Kravspecifikationer vedr. logo, hjemmeside og indledende kampagne til fælles indsats for afstigmatisering af psykisk sygdom

Transkript

1 Sagsnr: /7 Kravspecifikationer vedr. logo, hjemmeside og indledende kampagne til fælles indsats for afstigmatisering af psykisk sygdom 1. Fælles indsats og baggrund Der har i de senere år været peget på behovet for afstigmatisering af psykiske sygdomme og for at øge tolerance, åbenhed og inklusion i samfundet for mennesker med psykisk sygdom. En afstigmatiseringsindsats indgår blandt andet i Sundhedsstyrelsens nationale strategi på psykiatriområdet (2009), regeringens handlingsplan for psykiatrien (2009), regionernes psykiatriudspil (2009), KL s debatoplæg (2009), satspuljeaftalen for 2010 og Det sociale topmøde (2010). Desuden er der internationale erfaringer vedrørende afstigmatisering, eksempelvis den engelske kampagne Time to change. En samlet fælles indsats for at øge tolerance, åbenhed og inklusion i samfundet i forhold til mennesker med psykisk sygdom er etableret. Bag den fælles indsats står: Det Sociale Netværk 1, PsykiatriFonden, Trygfonden, regionerne, Danske Regioner, KL, Socialministeriet, og Sundhedsstyrelsen. Den fælles indsats blev indledt i 2010 og er planlagt at fortsætte mindst fem år frem. Parterne bag den fælles indsats udgør samtidig en styregruppe for indsatsen, ligesom der er nedsat en følgegruppe, der består af en bredere kreds af relevante aktører. Nedenstående figur illustrerer den fælles indsats, herunder tre indledende tiltag. De tre tiltag beskrives efterfølgende i afsnittene 2, 3 og 4 som de opgaver, der ønskes tilbud på. Fælles indsats - 5 år Navn logo Hjemme side Indledende kampagne 1 Det sociale netværk består af følgende frivillige, landsdækkende foreninger på psykiatriområdet: ADHD-foreningen, Angstforeningen, Bedre Psykiatri landsforening for pårørende, DepressionsForeningen, Fountain House, LAP - Landsforeningen af Psykiatribrugere, Linien, LMS - Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og selvskade, Livslinien, PS Landsforening - Pårørende til Spiseforstyrrede Landsforening og Landsforeningen SIND. 1

2 Formålet med at lave en fælles indsats er at fremme en mere positiv indstilling til psykisk sygdom og mennesker med psykisk sygdom. Der skal gøres op med myter, tabuer, diskrimination og fordomme som er væsentlige barrierer for, at mennesker, der i deres livsforløb berøres af psykisk sygdom, kan få et liv som andre borgere. Det er desuden et centralt ønske at kunne medvirke til skabelse af sproglige fornyelser, således at de myter og fordomme, som måtte forbundet med eksisterende begreber og sprogbrug om psykiske sygdomme, kan erstattes af nye og fælles begreber med mere positiv og inkluderende forståelse. Ligeledes ønskes der et øget vidensniveau til imødegåelse af en udbredt hierakisk opfattelse af psykiske sygdomme med heraf tilknyttede fordomme og myter. Formålet skal nås dels gennem en række centrale, nationale initiativer og dels gennem regionale og mere målrettede lokale initiativer. Til yderligere belysning af emnet og de anvendte begreber, henvises til kapitel 7: Supplerende information. Sundhedsstyrelsen inviterer hermed i samarbejde med Styregruppen for den fælles indsats, bureauer til at afgive et samlet tilbud på identitet, navn og logo hjemmeside indledende kampagne 2. Opgave visuel identitet, navn og logo 2.1 Formålet med visuel identitet, navn og logo Der skal skabes et fælles grafisk udtryk, der giver mening og skaber umiddelbar genkendelse. Identiteten skal binde de enkelte tiltag sammen under ét. Den skal også give mulighed for, at organisationer og lokale initiativer kan co-brande sig under én samlet, fælles afsenderidentitet for at kunne få nytte af og skabe synergieffekt imellem de mange tiltag i den samlede indsats. Den visuelle identitet, navn og logo vil være gennemgående i den mangeårige indsats. 2.2 Målgrupper for identitet, navn og logo Opgaven vedr. identitet, navn og logo skal være bredt appellerende og være i stand til at rumme en mangfoldighed af tiltag, der vil opstå i de kommende år. Det er således befolkningen bredt, der er målgruppe for denne indsats, dog er der udpeget flere forskellige målgrupper i den fælles indsats - brugere og pårørende, arbejdspladser, unge og uddannelsesinstitutioner, politi, presse, personale i social- og sundhedssektoren og på beskæftigelsesområdet med flere. Identitet, navn og logo skal fungere på alle samfundsniveauer og i alle kontekster. Projektets aktiviteter vil foregå både i offentligt og privat regi. 2.3 Leverancer vedr. identitet, navn og logo Der skal udvikles navn, logo og visuel identitet for den fælles indsats. Begrebet afstigmatisering er tungt og svært forståeligt for mange. Elementerne skal umiddelbart være til at afkode i den brede befolkning og skal hænge sammen med hjemmeside og kampagne. Der er ikke nogle foruddefinerede krav til farver, former eller grafik. Det er dog vigtigt, at identiteten er enkel 2

3 kopivenlig funktionel både digitalt og på print 3. Opgave hjemmeside 3.1 Formålet med hjemmesiden: Hjemmesiden skal samle og informere om alle dele af den fælles indsats både lokalt, nationalt og internationalt 2 samt skabe synlighed og kontaktmuligheder. Hjemmesiden skal være gennemgående i hele indsatsen og skal derfor være langtidsholdbar. 3.2 Målgrupper for hjemmesiden Hjemmesiden skal både have en bred og folkelig appel, en faglig og en videnskabelig appel samt kunne rumme en mangfoldighed af tiltag gennem de kommende år. Det er således befolkningen bredt, der er målgruppe for denne indsats, dog er der udpeget flere forskellige målgrupper i den fælles indsats - brugere og pårørende, arbejdspladser, unge og uddannelsesinstitutioner, politi, presse, personale i social- og sundhedssektoren og på beskæftigelsesområdet med flere. 3.3 Leverancer vedr. hjemmesiden Der skal etableres en hjemmeside, som er projektets digitale ansigt udadtil i hele projektforløbet. Hjemmesiden skal derfor være brugervenlig og kunne bruges i en længere årrække. Hjemmesiden skal kunne samle både de nationale, regionale og lokale tiltag. Hjemmesiden skal overholde den internationale standard for tilgængelighed, Web Content Accessibility Guidelines, WCAG 2.0. kunne driftes via Sitecore Content Management System 4. Opgave den indledende kampagne 4.1 Formålet med den indledende kampagne: Den indledende kampagne er i forhold til offentligheden startskuddet på den fælles indsats. Kampagnen skal sætte afstigmatisering af mennesker med psykisk sygdom på dagsordenen. Den skal medvirke til at aflive fordomme og myter, skabe interesse og opmærksomhed, gøre befolkningen nysgerrig og fremme lysten til at søge yderligere viden samt kvalificere den offentlige debat. Kampagnen skal desuden signalere, at der vil blive iværksat forskellige initiativer lokalt og regionalt. 4.2 Målgrupper for kampagnen 2 Der skal være en mulighed for et engelsk subsite, der samler udvalgt kampagnemateriale. 3

4 Opgaven vedrørende den indledende kampagne har den brede befolkning som målgruppe. Kampagnen skal skabe generel opmærksomhed om behovet for åbenhed og tolerance samt problemet med fordomme og tabuer, som også kan have sin baggrund i kulturelle forskelle. Tilbuddet må således også gerne indtænke borgere med anden etnisk baggrund end dansk. 4.3 Leverancer vedr. den indledende kampagne Der ønskes et bud på, hvordan den indledende kampagne kan tilrettelægges og gennemføres, så der skabes en tæt sammenhæng med og synergi mellem den fælles indsats og de mange tiltag, der vil følge i kølvandet på kampagnen i kommuner, regioner og lokalområder. Der ønskes bud på en eventuel opdeling af kampagnen i delkampagner, der kan være adskilte i tid og/eller geografi (centralt/lokalt). Det ønskes, at kampagnen bidrager til den fælles indsats mål om at bidrage til øget tolerance, åbenhed og inklusion i samfundet for mennesker med psykisk sygdom samt nedbryde stigmatisering, diskrimination og fordomme. skaber offentligt fokus på - og debat om - myter og fordomme vedrørende mennesker med psykisk sygdom. fremhæver de gode historier og gode perspektiver; og ikke mindst, at mange mennesker lever med psykisk sygdom som velfungerende, bidragende samfundsborgere. medvirker til at ændre billedet af psykisk sygdom som værende lig med voldelig adfærd, misbrug med videre. viser, at psykisk sygdom er meget udbredt, nærmest almindeligt, og at der er gode muligheder for at komme til at leve et godt liv efter en periode med psykisk sygdom, og at mange bliver raske. inddrager befolkningen og gør det klart, at vi alle har et ansvar for, at mennesker med psykisk sygdom mødes med tillid, respekt og åbenhed. er visuelt stærk, vækker nysgerrighed og giver lyst til at vide mere. skaber opmærksomhed og engagement, peger frem mod samt skaber retning og perspektiv for efterfølgende regionale og lokale tiltag under den fælles indsats. undgår den løftede pegefinger, og undgår at indsatsen fører til yderligere stigmatisering Der skal til kampagnen udarbejdes en særlig PR-strategi, der i samarbejde med parterne -skal sikre redaktionel omtale og opfølgende indslag/artikler om kampagnen. Kampagnen tænkes at indeholde produktion og visninger af TV/film-spots Radio-spots Printmateriale til aviser, ugeblade, outdoor Materiale til digitale medier herunder i særlig grad de sociale medier Kampagnen skal lægge direkte op til de regionale og lokale aktiviteter, hvorfor den tænkes at indeholde materialer, der giver mulighed for co-branding (herunder f.eks. mindre informationsfoldere eller andre uddelingsmaterialer). Eventuelle materialer skal dog holdes på et generelt indhold om afstigmatisering. 5. Effekt og målopfyldelse for visuel identitet, kampagne og hjemmeside Effekten af bureauets forslag til visuel identitet, kampagne og hjemmeside skal sandsynliggøres, herunder Hvorledes borgerne/målgrupperne kan vurdere og kommentere forslagene før de iværksættes? Hvorledes borgerne/målgrupperne bedst muligt kan inddrages vedr. effektvurdering af tiltagene? 4

5 Hvorledes mennesker med psykisk sygdom kan inddrages, så visuel identitet, hjemmeside og kampagne ikke i sig selv kommer til at modarbejde formålet med den fælles indsats? Herudover planlægges en overordnet evaluering af såvel den fælles indsats, som af de tiltag dette udbud omfatter, og bureauet skal således indgå samarbejde med de udførende evaluatorer. Der er indledt dialog med DR-TV, som blandt andet vil producere TV-udsendelser om afstigmatisering og ændring af holdninger og adfærd overfor mennesker med psykisk sygdom. Når det aktuelle udbud er afsluttet og et bureau er valgt, er det således væsentligt at kampagnen konkret planlægges sammen med DR - med mulighed for synergi gennem samarbejde med en række af DR s medieplatforme. Indtil da varetager Sundhedsstyrelsen koordineringen af kampagnen med DR-TV. 6. Tilbuddets udformning Tilbuddet skal som minimum indeholde: 1. Kreativt oplæg for alle produkterne. 2. Strategisk oplæg for produkternes medvirken til at opnå formålet med den fælles indsats. 3. Strategisk oplæg for alle produkterne og sammenhængen imellem disse. 4. Målopnåelse for alle produkterne. 5. Tidsplan for udvikling og offentliggørelse af alle produkterne. Logo, hjemmeside mv. ønskes snarest muligt. Kampagnestart tænkes at være september Tidsplan for udvikling og offentliggørelse af den indledende kampagne i forhold til at skabe bedst mulig synergi til den fælles indsats og de lokale aktiviteter og tiltag. Heri skal tages højde for en proces med inddragelse af en række relevante parter i den fælles indsats. 7. Ressourcebeskrivelse for alle produkterne, herunder kampagneteam (konkret bemanding). Timepriser og timefordeling for de involverede medarbejdere skal fremgå. 8. Samlet, detaljeret budget og fakturering. Budgettet skal angive antal timer og timepris for de personer/opgaver, der involveres i arbejdet. Det samlede budgetforslag må gå op til en maksimal ramme på 8,5 mio.kr. ex. moms. 9. Budgettet skal indeholde bureauets samlede leverance opdelt på minimum følgende poster: 10. Sum til udarbejdelse af visuel identitet, navn, logo, slogan etc. 11. Sum til produktion af hjemmeside. Hjemmesiden skal ved behov kunne udbygges på et senere tidspunkt, fx ved grafiske ændringer. 12. Sum til evt. udarbejdelse af engelsksproget subsite til hjemmesiden. 13. Sum til TV-kampagnedel, (herunder særskilt angivelse af indrykningsudgifter). 14. Sum til sociale medier (fx viralmail, facebook, sms-mediet mv.) (herunder særskilt angivelse af indrykningsudgifter). 15. Sum til andre tiltag, herunder fx skriftlig materialeproduktion. 16. Betalingsplan, hvor betalingen skal følge aflevering af del-leverancer. 17. Kontaktoplysninger 18. Beskrivelse af medarbejdernes CV, herunder erfaringer med lignende kampagner. Der ønskes maksimalt 10 referencer, hver beskrevet på højst 1 side, på erfaringer fra de sidste 5 år: a) Der redegøres for medarbejdernes erfaringer med lignende kampagner, dvs. kampagner og informationstiltag: Målgruppemæssigt primært rettet mod den brede, almindelige befolkning Rummende både landsdækkende og lokale elementer eller tiltag 5

6 b) Som indholdsmæssigt peger i retning af social inklusion, og som er holdningspåvirkende fordomsnedbrydende adfærdsændrende c) Som er udført for og med offentlige myndigheder og/eller private/ frivillige organisationer og/eller mange interessenter Den i indledningen nævnte Styregruppe har nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Det Sociale Netværk, Psykiatrifonden, regionerne, Danske Regioner og Sundhedsstyrelsen. Desuden er der etableret et projektsekretariat beliggende i Komiteen for Sundhedsoplysning. Arbejdsgruppen og Sekretariatet bistår Sundhedsstyrelsen med udbud samt vurdering af de indkomne tilbud. 6.1 Udvælgelseskriterier De økonomiske aktørers personlige forhold, herunder krav om optagelse i erhvervs- eller handelsregister. Tro og loveerklæring: Ifølge bekendtgørelse af lov om begrænsning af skyldneres muligheder for at deltage i offentlige udbudsforretninger (lov. nr. 336 af ) skal ansøger afgive en erklæring på tro og love om, hvorvidt ansøger har opfyldt sine forpligtelser med hensyn til betaling af skatter og afgifter og bidrag til sociale sikringsordninger i henhold til retsforskrifterne både i det land, hvor ansøger er etableret, og i Danmark. Serviceattest: Serviceattest fra Erhvervs- og selskabsstyrelsen, eller en tilsvarende attest fra en lignende udenlandsk myndighed, som dokumentation for, at tilbudsgiver ikke er udelukket fra at give bud i henhold til artikel 45 i direktiv nr. 2004/18/EF af (udbudsdirektivet). Serviceattest må ikke være ældre end 3 måneder. Serviceattest kan rekvieres via Bemærk at behandlingstiden er ca. 1-2 uger. Økonomisk og finansiel kapacitet Regnskaber for de seneste tre år. Hvis dette ikke er muligt, så skal regnskabstal oplyses for de seneste 3 tilgængelige regnskabsår. Har den anmodede virksomhed eksisteret i mindre end 3 år, så skal nøgletal oplyses for virksomhedens samtlige tilgængelige regnskabsår 6.2 Tildelingskriterier Det økonomisk mest fordelagtige tilbud vil blive udvalgt på baggrund af følgende kriterier: Kreativitet og indhold vægtes med 35 % (den unikke, og gode idé, der favner de beskrevne intentioner) Strategi og målopfyldelse vægtes med 30 % (sammenhæng mellem den fælles indsats og produkterne samt hvordan disse tilrettelægges, gennemføres og evalueres) Tidligere erfaringer vægtes med 20 % (medarbejderes CV/erfaringer) Pris vægtes med 15 % 6

7 6.3 Afleveringsfrist Tilbudsfristen er fredag den 15. april 2011 kl Tilbudsmaterialet ønskes modtaget i 10 trykte eksemplarer, som sendes til: Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning Islands Brygge København S Mrk. Afstigmatisering Desuden sendes tilbudsmaterialet elektronisk pr. til efp@sst.dk, mrk. Afstigmatisering. 6.4 Spørgsmål til udbuddet Bureauerne kan rette skriftlige spørgsmål til Sundhedsstyrelsen på efp@sst.dk. Spørgsmål besvares skriftligt på Sundhedsstyrelsens hjemmeside indtil mandag den 28. marts ( ) Her vil også blive placeret yderligere information om kampagnesamarbejdet med Danmarks Radio og med PsykiatriFonden, samt andre bilag, heri kontraktparadigme, der måtte have interesse i udbudsperioden. Spørgsmål af indholdsmæssig karakter kan rettes til fuldmægtig Bjørn Ursin Knudsen på efp@sst.dk. Spørgsmål af juridisk, teknisk karakter kan rettes til fuldmægtig Mikkel Dahlstrøm Jørgensen på efp@sst.dk. 7. Supplerende information Stigmatisering af mennesker med psykisk sygdom foregår overalt i vores samfund. På uddannelsessteder, på arbejdspladser, i det offentlige rum, i familien, i sundhedsvæsenet og selv blandt de mennesker, der lider af psykisk sygdom. Psykisk sygdom er ofte forbundet med skam. Det skyldes i høj grad, at psykisk sygdom bliver ensidigt formidlet og forbundet med personer, der på grund af deres sygdom ender med at begå personfarlig kriminalitet. Denne gruppe er forsvindende lille i forhold til de mange danskere, der lever med langt mindre dramatiske reaktioner på psykisk sygdom. Billedet af mennesker med psykisk sygdom som farlige personer har længe stået uimodsagt, og der er behov for at nedbryde disse myter og fordomme. Det er både uetisk og ulovligt at diskriminere, men det sker og derfor er der brug for en kulturændring. Der er behov for at gøre psykisk sygdom nærværende og vedkommende. Der er behov for at gøre op med fejlopfattelserne ved at vise en anden side af livet med psykisk sygdom. Et liv, hvor man kommer sig, deltager og bidrager til samfundet samt lever i familier (med eventuel støtte og opbakning). Her findes ingen dem og os. Hver anden dansker har psykisk sygdom inde på livet - enten som pårørende eller som patient det vedkommer os alle. Stigma er ofte værre end sygdommen og det er en væsentlig barriere for deltagelse i samfundet. 7

8 Der er behov for at få de gode historier frem, om og med mennesker, i en positiv tone, præget af nærvær, tolerance og respekt men uden overdrivelse eller omklamring a la det er synd for de psykisk syge. For dem der får en psykisk sygdom, skal det være lige så legalt at have et psykisk, som et fysisk, dårligt helbred. Det skal samfundet og befolkningen kunne rumme og tage hensyn til. Etik og brug af begreber Der er behov for at gøre op med fordømmende sprogbrug om psykisk sygdom. Dette finder sted i mange sammenhænge, men er særligt udtalt i pressen, hvorfor der bør gøres en særlig indsats over for denne målgruppe. Sproget skal være inkluderende og ikke ekskluderende. Alt for ofte bliver mennesket lig med diagnosen, når det gælder psykisk sygdom, og det er med til at understøtte en fordom om, at psykisk sygdom er en kronisk tilstand. Brugen af begreber har stor betydning, når man taler om stigmatisering. Det kan bl.a. give anledning til debat mellem fagfolk i forskellige systemer og imellem fagfolk og patienter/pårørende. Nogle bruger betegnelsen 'psykisk sygdom', andre ville foretrække 'sindslidelse', psykisk lidelse eller 'psykisk sårbar'. Brug af betegnelsen 'sygdom' er for nogle at vise respekt for, at der er tale om en sygdom på linje med andre sygdomme. En sygdom man er berettiget til at blive behandlet for, med det formål at blive rask. For andre - primært brugerorganisationerne - ses dette som en manglende anerkendelse af, at psykiske vanskeligheder kan opstå af faktorer udenfor personen selv (f.eks. en stresset hverdag eller en krise). Betegnelsen 'sindslidelse' giver derfor et forenklet billede - at man lider og er genstand for noget. Begrebet 'psykisk sårbar' - også for psykisk syge - skal signalere, at vi alle har vore sårbarheder over for belastninger samt en form for solidaritet med dem, der kan føle sig stemplet af deres tilstand. Andre vil så hævde, at det begreb kan udtynde forestillingen om, hvad det vil sige virkelig at være ramt af psykisk sygdom - og at det ikke reelt afhjælper tabuer og fordomme. Tilsvarende debatter knytter sig til brugen af hhv. 'patient', 'klient' og 'bruger'. Man er måske 'patient' når man er syg og indlagt og/eller i ambulant behandling - men ønsker derudover ikke at være forbundet med begrebet, fordi det alene fokuserer på diagnosen og ikke på det hele menneske (f.eks. han er skizofren i stedet for han er et menneske, som har skizofreni ). Omvendt finder flere - også blandt brugerorganisationerne - at begrebet 'bruger' måske er bedre end 'patient', men alligevel ligeså stigmatiserende. Dette fordi begrebet bruger signalerer en passiv position i forhold til omgivelserne (man gør brug af tilbud). Mange er endvidere tilbøjelige til at fastholde sig selv i en begrænset rolle, når de forbinder begrebet 'bruger' med deres primære identitet. I det lys - og som følge af øget viden om at man kan komme sig af mange psykiske sygdomme helt eller delvist - har et begreb som 'medborger' udviklet sig. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der i tilknytning til den landsdækkende fælles indsats om afstigmatisering, kan være mere end én opfattelse af, hvad det primære fokus for indsatsen er, idet der dog kan være tale om en vis overlapning: 1. At det primært og konkret handler om afstigmatisering af mennesker med psykisk sygdom - og livet med psykisk sygdom - og at nedbryde de både subjektive og objektive barrierer som spænder ben for muligheden for at få et liv som andre. 2. At det handler om afstigmatisering af psykiske sygdomme i bredere forstand herunder viden om psykiske sygdomme som sådan (f.eks. forekomst, hyppighed og bedringsmuligheder), som led i at fremme forebyggelse og inklusion gennem større åbenhed. 8

9 3. At det handler om afstigmatisering af psykiatrien - dvs. at der fremmes en større forståelse for psykiatrien og dens faglige tilgang, og som del af sundhedssystemet opnår mere status og får nemmere ved at rekruttere personale - men også mindre faretruende at søge hjælp hos. Rollemodeller Det er vigtigt i en kampagne som den denne, der handler om at imødegå fordomme og tabuer, at der ved brug af rollemodeller, filmspots og/eller afbildninger af personer, der kan fremme identifikation og indlevelse, samtidig reflekteres over de etiske dilemmaer, der kan knytte sig til at personer i sårbare positioner udsætter sig selv for en eksponering, som de måske ikke helt kan overskue konsekvensen af. Det forudsættes derfor, at alle, der medvirker som sig selv, er velinformerede om, hvor og hvordan materialet vil blive anvendt samt at de har givet deres fulde samtykke hertil - eller markeret eventuelle begrænsninger i forhold til accept af visning. Tal og fakta Psykisk sygdom er langt hyppigere, end de fleste tror (kilde: Bertelsen, Aksel et al.: De psykiatriske diagnoser, Psykiatrifonden 2010). Mindst danskere lider til enhver tid af depression, mindst af angst og mindst af misbrug. Herudover er der et stort antal mennesker, ca , der er ramt af svære psykoser, og af demens. Hver anden dansk familie kommer i kontakt med behandlingssystemet. 15 % får depressive symptomer - tilbagevendende depressioner eller vedvarende tristhed. 20 % får angstsymptomer - fobier, panikangst eller vedvarende angst. 20 % får misbrugsproblemer - alkohol, medicin, stoffer. 15 % over 65 år bliver demente. Mange har flere af de nævnte symptomer samtidig. Ca. 700 danskere begår hvert år selvmord - og 10 gange så mange forsøger det. Godt halvdelen af dem, som nævnes med svære psykoser rammes af skizofreni. Da flere lidelser (som angst og depression) ofte forekommer samtidig, er det stadig omkring 25 % af befolkningen som i løbet af et helt liv rammes af en psykisk lidelse (sommetider flere gange eller langvarigt). Ofte siger man, at mennesker på et givet tidspunkt er ramt af en psykisk lidelse. Sommetider siger man i løbet af et år. Med hensyn til misbrug veksler det, om man medregner til psykisk lidelse. De fleste behandles i primærsektoren (praktiserende læger og speciallæger), men en hel del får ingen behandling. Omkring mennesker behandles i løbet af et år i det psykiatriske system. Omkring mennesker indlægges og der er i alt omkring indlæggelser (dvs. nogle indlægges flere gange). Det sker i cirka sengepladser (kilde: Institut for Psykiatrisk Grundforskning, Risskov, Region Midtjylland). En dansk opfølgningsundersøgelse gennemført af det psykosociale tilbud OPUS, som retter sig imod unge med debuterende psykoselignende symptomer, viser, at ud af en gruppe på 547 patienter med skizofreni eller skizofrenilignende diagnoser arbejder 29 % på fuld- eller deltid og lever en hverdag, der hænger godt sammen. En femtedel af alle patienterne klarer sig så godt, at de - målt efter fem år - er fri for symptomer på sygdommen og har opnået det, forskerne definerer som full recovery. De er altså helbredt. Kun 13 % af patienterne er så syge, at de må bo meget af tiden på institutioner (kilde: Professor Merete Nordentoft, Psykiatrisk Center København, Bispebjerg Hospital). Tallene stemmer godt overens med internationale erfaringer (kilde bl.a.: Harrisson, G. et al. Recovery from psychotic illness: a 15- and 25-year international 9

10 follow-up study, The British Journal of Psychiatry, 178: , 2001). Recovery-begrebet beskrives lettilgængeligt i publikationen Making Recovery a Reality af Sheperd, Geoff et al. (Sainsbury Centre for Mental Health dansk udgave Recovery fra begreb til virkelighed - kan hentes på I henhold til en sammenlignende undersøgelse fra OECD (2010) ligger Danmark i top forholdsmæssigt med hensyn til førtidspensioneringer på grund af psykiske problemer (kilde: OECD: Sickness, Disability and Work: Breaking the Barriers: A Synthesis of Findings across OECD Countries, OECD Publishing 2010). Arbejdsmarkedsstyrelsen har opgjort, at en stor andel af førtidspensionerne tilkendes på grund af psykiske lidelser i 2009 gjaldt det for halvdelen af de nye tilkendelser. Psykiatere peger på, at samfundet kan undgå mange førtidspensioner og spare ressourcer, hvis man giver personer ramt af angst og depression en hurtigere og mere professionel indsats (kilde: Samspil-Info, nr.27, Arbejdsmarkedsstyrelsen maj 2010). Der findes mellem ti og femten organisationer, der varetager patienters og pårørendes interesser. Det samlede medlemstal for organisationerne anslås at udgøre % af antallet af mennesker med psykiske sygdomme. Referencer Projektbeskrivelse Kompendium Rapport Stigma og psykiske lidelser Links til øvrige internationale afstigmatiseringstiltag: