Halsnæs Kommune Beskæftigelsesplanen for 2013, 2. udkast

Transkript

1 Halsnæs Kommune Beskæftigelsesplanen for 2013, 2. udkast 1

2 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2013 Halsnæs Kommunen skal i 2012 udarbejde en beskæftigelsesplan for Beskæftigelsesplanen er kommunens plan for, hvordan kommunen vil imødekomme de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Beskæftigelsesplanen skal medvirke til at sikre sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiske udfordringer, de politiske mål og den overordnede strategiske prioritering og tilrettelæggelse af indsatsen. 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2013 Beskæftigelsesplanen skal ifølge bekendtgørelse om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, 12, som minimum indeholde 1) Budget for beskæftigelsesindsatsen 2) Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen 3) En beskrivelse af de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer 4) Strategi og mål for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats 3. Beskæftigelsesministerens mål for 2013 Beskæftigelsesministeren har udmeldt følgende beskæftigelsespolitiske mål for 2013: Mål 1. Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Mål 2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. Mål 3.Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. Mål 4. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen 2

3 De beskæftigelsespolitiske mål skal indgå som et centralt omdrejningspunkt i beskæftigelsesplanen. Kommunen skal opstille konkrete niveaumål for de tre første beskæftigelsespolitiske mål, og de konkrete niveaumål skal formuleres på følgende måde: MÅL 1: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i jobcenteret skal i december 2013 (år til dato) være på X pct, svt. en stigning på X procentpoint fra december 2011 til december MÅL 2: Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til X personer i december 2013 (rullende år), svt. et fald på X pct. fra december 2011 til december Mål 3: Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt Antallet af langtidsledige dvs. ledige, der har været ledige i min. 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger - skal begrænses til X personer (antal personer) i december 2013, svt. et fald på X pct. fra december 2011 til december Mål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen Kommunen kan vente med at fastsætte endelige konkrete niveaumål for de tre første beskæftigelsespolitiske mål indtil beskæftigelsesplanen skal offentliggøres. Det skal ske senest 31. januar Inden for rammerne af det fjerde beskæftigelsespolitiske mål, skal kommunen selv opstille og formulere et konkret mål. Kommunen skal desuden beskrive, hvordan og hvornår, der følges op. 3

4 4. Udfordringer og strategi i forhold til de fire ministermål 4.1 Ministermål 1 - Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Mål niveau: Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i jobcenteret skal i december 2013 (år til dato) være X pct, svt. en stigning på X procentpoint fra december 2011 til december 2012 Antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse er steget i hovedparten af kommunerne i Østdanmark det seneste år. I Halsnæs Kommune har der været en stigning på 17,7 pct. fra januar 2010 til januar Det er mere end den gennemsnitlige stigning i Østdanmark på 3,6 pct. I marts 2012 var 589 unge i Halsnæs Kommune på offentlig forsørgelse. Tabel 1. Alle ydelser under ét. Antal fuldtidspersoner under 30 år Det vil sige alle forsørgelsesydelser - også ikke-matchkategoriserede. 300 Total Total år år år I alt 589 personer 1 1 Opgørelsen omfatter alle unge på offentlig forsørgelse, herunder også sygedagpengemodtagere, personer der modtager ledighedsydelse, introduktionsydelse, starthjælp, førtidspension, eller er i fleksjob Kilde: Registeret for arbejdsmarkedsstatistik (RAM), AMANDA, Kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer, AMFORA, KMD's sygedagpengeregister, KMD's register for sociale pensioner 4

5 Mange ledige unge er uden uddannelse Størstedelen af de ledige unge har ikke nogen uddannelse, dvs. de hverken har eller er i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse. I Halsnæs Kommune er 70 pct. af de ledige unge uden uddannelse, svarende til 174 ud af 250 unge under 30 år. Det er en større andel end gennemsnittet for Østdanmark (63 pct.). 2 I Halsnæskommune overgår 7,6 pct. af de ledige unge på a-dagpenge og kontant- og starthjælp til uddannelse efter endt ledighedsforløb. Dette placerer jobcentret i den lave ende blandt kommunerne og jobcentrene i Østdanmark. 79,6 pct. af de ledige unge i Halsnæs afslutter deres ledighedsforløb ved at overgå til selvforsørgelse. Samlet set viser statistikkerne, at Halsnæs Kommune har en væsentlig udfordring i forhold til at understøtte, at flere unge under 30 år får en uddannelse. Strategi i forhold til flere unge i uddannelse Målet for indsatsen for de unge er Flere unge skal have en ungdomsuddannelse (måltal fastsættes) Færre unge skal være på offentlig forsørgelse (måltal fastsættes) Færre unge skal tilkendes førtidspension (måltal fastsættes for tilkendelse for under 40 årige) Strategien er fortsat, at unge ikke-forsikrede modtager en fremrykket indsats, med jobsamtale ved første henvendelse, og aktivt tilbud gives fra første uges ledighed. Forsikrede ledige modtager tilbud i forhold til ret og pligt. Indsatsen for unge under 30 år tager afsæt i de unges uddannelsesparathed. Unge med uddannelse understøttes i at finde job. Her anvendes redskaberne jobsøgning, jobklub, trainee, virksomhedsplaceringer og jobrotation. Unge uden uddannelse opdeles i unge uddannelsesparate og unge uden umiddelbare forudsætninger for uddannelse. I den sidst nævnte gruppe er opgaven, at gøre så mange som muligt uddannelsesparate. For unge uden uddannelse understøttes afklaring gennem uddannelsesvejledning, forberedende uddannelsesforløb fx FVU og AVU, virksomhedspraktik med uddannelsessigte, kombinationsforløb, samt mentorstøtte ved overgang til uddannelse. Konkret betyder det for indsatsen: Ved førstegangssamtalen skal de unges uddannelsesparathed afdækkes, og der fokuseres på den enkeltes kompetencer, herunder eventuelle læsevanskeligheder eller ordblindhed Styrket uddannelsesvejledning, også for gruppen år, som kan have flere barrierer i forhold til uddannelse, bl.a. af økonomisk art Uddannelsespålæg til de personer, der umiddelbart kan gennemføre en uddannelse Ung match 1 med uddannelsesplan/uddannelsespålæg får umiddelbart tilbudt nytteaktivering Opmærksomhed på FVU forløb (forberedende voksenuddannelse) og ordblindekurser Praktik som afsæt for uddannelsesafklaring Øget opmærksomhed på kompetenceafklaring ved påbegyndelse af erhvervsuddannelser, så den unge får merit hvor det er muligt Jobrotation anvendes generelt og bl.a. som en mulighed for nyuddannede ledige, så kompetencerne vedligeholdes Opmærksomhed på praktikpladser til gennemførelse af påbegyndt uddannelse 2 Opgørelsen omfatter a-dagpenge og kontant- og starthjælpsmodtagere match 1, 2 og 3 under 30 år 5

6 Mentorstøtte i overgangen fra ledighed til uddannelse - uddannelsesmentor/social mentor, inklusiv efterværn i 3 mdr. for unge, som har særlige behov. Der følges op på en ung i en periode efter at pågældende er påbegyndt uddannelse Opmærksomhed på mulighed støtte efter anden lovgivning, eksempelvis forsøger tillæg i SU-lovgivningen, særlige tilskud til specialpædagogisk bistand ved ungdomsuddannelser, lov om kompensation til handicappede i erhverv Tværgående samarbejde Halsnæs Kommune har med sin størrelse og tradition for samarbejde en unik mulighed for at skabe sammenhæng i indsatsen omkring de unge, som er særlig udsat i forhold til frafald i ungdomsuddannelserne. Derfor er der særlig opmærksomhed omkring det tværfaglige samarbejde. Job og Arbejdsmarked er særlig opmærksom på følgende samarbejdsflader: Samarbejde omkring den håndholdte indsats. Halsnæs Kommune har ansat to vejledere under Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), som en del af arbejdet i 17 stk. 4 udvalget, som er oprettet med afsæt i KL s Ungepartnerskaber. Samarbejdet med UU omkring de udsatte unge vægtes højt og har fået endnu en platform gennem arbejdet i 17 stk. 4 udvalget Øget samarbejde på tværs af den kommunale organisation såvel som med eksterne samarbejdspartnere. Målet er en koordineret indsats for de personer, som har en sag i såvel jobcenter som den sociale afdeling, sundhedsafdelingen mv. og som derudover eksempelvis er i lægelig behandling Tæt samarbejde med UU, Velfærdsservice, Familie og Børn, samt Job og Arbejdsmarked. I forbindelse med den håndholdte indsats etableres et fast, tværfagligt mødeforum, hvor målet er at understøtte unge i den håndholdte indsats. Job og Arbejdsmarked vil undersøge mulighed for at inddrage civilsamfundet bl.a. med oprettelse af et frivilligt mentorkorps Øvrig indsat Jobcenteret vil undersøge, hvilke grupper af unge med samme problemer, eksempelvis unge mødre, ordblinde, misbrug, ADHD, psykiske problemer eller manglende sociale kompetencer, der er i Halsnæs Kommune for at kunne iværksætte tilbud, der giver størst udbytte for den enkelte. 6

7 4.2 Ministermål 2 - Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. Mål niveau: Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til X personer i december 2013 (rullende år), svt. et fald på X pct. fra december 2011 til december I Halsnæs Kommune har der været en god udvikling i forhold til tilgangen af personer på permanent offentlig forsørgelse i perioden fra 2010 til 2011, men Halsnæs Kommune har fortsat en stor udfordring, idet en forholdsvis stor andel af befolkningen er på permanent forsørgelse, og antallet af borgere på kanten af arbejdsmarkedet er steget i perioden fra 2010 til Personer på permanent offentlig forsørgelse i Halsnæs Kommune Der har været et fald i antallet af personer på permanent forsørgelse på -4 pct. Fra december 2010 til december Antallet af personer på førtidspension alene var faldet med -4,1 pct. I december 2010 var 131 personer på ledighedsydelse, i december 2011 var tallet var i fleksjob i december I december 2011 var 217 i fleksjob.i Halsnæs Kommune er 9,4 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder på permanent offentlig forsørgelse. Til sammenligning er andelen på permanent offentlig forsørgelse 7,2 pct. i Østdanmark. I Halsnæs Kommune er 9,1 pct. af alle personer i den erhvervsaktive alder med dansk oprindelse på permanent offentlig forsørgelse (mod 6,9 pct. i Østdanmark), og 18,7 pct. af alle ikke-vestlige indvandrere er på permanent offentlig forsørgelse, hvoraf størstedelen er på førtidspension. Blandt ikke-vestlige efterkommere udgør andelen på permanent offentlig forsørgelse 4,0 pct. De tilsvarende andele for Østdanmark er henholdsvis 11,4 pct. og 2,4 pct. For alle etniske grupper er andelen højere i Halsnæskommune end i Østdanmark 3. I Halsnæs Kommune er der sket et fald i antallet af ny tilkendelser til permanent forsørgelse på 37 % fra december 2010 til december Kilde:Jobindsats.dk og Danmarks Statistik, januar 2011 og Kilde: Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland, rapport marts 2011.) 7

8 Tabel 2. På kanten af arbejdsmarkedet. Antal personer på kanten af arbejdsmarkedet fordelt på varighed Antal personer med 3 år på kanten Antal personer med 4 år på kanten Antal personer med 5 år på kanten Antal personer med 6 år eller mere på kanten Antal personer på kanten i alt Sum af 2010 Sum af 2011 I alt 2010: 379 I alt 2011: Samlet set er der en stigning af personer på kanten af arbejdsmarkedet fra 2010 til 2011, så der er 152 flere på kanten af arbejdsmarkedet ved udgangen af Strategi i forhold til bedre og mere helhedsorienteret indsats til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension. Målet for indsatsen er Nedbringelse af antallet af langvarige sygedagpengeforløb (antallet nedbringes med 10 fuldtidspersoner fra 2012 til 2013) Færre på ledighedsydelse (måltal fastsættes) Færre A-dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere på kanten af arbejdsmarkedet (måltal fastsættes) Strategien er en tidligere og mere målrettet indsats tilpasset den enkelte målgruppe. Jobcenteret vil opsøge og udvikle tilbud til forskellige målgrupper, som afprøves i pilotprojekter og følges tæt, så indsatsen kan tilrettelægges med størst mulig mening for den enkelte. Samtaler og individuelle forløb skal fokusere på ressourcer og behov. Særlige indsatsområder vil være sygedagpengemodtagere med mere end 26 ugers sygdom og risiko for ikke at kunne få fodfæste på arbejdsmarkedet, samt ledighedsydelsesmodtagere uden fleksjob. Kontanthjælpsmodtagere på kanten udgør en voksende gruppe, hvilket betyder, at der skal udvikles tiltag med afsæt i en analyse af de enkelte målgruppers behov. Jobcenter Halsnæs vil undersøge, 4 Kilde: Jobindsats.dk, Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase (DREAM) Anm.: Personer på kanten af arbejdsmarkedet omfatter personer, der har modtaget overførselsindkomst i mindst 80 pct. af tiden i minimum 3 på hinanden følgende år. Overførselsindkomster omfatter a-dagpenge, kontanthjælp, starthjælp, forrevalidering, revalidering, introduktionsydelse, sygedagpenge samt ledighedsydelse. Varigheden er opgjort som antallet af sammenhængende år, personerne har modtaget overførselsindkomst i mindst 80 pct. af tiden 8

9 hvad der har vist sig at være effektfulde forløb i andre kommuner for målgrupper med samme karakteristika, før indsatsen lægges fast. Konkret betyder det for indsatsen: En tidlig og målrettet indsats især over for unge, sygedagpengemodtagere og ledighedsydelsesmodtagere Bekæmpelse af langtidsledighed for at understøtte, at færre A-dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere kommer på kanten af arbejdsmarkedet, jf. afsnit 4.3 Styrket indsats via virksomhedscentrene Generelt tættere virksomhedssamarbejde inkl. mentorstøtte og afklaring af ressourcer og motivation Etablering af nye projekter for særlige målgrupper eksempelvis for ledighedsydelsesmodtagere og sygedagpengemodtagere Kombinationsforløb med fx virksomhedsplacering og tilbud omkring sundhed, misbrug ol. Øget tværfagligt samarbejde internt såvel som eksternt, eksempelvis samarbejde omkring parallelindsats, samarbejde med læger og fagforeninger 9

10 4.3. Ministermål 3 Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. Mål niveau: Antallet af langtidsledige - dvs. ledige, der har været ledige i min. 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger - skal begrænses til X personer (antal personer) i december 2013, svt. et fald på X pct. fra december 2011 til december Langtidsledige opgøres som antal personer, der har været bruttoledige i mindst 80 % af tiden inden for det senesteår. Såvel forsikrede ledige som kontanthjælpsmodtager match 1 medregnes. I marts 2012 var der i alt 367 personer, der var langtidsledige i Halsnæs Kommune. Med en bruttoledighed på i alt udgjorde langtidsledigheden 32 %. 208 af de langtidsledige var mænd, 159 kvinder. Størstedelen af de forsikrede langtidsledige relateres til industri og byggefag med i alt 125 personer (3F og Dansk Metal), FOA s medlemmer udgør 22, HK 19, FTF 21, Ledere og Tekniske funktionærer 12, selvstændige 9, øvrige 40 (øvrige er medlemmer af Det faglige Hus, Kristelig fagforening) Statistikken viser en stigning i langtidsledigheden fra marts 2011 til marts 2012 på 1,2 % i Halsnæs Kommune. Ifølge undersøgelser fra SFI karakteriserer følgende træk i højere grad langtidsledige end andre: Tidligere ledighed, lav uddannelse, relativt høj alder, anden etnisk baggrund end dansk og problemer ud over ledighed, herunder helbredsproblemer (bl.a. misbrug), nedsat arbejdsevne og sociale problemer. For kvinders vedkommende kan også børnepasningsproblemer hænge sammen med langtidsledighed. 10

11 Fig. 02 Oversigt over udviklingen af langtidsledighed fra 2008 til 2012 Strategi i forhold til bekæmpelse af langtidsledigheden Mål for indsatsen: Målet er at antallet af langtidsledige personer nedbringes til X antal personer svarende til et fald til et fald på Y pct Antallet af A-dagpengemodtagere, der mister retten til dagpenge skal begrænses mest muligt (evt. måltal for hvor mange, der får job i den sidste del af perioden) En del af målgruppen vil have behov for brancheskift for at kunne opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Her vil der være fokus på uddannelsesvejledning for voksne, merit og kompetenceafklaring ved uddannelsesstart samt på mulighed for opkvalificering og afprøvning af en ny jobfunktion gennem jobrotation og virksomhedspraktikker. For andre, som er afklarede i forhold til realistiske jobmuligheder, er redskaberne jobsøgning, jobklub, jobrotation og virksomhedsplaceringer, samt evt. opkvalificering. For personer med problemer ud over ledighed fokuseres især på kombinationsforløb. Konkret betyder det for indsatsen: Analyse af målgruppen i forhold til behov og ressourcer 11

12 Individuelt tilpassede tilbud m. opkvalificering og kompetenceudvikling Voksenvejledning øges Anvendelse af jobrotationsordning Udvikling af Jobklubber Brug af voksenlærlingeordning Udvikling af samarbejdet med A-kasserne Øget brug af opkvalificering i forbindelse med virksomhedsrettede aktiviteter Kombinationsforløb med fx virksomhedsplacering og tilbud omkring sundhed, misbrug ol. 12

13 4.4 Ministermål 4 En tættere og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen Mål niveau: Ikke aktuelt for Ministermål 4 Virksomhedsservice i Jobcenter Halsnæs har et godt kendskab til de enkelte virksomheder i Halsnæs Kommune og en udbygget kontakt med erhvervslivet. Halsnæs Kommune har en vedtagen erhvervspolitik beskrevet i Halsnæs Kommunes erhvervspolitik Det fremgår blandt andet heraf, at erhvervsstrukturen Halsnæs Kommune er kendetegnet ved et stort antal virksomheder med få ansatte og et lille antal virksomheder med mange ansatte. Virksomheder inden for bygge og anlæg samt handel udgør 36 % af kommunens virksomheder, medens industrielle virksomheder udgør 6,5 %. Procenttallene er dog på ingen måde repræsentative for de tilsvarende omsætningstal i virksomhederne. Det fremgår af erhvervspolitikken, at der er mange initiativer til udvikling og ideer til hvordan erhvervsudviklingen kan understøttes. Halsnæs Kommune har et velfungerende virksomhedssamarbejde, hvor virksomhederne bidrager i forhold til at give de ledige mulighed for at opretholde, afprøve og udvikle deres kompetencer gennem en virksomhedsplacering. Virksomhedsplaceringer har både i Halsnæs som på landsplan god effekt i forhold til, at øge den lediges mulighed for beskæftigelse. Indsatsen har til formål, at understøtte, at virksomhederne får adgang til kvalificeret arbejdskraft og de ledige får tilbudt kompetenceudvikling der matcher de jobåbninger, der opstår. Strategi i forhold til en tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Brugerundersøgelser viser, at 85 % af virksomhederne i Halsnæs Kommune oplever at samarbejdet med Jobcentret er god eller særdeles god 35 % af de jobklare deltager i virksomhedsrettede tilbud. I december 2011 modtog 21 % et virksomhedsrettet tilbud Der er oprettet 25 virksomhedscentre for match 2. I 2012 er der19 virksomhedscentre Strategien er, at opnå en tæt dialog med de lokale virksomheder gennem en opsøgende indsats og understøtte udviklingen af arbejdskraften i Halsnæs Kommune, så den udbudte arbejdskraft kan matche behovene på virksomhederne i regionen på kort og mellemlang sigt. 13

14 Konkret betyder det: Fortløbende analyse af virksomhedernes behov for arbejdskraft, herunder hvilke kompetencer der er brug for og hvilke kompetenceløft jobcentret kan tilbyde Systematisk at indsamle viden om virksomheder med gode jobmuligheder Opsøgende arbejde i virksomhederne Lette virksomhedernes mulighed for hurtig kontakt til Jobcentret og lette virksomhedernes administrative arbejde mest muligt Sikre, at virksomhederne får information om hvilken hjælp Jobcentret kan give Sikre, at virksomhederne let kan få kontakt med den rette vejleder når en borger er i virksomhedspraktik eller løntilskud Sikre, at ledige jobs er synlige Samarbejde med andre jobcentre m.h.p. koordinering af kontakten til virksomhederne på tværs af kommunegrænserne Samarbejde med F5 LBR s plan for særlige virksomhedsrettede initiativer skal være vedlagt beskæftigelsesplanen senest ved offentliggørelsen af beskæftigelsesplanen den 31. januar

15 Tillæg nr. 1 til beskæftigelsesplanen 2013 Samlet oversigt over målene i beskæftigelsesplanen for 2013 Her indsættes kommunens samlede oversigt over alle målene i beskæftigelsesplanen dvs. både de fire udmeldte beskæftigelsespolitiske mål samt eventuelt lokale mål. A) Kommunens mål i forhold til de udmeldte beskæftigelsespolitiske mål B) Kommunens øvrige lokale mål: Rettidigheden på samtaler og aktiveringsforløb er 95 % i gennemsnit hen over året på alle områder Flere kommer hurtigere i gang med job eller uddannelse. Målet er, at 15 % af de ledige afsluttes med job eller igangsat uddannelse i løbet af en måned. I december 2011 afsluttedes 13 % med job eller igangsat uddannelse i løbet af en måned Der udvikles og afprøves i 2013 et værktøj til måling af progression. Et pilotprojekt skal vise, om der er et stigende udbytte af aktivering målt som progression for match 2. Målet er at værktøjet er udviklet og afprøvet gennem pilottest i 2013 Tillæg nr. 2 til beskæftigelsesplanen 2013 Det lokale beskæftigelsesråds plan for særlige virksomhedsrettede initiativer I beskæftigelsesplanen skal indgå det lokale beskæftigelsesråds plan for særlige virksomhedsrettede lokale initiativer, jf. 47, stk. 2, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. LBR s plan for særlige virksomhedsrettede initiativerskal være vedlagt beskæftigelsesplanen senest ved offentliggørelsen af beskæftigelsesplanen den 31. januar

16 Tillæg nr. 3 til beskæftigelsesplanen 2013 Anvendelse af bevilling til ekstra virksomhedsrettede jobkonsulenter til at hjælpe langtidsledige og personer i risiko for langtidsledighed i job og i aktive virksomhedsrettede tilbud. Kommunerne skal vedlægge planen for anvendelse af bevillingen med de overordnede mål for indsatsen og de konkrete resultatkrav, jf. bekendtgørelse nr af 18/

17 Tidsfrister i forbindelse med udarbejdelse af Beskæftigelsesplanen for 2013 Beskæftigelsesplanen for 2013 skal fremsendes til det lokale beskæftigelsesråd (LBR) senest den 1. juli 2012 med henblik på, at LBR kan afgive bemærkninger til planen senest den 31. august Kommunerne skal drøfte beskæftigelsesplanen med beskæftigelsesregionen forud for den endelige vedtagelse af beskæftigelsesplanen i kommunalbestyrelsen. Beskæftigelsesplanen med LBR s og beskæftigelsesregionens bemærkninger skal behandles og vedtages på møde i kommunalbestyrelsen senest den 15. oktober Jobcentret skal senest den 31. oktober 2012 fremsende beskæftigelsesplanen til det regionale beskæftigelsesråd (RBR) med LBR s bemærkninger. Jobcentret skal senest offentliggøre den godkendte beskæftigelsesplan for 2013 den 31. januar 2013, enten på kommunens eller jobcentrets hjemmeside. Inden offentliggørelsen skal budgettet og endelige kvantitative niveau mål, samt det lokale beskæftigelsesråds plan for særlige virksomhedsrettede lokale initiativer indføjes i beskæftigelsesplanen. Tidspunkt April - Juni 2012 Senest 1. juli 2012 Senest 31. august 2012 Senest 15. oktober 2012 Senest 31. oktober 2012 Aktivitet Afholdelse af møde med beskæftigelsesregionen om kommunens udkast til beskæftigelsesplan Beskæftigelsesplanen skal sendes til høring i LBR LBR og Beskæftigelsesregionen skal afgive bemærkninger til beskæftigelsesplanen Godkendelse af beskæftigelsesplanen på møde i kommunalbestyrelsen Fremsendelse af beskæftigelsesplanen mv. til RBR med LBR og Beskæftigelsesregionens bemærkninger 31. januar 2013 Den endelige beskæftigelsesplan incl. budget, endelige kvantitative niveau mål og LBR s virksomhedsplan skal offentliggøres 17