Praktikstedsbeskrivelse Afsnit R4 Voksenpsykiatrien Esbjerg og Ribe. Ribevej 27, 6760 Ribe Tlf

Transkript

1 Praktikstedsbeskrivelse Afsnit R4 Voksenpsykiatrien Esbjerg og Ribe Ribevej 27, 6760 Ribe Tlf

2 Målsætning / værdigrundlag Grundlæggende værdier Respekt At respektere den sindslidende vil sige at se og behandle patienten som et menneske med samme grundlæggende behov, ønsker, drømme og værdier og rettigheder som alle andre. Det betyder eksempelvis at den sindslidende har grænser som skal respekteres, at den sindslidendes tid er lige så vigtig som andres. Det betyder også at den enkelte sindslidende er forskellig fra alle andre mennesker og har sine egne behov, ønsker, drømme og værdier som skal tilgodeses så vidt det er muligt. Derudover er en sindslidende et menneske som i perioder er meget sårbar og skrøbelig og derfor har brug for ekstra omsorg, tryghed og tolerance. Omsorg og tryghed At vise omsorg for den sindslidende betyder at medarbejderen tager ansvaret for, at den personlige kontakt til den sindslidende opstår og vedligeholdes, - når behovet for kontakt er størst, kan det være svært for den sindslidende at have overskuddet til selv at opsøge den. at medarbejderen er nærværende, både er fysisk tilstede og er lyttende. at man har hjertet med når man møder den sindslidende: Tilliden til medarbejderen og følelsen af at blive beskyttet, taget hånd om, afhænger af at den sindslidende kan mærke personalet vil vedkommende. at medarbejderen tager ansvaret og beskytter og hjælper når den sindslidendes egenomsorg svigter. Tolerance At være tolerant, når man møder den sindslidende, vil sige at give vedkommende plads til at være skrøbelig og sårbar i en periode, hvor det går dårligt. at have forståelse for den sindslidende ikke til alle tider kan klare lige meget. Kort sagt, at samværet med patienten er rummelig set fra den sindslidendes perspektiv.

3 Overordnede mål for udviklingen Vi tager udgangspunkt i den overordnede målsætning for patientbehandlingen i Region Syddanmark: Region Syddanmark vil skabe det bedst mulige sundhedsvæsen til borgere med sindslidelser. Regionen har ansvaret for den egentlige behandling i sygehus- og distriktspsykiatrien, mens kommunerne har overtaget det formelle ansvar for de fleste socialpsykiatriske tilbud med regionen som en aktiv og synlig partner. Og vi vil løfte opgaven med at samle trådene mellem sygehusene og kommunerne for at give borgerne det bedst mulige forløb, hvis de skal i behandling. Politiske hensigtserklæringer for den videre psykiatriplanlægning i Region Syddanmark er at udvikle den psykiatriske virksomhed ud fra nøglebegreberne kvalitet, sammenhæng og høj grad af tilgængelighed i dialog med patienter, brugere og pårørende at optimere psykiatriområdets ressourcer gennem innovative og forskningsbaserede initiativer, der bidrager til den faglige udvikling såvel regionalt som nationalt at videreudvikle en kultur, der fremmer glæde og udviklingsmuligheder hos den enkelte og som skaber tillid til området hos såvel brugere som borgere, medarbejdere og samarbejdspartnere Visionen sætter fokus på følgende centrale temaer for psykiatri-indsatsen i Region Syddanmark: 1. Sammenhæng 2. Tilgængelighed (og specialisering) 3. Kvalitet 4. Faglighed og engagement 5. Dialog tillid/tryghed 6. Nytænkning forskning 7. Effektiv ressourceudnyttelse I forhold til de enkelte temaer skal den kommende psykiatriplanlægning tage afsæt i følgende hensigtserklæringer: 1. Den sindslidende skal opleve sammenhæng i behandlingen og sammenhæng med den socialpsykiatriske indsats. Sindslidende skal have den nødvendige, men samtidige mindst indgribende hjælp, så de kan leve en så normal tilværelse som muligt. Derfor: Er der brug for en bred vifte af almenpsykiatriske og specialiserede tilbud. Skal debuterende yngre psykisk syge have hurtig og intensiv hjælp med henblik på at forbedre mulighederne for rehabilitering. Skal ældre med sindslidelser på linie med andre patienter sikres mulighed for i eget hjem eller på plejehjem ambulant udredning og behandling fra udgående teams og om nødvendigt indlægges med henblik på diagnosticering og behandling Skal de psykiatriske tilbud fungere tæt på patienterne som muligt og velkoordineret mellem kommuner, praksislæger, behandlingspsykiatri/socialpsykiatri, somatik m.v.. For nogle sindslidende er der behov for specialiserede tilbud Skal Det gode patientforløb være omdrejningspunktet for organisering af den psykiatriske indsats

4 Skal der på børne- og ungdomspsykiatriske område sikres et tæt samarbejde med kommunerne, så børne- og ungdomspsykiatrien får bedre muligheder for at målrette indsatsen i behandlingssystemet mod dem der har gavn af den 2. Regionens tilbud skal udvikles mod endnu højere grad af tilgængelighed. Tilgængelighed er meget andet end en fysisk tilgængelighed, det kan også være gennem forskellige kommunikationsplatforme. Langt de fleste sindslidende, der har brug for et behandlingstilbud i regionen skal have det i psykiatriens basisenhed den lokale distriktspsykiatriske afdeling. Der skal samtidig være den nødvendige og tilstrækkelige specialisering af det psykiatriske behandlingstilbud. Derfor: Skal distriktspsykiatrien/den ambulante psykiatri være indgangsporten og omdrejningspunktet i den fremtidige behandlingspsykiatri. Skal der arbejdes hen imod en veludbygget distriktspsykiatri med bl.a. opsøgende psykoseteams og tidlige interventionsteam/opus-teams. Herved kan indsatsen over for den enkelte sindslidende blive bedre og ikke mindst bedre planlagt, så behovet for skadestuer og akut indlæggelse bliver mindre. Skal ventetiden på børne- og ungdomspsykiatrisk behandling ned gennem en styrkelse af området og en øget udnyttelse og koordinering af de eksisterende børne- og ungdomspsykiatriske tilbud. Skal den retspsykiatriske indsats styrkes for at dække regionens behov og sikre en høj kvalitet i tilbuddet. Der skal ses på både sengekapaciteten, der er under pres og ikke mindst styrkelse af den særlige ambulante og opsøgende indsats for denne målgruppe. Skal der tænkes i nye tiltag fx regionalt dækkende akuttelefon, telemedicin, elektronisk kommunikation der kan bidrage til mat forbedre borgernes og psykiatriens samarbejdspartners oplevelse af tilgængelighed. 3. Der skal sættes større fokus på kvalitet i den samlede indsats for sindslidende. Derfor: Skal psykiatrien etablere en kvalitetsorganisation på alle niveauer og sammen med somatikken indgå i et fælles kvalitetsarbejde med patientsikkerhed og akkreditering Skal socialpsykiatrien og den samlede indsats mellem de enheder, der behandler og støtter de psykisk syge, evalueres systematisk Skal der løbende laves patienttilfredshedsundersøgelser og resultaterne heraf skal bruges aktivt i forbedring af indsatsen Skal mulighederne for reduktion af tvang vurderes løbende 4. En indsats af høj faglig kvalitet og med nærvær i relationen til de sindslidende forudsætter et velkvalificeret og motiveret personale alle steder, der arbejdes med psykisk syge. Derfor: Er efteruddannelse og et godt arbejdsmiljø centrale faktorer i den nødvendige udvikling af de faglige kompetencer Skal der skabes vilkår, der understøtter, motiverer og fastholder det nuværende personale og rekruttering af nye medarbejdere Skal mulighederne for bedre rekruttering af læger, effektiv tilrettelæggelse af indsatsen i retning af mere tid til patientkontakt og mere dagtid/mindre vagttid og at andre medarbejdergrupper varetager opgaver, der i dag varetages af læger indtænkes i planlægningen Skal der sikres opdateres viden hos alle der arbejder med psykisk syge det gælder også almen praksis, privatpraktiserende speciallæger og kommunerne. Det skal sikre at ny viden og medicin bruges konstruktivt i det samlede behandling af patienterne. 5. Patienter og pårørende er vigtige samarbejdspartnere, der skal inddrages i regionens tilbud og tilrettelæggelse og udvikling af disse. Adgang til viden om psykisk sygdom er centralt.

5 Respekt og synlighed om psykiatrien og de sindslidende i forhold til befolkningen/borgerne er centralt for både de sindslidendes livsbetingelser og psykiatriens arbejdsvilkår. Derfor: Skal der udarbejdes en patient og pårørendepolitik, der skal udgøre den overordnede ramme for indsatsen Skal patienterne og de pårørende, som patienterne ønsker inddraget, tages med på råd i tilrettelæggelse af den konkrete indsats. Skal kontakten mellem patient og behandler være præget af den synsvinkel at det er muligt helt eller delvist at komme sig efter alvorlige psykiske lidelser Skal der sikres adgang til patient- og pårørendeundervisning, der sikrer dem den nødvendige viden om sygdommen, der skal til for at de kan leve i og med den psykiske sygdom og bidrage til at understøtte behandlingen Skal børn i familier med psykisk syge have særlig opmærksomhed Skal informationsindsatsen overfor den øvrige befolkning styrkes gennem fx regionalisering af Psykiatrisk Informationscenter i Vejles nuværende informationsindsats og i tæt samarbejde med kommunerne Skal den proaktive eksterne kommunikation styrkes bl.a. arbejde med fortællinger om den vellykkede psykiatri. 6. Psykiatrien ønsker at være en vidensskabende organisation gennem styrket fokus på nytænkning og forskning indenfor regionens egen psykiatri. Sammen med inddragelse og spredning af den nyeste viden, der er samlet udenfor regionen skal det sikre at den psykiatriske behandling og støtte baseres på den nyeste evidens. Derfor: Skal der udvikles en forskningsstrategi for psykiatrien, der både skal sikre et stærkt forskningsmæssigt centrum regionens universitetsafdeling og understøtte forskningsaktiviteter rundt om i regionen. Skal der være fokus på det socialpsykiatriske område opprioriteres Skal psykiatrien indgå i tæt samarbejde med det øvrige sundhedsområde og Syddansk Universitet på forskningsområdet. 7. Region Syddanmarks samlede forbrug på psykiatriområdet er lavt, sengetallet er lavt og produktiviteten er samlet set høj sammenlignet med resten af landet. Indenfor regionen er der dog en stor variation af disse områder. Psykiatrien skal selv bidrage til finansiering af udviklings- og forskningsaktiviteter gennem løbende fokus på effektiv ressourceudnyttelse i driften, Derfor: skal der løbende gennemføres benchmarking, best practice målinger mellem afdelinger og centre i regionen Skal de psykiatriske sengeafdelinger have den nødvendige volume, der skal til for at sikre både en rationel drift og en høj faglig kvalificeret og specialiseret behandling. Det kan fx være nødvendigt at samle sengepsykiatrien på færre matrikler sideløbende med udbygning af distriktspsykiatrien i lokalområdet. Skal planlægningen sikre flere tilgængelige behandlingsressourcer i dagtiden og mere tid til patientkontakt. Det kan ske gennem færre beredskaber end i dag. Skal sengekapaciteten, som en meget udgiftstung behandlingsform, samlet set og på de enkelte områder vurderes kritisk. På nogle områder er der et pres på sengekapaciteten, mens der på andre tegner sig muligheder for reduktion gennem omlægning til mere ambulant behandling. Samlet set kunne det fx gå i retning af uændret antal senge, men en anden fordeling end i dag. Skal der ske en udvikling i retning af øget ambulant behandling, der hvor det er fagligt, kvalitetsmæssigt og økonomisk-effektivt velbegrundet og fordelagtigt.

6 Kilde: Psykiatriplanen Psykiatrien i Region Syddanmark Ledelse og organisering Agnete Philipsen Psykiatri direktør Anders Meinert Peter Henriksen Ole Rütow Lægefaglig direktør Admin. Sygehus direktør Psykiatrien i Region Syddanmark Sygeplejefaglig direktør

7 Voksenpsykiatrien Esbjerg og Ribe Afdelingsledelsen Ledende overlæge Anne Marie Hvidt Oversygeplejerske Anni Sørensen Afsnit E1 Afsnit R1 Afsnit E2 Afsnit R2 Afsnit E3 Afsnit R4 Psykiatrisk Skadestue Klinik for Skizofreni Mobilteam Distriktspsykia tri Grindsted Affektivtteam Distriktspsykia tri Brørup Klinik for Skizofreni EPT Distriktspsykia tri Ribe Geronto- Neurops. klinik Distriktspsykia tri Esbjerg Distriktspsykia tri Varde

8 Social- og sundhedsassistentens ansvars og kompetence områder i Voksenpsykiatrien Esbjerg og Ribe Organisatorisk placering Nærmeste overordnede er afdelingssygeplejersken eller dennes stedfortræder. Social- og sundhedsassistenten arbejder under dennes ansvar. Nærmeste samarbejdspartnere Sygeplejepersonalet på afsnittet samt tværfaglige samarbejdspartnere (læger, socialrådgiver, psykolog m.fl.) Kvalifikationer - uddannelse som social- og sundhedsassistent - gode samarbejdsevner - evne til at rumme psykotisk adfærd - vilje og evne til at oparbejde psykiatrisk faglig ekspertise - helhedsorienteret menneskesyn Ansvars- og kompetenceområder Social- og sundhedsassistenten er ansvarlig for; altså har selvstændig kompetence til: - at udføre individuel grundlæggende sygepleje afstemt efter patientens aktuelle tilstand - anvendelsen af faktorer i miljøet, der skaber vækstbetingelser og udviklingsmuligheder for patienten - observation, identifikation og videregivelse af relevante sygeplejeproblemer / - sygdomssymptomer herunder virkning og bivirkninger af medicin og anden behandling - vurdering af egen kompetence i forhold til sygeplejeopgaven ved den enkelte patient - at motivere patienten i videst mulig omfang til at deltage i beslutningsprocessen - anvendelse af målrettet kommunikation i forhold til den enkelte patient - at tilrettelægge sit arbejde i henhold til målene for afsnittet samt udførelse af afsnittets praktiske gøremål - at udvikle og ajourføre egen viden bl.a. ved deltagelse i personalemøder og planlagte undervisningsforløb. Social- og sundhedsassistenten er medansvarlig for: De kliniske opgaver:

9 - at indgå aktiv i en vurdering af løsningsforslag i forhold til sygeplejeproblemer / sygdomssymptomer - som kontaktperson at planlægge, tilrettelægge og evaluere individuelle plejeforløb - at arbejde problem- og konfliktløsende - at udvikle kvaliteten af sygeplejen i afsnittet - medvirke til at skabe et godt tværfagligt samarbejde omkring den enkelte patient - at medinddrage pårørende under hensyntagen til patientens behov/ønsker - at arbejde for et godt og trygt arbejdsklima i afsnittet De pædagogiske opgaver: - introduktion af elever, studerende og nyansat personale - uddannelse af social- og sundhedsassistentelever og medvirken til uddannelse af sygeplejestuderende - at undervise/vejlede patienter og pårørende om grundlæggende undersøgelser og sygeplejeopgaver - i samråd med afdelingssygeplejersken formidle nyerhvervet viden De administrative opgaver: - dokumentation af sygeplejen i afsnittet herunder indlæggelser, udskrivninger i Harmoni - bestilling af relevante artikler til afsnittet - at personaleressourcer anvendes optimalt - at medvirke til udarbejdelsen af sygeplejerapporter, personbeskrivelser m.m. - kontakt til eksterne samarbejdspartnere vedrørende det enkelte plejeforløb - aktiv deltagelse i afsnittets pleje- og behandlingsmøder - herunder konference, patientkontakt med en læge m.m. Revideret 1997 Læringsmiljø for social- og sundhedsassistenter I planlægningen af praktikperioden i psykiatrien har vi taget udgangspunkt i de 15 faglige mål fra Uddannelsesordningen side 73. Samtidig med arbejdet med de faglige mål, arbejdes der med elevens personlige og faglige kompetence. Formålet med uddannelsen i psykiatrisk praktik er at opnå en erhvervsfaglig kompetence på rutineret niveau.

10 Vi tilbyder en praktik, hvor der er rig lejlighed til at arbejde med og videreudvikle både de faglige og personlige kompetencer. Vi har samlet indholdet af nogle af målene i nogle overordnede temaer og anbefaler, at der arbejdes med disse temaer i en bestemt rækkefølge. Andre, mere velafgrænsede mål står for sig selv. Til støtte for arbejdet med målene, har vi udarbejdet et udvalg af forskellige papirer, som kan inspirere, udfordre og fordybe social- og sundhedsassistenteleven i arbejdet med målene og som samtidig kan skabe en sammenhæng til elevens deltagelse i plejen. Præsentation af afsnit R4 Afsnit R4 er et lukket retspsykiatrisk afsnit, som modtager patienter fra region Syddanmark. I 1996 gennemgik afsnittet en større renovering og tilbygning, så afsnittet fremstår med pæne og lyse faciliteter. Der er 12 enestuer, hvoraf halvdelen har eget bad og toilet. Til afsnittet hører en lukket gårdhave, en ikke sikret gårdhave, en mindre gymnastiksal, terapirum, køkken, fælles spisestue, fjernsynsstue, værksted og flere hyggekroge. Afsnittet er udstyret med et kraftigt ventilationsanlæg. I år 2002 indførte afsnittet elektronisk patientjournal. Vi organiserer sygeplejen ud fra PAS funktionen, det vil sige en plejeansvarlig sygeplejerske for en gruppe patienter. Da det er et retspsykiatrisk afsnit, er der forskellige sikkerhedsmæssige foranstaltninger: Adskillige døre er låste. Alle vinduer har panserglas og kan ikke åbnes. Personalet bruger bærbare alarmer. Afsnittet er udstyret med alarmsystem både internt og eksternt. Besøg er overvåget efter individuelle skøn. Der modtages primært patienter fra Region Syddanmark. Afsnittet er normeret til 12 patienter af begge køn, fortrinsvis yngre mænd fra 18 år og op efter. I 2006 var der 91 indlæggelser på afsnittet. Patientkategorier Patienter med dom til behandling. Patienter med dom til anbringelse. Surrogat- eller varetægtsfængslede patienter. Ambulante patienter.

11 De fleste psykiatriske diagnoser (jvf. ICD 10) er repræsenteret i afsnittet. En del af patienterne har dobbelt-diagnose. Visitation til afsnit R4 Kriminalforsorgen i samråd med afsnittets overlæge. Læger ved tilsyn i arresten/fængsler. Retten. Indlæggelsestidens varighed Patienter med en behandlings dom: Patienter med en anbringelsesdom: Varetægtsfængslede/surrogatfængslede: Fra dage til flere år Oftest flere år Fra uger til måneder Specifikt om afsnit R4 s patientkategori Patienterne kan have en kaotisk tankeverden og en urealistisk opfattelse af sig selv og/eller omgivelserne. Flere af patienterne har en social status præget af økonomiske problemer, manglende netværk og problemer med forskellige former for misbrug. Patienterne kan være angste og forpinte samt være præget af megen motorisk uro. Dette kan medføre spontane, impulsive handlinger og en udad reagerende adfærd, hvor det kan være svært at få etableret kontakt til patienten. I afsnittet lægges der vægt på at yde omsorg, så patientens basale behov imødekommes, at trivsel fremmes og der finder en sundhedsfremmende udvikling sted. Personalesammensætning og normering. 8 Sygeplejersker 10 Social- og sundhedsassistenter 3 Plejere 1 Plejehjemsassistent 1 Ergoterapeut 3 Husassistenter 3 Socialpædagoger Kategorier af elever og studerende 1 2 Sygeplejestuderende i 9 uger (det vil sige i uger). 1 Ergoterapeutstuderende i 7 10 uger. 2 Social- og sundhedsassistent elever i 15 uger. 1 Socialrådgiverstuderende i 4 måneder. Tværfaglige interne samarbejdspartnere 1 Overlæge 1 Psykolog 1 Oversygeplejerske 1 Klinisk sygeplejelærer

12 1 Socialrådgiver Lægesekretærer Piccolo Husassistenter Personale i teknisk afdeling Cafeen Andre afsnit (R1, R2, OPT) Køkkenet Laborant Tværfaglige eksterne samarbejdspartnere Bistandsværger/patientrådgivere Kriminalforsorgen Politimyndigheder/fængsler Statsadvokaturen Kommunale samarbejdspartnere Distriktspsykiatrien Egen læge Hjemmestøtter/vejledere Værkstedet i Bramming Væresteder/opholdssteder Afsnit R4 s generelle forventninger til social- og sundhedsassistent eleven: Vi forventer, at du: Er ansvarlig for egen uddannelse. Har kendskab til uddannelsens formelle grundlag. Udvikler forståelse for faglige, pædagogiske muligheder og begrænsninger i forhold til dine egne livserfaringer og forudsætninger. Udvikler evnen til at se helheder og sammenhænge frem for enkelte rutiner, dermed få øget selvstændighed, kunne mestre nye situationer og få øget fleksibilitet. Vægter muligheder frem for begrænsninger. Deltager i planlagt undervisning og øvelsesopgaver. At påtage sig ansvar for læring betyder: At du selv skal have ansvar for den læring, som skal foregå inden i dig. At kun du selv ved, hvad du oplever, hvad du har brug for med henblik på at lære psykiatrisk sygepleje og drøfte dette med din vejleder samt afsnittets øvrige personale. At kun du selv ved, hvordan du lærer bedst. At kun du selv kan sikre, at du i forhold til din læring optræder loyalt, respektfuldt og overholder indgåede aftaler.

13 Uniformsetikette: I afsnittet anvender personalet privat tøj: Anstændig påklædning kræves. Anvender navneskilt. Velegnet fodtøj til både ude og indendørs brug. En social- og sundhedsassistentelevs uddannelsesperiode tilrettelægges ud fra: At SSA-elevens tilstedeværelse i praktikperioden er 37 timer pr. uge og i elevperioden tæller eleven ikke med i normeringen. Der forventes, at du så vidt muligt følger dine vejledere i dag- eller aftenvagt og arbejder hver 2. weekend. Der er løbende refleksion, sidst på ugen er der refleksion/evaluering af den forløbende uge, her forventes at du har lavet en ugeplan (hvilke emner du vil arbejde med) for den kommende uge. I din praktikperiode i afsnittet arbejder du i den første 1/3 med observationer (tema 1), i den periode er du ikke medkontaktperson. I den følgende 1/3 af praktikken arbejder du med den psykiatriske sygepleje (tema 2), hvor du er medkontaktperson. I den sidste del af praktikken arbejder du med vejledning/rådgivning (tema 3) og fortsætter med at arbejde med den psykiatriske sygepleje. En typisk hverdag set ud fra en SSA-elev i praktik på afsnit R4 Jeg møder ind lidt i syv om morgenen, vi starter med en kop kaffe, mens der gives rapport af nattevagten. Rapporten fra aftenvagten gennemgås, bagefter tildeles patienterne kontaktperson. Jeg vælger at gå med som kontaktperson for den patient, som min vejleder er kontaktperson for. Der er i afsnittet forskellige arbejdsfunktioner såsom medicingivning, stuegang/lægesamtaler, handel og gåtur, A-vagt (personale, som opholder sig ude i afsnittet blandt patienterne). Min vejleder er i dag A-vagt, jeg vælger at følge min vejleder i denne funktion, hvor jeg får mulighed for at observere, aktivere og være sammen med patienterne. Der er morgenmad kl. 8.00, min vejleder og jeg deltager. Efter morgenmaden er der morgenmøde, hvor patienterne fremkommer med deres ønsker og behov. Kort efter samles personalet på kontoret, vi taler om, hvad der var af ønsker og behov fra patienterne ved morgenmødet, vi planlægger resten af dagvagten ud fra dette. Jeg sætter mig ud i afsnittet blandt patienterne, der er i dag en livlig debat blandt patienterne. Det er onsdag, hvor de har mulighed for at bestille mad fra pizzaria til aften. Patienterne skal selv tage ansvar for bestilling af den mad de ønsker og have aftalte penge. Jeg sidder og tænker på, hvor stor en forskel der er på denne praktik i psykiatrien sammenlignet med min tidligere praktik i somatikken. Jeg sidder bare i nichen og føler jeg laver ingenting. Jeg tænker på, hvilke tanker jeg havde, inden jeg startede i afsnittet: jeg var måske lidt nervøs for hvilke mennesker, jeg kunne møde på et retspsykiatrisk afsnit? Kunne jeg tale med et menneske, som måske havde forulempet eller slået et andet menneske

14 ihjel. Allerede nu er kontakten god til patienterne, jeg tænker ikke længere så meget over deres kriminelle baggrund. Inden middag har min vejleder en samtale med den patient hun er kontaktperson for. Jeg deltager i samtalen. Der er middagsmad og jeg deltager sammen med min vejleder. Efter middagsmaden er der konference, vi drøfter patientbehandlingen og tager eventuelle problemstillinger op. På konferencen har jeg mulighed for at fremkommen med mine observationer fra formiddagen. Efter jeg har kørt rullevognen op med kaffe, kolde drikke, brød og frugt til patienterne, går min vejleder og jeg ind og reflekterer over den samtale, vi havde med patienten. Jeg fremkommer med mine observationer, relaterer observationerne i forhold til den teori jeg har lært. Jeg vil bruge den sidste tid af dagvagten med at arbejde med min elevkardex, i forhold til de observationer jeg har gjort i dag.

15 Litteratur liste Psykiatri en grundbog, Munksgaard 2004, 2. udgave 3. oplag. Redigeret af Poulsen, Henrik Day, Munk-Jørgensen, Povl og Bolwig, Tom G. Psykiatri sygepleje og sygdomslære, Munksgaard Hansen, Marin (redaktør), Andersen, Birgitte og Kragerup, Jeanet. Patient Sygeplejerske. Om den mellemmenneskelige proces i sygeplejen, Munksgaard Friis, Bodil Aagaard. Personlige kompetencer, Munksgaard Hansen, Lissi (red.) Idehen, Mille, Vissing, Tine, Aagerup, Lars, Schmidt, Ingrid og Rugh, Charlotte Nøgle til psykiatrien. Grundbog for social- og sundhedsassistenter. Dafolo forlag 1992,. Berdal, Hanne, Risager, Anette D. WHO ICD 10. Psykiatriske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. Klassifikation og diagnostiske kriterier Munksgaard Kontaktpersonen relationsbehandling i psykiatrien, Psykoterapeutisk Forlag. Thorgaard, Lars & Valbak, Kristian (red.) Obligatorisk litteratur til social- og sundhedsuddannelsen: Medicinske fag, Munksgaard. Hansen, Lissi (red.) Lieth, Vibeke von der m.fl. Sundheds- og sygeplejefag, Munksgaard. Hansen, Lissi (red.) m.fl. Psykiatri, Munksgaard. Hansen, Marin (red.) Bech, Søren, Kragerup, Jeanett og Olsen Inge. Social- og samfundsfag, Munksgaard. Vagtborg, Hans, m.fl. Kultur og aktivitetsfag, Munksgaard. Rugh, Charlotte (red.), Bruun, Mette Elisabeth, Sejerøe-Szatkowski, Kirsten og Søndergaard, Bente. Pædagogik med psykologi (Incl. arbejdsplanlægning), Munksgaard. Aagerup, Lars og Rasmussen, Helle Brander. Personlige Kompetencer, Munksgaard. Hansen, Lissi (red.), Idehen, Mille, m.fl. Naturfag, Social- og sundhedsassistenter, Munksgaard. Andersen, Henrik, Jensen, Lene Schade og Larsen, Ulla.

16