Danske Halmleverandører. Beretning Danske Halmleverandører 2015

Transkript

1 Beretning Danske Halmleverandører 2015

2 Skriftlig beretning Danske Halmleverandører for året har været endnu et begivenhedsrigt år for Danske Halmleverandører. Der har været positive politiske meldinger om halm og på afsætningssiden er der kommet mange henvendelser og ideer til fremtidens forbrug af halm. Årsmøde 2014 På årsmødet i bl.a har der været forslag fra årsmøde forsamlingen til bestyrelsen bl.a. arbejdede med muligheden for mere halm på barmarksværker. Det må vi sige er lykkedes i det forgangne år, da der er kommet mulighed til yderligere 50 barmarksværker om etablering af 1 MW varmekedel til biomasse. Det betyder at der nu samlet er 85 værker der har opnået denne mulighed. Som Energistyrelsen skriver i notat af 26. november 2014 Næsten halvdelen af de værker, som har udnyttet muligheden for at etablere en 1 MW biomassekedel, har valgt halm som brændsel. Der er således en ganske høj andel af små værker, der på den måde anvender lokale ressourcer med relativ høj bæredygtighed. Så der er potentiale for at der kommer flere nye halmkedler de kommende år. Møder med politikere Der har været afholdt en række møder med deltagelse af lokal og landspolitikere. Møderne har med lokalpolitikere være møntet på lokal afsætning af halm til energi. Der er bl.a. politikere fra Odense, Roskilde, Helsingør og Assens. Det er alle steder hvor der er planer om nye energianlæg eller kommunale energiplaner, hvor Danske Halmleverandører kan understøtte kommunen i hvordan den lokale halm ressource kan ind tænkes til gavn for kommunen. Af landspolitikere har der bl.a. været møde med Klima, Energi- og Bygningsminister Rasmus Helveg Pedersen samt Venstres energiordfører Lars Christian Lilleholt. Samtidigt har vi haft foretræde for Klima, energi og bygningsudvalget samt for Fødevareudvalget i marts Her fik vi fremlagt de kæmpe udfordringer branchen står med nu hvor afsætningen er faldende og vi kun kan se en ny stor forbruger lige på trapperne. Der var god spørgelyst på mødet og vi håber det fik en række politikere til at have halmen i tankerne, når de efterfølgende deltog i forhandlingerne om ændring til Energiaftalen fra 2012, som jo også mundede ud i muligheden for biomasse på yderligere 50 fjernvarmeværker. Vi har til samtlige møder fastholdt fokus på tab af arbejdspladser og omsætning i halmbranchen. Både de arbejdspladser som står til at forsvinde og ikke mindst hvor mange der kunne skabes, hvis der politisk kommer fokus på mulighederne i halmen til energi i stedet for den store satsning på importerede træpiller. Det nationale Bioøkonomipanel Regeringen har nedsat et nationalt bioøkonomipanel, der skal rådgive regeringen inden for bioøkonomien. Læs mere på hvor man kan se hvem der er med i panelet, sekretariat og om deres udtalelser. Den første udtalelse fra panelet handlede om Danmark som vækstcenter for en bæredygtig bioøkonomi og heri opfordres regeringen til at fremme Side 2/9

3 muligheden for etablering af et avanceret integreret industriel skala bioraffineringsanlæg i Danmark. Det er f.eks. et bioraffinaderi som det planlagte i Maabjerg. Panelet opfordrer samtidigt til at der styrkes inden for forskning, innovation og uddannelse for at udvikle bioøkonomien. Alt sammen noget der også vil være til gavn for fremtidig anvendelse af halm. Panelet kom i alt med 17 anbefalinger til regeringen hvor der bør tages fat, for bl.a. at sikre Danmarks position i front inden for udvikling inden for bioøkonomien. Danske Halmleverandører har haft et længere møde med sekretariatet for Det nationale Bioøkonomipanel, hvor panelets sekretariat fik en grundig gennemgang af de muligheder der ligger i halmen som ressource. Det er noget vi kan se der er lyttet til, da der er kommet notat fra dem indeholdende overskrift Det gule guld. Så det har set potentialet i halmen. Ny direktør i Energistyrelsen Energistyrelsen fik fra starten af 2014 ny direktør, da Morten Bæk afløste Ib Larsen. Danske Halmleverandører har været så privilegerede at den nye direktør har inviteret vores formand Hans Stougaard til dialog møde om hvordan samarbejdet med Energistyrelsen har været og hvilke ønsker foreningen har til det fremtidige samarbejde. Det var en imponerende start direktør Morten Bæk havde, med en runde af møder med interessenter som en for en kunne sikre direktøren et fyldestgørende billede af andres indtryk af Energistyrelsen. Morten Bæk havde samtidig mulighed for deltagelse i møde med Danske Halmleverandører i forbindelse med foreningens sommermøde, der foregik i Nordjylland. Her havde hele bestyrelsen mulighed for at tale med den nye direktør og drøfte aktuelle problemstillinger. Opfølgning på Energiforlig marts 2012 Kort efter Danske Halmleverandørers årsmøde i 2014, kom den nedelige meddelelse fra Skatteministeren om at reglerne om Forsyningssikkerhedsafgift (Brændeafgiften) blev endeligt droppet. Mange har arbejdet på samme side som Danske Halmleverandører om fjernelse af den afgift, så det var en stor lettelse for os alle at den meget dyre og bureaukratiske afgift endeligt blev droppet helt. Som del af energiforliget blev aftalt udarbejdelse af en række analyser af energisystemet. Det er bl.a. analyser om bæredygtighed af biomasser samt hvordan biomasse bedst kan indpasse i energisystemet. Det er rapporter som er færdiggjort i 2014 og som alle kan findes på Som forventet viser biomasserapporten omhandlende bl.a. bæredygtighed, positive tal for anvendelsen af halm til energi, sammenlignet med de den meget anvendte importerede træpiller. Og anvendes halmen til biogas, bliver det bedre endnu. Inden for fjernvarmen er biomassen også udpeget som en af de vigtige brændsler og teknologier, som skal sikre varmen den kommende årrække. Samtidig er biomasse og herunder halm en vigtig brik i omstillingen til en fossilfri transportsektor. Her kender vi til de avancerede bioraffinaderier der udvikles til anvendelse af halm. Samlet set giver analyserne en positiv tale for fremtidens behov for halm til bl.a. energi, hvilket foreningen bruger i dialogen med politikerne, at de allerede nu bør fokuserer på halmen som ressource, og hjælpe branchen til en fortsat udvikling og effektivisering. Det er også som opfølgning på energiforliget 2012, at der er kommet mulighed for biomasse på de 50 fjernvarmeværker. Side 3/9

4 Regionerne Der arbejdes i regionerne med fremtidens energiplanlægning. Her deltager vi aktivt i arbejdet med to regioner. RegionSjælland har kørt projektet BioenergiSjælland med fokus på hvordan de små byer kan få etableret fælles varmesystemer. Der er udarbejdet et stort materiale med forsalg til byer der med fordel kan omstille til f.eks. fælles biomassevarme. Materialet kan findes på I Region Midt har vi bidraget til workshops om mulighederne for vedvarende energi i regionen. Her er der større fokus på omstillingen i de store og mellemstore byer. Her har vi også spillet ind med mulighederne for fælles biomasseanlæg, som jo ofte giver billigst varmeved valg af halm som brændsel. Møder med interessenter HOFOR (Hovedstadens Forsyningsselskab) der bl.a. ejer Amagerværket, har DH haft møde med i april, vedr. muligheder for anvendelse af halm til fjernvarmesystemet i København. HOFOR ser gerne halmen komme ind som brændsel til varmeforsyningen, men har ikke været til at overbevise om at halmen kan benyttes konkurrencedygtigt på Amagerværket. HOFOR har haft udbud på valg af ny biomassekedel, hvor kedelteknologien (fluid-bed) som ønskes ifølge andre af vores kontakter ikke er særligt egnet til halm. HOFOR er dog meget åbne for at se på andre muligheder, men det må desværre vente til de er lidt længere i deres planer for kedlen på Amager. Vi følger op med dem her i 2015 igen. Der har ligeledes været til møde på Fyn med de nye ejere af Fynsværket, FjernvarmeFyn. Her er udfordringen stadig at en udskiftning af kul til halm (biomasse) vil påvirker varmeomkostningen for gartnerierne. Men der arbejdes sammen med Dansk Gartneri og Fjernvarme Fyn på løsninger der kan sikre omstilling til halm, uden omstillingen vil påvirker konkurrenceevnen for gartnerierne negativt. Det er fortsat også et emne vi løbende har med til møderne med landspolitikerne. Fynsværket der stadig ejes af Vattenfall, men senere i år overtages af FjernvarmeFyn, har vi fortsat en god dialog med. Der har i året været dialog om hvordan man kan begrænse leveringen af dårlige baller til Fynsværket, der er skyld i driftsstop samt vi har i fællesskab drøftet deres justering i fugtregulering ved afregning af halmen. Status på halmforbrug til energi Forbruget af halm til energi er nu på niveau med forbruget i 2006 med ca. 1,3 mio. tons halm, hvor forbruget lå på ca. 1,9 mio. tons i Faldet er primært skyld i faldet på de centrale kraftvarmeværker. Faldet har fået stor betydning for halmbranchen og gør rigtigt ondt, da vi står med overkapacitet i branchen af maskiner og medarbejdere. Desværre er medarbejderne som må opsiges primært ufaglærte, der er i produktion og levering af halm til kraftvarme-værkerne i dag. Der er ikke på den korte bane, umiddelbart udsigt til stigende forbrug. Der er et enkelt projekt i Aarhus, hvor der i 2016 startes et nyt kraftvarmeværk op, med forbrug af ca tons halm pr. år. Byggeriet er igangsat og der forventes opstart af indkøring af kedlen i løbet af sommeren 2016 og et stabilt forbrug fra sidst på efteråret. Der afholdes allerede i foråret 2015 en licitation på særligt kvalitets halm fra høst 15, der skal anvendes til indkøring i forsommer Vi er glade for at værket har budt os ind her til afholdelse af vores årsmøde i Vi glæder os til at følge byggeriet og allerede nu er vi positivt på det samarbejde vi har haft i Side 4/9

5 processen vedr. fleksibilitet i leveringsmuligheder og kontraktvilkår. Der er samtidigt en række fjernvarmeværker der lige har igangsat ny halmkedel, er ved at bygge samt er i projektfase med nye halmvarmeværker. Der er det seneste år kommet ny halmkedel i Billund, Borup, Der er gang i byggeriet af nye kedler i XX samt foreningen har kendskab til flere steder der er mere eller mindre konkrete planer om halmvarme. Foreningen tager kontakt til de værker som vi hører om med planer om udskiftning af kedel, så de ikke glemmer muligheden for etablering af halmkedel. Foreningen har afholdt møde med COWI om hvilke muligheder de ser for fremme af projekter til anvendelse af halm til energi. Det har været en meget god dialog der har været med dem. Vi håber ideerne kan danne grobund for nye projekter. Andre projekter Det vil på årsmødet den 26. marts, være muligt at høre om en ny dialogpartner, som foreningen har fået kontakt med i De ønsker at tilbyde løsninger med produktion af procesvarme til virksomheder og efterfølgende bruge overskudsvarmen til fjernvarme i nabobyer. De opstiller nogle meget interessante projekter, som kan give mulighed for billigt varme for forbrugerne, virksomheden samt give indtjening til halmleverandører. De har kontakt til en række virksomheder, der har vist positiv interesse i et samarbejde. Bioraffinering af halm til ethanol, er en teknologi hvor etablering af anlæg ikke er kommet meget i gang endnu. Der er etableret anlæg i Italien og der er byggeri i gang et par andre steder rundt i verden. I Danmark er der fremskredne planer om et anlæg i Maabjerg ved Holstebro. Her er der fundet en række investorer og anlægget er overordnet designet. Den endelige beslutning om at bygge, afventer den endelige beslutning fra EU om et krav om iblanding af avanceret ethanol i benzin, som en andel af den ethanol der allerede blandes i benzin i dag. Biorefeining Alliance som Danske Halmleverandører er medlem af, i fællesskab med Danske Maskinstationer og Entreprenører, har arbejdet meget for at sikre et iblandingskrav af avancerede biobrændstoffer. Det arbejde Anne Grete Holmsgaard og medarbejdere lægger for dagen i BRA, kan få meget store positiv betydning for halmbranchen, såfremt der kommer et iblandingskrav. Projektet i Maabjerg er et vi har fulgt tæt i en årrække. I 2014 har der også været møder med dem om leveringsforhold og politiske tanker, hvor vi kan have gavn af hinanden. Danske Halmleverandører ser også fremtidens bioraffinaderier som springbræt for eksport af teknologi med hele logistikkæden for halm koblet på, da der kan drages nytte af verdensbedste halmbranches erfaring og opfindsomhed til yderligere effektiviseringer inden for halmhåndteringen. Her er det vigtigt at der etableres et bioraffinaderi i Danmark blandt de første steder i verden ellers kan denne synergi ikke udnyttes optimalt for dansk know how og industri. Det må samtidigt ikke glemmes at vi i ADAM modellen har fået beregnet at der vil være beskæftigede ved etablering af et bioraffinaderi i Maabjerg ved Holstebro. Herudover viser modellen, at der vil være faste beskæftigede som følge af produktionen på anlægget. Sådan et anlæg skal benytte tons halm pr. år. Antallet af arbejdspladser i halm til kraftvarme er ikke helt så mange, men ved anvendelse af halm til kraftvarme eller varmeproduktion i decentraleværker, ydes der et væsentligt Side 5/9

6 bidrag af lokale arbejdspladser. Eksempelvis har foreningen tidligere fået beregnet at et kraftvarmeværk eller varmeværk, som anvender tons halm bidrager til skabelse af mindst faste stillinger og ca. 150 ufaglærte arbejdspladser i halmsæsonen. Vi har dialog med en lang række politikere om den problematik der er i det faldende forbrug. Den store udfordring er at finde løsninger, hvor forslagene der kommer på bordet kan lade sig gøre og reelt hjælper. Projekter med halmforbrug Der er stadig en række interessante projekter med anlæg der skal bruge halm. Det er primært energianlæg men også en enkelt fabrik der vil lave bl.a. halmpiller er der et projekt med. På årsmødet her i 2014, kom direktør Leif Petersen fra Bioethanol Denmark, og fortalte om deres fremskredne planer for etablering af raffinaderi ved Fredericia, til ca tons halm. Det er et af de projekter i Danmark, som ser ud til at blive til noget, når rammerne for salg af avancerede biobrændstoffer er på plads i EU. Bioethanol Denmark har en stor del af finansiering fra udenlandske investorer. Teknologien er enzymbaseret hvor NovoZymes er med i selskabet i Italien. På samme årsmøde fortalte CWC-biofuels om deres projekt med etablering af bioolie fabrik ved Vordingborg. Her er tale om anlæg med flash pyrolyse, hvor der produceres bioolie der kan benyttes i kraftvarmeværker, samt der produceres overskudsvarme der kan sælges til fjernvarme. Deres projekt er i 2014 rendt ind i en justering af olieafgifterne, der betyder at bioolie er pålagt samme afgift som fossilolie. Det har vi sammen med L&F arbejdet imod, men Skatteministeren har fået loven vedtaget. Det er projekter der er lagt et stort arbejde bag og som vi bestemt håber, får positiv opbakning fra politikerne med de rette rammer for deres projekter. Vi støtter og taler projekterne sag de steder vi kan. Der er også kontakt med Biofuel Technology, der leverer løsninger til anvendelse af biomasse til energi. De tænker bl.a. i løsninger til forbehandling af halm så det kan anvendes til biogas. Her tænkes i brikettering, hvor de samarbejder med C. F. Nielsen, der laver briketteringsmaskiner i Nordjylland. De er langt i udvikling af logistiksystem der bør kunne sikre anvendelse af halmen til biogas samtidig med nemmer håndtering af halmen fra mark til forbruger. Det er et utroligt spændende projekt, som følges i den kommende tid også. Potentialet er jo stort, da en billigere indsamling, håndtering og lagring af halmen kunne benyttes til bioraffinaderier også. Biofuel Technology har et briketteringsanlæg stående på en Havndal, som kan levere briketter til et test forgasningsanlæg som Frichs har stående på ejendommen. Det er et anlæg som forgasser halm til et tjærestof og en gas som kan benyttes i en gasmotor til produktion af el og varme. Frichs er ikke de eneste som arbejder med forgasning af halm, her har Pyroneer også opstillet et anlæg på havnen i Kalundborg. Dette anlæg køre godt, men grundet manglende samarbejdspartnere har DONG der ejere Pyroneer, sat arbejdet med anlægget på pause. Vi håber på der findes en samarbejdspartner hurtigt, da teknologien bør testes i større størrelse og samtidig har klimamæssige fordele frem for forbrænding, da der kan returneres meget stabile kulstofforbindelser til dyrkningsfladen. Danske Halmleverandører har været i Skive og se forgasningsanlæg til træpiller. Det er et Side 6/9

7 anlæg som har kørt i en årrække og som er meget stabilt i drift. Halm til biogas er også andre steder et stort emne på dagsordenen. I biogasbranchen ses der også med længsel efter halmen, da gaspotentialet er stort. Desværre er opholdstiden i et biogasanlæg meget lang for halm, for at udnytte potentialet fuldt ud. Her skal der ske en forbehandling af halmen. Der har i det seneste år været afholdt seminarer om emnet og bl.a. har næstformand Hans Otto Sørensen holdt indlæg om emnet til Energipolitisk Åbningsdebat den 9. oktober på Christiansborg. Der arbejdes på bl.a. på Foulum med at finde praktiske og billige løsninger for at få halmen blandet i biogasreaktorerne. Gårdhalmfyr udfordret på emissioner For to år siden kom der et forslag til ny bekendtgørelse om biomassekedler, som strammede kravene til emissioner fra bl.a. halmfyr voldsomt. Den fik Landbrug & Fødevarer udskudt, da der ikke var tid til udvikling af anlæggene inden bekendtgørelsen forventeligt skulle træde i kraft. Nu er den endelige bekendtgørelse så kommet, og her har Miljøministeriet justeret i bekendtgørelsen igen, hvilket betyder der arbejdes på at få Miljøstyrelsen til at ændre tilbage til det høringsudkast som var i høring i januar Lykkedes det ikke at få ændret bekendtgørelsen bliver det meget bekosteligt for producenterne med risiko for de ikke alle kan have kedler til salg i resten af 2015, da de skal udvikle og teste ændringer af kedlerne. Arbejdet foregår i tæt samarbejde med Dansk Agroindustri. Vejret Høste 2014 var en utrolig nem i de fleste egne af landet hvilket fik mange til at bjerge halmen kort efter mejetærskeren, uden der har været regn. Det har betydet flot gul halm i laderne. Udbyttet lå generelt rigtig pænt men steder hvor udbyttet var godt over et gennemsnits år. Brand i halmstakke Beredskabsstyrelsen har i 2014 haft fokus på brande i bl.a. halmstakke, hvor der har været afholdt møder om hvordan man kan sikre information til de rigtige personer, så der opretholdes fokus på forebyggende adfærd overfor brande i halm. Det endte med nogle artikler i landbrugsmedier og på Vi har nu fået en positiv kontakt til styrelsen og holder fast i den og forventer at tage en dialog om justering af kravene til lagring af halm. Samarbejder Vi har fortsat det utroligt gode samarbejdet med Danske Maskinstationer og Entreprenører i Vejle. Foreningen har været en vigtig deltager i en lang række møder og med kontakter til bl.a. de 50 værker der må etablere 1 MW biomasse kedel, samt dialog med Maabjerg Energy Concept, dialogen med Lisberg og aktiv deltagelse i møder med politikere og embedsmænd. Danske Halmleverandører nyder stor støtte i den imponerende kapacitet som Mogens Kjeldal er. Han har et godt indblik i de praktiske dele af håndtering af halm og transporter (logistik). Vi forventer at fortsætte det meget tætte samarbejde med Danske Maskinstationer og Entreprenører også her i Vi blev ligeledes inviteret til at holde oplæg på deres vidensdage i januar 2015, for at fortælle deltagerne om mulighederne i arbejdet med halm i fremtiden. Herudover har vi naturligt et dagligt samarbejde med Landbrug & Fødevarer, som tager sig af en række sager, som også omhandler halm. Det er bl.a. de langsigtede planer om Side 7/9

8 fremme af bioraffinering, sikring af halmens værdi i anvendelse til ethanol hvor der bl.a. skal sikres den rette værdi i forhold til ILUC (Indirect Land Use Change) samt politisk interessevaretagelse i Danmark såvel som i EU. Danske Halmleverandører ved at Landbrug & Fødevarer taler halmen sag ofte, men vi kunne godt tænke os det var mere synligt, så vi kunne sige tak hver gang der opnås resultater. Så har vi igen været i løbende dialog med Danske Gartnerier om bl.a. mulighederne for omstillign på Fynsværket. EU projekt Vi har sammen med vores EU partnere nu afsluttet projektet SafePellets, og der mangler nu kun den endelige afrapportering. Vi har gennem hele projektet entreret med Teknologisk Institut. De har stået for udførelsen af de opgaver vi skule stå for. Projektet handler om hvordan man sikre håndtering og lagring af biomasse piller med minimal risiko for selvantænding af pillerne eller risiko for forgiftninger i forbindelse med arbejdet i lagre med piller. Der har været lavet forsøg i bl.a. Østrig, Sverige, Tyskland og Danmark, hvor f.eks. de sidste halmpiller fra Køge Biopillefabrik har været testet. Resultaterne bliver tilgængelige på projektets hjemmeside. Danske Halmleverandører har holdt indlæg på konference på Teknologisk Institut som deltager i projektet. Det var med deltagelse at en række andre energi interessenter end vi almindeligvis har kontakt med. Gennem året har det generelt været stor efterspørgsel på indlæg om halm og de erfaringer vi har i Danmark. Der har været indlæg i Bruxelles og Polen samt besøg fra Japan, Tyrkiet og Italien. Sekretariat Danske Maskinstationer og Entreprenører (DMOGE) og Axelborg driver i fællesskab sekretariatet for Danske Halmleverandører. Det tætte samarbejde med DMOGE, har betydet at vi har kontrakt med Landbrug & Fødevarer på 150 konsulent timer samt de laver regnskab og udsender fakturaer. Det ser ud til det er muligt at have arbejdet delt, på to steder uden problemer. Vi er meget glade for samarbejdet med DMOGE. Medlemmer Det er vanskeligt at være forening i disse år. Det er yderst vanskeligt også for os at holde på medlemmerne. Vi mener fortsat det er nødvendigt med en selvstændig forening der råber op om branchens vanskelige forhold. Vi mener sagen bliver glemt hvis der ikke er en selvstændig forening der varetager interesser for et rimeligt smalt felt af interesser. Politikerne har ikke løst udfordringen for os endnu, men der er en række politikere som jævnligt nævner halm og dermed viser de har hørt vores budskaber. Vi forsøger med en række meldinger i medierne, at skabe opmærksomhed om vores arbejde, så også ikke medlemmer ved vi arbejder for sagen og forhåbentligt vil støtte op om den. Afslutning Danske Halmleverandører har i årets løb holdt en del møder med andre interessenter inden for halmen. Det er bl.a. Dansk Fjernvarme, Danske Maskinstationer og Entreprenører, HOFOR, Fjernvarme Fyn, Affaldvarme Aarhus, Maabjerg Energy Concept, Østlige Øers Landboforeninger, Brancheforeningen for Biogas og Landbrug & Fødevarer Side 8/9

9 samt mange flere. Danske Halmleverandører er meget glade for det samarbejde og takker for den opbakning vi får fra de organisationer. Samtidigt har vi haft god dialog med flere myndigheder, herunder en række medarbejdere i Energistyrelsen. Bestyrelsen har haft nogle gode konstruktive møder, hvor der som altid har været en rigtig god debat. Der er en åben og ærlig debat. Bestyrelsen takkes for årets arbejde. Vi står overfor en vanskelig periode for halmen, så der er fortsat brug for at I trækker op i ærmet og lægger alle kræfter i arbejdet den kommende periode, så vi kan få sikret vores branche også de kommende 5 til 10 år. Tak til Mogens Kjeldal for de timer han lægger til foreningen fra DMOGE. Det er nogle rigtig gode vinkler du kan komme med i mange af vores sager. Tak for det. Og til sidst en tak til Thomas Holst i sekretariatet, for hans forsøg på at løse de til tider umulige opgaver, bestyrelsen finder på til ham i den begrænsede tid vi køber ham. Bestyrelsen 2015 Side 9/9