvenlige alternativer, eksempelvis elkøretøjer og med at fylde bilerne fra gulv til tag for at mindske kørestrækningerne. De indsamlede midler går til WWF s klimaarbejde, så vi fortsat kan sætte ind mod klimaforandringerne. GENBRUG AF BLÆKPATRONER Tonerindsamling.dk indsamler brugte blæk- og lasertoner og genbruger dem. Lasertoner er for eksempel fulde af giftige stoffer og kan nemt bruges igen og igen, inden de smeltes om til sekundært råmateriale uden at skade miljøet. Det samme forholder sig med blækpatroner, og derfor tilbyder tonerindsamling.dk nu også at modtage aflagte blækpatroner. Initiativet nedsætter mængden af nyfabrikerede patroner, reducerer mængden af affald til forbrænding og støtter WWF s arbejde, da 50% af salget af de genanvendte toner går direkte til WWF. Læs mere om hvordan du gør på tonerindsamling.dk Strömma Danmark, der blandt andet driver Canal Tours og råder over 17 havnerundfartsbåde i København, indgår nu et tre-årigt samarbejde med WWF Verdensnaturfonden. Strömma støtter WWF s arbejde for et bedre og renere havmiljø i Østersøen. Samarbejdet vil gennem en række fælles aktiviteter sikre, at danskerne får større interesse for havet og havnaturen. Stömma har cirka 75 både på nordisk plan, der sejler rundt i Østersøen. Deres mål er at blive førende inden for bæredygtighed i oplevelsesindustrien, drive virksomheden fremad i en grønnere retning og øge passagernes miljøbevidsthed. Samarbejdet mellem WWF og Strömma indebærer blandt andet, at WWF s medlemmer og Strömma-kunder får adgang til særarrangementer i løbet af foråret 2015 ombord på Strömmas både. Følg med på wwf.dk eller hold øje med din mail, hvis du er tilmeldt vores nyhedsbrev i de kommende uger og måneder. 20 Levende Natur juni Levende Natur juni

12 DSAFG NARHVAL Over narhvaler bruger sommeren i Nordvandet. Det er et af de vigtigste områder for Baffinbugtens bestand af narhvaler. HVOR POLARHAVET BLOMSTRER Midt i den ofte golde arktiske isverden findes et område, hvor havet aldrig fryser til is. På grønlandsk hedder området Pikialasorsuaq og hentyder til et område, der konstant er i bevægelse. Her får isen aldrig fat. Af Rune Langhoff Området, der herhjemme kendes som Nordvandet, ligger i det nordligste hjørne af Baffin Bugten mellem det nordligste Grønland og Ellesmere Island i Canada er ekstremt vigtig for en hel stribe unikke arktiske dyr. I tusindvis af år har området og dets dyreliv betydet, at mennesker har kunnet overleve i det ellers kolde og ugæstfri miljø. Mange af dyrene kommer til fra syd, fordi det isfri vand sikrer en tidlig opblomstring af plankton, der giver liv til fisk, havfugle og de større pattedyr. Nordvandet er i hele eller dele af året hjem for blandt andet isbjørne, hvalrosser, hvidhvaler, narhvaler, grønlandshvaler, sæler, ismåger og store kolonier af søkonger og lomvie. Det rige fugleliv betyder også gode vilkår for dyrene på land. Fuglenes ekskrementer gøder landområderne, der således bliver mere frodige til fordel for moskusokser, rensdyr og polarhare. Nordvandet er et område der også i global sammenhæng er unikt. Men øget shipping og olieefterforskning kan true det i fremtiden, ligesom klimaforandringerne også vil påvirke området. Fra WWF s side planlægger vi derfor samarbejder med lokale organisationer for at begrænse de negative konsekvenser, siger Mette Frost, grønlandsmedarbejder hos WWF Verdensnaturfonden. Områdets præcise størrelse er umuligt at fastslå, da det hele tiden ændrer sig i takt med, at isen om Nordvandet ændrer sig. Men man mener, at Nordvandet er cirka dobbelt så stort som Danmark. DET GØR WWF WWF ARBEJDER FOR EN LANGSIGTET, BÆREDYG- TIG FORVALTNING AF NORDVANDET, DER REDU- CERER FORSTYRRELSER OG FORURENINGER FRA MENNESKELIGE AKTIVITETER TIL ET MINIMUM. I DAG ER DE MENNESKELIG AKTIVITETER VED NORDVANDET BEGRÆNSET TIL FANGST, TURISME OG FORSKNING, MEN NYE SKIBSRUTER OG OLIEEF- TERFORSKNINGSAKTIVITETER I BAFFIN BUGTEN UDGØR EN POTENTIEL RISIKO. WWF HAR LIGELEDES SKREVET EN RAPPORT OM NORDVANDETS MODSTANDSDYGTIGHED OVER FOR KLIMAFORANDRINGERNE. LÆS DEN PÅ WWF.DK GRØNLANDSHVAL Det er ukendt hvor mange grønlandshvaler, der overvintrer i området, men den enorme hval udnytter også de sydlige dele af Nordvandet om sommeren. PAUL NICKLEN / NATIONAL GEOGRAPHIC STOCK / WWF-CANADA PAUL NICKLEN / NATIONAL GEOGRAPHIC STOCK / WWF ORSOLYA HAARBERG / WILD WONDERS OF EUROPE / WWF FRITZ PÖLKING / WWF OLE JOERGEN LIODDEN / WILD WONDERS OF EUROPE / WWF LOMVIE ynglepar af polarlomvie halvdelen af Grønlands ynglebestand er afhængige af Nordvandet fra maj til august. SØKONGEN Omkring 80 procent af verdens bestand af søkonger er mellem maj og september afhængige af Nordvandet. Forskere anslår, at omkring 30 millioner yngler langs den grønlandske side af Nordvandet. HVALROS Mindst hvalrosser lever i Nordvandet. NORDVANDET Videnskaben kalder Nordvandet et polynie. Betegnelsen polynie er lånt fra russisk og henviser til et åbentvandsområde omgivet af havis. Nordvandet er det største og biologisk mest produktive økosystem nord for polarcirklen. DCE (Nationalt center for miljø og energi) udpegede i 2012 Nordvandet som et af to økologisk vigtige og følsomme marine områder i Grønland.

13 MØD ET MEDLEM HVEM: IDA L. J. JEPPESEN, 40 ÅR, PACKAGING MANAGER HOS ARLA FOODS HVOR: ÅRHUS HVAD: TIGERPARTNER I WWF Eksklusivt FOREDRAG for medlemmer Hvorfor har du valgt at blive Tigerpartner i WWF? Jeg er Tigerpartner, fordi der er akut behov for at støtte tigrene, da der ikke er mange tilbage i naturen. Samtidig elsker jeg både små og store kattedyr og er i det hele taget meget glad for dyr. Jeg har tidligere arbejdet for og siddet i bestyrelsen for Dansk Dyreværn Århus, som arbejder for at fremme dyrevelfærd på lokalt plan. Jeg støtter WWF, fordi jeg synes, det er vigtigt at støtte op om en helhedsorienteret indsats for at bevare klodens mangfoldige dyre- og naturliv samtidig med, at mennesker kan trives. Desuden er der brug for et langsigtet perspektiv, der tilgodeser både natur, mennesker og dyr - det synes jeg, at WWF har. Hvad betyder naturen for dig? Jeg har flere gange været på vandreture i blandt andet Norge og Sverige, og så har jeg været på mange rejser rundt i verden, heriblandt på safari i Tanzania. Jeg elsker at holde ferie og dyrke motion i naturen. At være i kontakt med naturen giver mig en forståelse af, hvor vigtigt det er, at vi bevarer en sund og mangfoldig natur. For mig er naturen en kilde til unikke oplevelser, men dens mange funktioner gør den samtidig essentiel for vores alles velbefindende, og netop derfor er det vores fælles ansvar at bevare den. Hvilken indsats, mener du, er særlig vigtig for at sikre en grønnere fremtid? Dialog og samarbejde er vejen frem. Der er brug for, at vi skaber en kultur, hvor der tages bedre hensyn til naturen. For at det kan lade sig gøre, er det vigtigt, at vi snakker sammen og skaber nye visioner for, hvordan vi på sigt kan indrette et mere bæredygtigt samfund. Det er min klare oplevelse, at langt de fleste bekymrer sig om at bevare en sund natur. Kun ved dialog får vi forståelse for hinanden og det, der er vigtigt i forskellige kulturer. De sociale medier er en god platform for deling af brugbar viden og udveksling af ideer. Her kan man bruge sit netværk til at skabe debat og opbakning om en sag. Den grønne omstilling forudsætter desuden, at vi samarbejder på tværs af områder og giver tilskud til de firmaer, der tager hensyn til miljøet. Jeg tror ikke på, at det nytter at straffe, men nærmere at gøre det mere attraktivt at tænke på miljøet og klimaet. Samtidig er det vigtigt at lade vores regeringer vide, at vi bekymrer os om vores jord, at vi kræver en ambitiøs klimaaftale, og forventer at den grønne omstilling hjælpes på vej i de lande og firmaer, der ikke har råd til at investere i miljøtiltag, men som ønsker at beskytte miljøet. Hvorfor har du valgt at være frivillig hos WWF? Jeg var frivillig isbjørn i forbindelse med Arctic Home, som var en kampagne for at beskytte isbjørnens hjem. Jeg var glad for at være med til at udbrede viden om en vigtig problemstilling. Det tager ikke meget tid at gøre en forskel, og så var det samtidig sjovt, det er jo ikke hver dag, man får lov at være klædt ud som isbjørn! VIL DU VÆRE MØD ET MEDLEM? Har du en særlig naturoplevelse, du gerne vil dele med WWF s medlemmer? Er du medlem, partner, frivillig eller har du på anden måde støttet WWF s arbejde og kunne du tænke dig at være vores næste Mød et medlem? Så skriv til ANDERS HVIID KIM VADSKÆR INVITATION Kom til inspirerende foredrag med sundhedsguruen Chris MacDonald eksklusivt for dig og en ledsager Nu har du mulighed for at opleve den anerkendte sundheds- og ernæringseksperter Chris MacDonald til et eksklusivt foredrag for WWF om, hvordan vi trives, hvordan vi motiveres og om en interessant kurs, vi er på. Chris MacDonald tager dig med på en fantastisk rejse gennem sundhedsidealer og madvaner. For det er svært at leve sundt på en syg planet. Foredraget vil inspirere dig til, hvordan forbrugsvaner og sundhed kan skabe bæredygtige resultater for dig og for vores planet. KÆRE MEDLEM TAK Arrangementet er eksklusivt for WWFmedlemmer. Til gengæld er det gratis, og du må tage en ledsager med. Vi afholder arrangementet tre steder i landet: 16. juni kl i Store Vega, København 17. juni kl i Trefor Koldinghallerne 18. juni kl i Arena Randers Der er et begrænset antal billetter, så skynd dig at meld dig og din ledsager til, hvis I vil sikre jer en billet til dette eksklusive arrangement. Vi glæder os til at se jer. Meld jer til senest den 12. juni på wwf.dk for dit medlemskab. Vi er utrolig glade for, at der er mange, som dig, der støtter arbejdet i WWF. Det gør nemlig en forskel, når vi er flere, der gerne vil have en mere bæredygtig udvikling af kloden, som vi kan give videre til næste generation. I WWF arbejder vi hver dag for en klode, hvor klimaforandringerne er bremset, hvor der er flere fisk i havene, og hvor skovene består, så tigre, næsehorn og mange andre dyr også kan rumstere rundt derinde i fremtiden. Derfor vil vi sige TUSIND TAK for din støtte. Og derfor vil vi nu løbende lancere en række nye initiativer og arrangementer, som du kan blive en del af, når du er medlem i WWF. Vi vil holde en række arrangementer, som vil bringe dig helt tæt på WWF hvis du har lyst. Vi håber, vi ser dig. Vi har allerede afholdt tre vellykkede arrangementer i forbindelse med Earth Hour den 28. NOTHING MOTIVATES MORE THAN FEELING GOOD, HOWEVER NOT EVERYTHING THAT FEELS GOOD IS GOOD FOR US OR THIS WONDERFUL PLANET WE ARE SO DEEPLY DEPENDENT UPON CHRIS MACDONALD marts, hvor tusindvis af jer medlemmer mødte op i Københavns Zoo, Odense ZOO og Aalborg Zoo til en aften i klimaets tegn. I juni inviterer vi til foredrag. Her kan du høre Chris Macdonald give et bud på, om man kan leve sundt på en syg planet. Og der er mere på vej. Du kan glæde dig til rabat på bæredygtig sushi, endnu flere foredrag med spændende personligheder, Opdag-Havet arrangementer, konkurrencer med gode præmier og meget mere. Så hold øje med wwf.dk og din mail, hvis du er tilmeldt vores nyhedsbrev, i de kommende uger og måneder. Vi glæder os til at fortælle om alle de nye tiltag, vi laver til fordel for dig som medlem. Gitte Seeberg, Generalsekretær 24 Levende Natur juni 2015 Levende Natur juni

14 DIT WWF MARTIN HARVEY / WWF Dit GRØNNE Tip Brug syltetøjsglas til alle former for opbevaring i stedet for plastik. Brug dem også i fryseren - de skal bare ikke fyldes helt op. Brug dem til søm, skruer, knapper og madrester. Jeg har nogle, hvor sidste holdbarhedsdato for det forgangne indhold var 1967, men glasset er stadig i brug! Tove E. Dan, Silkeborg NYT NAVN OSKAR FÅR NYT NAVN Partnerskabet Operation Oskar ændrer navn til Gorillapartner, da det er et mere dækkende for partnerskabets indhold. Der er tale om et rent navneskifte indholdet er uændret. WWF startede Operation Oskar i 1994, der bidrager til at sikre fremtiden for de sidste bjerggorillaer i Centralafrika. Projektet har stået på lige siden, hvor der er indsamlet midler fra tusinder af bidragydere, og hvor det er lykkedes at bidrage til at sikre overlevelsen for denne truede dyreart og hæve bestanden fra 600 til næsten 900 gorillaer. Læs mere om WWFs arbejde med gorillaer på side Kontakt WWF Du er altid meget velkommen til at kontakte Medlemsservice, hvis du har spørgsmål til dit medlemskab eller til din støtte. Skriv til eller ring på telefon Vidste du, at du kan spare på gebyret til NETS ved at samle din støtte i en, to eller fire årlige betalinger. Kontakt WWFs medlemsservice på eller ring på telefon RÆKKE 1 VANDRET: R.ISOTTI / WWF-CANON MICHEL GUNTHER / WWF-CANON JAMES FRANKHAM / WWF-CANON ANTHONY B. RATH / WWF-CANON MICHEL GUNTHER / WWF-CANON RÆKKE 2 VANDRET: NATUREPL.COM / PETE OXFORD / WWF-CANON MARTIN HARVEY / WWF-CANON HARTMUT JUNGIUS / WWF-CANON JAMES FRANKHAM / WWF-CANON ROGER LEGUEN / WWF-CANON RÆKKE 3 VANDRET: J.J. HUCKIN / WWF-US JAMES FRANKHAM / WWF-CANON ZIG KOCH / WWF DAVID LAWSON / WWF-UK HOWARD BUFFETT / WWF-US TAK! DIN STØTTE GØR WWF S ARBEJDE MULIGT NATURMÆRKET 2015 SYDAMERIKA WWF Verdensnaturfonden. Svanevej København NV. Telefon wwf.dk Du kan bestille flere Naturmærker på shop.wwf.dk GENUDSENDELSE AF NATURMÆRKET Naturmærket var i år stærkt beskadiget. Som undskyldning genudsendte trykkeriet i april måned for egen regning naturmærket. Naturligvis på papir fra bæredygtige kilder. TWITTER Du kan både følge WWF Verdensnaturfonden, Generalsekretær Gitte Seeberg og Klima- og miljøchef John Nordbo på Twitter og hjælpe os med at sprede de vigtige budskaber. Find @JohnNordboWWF RÆKKE 4 VANDRET: MARTIN HARVEY / WWF-CANON MICHEL GUNTHER / WWF-CANON KEVIN SCHAFER / WWF-CANON ZIG KOCH / WWF ANDRÉ BÄRTSCHI / WWF-CANON RÆKKE 5 VANDRET: NATUREPL.COM / TODD PUSSER / WWF-CANON MICHEL GUNTHER / WWF-CANON ROGER LEGUEN / WWF-CANON WWF-BRAZIL/CLÁUDIO MARETTI WWF-BRAZIL / ZIG KOCH RÆKKE 6 VANDRET: ANTHONY B. RATH / WWF-CANON STAFFAN WIDSTRAND / WWF ANDRÉ BÄRTSCHI / WWF-CANON ZIG KOCH / WWF DAVID LAWSON / WWF-UK DAVID FLEETHAM / NATUREPL.COM / WWF BLIV HAV- PARTNER! NYT PARTNERSKAB Havet er hjemsted for et mylder af liv. Havsvampe, koraller og smukke stenrev udgør levesteder for et virvar af fiskearter, hvaler, hajer og skildpadder. Havets ressourcer er også livsgrundlag for millioner af mennesker i små kystsamfund. Desværre er 90 % af verdens fiskebestande fisket til grænsen eller overfiskede. En stor del af det, som fiskerne fanger, heriblandt hvaler, hajer og skildpadder, bliver smidt døde eller døende ud, og mange levesteder er ødelagt af skadelige fiskerimetoder eller forurening. OBS: WEBSHOPPEN ER FERIELUKKET FOR UDSENDELSE AF VARER FRA 16. JULI TIL 9. AUGUST 2015 ØRESTIKKER OG ARMBÅND MED PANDA Choba Bhamare kombinerer en passion for Nepal med lige dele interesse for natur og kunsthåndværk. Fra et værksted i udkanten af Kathmandu har kunstner Suman Dharkhwa designet WWF s nye bæredygtige pandasmykker. De er nu til salg i webshoppen og er en oplagt gaveidé til fødselsdage eller andre fejringer. WWF s havteam arbejder for at redde havets forunderlige natur, og det har allerede hjulpet. I dag er 13 % af verdens fiskeri certificeret af MSC, og fokus på bæredygtigt fiskeri vokser verden over hos forbrugere, industri og beslutningstagere. Som Havpartner får du: Havpartner nyhedsbrev 2 x årligt Magsinet Levende Natur 4 x årligt Årligt foredrag om WWF s arbejde for at beskytte havnaturen og fremme bæredygtigt fiskeri. Bliv Havpartner i dag på bidrag.wwf.dk BETÆNK NATUREN I DIT TESTAMENTE Arv er en vigtig del af WWF s indtægter, og vi er altid glade for at få besked, hvis du har betænkt WWF i dit testamente. Kontakt venligst medlemsservice på telefon eller Du kan også læse mere på wwf.dk/arv MARTIN HARVEY / WWF 37 % af alle menneskeskabte udledninger af CO 2 kommer fra elsektoren. WWF opfordrer til så vidt muligt at benytte el fra sol, vind og andre vedvarende energikilder. VIRKSOMHEDER DER STØTTER WWF VERDENSNATURFONDEN Danske virksomheder kan blive firmasponsorer i WWF Verdensnaturfonden og derved støtte arbejdet for at sikre verdens natur. Der findes tre forskellige firmasponsorater. De er fuldt fradragsberettigede og koster mellem og kr. om året. Læs mere på wwf.dk/firmasponsor. Følgende virksomheder støtter WWF Verdensnaturfonden med sponsorpakker til kr. og kr.: kr. A/S Rødovre Centrum, Earth Control, Care4Nature, JØRGEN KRUUSE A/S, Rockwool International A/S, René Gross Kærskov, Dantoy A/S, Østerbro Tømmerhandel, Paper-Collective kr. Dansk Miljøforbedring, Borella projects, Martin Bencher Group A/S, Regner Grasten Film, RigtigHundemad ApS, Essential Foods, Søndergaard Nedrivning ApS, VITAL PETFOOD GROUP A/S, Raaco A/S, Xena ApS 26 Levende Natur juni Levende Natur juni

15 UDGIVER: WWF VERDENSNATURFONDEN, SVANEVEJ 12, 2400 KØBENHAVN NV ÆNDRINGER VEDR. ABONNEMENT RING VENLIGST ELLER SKRIV TIL PANDA CLUB GI DINE BØRN de vildeste oplevelser +PandaClub årskort til de største Zoo og dyreparker (hele året), + 4 sjove og seje magasiner SOM MEDLEM AF PANDACLUB FÅR DE (+ 3 FAMILIEMEDLEMMER) GRATIS ENTRE TIL 5 VILDE EVENTS KØB ONLINE NU 250,- (OP TIL 16 ÅR) Levende Natur Juni 2015 wwf.dk

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Statistik. Generelt om biodiversitet. Folks viden om biodiversitet. Eksempler på menneskers påvirkning.

INDHOLDSFORTEGNELSE. Statistik. Generelt om biodiversitet. Folks viden om biodiversitet. Eksempler på menneskers påvirkning. RAPPORT OM BI ODI VERSI TET 2015 03 03 INDHOLDSFORTEGNELSE 03 Statistik 04 Generelt om biodiversitet 05 Folks viden om biodiversitet 06 Eksempler på menneskers påvirkning 07 Olieforurening 08 Vi rammes

Læs mere

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 Naturplan Danmark 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik med retning og resultater, side

Læs mere

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder Inger Kærgaard FSC -mærkede udgivelser - papir fra ansvarlige kilder Hvorfor vælge FSC-mærket papir? FSC-mærket er verdens hurtigst voksende mærkningsordning til bæredygtigt træ og papir. Ved at købe og

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014 Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4 Lærervejledning - samt svar på spørgsmålene i hæftet De dyrebare dyr Introduktion side 1 Undervisningsmaterialet side 2 Faktakortene side 2 Vedligeholdelse side 3 Kontaktadresser side 4 Svar på spørgsmål

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland.

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Sammenfatning Nyere fremskrivninger viser, at havisen i Arktis vil blive stadigt mindre

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Sluk Lyset 26.03.11 kl. 20:30. Vær en del af verdens største klimakampagne

Sluk Lyset 26.03.11 kl. 20:30. Vær en del af verdens største klimakampagne Sluk Lyset 26.03.11 kl. 20:30 Vær en del af verdens største klimakampagne Sluk lyset Foto: Kim Vadskær Earth Hour er verdens største klimakampagne, hvor mennesker over hele kloden står sammen, viser deres

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

flodbølger Naturens værn mod

flodbølger Naturens værn mod FOTO: CARSTEN BRODER HANSEN Naturens værn mod flodbølger Af Carsten Broder Hansen, biolog og videnskabsjournalist Det nylige voldsomme jordskælv i Japan er blot det seneste i en række af meget store naturkatastrofer.

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

Danmarks største citizen science projekt vil have skolerne ud i naturen

Danmarks største citizen science projekt vil have skolerne ud i naturen SKOLERNES BIOBLITZ GUIDE 4 TRIN TIL BIOBLITZ AF NATUREN MED NATURTJEK APP EN P R OJEK T Biodiversitet Nu P R ÆSEN TER ER Danmarks største citizen science projekt vil have skolerne ud i naturen Projekt

Læs mere

FOLKEMØDE OM NATUR I DANMARK. Idé og layout af Weltklasse reklame + pr

FOLKEMØDE OM NATUR I DANMARK. Idé og layout af Weltklasse reklame + pr FOLKEMØDE OM NATUR I DANMARK Vi danskere har brugt hundredvis af år på at tæmme og tøjle vores natur. Nu - i en urbaniseret virkelighed med stigende fokus på økologi og bæredygtighed vender vi igen blikket

Læs mere

Truede dyr. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Truede dyr. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y

y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y På mange rejsedestinationer bugner de lokale markeder med produkter fremstillet af vilde dyr og planter. Men de er ofte lavet af truede

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand Af: Tobias Clausen, Policy Assistant, IBIS og Oliver Graner Sæbye, Policy & Research Officer, IBIS, November 2012 Hvert år forsvinder hundredvis

Læs mere

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Vi skal hjælpe folk til at modstå katastrofer og klimaforandringer Vi skal

Læs mere

Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv

Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv - miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansens tale til konferencen Fremtidens Øresund 3. februar 2016 (Det talte ord gælder) Indledning 1.

Læs mere

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Munio Jewelry designer, udvikler og producerer smykker af høj

Munio Jewelry designer, udvikler og producerer smykker af høj J E W E L R Y E f t e r å r / V i n t e r 2 011 1 2 munio jeg forsvarer Munio Jewelry designer, udvikler og producerer smykker af høj kvalitet med det formål at medvirke til at bevare klodens fældningstruede

Læs mere

Polen. Beskrivelse af Polen: Indbyggertal Erhvervsfordeling Primære erhverv: 2,6% Sekundære erhverv: 20,3% Tertiære erhverv: 77,1%

Polen. Beskrivelse af Polen: Indbyggertal Erhvervsfordeling Primære erhverv: 2,6% Sekundære erhverv: 20,3% Tertiære erhverv: 77,1% Polen Opgave: I skal udarbejde en præsentation af jeres land, som I skal præsentere for de andre deltagere på øen Engia. Præsentationen skal max. tage 5 min. Opgaven skal indeholde følgende: 1. Præsentation

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforening som CSR-partner

Danmarks Naturfredningsforening som CSR-partner Danmarks Naturfredningsforening som CSR-partner Har din virksomhed CSR-mål om at bidrage til: 1. En rig og mangfoldig natur? 2. Et bæredygtigt samfund? 3. Et rent og sundt miljø? Kontakt Christian Poll

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

Markedet for FSC-certificerede byggematerialer og værdien.

Markedet for FSC-certificerede byggematerialer og værdien. FSC F000100 FSC FSC F000208 A.C. All rights - FSC reserved Danmark - All rights reserved Markedet for FSC-certificerede byggematerialer og værdien. FSC Danmark 14/09/2016 FSC F000208 Hvad er FSC og hvad

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Ringvej truer fredet natur ved Resenbro

Ringvej truer fredet natur ved Resenbro PRESSEMEDDELELSE 10. FEBRUAR 2011 Ringvej truer fredet natur ved Resenbro Silkeborg Kommune planlægger et nyt vejprojekt gennem det fredede og internationalt beskyttede landskab ved Resenbro. Danmarks

Læs mere

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten.

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ LÆRINGSMÅL 1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. 2. Forberedelse fremstilling. I kan være med i en fælles idémylder

Læs mere

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde

Læs mere

40 år for naturen. Levende Natur MAGASIN MAJ. Årgang 30. WWF OG VERDEN Se, hvor på kloden WWF arbejder

40 år for naturen. Levende Natur MAGASIN MAJ. Årgang 30. WWF OG VERDEN Se, hvor på kloden WWF arbejder MAGASIN MAJ 2012 Levende Natur Årgang 30 40 år for naturen POPULÆR PANDA Kom bagom det verdenskendte logo I naturens tjeneste Fra fascinerende arter til klodens klimaudfordringer WWF OG VERDEN Se, hvor

Læs mere

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur NATURSYN Vi arbejder for RASKnatur RASKnatur 2 INDLEDNING Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere. Vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del af naturforvaltningen,

Læs mere

Klimaet er tempereret og regnfuldt i N, og subtropisk ved Middelhavet.

Klimaet er tempereret og regnfuldt i N, og subtropisk ved Middelhavet. Frankrig Opgave: I skal udarbejde en præsentation af jeres land, som I skal præsentere for de andre deltagere på øen Engia. Præsentationen skal max. tage 5 min. Opgaven skal indeholde følgende: 1. Præsentation

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece Du kan gøre en forskel for naturen få gode råd i denne pjece Rent vand er en forudsætning for alt Vi drikker naturens vand, og derfor skal det være helt rent og fri for gift. Næsten Vi drikker naturens

Læs mere

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord. Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Vedr. opdateret strategisk miljøvurdering af efterforskningsaktiviteter og udnyttelse af olie og gas i Baffinbugten

Vedr. opdateret strategisk miljøvurdering af efterforskningsaktiviteter og udnyttelse af olie og gas i Baffinbugten WWF Denmark Svanevej 12 2400 Copenhagen NV Denmark Tel. +45 35363635 wwf@wwf.dk www.wwf.dk Vedr. opdateret strategisk miljøvurdering af efterforskningsaktiviteter og udnyttelse af olie og gas i Baffinbugten

Læs mere

Din REgnskov. Undervisningsforløb. biiodiversitet og evolution

Din REgnskov. Undervisningsforløb. biiodiversitet og evolution Din REgnskov Undervisningsforløb biiodiversitet og evolution BIO / NATGEO Side 2 DIN regnskov De tropiske regnskove udgør et enestående og fascinerende økosystem. Med deres kompleksitet og udbredelse samt

Læs mere

Når WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - er det en gave til Dyerne

Når WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - er det en gave til Dyerne Når WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - er det en gave til Dyerne Her kan du se nogle af dem vi hjælper: Koala Elefanter Pandaerne Den røde panda Rød panda Rød Panda Rød Panda (Ailurus fulgens) er

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Beboer i skoven. Rot Vannsin, 56 år

Beboer i skoven. Rot Vannsin, 56 år Beboer i skoven Rot Vannsin, 56 år Prey Lang er mit hjem. Jeg bor i skoven, og jeg lever af skoven. Fx samler jeg mad, urtemedicin og byggematerialer i skoven. Jeg tapper også harpiks fra træerne, som

Læs mere

TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning.

TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning. Dyreliv TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning. Truede dyr Tal med eleverne om truede dyr. I kan eksempelvis tale om:

Læs mere

Hvis du bruger mere træ, kan du gavne klimaet, miljøet, skovene, humøret, sundheden, byggeriet og økonomien... træ er genialt

Hvis du bruger mere træ, kan du gavne klimaet, miljøet, skovene, humøret, sundheden, byggeriet og økonomien... træ er genialt Hvis du bruger mere træ, kan du gavne klimaet, miljøet, skovene, humøret, sundheden, byggeriet og økonomien... træ er genialt Træ er verdens mest miljøvenlige råstof Træ er nøglen til en bæredygtig fremtid:

Læs mere

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Coca, 2. August 2005. Señor Calapucha, Leonardo.

Coca, 2. August 2005. Señor Calapucha, Leonardo. Coca, 2. August 2005 Señor Calapucha, Leonardo. Señor, Det er med stor beklagelse at vi må meddele at den planlagte tur for Coca Rainforest Tourist rejsebureau fra mandag d. 10. fredag d. 15. august er

Læs mere

92-gruppen. Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K. København d. 26. februar 2007. Kære Connie Hedegaard,

92-gruppen. Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K. København d. 26. februar 2007. Kære Connie Hedegaard, Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K 92-gruppen c/o Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20, 2100 København Ø Tlf: 39 17 40 32, 39 17 40 00 Faxnummer:

Læs mere

Debatoplæg RASKnatur

Debatoplæg RASKnatur RASKnatur Danmarks Jægerforbunds natursyn 2016 1 Indledning Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere, og vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der

Læs mere

Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november

Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november Forventninger til efterspørgslen i 2050 Befolkning 9,1 mia. Årlig kornproduktion 3 mia. t Årlig kødproduktion 470 mio.

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere

Tale Stenbjerg den

Tale Stenbjerg den 1 Tale Stenbjerg den 22.8 2008 Allerførst vil jeg gerne takke for invitationen til at tale her i Stenbjerg. Det er en stor ære at være med til at markere åbningen af Danmarks første nationalpark, og jeg

Læs mere

TØJ Ayesha & Fitore & Ayesha Fitore

TØJ Ayesha & Fitore & Ayesha Fitore TØJ Ayesha & Fitore & Ayesha Fitore Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...side 1 Indledning...side 2 Problemformulering...side 3 Problemstilling...side 3 Historie...side 4 Produktion...side 5 Økologi...side

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode Historiefaget.dk: Trekantshandlen Trekantshandlen Trekantshandlen var en handelsrute, hvor våben og forarbejdede varer fra Europa blev bragt til Afrika, slaver fra Afrika til Amerika og endelig sukker,

Læs mere

Gå-hjem-møde om FSC -certificering og EU-tømmerlovens Due Diligence -krav

Gå-hjem-møde om FSC -certificering og EU-tømmerlovens Due Diligence -krav Gå-hjem-møde om FSC -certificering og EU-tømmerlovens Due Diligence -krav Dagens program 13.00-13.15: Kaffe og registrering 13.15-13.25: Velkomst ved 13.25-13.45: Introduktion til og FSC-ordningen 13.45-14:05:

Læs mere

Lys over Mali Solceller til Malis skoler. Folkecenter for Renewable Energy www.folkecenter.net Mali Folkecenter www.malifolkecenter.org.

Lys over Mali Solceller til Malis skoler. Folkecenter for Renewable Energy www.folkecenter.net Mali Folkecenter www.malifolkecenter.org. Lys over Mali Solceller til Malis skoler Ligesom det var samfundet, der i sin tid sørgede for, at befolkningen i industrilandene fik adgang til elektricitet, kan man ikke forvente, at de fattigste af alle

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen... 7 Strategisporene... 8 Naturen skal benyttes og beskyttes... 10 Planer og programmer

Læs mere

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov

Læs mere

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. april 2005 Med henblik

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015

Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015 NGF NATURE ENERGY Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen Biogasaktiviteter og visioner Gastekniske dage 12. maj 2015 20-05-2015 1 Først lidt generel overvejelse Vi skal selvfølgelig gøre os overvejelser

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste August 2007 1/23 G5 Indledning Norden Danmark, Norge, Sverige og Finland kaldes sammen med Island for de nordiske lande. På mange områder er der tætte bånd mellem befolkningerne i de nordiske lande. De

Læs mere

Arv & Testamente ARV. WWF Verdensnaturfonden i dit testamente. En gave til en levende verden

Arv & Testamente ARV. WWF Verdensnaturfonden i dit testamente. En gave til en levende verden Arv & Testamente ARV WWF Verdensnaturfonden i dit testamente En gave til en levende verden 1 WWF Verdensnaturfonden James Morgan / WWF International Skrevet og redigeret af: Ditte Roslyng Tastesen WWF

Læs mere

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan VISION 3: SÆT NATUREN FRI Artsrigdom, vild natur og natur i byen Naturen i Hjørring Kommune rummer stor biologisk mangfoldighed og kan bryste sig af naturområder i international klasse. Samtidig er den

Læs mere

Ansøgning om bevilling til naturskolen på Lille Vildmosecentret, 2016 Danmarks største højmose, naturgenopretning og elge

Ansøgning om bevilling til naturskolen på Lille Vildmosecentret, 2016 Danmarks største højmose, naturgenopretning og elge Ansøgning om bevilling til naturskolen på Lille Vildmosecentret, 2016 Danmarks største højmose, naturgenopretning og elge Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Formål... 2 Ansøgt beløb... 3 Lille Vildmosecentret...

Læs mere

Danmark som grøn vindernation

Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,

Læs mere

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Omstillingen til vedvarende energi er vor generations største, kollektive, globale udfordring. Og der er ingen

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún

Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún FN s klimakonference i Cancún, Mexico, der finder sted fra den 29. november 10. december 2010, er det seneste håb i bestræbelserne på at nå til enighed om

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere