Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af JazzDanmarks virksomhed i

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af JazzDanmarks virksomhed i 2013-2014"

Transkript

1 Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af JazzDanmarks virksomhed i Denne evalueringsrapport indeholder Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musiks vurdering af JazzDanmarks virksomhed i Rapporten vurderer målopfyldelsen for de opgaver, som er fastsat i rammeaftalen mellem udvalget og JazzDanmark og indeholder udvalgets anbefalinger for den resterende del af aftaleperioden. 1. Evalueringsgrundlag Rapportens vurderinger og anbefalinger tager udgangspunkt i de forventninger til institutionen, som er udtrykt i den fireårige rammeaftale mellem Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik og JazzDanmark for perioden 1. januar 2013 til 31. december Udvalgets viden om JazzDanmarks virksomhed baserer sig dels på den statusrapport, institutionen i juni 2015 har udarbejdet til brug for evalueringen, dels på institutionens årsrapport 2014 og budget 2015 og dels på den uddybende samtale på mødet den 22. september Derudover følger udvalget løbende JazzDanmarks aktiviteter og resultater gennem institutionens hjemmeside, presseomtaler mv. Ved evalueringsmødet den 22. september 2015 deltog: For Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Formand Bente Dahl, udvalgsmedlemmer Henrik Jansberg, Maria Frej og Niels Rønsholdt samt chefkonsulent Jan Ole Traasdahl og student Amanda Berglund fra Kulturstyrelsen For JazzDanmark: Bestyrelsesnæstforkvinde Trine Nielsen og daglig leder Lars Winther. Udover nærværende evalueringsrapport om JazzDanmark har Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik udarbejdet en rapport om den samlede situation for de tre genreorganisationer for den rytmiske musik, JazzDanmark, ROSA og World Music Denmark. Rapporten analyserer og vurderer de tre genreorganisationers samlede virksomhed og betydning for dansk musikliv og foreslår tiltag, som de kommende år yderligere vil kunne bidrage til, at de decentrale genreoperatører fungerer som dynamiske nationale kraftcentre, der styrker og udvikler musiklivet i Danmark og dansk musik i udlandet. 2. Forventningerne til JazzDanmark JazzDanmark er i henhold til rammeaftalen med Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik omfattet af følgende overordnede formål og vision: Formål Genreorganisationerne skal bidrage til at styrke og udvikle musiklivet i Danmark og dansk musik i udlandet. Dette sker gennem projektvirksomhed, netværksvirksomhed, rådgivning, formidling og tilskudsvirksomhed inden for de rytmiske musikgenrer og den nye kompositionsmusik. Vision Genreorganisationerne skal være netværksbaserede, musikalske og dynamiske kraftcentre, som hver for sig og i fællesskab fremmer et rigt og mangfoldigt musikliv af høj kunstnerisk kvalitet. 1

2 JazzDanmark bidrager til at opfylde formål og vision gennem målrettede aktiviteter inden for fem strategiske områder: Projektvirksomhed Netværksvirksomhed Rådgivning Formidling Tilskudsvirksomhed 3. Hvordan er det gået i ? Inden for rammeaftalens fem strategiske områder er det Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musiks vurdering, at JazzDanmark især har taget gode initiativer og vist gode resultater på følgende områder: Projektvirksomhed JazzDanmark bidrager i høj grad til at styrke mangfoldighed og kvalitet i dansk jazz gennem talentudviklingsinitiativer og tiltag, som understøtter og udvikler vækslagene, bl.a. Ung Jazz, jazzahead!, Danish Vibes, Jazz Camp for Piger mv. JazzDanmark indgår i frugtbare samarbejder med arrangører og festivaller, hvor publikum bliver præsenteret for jazz i hele sin bredde, og bidrager dermed til at øge udbredelsen og kendskabet til jazz og at udfordre publikums opfattelse af jazz. JazzDanmark deltager i en række projekter, som styrker dansk jazz position i udlandet og danske jazzmusikeres muligheder for at arbejde i udlandet. Netværksvirksomhed JazzDanmark arbejder opsøgende og udviklingsorienteret med relevante aktører i og uden for jazzområdet, bl.a. i konstruktive samarbejder med MXD og Rosa om formidling, eksport og andre projekter, som styrker jazzen i Danmark og dansk jazz i udlandet. JazzDanmark styrker og udvikler frugtbare samarbejdsrelationer inden for jazz-området, bl.a. gennem konferencer, møder og debatarrangmenter, som hjælper musikere og andre aktører til at skabe stærke professionelle og kreative netværk. Rådgivning JazzDanmark formår at positionere sig centralt i det danske jazz-miljø som en aktiv og kompetent partner, der tilbyder konstruktiv og professionel rådgivning. JazzDanmark styrker vidensdelingen i miljøet gennem sin online database. Formidling JazzDanmark indgår aktivt i debatten om de problematikker, jazzområdet i Danmark står over for, f.eks. udfordringen med at formidle jazzen til de yngre publikumsgrupper og den manglende synlighed i de store landsdækkende medier. JazzDanmark bidrager til at formidle jazz-områdets aktualitet og relevans ved at præsentere musik, som udfordrer konventionerne, udforsker rammerne og præsenterer mangfoldigheden inden for jazz, både ved at sætte jazzen ind i nye sammenhænge og ved at præsentere jazz i nye hybridformer og genrekryds. JazzDanmark formidler effektivt tilbud om koncerter, festivaller og events i hele landet gennem den nye Live Jazz-platform (bestående af en app og en hjemmeside), som øger synlighed og brugervenlighed af et differentieret koncertudbud. 2

3 Tilskudsvirksomhed JazzDanmark understøtter og styrker dansk jazzmusik af høj kunstnerisk kvalitet gennem sin tilskudsvirksomhed. JazzDanmark har igangsat en proces, som skal sikre, at tilskuddene målrettes endnu mere de forestående udfordringer og muligheder for jazz-området, gennem fastsættelse af en række fokuspunkter f.eks. geografisk fordeling, styrkelse af mangfoldigheden og udvikling af nye publikumsgrupper. De nye fokuspunkter fastsættes gennem workshops og tæt dialog med jazz-miljøet. 4. Øvrige forhold JazzDanmark har i aftaleperioden styrket sit ledelsesmæssige fundament og implementeret tydeligere ledelsesmetoder, der sikrer en høj grad af transparens og sammenhæng i beslutningsprocesserne. Det er især positivt, at det ledelsesmæssige fundament er blevet stærkere gennem de vedtægtsjusteringer, der i 2014 forbedrede bestyrelsens handlemuligheder og skabte større sammenhæng mellem ansvar og kompetencer. Mulighederne for at sikre bestyrelsen en hensigtsmæssig kompetencesammensætning blev forbedret, og bestyrelsesmedlemmernes udpegningsperioder blev forlænget fra to til fire år for at stimulere et mere langsigtet engagement i bestyrelsesarbejdet. at JazzDanmark skaber en tydelig sammenhæng mellem økonomiske og faglige mål. Gennem årsrapporterne følges der tydeligt op på de resultatmål, institutionen har fastlagt i sin strategi, og de enkelte strategiske indsatsområder belyses med afrapportering af faglige og økonomiske resultater. Ressourceprioriteringen kommer bl.a. til udtryk som vist i tabel 1. Tabel 1. JazzDanmarks driftsudgifter fordelt på opgaver i Projektvirksomhed Netværksvirksomhed Rådgivning Formidling Tilskudsvirksomhed (adm.) Driftsudgifter i alt Tilskudsudbetaling Udgifter i alt at JazzDanmark i 2014 har opnået en rekordhøj omsætning, uden at administrationsudgifterne er steget. I forhold til året før har JazzDanmark dermed kunnet anvendt omkring 1 mio. kr. mere end i 2013 til aktiviteter, som fremmer jazzmusiklivet i Danmark og dansk jazz i udlandet. 5. Udvalgets anbefalinger til JazzDanmark frem mod 2017 Det er Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musiks anbefaling, at JazzDanmark frem mod 2017 især fokuserer på at udvikle flg. områder af sin virksomhed: JazzDanmark bør fortsat udvikle sin centrale rolle som dynamo og kraftcenter for udvikling af jazzmusikken i Danmark og dansk jazz i udlandet. JazzDanmark bør fortsat spille en central rolle som facilitator og forum for debat og videndeling. JazzDanmark opfordres til at have særligt fokus på at understøtte den musikalske underskov af lokale jazzklubber og -miljøer i hele landet gennem opsøgende og inkluderende netværksarbejde. 3

4 JazzDanmark opfordres til fortsat at overveje fælles indsatsområder med de andre genreorganisationer, f.eks. i forbindelse med formidling og publikumsudvikling samt dækningen af de mere smalle genrer, revitaliserede genrer og genrekryds. 6. Konklusion Det er Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musiks vurdering, at JazzDanmarks ledelse arbejder professionelt og udviklingsorienteret med at styrke og udvikle jazz-området i Danmark og dansk jazz i udlandet. JazzDanmark udviser strategisk udsyn og fagligt indblik og placerer sig centralt som en vigtig samarbejdspartner i jazzmiljøet. Den nyligt gennemførte brugerundersøgelse viser meget flotte resultater med høj tilfredshed. Det er positivt, at JazzDanmark spiller en aktiv rolle i faciliteringen af den aktuelle debat om jazzens udfordringer og muligheder, som er af stor værdi for den fortsatte udvikling af genreområdet. Dato: 25. januar 2016 Bente Dahl formand for Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik Henrik Wenzel Andreasen kontorchef, Kulturstyrelsen Bilag: JazzDanmarks statusrapport 4

5 Statusrapport for JazzDanmark I denne rapport gør JazzDanmark status over sin virksomhed de første to år af rammeaftalen med Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik for perioden 1. januar 2013 til 31. december Rapporten gør først rede for de væsentligste dele af målopfyldelsen i og vurderer dernæst institutionens vigtigste udfordringer og muligheder de kommende år. 1. Hvordan er det gået i ? Kapitel 1 omhandler de to første år af rammeaftalen. I afsnit 1.1 vurderer JazzDanmark, hvordan genren aktuelt klarer sig i det danske musik-, kultur- og samfundsliv, og hvordan udviklingen har været for genreområdet i de første to år af rammeaftaleperioden. I afsnit 1.2 vurderes, hvordan JazzDanmarks mission og vision bidrager til opfyldelsen af det fælles formål og den fælles vision for genreorganisationerne. I afsnit 1.3 uddybes og beskrives de i rammeaftalen fastlagte opgaver, og der gives en vurdering af opgavernes målopfyldelse. 1.1 Status for genreområdet Beskrivelse af udviklingen inden for genreområdet under første halvdel af rammeaftaleperioden: I JazzDanmarks strategi for perioden (bilag til rammeaftalen) oplistes en række aktuelle udfordringer og muligheder for jazz genren. Disse er i det store og hele stadig gældende - nogle i uændret og andre i øget grad. Udviklingen i mediebilledet udgør en kæmpe udfordring for alle jazzens aktører helt fra de største festivaler over pladeselskaber til den enkelte musiker. Over hele linjen er meldingen, at det er stadigt sværere at trænge igennem et utroligt mættet og ofte meget mainstream-orienteret mediebillede. Der er enkelte medier der dækker jazzen mere indgående såsom radiokanalerne DR P8 Jazz og Radio Jazz men faktum er stadig (og i stigende grad), at publikum sjældent eller aldrig møder jazzen i medierne hvis ikke de meget aktivt har opsøgt den, hvilket er et problem i forhold til genrens generelle udbredelse. Fx har DR P8 Jazz i ifølge tal fra TNS Gallup Radio-Meter en Lyttertid pr. dansker i % på blot 0,3% og selvom det daglige lytterantal er stigende er det i 2014 på beskedne Det er særdeles kritisk for jazzen i Danmark at den i public service-regi er kørt så langt ud på et sidespor at den kun når 0,5% af danskerne. DR s dækning af det danske kulturliv er toneangivende for landets øvrige medier (trykte såvel som luftbårne) og en marginalisering af nichegenrerne på DR s platforme skaber således en ond spiral som skader genrernes synlighed i samfundet generelt. Hvad angår tiltrækningen af nye publikumsgrupper er der i de seneste år flere gode eksempler på arrangører og musikere der med innovative tilgange til formidlingen og præsentationen af jazzen har succes med at åbne nye publikumsgruppers øjne for genren og dens mangfoldighed. Både musikere som i stigende grad selv skal varetage alle aspekter af deres egen karriere og arrangører som enten er 1

6 drevet af frivillig arbejdskraft eller meget få og travle ansatte kæmper imidlertid med i tillæg til den daglige drift at nå både at udvikle nye formidlingsformer, organisere dem og ikke mindst formidle dem, hvorved vi igen er tilbage udfordringen ved det snævre mediebillede. Det kniber stadig med udviklingen af de nye finansieringsformer der mangler for at skabe et rigtigt bæredygtigt musikliv, særligt i pladebranchen. For jazzgenren hvor det taktile medie og de muligheder det rummer har en stor betydning for lytteren er det kritisk at det fysiske musiksalg efterhånden er forvist til scenekanten og dermed til det publikum kunstneren allerede har nået. Andre dele af pladebranchen har været mindst ligeså presset, hvis ikke mere, men her har streaming og digitalt forbrug efterhånden vundet indpas, og de forretningsmodeller der ligger til grund herfor er udviklet ud fra et major-label perspektiv som i meget ringe grad kommer de små (ofte én mands) jazzlabels til gode. Udviklingen i mediebilledet og de deraf følgende faldende afregninger til producent og andre rettighedshavere hjælper heller ikke på situationen her. Der ses enkelte gode eksempler på kunstnere og branchefolk der iværksætter innovative samarbejder hvor musikken indgår i nye kontekster og både når nyt publikum samt agerer indtjeningskilde for rettighedshaverne, men eksemplerne er stadig få og koden er svær at knække. I de seneste par år er der blevet sat et markant øget fokus på kønsubalancen i store dele af det rytmiske musikliv, og dette fokus er også nået ind i jazzgenren. Køns(u)balance ender ofte i en debat for og imod kvotering og hvorvidt man kan overføre de svenske modeller til Danmark, men samtidig ser vi flere konkrete initiativer der efter devisen show it, don t tell it er med til at stille skarpt på den merværdi der er at opnå i et mere mangfoldigt og alsidigt musikliv både hvad angår kønsbalance, men også fx etnicitet. Hvad effekten af disse vil være på sigt er svær at spå om, men i hvert fald kan man konkludere at der nu, i langt højere grad end det var tilfældet for tre år siden pågår en løbende debat og ikke mindst er et langt højere fokus på kønsbalance indenfor jazzen, hvilket må siges at være en positiv udvikling. Der har ikke tidligere fra JazzDanmarks side været målt på aktivitetsniveauet blandt de danske livejazzarrangører. Gennem Live Jazz Danmark platformen kan vi imidlertid konstatere et ekstremt højt aktivitetsniveau i 2014 blev der registreret information om godt danske jazzkoncerter i Live Jazz Danmark systemet, og selvom det efterhånden er langt størstedelen af de danske arrangører der leverer data til systemet anslås det at det faktiske tal er en del højere. Selv hvis de største festivalperioder fratrækkes giver det et enormt højt årligt aktivitetsniveau på livescenen, hvilket vidner om en levende og rørig jazzscene. Hvad angår den danske jazzscene i et internationalt perspektiv kan vi i disse år konstatere en stor international interesse. Hvorvidt interessen er større eller mindre end tidligere er svært at vurdere, hvilket blandt andet skyldes, at arbejdet med dansk jazz i udlandet til en vis grad har ændret karakter over den seneste årrække. Ikke desto mindre konstaterer vi interesse for både de kunstnere der blander jazzens grundstoffer med andre genreudtryk (navne som fx Girls in Airports, The Kutimangoes, Phronesis, Ibrahim Electric) og kunstnere der i højere grad holder sig indenfor jazzens umiddelbare rammer (fx Mads Mathias, Magnus Hjorth, Sinne Eeg, Sidsel Storm). Samtidig er der blandt de professionelle aktører på den danske jazzscene en høj grad af samarbejdsvilje og opbakning, hvilket ligesom høj kvalitet er en forudsætning for succesfuldt at kunne arbejde med den danske jazz i en international sammenhæng. 2

7 1.2 Formål og vision Genreorganisationerne i Danmark har i deres rammeaftaler med Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik beskrevet et fælles formål og den fælles vision for deres virksomhed: Formål: Genreorganisationerne skal bidrage til at styrke og udvikle musiklivet i Danmark og dansk musik i udlandet. Dette sker gennem projektvirksomhed, netværksvirksomhed, rådgivning, formidling og tilskudsvirksomhed inden for de rytmiske musikgenrer og den nye kompositionsmusik. Vision: Genreorganisationerne skal være netværksbaserede, musikalske og dynamiske kraftcentre, som hver for sig og i fællesskab fremmer et rigt og mangfoldigt musikliv af høj kunstnerisk kvalitet. JazzDanmark har formuleret følgende formål og vision: Formål: JazzDanmark øger mulighederne for jazzen i Danmark og dansk jazz i udlandet for musikere, spillesteder og den øvrige branche således at jazzen når ud til et voksende publikum, som får stadig bedre oplevelser. Vision: JazzDanmarks vision for perioden er delt op i to dele én del som omhandler JazzDanmarks position i jazzmiljøet, og én del som omhandler jazzmusikkens position i samfundet: Internt i jazzmiljøet er det JazzDanmarks vision at aktørerne i jazzmiljøet ved præcis hvad JazzDanmark tilbyder, og værdsætter JazzDanmark som sparringspartner, aktørerne opfatter JazzDanmark som en transparent organisation, organisationen får styrket sin unikke position, sin særlige profil og sine professionelle kompetencer. For jazzmusikken er det JazzDanmarks vision at et øget antal publikum, lyttere, læsere og seere stifter bekendtskab med jazz enten live eller gennem forskellige medier, jazzen bestandigt formår at placere sig i nytænkende og overraskende sammenhænge og betragtes som en innovativ genre, kvaliteten i musikken samt dansk jazz position på den internationale scene bevares og styrkes over tid. Samspillet mellem JazzDanmarks formål og vision og det fælles formål og den fælles vision for genreorganisationerne: JazzDanmarks formål omhandler arbejde for og med alle dele af jazzmiljøet i Danmark og for dansk jazz i udlandet men med et øget publikum og en højere kvalitet som det ultimative sigte. Således forløser 3

8 JazzDanmarks formål det potentiale der ligger i de konkrete opgaveområder som er beskrevet i det fælles formål for genreorganisationerne og bidrager til den styrkelse og udvikling af musiklivet indenfor jazzmiljøet, som der nævnes i samme formål. Endvidere understøtter JazzDanmarks egen vision den fælles vision for genreorganisationerne. JazzDanmark lægger i organisationens vision netop vægt på JazzDanmarks netværk og tiltrækningskraft som samarbejdspartner. Ved at placere sig centralt i miljøet, som en stærkt, pålidelig, transparent og handlekraftig instans, sikrer JazzDanmark at visionen om organisationen som kraftcenter indfries optimalt. Ligesom den fælles vision lægger JazzDanmarks vision vægt på mangfoldighed, både internt i jazzen og i jazzens møde med verdenen, og på høj kunstnerisk kvalitet der også er med til at sikre dansk jazz en plads på den internationale scene. Relation til andre genreområder: JazzDanmark har i perioden i høj grad arbejdet udover jazzens grænser. Således har JazzDanmark været katalysator på projekter som fx Kvindelige Forbilleder, hvor kvindelige musikere fra alle genrer præsenteredes i forbindelse med Spil Dansk måneden, Kulturfestivalen i Bremen hvorunder der præsenteredes ikke blot en bred vifte af musikalske genrer, men også andre kunstformer, samt Grænseløs hvor evt. skel mellem jazzen og verdensmusikken blev sat i baggrunden til fordel for ikke etniske herboende danskeres møde med det professionelle danske musikliv. Endvidere har JazzDanmark i høj grad benyttet sig at og nydt godt af de muligheder der er skabt for samarbejde i regi af puljen International musikformidling for alle genrer, simpelthen fordi organisationen altid er nysgerrig på at investere i og afprøve nye samarbejdsformer samt inspirere såvel som tage ved lære af de andre organisationer. Udenfor kredsen af genreorganisationer afsøger JazzDanmark ligeledes til stadighed grænsefeltet mellem genrerne, hvilket bl.a. udmønter sig i samarbejde med den elektroniske Strøm Festival, Frost Festival, Wundergrund, engagementet i genoplivningen af Danish Music Awards Blues (i samarbejde med ROSA) og meget andet. Det er JazzDanmarks holdning, at når blot udgangspunktet for arbejdet er stærkt funderet i de enkelte genrer og deres ofte særegne behov, så giver arbejdet på tværs af genrer mening både kunstnerisk og formidlingsmæssigt, idét især det yngre publikum tænker mindre i konventionelle genreopdelinger end det har været tilfældet tidligere. Således arbejder JazzDanmark også ud fra en jazzdiskurs målrettet med at nuancere publikums billede af hvad jazz er og kan være, og her er samarbejdspartnere med afsæt i andre musikgenrer uvurderlige. Og ikke mindst er JazzDanmark fokuseret på at være med til at skabe og fastholde et musikliv hvor protektionisme og kassetænkning må vige pladsen for det potentiale og den synergi der ligger i samarbejde på tværs af synlige og usynlige grænser. Også på driftssiden er JazzDanmark en del af en række løsninger der sigter mod at optimere samarbejdet organisationerne imellem samt sikre, at flest mulige af organisationernes midler bliver brugt på musikken. 4

9 Senest er World Music Denmark og JazzDanmarks mangeårige kontorfællesskab blevet udvidet med SNYK, og de tre organisationer leder nu efter nye, mere egnede lokaler der kan huse alle tre organisationer langt ud i fremtiden. 1.3 JazzDanmarks opgaver JazzDanmark har som genreorganisation fem opgaver: 1) projektvirksomhed, 2) netværksvirksomhed, 3) rådgivning, 4) formidling og 5) tilskudsvirksomhed Projektvirksomhed JazzDanmark har følgende resultatmål for opgaven i rammeaftalen: 1.1) JazzDanmarks projekter skal præsentere dansk jazz af en høj kvalitet og samtidig, i vid udstrækning, præsentere bredden i den danske jazzscene. 1.2) JazzDanmarks projekter skal kommunikeres, forberedes og formidles på et niveau, der sætter standarden for den øvrige branche. JazzDanmarks beskrivelse og vurdering af de opnåede resultater inden for opgaven : Vurderingen af de opnåede resultater for begge resultatmål må siges at være ganske subjektiv og resultaterne ikke nemt målbare. Det er ikke desto mindre JazzDanmarks vurdering, at den musik organisationen er med til at præsentere gennem de mange forskellige projekter, er af særdeles høj kvalitet, samtidig med at der præsenteres musik fra forskellige led i fødekæden. I planlægningen og afviklingen af JazzDanmarks aktiviteter er organisationen samtidig særdeles opmærksom på, at der arbejdes med en bred pallette af de forskellige stilarter der i dag findes indenfor jazzen hvilket bl.a. kommer til udtryk gennem konkrete samarbejder med en lang række forskellige labels, label/musikerkollektiver, festivaler o. lign. Som en selvfølgelig del af evalueringen af alle JazzDanmarks projekter spørges brugeren (ofte musikere) om tilfredshedsgrad med/vurdering af JazzDanmarks forberedende arbejde, informationsniveau og hjælpsomhed ift. afklaring af tvivlsspørgsmål. Her ses en gennemsnitlig tilfredshedsgrad på omkring 90%, og brugerne er således generelt tilfredse med JazzDanmarks kommunikation og forberedelse forud for afvikling af projekter. Samtidig arbejdes der i stigende grad målrettet med den eksterne kommunikation overfor fx presse. Her konstateres et støt stigende antal presseomtaler omhandlende JazzDanmark og organisationens projekter, hvilket er et udtryk for en hvis succes med formidlingen af JazzDanmarks projekter. JazzDanmarks arbejde indenfor opgaveområdet Projektvirksomhed understøtter Projektstøtteudvalgets formål og vision for genreorganisationerne idet det er med til at styrke og udvikle jazzen i Danmark og dansk jazz i udlandet bl.a. gennem: en lang række platforme for orkestre, projekter der stimulerer unges 5

10 møde med musikken, efteruddannelsestilbud samt karriereudvikling. Mangfoldighed, kvalitet og stræben efter de helt rigtige samarbejdspartnere i eller endog udenfor JazzDanmarks brede netværk er en integreret del af organisationens arbejde uanset projekt og opgaveområde og Projektstøtteudvalgets vision er således en del af JazzDanmarks DNA Netværksvirksomhed JazzDanmark har følgende resultatmål for opgaven i rammeaftalen: 2.1) JazzDanmarks netværksaktiviteter skal opfylde et reelt behov og benyttes af professionelle aktører fra musiklivet. 2.2) JazzDanmark arbejder målrettet med at facilitere møder på tværs af genrer og kunstformer, for derigennem at give musikere såvel som publikum nye muligheder for at opleve musikken. JazzDanmarks beskrivelse og vurdering af de opnåede resultater inden for opgaven : At JazzDanmarks netværksvirksomheder opfylder et reelt behov kan tydeligt ses på tilslutningen fra de professionelle aktører og projekter som Artists in Residence programmet, International Corner, Live Jazz konferencen og Grænseløs har alle været særdeles søgte og benyttede i perioden. JazzDanmarks arbejde med at facilitere møder på tværs af genrer og kunstformer udmøntes bl.a. i form af samarbejder med en lang række festivaler over de seneste år, hvor jazzen er blevet præsenteret under andre former og i andre sammenhænge end normalt dog altid med øje for, at den kunstneriske integritet bevares intakt. Igennem JazzDanmarks netværksvirksomhed bidrager organisationen til opfyldelsen af Projektstøtteudvalgets formål for genreorganisationerne, idet aktiviteterne er med til at styrke og udvikle jazzen og jazzens muligheder i Danmark. Som i alt JazzDanmarks arbejde er det brede netværk og samarbejdet også på tværs af genrer en integreret del af arbejdet, hvilket er i overensstemmelse med Projektstøtteudvalgets vision for genreorganisationerne Rådgivning JazzDanmark har følgende resultatmål for opgaven i rammeaftalen: 3.1) JazzDanmark yder målrettet rådgivning med udgangspunkt i organisationens unikke viden om og overblik over jazzmiljøet såvel som tilstødende miljøer. 6

11 JazzDanmarks beskrivelse og vurdering af de opnåede resultater inden for opgaven : JazzDanmarks rådgivningsvirksomhed udmøntes dels som dedikerede rådgivningsforløb (bl.a. Mentorordningen som blev lanceret i 2014) og dels som en integreret del af alle projekter hvor JazzDanmark kan videns dele og på andre muligheder bidrage til aktørers mulighed for at realisere deres ambitioner. JazzDanmark er endvidere særdeles opmærksomme på at udnytte alle muligheder for digitalt at dele organisationens viden og databaser, til brug for alle interesserede aktører. Således understøtter JazzDanmark Projektstøtteudvalgets formål og vision for genreorganisationerne, idet netværksdeling og rådgivning hjælper aktørerne indenfor genreområdet og derved bidrager til styrkelse af genreområdet som helhed Formidling JazzDanmark har følgende resultatmål for opgaven i rammeaftalen: 4.1) JazzDanmark formidler dansk jazzmusik af international standard til publikum i alle aldre og i både ind- og udland. 4.2) JazzDanmark assisterer andre aktører i hele landet i at formidle viden om deres kulturelle tilbud, både lokalt og nationalt. JazzDanmarks beskrivelse og vurdering af de opnåede resultater inden for opgaven : JazzDanmark har i perioden afviklet eller medafviklet en lang række projekter og aktiviteter hvor publikums møde med musikken har været kulminationen og/eller har udgjort en substantiel del. For at sikre at musikken er af højeste kvalitet her kaldet international standard benytter JazzDanmark sig af en række værktøjer: Dels arbejder organisationen i alle internationale projekter med internationale juryer der har kendskab til det pågældende land/marked/territorium og dermed kan vurdere hvilke artister og hvilken musik der har det nødvendige potentiale. Derudover arbejder JazzDanmark ofte med artister der af den ene eller anden vej allerede har opnået anerkendelse for deres arbejde de kan være gennem præmiering fra Statens Kunstfond, priser ved Danish Music Awards Jazz eller andre awardshows el.lign. Og endeligt arbejder JazzDanmark med et kunstnerisk udvalg der i samspil med et kompetent og bredt orientere sekretariat ser til, at den musik JazzDanmark er med til at formidle har den nødvendige kvalitet. I perioden har JazzDanmark endvidere arbejdet målrettet med at udvikle og styrke Live Jazz-platformen som nu omfatter dels en hjemmeside (livejazz.dk), en smartphone/tablet applikation (Live Jazz Danmark) samt data-delingsaftaler med bl.a. Copenhagen Jazz Festival og amerikanske All About Jazz. Platformen har i dag et stort antal brugere samt en meget lang række indholdsleverandører, dvs. spillesteder, festivaler og arrangører, der vælger at udbrede kendskabet til deres koncerter via Live Jazz-platformen. Gennem JazzDanmarks arbejde med formidling er organisationen med til at sikre at det høje 7

12 aktivitetsniveau der er både blandt kunstnerne og blandt arrangørerne når ud til et mangfoldigt og bredt publikum. Således fremmes et rigt og mangfoldigt musikliv, og Projektstøtteudvalgets formål og vision for genreorganisationerne understøttes Tilskudsvirksomhed JazzDanmark har følgende resultatmål for opgaven i rammeaftalen: 5.1) Ved uddeling af JazzDanmarks tilskudsmidler er et højt kunstnerisk niveau en selvfølge for at opnå støtte. 5.2) Kriterierne for uddeling fra JazzDanmarks tilskudspuljer er nemme at forstå, og ansøgningsproceduren såvel som den øvrige sagsgang er brugervenlig. 5.3) JazzDanmark yder i vid udstrækning relevant rådgivning og netværksdeling i tillæg til økonomisk tilskud. JazzDanmarks beskrivelse og vurdering af de opnåede resultater inden for opgaven : JazzDanmark har i perioden fortsat sat et højt kunstnerisk niveau som en selvfølge for at opnå støtte fra organisationen. I regi af JazzDanmark Puljen som tegner sig for langt størstedelen af JazzDanmarks samlede tilskudsudbetaling foretages denne vurdering af et skiftende eksternt udvalg, således at der til stadighed er friske øjne og ører inde over denne vurdering. I den forgangne periode har JazzDanmark årligt gennemført en evaluering/brugerundersøgelse blandt ansøgerne til JazzDanmark Puljen, hvor der spørges ind til brugerens vurdering af ansøgningsproceduren, sagsgang, vejledning og generel kommunikation. Tilfredshedsgraden var i % og i %, hvilket skal ses som et udtryk for at JazzDanmark bl.a. med input fra brugerne hele tiden arbejder på at lette og bedre sagsgangen og procedurerne omkring JazzDanmark Puljen. JazzDanmarks sekretariat er løbende i telefonisk og personlig kontakt med ikke blot ansøgere til JazzDanmark Puljen, men også andre aktører der søger tilskud som ligger udenfor JazzDanmark Puljens rammer. Her har JazzDanmark som oftest ikke mulighed for at støtte økonomisk, men der gøres altid en indsats for at hjælpe alle aktører videre, bl.a. gennem rådgivning om andre finansieringsformer eller justeringer i projektidéer som åbner op for andre økonomiske muligheder og samarbejder. Netop herigennem er JazzDanmark i høj grad med til at opfylde Projektstøtteudvalgets vision om organisationen som et kraftcenter der kan medvirke til at kan give mere end 2, og at synergier og samarbejder som ellers ikke var opstået, kan hjælpes på vej til fordel for hele musikmiljøet i Danmark også selvom organisationen ikke altid kan bidrage økonomisk. 8

13 1.4 Vigtige forhold som ikke er berørt ingen 2. JazzDanmarks muligheder og udfordringer de kommende år Dette kapitel ser fremad mod den anden halvdel af rammeaftaleperioden og beskriver de muligheder og udfordringer, som JazzDanmark anser for væsentlige. Hvad forventes i de kommende 2-3 år at blive de vigtigste muligheder og udfordringer for JazzDanmark: Muligheder 1) JazzDanmarks nye bestyrelsessammensætning og dennes betydning for organisationens berøringsflade I efteråret 2014 vedtog JazzDanmarks repræsentantskab enstemmigt et sæt vedtægtsændringer der betyder at JazzDanmarks bestyrelse i dag er langt bredere sammensat end det har været tidligere. Logikken bag dette er, at en bestyrelse bestående af folk både fra og udenfor jazzmiljøet men med kærligheden til musikken som sammenhængskraft forventeligt samlet set har et større og mere mangfoldigt sæt kompetencer og en bredere og mere forskelligartet kontaktflade end en bestyrelse sammensat udelukkende af folk fra miljøet. Denne fundamentale ændring i organisationens virke ses som en stor mulighed for at brede JazzDanmarks arbejde ud. Således vil JazzDanmark og jazzen i de kommende år i endnu højere grad indgå i nye sammenhænge og samarbejder, herunder også afsøge muligheder for samarbejde med parter uden for jazzmiljøet ift. at hente ny viden som kan inspirere arbejdet med jazzen i Danmark. Endvidere vil bestyrelsen tage aktivt del i til stadighed at udvikle alle aspekter af organisationens virke, både internt og eksternt. I de kommende år vil bestyrelsen efter en forventelig indkøringsperiode for alvor få mulighed for at indfri det potentiale der ligger i den nye sammensætning, hvilket forventes at have en positiv effekt på en lang række aspekter af organisationens virke. 2) Et bredt netværk som organisation og respekt omkring organisationen og dens aktiviteter JazzDanmark har i de seneste år arbejdet målrettet på at konsolidere organisationens position i musiklivet og skabe gode, varige samarbejdsrelationer præget af gensidig respekt og et fælles fodslag. Dette både gennem strategiske alliancer bag scenen og gennem utallige samarbejdsprojekter på scenen. Det er JazzDanmarks egen opfattelse at den indsats har båret frugt, og at organisationen den dag i dag generelt set nyder stor respekt i musiklivet. I de kommende år vil der blive arbejdet målrettet med yderligere at styrke organisationens position i jazz- og musikmiljøet, samt at bruge denne position som afsæt for endnu flere spændende og fremadskuende aktiviteter og projekter både indenfor og udover musiklivets rammer. 3) Muligheden for at være en aktiv medspiller og gå forrest med et godt eksempel 9

14 JazzDanmark har den dag i dag som organisation rigtig godt styr på butikken. Der er styr på økonomien, sekretariatet er velfungerende og arbejder godt sammen og de tilbagevendende projekter er veletablerede og kan over tid stille og rolig fin-tunes og gøres endnu bedre. Det giver organisationen overskud til, at agere dynamisk på alt fra kulturpolitiske fokuspunkter (som det fx er tilfældet med kønsbalance) til officielle satsninger (fx Kultursatsningen i Kina 14-15) og gå forrest med et godt eksempel. JazzDanmark kan således leve op til visionen for organisationen som et dynamisk kraftcenter der formår både at have det helt nære og det mere langsigtede perspektiv på jazz og kultur i samfundet generelt. Der er allerede igangsat initiativer der adresserer bl.a. kønsbalance, musikundervisning i folkeskolen, mere improvisation i musikskolerne og i de kommende år forventer JazzDanmark at kunne lukrere yderligere på den ro der er blevet skabt i baglandet og således være en endnu stærkere og mere dynamisk organisation og bredt favnende samarbejdspartner og katalysator. Udfordringer 1) Det kulturpolitiske klima Uanset hvordan den nært kommende regering bliver sammensat står det klart, at i nutidens politiske klima må de bløde værdier og kulturens værdi alt for ofte vige pladsen for hårde tal og facts. JazzDanmark må ligesom de øvrige genreorganisationer til stadighed være skarpere i at anskueliggøre organisationens værdi og effekt og hjælpe øvrige aktører i miljøet med at gøre det samme, hvis vi vil undgå beskæringer på jazzområdet og musikområdet generelt. Dertil ligger der en opgave og udfordring i at kommunikere målrettet overfor politikerne når muligheden byder sig, og der er en historie at fortælle. At JazzDanmarks og Copenhagen Jazz Festivals fælles projekt JazzCamp for Piger direkte nævnes i Musikhandlingsplanen for er et eksempel på, at det kan lykkes at nå igennem men det kræver en vedvarende indsats for at blive ved at blive hørt. 2) Et til stadighed mere snævert og mættet mediebillede og behovet for at skabe sine egen medier Uagtet at udviklingen i mediebilledet over de sidste par år med JazzDanmarks øjne er gået den forkerte vej er der intet der tyder på, at vi går imod bedre tider. JazzDanmark arbejder og vil fortsat arbejde for bedre relationer til de større og relevante medier, men erkender samtidig behovet for at kommunikere ad egne kanaler direkte til publikum og bruger uden at sætte sin lid til de etablerede medier. Det kræver en vedvarende styrkelse af organisationens digitale kommunikation og fordrer en evne til at kunne nå og fortælle historien direkte til modtageren. JazzDanmark arbejder fortsat i den kommende periode med platforme der også assisterer andre aktører i at udbrede kendskabet til deres aktiviteter, herunder fx Live Jazz Danmark platformen som styrkes yderligere i de kommende år. 3) Behovet for nye partnerskaber til at løfte musikken op og ud til publikum Store kommercielle partnerskaber og sponsorater til musikken har traditionelt set primært været noget mainstream-genrerne har nydt godt af imens jazzen har kunnet klare sig med en stærk livescene og et fornuftigt cd-salg. I den nye musikbranche er meget ændret, og også jazzen er nødt til at være åbne overfor og opsøgende imod partnerskaber der kan være med til at skabe alternative platforme og indtægtskilder for musikken og dens udøvere og skabere. Her ønsker JazzDanmark om end det ikke er en nem opgave at være med til at skabe eksempler på hvordan disse partnerskaber kan komme begge parter til gode, og dermed skabe en øget opmærksomhed omkring og forståelse for hvordan denne model kan fungere og være med til at løfte jazzmusikken ind i fremtiden. Som et led i dette arbejde vil 10

15 JazzDanmark fortsat og i endnu højere grad fokusere på arbejdet med publikumsudvikling som et af de bærende elementer for fremtidens jazzmiljø i Danmark. 3. Forholdet mellem JazzDanmark og Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik I dette kapitel vurderer JazzDanmark, om den fireårige aftale understøtter institutionens arbejde optimalt, og om der er noget Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik eller Kulturstyrelsen kan gøre bedre inden for de givne økonomiske rammer. 3.1 Rammeaftalen Er rammeaftalens overordnede mål relevante, eller ville det styrke JazzDanmarks resultater, hvis målene var defineret på en anden måde? Generelt er det JazzDanmarks opfattelse at de i rammeaftalen opstillede resultatmål er relevante og rammesætter JazzDanmarks opgave på en lødig og fornuftig måde. Nogle resultatmål lader sig nemmere måle end andre, og det kan af og til være en udfordring at anskueliggøre arbejdet med et specifikt mål i en kortfattet, skriftlig form. Sammenholdt med uddybende materiale, herunder eksempler på arbejdsmetoder, aktiviteter og projekter samt nøgletal og indikatorer mener JazzDanmark imidlertid at resultatmålene er relevante og ser ikke behov for ændringer i den måde disse er sat op. 3.2 Skabeloner og vejledninger Hvordan fungerer Kulturstyrelsens skabeloner og vejledninger på Hvad fungerer godt, hvad fungerer dårligt, og hvordan kunne det blive bedre? Både skabeloner og vejledninger fungerer aldeles udmærket. Når JazzDanmarks sekretariat af og til står tilbage med spørgsmål til fx rammerne for en pulje efter at have læst vejledningerne, er den benævnte kontaktperson/sagsbehandler altid behjælpelig med de nødvendige supplerende oplysninger. Det er svært at se hvordan dette skulle kunne forbedres yderligere. 3.3 Dialog med Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik 11

16 Hvordan er den løbende dialog med Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik og Kulturstyrelsen? Har JazzDanmark indtil nu fået den vejledning og opbakning, der er brug for, eller er der noget, Statens Kunstråds Musikudvalg og Kulturstyrelsen kan gøre bedre? JazzDanmark har været glade for Projektstøtteudvalgets opbakning og tilstedeværelse ved en række at JazzDanmarks aktiviteter i den forgangne periode herunder fx jazzahead! i Bremen og Live Jazz konferencerne. JazzDanmark kunne sagtens ønske sig flere kontaktpunkter og muligheder for dialog med udvalget i løbet af året, end der aktuelt har været, men har samtidig forståelse for, at det, områdets størrelse taget i betragtning, kan være svært at finde den fornødne tid, til at supplere de meget formelle fora med nogle mere uformelle, hvor drøftelser diverse ad hoc problemstillinger, tvivlsspørgsmål eller blot meningsudvekslinger, kan finde sted. 4. Behov for justering af de aftalte nøgletal og resultatmål for perioden JazzDanmark har ikke ønske om justeringer af rammeaftalen. 5. Påtegning Dato: 15. juni 2015, Daglig leder: Lars Winther Bestyrelsesformand: Jesper Løvdal Bilag 1. Oversigt over opgaver, resultatmål, aktiviteter og indikatorer/nøgletal 2. Nøgletal og indikatorer 12

17 Bilag 1. Oversigt over opgaver, resultatmål, aktiviteter og indikatorer/nøgletal Opgave Resultatmål Aktiviteter Indikatorer/nøgletal (nr.) Projektvirksomhed 1.1) JazzDanmarks projekter Ung Jazz, jazzaheaad!, Festivalsamarbejder, 1.1 Festivalsamarbejder, antal bevirker at et mangfoldigt og øget Film Music in the Making, Danish Vibes, Dansk 1.2 Børnejazz, antal aftaler antal publikum præsenteres for dansk jazz af en høj kvalitet og oplever bredden i den danske jazzscene. Musik i Kina, Dinamica Dinamarquesa, Grænseløs, CJF The Nordic Experience, JazzCamp for Piger, Danish Delight, samarbejde med Børnejazzklubben 1.2) JazzDanmarks internationale projekter baner vejen for musikere med internationale ambitioner og bidrager derigennem til at styrke dansk jazz position på den internationale scene. jazzahead!, Young Nordic Jazz Comets, Danish Vibes, Dansk Musik i Kina, Dinamica Dinamarquesa, CJF The Nordic Experience, Danish Delight 1.3 Internationale Fremstød, effekt 1.4 Ung Jazz, effekt 1.3) JazzDanmarks projekter kommunikeres, forberedes og formidles på et niveau, der sætter standarden for den øvrige branche, hvorved JazzDanmarks position i miljøet styrkes. Ung Jazz, jazzahead!, Summer Session, Danish Music Awards Jazz, CJF The Nordic Experience, Grænseløs, Kulturfestival i Bremen, JazzCamp for Piger, Danish Delight, Komposium 1.5 Summer Session, tilfredshed 1.6 jazzahead!, tilfredshed Netværksvirksomhed 2.1) Gennem JazzDanmarks netværksaktiviteter etableres frugtbare samarbejdsrelationer med henblik på at skabe øget interesse for dansk jazz og/eller øget synergi blandt aktørerne på den danske jazzscene. Strategimøde for genreorganisationerne, Artist in Residence, International Corner, Stormøder, Live Jazz konference, deltagelse på konferencer o. lign., Europe Jazz Balance konference, Musikparlamentet arrangementer, Tænketank for Kvinder i Musik 2.1 Live Jazz konference, tilfredshed 2.2 International Corner, effekt 2.3 International Corner, omtaler 2.2) JazzDanmark faciliterer møder på tværs af genrer og kunstformer, for derigennem at Strategimøde for genreorganisationerne, Festivalsamarbejder, deltagelse på konferencer o. lign., Europe Jazz Balance 2.4 Co-produktioner med JazzDanmark 2.5 Genreorganisationer, møder 13

18 give en mangfoldighed af musikere og øvrige aktører nye muligheder for at præsentere, samt publikum nye muligheder for at opleve musikken. konference, Musikparlamentet arrangementer Rådgivning 3.1) JazzDanmark assisterer miljøets andre aktører ved at yde målrettet rådgivning med udgangspunkt i organisationens unikke viden om og overblik over jazzmiljøet såvel som tilstødende miljøer. Kuratering af jazz.dk/paris, drift af jazzdatabase, løbende rådgivning 3.1 JazzDatabase, besøg 3.2 JazzDanmark som centralt kontaktpunkt Formidling 4.1) JazzDanmarks medvirker til en innovativ og fornyet formidling af dansk jazzmusik af international standard til publikum på tværs af køn, alder, etnicitet og samfundslag i både ind- og udland. Film Music in the Making, Festivalsamarbejder, International Corner, Danish Music Awards Jazz, CJF The Nordic Experience, Live Jazz Danmark platform, drift af JazzDanmark.dk samt udsendelse af nyhedsbrev, Europe Jazz Balance konference, Musikparlamentet arrangementer, Danish Music Awards Blues, Tænketank for Kvinder i Musik 4.1 JazzDanmark.dk besøg 4.2 Live Jazz Danmark downloads 4.2) JazzDanmark skaber øget opmærksomhed omkring jazzen ved at assistere andre aktører i hele landet i at formidle viden om deres kulturelle tilbud, både lokalt og nationalt. Produktion af Danish Jazz Compilation, drift af Live Jazz Danmark platform, produktion af programmet Nyt fra JazzDanmark til Radio Jazz 4.3 Medieomtaler, antal 4.4 Medieproduktion, antal Tilskudsvirksomhed 5.1) Gennem JazzDanmarkpuljen medvirker JazzDanmark til at realisere kunstneriske projekter der sikrer til en fortsat og øget formidling af dansk jazz internationalt og er dermed medvirkende til at fastholde og udvikle dansk jazz position på JazzDanmark Puljen 5.1 JazzDanmark Puljen, koncerter 14

19 det internationale marked. 5.2) Kriterierne for uddeling fra JazzDanmarks tilskudspuljer er nemme at forstå, og ansøgningsproceduren såvel som den øvrige sagsgang er brugervenlig. 5.3) JazzDanmark supplerer økonomiske tilskud med relevant rådgivning og netværksdeling. JazzDanmark Puljen Øvrige tilskud og rådgivningsforløb 5.2 JazzDanmark Puljen, tilfredshed 5.3 JazzDanmark Puljen, udredning 5.4 JazzDanmark Puljen, brug af jazzdatabase. 15

20 Bilag 2. Nøgletal og indikatorer fordelt på opgaver [Indsæt indikatorer/nøgletal i skemaet eller vedlæg egen oversigt med tilsvarende oplysninger om hhv. forventede og opnåede resultater.] Nøgletal/indikator Forventet 2013 Opnået 2013 Forventet 2014 Rødt/grønt tal angiver justeret forventning, tal i parentes forventning ved indgåelse af rammeaftale Opnået 2014 Forventet 2015 Rødt/grønt tal angiver justeret forventning, tal i parentes forventning ved indgåelse af rammeaftale 1.1) Festivalsamarbejder, antal pr. år ) Børnejazz, antal aftaler med teatre ) Internationale fremstød, andel af 40% 50% 40% 75% 50% (40%) kunstnere som oplever effekt 1.4) Ung Jazz, andel af bands som oplever 50% 50% 50% +50% (?) 50% effekt 1.5) Summer Session, deltagertilfredshed 90% 93% 90% 100% 90% 1.6) JazzAhead, deltagertilfredshed 80% 100% 90% (80%) 92% 90% (80%) 2.1) LiveJazz-konferencer, deltagertilfredshed 2.2) International Corner, andel af kunstnere som oplever effekt 2.3) International Corner, antal omtaler pr. journalist 2.4) Co-produktion, antal produktioner med JazzDanmark som medproducent 2.5) Genreorganisationer, antal årlige strategimøder 50% 65% 60% (55%) 85% 70% (60%) 50% 75% 50% 60% 55% > ) Jazzdatabase, besøg pr. måned % % (+20%) 3.2) JazzDanmark som centralt kontaktpunkt for jazzrelaterede projekter Opfyldt Opfyldt Opfyldt Opfyldt Opfyldt 1 Kilde: Google Analytics 2 Kilde: Google Analytics 16

21 4.1) Jazzdanmark.dk, besøg pr. måned % (+20%) 4.2) Live Jazz Danmark, antal downloads (+2.500) (+2.500) 4.3) Medieomtaler, antal pr. år ( ) +10% % 4.4) Medieproduktion, antal landsdækkende produktioner med JazzDanmark som medproducent 5.1) JazzDanmark-puljen, antal støttede koncerter 5.2) JazzDanmark-puljen, brugertilfredshed 5.3) JazzDanmark-puljen, maksimal tidsramme for udredning af problemer 5.4) JazzDanmark-puljen, antal ansøgere som benytter jazzdatabasen (3) % 86% 10 >80% (>75%) 92% >80% (>75%) 2 måneder 1,5 måned 1 måned (2 måneder) 1 måned 1 måned (2 måneder) 50% 20% 25% (60%) 20% 25% (70%) 3 Kilde: Google Analytics 4 Kilde: Google Analytics 5 Kilde: AppFigures.com 6 Kilde: AppFigures.com 7 Kilde: Easynews 8 Da der endnu ikke er afrapporteret på alle støttede turnéer er det ikke muligt at oplyse et helt nøjagtigt tal p.t. 9 Da der endnu ikke er afrapporteret på alle støttede turnéer er det ikke muligt at oplyse et helt nøjagtigt tal p.t. 10 Baseret på spørgeskemaundersøgelse blandt alle ansøgere til JazzDanmark Puljen i årets første 4 ansøgningsrunder 17

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark.

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark. Marts 2013 Rammeaftale 2013-2016 for JazzDanmark 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark. JazzDanmark er en selvejende institution,

Læs mere

NØGLETAL OG INDIKATORER JAZZDANMARK

NØGLETAL OG INDIKATORER JAZZDANMARK Indikatorer og nøgletal JazzDanmark 2013-2016 Side 1 af 6 NØGLETAL OG INDIKATORER JAZZDANMARK 2013-2016 INDHOLD Opgaveområder - Nøgletal og indikatorer... 2! Udvikling i nøgletal og indikatorer... 4! JazzDanmarks

Læs mere

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af MGK Østjyllands virksomhed i 2013-2014

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af MGK Østjyllands virksomhed i 2013-2014 Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af MGK Østjyllands virksomhed i 2013-2014 Denne evalueringsrapport indeholder Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musiks vurdering af

Læs mere

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af Dacapo Edition-S' virksomhed i 2013-2014

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af Dacapo Edition-S' virksomhed i 2013-2014 Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af Dacapo Edition-S' virksomhed i 2013-2014 Denne evalueringsrapport indeholder Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musiks vurdering

Læs mere

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af MGK Sjællands virksomhed i 2013-2014

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af MGK Sjællands virksomhed i 2013-2014 Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af MGK Sjællands virksomhed i 2013-2014 Denne evalueringsrapport indeholder Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musiks vurdering af MGK

Læs mere

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Status og udviklingsmuligheder for JazzDanmark, ROSA og World Music Denmark

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Status og udviklingsmuligheder for JazzDanmark, ROSA og World Music Denmark Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Status og udviklingsmuligheder for JazzDanmark, ROSA og World Music Denmark Denne rapport indeholder Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musiks

Læs mere

Rammeaftale om det regionale spillested Fermaten

Rammeaftale om det regionale spillested Fermaten Rammeaftale om det regionale spillested Fermaten 1. Aftaleparter Statens Kunstråds Musikudvalg, Herning Kommune og Foreningen Fermaten. 2. Aftaleperiode 1. januar 2013 til 31. december 2016. 3. Formål

Læs mere

Rammeaftale om det regionale spillested Gimle

Rammeaftale om det regionale spillested Gimle Rammeaftale om det regionale spillested Gimle 1. Aftaleparter Statens Kunstråds Musikudvalg, Roskilde Kommune og Fonden Gimle. 2. Aftaleperiode 1. januar 2013 til 31. december 2016. 3. Formål og vision

Læs mere

Rammeaftale om det regionale spillested Det Musiske Hus

Rammeaftale om det regionale spillested Det Musiske Hus Rammeaftale om det regionale spillested Det Musiske Hus 1. Aftaleparter Statens Kunstråds Musikudvalg, Frederikshavns Kommune og Det Musiske Hus under Fonden Arena Nord. 2. Aftaleperiode 1. januar 2013

Læs mere

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af MGK Fyns virksomhed i 2013-2014

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af MGK Fyns virksomhed i 2013-2014 Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af MGK Fyns virksomhed i 2013-2014 Denne evalueringsrapport indeholder Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musiks vurdering af MGK Fyns

Læs mere

Rammeaftale for det regionale spillested Studenterhuset for perioden

Rammeaftale for det regionale spillested Studenterhuset for perioden RAMMEAFTALE UDKAST Rammeaftale for det regionale spillested Studenterhuset for perioden 2017-2020 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg

Læs mere

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af Copenhagen JazzHouse' virksomhed som regionalt spillested i 2013-2014

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af Copenhagen JazzHouse' virksomhed som regionalt spillested i 2013-2014 Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af Copenhagen JazzHouse' virksomhed som regionalt spillested i 2013-2014 Denne evalueringsrapport indeholder Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg

Læs mere

Rammeaftale om det regionale spillested Copenhagen JazzHouse

Rammeaftale om det regionale spillested Copenhagen JazzHouse Rammeaftale om det regionale spillested Copenhagen JazzHouse 1. Aftaleparter Statens Kunstråds Musikudvalg, Københavns Kommune og Fonden Copenhagen JazzHouse. 2. Aftaleperiode 1. januar 2013 til 31. december

Læs mere

Rammeaftale om det regionale spillested Global Copenhagen

Rammeaftale om det regionale spillested Global Copenhagen Rammeaftale om det regionale spillested Global Copenhagen 1. Aftaleparter Statens Kunstråds Musikudvalg, Københavns Kommune og Global Copenhagen. 2. Aftaleperiode 1. januar 2013 til 31. december 2016.

Læs mere

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af World Music Denmarks virksomhed i 2013-2014

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af World Music Denmarks virksomhed i 2013-2014 Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af World Music Denmarks virksomhed i 2013-2014 Denne evalueringsrapport indeholder Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musiks vurdering

Læs mere

Vores fundament. Miljø og Teknik. Randers Kommune

Vores fundament. Miljø og Teknik. Randers Kommune Vores fundament Miljø og Teknik Randers Kommune I efteråret 2009 har vi arbejdet med at skabe et nyt fælles fundament for Miljø og Teknik. Ambitionen har været at skabe en klar retning for vores fremtidige

Læs mere

Indhold. Evalueringsrapport. Dansk deltagelse på Classical:NEXT 14. 17. maj 2014. Sammenfatning

Indhold. Evalueringsrapport. Dansk deltagelse på Classical:NEXT 14. 17. maj 2014. Sammenfatning 28. maj 2014 Evalueringsrapport Dansk deltagelse på Classical:NEXT 14. 17. maj 2014 Indhold Sammenfatning 1. Indledning 1.1 Om dansk deltagelse på Classical:NEXT 1.2 Organisering af den danske deltagelse

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde

Puls, sjæl og samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn

Læs mere

Rammeaftale om det regionale spillested Train

Rammeaftale om det regionale spillested Train Rammeaftale om det regionale spillested Train 1. Aftaleparter Statens Kunstråds Musikudvalg, Aarhus Kommune og Train. 2. Aftaleperiode 1. januar 2013 til 31. december 2016. 3. Formål og vision for de regionale

Læs mere

STRATEGI FOR JAZZDANMARK

STRATEGI FOR JAZZDANMARK STRATEGI FOR JAZZDANMARK 2013-2016 INDHOLD Formål... 2 Aktuelle politiske målsætninger... 2 Udfordringer for jazzgenren... 2 Muligheder for jazzgenren... 3 Vision... 4 Resultatmål og metoder... 5 Metodebeskrivelser...

Læs mere

Statens Kunstråds Musikudvalg: Samlet evaluering af de fem basisensembler 2010-2011

Statens Kunstråds Musikudvalg: Samlet evaluering af de fem basisensembler 2010-2011 - den Statens Kunstråds Musikudvalg: Samlet evaluering af de fem basisensembler 2010-2011 Denne evalueringsrapport indeholder Statens Kunstråds Musikudvalgs analyser, vurde ringer og anbefalinger vedrørende

Læs mere

Rammeaftale om det regionale spillested Klaverfabrikken Live

Rammeaftale om det regionale spillested Klaverfabrikken Live Rammeaftale om det regionale spillested Klaverfabrikken Live 1. Aftaleparter Statens Kunstråds Musikudvalg, Hillerød Kommune og Klaverfabrikken Live. 2. Aftaleperiode 1. januar 2013 til 31. december 2016.

Læs mere

KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE

KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE INDLEDNING Et varieret og aktivt kulturliv spiller en vigtig rolle i visionen om, at skal være et attraktivt sted at bo med unikke og forskelligartede bysamfund og

Læs mere

SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET

SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET SCALING BY DESIGN Er jeres virksomhed klar til at skalere? Gennemgå fundament-kortene for at sikre, at jeres virksomhed har grundlaget i orden, før skaleringsprocessen går

Læs mere

Rammeaftale om det regionale spillested Vega

Rammeaftale om det regionale spillested Vega Rammeaftale om det regionale spillested Vega 1. Aftaleparter Statens Kunstråds Musikudvalg, Københavns Kommune og Koncertvirksomhedens Fond (Vega). 2. Aftaleperiode 1. januar 2013 til 31. december 2016.

Læs mere

Rammeaftale om det regionale spillested Musikhuzet Bornholm

Rammeaftale om det regionale spillested Musikhuzet Bornholm Rammeaftale om det regionale spillested Musikhuzet Bornholm 1. Aftaleparter Statens Kunstråds Musikudvalg, Bornholms Regionskommune og Fonden Musikhuzet Bornholm. 2. Aftaleperiode 1. januar 2013 til 31.

Læs mere

Aftale om Det Kongelige Teater for perioden 2012-2015

Aftale om Det Kongelige Teater for perioden 2012-2015 Aftale af 16. november 2011 Aftale om Det Kongelige Teater for perioden 2012-2015 1. Indledning Der er enighed mellem regeringen og Enhedslisten, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af ROSA - Dansk Rock Samråds virksomhed i 2013-2014

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af ROSA - Dansk Rock Samråds virksomhed i 2013-2014 Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af ROSA - Dansk Rock Samråds virksomhed i 2013-2014 Denne evalueringsrapport indeholder Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musiks vurdering

Læs mere

Indstilling. Realisering af musikpolitiske initiativer. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice.

Indstilling. Realisering af musikpolitiske initiativer. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Kultur og Borgerservice 13. juni 2012 Aarhus Kommune Kulturforvaltningen Kultur og Borgerservice Realisering af musikpolitiske initiativer. 1. Resume Magistratsafdelingen

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

Rammeaftale om det regionale spillested Studenterhuset

Rammeaftale om det regionale spillested Studenterhuset Rammeaftale om det regionale spillested Studenterhuset 1. Aftaleparter Statens Kunstråds Musikudvalg, Aalborg Kommune og Aalborg Universitets Studenterhus. 2. Aftaleperiode 1. januar 2013 til 31. december

Læs mere

NYE TONER KULTURMINISTERIETS MUSIKHANDLINGSPLAN Vision

NYE TONER KULTURMINISTERIETS MUSIKHANDLINGSPLAN Vision MUSIKHANDLINGSPLAN 2008-2011 MAJ 2008 NYE TONER KULTURMINISTERIETS MUSIKHANDLINGSPLAN 2008-2011 Vision Dansk musik skal udfolde sit fulde potentiale. Både nationalt og internationalt. Kulturministeriets

Læs mere

REFERAT. Til stede fra udvalget: Bente Dahl, Henrik Jansberg, Henrik Marstal, Maria Frej, Niels Rønsholdt, Asbjørn Keiding og Mikael Rørsted.

REFERAT. Til stede fra udvalget: Bente Dahl, Henrik Jansberg, Henrik Marstal, Maria Frej, Niels Rønsholdt, Asbjørn Keiding og Mikael Rørsted. 23. april 2014 Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik Møde nr. 14 Mødedato: 22. april 2015 Tidspunkt: fra kl. 10.00 til kl.16.00 Sted: Mødelokale 8 i stuen Kl. 13.15 til 14.00 møde med ministeren

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2015 GODSET PRÆSENTATION RESULTATER MÅL OG HANDLING VISIONER RESULTATER 2014, MÅL OG HANDLINGER 2015. Jens Holms Vej 5.

VIRKSOMHEDSPLAN 2015 GODSET PRÆSENTATION RESULTATER MÅL OG HANDLING VISIONER RESULTATER 2014, MÅL OG HANDLINGER 2015. Jens Holms Vej 5. GODSET Jens Holms Vej 5 6000 Kolding T: 7979 1060 M: godset@kolding.dk W: www.godset.net PRÆSENTATION RESULTATER MÅL OG HANDLING VISIONER VIRKSOMHEDSPLAN 2015 RESULTATER 2014, MÅL OG HANDLINGER 2015 Godsets

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Maglegårdsskolen Marts 2015 Generelle oplysninger Adresse Maglegårdsskolen Maglegård Skolevej 1 2900 Hellerup Telefon: 39 98 56 00 Stilling Skoleleder Reference Ansættelsesvilkår

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn

I Assens Kommune lykkes alle børn I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn

Læs mere

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd

Læs mere

Strategi for samarbejde med virksomheder

Strategi for samarbejde med virksomheder Strategi for samarbejde med virksomheder Aarhus Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen Aarhus Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

DET VIL VI. Strategi 2015-2020. dansk kano & kajak forbund

DET VIL VI. Strategi 2015-2020. dansk kano & kajak forbund Strategi 2015-2020 dansk kano & kajak forbund DET VIL VI DKF vil være den nationale organisation, der samler alle kano- og kajakaktiviteter under én hat for derigennem at skabe synergi, vidensdeling og

Læs mere

Sailing Aarhus strategisk platform 2015 +

Sailing Aarhus strategisk platform 2015 + Sailing Aarhus strategisk platform 2015 + 1 Hvem er vi og hvad er vores formål? Sailing-Aarhus (SAA) er et foreningssamarbejde mellem sejlklubber i Aarhus Kommune og som er medlemmer af Dansk Sejlunion.

Læs mere

Rammeaftale om det regionale spillested Godset

Rammeaftale om det regionale spillested Godset Rammeaftale om det regionale spillested Godset 1. Aftaleparter Statens Kunstråds Musikudvalg, Kolding Kommune og Kulturinstitutionen Godset ved Kolding Kommune. 2. Aftaleperiode 1. januar 2013 til 31.

Læs mere

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og ROSA Dansk Rock Samråd.

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og ROSA Dansk Rock Samråd. Marts 213 Rammeaftale 213-216 for ROSA Dansk Rock Samråd 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og ROSA Dansk Rock Samråd. ROSA er en selvejende

Læs mere

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen

Læs mere

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S..

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S.. RAMMEAFTALE Rammeaftale 2013-2016 for Edition S 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S.. Edition S er en selvejende institution,

Læs mere

Djøfs strategi 2016/ 17 godkendt af Djøfs repræsentantskab den 28.04.2016

Djøfs strategi 2016/ 17 godkendt af Djøfs repræsentantskab den 28.04.2016 DJØFS REPRÆSENTANTSKAB DEN 28. APRIL 2016 Djøfs strategi 2016/ 17 godkendt af Djøfs repræsentantskab den 28.04.2016 Djøfs strategi 2016/17 Djøf er en forening dannet af medlemmerne. Visionen for Djøf er,

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

Bidrag til musikhandlingsplanen. Publikum i fokus

Bidrag til musikhandlingsplanen. Publikum i fokus Bidrag til musikhandlingsplanen Publikum i fokus Hermed fremsættes forslag om et innovativt forsøgsprogram omfattende alle musikgenrer, hvis formål er at udnytte potentialet for nye publikumsoplevelser

Læs mere

Indhold. Evalueringsrapport. Dansk deltagelse på Classical:NEXT 21. 23. maj 2015. Sammenfatning

Indhold. Evalueringsrapport. Dansk deltagelse på Classical:NEXT 21. 23. maj 2015. Sammenfatning 17. juni 2015 Evalueringsrapport Dansk deltagelse på Classical:NEXT 21. 23. maj 2015 Indhold Sammenfatning 1. Indledning og baggrund 1.1 Om dansk deltagelse på Classical:NEXT 1.2 Organisering af den danske

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Rammeaftale om det regionale spillested Stars

Rammeaftale om det regionale spillested Stars Rammeaftale om det regionale spillested Stars 1. Aftaleparter Statens Kunstråds Musikudvalg, Vordingborg Kommune og Stars - Storstrøms Amts Rytmiske Spillested. 2. Aftaleperiode 1. januar 2013 til 31.

Læs mere

Rammeaftale om det regionale spillested Radar

Rammeaftale om det regionale spillested Radar Rammeaftale om det regionale spillested Radar 1. Aftaleparter Statens Kunstråds Musikudvalg, Aarhus Kommune og Radar. 2. Aftaleperiode 1. januar 2013 til 31. december 2016. 3. Formål og vision for de regionale

Læs mere

Resultatkontrakt for foreningen bag Forbrændingen 2015 2018

Resultatkontrakt for foreningen bag Forbrændingen 2015 2018 J.nr. 15/1666 Resultatkontrakt for foreningen bag Forbrændingen 2015 2018 Aftale om tilskud til drift af Forbrændingen mellem Forbrændingen og Albertslund Kommune for perioden 1. januar 2015 31. december

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

REFERAT. Bente Dahl, Henrik Jansberg, Maria Frej, Henrik Marstal, Niels Rønsholdt og Søren B. Kristensen.

REFERAT. Bente Dahl, Henrik Jansberg, Maria Frej, Henrik Marstal, Niels Rønsholdt og Søren B. Kristensen. 23. august 2016 Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik Møde nr. 27 Mødedato: 22. august 2016 Tidspunkt: fra kl. 9.30 til kl.15.30 Sted: Mødelokale 5 i stuen Mødtes med Lotte Toftemark og Line

Læs mere

REFERAT. Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik Møde nr. 7 Mødedato: 25. september 2014 Tidspunkt: Kl. 11.30 til 15.00 Sted: Lokale 8, stuen

REFERAT. Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik Møde nr. 7 Mødedato: 25. september 2014 Tidspunkt: Kl. 11.30 til 15.00 Sted: Lokale 8, stuen 26. septembert 2014 Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik Møde nr. 7 Mødedato: 25. september 2014 Tidspunkt: Kl. 11.30 til 15.00 Sted: Lokale 8, stuen Kl. 10.00 møde med kulturminister Marianne

Læs mere

Rammeaftale om det regionale spillested Culture Box

Rammeaftale om det regionale spillested Culture Box Rammeaftale om det regionale spillested Culture Box 1. Aftaleparter Statens Kunstråds Musikudvalg, Københavns Kommune og Kulturforening CB. 2. Aftaleperiode 1. januar 2013 til 31. december 2016. 3. Formål

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme Facebook, LinkedIn, The Sima, Twitter, My Space alle sociale medier - og der er nok at vælge imellem. De kan bruges til langt mere end at fortælle om den seneste

Læs mere

Rammeaftale om det regionale spillested Posten/Dexter

Rammeaftale om det regionale spillested Posten/Dexter Rammeaftale om det regionale spillested Posten/Dexter 1. Aftaleparter Statens Kunstråds Musikudvalg, Odense Kommune og Musikhuset Posten og Dexter. 2. Aftaleperiode 1. januar 2013 til 31. december 2016.

Læs mere

Slagelse Kommune. Job- og personprofil for Centerchef for Innovation og Karriere

Slagelse Kommune. Job- og personprofil for Centerchef for Innovation og Karriere Slagelse Kommune Job- og personprofil for Centerchef for Innovation og Karriere Februar 2016 1. Baggrund I juni 2015 godkendte Økonomiudvalget direktionens oplæg om en ændret administrativ organisering.

Læs mere

REFERAT. Statens Kunstfonds Bestyrelse Møde nr. 10 Mødedato: 2. december 2015 Tidspunkt: Kl. 10.00 16.00 Sted: Lokale 8

REFERAT. Statens Kunstfonds Bestyrelse Møde nr. 10 Mødedato: 2. december 2015 Tidspunkt: Kl. 10.00 16.00 Sted: Lokale 8 7. december 2015 Statens Kunstfonds Bestyrelse Møde nr. 10 Mødedato: 2. december 2015 Tidspunkt: Kl. 10.00 16.00 Sted: Lokale 8 REFERAT Til stede fra bestyrelsen: Gitte Ørskou (fmd.), Anne Lise Marstrand-Jørgensen

Læs mere

Skoleafdelingens ramme og procesplan for udviklingen af pædagogiske lærings- og udviklingscentre (PLUC) på de fire nye skoler samt 10 ende

Skoleafdelingens ramme og procesplan for udviklingen af pædagogiske lærings- og udviklingscentre (PLUC) på de fire nye skoler samt 10 ende Ny skolestruktur Udviklingsspor: Fredericia PLUC 17.aug. 2012 Ny skolestruktur Udviklingsspor: PLUC Skoleafdelingens ramme og procesplan for udviklingen af pædagogiske lærings- og udviklingscentre (PLUC)

Læs mere

01 / DIALOGFORUM. EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA

01 / DIALOGFORUM. EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA 01 / DIALOGFORUM EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA 02 / DIALOGFORUM INDHOLD 03 / Velkommen til DRs Dialogfora 05 / Hvad er et dialogforum? 06 / Dialog er vigtig for DR 08 / Den gode dialog og et par tommelfingerregler

Læs mere

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. Fra B & U `s Udviklingsplan: Med udgangspunkt i at forældrene er Børn og Unges vigtigste voksne, skaber vi konstruktive relationer

Læs mere

Er du frivillig i Thisted Kommune?

Er du frivillig i Thisted Kommune? Er du frivillig i Thisted Kommune? Produceret af Thisted Kommune April 2015 Forord Der skal lyde en tak for din indsats som frivillig i Thisted Kommune. Et stærkt frivilligmiljø med aktive og engagerede

Læs mere

Koordinationsgruppen og Arbejdsgruppen for børn, DDB, august 2015

Koordinationsgruppen og Arbejdsgruppen for børn, DDB, august 2015 1 Den digitale udvikling skaber nye rammer og muligheder, men også udfordringer for bibliotekernes formidling til tweens og børnefamilier. Børnene er digitale indfødte og stiller derfor naturligt store

Læs mere

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Spot Festivalen.

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Spot Festivalen. RAMMEAFTALE Rammeaftale 2013-2016 for Spot Festivalen 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Spot Festivalen. Spot Festivalen er en

Læs mere

Rammeaftale om det regionale spillested Sønderborghus

Rammeaftale om det regionale spillested Sønderborghus Rammeaftale om det regionale spillested Sønderborghus 1. Aftaleparter Statens Kunstråds Musikudvalg, Sønderborg Kommune og Sønderborghus. 2. Aftaleperiode 1. januar 2013 til 31. december 2016. 3. Formål

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 2. januar 2006. Århus Kommune

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 2. januar 2006. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 2. januar 2006 Etablering af et forskningsbaseret produktionsnetværk inden for digital kunst og it-baserede oplevelser - med tilskud

Læs mere

01 / DIALOGFORUM. EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA

01 / DIALOGFORUM. EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA 01 / DIALOGFORUM EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA 02 / DIALOGFORUM INDHOLD 03 / Velkommen til DRs Dialogfora 05 / Hvad er et dialogforum? 06 / Dialog er vigtig for DR 08 / Den gode dialog og et par tommelfingerregler

Læs mere

Velkommen til den 6. ordinære generalforsamling i Den Selvejende Institution Tobaksgaarden.

Velkommen til den 6. ordinære generalforsamling i Den Selvejende Institution Tobaksgaarden. BESTYRELSENS BERETNING 2009 Velkommen til den 6. ordinære generalforsamling i Den Selvejende Institution Tobaksgaarden. Lad mig sige det med det samme: I år vil vi ikke trætte forsamlingen med redegørelser

Læs mere

REFERAT. Godkendt af udvalget den 7. november 2014.

REFERAT. Godkendt af udvalget den 7. november 2014. 25. oktober 2014 Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik Møde nr. 8 Mødedato: 22.- 24. oktober 2014 Tidspunkt: Onsdag fra kl. 9.00 til 18.00 Torsdag kl. 9.00 til 18.00 Fredag kl. 9.00 til 13.00

Læs mere

Skoleleder til Glostrup Skole

Skoleleder til Glostrup Skole Job- og personprofil Center for Dagtilbud og Skole Skoleleder til Glostrup Skole 22. december 2015 1. Omgivelserne du skal navigere i Glostrup Kommune fik ny skolestruktur den 1. august 2012. De fire gamle

Læs mere

Ansøgningsskema til CISUs Oplysningspulje

Ansøgningsskema til CISUs Oplysningspulje J.nr. (udfyldes af CISU) Ansøgningsskema til CISUs Oplysningspulje A. Basale informationer om ansøger og aktivitet Navn på den ansøgende organisation Adresse Foreningen Retro Knabrostræde 26, 1210 København

Læs mere

Rammeaftale om det regionale spillested Fonden VoxHall

Rammeaftale om det regionale spillested Fonden VoxHall Rammeaftale om det regionale spillested Fonden VoxHall 1. Aftaleparter Statens Kunstråds Musikudvalg, Aarhus Kommune og Fonden VoxHall. 2. Aftaleperiode 1. januar 2013 til 31. december 2016. 3. Formål

Læs mere

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Forord Formålet med en politik for Biblioteker & Borgerservice er at sætte retning på udviklingen af biblioteks- og borgerserviceområdet til

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

En lydhør offentlig sektor - fra selvtilstrækkelighed til engageret dialog

En lydhør offentlig sektor - fra selvtilstrækkelighed til engageret dialog Abstract Kontaktperson: Chefsygeplejerske Vibeke Deding, Aalborg Sygehus, Hobrovej 18-22, Postboks 365, 9100 Aalborg, Tlf. 99 32 20 40, Mail: vkd@aas.nja.dk En lydhør offentlig sektor - fra selvtilstrækkelighed

Læs mere

BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE

BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK SKANDERBORG KOMMUNE MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE OKTOBER 2007 Indholdsfortegnelse 1. PROCESSEN... 3 2.

Læs mere

På forkant med fremtiden

På forkant med fremtiden : 31-05-2016 : 2015-009367-23 På forkant med fremtiden Formål Fortællingen På forkant med fremtiden skal skabe mening, motivation og fælles forståelse. Det er fortællingen om, hvorfor vi er her, hvad vi

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune

Frivillighed i Faxe Kommune Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Faxe Kommune Indhold Indledning... 3 Baggrund... 5 Fokus på frivillighed gennem ligeværdighed... 7 De tre indsatsområder... 9 Indsatsområde 1... 10 Indsatsområde

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

Rammeaftale om det regionale spillested Loppen

Rammeaftale om det regionale spillested Loppen Rammeaftale om det regionale spillested Loppen 1. Aftaleparter Statens Kunstråds Musikudvalg, Københavns Kommune og Musikforeningen Loppen. 2. Aftaleperiode 1. januar 2013 til 31. december 2016. 3. Formål

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde. Leonard Rossiter. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.

Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde. Leonard Rossiter. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2. Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde sig selv. Leonard Rossiter 184 185 Medierne Ordet medie stammer fra det latinske medium, der har betydningen at stå midt imellem

Læs mere

Herlev Gymnasium og HF søger ny rektor med tiltrædelse 1. marts 2010

Herlev Gymnasium og HF søger ny rektor med tiltrædelse 1. marts 2010 Herlev Gymnasium og HF søger ny rektor med tiltrædelse 1. marts 2010 Stillingsbeskrivelse Denne stillingsbeskrivelse er udarbejdet af ekstern ledelsesrådgiver Sverri Hammer på baggrund af interview med

Læs mere

Den fælles kommunikationsstrategi... 2. Åbenhed og dialog kommunikationsstrategiens værdier... 3. Kommunikationsstrategiens fem kriterier...

Den fælles kommunikationsstrategi... 2. Åbenhed og dialog kommunikationsstrategiens værdier... 3. Kommunikationsstrategiens fem kriterier... Kommunikation Den fælles kommunikationsstrategi......................................... 2 Åbenhed og dialog kommunikationsstrategiens værdier..................... 3 Kommunikationsstrategiens fem kriterier....................................

Læs mere

Formålet med projektet var at gøre museet til en attraktiv fritidsressource for unge borgere mellem

Formålet med projektet var at gøre museet til en attraktiv fritidsressource for unge borgere mellem 12011 modtog J.F. Willumsen midler fra Formidlingspulje 1 til projekt Vision Ung på Willumsens. Afrapportering: Projekt Vision Ung på Willumsens Periode: september 2011 til september 2013. Baggrund og

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik 2013-2017 Marts 2013 Forord Byrådet sætter med frivilligpolitikken en ny ramme for at styrke kommunens indsats på frivilligområdet, som bidrager til et styrket frivilligt

Læs mere

K L S S K O L E S T AR T U N D E R S Ø G E L SE 2012

K L S S K O L E S T AR T U N D E R S Ø G E L SE 2012 K L S S K O L E S T AR T U N D E R S Ø G E L SE 2012 De kommende børnehaveklassebørn er klar til den digitale skole Resumé KL har fået gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til kommende

Læs mere

UNIK BRANDING & EKSPONERING I SÆRKLASSE BLIV SPONSOR FOR COPENHAGEN TV FESTIVAL 2014

UNIK BRANDING & EKSPONERING I SÆRKLASSE BLIV SPONSOR FOR COPENHAGEN TV FESTIVAL 2014 UNIK BRANDING & EKSPONERING I SÆRKLASSE BLIV SPONSOR FOR COPENHAGEN TV FESTIVAL 2014 NIKOLAJ KOPPEL Kanalredaktør & vært, DR Der er festivaler, og så er der TV Festival. En begivenhed, der står meget højt

Læs mere

STRATEGIGRUNDLAG 2015-2017

STRATEGIGRUNDLAG 2015-2017 2015-2017 STRATEGIGRUNDLAG 2015-2017 Side 4 EAL Strategi INTRODUKTION Erhvervsakademiet Lillebælt har i 2014 gennemført en proces, hvor bestyrelse, ledelse og medarbejdere i fællesskab har udfoldet strategigrundlaget

Læs mere

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Der arbejdes målrettet og strategisk med kulturudviklingen i kommunen. I forlængelse af byrådets beslutning af juni 2011 udnyttes synergien i sammenhæng

Læs mere

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du

Læs mere

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til vision. Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2

Læs mere

Erhvervs- og turismestrategi

Erhvervs- og turismestrategi Januar 2016 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Erhvervs- og turismestrategi Introduktion Beskæftigelses-og erhvervsudvalget har i 2015 indsamlet input til en ny erhvervs- og turismestrategi. Erhvervs-

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Strategi og handlingsplan Ulandsforeningen Diálogos 2009

Strategi og handlingsplan Ulandsforeningen Diálogos 2009 Strategi og handlingsplan Ulandsforeningen Diálogos 2009 Generelt Foreningen bygger på et humanistisk grundsyn. Den er uafhængig af politiske, religiøse og økonomiske interesser. Foreningens formål er

Læs mere