Bestanden af bjerggorillaer stiger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bestanden af bjerggorillaer stiger"

Transkript

1 MAGASIN JUNI 2015 Levende Natur Årgang 33 Gode nyheder Bestanden af bjerggorillaer stiger FOKUS: SKOV REPORTAGE FRA FELTEN Kom tæt på gorillaerne i deres rette element SOMMER EVENTS Se WWF s eventkalender, som du kan hænge op WWF SIGER NUL KUL 100% vedvarende energi er vejen frem MØD CHRIS MACDONALD Invitation til gratis foredrag på side 25

2 EN SKOV AF LIV Bjerggorillaerne i Central Afrika har om nogen en smuk udsigt fra deres hjem i regnskoven. De lever på siderne af vulkanerne i Virunga National Park i den Demokratiske Republik Congo på grænsen til Uganda og Rwanda og i Bwindi Nationalpark i Uganda. Her vokser træerne, som de har lyst til, og parkerne beskyttes, så gorillaernes hjem ikke forsvinder. ANDY ROUSE / NATUREPL.COM / WWF Virunga National Park, som ses på billedet, er hjem for flere sjældne planter og dyr end noget andet beskyttet område på det afrikanske kontinent. Parken blev etableret i 1925, havde 90 års fødselsdag den 21. april 2015, og blev som den første nationalpark i Afrika optaget på Unesco s verdensarvsliste i Parken skæres igennem af ækvator og er med sit tropiske klima det helt optimale levested for mange dyr og planter. Udover et stort antal unikke fugle, huser parken også afrikanske ikoner som løver, elefanter, flodheste og den bemærkelsesværdige okapi. Virunga er den eneste nationalpark i verden som huser hele tre slags menneskeaber, hvoraf bjerggorillaen er en af dem. Et fantastisk dyr, som du kan læse meget mere om i dette nummer af Levende Natur.

3 JORDENS LUNGER BLIVER MINDRE OG MINDRE BRENT STIRTON / REPORTAGE BY GETTY IMAGES / WWF EDWIN GIESBERS / WWF INTERNATIONAL Verdens skove bidrager med mange positive ting til klodens øko-system de er jordens lunger. Samtidig med det ser vi en stadig større afskovning. I denne udgave af Levende Natur sætter vi fokus på verdens skove, som vi så intensivt arbejder for at bevare. Vi har særligt fokus på Afrika og bjerggorillaerne og tager jer med på gorilla-reportage og fortæller samt illustrerer, hvor i verden WWF arbejder med skov. Dernæst handler Levende Natur om alle de steder, hvor du kan møde WWF her i sommer. Vi inviterer til tre foredrag med sundhedsguruen Chris MacDonald i midten af juni, og hen over sommeren afholder vi mere end ti events på festivaler og ved de danske kyster. Vores store projekt Opdag Havet, der skal kortlægge den danske havnatur, er klar til at gå i luften. En ny Opdag Havet app ligger klar til download, og vi opfordrer alle til at være med og til at møde os, når vi kommer rundt i landet og viser livet under havoverfladen frem og fortæller, hvordan det kan registreres i app en. På midtersiderne har vi lavet en kalender, du kan tage ud og hænge op derhjemme. Her fremgår det, hvor og hvornår vi afholder de forskellige events. Vi glæder os meget til at møde jer under åben himmel. SKOVEN I AFRIKA STÅR FOR SKUD Palmeolieplantager dyrkes på marker, hvor der tidligere var skov. I Sydøstasien er palmeolie en kæmpe industri, der efterlader orangutangerne stort set uden nogle træer at svinge sig i. Nu åbner flere afrikanske lande desværre også op for palmeolieproduktion, og undersøgelser viser, at 60 procent af de planlagte plantager overlapper med områder, hvor der lige nu er unik skov. Der er mange penge at tjene på kort sigt, men det har seriøse og langvarige konsekvenser, når regnskovene ryddes. I Afrikas ældste nationalpark, Virunga, er stærke pengemænd også på spil. Olieselskaberne Total og Soco har udviklet planer om at bore efter olie inde midt i parken. Sidste år fik WWF samlet underskrifter sammen på verdensplan, og det fik Total til at trække sig fra at gennemføre olieefterforskning i parken. Soco har også sat planerne på hold, selvom det ikke ser ud til, at de helt har opgivet ævred. Men der er også lyspunkter for nogle af skovens dyr. En stor bevaringsindsats for bjerggorillaerne i blandt andet Virunga bærer frugt. Vi ser nu en markant stigning i bestanden, og det samme for den ikoniske panda og amurleoparden. Læs mere om disse gode nyheder inde i bladet. God læselyst og god sommer Gitte Seeberg Generalsekretær WWF WORLD WIDE FUND FOR NATURE er en privat og uafhængig organisation, som arbejder for at løse globale natur- og miljøproblemer. WWF arbejder over hele kloden og WWF Verdensnaturfonden er den danske afdeling. Formålet med WWF s arbejde er at sikre naturen som livsgrundlag for mennesker og dyr. Læs mere om WWF Verdensnaturfonden på wwf.dk Udgivet af WWF Verdensnaturfonden, Svanevej 12, 2400 København NV. Tlf Giro Ansvarshavende redaktør Charlotte Brix Andersen Redaktør Cecilie Schantz Mail til redaktionen AD EN:60, Forside naturepl.com / Eric Baccega WWF Tryk KLS Grafisk Hus A/S Oplag Papir Arctic Volume White. Du kan blive medlem ved at betale minimum 360 kr. om året. Levende Natur sendes gratis til medlemmer. 6 Globale succeser Bestanden af pandaer er stigende 8 Ansigt til ansigt med verdens største menneskeabe Reportage fra gorillaernes hjem i Ugandas skove 11 Skoven er kilden til liv og vækst Læs hvor stor indflydelse skoven har på klodens tilstand 12 Her arbejder WWF med skov Se de 11 skovområder, som WWF globalt set prioriterer i sit arbejde INDHOLD 14 Her kan du møde WWF Ses vi på Roskilde Festival, Langelands festival eller måske på Hjallerup Marked? 16 Hjælp WWF med vigtig havforskning Vær med når livet ved de danske kyster skal dokumenteres 18 Kul har nået pensionsalderen Sol, vind og vand skal ifølge WWF erstatte kul, olie og gas 20 Nyt fra virksomheder Aftaler med Strømma og PostNord skal hjælpe det danske hav og klimaet 22 Hvor polarhavet blomstrer Nordvandet myldrer af liv året rundt 24 Mød et medlem Tigerpartner Ida Jeppesen har været frivillig i WWF 25 Gratis foredrag for medlemmer Chris MacDonald holder foredrag for WWF s medlemmer 26 Dit WWF Ørestikker og armbånd med pandaer til salg i webshoppen No. 001 KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG Levende Natur juni POLFOTO

4 GLOBALE SUCCESER Af Jonas Schmidt Hansen 57 amurleoparder spottet i russisk nationalpark. TAK! DIN STØTTE GØR WWF S ARBEJDE MULIGT Tusind tak for din støtte til WWF, der gør vores arbejde muligt! WWF arbejder for en bæredygtig fremtid, hvor mennesker lever i harmoni med naturen. Med din støtte kan vi fortsat arbejde over hele kloden for at bevare verdens truede arter og udbrede bæredygtigt fiskeri, ansvarlig skovbrug og vedvarende energi, der sikrer, at der også i fremtiden er en mangfoldig natur og ressourcer nok til vores børn og børnebørn. I fællesskab kan vi gøre en forskel og sikre en klode i balance er antallet af pandaer i verden TEO LUCAS / GIGANTE AZUL / WWF SITTICHAI JITTATAD / WWF-GREATER MEKONG FIND FLERE GLOBALE RESULTATER OG SUCCESHISTORIER FRA WWF S ARBEJDE RUNDT OM I VERDEN PÅ WWF.DK/SUCCESER MARTIN HARVEY / WWF LYNN M. STONE / NATUREPL.COM / WWF JUAN CARLOS MUNOZ / NATUREPL.COM / WWF BRENT STIRTON / GETTY IMAGES / WWF-UK REPUBLIKKEN CONGO RUSLAND OG KINA DE KANARISKE ØER Olieselskab opgiver havboringer Mere end har skrevet under imod olieboringer i det hvalrige hav omkring De Kanariske Øer. Det spanske olieselskab, Rapsol, opgiver nu at bore i området. Havmiljøet omkring øerne er rigt på dyreliv, ikke mindst havpattedyr. Men selvom det spanske miljøministerium anerkender områdets miljømæssige betydning, havde den godkendt Rapsol s boringer. Derfor opfordrer WWF nu til, at der oprettes et hvalreservat ved De Kanariske Øer, fri for militære operationer, brug af sonar (udsendelse af lydimpulser) samt olie- og gasboringer, så området også er sikkert i fremtiden. NEPAL Til kamp mod krybskytteri 13 asiatiske lande er gået sammen om at bekæmpe krybskytteri. Der er stor efterspørgsel på produkter fra truede dyrearter, og derfor er den økonomiske profit ved at dræbe sjældne dyr høj og risikoen ofte lille. Udover ikoniske arter som tigeren, elefanten og næsehornet er en lang række andre sjældne arter også jaget vildt. Men efter et møde i Nepal, afholdt på initiativ fra WWF, er 13 asiatiske lande nu blevet enige om at gennemføre aktiviteter for at nedsætte og standse krybskytteri og efterspørgslen på produkter fra truede dyr. Rekordstort område certificeret FSC-certificering hjælper mod afskovning af regnskovene. Det skyldes, at certifikatet sikrer, at skovdriften udføres bæredygtigt. I regnskovsområdet i Republikken Congo er skovdriften nu bæredygtig, blandt andet fordi der genplantes, og skovdriften foregår ved hjælp af metoder, så der ikke går træer til spilde. WWF var for over 20 år siden med til at starte FSC certificeringsordningen, der er den eneste certificering, der udover miljømæssig bæredygtighed også sikrer sociale og økonomiske fordele for lokalbefolkningen, som i dette område tæller mere end 5000 mennesker. VERDENSHAVENE Flere beskyttede havområder FN s medlemslande er blevet enige om en juridisk bindende aftale, der muliggør oprettelse af internationalt beskyttede havområder. I dag udgør beskyttede havområder kun omkring 1 % af verdenshavene. WWF har længe presset på for at få bindende aftaler på plads, der kan være med til at sikre arter, bestande og rige havmiljøer. Øget menneskelig aktivitet og udnyttelse af havets ressourcer er med til at lægge et enormt pres på livet i havet. Derfor er de nye regler, der kan være med til at give unikke økosystemer og truede arter et pusterum, et skridt i den rigtige retning. Øget antal amurleoparder Ny optælling viser, at der nu er mindst 57 amurleoparder i Land of the Leopard National Park i Rusland. Det er næsten en fordobling i forhold til 2007, hvor der kun blev talt en samlet bestand på 30 amurleoparder. Samtidig blev der observeret mellem 8 og 12 amurleoparder i et tilstødende område i Kina. Amurleoparden er verdens mest sjældne vilde kattedyr. Den er stadig stærkt truet, men de nye tal viser positive tendenser. Optællingen i det 9000 km 2 store område er foretaget med kamerafælder i et samarbejde mellem nationalparken, WWF og The Amur Leopard Centre. KINA Antallet af pandaer stiger WWF s ikondyr og en af verdens truede dyrearter, pandaen, oplever en stigning i den samlede bestand. Antallet af vilde pandaer er det seneste årti steget med 268. Det viser en ny optælling foretaget af den kinesiske regering med økonomisk støtte fra WWF. Med optællingen er antallet af vilde pandaer, der er kendskab til, nu oppe på Det svarer til en stigning på 16,8 % i forhold til den optælling, der blev foretaget i Pandaens geografiske udbredelse er ligeledes øget. Det betyder, at det areal der bebos af pandaer er vokset, så det nu dækker omkring km 2, hvilket er lidt mere end halvdelen af Danmarks samlede areal. 6 Levende Natur juni Levende Natur juni

5 FOKUS: SKOV DSAFG ANNE BURLUND / WWF UGANDA WWF DK ANNE BURLUND / WWF DK Reporter Anne Burlund fra WWF med sit nyerhvervede trekking-certifikation 400 AF VERDENS 880 BJERGGORILLAER LEVER I BWINDI NATIONALPARK I UGANDA GORILLAER I VERDENEN ER IGCP S MÅL I % AF GORILLAERNE ER I DAG TILVÆNNET MENNESKE ANSIGT TIL ANSIGT MED VERDENS STØRSTE MENNESKEABE Siden bjerggorillaen blev opdaget i 1902 har skovrydning, krybskytteri, klimaforandringer og sammenstød med mennesker nedbragt antallet af de imponerende menneskeaber. Men et stort bevaringsarbejde, der er støttet af WWF, har betydet, at antallet af gorillaer nu er stigende. Levende Natur har været på besøg i Bwindi Nationalpark i Uganda. Af Anne Burlund og Jonas Schmidt Hansen Efter mere end tre timers vandring i regnskoven, kan vi pludselig høre dem bjerggorillaerne! Selvom vi endnu ikke kan se dem, kan vi høre grene, der knækker og en voksen gorilla banke sig på brystet som en anden King Kong. Vi bevæger os ind i buskadset, og pludselig står vi ansigt til ansigt med otte bjerggorillaer. De sidder fuldstændig roligt, bortset fra ungerne, som tumler rundt mellem buske og træer. Vi er i Bwindi Nationalpark i det vestlige Uganda, hvor vi har fået lov at bruge en time sammen med gorilla-familien Rushegura, der består af 14 gorillaer. I den over 331 km 2 store nationalpark lever 400 af verdens sidste 880 bjerggorillaer. Bjerggorillaen som art blev opdaget tilbage i 1902, og betegnes af den internationale beskyttelsesorganisation IUCN i dag som kritisk truet. Bjerggorillaen lever i dag kun i regnskovene i Bwindi Nationalpark i Uganda og på siderne af vulkanerne i det unikke Virunga naturområde, der strækker sig over tre nationalparker i Uganda, DR Congo og Rwanda. BEVARINGSINDSATS HAR VIRKET Det seneste århundrede er bjerggorillaerne næsten blevet udryddet, ikke mindst på grund af afskovning, krybskytteri, fangst til kæledyr, borgerkrige, sygdom og sammenstød med lokalsamfundene. Det er især den høje befolkningstæthed og konstante kamp for mere jord og naturressourcer, der næsten har udryddet bjerggorillaerne. I BWINDI, BAG STENMUREN, BOR DER CA. 1,2 GORILLAER PER KM 2 EN STÆRK KONTRAST TIL LANDOMRÅDET OMKRING PARKEN, HVOR DER BOR OP MOD 1000 PERSONER PER KM 2. Mange steder rundt om Bwindiskoven er der rejst stenmure. De skal forhindre, at gorillaer og andre dyr kommer ud af nationalparken og ødelægger afgrøder. Samtidig er murene en påmindelse om, at gorillaerne lever på en grøn ø i et hav af marker og mennesker. I Bwindi, bag stenmuren, bor der ca. 1,2 gorillaer per km 2 en stærk kontrast til landområdet omkring par- ken, hvor der bor op mod 1000 personer per km 2. En befolkning der skriger på mere jord at dyrke. De seneste år har de største trusler mod bjerggorillaerne været ødelæggelse af regnskoven og sammenstød med lokale, fordi gorillaerne har spist deres afgrøder. Blandt andet derfor bruges 20 procent af indtægterne fra parken til at bygge skoler og klinikker og lave aktiviteter, der giver indkomst til lokale og forhindrer sammenstød mellem gorillaer og mennesker. Det giver de lokale en grund til at bevare gorillaerne og passe på skoven, fortæller Stephen Asuma, der er landekoordinator i The International Gorilla Conservation Programme (IGCP) i Uganda. Stephen Asuma Takket være gorillaerne og turismen er skovene blevet fredet, og økonomisk er skoven mere rentabel end flere kartoffelmarker. Konservative skøn viser, at gorilla-turisme i dag giver et overskud på ca. 500 millioner kroner om året. Ikke mindst fordi det ses som en af de mest» 8 Levende Natur juni Levende Natur juni

6 FOKUS: SKOV» fantastiske og eksklusive ting man kan opleve og parkerne kan tage gode priser for turisterne. WWF SE JACOB BOURS / WWF-NETHERLANDS NY GORILLA OPTÆLLING I år skal gorillaerne tælles igen, og det forventes, at antallet af gorillaer er steget siden Optællingen kræver, at 80 mennesker arbejder i to måneder og gør status over hele skoven. Det er hårdt arbejde i stærkt kuperet terræn med højder op til 4500 meter og med bøfler, skovelefanter og gorillaer, der ikke er tilvænnet mennesker, som kan angribe, fortæller vores svenske kollega Allan Carlson, som tidligere har været med til at lave gorilla optælling. DE DANSKE GORILLAPARTNERE ER GEN- NEM WWF MED TIL AT BEVARE DE STORE SKOVOMRÅDER, HVOR BJERGGORILLAERNE LEVER. OG DET VIRKER. MELLEM 1989 OG 2012 ER BESTANDEN AF BJERGGORILLAER STEGET MED 42 PROCENT. Selvom antallet af bjerggorillaer stiger, er der stadig udfordringer, der skal tackles, hvis den gode udvikling skal fortsætte. En af de fortsat største trusler er tab af levesteder. Gorillaerne lever kun i til meters højde og lever af den vegetation, som findes her. Når skoven ryddes, må gorillaerne klumpe sig sammen på et mindre område, uden tilstrækkelig føde. En voksen han konsumerer omkring 20 kg planter og frugter om dagen og bruger mere end halvdelen af døgnets 24 timer på at samle føde. DET GØR WWF BLANDT ANDET I BWINDI NATIONAL PARK Hjælper lokale ejere af såkaldt lommeskove omkring Bwindi National Park med at bevare skovene. Oplærer og hjælper lokale med at holde bier, starte og udvikle økoturisme, plante træer til tømmer og brændsel og andre ting, der giver et alternativ til at fælde de stående skove. Rådgiver om, hvordan man mere effektivt og bæredygtigt driver landbrug og skovdrift. ALLAN CARLSON / WWF SE DANSKE GORILLAPARTNERE SKABER STOR VÆRDI De danske gorillapartnere er gennem WWF med til at bevare de store skovområder, hvor bjerggorillaerne lever. Og det virker. Mellem 1989 og 2012 er bestanden af bjerggorillaer steget med 42 procent. De danske gorillapartnere har været et vigtigt bidrag for at begrænse ulovlig skovhugst, handel med tømmer og trækul. Det er samtidig lykkedes at stoppe olieboringer i Virunga, der er Afrikas ældste nationalpark og et levested for bjerggorillaerne. Mange tak for jeres bidrag. ALLAN CARLSON / WWF SE... OG SE GORILLA-UNGERNE LEGE! Download en QR-scanner i din smartphones app-store. HJÆLP GORILLAEN Hjælp WWF med at beskytte bjerggorillaerne og bevare deres levesteder bliv gorillapartner på wwf.dk/partner. Det hjælper! WWF Sveriges Afrika ekspert, Allan Carlson, i Bwindi Nationalpark. SCAN KODEN SKOVEN ER KILDE TIL LIV OG VÆKST Skovene dækker omkring 31% af jordens landareal og er hjem for næsten 80% af jordens landbaserede dyre- og plantearter. Men hvert år ryddes et skovareal svarende til tre gange Danmarks størrelse på verdensplan, og det går hårdt ud over natur, klima og mennesker. Af Christine Albæk Hansen Skove er alfa og omega for livet på kloden. De er hjem for fascinerende dyr og planter og leverer mad, medicin, vand, klimastabilisering, transport af vandveje og meget mere til millioner af mennesker. VEJRET ÆNDRES Skovenes betydning for lokale og globale vejrsystemer kan ikke undervurderes. Eksempelvis trækker Amazonas jungle fugtig luft fra Atlanterhavet ind over store dele af Sydamerika, der giver nedbør og nedkøler det lokale klima. Når store arealer afskoves, kan det modsat mærkes i form af varmere vejr og mindre nedbør. At Brasilien og Argentina de seneste år har haft det tørreste og varmeste klima nogensinde, skyldes blandt andet, at store dele af skovene er fældet. FRA SKOVENE KOMMER FERSKVAND Skovenes evne til at optage fugt er også vigtig for vores vandreserver. Verdens skove forsyner os med omkring 75% af det tilgængelige ferskvand på jorden. VERDENS SKOVE ER AF ENORM BETYD- NING, OG DERFOR ER DER I ALLE WWF S AFDELINGER I VERDEN FOKUS PÅ AT FORVALTE SKOVE BÆREDYGTIGT, TAGE HENSYN TIL TRUEDE DYR OG PLANTER, OG INDDRAGE DE MENNESKER, DER BRUGER SKOVENE. SENIORBIOLOG, THOR HJARSEN. Bjergskovene fungerer for eksempel som enorme svampe, der suger fugten ud af luften, som sætter sig på blade og mosser og løber ned af stammerne. Herfra løber det videre ned i lavere områder, hvor det bruges til drikkevand og i landbrug. Bjergskove er samtidig med til at holde på jorden og modvirke jordskred. Jordskredskatastrofer med tab af liv kan ofte direkte tilskrives afskovning i bjergområder. GRØN VÆKST Hvis vi vil satse på mere bæredygtig udvikling og grøn vækst, spiller skovene også her en vigtig rolle. I Danmark er målet, at i 2020 skal mindst 30 procent af energiforbruget komme fra vedvarende energi. Derfor er det blandt andet Thor Hjarsen, WWF s seniorbiolog. nødvendigt at skifte fra kul til biomasse i central kraftvarme. Biomasse er organisk materiale, der både kan stamme fra skov eller landbrug. Når vi bruger bæredygtig biomasse, som træflis, er det vigtigt at skelne mellem plantagedrift og unikke skovområder for at sikre, at det ikke går ud over biodiversiteten eller skovenes økosystem-tjenester. Det er ikke kun i troperne, at skovene er under pres. Også herhjemme har skovene en stigende økonomisk betydning. Udnyttelsen af de danske skoves træ til danske kraftvarmeværker er i hastig vækst, og det haster derfor med at få udpeget og beskyttet de mest værdifulde danske skove. Et arbejde WWF har særligt fokus på. 10 Levende Natur juni Levende Natur juni

7 FOKUS: SKOV HER ARBEJDER WWF MED SKOV 11 PRIORITEREDE SKOVOMRÅDER RUNDT OMKRING PÅ KLODEN WWF arbejder på globalt plan med at standse afskovning i både tropiske og tempererede skove. Ikke mindst ved at skabe samarbejde med lokale befolkninger, myndigheder og virksomheder på tværs af landegrænser. I WWFs afdeling i Danmark arbejder vi med skov i Danmark, Sydamerika, Afrika og i Sydøstasien. Men der er mange andre steder på kloden, hvor WWF også arbejder for skoven. Levende Natur bringer her en oversigt over de skovområder, som WWF har valgt at prioritere i sit arbejde for at bevare klodens skove og fremme bæredygtig skovdrift. Af Jonas Schmidt Hansen VLADIMIR FILONOV / WWF ANDRC SCHUITEMAN / WWF SUSAN A. MAINKA / WWF MARK SCHULMAN / WWF MICHEL GUNTHER / WWF Y.-J. REY-MILLET / WWF 1. AMAZONAS REGNSKOVEN Amazonas junglen udgør over halvdelen af verdens resterende regnskov. Den spreder sig over otte sydamerikanske lande og er hjem for ekstraordinært meget liv. Her lever blandt andet løvfrøer, jaguarer, araer, navlesvin og brøleaber. Amazonas floden er den mest vandholdige i verden, og skovene har en enorm klimastabiliserende effekt i kraft af ophobning af CO 2. 2.SKOVENE OMKRING MIDDELHAVET Mange forbinder Middelhavet med sol og strand. Men området er også et af de mindst beskyttede og tættest befolkede områder i verden. I dag står kun 17% af den oprindelige skov tilbage, og landbrug, overdrevet skovhugst og andre menneskelige aktiviteter har ført til omfattende afskovning. I skovene lever blandt andet makak-aber, leoparder og vilde geder. 3. ALPERNE Alperne er et af de ret få tilbageværende steder i Europa, hvor der stadig findes rigeligt med vild natur. På trods af stor befolkningstæthed i udvalgte områder kan man stadig finde urørte nåle- og løvskove, og efter næsten total udryddelse fra århundreders overdrevet jagt, har flere arter som ulv, bjørn og los vist en god fremgang i de senere år. 7. HIMALAYA I Himalaya, der strækker sig 2500 km fra øst til vest, er der store skovområder både i lavlandet og i bjergene, og de er hjemsted for hundredvis af sjældne og unikke dyreog plantearter. Af ikoniske arter i området kan nævnes den røde panda, pansernæsehornet, den bengalske tiger og den asiatiske elefant, der er truet af afskovning, krybskytteri og dyrehandel. 8. MEKONG BASSINET Tigre, asiatiske elefanter, floddelfiner og den store ferskvands piskerokker er nogle af de tusinder af sjældne og truede arter, der findes i Mekong økosystemet og dets rige skove og flodsystemer. Området spænder over Myanmar, Vietnam, Laos, Cambodja og Kina. 10. AMUR-HEILONG FLOD BASSINET Amur-Heilong flodbassinet strækker sig over Kina, Rusland og Mongoliet og er rig på dyre- og plantearter. Skoven er blandt andet hjem for de meget sjældne amurleoparder og amurtigre. Overbefolkning, intensiv skovdrift og krybskytteri har været med til at drive flere arter på kanten af udryddelse. WAYUPHONG JITVIJAK / WWF-GREATER MEKONG MARTIN HARVEY / WWF TREPET SERGEY / WWF-RUSSIA PJ STEPHENSON / WWF MICHEL GUNTHER / WWF 4. CENTRAL EUROPA Karpater-skovene strækker sig over flere lande i Østeuropa og kaldes Europas Amazonas. Der har kun været begrænset kommerciel aktivitet i disse skove, som derfor er rige på dyrearter som los, vildsvin, bjørne og ulve. Skovene huser en tredjedel af Europas plantearter, men øget skovdrift med monokultur (ensartede afgrøder) og krybskytteri er en potentiel trussel mod biodiversiteten. 5. CONGO BASSINET Med et område tre gange Frankrigs areal er Congo-Bassinet verdens næststørste skovområde, der dækker enorme områder i det centrale Afrika. Skovene er hjemsted for et exceptionelt antal dyre- og plantearter. Ikke mindst de ikoniske og meget sjældne bjerggorillaer og okapien. 6.KAUKASUS SKOVENE Skovene i Kaukasus spreder sig over Armenien, Aserbajdsjan, Bulgarien, Georgien, Iran, Rusland, Tyrkiet og Ukraine. Skovene er hjemsted for mange sjældne arter som den kaukasiske leopard, også kaldet den persiske leopard, der er en af de største underarter af leoparden. Blandt andet derfor arbejder WWF med at genoprette dens leveområder i regionen. 9. BORNEO SKOVENE Borneo er verdens tredje største ø og udgør 1% af jordens landmasse. Øen er hjemsted for mindst 6% af verdens biodiversitet alene i dens artsrige, tropiske skove. De tilbageblivende skove, der endnu ikke er blevet fældet, findes primært i øens midte, og det er blandt andet her orangutangen svinger sig i træerne. Det er især for at gøre plads til palmeolie, at skovene på Borneo ryddes. 11. NY GUINEA Efter Amazonas og Congo Bassinet huser Ny Guinea verdens tredjestørste regnskov i verden. Skovområdet er delt mellem Indonesiens del af øen og Papua Ny Guinea. Øen er hotspot for en utrolig biodiversitet, inklusiv træklatrende kænguruer, paradisfugle og flere varianter af de smukke orkidéer end noget andet sted på kloden. 12 Levende Natur marts Levende Natur marts

8 KALENDER HER KAN DU MØDE WWF I SOMMERLANDET MØD WWF PÅ FESTIVALER Kom og mød WWF på de danske sommerfestivaler, hvor vi står klar med bæredygtige toiletter, regnskov og gorillaer i fuld størrelse. Du kan med andre ord skide på naturen, imens du gør noget godt for den lyder det indviklet? Så kom selv og prøv det af på et af de festivaler, der står i kalenderen! JUNI M 1 T 2 O 3 T 4 F 5 L 6 S 7 M 8 T 9 O 10 T 11 F 12 L 13 S 14 M 15 T 16 O 17 T 18 F 19 L 20 S 21 M 22 T 23 O 24 T 25 F 26 L 27 S 28 M 29 T juni: Sydfyn, Demokratifestival i Ollerup 5.-7 juni: Hjallerup Marked Folkemødet på Bornholm JULI O 1 T 2 F 3 L 4 S 5 M 6 T 7 O 8 T 9 F 10 L 11 S 12 M 13 T 14 O 15 T 16 F 17 L 18 S 19 M 20 T 21 O 22 T 23 F 24 L 25 S 26 M 27 T 28 O 29 T 30 F juli: Roskilde Festival Vestjylland, Vadehavet juli: Ærø, Fra Bund til Mund festival juli: Langelands Festival Gyldensteen på Nordfyn Djursland, Mols Bjerge Læs mere på wwf.dk og facebook.com/wwfdk OPDAG HAVET MED WWF Hen over sommeren kan du og din familie gå på oplevelse i den danske havnatur sammen med WWF Verdensnaturfonden. Kyndigt guidet af WWF s snorkleguider vil vi tegne og fortælle om havets forunderlige verden, som kun ligger få meter ude i vandet lige under havoverfladen. WWF stiller kvit og frit våddragter, svømmefødder og snorkleudstyr til jeres rådighed. Alle er velkomne til at møde op! AUGUST L 1 S 2 M 3 T 4 O 5 T 6 F 7 L 8 S 9 M 10 T 11 O 12 T 13 F 14 L 15 S 16 M 17 T 18 O 19 T 20 F 21 L 22 S 23 M 24 T 25 O 26 T 27 F 28 L 29 S 30 M 31 Nordjylland, Agger i Thy august: Skanderborg Festival august: Tønder Festival

9 / WWF DK Der foreligger alt for lidt viden om tilstanden i de danske havområder. Derfor ønsker WWF Verdensnaturfonden via projektet Opdag Havet at indsamle data, som kan være med til at belyse danske havområders tilstand og bevaringsstatus. / WWF DK / WWF DK HJÆLP WWF MED VIGTIG HAVFORSKNING Projektet Opdag Havet vil inddrage befolkningen i udforskningen af dansk havnatur efter Citizen Science-modellen, hvor offentligheden hjælper med at lave videnskabelig forskning. Projektet skal kortlægge den danske havnatur, og vi har brug for din hjælp. Brug din smartphone til at spotte og registrere livet ved de danske kyster. Af Jan Kjærgaard Du kan nu selvom du hverken er havbiolog eller universitetsforsker hjælpe WWF Verdensnaturfonden med at indsamle værdifuld viden. Det sker efter modellen Citizen Science, hvor ganske almindelige borgere bidrager med at indsamle værdifulde data. FORSKERE FRA KU I samarbejde med Center for Macroecology, Evolution and Climate (CMEC) under Københavns Universitet udvikles en metode, der sikrer, at helt almindelige naturinteresserede borgere kan bidrage med registreringer på en brugbar og nem måde. Det skal for eksempel afklares hvor mange og hvilke arter, man vil kigge på, og hvordan man kvalitetssikrer registreringerne. Når registreringsmetoderne er kommet på plads, udarbejdes en app, der hjælper dig til rent praktisk at kunne indberette dine marine fund til WWF. REGISTRER DINE MARINE FUND I NY APP Til brug for registreringerne skal du kun bruge en mobiltelefon. WWF udvikler sammen med CMEC en helt særlig Opdag Havet-app, som du skal downloade. Via app en registrerer du nemt og hurtigt dine fund, som automatisk tilgår WWF. Efterfølgende vil WWF-biologer analysere og registrere dine og andre borgeres fund, der i sidste ende skal bidrage til en kortlægning af den danske havnatur. App en er på gaden og klar til, at du kan downloade den fra AppStore eller Google Play, når det første Opdag Havet event i denne sæson løber af stablen i juni. Under Opdag havet-event ene kan du og din familie lære en masse om, hvordan I registrerer jeres fund i app en. FRA MARSVIN TIL RØDSPÆTTER I kan både rapportere jeres fund af diverse fiskearter, men også havpattedyr som marsvin og gråsæl. Eller fund af WWF s hav- og naturformidler Peter Skødt Knudsen i selskab med en dreng, der tog imod WWF s tilbud om en guidet snorkletur i Århus Havn,ved det kunstige stenrev i efterårsferien ålegræs. Billederne i app en hjælper jer til at afgøre, hvilke marine arter I støder på under snorkleturen. Under to Opdag Havet-events i efteråret rapporterede de snorklende, at de havde set rødspætter, havkarusse, sandkutling, toplettet kutling, skrubbe, tobis, trepigget hundestejle, tangsnarre, tangnål, den særprægede, karakteristiske panserulk og meget, meget mere. Så snyd ikke dig selv og familien for en dejlig havnaturoplevelse her i sommer. Hvis I ikke er til den helt store badetur, kan I også vælge at indsamle jeres data i strandkanten. Så behøver I end ikke snorkleudstyr, og I vil opleve, at I selv meget tæt på land vil støde på forbavsende mange fiskearter og andet meget spændende. Opdag Havet projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond. WWF afholdte to Opdag Havet-test-arrangementer i efteråret Her blev fundene registreret på tavler. Fremover skal fundene registreres på en særlig Opdag Havet-app. VIL DU VIDE MERE? Vil du gerne vide mere om den danske havnatur og alt hvad man kan opleve på og i havet omkring Danmark? Så er WWF s nyhedsbrev Opdag Havet noget for dig. Du får med nyhedsbrevet også seneste nyt om WWF-projektet Opdag Havet og førstehånds-info om de Opdag Havet-events, som WWF Verdensnaturfonden afholder. Tilmeld dig nyhedsbrevet på På midtersiderne kan du se, hvor du kan møde os til Opdag Havet events hen over sommeren. WWF holder dig desuden orienteret om seneste nyt på Opdag Havet fronten via og facebook.com/wwfdk EKSOTISK DANSK HAVNATUR Hvaler, palmetang og koraldyr. Det er havnatur, man normalt forbinder med varmere himmelstrøg. Men de danske have er, på sin helt egen måde, meget mere eksotiske, end de fleste tror. Når vejret tillader det, kan en tur under havets overflade byde på fantastiske oplevelser. Danmark er omgivet af kilometer kyst. Men det er de færreste der ved, at vores have rummer en fantastisk artsrigdom, der er tilgængelig for alle. Særligt de danske stenrev, der også kaldes for havets regnskove, er hjemsted for et væld af mystiske fisk, planter og andre små arter. 16 Levende Natur juni Levende Natur juni

10 SKRIV UNDER PÅ NUL KUL KUL HAR NÅET PENSIONSALDEREN Afbrændingen af kul har enorme konsekvenser for verdens klima og dermed naturen og de vilde dyr. Det er tid til at sige nul kul. Det fastslog investeringsgiganten tidligere på året i en analyse, som fastslog at kul udover at være dårligt for miljøet også kan være en skidt investering. I samme boldgade har verdens største investeringsfond, den norske oliefond, i 2014 fjernet 40 kulselskaber fra sin portefølje. Det er en del af en større bevægelse, hvor mindst 180 institutioner i den seneste tid har solgt ud af aktier i fossile brændsler 18 Levende Natur juni 2015 WWF har derfor igangsat kampagnen Nul kul, som har kørt siden foråret. Kul er nemlig den værste klimasynder. Den største klimatrussel kommer således fra den globale elsektor, der står bag udledningen af 37 procent af de menneskeskabte CO2-udledninger og 40 procent af elektriciteten kommer fra kul. Afbrænding af kul er på tværs af EU Vil du hjælpe WWF yderligere i kampen mod kul, så bliv medlem af WWF på bidrag.wwf.dk/isbjorn-klimapartner. Jo flere vi er, des større er vores stemme overfor politikerne. Det har store samfundsøkonomi- Illustration: Mette Ehlers til en værdi af over 325 milliarder kroner. Det er en særdeles positiv udvikling. Det er på tide, at vi udfaser kul. Men selvom det er godt mange dropper kul, går det desværre ikke hurtigt nok, siger Hanne Jersild, seniorrådgiver på klima- og energiområdet i WWF Verdensnaturfonden. VIL DU HJÆLPE WWF hvert år skyld i dødsfald, nye tilfælde af kronisk bronkitis og over fire millioner sygedage. Tekst: Rune Langhoff Selv Goldman Sachs, af nogle kendt som de kælderkolde amerikanske kapitalister, der købte Dong, er ikke i tvivl: Kul har nået pensionsalderen. SÅ SKADELIGT ER KUL Herhjemme har regeringen et mål om, at kul skal være udfaset i 2030 og måske allerede i Det er fornuftige mål, der sender et stærkt signal, mener WWF. Omvendt har Danmark ikke markeret sig, når udlånspolitikkerne i internationale investeringsinstitutioner har skullet fastsættes. Sidste år var regeringen nølende, da Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling skulle revidere udlånspolitikkerne til energi, herunder kulkraft. Men hvorfor er det så vigtigt allerede i dag at bremse investeringer i kul? De valg, vi træffer på energiområdet i de kommende år, kommer til at afgøre, om vi kan bremse de klimaforandringer, der allerede i dag finder sted. Vælger vi at opføre et kulkraftværk, står det i mindst 50 år. Og hvis det udleder store mængder af CO2 i en så lang periode, ja så er det et tilbageslag for kampen for at stoppe den globale opvarmning, siger Hanne Jersild. Centralt i Nul kul -kampagnen er derfor en opfordring til verdens regeringer om at udfase investeringer i kul, olie og gas og bane vejen for en grøn omstilling væk fra forurenende og ubæredygtig energiproduktion. ske konsekvenser. Faktisk koster afbrænding af kul hvert år over 320 milliarder kroner i EU i afledte sundhedsudgifter. I USA er luftforurening fra elkraftvær- ker hvert år skyld i dødsfald. Afbrændingen af kul er også skyld i omkring astmaanfald, tilfælde af kronisk bronkitis og ikke-fatale hjerteanfald årligt. Dertil viser forskning ifølge Earth Policy Institute, at én ud af seks amerikanske kvinder i den fødedygtige alder har så høje kviksølvskoncentrationer i deres blod, at det kan skade et foster. Udledningen af kviksølv fra kulkraft- værker er skyld i syreregn, der hvert år koster omkring 450 milliarder kroner i Asien og Stillehavsregionen alene. KULFORBRUGET STIGER I ASIEN I Asien er kulforbruget stort og stigende. Middelklassen vokser kraftigt, så flere får brug for el til deres køleskabe, aircondition, tv etc. I de fleste sydøstasiatiske lande ser regeringerne kul som den nemmeste og billigste løsning til at opfylde befolkningernes voksende behov for el. Det betyder, at Sydøstasiens kulforbrug stiger så voldsomt, at regionen samlet set vil komme til at bruge lige så meget kul som Indien, der i 2020 forventes at være verdens næststørste kulforbruger. WWF arbejder i Sydøstasien blandt andet i Vietnam og Myanmar for at få landene til at bruge mindre kul og i stedet mere bæredygtig energi. Se mere på wwf.dk/asien Levende Natur juni EDWARD PARKER / WWF Vil du være med til at sende et signal til verdens politikere om, at vi skal droppe kul, så skriv under her: bidrag.wwf.dk/nulkul

11 SAMARBEJDER MED IKEA OM KLIMA, BOMULD OG TRÆ SAMARBEJDER MED IKEA OM KLIMA, BOMULD OG TRÆ NYT OM VIRKSOMHEDER Samarbejde med erhvervslivet er en vigtig komponent i WWFs indsats for at bevare en levende natur. Gennem samarbejder, der støtter op om virksomhedernes egne CSR-strategier, er WWF med til at skabe en markedsudvikling, hvor vores viden om naturbevarelse omsættes til initiativer og resultater i virksomhedernes ambitioner om bæredygtig produktion. På disse sider kan du læse om, hvad der sker af nyt på virksomhedsfronten. Af Cecilie Schantz IKEA SIGER: VÆLG BAMBUS TAK! IKEA donerer i øjeblikket 10 kroner hver gang en kunde køber ét af omkring 45 produkter, der er lavet af bambus i Ikeas fem danske varehuse. introduktion VARIERA Bestik-indsats. Pris: 229 kr. Vælg bambus tak! RUNDLIG Serveringsskål. Pris: 59 kr. WWF Verdensnaturfonden arbejder for at bevare verdens natur og biodiversitet ligesom WWF Biovin-producenterne, WWF indgik i 2014 en 3-årig indsamlingsaftale naturlige med vækstbetingelser IKEA, og denne uden brug af kunstgødning og sprøjtegifte der arbejder på at give vinstokkene som er kampagne praksis på er konventionelt den anden i rækken, drevne landbrug og vingårde. Frugterne af dette arbejde med at værne om jordens mikroorganismer kan vi f.eks. opleve i vinene fra pionérerne fra La Renaissance des Appellations - en kreds af verdens førende vinproducenter, der gennem biodynamiske dyrkningsmetoder søger at genføde den autenticitet i vinenes smag og karakter, som i sin tid var grundlaget for skabelsen af vinverdenens appellationer og klassifikationer, der skete i anerkendelsen af særlige biotopers, enkeltmarkers og distrikters unikke kvaliteter. NY WWF BIO-VIN FRA L ESPRIT DU VIN Endnu WWF Biovine en vin er har særligt fået udvalgte WWF-logo vine fra på statskontrollerede, etiketten. certificerede økologiske eller biodynamiske vinproducenter. Det drejer De er sig udvalgte om Sancerre som Le eksempler Tournebride på den fra bedste 2013-årgangen. kvalitet fra Domaine de respektive Vincent vindistrikter Gaudry eller et den bedste pris/kvalitet. familie-domæne i Sancerre, som blev omlagt til biodynamisk dyrkning i Vinene forener Fælles for WWF Biovine er, at de er produceret uden brug af pesticider og med meget lav eller ingen svovltilsætning klassicisme og bio-naturisme på smukkeste vis, og er certificeret ved ECOCERT og DEMETER. med respekt for naturen og for vinnyderens velbefindende. Sancerre Le Tournebride er nu én blandt efterhånden mange i WWF biovin sortimentet. Du kan se og købe din WWF bio-vin på GRIPANDE Salat-bestik, to dele. Pris: 39 kr. Kampagnen kører til og med 21. juni. Gennem kampagnen Vælg bambus tak! ønsker IKEA i samarbejde med WWF Verdensnaturfonden at sætte fokus på nogle af de fordele, der er ved bambus produkter. Den bambus, som IKEA anvender i kampagnen, er ansvarlig dyrket. som skal samle penge ind til WWF. WWF Biovine Fra 27. april til 31. juni donerer vi 10.- til WWF Verdensnaturfonden, når du køber en af vores udvalgt bambusvare gælder alle varer med dette mærke Vælg bambus tak! POSTNORD LANCERER VELGØRENHEDSFRIMÆRKE Nyt samarbejde giver nu breventusiaster og andre muligheden for at donere penge til WWF Verdensnaturfonden gennem det nylancerede velgørenhedsfrimærke. Når du køber en 10-stribe med årets velgørenhedsfrimærke på posthuset, støtter du automatisk WWF Verdensnaturfonden med 10 kroner. Striben indeholder seks frimærker med motiv af dådyr i naturen og fire frimærker med motiv af vindmøller i naturen. PostNord har et seriøst miljømål om at mindske virksomhedens kuldioxidudslip STRÖMMA DANMARK VIL HAVE ET RENERE HAVMILJØ med 40 % mellem 2009 og Målet skal blandt andet opnås ved effektiviseringer i transportkæden og ved investeringer i brændstofeffektive køretøjer. PostNord arbejder kontinuerligt med at udskifte køretøjer til mere miljøvenlige alternativer, eksempelvis elkøretøjer og med at fylde bilerne fra gulv til tag for at mindske kørestrækningerne. De indsamlede midler går til WWF s klimaarbejde, så vi fortsat kan sætte ind mod klimaforandringerne. GENBRUG AF BLÆKPATRONER Tonerindsamling.dk indsamler brugte blæk- og lasertoner og genbruger dem. Lasertoner er for eksempel fulde af giftige stoffer og kan nemt bruges igen og igen, inden de smeltes om til sekundært råmateriale uden at skade miljøet. Det samme forholder sig med blækpatroner, og derfor tilbyder tonerindsamling.dk nu også at modtage aflagte blækpatroner. Initiativet nedsætter mængden af nyfabrikerede patroner, reducerer mængden af affald til forbrænding og støtter WWF s arbejde, da 50% af salget af de genanvendte toner går direkte til WWF. Læs mere om hvordan du gør på tonerindsamling.dk Strömma Danmark, der blandt andet driver Canal Tours og råder over 17 havnerundfartsbåde i København, indgår nu et tre-årigt samarbejde med WWF Verdensnaturfonden. Strömma støtter WWF s arbejde for et bedre og renere havmiljø i Østersøen. Samarbejdet vil gennem en række fælles aktiviteter sikre, at danskerne får større interesse for havet og havnaturen. Stömma har cirka 75 både på nordisk plan, der sejler rundt i Østersøen. Deres mål er at blive førende inden for bæredygtighed i oplevelsesindustrien, drive virksomheden fremad i en grønnere retning og øge passagernes miljøbevidsthed. Samarbejdet mellem WWF og Strömma indebærer blandt andet, at WWF s medlemmer og Strömma-kunder får adgang til særarrangementer i løbet af foråret 2015 ombord på Strömmas både. Følg med på wwf.dk eller hold øje med din mail, hvis du er tilmeldt vores nyhedsbrev i de kommende uger og måneder. 20 Levende Natur juni Levende Natur juni

12 DSAFG NARHVAL Over narhvaler bruger sommeren i Nordvandet. Det er et af de vigtigste områder for Baffinbugtens bestand af narhvaler. HVOR POLARHAVET BLOMSTRER Midt i den ofte golde arktiske isverden findes et område, hvor havet aldrig fryser til is. På grønlandsk hedder området Pikialasorsuaq og hentyder til et område, der konstant er i bevægelse. Her får isen aldrig fat. Af Rune Langhoff Området, der herhjemme kendes som Nordvandet, ligger i det nordligste hjørne af Baffin Bugten mellem det nordligste Grønland og Ellesmere Island i Canada er ekstremt vigtig for en hel stribe unikke arktiske dyr. I tusindvis af år har området og dets dyreliv betydet, at mennesker har kunnet overleve i det ellers kolde og ugæstfri miljø. Mange af dyrene kommer til fra syd, fordi det isfri vand sikrer en tidlig opblomstring af plankton, der giver liv til fisk, havfugle og de større pattedyr. Nordvandet er i hele eller dele af året hjem for blandt andet isbjørne, hvalrosser, hvidhvaler, narhvaler, grønlandshvaler, sæler, ismåger og store kolonier af søkonger og lomvie. Det rige fugleliv betyder også gode vilkår for dyrene på land. Fuglenes ekskrementer gøder landområderne, der således bliver mere frodige til fordel for moskusokser, rensdyr og polarhare. Nordvandet er et område der også i global sammenhæng er unikt. Men øget shipping og olieefterforskning kan true det i fremtiden, ligesom klimaforandringerne også vil påvirke området. Fra WWF s side planlægger vi derfor samarbejder med lokale organisationer for at begrænse de negative konsekvenser, siger Mette Frost, grønlandsmedarbejder hos WWF Verdensnaturfonden. Områdets præcise størrelse er umuligt at fastslå, da det hele tiden ændrer sig i takt med, at isen om Nordvandet ændrer sig. Men man mener, at Nordvandet er cirka dobbelt så stort som Danmark. DET GØR WWF WWF ARBEJDER FOR EN LANGSIGTET, BÆREDYG- TIG FORVALTNING AF NORDVANDET, DER REDU- CERER FORSTYRRELSER OG FORURENINGER FRA MENNESKELIGE AKTIVITETER TIL ET MINIMUM. I DAG ER DE MENNESKELIG AKTIVITETER VED NORDVANDET BEGRÆNSET TIL FANGST, TURISME OG FORSKNING, MEN NYE SKIBSRUTER OG OLIEEF- TERFORSKNINGSAKTIVITETER I BAFFIN BUGTEN UDGØR EN POTENTIEL RISIKO. WWF HAR LIGELEDES SKREVET EN RAPPORT OM NORDVANDETS MODSTANDSDYGTIGHED OVER FOR KLIMAFORANDRINGERNE. LÆS DEN PÅ WWF.DK GRØNLANDSHVAL Det er ukendt hvor mange grønlandshvaler, der overvintrer i området, men den enorme hval udnytter også de sydlige dele af Nordvandet om sommeren. PAUL NICKLEN / NATIONAL GEOGRAPHIC STOCK / WWF-CANADA PAUL NICKLEN / NATIONAL GEOGRAPHIC STOCK / WWF ORSOLYA HAARBERG / WILD WONDERS OF EUROPE / WWF FRITZ PÖLKING / WWF OLE JOERGEN LIODDEN / WILD WONDERS OF EUROPE / WWF LOMVIE ynglepar af polarlomvie halvdelen af Grønlands ynglebestand er afhængige af Nordvandet fra maj til august. SØKONGEN Omkring 80 procent af verdens bestand af søkonger er mellem maj og september afhængige af Nordvandet. Forskere anslår, at omkring 30 millioner yngler langs den grønlandske side af Nordvandet. HVALROS Mindst hvalrosser lever i Nordvandet. NORDVANDET Videnskaben kalder Nordvandet et polynie. Betegnelsen polynie er lånt fra russisk og henviser til et åbentvandsområde omgivet af havis. Nordvandet er det største og biologisk mest produktive økosystem nord for polarcirklen. DCE (Nationalt center for miljø og energi) udpegede i 2012 Nordvandet som et af to økologisk vigtige og følsomme marine områder i Grønland.

13 MØD ET MEDLEM HVEM: IDA L. J. JEPPESEN, 40 ÅR, PACKAGING MANAGER HOS ARLA FOODS HVOR: ÅRHUS HVAD: TIGERPARTNER I WWF Eksklusivt FOREDRAG for medlemmer Hvorfor har du valgt at blive Tigerpartner i WWF? Jeg er Tigerpartner, fordi der er akut behov for at støtte tigrene, da der ikke er mange tilbage i naturen. Samtidig elsker jeg både små og store kattedyr og er i det hele taget meget glad for dyr. Jeg har tidligere arbejdet for og siddet i bestyrelsen for Dansk Dyreværn Århus, som arbejder for at fremme dyrevelfærd på lokalt plan. Jeg støtter WWF, fordi jeg synes, det er vigtigt at støtte op om en helhedsorienteret indsats for at bevare klodens mangfoldige dyre- og naturliv samtidig med, at mennesker kan trives. Desuden er der brug for et langsigtet perspektiv, der tilgodeser både natur, mennesker og dyr - det synes jeg, at WWF har. Hvad betyder naturen for dig? Jeg har flere gange været på vandreture i blandt andet Norge og Sverige, og så har jeg været på mange rejser rundt i verden, heriblandt på safari i Tanzania. Jeg elsker at holde ferie og dyrke motion i naturen. At være i kontakt med naturen giver mig en forståelse af, hvor vigtigt det er, at vi bevarer en sund og mangfoldig natur. For mig er naturen en kilde til unikke oplevelser, men dens mange funktioner gør den samtidig essentiel for vores alles velbefindende, og netop derfor er det vores fælles ansvar at bevare den. Hvilken indsats, mener du, er særlig vigtig for at sikre en grønnere fremtid? Dialog og samarbejde er vejen frem. Der er brug for, at vi skaber en kultur, hvor der tages bedre hensyn til naturen. For at det kan lade sig gøre, er det vigtigt, at vi snakker sammen og skaber nye visioner for, hvordan vi på sigt kan indrette et mere bæredygtigt samfund. Det er min klare oplevelse, at langt de fleste bekymrer sig om at bevare en sund natur. Kun ved dialog får vi forståelse for hinanden og det, der er vigtigt i forskellige kulturer. De sociale medier er en god platform for deling af brugbar viden og udveksling af ideer. Her kan man bruge sit netværk til at skabe debat og opbakning om en sag. Den grønne omstilling forudsætter desuden, at vi samarbejder på tværs af områder og giver tilskud til de firmaer, der tager hensyn til miljøet. Jeg tror ikke på, at det nytter at straffe, men nærmere at gøre det mere attraktivt at tænke på miljøet og klimaet. Samtidig er det vigtigt at lade vores regeringer vide, at vi bekymrer os om vores jord, at vi kræver en ambitiøs klimaaftale, og forventer at den grønne omstilling hjælpes på vej i de lande og firmaer, der ikke har råd til at investere i miljøtiltag, men som ønsker at beskytte miljøet. Hvorfor har du valgt at være frivillig hos WWF? Jeg var frivillig isbjørn i forbindelse med Arctic Home, som var en kampagne for at beskytte isbjørnens hjem. Jeg var glad for at være med til at udbrede viden om en vigtig problemstilling. Det tager ikke meget tid at gøre en forskel, og så var det samtidig sjovt, det er jo ikke hver dag, man får lov at være klædt ud som isbjørn! VIL DU VÆRE MØD ET MEDLEM? Har du en særlig naturoplevelse, du gerne vil dele med WWF s medlemmer? Er du medlem, partner, frivillig eller har du på anden måde støttet WWF s arbejde og kunne du tænke dig at være vores næste Mød et medlem? Så skriv til ANDERS HVIID KIM VADSKÆR INVITATION Kom til inspirerende foredrag med sundhedsguruen Chris MacDonald eksklusivt for dig og en ledsager Nu har du mulighed for at opleve den anerkendte sundheds- og ernæringseksperter Chris MacDonald til et eksklusivt foredrag for WWF om, hvordan vi trives, hvordan vi motiveres og om en interessant kurs, vi er på. Chris MacDonald tager dig med på en fantastisk rejse gennem sundhedsidealer og madvaner. For det er svært at leve sundt på en syg planet. Foredraget vil inspirere dig til, hvordan forbrugsvaner og sundhed kan skabe bæredygtige resultater for dig og for vores planet. KÆRE MEDLEM TAK Arrangementet er eksklusivt for WWFmedlemmer. Til gengæld er det gratis, og du må tage en ledsager med. Vi afholder arrangementet tre steder i landet: 16. juni kl i Store Vega, København 17. juni kl i Trefor Koldinghallerne 18. juni kl i Arena Randers Der er et begrænset antal billetter, så skynd dig at meld dig og din ledsager til, hvis I vil sikre jer en billet til dette eksklusive arrangement. Vi glæder os til at se jer. Meld jer til senest den 12. juni på wwf.dk for dit medlemskab. Vi er utrolig glade for, at der er mange, som dig, der støtter arbejdet i WWF. Det gør nemlig en forskel, når vi er flere, der gerne vil have en mere bæredygtig udvikling af kloden, som vi kan give videre til næste generation. I WWF arbejder vi hver dag for en klode, hvor klimaforandringerne er bremset, hvor der er flere fisk i havene, og hvor skovene består, så tigre, næsehorn og mange andre dyr også kan rumstere rundt derinde i fremtiden. Derfor vil vi sige TUSIND TAK for din støtte. Og derfor vil vi nu løbende lancere en række nye initiativer og arrangementer, som du kan blive en del af, når du er medlem i WWF. Vi vil holde en række arrangementer, som vil bringe dig helt tæt på WWF hvis du har lyst. Vi håber, vi ser dig. Vi har allerede afholdt tre vellykkede arrangementer i forbindelse med Earth Hour den 28. NOTHING MOTIVATES MORE THAN FEELING GOOD, HOWEVER NOT EVERYTHING THAT FEELS GOOD IS GOOD FOR US OR THIS WONDERFUL PLANET WE ARE SO DEEPLY DEPENDENT UPON CHRIS MACDONALD marts, hvor tusindvis af jer medlemmer mødte op i Københavns Zoo, Odense ZOO og Aalborg Zoo til en aften i klimaets tegn. I juni inviterer vi til foredrag. Her kan du høre Chris Macdonald give et bud på, om man kan leve sundt på en syg planet. Og der er mere på vej. Du kan glæde dig til rabat på bæredygtig sushi, endnu flere foredrag med spændende personligheder, Opdag-Havet arrangementer, konkurrencer med gode præmier og meget mere. Så hold øje med wwf.dk og din mail, hvis du er tilmeldt vores nyhedsbrev, i de kommende uger og måneder. Vi glæder os til at fortælle om alle de nye tiltag, vi laver til fordel for dig som medlem. Gitte Seeberg, Generalsekretær 24 Levende Natur juni 2015 Levende Natur juni

14 DIT WWF MARTIN HARVEY / WWF Dit GRØNNE Tip Brug syltetøjsglas til alle former for opbevaring i stedet for plastik. Brug dem også i fryseren - de skal bare ikke fyldes helt op. Brug dem til søm, skruer, knapper og madrester. Jeg har nogle, hvor sidste holdbarhedsdato for det forgangne indhold var 1967, men glasset er stadig i brug! Tove E. Dan, Silkeborg NYT NAVN OSKAR FÅR NYT NAVN Partnerskabet Operation Oskar ændrer navn til Gorillapartner, da det er et mere dækkende for partnerskabets indhold. Der er tale om et rent navneskifte indholdet er uændret. WWF startede Operation Oskar i 1994, der bidrager til at sikre fremtiden for de sidste bjerggorillaer i Centralafrika. Projektet har stået på lige siden, hvor der er indsamlet midler fra tusinder af bidragydere, og hvor det er lykkedes at bidrage til at sikre overlevelsen for denne truede dyreart og hæve bestanden fra 600 til næsten 900 gorillaer. Læs mere om WWFs arbejde med gorillaer på side Kontakt WWF Du er altid meget velkommen til at kontakte Medlemsservice, hvis du har spørgsmål til dit medlemskab eller til din støtte. Skriv til eller ring på telefon Vidste du, at du kan spare på gebyret til NETS ved at samle din støtte i en, to eller fire årlige betalinger. Kontakt WWFs medlemsservice på eller ring på telefon RÆKKE 1 VANDRET: R.ISOTTI / WWF-CANON MICHEL GUNTHER / WWF-CANON JAMES FRANKHAM / WWF-CANON ANTHONY B. RATH / WWF-CANON MICHEL GUNTHER / WWF-CANON RÆKKE 2 VANDRET: NATUREPL.COM / PETE OXFORD / WWF-CANON MARTIN HARVEY / WWF-CANON HARTMUT JUNGIUS / WWF-CANON JAMES FRANKHAM / WWF-CANON ROGER LEGUEN / WWF-CANON RÆKKE 3 VANDRET: J.J. HUCKIN / WWF-US JAMES FRANKHAM / WWF-CANON ZIG KOCH / WWF DAVID LAWSON / WWF-UK HOWARD BUFFETT / WWF-US TAK! DIN STØTTE GØR WWF S ARBEJDE MULIGT NATURMÆRKET 2015 SYDAMERIKA WWF Verdensnaturfonden. Svanevej København NV. Telefon wwf.dk Du kan bestille flere Naturmærker på shop.wwf.dk GENUDSENDELSE AF NATURMÆRKET Naturmærket var i år stærkt beskadiget. Som undskyldning genudsendte trykkeriet i april måned for egen regning naturmærket. Naturligvis på papir fra bæredygtige kilder. TWITTER Du kan både følge WWF Verdensnaturfonden, Generalsekretær Gitte Seeberg og Klima- og miljøchef John Nordbo på Twitter og hjælpe os med at sprede de vigtige budskaber. Find @JohnNordboWWF RÆKKE 4 VANDRET: MARTIN HARVEY / WWF-CANON MICHEL GUNTHER / WWF-CANON KEVIN SCHAFER / WWF-CANON ZIG KOCH / WWF ANDRÉ BÄRTSCHI / WWF-CANON RÆKKE 5 VANDRET: NATUREPL.COM / TODD PUSSER / WWF-CANON MICHEL GUNTHER / WWF-CANON ROGER LEGUEN / WWF-CANON WWF-BRAZIL/CLÁUDIO MARETTI WWF-BRAZIL / ZIG KOCH RÆKKE 6 VANDRET: ANTHONY B. RATH / WWF-CANON STAFFAN WIDSTRAND / WWF ANDRÉ BÄRTSCHI / WWF-CANON ZIG KOCH / WWF DAVID LAWSON / WWF-UK DAVID FLEETHAM / NATUREPL.COM / WWF BLIV HAV- PARTNER! NYT PARTNERSKAB Havet er hjemsted for et mylder af liv. Havsvampe, koraller og smukke stenrev udgør levesteder for et virvar af fiskearter, hvaler, hajer og skildpadder. Havets ressourcer er også livsgrundlag for millioner af mennesker i små kystsamfund. Desværre er 90 % af verdens fiskebestande fisket til grænsen eller overfiskede. En stor del af det, som fiskerne fanger, heriblandt hvaler, hajer og skildpadder, bliver smidt døde eller døende ud, og mange levesteder er ødelagt af skadelige fiskerimetoder eller forurening. OBS: WEBSHOPPEN ER FERIELUKKET FOR UDSENDELSE AF VARER FRA 16. JULI TIL 9. AUGUST 2015 ØRESTIKKER OG ARMBÅND MED PANDA Choba Bhamare kombinerer en passion for Nepal med lige dele interesse for natur og kunsthåndværk. Fra et værksted i udkanten af Kathmandu har kunstner Suman Dharkhwa designet WWF s nye bæredygtige pandasmykker. De er nu til salg i webshoppen og er en oplagt gaveidé til fødselsdage eller andre fejringer. WWF s havteam arbejder for at redde havets forunderlige natur, og det har allerede hjulpet. I dag er 13 % af verdens fiskeri certificeret af MSC, og fokus på bæredygtigt fiskeri vokser verden over hos forbrugere, industri og beslutningstagere. Som Havpartner får du: Havpartner nyhedsbrev 2 x årligt Magsinet Levende Natur 4 x årligt Årligt foredrag om WWF s arbejde for at beskytte havnaturen og fremme bæredygtigt fiskeri. Bliv Havpartner i dag på bidrag.wwf.dk BETÆNK NATUREN I DIT TESTAMENTE Arv er en vigtig del af WWF s indtægter, og vi er altid glade for at få besked, hvis du har betænkt WWF i dit testamente. Kontakt venligst medlemsservice på telefon eller Du kan også læse mere på wwf.dk/arv MARTIN HARVEY / WWF 37 % af alle menneskeskabte udledninger af CO 2 kommer fra elsektoren. WWF opfordrer til så vidt muligt at benytte el fra sol, vind og andre vedvarende energikilder. VIRKSOMHEDER DER STØTTER WWF VERDENSNATURFONDEN Danske virksomheder kan blive firmasponsorer i WWF Verdensnaturfonden og derved støtte arbejdet for at sikre verdens natur. Der findes tre forskellige firmasponsorater. De er fuldt fradragsberettigede og koster mellem og kr. om året. Læs mere på wwf.dk/firmasponsor. Følgende virksomheder støtter WWF Verdensnaturfonden med sponsorpakker til kr. og kr.: kr. A/S Rødovre Centrum, Earth Control, Care4Nature, JØRGEN KRUUSE A/S, Rockwool International A/S, René Gross Kærskov, Dantoy A/S, Østerbro Tømmerhandel, Paper-Collective kr. Dansk Miljøforbedring, Borella projects, Martin Bencher Group A/S, Regner Grasten Film, RigtigHundemad ApS, Essential Foods, Søndergaard Nedrivning ApS, VITAL PETFOOD GROUP A/S, Raaco A/S, Xena ApS 26 Levende Natur juni Levende Natur juni

15 UDGIVER: WWF VERDENSNATURFONDEN, SVANEVEJ 12, 2400 KØBENHAVN NV ÆNDRINGER VEDR. ABONNEMENT RING VENLIGST ELLER SKRIV TIL PANDA CLUB GI DINE BØRN de vildeste oplevelser +PandaClub årskort til de største Zoo og dyreparker (hele året), + 4 sjove og seje magasiner SOM MEDLEM AF PANDACLUB FÅR DE (+ 3 FAMILIEMEDLEMMER) GRATIS ENTRE TIL 5 VILDE EVENTS KØB ONLINE NU 250,- (OP TIL 16 ÅR) Levende Natur Juni 2015 wwf.dk

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4 Lærervejledning - samt svar på spørgsmålene i hæftet De dyrebare dyr Introduktion side 1 Undervisningsmaterialet side 2 Faktakortene side 2 Vedligeholdelse side 3 Kontaktadresser side 4 Svar på spørgsmål

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland.

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Sammenfatning Nyere fremskrivninger viser, at havisen i Arktis vil blive stadigt mindre

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y

y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y På mange rejsedestinationer bugner de lokale markeder med produkter fremstillet af vilde dyr og planter. Men de er ofte lavet af truede

Læs mere

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder Inger Kærgaard FSC -mærkede udgivelser - papir fra ansvarlige kilder Hvorfor vælge FSC-mærket papir? FSC-mærket er verdens hurtigst voksende mærkningsordning til bæredygtigt træ og papir. Ved at købe og

Læs mere

Når WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - er det en gave til Dyerne

Når WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - er det en gave til Dyerne Når WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - er det en gave til Dyerne Her kan du se nogle af dem vi hjælper: Koala Elefanter Pandaerne Den røde panda Rød panda Rød Panda Rød Panda (Ailurus fulgens) er

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

Arv & Testamente ARV. WWF Verdensnaturfonden i dit testamente. En gave til en levende verden

Arv & Testamente ARV. WWF Verdensnaturfonden i dit testamente. En gave til en levende verden Arv & Testamente ARV WWF Verdensnaturfonden i dit testamente En gave til en levende verden 1 WWF Verdensnaturfonden James Morgan / WWF International Skrevet og redigeret af: Ditte Roslyng Tastesen WWF

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning.

TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning. Dyreliv TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning. Truede dyr Tal med eleverne om truede dyr. I kan eksempelvis tale om:

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Levende Natur. Vind under vingerne. Den grønne omstilling tager fart. energi. Bæredygtig. Tema: Årgang 31

Levende Natur. Vind under vingerne. Den grønne omstilling tager fart. energi. Bæredygtig. Tema: Årgang 31 Levende Natur Årgang 31 Vind under vingerne Den grønne omstilling tager fart Tema: Bæredygtig energi GLOBAL ENERGI- KAMPAGNE Flyt 40 mia. dollars fra sort til grøn energi VIRUNGA ER GULD VÆRD Olieboringer

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER tøt CARE Bæredygtig Spare og låne grupper Skov 1 KRONE INVESTERET I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER ER 7 KRONER SPARET I NØDHJÆLP Foto: Mozambique / CARE - Faith Amon CARE OG KLIMAET Tørkerne bliver længere,

Læs mere

Klima-aktivist. i Danmark og i Caribien. 9-måneders kursus på. Den Rejsende Højskole på Lindersvold. Bliv PIONÉR - start 1.

Klima-aktivist. i Danmark og i Caribien. 9-måneders kursus på. Den Rejsende Højskole på Lindersvold. Bliv PIONÉR - start 1. Klima-aktivist i Danmark og i Caribien 9-måneders kursus på Den Rejsende Højskole på Lindersvold Bliv PIONÉR - start 1. november 2015 info@lindersvold.dk 23674906 www.oneworldcenter.dk Det er nu, der skal

Læs mere

Nu kan du få allergivenlig børne- og babysengetøj med absolut bæredygtighed!

Nu kan du få allergivenlig børne- og babysengetøj med absolut bæredygtighed! Nu kan du få allergivenlig børne- og babysengetøj med absolut bæredygtighed! Forestil dig, at du nu kan få den fineste og blødeste børne- og babysengetøj, der samtidig er meget allergivenligt! Forestil

Læs mere

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader

Læs mere

UdflugteriCape Town Side 1 af 4 Nyhedsbrev Kontakt Om Albatros SØG tlf. +45 36 98 98 98 Rejs med hjerte, hjerne & holdning Forside Rejser Destinationer Rejsetyper Gå på opdagelse Praktisk information Etik

Læs mere

Rejsende i naturreservatet Cuero y Salado i Honduras. Drenge fra øgruppen Cayos Cochinos i Honduras GRATIS! Vil du ud at rejse?

Rejsende i naturreservatet Cuero y Salado i Honduras. Drenge fra øgruppen Cayos Cochinos i Honduras GRATIS! Vil du ud at rejse? Rejsende i naturreservatet Cuero y Salado i Honduras Drenge fra øgruppen Cayos Cochinos i Honduras NEPENTHES GRATIS! Vil du ud at rejse? Læs mere om rejser i udviklingslande, og hvordan du ved at rejse

Læs mere

Rovjagt på giganterne

Rovjagt på giganterne MAGASIN OKTOBER 2015 Levende Natur Årgang 33 TEMA: KRYBSKYTTERI Eksklusivt FOREDRAG for medlemmer se bagside Rovjagt på giganterne ULOVLIG JAGT PÅ TRUEDE DYR Krybskytteriet når nye højder ULOVLIGE SOUVENIRS

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt MPU-høring 6. maj 2015

Læs mere

kort om WWF Verdensnaturfonden

kort om WWF Verdensnaturfonden kort om WWF har mere end 100 kontorer i hele verden. Det er en af verdens største og mest indflydelsesrige NGO er med mere end 5 mio. støtter globalt. WWFs stærke position gør, at vi spiller en væsentlig

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

WWF Verdensnaturfonden juni 10 LEVENDENATUR. Palmeolien. rydder Borneos regnskov. 8.x på grønlandsk klimaekspedition. Økoturisme vokser i Vietnam

WWF Verdensnaturfonden juni 10 LEVENDENATUR. Palmeolien. rydder Borneos regnskov. 8.x på grønlandsk klimaekspedition. Økoturisme vokser i Vietnam WWF Verdensnaturfonden juni 10 LEVENDENATUR Palmeolien rydder Borneos regnskov 8.x på grønlandsk klimaekspedition Økoturisme vokser i Vietnam LEDER Is med smag af regnskov Indhold Flere og flere forbrugere

Læs mere

DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP

DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP AKKURAT DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP ÅLEN en sand verdensborger Ålen er i den grad et barn af verdenshavene. Den

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Plantning af træer til sikring af rent drikkevand og CO2 reduktion i fremtidens Danmark

Plantning af træer til sikring af rent drikkevand og CO2 reduktion i fremtidens Danmark Plantning af træer til sikring af rent drikkevand og CO2 reduktion i fremtidens Danmark Hvem er vi og hvad vil vi? Growing Trees Network er en socialøkonomisk virksomhed, hvis almennyttige formål er plantning

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

Skovens skatkammer UGANDA. Levende Natur MAGASIN OKTOBER FOKUS: Årgang 32. 367 NYE ARTER Mød Mekongs fascinerende dyr og planter

Skovens skatkammer UGANDA. Levende Natur MAGASIN OKTOBER FOKUS: Årgang 32. 367 NYE ARTER Mød Mekongs fascinerende dyr og planter MAGASIN OKTOBER 2014 Levende Natur Årgang 32 FOKUS: UGANDA Skovens skatkammer VERDENS BEDSTE NYHEDER Ny skovaftale i Uganda gavner mennesker og natur ARCTIC HOME Hjælp med at bevare isbjørnens hjem i Arktis

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne Direktør Torben Harring, DLG Disposition Forudsætninger Efterspørgsels og udbudsforventninger Konkurrenceevne Forventninger Jan-04 Jul-04 Jan-05

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Afsætning for landbruget i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk

Afsætning for landbruget i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk Afsætning for landbruget i fremtiden Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem 9 og 10 mia. (måske) Middelklassen vokser dramatisk

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme.

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme. 1 Nytårskur FET 2014 den 22. januar kl. 17-19.00 Kære Alle. Velkommen til nytårskuren, velkommen til et nyt år. På øen kan vi ligeledes byde velkommen til et nyt byråd. Nye udvalgsformænd og ikke mindst

Læs mere

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece Du kan gøre en forskel for naturen få gode råd i denne pjece Rent vand er en forudsætning for alt Vi drikker naturens vand, og derfor skal det være helt rent og fri for gift. Næsten Vi drikker naturens

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning. www.fremforsk.dk I 2025 forventes 75% af jorden befolkning

Læs mere

Horn af guld Jagten på vilde dyr er eksploderet

Horn af guld Jagten på vilde dyr er eksploderet Levende Natur Årgang 31 Horn af guld Jagten på vilde dyr er eksploderet TEMA: truede arter ROVDRIFT PÅ NATUREN Hvis vi vil redde klodens arter, må vi ændre adfærd FLYVENDE NÆSEHORN Læs, hvorfor næsehornet

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Flyt undervisningen ud af skolen

Flyt undervisningen ud af skolen Flyt undervisningen ud af skolen Odense ZOOs Skoletjeneste tilbyder i det nye skoleår, en unik mulighed for at flytte undervisningen ud i et eksternt læringsmiljø, i særudstillingen Planet Shark på Odense

Læs mere

Coca, 2. August 2005. Señor Calapucha, Leonardo.

Coca, 2. August 2005. Señor Calapucha, Leonardo. Coca, 2. August 2005 Señor Calapucha, Leonardo. Señor, Det er med stor beklagelse at vi må meddele at den planlagte tur for Coca Rainforest Tourist rejsebureau fra mandag d. 10. fredag d. 15. august er

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Navn og Kommune: Mariagerfjord Kommune Satsninger indenfor energi brint, brændselsceller og grønne gasser set i sammenhæng med en balanceret samlet energiforsyning

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande FATTIGE LANDE P E T E R B E J D E R & K A A R E Ø S T E R FATTIGE LANDE EN DEL AF DIN VERDEN Udsigt til U-lande Fattige lande en del af din verden Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til

Læs mere

Inspiration Rejsemål: Mauritius

Inspiration Rejsemål: Mauritius Inspiration Rejsemål: Mauritius Mauritius er en østat, der ligger i den vestlige del af det Indiske Ocean ca. 900 km øst for Madagaskar. Øen har et areal på ca. 1900 km². Store dele af øen er dækket af

Læs mere

Virksomheder skal beskytte unik natur

Virksomheder skal beskytte unik natur MAGASIN MARTS 2014 Levende Natur Årgang 32 Morgenluft i Myanmar Virksomheder skal beskytte unik natur FOKUS: MYANMAR MAGELØSE MYANMAR Virksomheder skal tage ansvar for natur og dyreliv KLODSER FOR KLIMAET

Læs mere

TOFTE SKOV OG MOSE Status 2012 TOFTE SKOV OG MOSE - STATUS 2012 Redaktion: Poul Hald-Mortensen Layout og tilrettelægning: Lars Abrahamsen Akavareller: Jens Gregersen Hovedfotograf: Jan Skriver Udgivet

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Skarver Langt de fleste mennesker betragter sandsynligvis skarven som en fugl, der bør udryddes. Og da skarverne historisk set har været i konflikt med fiskerne,

Læs mere

Dykning. Danmarks sjoveste

Dykning. Danmarks sjoveste Dykning Danmarks sjoveste Lyst til at opleve verden under overfladen? Så kom til Camp Hverringe og dyk med børnene, med din partner eller de andre i klubben. Her er noget for alle, der elsker vand... Danmarks

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Ballerup Cykelmotion havde et stærkt hold på Korsika i uge 25 2015

Ballerup Cykelmotion havde et stærkt hold på Korsika i uge 25 2015 Ballerup Cykelmotion havde et stærkt hold på Korsika i uge 25 2015 Inspireret af Tour de France s start på Korsika i 2012 havde 6 ryttere fra Ballerup Cykelmotion tilmeldt sig Dan Frost cykelrejers tur

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Grøn Vækst i Danmark RealdaniaDebat Ejerboligforum København, 26. oktober 2011

Grøn Vækst i Danmark RealdaniaDebat Ejerboligforum København, 26. oktober 2011 Grøn Vækst i Danmark RealdaniaDebat Ejerboligforum København, 26. oktober 2011 Befolkningsudvikling + økonomisk vækst + urbanisering + miljøudfordringer = Grøn vækst Vi er på vej ind i den antropogene

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Storvildt i dansk natur?

Storvildt i dansk natur? Storvildt i dansk natur? Om samspillet mellem store planteædere og vegetationen i nordvesteuropæisk natur. Konference om den nordvesteuropæiske naturs indhold og udseende under indflydelse af store planteædere

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Biobrændsel fremtiden. eller dømt til at fejle?

Biobrændsel fremtiden. eller dømt til at fejle? Biobrændsel fremtiden eller dømt til at fejle? Den almene dansker ville som udgangspunkt have svært ved at definere, hvad begrebet biobrændsel helt præcis dækker over. Dette afsøger denne artikel, der

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Bæredygtigt. design anno 2013 Holm Lifestyle PR 23.01.13. Gitte Just. DDA Danish Design Association

Bæredygtigt. design anno 2013 Holm Lifestyle PR 23.01.13. Gitte Just. DDA Danish Design Association Bæredygtigt design anno 2013 Holm Lifestyle PR 23.01.13 Gitte Just danish design association Netværksorganisation for design og innovation Vi har fokus på, hvordan design skaber udvikling, merværdi og

Læs mere

Indgang til Verdensborgerforløb

Indgang til Verdensborgerforløb Indgang til Verdensborgerforløb Indgangens opbygning Indgangen til forløbet omfatter først et læreroplæg der skal introducere emnet, hvorefter eleverne selv skal arbejde med IT-værktøjet Dit globale fodaftryk.

Læs mere

Arktis i forandring. Arktis. Levende Natur MAGASIN OKTOBER TEMA: Årgang 30. Isens konge Isbjørnen går nye tider i møde

Arktis i forandring. Arktis. Levende Natur MAGASIN OKTOBER TEMA: Årgang 30. Isens konge Isbjørnen går nye tider i møde MAGASIN OKTOBER 2012 Levende Natur Årgang 30 Arktis i forandring TEMA: Arktis Spillet om Arktis Klima og industri skaber nye udfordringer Sejlads til siku WWF sætter kurs mod den sidste is Isens konge

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?

Læs mere

Regeringsgrundlaget og realismen

Regeringsgrundlaget og realismen Politiken 02.11.2011 Regeringsgrundlaget og realismen Det, der for alvor vil betyde noget i klimakampen, er, hvornår vi udvikler en energi, der er billigere end fossil energi. Af Bjørn Lomborg DANMARK

Læs mere

Titel De dyrebare dyr - om handel med truede dyre- og plantearter. Udgivet af Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 2003

Titel De dyrebare dyr - om handel med truede dyre- og plantearter. Udgivet af Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 2003 1 De dyrebaree dyr 2 Titel De dyrebare dyr - om handel med truede dyre- og plantearter Udgivet af Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 2003 Tekst og tilrettelæggelse Lotte Laursen Grafik og layout

Læs mere

Invester i det grønne felt

Invester i det grønne felt Invester i det grønne felt Kinas Marked Teknologi Kapital God Virksomhed (aktie) Kina Hvorfor Kina? Konkurrencedygtig: Handelsoverskud på 200 mia. US$ understreger hvor konkurrencedygtige kinesiske virksomheder

Læs mere

Projektbeskrivelse. Undervandsstier i Lillebælt

Projektbeskrivelse. Undervandsstier i Lillebælt Projektbeskrivelse Undervandsstier i Lillebælt Undervandsstier en del af et større kystformidlingsprojekt i forbindelse med dels Naturpark Lillebælt og dels med etablering af Danmarks største stenrev omkring

Læs mere

MultiCopy Original En miljøbevidst problemløser

MultiCopy Original En miljøbevidst problemløser MultiCopy Original En miljøbevidst problemløser Der findes mange problemer i verden, men også enkle løsninger. På nogle af dem. På kontoret er det vigtigt, at arbejdsdagen kører så glat som muligt, og

Læs mere

Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika

Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Internet til landsbyer i Afrika uden elforsyning, har vist sig bæredygtigt og populært. Det skal skabe bedre uddannelse, bedre sundhed og økonomisk

Læs mere

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER KAPITEL 1: VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER 16 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 17 Kapitel 1: Indhold I kapitlet følger vi tobakken fra plante til færdige

Læs mere

Den ultimative safarirejse til det uberørte Afrika! Tanzania Pemba Island

Den ultimative safarirejse til det uberørte Afrika! Tanzania Pemba Island Side 1 af 9 Den ultimative safarirejse til det uberørte Afrika! Tanzania Pemba Island Med baggrund i vore egne rejseerfaringer og oplevelser i Afrika, samt vort veludbyggede kontaktnet på det afrikanske

Læs mere

INDSPIL NR. 49. Maj /juni 2015

INDSPIL NR. 49. Maj /juni 2015 Maj /juni 2015 Så er K U L T U R N A T 2 0 1 5 afviklet. Tak til alle jer, der bidrog til arrangementets vellykkede forløb. Vi håber, I har lyst til at være med igen i 2016 og vender tilbage bl.a. her

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island

Læs mere