BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 for KALUNDBORG KOMMUNE

Transkript

1 BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 for KALUNDBORG KOMMUNE BP 16 - KALUNDBORG Side AUGUST 2015

2 Indholdsfortegnelse KAPITEL 1. ARBEJDSMARKEDSPOLITISK STRATEGI STRATEGIER FOR DEN BORGERRETTEDE OG VIRKSOMHEDSRETTEDE INDSATS Uddannelse og job til unge - Flere unge skal have en uddannelse (ministermål 1) Indsatsen for de svageste grupper og borgere i risiko for udstødning fra arbejdsmarkedet - Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere eller ind på arbejdsmarkedet bl.a. gennem en styrket tværfaglig indsats (ministermål 2) Borgere der er langtidsledige - Langtidsledigheden skal bekæmpes (ministermål 3) Kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne - Indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder skal styrkes (ministermål 4) KAPITEL 2. BESKÆFTIGELSESPOLITISKE UDFORDRINGER Unge og uddannelse Fleksjob og ledighedsydelse Sygedagpenge og ressourceforløb Indsatsen mod langtidsledighed Samarbejde med virksomhederne Den lokale beskæftigelsesindsats står over for særligt store udfordringer i de kommende år KAPITEL 3. BESKÆFTIGELSESMINISTERENS MÅL KAPITEL 4 BUDGET FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN BP 16 - KALUNDBORG Side AUGUST 2015

3 Kapitel 1. Arbejdsmarkedspolitisk strategi. Jobcentrets Beskæftigelsesplan 2016 indeholder de beskæftigelsespolitiske hovedudfordringer for indsatsen i Kalundborg Kommune i Strategier for beskæftigelsesindsatsen er fastlagt i Strategi for arbejdsmarkedspolitikken vedtaget af kommunalbestyrelsen den 29. oktober 2014 På baggrund af de fastsatte strategier og udviklingen på arbejdsmarkedet udarbejder jobcentret årlige produktionsplaner, hvori indgår kvantitative mål for indsatserne. Disse samt budgettet for beskæftigelsesindsatsen vil blive vedlagt beskæftigelsesplanen som bilag i forbindelse med offentliggørelsen ultimo januar Der er behov for et dynamisk arbejdsmarked. Ledige job skal besættes hurtigt, og personer ramt af arbejdsløshed skal hurtigt kunne få et nyt job. Mange finder selv et nyt arbejde, men andre har brug for hjælp. Det skal ske gennem en aktiv beskæftigelsespolitik lokalt, der bistår virksomhederne til at få den arbejdskraft, de behøver, hjælper de ledige med at finde et nyt job, og som hjælper dem, der har for få kvalifikationer med at få de rigtige og relevante uddannelsestilbud. Jobcentret skal sikre, at ledige, der er klar til job, uddannelse eller tilbud, kommer i gang med det samme, og der skal gøres en særlig indsats for de dagpengemodtagere, der befinder sig i slutningen af den 2-årige dagpengeperiode, således at udstødning fra arbejdsmarkedet i videst mulige omfang undgås. Samtidig er det vigtigt, at jobcentret fastholder fokus på at få de svagere grupper i beskæftigelse og sætter ind med forebyggende indsats, så mennesker på kanten af arbejdsmarkedet reintegreres i stedet for at tilgå permanent offentlig forsørgelse. Det er generelt vigtigt, at jobcentret tager udgangspunkt i den enkelte borgers individuelle behov, når den konkrete indsats tilrettelægges. Virksomhederne er en vigtig medspiller i denne indsats, og samarbejdet med virksomhederne skal derfor styrkes. Det skal dels medvirke til at få ledige hurtigere i job og unge uddannelsesafklaret, dels medvirke til at virksomhederne får den arbejdskraft, de har behov for både nu og i fremtiden. I alle sammenhænge er det centralt, at jobcentret kender virksomhedernes jobåbninger og jobmuligheder, så den aktive indsats kan målrettes herunder uddannelsesindsatsen. Jobcentret kan dog kun understøtte virksomhederne og styrke de ledige gennem den aktive indsats herunder uddannelsesindsatsen, hvis virksomhedernes behov for arbejdskraft og efterspørgslen på arbejdsmarkedet kendes - ikke mindst lokalt, og hvis de lediges ønsker og forudsætninger er kendte. Den aktive beskæftigelsesindsats kan ikke skabe nye job, men den kan hjælpe ledige til jobåbningerne på arbejdsmarkedet og hindre, at svagere ledige parkeres på permanent offentlig forsørgelse f.eks. gennem motiverende og afklarende samtaler samt et godt og professionelt samarbejde mellem jobcentret og virksomhederne. Det er afgørende, at beskæftigelsesindsatsen fortsat medvirker til at øge arbejdskraftudbuddet, og dermed modvirke følgerne for arbejdsmarkedet og samfundsøkonomien af de kommende års demografiske udvikling. Der vil ske en stor tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet i de kommende år, som ikke umiddelbart modsvares af en tilsvarende tilgang fra de yngre årgange. Samtidig er det vigtigt, at arbejdsstyrken også fremadrettet har de kvalifikationer, der efterspørges på arbejdsmarkedet. Indsatsen skal derfor understøtte en omstilling i forhold til de strukturelle ændringer på arbejdsmarkedet med stigende efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft og markant faldende efterspørgsel efter ikke-faglærte. BP 16 - KALUNDBORG Side AUGUST 2015

4 Ovenstående understøttes af LO og DA's anbefaling af indsatsområder for jobcentrenes beskæftigelsesindsats i 2016: 1. Større viden om virksomhedernes behov for arbejdskraft, 2. Målrettet opkvalificering af ledige, 3. Bedre kendskab til lediges kompetencer. Strategier for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats. Den arbejdsmarkedspolitiske strategi skal understøtte Kommunalbestyrelsens overordnede vision for Kalundborg Kommune og den anlagte vækststrategi, som skal sikre en veldrevet kommune, hvor det er attraktivt at bo og leve, -hvor det er godt at etablere og drive virksomhed, -og hvor det er et godt sted at arbejde. Arbejdsmarkedspolitikkens opgave er at understøtte kommunens vækststrategi ved at bidrage til: At virksomheder kan ekspandere og skabe arbejdspladser. At job- og uddannelsesmuligheder giver flest mulige borgere den livskvalitet der ligger i at være i arbejde og tjene sine egne penge. At jobmuligheder gør det attraktivt at flytte til Kalundborg. Ved at bidrage til disse overordnede vækstmuligheder, og udnytte gunstige konjunkturer fuldt ud, så kan arbejdsmarkedspolitikken bidrage til en sund langsigtet økonomi i kommunen pga. øgede skatteindtægter og lavere overførselsudgifter. Arbejdsmarkedsstrategien viser hvordan vi bedst kan nå de opstillede mål - den udtrykker en prioritering, den vælger retning og anerkender dermed, at valg også er ensbetydende med fravalg. Der er to hovedhjørnestene i vores arbejdsmarkedspolitik: De unge skal i uddannelse og job. Virksomhederne skal kunne få nødvendig og kvalificeret arbejdskraft så de kan ekspandere Og derudover har vi øje for indsatsen for de svageste grupper! Kommunens indsats koncentreres omkring dem med størst behov for hjælp. Indsatsen skal være individuel, meningsfuld og jobrettet, og den skal tage udgangspunkt i borgerens ønsker og ressourcer. 1.1 Uddannelse og job til unge - Flere unge skal have en uddannelse (ministermål 1). Vi tror på at alle unge kan få et job, og at de allerfleste kan få en uddannelse! Vi mener samtidig, at de unge skal mødes med klare krav og en aktiv indsats. Ingen må gå passive. Der skal satses massivt på at flere unge starter på og gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det skal ske bl.a. gennem: En tæt kobling af de uddannelsesrettede indsatser på arbejdsmarkedsområdet til indsatserne i kommunens ungestrategi, herunder etablering af en "garantiskole", der understøtter omvalg og fastholdelse af unge i uddannelse. Kommunen skal etablere en ungeenhed for unge ledige i et miljø, hvor uddannelser er i centrum. Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) skal integreres mere direkte i indsatsen for unge ledige og være fysisk placeret i jobcentrets ungeenhed. BP 16 - KALUNDBORG Side AUGUST 2015

5 Tættere samarbejde med Produktionsskolen og andre skoler, der kan forberede unge til ordinær uddannelse. Forløb i samarbejde med bl.a. Høng Landbrugsskole. Fokus på en forebyggende indsats. Den forebyggende indsats starter i folkeskolen, og samarbejde med folkeskolerne og 10. klasses centret tænkes ind i indsatsen. Brug af frivillige (mentorer og rollemodeller), som inddrages med det formål at understøtte/kvalificere unges job- og uddannelsesvalg. Vi lytter aktivt til de unge - brugerevalueringer, der skal danne grundlag for løbende justering/udvikling af indsatserne. 1.2 Indsatsen for de svageste grupper og borgere i risiko for udstødning fra arbejdsmarkedet - Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere eller ind på arbejdsmarkedet bl.a. gennem en styrket tværfaglig indsats (ministermål 2). Borgere på sygedagpenge Vi skal minimere risikoen for, at borgere, der bliver syge, udstødes fra arbejdsmarkedet. Det skal ske bl.a. gennem: Kommunen skal søge et tættere samarbejde med de virksomheder, der har mange/flest sygefraværsforløb. Kommunen skal som arbejdsgiver identificere de institutioner/afdelinger i kommunen, som har de største udfordringer med sygefravær, idet kommunen selv er storleverandør af sygefraværsforløb, og dernæst etablere en intern kommunal netværksgruppe med henblik på udvikling af konkrete tiltag til nedbringelse af sygefraværet. Kalundborg Kommune skal som arbejdsgiver intensivere brugen af delvise raskmeldinger, ligesom der skal ske en intensiveret brug i de private virksomheder. Dialog og samarbejde med virksomhederne med det formål både at hente inspiration hos virksomheder, der har gode erfaringer med tiltag, der nedbringer sygefravær og med det formål, at orientere virksomhederne om jobcentrets tilbud og muligheder for at unde r- støtte arbejdsfastholdelse. Etablering af netværk af virksomheder med henblik på løbende dialog og samarbejde, både netværk med private virksomheder og med offentlige arbejdspladser. Borgere med nedsat arbejdsevne / borgere visiteret til fleksjob Borgere med nedsats arbejdskapacitet skal også have mulighed for at blive en del af arbejdsmarkedet. Det skal ske bl.a. gennem: Kommunen skal som arbejdsgiver etablere en kommunal fleksjobpulje målrettet borgere, som efter en langvarig periode på ledighedsydelse ikke har opnået et fleksjob. Udgangspunktet er fleksjob på ca. 10 timer om ugen (eller det timetal, den enkelte borger reelt er i stand til at præstere) målrettet de mest ressourcesvage borgere, der kan præstere færrest arbejdstimer. Tværgående samarbejde Svage borgere i risiko for udstødning fra arbejdsmarkedet skal opleve kommunens samlede tilbud som meningsfuldt, koordineret og samarbejdende på tværs af enheder. Det skal ske bl.a. gennem: Udvikling af de tværgående indsatser, herunder det tværfaglige samarbejde i rehabiliteringsteams. BP 16 - KALUNDBORG Side AUGUST 2015

6 Fokus på at ressourceforløb og jobafklaringsforløb samtidigt opleves som meningsfulde for borgeren og er virkningsfulde ift. beskæftigelse. 1.3 Borgere der er langtidsledige - Langtidsledigheden skal bekæmpes (ministermål 3). Vi skal forebygge langtidsledighed og minimere risikoen for, at borgere, der er langtidsledige, udstødes fra arbejdsmarkedet: Det skal ske bl.a. gennem: Virksomhedsrettet aktivering - det skal være nemt for virksomhederne at samarbejde med jobcentret om de svageste grupper af ledige, herunder langtidsledige. Muligheder inden for den regionale uddannelsespulje og pulje til uddannelsesløft i forbindelse med beskæftigelsesreformen skal udnyttes. Målrettet anvendelse af kompetenceløft med sigte på selvforsørgelse. 1.4 Kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne - Indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder skal styrkes (ministermål 4). Kommunen skal i dialog med eksisterende og potentielle nye virksomheder sikre at den rette arbejdskraft bliver uddannet og er til rådighed, så vi undgår, at flaskehalseproblemer begrænser virksomhedernes vækstmuligheder. Virksomhederne skal opleve jobcentrets virksomhedsservice og kommunens erhvervsservice som et koordineret og samarbejdende servicetilbud. Virksomhederne skal opleve professionel, hurtig og effektiv service - herunder hurtig anvisning af relevant arbejdskraft. Det skal ske bl.a. gennem: Etablering af virksomhedsnetværk inden for flere brancher, f.eks. via brancheorganisationerne. Det skal være nemt for virksomhederne at samarbejde med kommunen. Jobcentret skal i højere grad servicere og hjælpe med de administrative opgaver og procedurer i forbi n- delse samarbejdet. Øget dialog med fokus på forventningsafstemning med virksomhederne. Kommunen skal etablere et effektfuldt samarbejde med mange virksomheder. Samarbejdet med virksomhederne om indsatsen for ledige skal rette sig mod såvel de store virksomheder som de små og mellemstore virksomheder. Kapitel 2. Beskæftigelsespolitiske udfordringer. I det følgende beskrives de centrale beskæftigelsespolitiske udfordringer for Kalundborg set i forhold til udviklingen de seneste 3 år. 2.1 Unge og uddannelse Antallet af offentligt forsørgede unge har været stabilt (med sæsonvariation) i Kalundborg siden medio 2013, og der er i juni 2015 omkring unge på offentlig forsørgelse. I det seneste år har der været nogle ændringer i sammensætningen af ungegruppen. Antallet af unge på kontanthjælp er således i perioden steget med omkring 35 pct. Omvendt er antallet af unge på sygedagpenge og førtidspension faldet med henholdsvis 17 pct. og 12 pct. BP 16 - KALUNDBORG Side AUGUST 2015

7 Tabel 1: Udviklingen i antallet af offentligt Tabel 2: Antallet af oprettede praktikforsørgede unge (18-29 år) i Kalundborg, pladser og antallet af praktikpladssøgende jan 2008 juni 2015 i Kalundborg, jan apr Med kontanthjælpsreformen i 2014 er målgruppen for uddannelsesindsatsen udvidet, så alle ufaglærte unge, herunder også de årige og de aktivitetsparate unge, pålægges at gå i uddannelse. Godt hver femte af de ufaglærte unge på offentlig forsørgelse påbegyndte en uddannelse i Kalundborg i 2013/2014, hvilket svarer til niveauet i Østdanmark. Det er dog en udfordring for beskæftigelses- og uddannelsesindsatsen, at antallet af praktikpladssøgende er stigende samtidig med, at antallet af indgåede aftaler er uændret. Der er knap 100 unge praktiksøgende i april 2015, men der blev kun oprettet omkring 35 praktikpladser. De unge, der debuterer tidligt på uddannelseshjælp, har en særlig problemstilling, fordi de i langt mindre grad end andre unge kommer i uddannelse eller job i stedet får de ofte lange forløb på offentlig forsørgelse. I Kalundborg modtager 43 pct. af 18-årsdebutanterne fortsat offentlig forsørgelse fem år efter deres debut. Til sammenligning gælder det kun 14 pct. af de unge, der ikke debuterer tidligt på kontanthjælp. Tabel 3: Udviklingen i andel unge, Tabel 4: Forsørgelsesstatus for 23-årige der debuterer tidligt på kontant-/ud- fordelt efter debut på kontant-/uddanneldannelseshjælp. seshjælp før fyldt 19 år, marts Fleksjob og ledighedsydelse Antallet af personer i fleksjob er steget betydeligt i Kalundborg efter førtidspension- og fleksjobreformen trådte i kraft i starten af Antallet er således steget fra omkring 400 personer primo 2013 til 500 personer medio 2015 svarende til en stigning på 25 pct. I samme periode har der været et mindre fald i antallet af personer på ledighedsydelse. BP 16 - KALUNDBORG Side AUGUST 2015

8 Med fleksjobreformen blev det muligt for kommunerne at visitere til fleksjob med et lavt timeantal for at give de mest udsatte på arbejdsmarkedet en større mulighed for et fleksjob. Kommunalbestyrelsen besluttede i denne forbindelse i budget 2015 at etablere 25 såkaldte mikrofleksjob i Kalundborg Kommune. Disse forhold har betydet, at andelen af nye fleksjob for personer med mindst 4 års uafbrudt forsørgelse er steget betydeligt. Der er imidlertid stor forskel på, hvor mange fleksjobbere der bliver ansat i de forskellige brancher. Offentlig service står for omkring 40 pct. af de nye fleksjob i det seneste år. Det er en større andel end branchens størrelse i forhold til den samlede beskæftigelse i Kalundborg (33 pct.). Omvendt ansætter virksomheder i industrien og byggeriet færre personer i fleksjob set i forhold til branchernes størrelse. Tabel 5: Andel nye fleksjobbere med Tabel 6: Andelen af nye fleksjob mindst 4 års uafbrudt forsørgelse før 2. kvartal kvartal 2015, fleksjobansættelse. fordelt på brancher. 2.3 Sygedagpenge og ressourceforløb I januar 2015 er den nye sygedagpengereform trådt i kraft. Formålet med reformen er blandt andet at sikre økonomisk støtte for sygemeldte under hele sygdomsforløbet samt at iværksætte en tidligere og langt mere målrettet opfølgning og indsats for at forebygge lange sygdomsforløb. Et af elementerne i reformen er, at sygedagpengemodtagerne skal revurderes efter 5 måneder med henblik på, om de kan opnå en forlængelse af deres sygedagpenge. De sygedagpengemodtagere, der efter fem måneder på sygedagpenge ikke kan få forlænget sygedagpengene efter forlængelsesreglerne, overgår til et jobafklaringsforløb, hvor de vil modtage en ydelse på kontanthjælpsniveau, som er uafhængig af formue og indkomst. Der er stor variation i antallet af påbegyndte sygedagpengeforløb i forhold til antallet af beskæftigede i de forskellige brancher. I bygge og anlæg, erhvervsservice og offentlige brancher er der flere sygedagpengeforløb pr. beskæftigede end i de øvrige brancher. Samtidig bruger virksomhederne i bygge og anlæg i langt mindre grad delvise raskmeldinger, som kan bidrage til den sygemeldtes tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Jobcentrets udfordringer ligger derfor i at sikre reduktion i tiden på sygedagpenge samt forøgelse af brugen af delvise raskmeldinger. BP 16 - KALUNDBORG Side AUGUST 2015

9 Tabel 7: Antal sygedagpengemodtagere i Kalundborg fordelt efter sygedagpengeanciennitet. Tabel 8: Andel påbegyndte sygedagpenforløb pr. beskæftiget samt andel delvise raskmeldinger fordelt på brancher. Som forventet og forudsat i forbindelse med implementeringen af Førtids- og Fleksjobreformen er antallet af tilkendte førtidspensioner steget en anelse i 2014 efter nedgangen, der fulgte efter førtidspensionsreformens ikrafttræden året før. I den første periode af førtidspensionsreformen blev der oprettet få ressourceforløb i Kalundborg, men efter en indfasning er tilgangen til ressourceforløb steget betydeligt. Tilgangen til førtidspension og ressourceforløb er i løbet af 2014 kommet op på et niveau, der modsvarer den nedgang i førtidspension, der fulgte efter reformens ikrafttræden. Tabel 9: Tilkendelse af førtidspension og tilgangen til ressourceforløb i Kalundborg. 2.4 Indsatsen mod langtidsledighed. Antallet af langtidsledige er fortsat med at falde betydeligt i Kalundborg. Antallet er således faldet fra knap 500 i starten af 2013 til omkring 260 i april 2015, svarende til næsten en halvering. I det seneste år er antallet faldet blandt både modtagere af dagpenge, kontanthjælp og særlig uddannelsesydelse og arbejdsmarkedsydelse. Blandt udfaldstruede dagpengemodtagere er der stor forskel på, hvordan deres forsørgelsessituation ser ud et år senere. Omkring 40 pct. af de udfaldstruede dagpengemodtagere er i beskæftigelse et år senere. Herudover modtager omkring 40 pct. af de udfaldstruede fortsat eller igen offentlig forsørgelse et år senere herunder især arbejdsmarkedsydelse og sygedagpenge. Der er forskel på udviklingen i langtidsledigheden blandt a-kasserne i Kalundborg. Særlig 3F har oplevet en stigning i antallet af langtidsledige i det seneste år (42 pct.), mens HK har haft en mindre stigning (6 pct.). Omvendt har FOA, Metal, ASE og det Faglige Hus oplevet et fald i langtidsledigheden og alle, bortset fra det Faglige Hus, har en lavere langtidsledighed end gennemsnittet. Selvom langtidsledigheden generelt falder med stigende uddannelsesniveau, har nyuddannede en betydelig højere langtidsledighed end andre grupper. BP 16 - KALUNDBORG Side AUGUST 2015

10 Jobcentret har til trods for den positive udvikling i langtidsledigheden fortsat udfordringer særligt i forhold til at imødegå langtidsledighed blandt ufaglærte og dimitender. Tabel 10: Udviklingen i antallet af Tabel 11: Forsørgelsessituationen i marts langtidsledige i Kalundborg, 2015 for a-dagpengemodtagere, der var januar april 2015 udfaldstruede i 1. kvartal Samarbejde med virksomhederne. Der er stor forskel på, hvor meget virksomhederne samarbejder med beskæftigelsessystemet i de sjællandske kommuner. Kalundborg er kendetegnet ved, at både samarbejdsgraden og andelen af virksomhedsrettet aktivering er højere end gennemsnittet. I det seneste år er andelen af virksomhedsrettet aktivering ligget på omkring 13 pct. af den samlede aktivering i Kalundborg. Samarbejde med virksomhederne spiller fortsat en stor rolle i beskæftigelsesindsatsen. Virksomhedssamarbejdet i Kalundborg er dog faldet svagt de seneste år, fra en samarbejdsgrad på 44 pct. i 2012 til en samarbejdsgrad på 41 pct. i Samarbejdsgraden er dog stadig højere end i Region Sjælland generelt. De fleste virksomheder samarbejder med det lokale jobcenter i Kalundborg. Således samarbejder omkring 36 pct. af virksomhederne i Kalundborg med jobcenteret. Med kontanthjælpsreformen fra januar 2014 er det blevet muligt at anvende nytteindsats, som indebærer udførelse af samfundsnyttige opgaver hos offentlige arbejdsgivere. Der er omkring 50 personer i nytteindsats i Kalundborg i april Tabel 12: Virksomhedernes samar- Tabel 13: Samarbejds- og aktiveringsgrabejdsgrad i henholdsvis 2012, 1013 den i virksomhedsrettet aktivering i Reog 2014 gion Sjælland, 4. kvt kvt BP 16 - KALUNDBORG Side AUGUST 2015

11 2.6 Den lokale beskæftigelsesindsats står over for særligt store udfordringer i de kommende år. Uanset at der forventes en mere gunstig udvikling på arbejdsmarkedet med yderligere fald i ledigheden og stigning i beskæftigelsen står Kalundborg Kommune over for en række udfordringer i de kommende år, der stiller store krav til den lokale beskæftigelsesindsats. Det store antal borgere, som modtager (langvarige) offentlige ydelser udgør en stor udfordring, både for de enkelte borgere, virksomhederne og kommunen. For de enkelte borgere er der risiko for, at de over tid bliver marginaliseret fra arbejdsmarkedet og mister muligheden for at være selvforsørgende. Særligt for de unge er der risiko for, at en dårlig start i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet medfører, at den unge ikke kommer godt i vej og får en ustabil arbejdsmarkedstilknytning i voksenlivet. Det kan have negativ betydning for den unges fremtidige jobmuligheder og indtægt, samt i værste fald have negative konsekvenser for den sociale arv, de unge giver videre til deres børn. For virksomhederne er der risiko for, at en fortsat faldende arbejdsstyrke vil føre til mangel på kvalificeret arbejdskraft. De store generationer af ældre, som forventes at trække sig tilbage på pension i de kommende år, vil efterlade en situation med udbredt mangel på arbejdskraft, såfremt den faldende arbejdsstyrke ikke bliver mødt med arbejdskraft, som er uddannet, velkvalificeret og klar til arbejdsmarkedet. Endelig giver det store antal offentligt forsørgede borgere i Kalundborg Kommune en række udfordringer. Der er en økonomisk udfordring i form af manglende skatteindtægter, fordi borgerne ikke kommer i job, samt i form af stigende udgifter til kontanthjælp, dagpenge og permanente forsørgelsesydelser. Særligt for de unge er det en udfordring for kommunen, såfremt det ikke lykkes at få unge uddannet og godt i gang med et stabilt arbejdsliv, så de kan blive væsentlige bidragsydere til kommunens fremtidige udvikling som helhed. Forudsætningen for, at jobcentret kan lykkes med at tackle udfordringerne i den lokale beskæftigelsesindsats, er et forpligtende samarbejde med alle aktører og interessenter på arbejdsmarkedet de ledige, virksomhederne, lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationerne, a-kasserne, uddannelsesinstitutioner m.fl. Tabel 14: Udviklingen i arbejdsstyrken Tabel 15: Udviklingen i arbejdssteder i år i udvalgte områder udvalgte områder De beskrevne udfordringer tager udover ministerens mål - udgangspunkt i: "Beskæftigelsespolitiske udfordringer i Faktaark for Kalundborg" udarbejdet af Mploy for Jobcenter Kalundborg. BP 16 - KALUNDBORG Side AUGUST 2015

12 "Kommunefremskrivningen - et scenarieværktøj til overvågning af udviklingen på det lokale arbejdsmarked" udarbejdet af Arbejdsmarkedskontor Øst. LO og DA's anbefalinger til den lokale beskæftigelsesindsats 2016, hvilke vedlægges som bilag til beskæftigelsesplanen. Kapitel 3. Beskæftigelsesministerens mål. Som det fremgår af kapitel 1, Arbejdsmarkedspolitisk strategi er der en nøje sammenhæng mellem fokusområderne i kommunalbestyrelsens arbejdsmarkedspolitiske strategi og de af Beskæftigelsesministeren udmeldte mål for beskæftigelsesindsatsen på landsplan i 2016: Ministermål l - Flere unge skal have en uddannelse Uddannelse er en afgørende forudsætning for at fastholde en solid tilknytning til arbejdsmarkedet - både nu og i fremtiden. Derfor skal der fortsat være fokus på at understøtte kontanthjælpsreformens intention om, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, der kan give dem de nødvendige kompetencer til at komme i beskæftigelse. Nytilkomne unge indvandrere og flygtninge under 30 år uden uddannelse skal fremover fra starten af integrationsprogrammet have en indsats med uddannelsesfokus. For unge med særlige faglige, sociale eller helbredsmæssige behov, herunder unge med funktionsnedsættelser, skal der være den nødvendige hjælp og støtte til at opnå en uddannelse. 2. Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere eller ind på arbejdsmarkedet bl.a. gennem en styrket tværfaglig indsats Beskæftigelsesgraden er betydeligt lavere blandt nogle grupper end andre. Det gælder eksempelvis personer med funktionsnedsættelser, herunder psykiske lidelser, samt gruppen af indvandrere og flygtninge. Årsagen kan blandt andet være, at nogle borgere i udkanten af arbejdsmarkedet har sammensatte problemer, der kræver en tværfaglig indsats. Det er således afgørende for implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen, reformen af sygedagpenge og en styrket integrationsindsats for nytilkomne flygtninge og familiesammenførte, at kommunerne prioriterer en forebyggende, helhedsorienteret og tværfaglig indsats. Det skal blandt andet understøtte, at flere kan deltage i forløb på virksomheder og dermed styrke chancen for på sigt at få et ordinært job. Ministermål 3 - Langtidsledigheden skal bekæmpes. Langtidsledigheden er fortsat en stor udfordring, idet borgere, der tilbringer længere perioder i ledighed, har sværere end andre ved at gen-vinde fodfæste på arbejdsmarkedet. Det gælder særligt seniorer, der har en større risikofor at ende i langtidsledighed end andre ledige. Udfordringen med langtidsledighed skal også ses i lyset af den toårige dagpengeperiode, der stiller yderligere krav om en tidlig og forebyggende indsats. Beskæftigelsesreformen har som et væsentligt formål at forebygge og nedbringe langtidsledigheden gennem en tidlig individuel indsats, der kan ruste den enkelte til varig beskæftigelse. Det forudsætter blandt andet en styrket indsatsfor målrettet at opkvalificere og uddanne de ledige, der har mindst uddannelse, så de får de nødvendige kompetencer og kan komme tilbage på arbejdsmarkedet. BP 16 - KALUNDBORG Side AUGUST 2015

13 3. Ministermål 4 - Indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse og virksombeder skal styrkes. Der er behov for at styrke jobcentrenes samarbejde med virksomhederne for herigennem at kunne levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft samt uddannelse og opkvalificering. Der er også et stærkt behov for at arbejde målrettet med at undgå fremtidige flaskehalse på arbejdsmarkedet. Et godt samarbejde mellemjobcentrene og virksomhederne er desuden afgørende for at kunne tilbyde flere udsatte borgere en virksomhedsrettet indsats samt at fastholde personer med nedsat arbejdsevne eller sygdom på deres arbejdsplads. BP 16 - KALUNDBORG Side AUGUST 2015

14 Kapitel 4 Budget for beskæftigelsesindsatsen. Hele kr. Konto JOBCENTER Budget 2015 Budget Beboelse Introduktionsprogram Introduktionsydelse Repatriering Dagpenge til forsikrede ledige Uddannelsesordning Revalidering Løntilskud mv. til pers. i fleksjob Ressourceforløbs ydelse Ledighedsydelse Ej budget Driftudgifter til kommunal beskæftigelsesindsats Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige Løntilsk.ledige ansat i kom Servicejob Seniorjob pers over 55 år Beskæftigelsesordninger I alt Konto YDELSE Budget 2015 Budget Andre Sundhedsudgifter Førtidspension tilkendt efter Ej budget Personlige tillæg m.v Førtidspension tilkendt før Sygedagpenge Sociale formål Kontanthjælp Kontanthjælp til visse grp. af flytninge Aktiverede kont.hj.modtagere (afløb) Boligydelse til pensionister Boligsikring I alt Konto 5, Beskæftigelsesindsats i alt Konto 6, Administration Jobcenter i alt BP 16 - KALUNDBORG Side AUGUST 2015