Rapport DANSKE PH.D.-STUDERENDE I UDLANDET

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport DANSKE PH.D.-STUDERENDE I UDLANDET"

Transkript

1 Rapport DANSKE PH.D.-STUDERENDE I UDLANDET Forskeruddannelsesrådet september 2001

2 Indhold 1 INDLEDNING SAMMENFATNING OG KONKLUSION...4 ER PROGRAMMETS MÅL BLEVET OPNÅET? BESKRIVELSE AF POPULATIONEN...8 AKTUEL STUDIESTATUS...8 HOVEDOMRÅDE...9 BAGGRUNDSOPLYSNINGER...9 KANDIDATUDDANNELSE...10 FINANSIERINGSKILDER...11 PH.D.-INDSKRIVNINGSLAND MOTIVATION KONTAKT TIL DANSK FORSKNING KARRIEREFORLØB...17 FØRSTE ANSÆTTELSESSTED EFTER GRADSTILDELING...17 NUVÆRENDE ANSÆTTELSESSTED...17 BILAG 1 FORSKERUDDANNELSESELEMENTER OG KARRIEREFORVENTNINGER...20 A. FORSKERUDDANNELSESELEMENTER...20 B KARRIEREFORVENTNINGER...27 BILAG 2 KOMMENTARER FRA STIPENDIAT- OG KONTAKTPERSONUNDERSØGELSEN...30 A STIPENDIATER: BARRIERER FOR AT VENDE HJEM TIL ANSÆTTELSE I DANMARK FOR FÆRDIGUDDANNEDE...30 B STIPENDIATER: GENERELLE KOMMENTARER...33 C KONTAKTPERSONER: BARRIERER FOR AT VENDE HJEM TIL ANSÆTTELSE I DANMARK...44 D KONTAKTPERSONER: UDBYTTE AF UDENLANDSK PH.D.-UDDANNELSE I FORHOLD TIL DANSK PH.D.- UDDANNELSE...46 E KONTAKTPERSONER: GENERELLE KOMMENTARER...49 BILAG 3 STATISTIK FOR FORSKERUDDANNELSESRÅDETS INTERNATIONALISERINGS-PROGRAM A LØNSTIPENDIER (STIPENDIER MED STØTTE TIL SU/LØN OG TAXAMETER)...54 B TAXAMETERSTIPENDIER...58 BILAG 4 SPØRGESKEMAER...59 SPØRGESKEMA TIL PH.D.-STIPENDIATER...59 SPØRGESKEMA TIL KONTAKTPERSONER

3 1 Indledning Forskeruddannelsesrådet besluttede i foråret 2001 at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse blandt ph.d.er i udlandet til brug for rådets beslutning om Internationaliseringsprogrammets fremtid. Endvidere besluttede rådet at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse blandt danske kontaktpersoner for de ph.d.-studerende i udlandet. En arbejdsgruppe bestående af professor Finn Hauberg Mortensen, Syddansk Universitet og seniorforsker Mette Wier, Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, har bistået sekretariatet ved udarbejdelse af spørgeskemaerne. Spørgeskemaundersøgelserne er gennemført elektronisk. Fremsendelse af et papirbaseret skema skete, såfremt svarpersonen ikke havde adgang til Internettet. Formålet med undersøgelsen har været at få afdækket, hvilke problemer stipendiaterne oplever ved at vende tilbage til dansk forskning efter ph.d.-graden er erhvervet i udlandet. Desuden har formålet været at få afdækket, hvilke særlige problemer kontaktpersonerne finder, at der er for denne gruppe af ph.d.-studerende. Undersøgelsen omfatter såvel igangværende som færdige ph.d.-studerende for at få et så bredt erfaringsmateriale som muligt. Det statistiske materiale er forholdsvis begrænset, og undersøgelsens resultater skal generelt tages med et vist forbehold. I det følgende anvendes begreberne lønstipendier (dvs. SU/løn + taxameter) og taxameterstipendier (dvs. taxameterstøtte alene f.eks. til tuition, konference, drift, rejser, flytning, etablering, sygeforsikring mv.). Først beskrives populationen i form af baggrundsvariable såsom fagligt tilhørsforhold, køn, alder m.v. Derefter beskrives bevæggrunde for at påbegynde en forskeruddannelse, herunder bevæggrunde for at påbegynde en forskeruddannelse i udlandet efterfulgt af en beskrivelse af omfanget af kontakt til dansk forskning. Endelig beskrives de færdige respondenters karriereforløb. Resultater fra undersøgelsen af danske kontaktpersoner er inddraget i det omfang, de supplerer resultaterne fra stipendiatundersøgelsen. I bilag 1 gennemgås svarene vedrørende de enkelte forskeruddannelseselementer samt karriereforventninger hos respondenter, der endnu ikke har afsluttet ph.d.-uddannelsen. Af bilag 2 fremgår redigerede kommentarer, som respondenterne har indskrevet i bemærkningsfelterne på spørgeskemaerne. I bilag 3 findes en oversigt over ansøgere og tildelte stipendier inden for Forskeruddannelsesrådets Internationaliseringsprogram. Endelig ses i bilag 4 en komplet udgave af de 2 spørgeskemaer. 3

4 2 Sammenfatning og konklusion Populationen for undersøgelsen er gruppen af ph.d.-studerende, der har fået tildelt et løn- eller taxameterstipendium ved Forskeruddannelsesrådet (Forskerakademiet) i perioden samt ph.d.-studerende, der har fået tildelt et lønstipendium ved Rektorkollegiet (Firenzestipendier) i samme periode. Populationen består endvidere af de danske kontaktpersoner for Forskeruddannelsesrådets lønstipendiater i udlandet. Svarprocenten for de 2 gruppers vedkommende er på hhv. 69% og 50%. I overensstemmelse med FURs ønske om at lægge særlig vægt på, hvilke problemer, der er ved at vende tilbage til dansk forskning, samt hvilke problemer de danske kontaktpersoner finder, at der er for denne gruppe af ph.d.-studerende, skal en række resultater fremhæves fra rapporten. 86 af respondenterne har opnået en grad i udlandet. Af disse er 47% vendt tilbage til Danmark, mens 53% fortsat opholder sig i udlandet. 84% af sidstnævnte gruppe angiver endvidere, at de ønsker at vende tilbage til Danmark på et senere tidspunkt i deres karriereforløb. Hvis dette lægges sammen med antallet, der allerede er vendt tilbage til Danmark, fås en forventet "returprocent" på 89, hvilket peger i retning af, at et flertal af de respondenter, der har taget en ph.d. i udlandet ønsker at vende tilbage til Danmark på et eller andet tidspunkt efter afsluttet ph.d.-uddannelse. Omvendt kan en "hjemvendt" ph.d.er på samme måde som ph.d.er med grad fra Danmark eventuelt forventes at søge ansættelse i udlandet på et senere tidspunkt i karriereforløbet. 63% af de ph.d.er, der er vendt hjem til Danmark, angiver således, at de forventer at søge ansættelse i udlandet på et senere tidspunkt. De færdiguddannede ph.d.er er i deres nuværende ansættelse for størstedelens vedkommende beskæftiget i enten den danske eller udenlandske universitetsverden, henholdsvis 12% og 39%, eller den private sektor i Danmark (20%). I lyset af at omkring halvdelen af ph.d.erne befinder sig i deres første ansættelse, er det sandsynligt, at en betragtelig del af de 39%, der er ansat i den udenlandske universitetsverden, befinder sig i post doc. stillinger. Ser man samlet på de færdiguddannedes forventninger til fremtidigt ansættelsessted er førsteprioriteten universitetsverden i udlandet efterfulgt af privat sektor i Danmark og universitetsverden i Danmark. Undersøgelsens resultater peger i retning af, at der er en vis sammenhæng mellem graden af kontakt til kontaktpersonen under studiet og stipendiatens efterfølgende valg af ansættelsesland. Det tyder således på, at hyppigere kontakt alt andet lige bevirker en større tilbøjelighed for stipendiaten til at vende tilbage til Danmark efter opnået grad. Dette understøttes af en del af respondenternes kommentarer, der understreger behovet for en større kontakt til danske forskningsmiljøer, især hvad angår fremtidsmulighederne efter endt ph.d.-studium. En del respondenter nævner, at de oplever en lukkethed i den danske forskningsverden i forhold til at ansætte ph.d.er, der ikke er uddannet på den pågældende forskningsinstitution. De peger endvidere på, at en af vejene til ansættelse består i at have netværk og kontakter, så der er skabt synlighed forud for ansættelsessituationen. Disse synspunkter bakkes op af størstedelen af de adspurgte kontaktpersoner. Denne gruppe angiver således også dårlige ansættelsesvilkår/karrieremuligheder og nepotisme/yngelpleje som værende de største barrierer for danske ph.d.er fra udlandet, der ønsker ansættelse i den danske universitetsverden. Det bemærkes, at der ikke er fundet forskelle fagene imellem. 4

5 De nævnte barrierer eksisterer på trods af, at stipendiaterne ifølge kontaktpersonerne opnår en forskeruddannelse på et højt fagligt niveau, hvor tværfaglighed står i højsædet, og hvor der opbygges uvurderlige internationale netværk. Der er dog også enkelte kritiske røster blandt de danske kontaktpersoner, som ud fra deres erfaring finder, at tilsvarende kvalitetsniveau i forskeruddannelsen fuldtud opnås ved danske forskeruddannelsesmiljøer. Fra rapportens resultater skal i øvrigt fremhæves respondenternes bevæggrunde for at vælge en forskeruddannelse, herunder gennemføre den i udlandet. Det viser sig, at interesse for forskning for 95% er en afgørende faktor for at vælge at læse ph.d. Ønsket om at kvalificere sig til forskningsopgaver/en forskerkarriere er af stor eller afgørende for ¾ af respondenterne. Valget om at gennemføre forskeruddannelsen i udlandet er for ¾ af respondenterne begrundet i forventningen om bedre forskningsmiljøer, bedre karrieremuligheder og faglige udfordringer. Med hensyn til respondenternes omfang af kontakt til danske forskningsmiljøer under ph.d.- studiet, herunder den danske kontaktperson, kan det nævnes, at de generelt har en rimelig jævn kontakt til dansk forskning under ph.d.-studiet. Blandt andet angiver halvdelen at have kontakt til den danske kontaktperson 1-2 gange pr. halve år, og lidt under 1/5 angiver hyppigere kontakt. Kontakten til danske forskningsmiljøer er generelt mindre hyppig; 38% af respondenterne har således kontakt 1-2 gange pr. halve år. Er programmets mål blevet opnået? Lønstipendierne blev første gang opslået i Indtil da havde de enkelte forskningsråd i meget få tilfælde uddelt ph.d.-stipendier til hele forløb i udlandet. Uddelingen var imidlertid ikke udtryk for en fælles strategi, og hvert stipendium blev uddelt efter helt individuelle begrundelser. Med Internationaliseringsprogrammet skulle der nu ske en samlet satsning i erkendelse af, at Danmark som et lille land nødvendigvis må prioritere sine forskningsressourcer og derfor ikke inden for alle forskningsområder kan levere den samme høje standard som internationalt anerkendte forskningsmiljøer rundt omkring i verden. Unge mennesker, der var i stand til at blive optaget i de mest velrenommerede forskningsmiljøer ude i verden, skulle således have mulighed for at få tildelt et dansk finansieret ph.d.-stipendium. Lige fra programmets start har det været diskuteret, hvilket succeskriterium, der skulle gælde. Ville programmet kun være en succes, såfremt samtlige ph.d.er vender tilbage til ansættelse i Danmark efter endt uddannelse? Hvis de vælger at blive i udlandet, er det da nødvendigvis ensbetydende med, at de ikke får for forskningsudviklingen i Danmark? Som nævnt ovenfor er det 89% af de færdiguddannede respondenter, der enten er vendt hjem eller forventer at vende hjem til Danmark. I forhold til den snævre definition af internationaliseringsbegrebet er der altså stort set tale om en succes, som dog i en vis udstrækning afhænger af, hvorvidt forventningerne hos gruppen af respondenter, der er i udlandet, viser sig at være korrekte. I forhold til en lidt bredere definition af begrebet internationalisering, ses der en vis kontakt mellem respondenter, der opholder sig i udlandet og de danske forskningsmiljøer. I alt har 62% af de færdiguddannede respondenter en "vis" kontakt eller "høj" grad af kontakt til danske forskningsmiljøer, mens 25% kun har "lidt" kontakt. 5

6 3 Internationaliseringsprogrammet Et af nøgleordene i forskeruddannelsesreformen for 1993 var internationalisering. let af danske forskeruddannelsesstuderende, der tog på udlandsophold i forbindelse med deres forskeruddannelse (dengang omkring 50%) skulle fastholdes eller allerhelst øges. Samtidig blev ansvaret for den hjemlige forskeruddannelse decentraliseret og forankret på universiteterne. Taxametertilskuddet blev introduceret, således at det for fremtiden var institutionernes eget ansvar at sikre, at de fornødne økonomiske rammer var tilstede bl.a. til at finansiere et udlandsophold som led i en dansk forskeruddannelse. Denne opgave havde Forskerakademiet før 1993 bidraget til, hvorfor der nu blev frigjort en del ressourcer i akademi regi. Som en naturlig følge af disse forhold samt af Forskerakademiets ikke-institutionelle tilhørsforhold fik akademiet i opdrag af Undervisningsministeriet at igangsætte et stipendieprogram, som tillod særligt kvalificerede unge danskere, der havde været i stand til at blive optaget på et ph.d.-uddannelsesforløb ved et velrenommeret udenlandsk universitet, at gennemføre et fuldt forskeruddannelsesforløb i udlandet. Ministeriet anså det for oplagt at inddrage fremragende internationale forskningsmiljøer i uddannelsen af de kommende danske forskergenerationer, herunder fandt man, det ville være en værdifuld stimulans for det danske forskningssystem, hvis en markant større del af den ny forskergeneration havde fået hele sin forskeruddannelse i udlandet. Målet med programmet var - fuldt udbygget - at ca. ph.d.-studerende om året var under uddannelse i udlandet. I forbindelse med udarbejdelse af udvælgelsesprocedurerne for programmet var såvel ministeriet som Forskerakademiet meget opmærksom på, at programmet skulle have en elitær karakter. Det blev således besluttet, at der skulle lægges vægt på følgende 3 udvælgelseskriterier: 1. Kvaliteten af det forskeruddannelsesmiljø, hvor uddannelsen skal foregå, 2. Ansøgers individuelle faglige kvalifikationer, 3. Projektets kvalitet og originalitet Kriterier, der i 2000 blev udvidet, således at eventuelle etiske aspekter også tages med ind i den samlede vurdering. Udvælgelsen er udelukkende sket ud fra et kvalitetskriterium, og der har ikke a priori været nogen fordeling fagområderne imellem. Selve bedømmelsen er i programmets levetid blev foretaget af fagkyndige personer. I programmets første år sammensatte Forskerakademiets bestyrelse bedømmelsesudvalget, mens det i de seneste år er de 6 statslige forskningsråd, der af deres midte har udpeget medlemmerne af udvalget. Lønstipendierne har været opslået en gang årligt (d. 1. februar). Det har været en forudsætning for at få tildelt et lønstipendium, at der var udpeget en dansk kontaktperson, som minimum hvert halve år fremsender en udtalelse til Forskerakademiet/ Forskeruddannelsesrådet om vedkommendes indtryk af studieforløbet. En kontakt, som rådet intensiverede i forbindelse med dette års uddelingsrunde, idet det nu er muligt at få tildelt dkk pr. år som tilskud til opretholdelse af kontakten. Sideløbende med uddeling af lønstipendier til hele ph.d.-forløb i udlandet, har Forskeruddannelsesrådet (Forskerakademiet) løbende uddelt taxameterstipendier til stipendiater, der fik dækket leveomkostninger fra anden side. Idéen bag uddelingen af taxametersstipendierne var, at man herved for relativt få penge kunne støtte en række ph.d.-studerendes hele forskeruddannelsesforløb i udlandet. Taxameterstipendierne har været det, der gjorde forskeruddannelsen i 6

7 udlandet muligt for den gruppe af studerende, der eksempelvis fik et lønstipendium fra den udenlandske uddannelsesinstitution, et af de statslige forskningsråd eller anden finansieringskilde. Uddelingen af taxameterstipendierne blev midlertidigt indstillet i foråret 2001 for at koncentrere midlerne om lønstipendierne (se bilag 3). 7

8 4 Beskrivelse af populationen Stipendiatundersøgelsens population udgøres af de ph.d.-stipendiater, der har fået tildelt et lønog/eller taxameterstipendium i perioden , i alt 389 personer. Heraf har 211 modtaget et lønstipendium og 148 et taxameterstipendium fra Forskeruddannelsesrådet. De resterende 30 personer har modtaget et Firenzestipendium fra Rektorkollegiet. Sidstnævnte stipendiatgruppe blev inddraget for at få et så bredt erfaringsmateriale som muligt. Kontaktpersonundersøgelsens population udgøres af 165 danske forskere, der er eller har været kontaktpersoner for Forskeruddannelsesrådets lønstipendiater. Forskellen mellem antallet af ph.d-stipendiater og antallet af danske kontaktpersoner skyldes det forhold, at Forskeruddannelsesrådet kun har stillet krav om, at lønstipendiater skal have en dansk kontaktperson. Kravet har ikke været formuleret over for Forskeruddannelsesrådets taxameterstipendiater eller Rektorkollegiets Firenzestipendiater. Imidlertid har flere stipendiater af sig selv identificeret en dansk kontaktperson, hvorfor antallet af respondenter, der angiver at have haft en kontaktperson, er større end antallet af lønstipendier finansieret af Forskeruddannelsesrådet. Forskellen skyldes endvidere i et mindre omfang, at samme person har været kontaktperson for flere respondenter. En oversigt over antallet af ansøgere og tildelte bevillinger til Forskeruddannelsesrådets løn- og taxameterstipendier findes i bilag 3 om programstatistik. Eftersom taxameterstipendier indtil 2000 blev uddelt som 1-årige bevillinger med mulighed for genansøgning, har opgørelsen for denne type stipendier bestået i antallet af forlængelser af bevillinger og nye bevillinger. Oversigten over taxameterstipendier kan derfor ikke give oplysning om antallet af nye stipendier pr. år. Tallene for tildelte løn- og taxameterstipendier i bilag 3 er derfor ikke direkte sammenlignelige. Hvad angår frafaldet af lønstipendiater har i alt 11 afbrudt deres studium. For taxameterstipendiaterne er tallet ikke opgjort, idet stipendierne indtil 2000 jf. ovenfor blev uddelt som 1-årige bevillinger med mulighed for genansøgning. Der foreligger derfor ikke nøjagtige oplysninger om antallet af gennemførte, igangværende og afbrudte forløb for denne del af populationen. Der foreligger ikke nærmere oplysninger om antallet af tildelte stipendier pr. år, antallet af frafaldne m.v. for Firenzestipendierne. Resultater fra undersøgelsen blandt kontaktpersonerne er inddraget, når de supplerer resultaterne af stipendiatundersøgelsen. Ud af de i alt 389 udsendte spørgeskemaer til stipendiaterne indkom 269 besvarelser, hvilket giver en svarprocent på 69%. En lille del af de 389 udsendte spørgeskemaer til stipendiaterne kom retur som følge af, at sekretariatet ikke havde lokaliseret en aktuel adresse. Svarprocenten er derfor en anelse højere end 69%. Ud af de i alt 165 udsendte invitationer til kontaktpersonerne indkom 82 besvarelser, hvilket giver en svarprocent på 50%. Aktuel studiestatus Respondenternes aktuelle studiestatus ses af tabel 1 nedenfor. 86 af de 269 respondenter har afsluttet deres ph.d.-uddannelse i udlandet med grad. 16 andre har afleveret afhandling, men venter på grad. 157 er fortsat i gang med forskeruddannelsen. 8

9 Tabel 1: Aktuel studiestatus; procent Studiestatus Andel Ph.d.-studerende, har ikke afleveret afhandling % Afhandling afleveret og forsvaret 16 6% - afventer tildeling af ph.d.-grad Har opnået ph.d.-grad 86 32% Ph.d.-studium i udlandet afbrudt 10 4% I alt 269 % 10 respondenter har valgt at afbryde deres ph.d.-forløb. Det beskedne antal betyder, at der statistisk set ikke kan udledes nævneværdigt om denne gruppe. I gennemsnit afbrød gruppen studiet 1,3 år inde i forløbet. Den væsentligste årsag hertil angives at være faglige mangler ved det udenlandske forskeruddannelsesmiljø. Hertil kommer både økonomiske årsager og overgang til mere attraktiv beskæftigelse. Andre nævner dårligt forhold til vejleder og tvivlsomme fremtidige jobmuligheder på danske universiteter. 9 ud af de 10 frafaldne opholder sig i Danmark. 7 ud af de 10 frafaldne beskæftiger sig med forskning i en eller anden form, enten i kombination med udvikling eller i kombination med undervisning. En enkelt af de frafaldne oplyser at være blevet ph.d.-studerende ved en dansk institution. Hovedområde Respondenternes fordeling på hovedområder fremgår af tabel 2. De meget få besvarelser inden for hovedområderne jordbrugs- og veterinærvidenskab samt teknisk videnskab betyder, at resultaterne for disse områder bør tolkes med stor varsomhed. Tabel 2: Hovedområde; procent Hovedområde* Andel Humaniora (inkl. teologi og psykologi) 58 22% Samfundsvidenskab (inkl. jura) 62 23% Naturvidenskab (inkl. matematik) % Sundhedsvidenskab 19 7% Jordbrugs- og veterinærvidenskab 2 1% Teknisk videnskab 6 2% I alt 269 % *) Det bemærkes, at sekretariatets oversigt over antal tildelte stipendier viser en anderledes fordeling hovedområderne imellem, jf. bilag 3 med oversigt over ansøgere og tildelte stipendier med støtte til løn/su og taxameter. Sekretariatet placerer fag som f.eks. antropologi under humaniora, mens mange antropologistuderende selv placerer sig under samfundsvidenskab, hvilket fremgår af stikprøver i nærværende undersøgelse. Ligeledes forholder det sig for faget psykologi, som i udlandet flere steder hører under det sundhedsvidenskabelige område, mens det i sekretariatets opgørelse er placeret under humaniora. Resultatet er, at ovenstående procentuelle fordeling på hovedområder ikke helt afspejler den fordeling, der fremgår af sekretariatets statistik over tildelte stipendier, og at der således i nærværende undersøgelse optræder flere samfundsvidenskabelige respondenter end humanistiske. I sekretariatets statistik forholder det sig omvendt. Baggrundsoplysninger Blandt respondenterne har 38% kvinder og 61% mænd besvaret spørgeskemaet (1% ønskede ikke at angive køn). Blandt de danske kontaktpersoner har 12% kvinder og 87% mænd besvaret spørgeskemaet (1% ønskede ikke at angive køn). Den gennemsnitlige alder ved indskrivning er 28,1 år, og i gennemsnit er respondenterne 31,5 år ved gradstildeling. Sammenlignet med populationen for indskrevne ph.d.er i Danmark i

10 ligger den gennemsnitlige alder ved indskrivning for ph.d.er, der indskrives til forskeruddannelse i udlandet tre år under gennemsnittet for Danmark (Data om dansk forskeruddannelse 2000). Studietiden fra indskrivning til aflevering af afhandling er i gennemsnit 3,74 år. I gennemsnit går der 4 måneder fra aflevering af afhandling til gradstildeling. Den gennemsnitlige studietid for de enkelte hovedområder fordeler sig således, at respondenter inden for humaniora og samfundsvidenskab gennemsnitligt læser i 3,9 år, mens naturvidenskabelige respondenter i gennemsnit læser 3,7 år. For de øvrige hovedområder ligger den gennemsnitlige studietid mellem 3,5 og 4,2 år, men disse tal er baseret på så få cases, at de er behæftet med stor usikkerhed. Respondenter inden for naturvidenskab er yngst på indskrivningstidspunktet til ph.d.-studiet sammenlignet med de øvrige hovedområder: i gennemsnit er de 27,3 år. Respondenter inden for samfundsvidenskab ligger på 28,5 år og humaniora på 29,5 år. Kandidatuddannelse Langt størstedelen af respondenterne i udlandet har erhvervet deres adgangsgivende eksamen fra en dansk uddannelsesinstitution jf. tabel 3. 80% af respondenterne angiver at have en dansk grad, heraf 77% en kandidatgrad. Der ses ikke noget sammenfald mellem evt. længerevarende ophold i udlandet under opvæksten og valg af kandidatuddannelsessted. Tabel 3: Adgangsgivende eksamen; procent Gradstype Andel Dansk kandidatgrad % Dansk bachelorgrad 7 3% Udenlandsk mastergrad 38 14% Udenlandsk bachelorgrad 5 2% Andet * 12 4% I alt 269 % *) Blandt de respondenter, der har angivet andre eksamenstyper kan f.eks. nævnes dansk magistergrad. Derudover har et par af respondenterne anført både udenlandsk og dansk kandidateksamen. Af nedenstående tabel 4 fremgår det, at lidt over halvdelen af respondenterne med en dansk adgangsgivende eksamen har taget deres grad fra Københavns Universitet, mens cirka 1/3 kommer fra Aarhus Universitet. Tabel 4: Adgangsgivende eksamensinstitution; procent Institution Andel Københavns Universitet ,9% Aarhus Universitet 59 21,9% Danmarks Tekniske Universitet 20 7,4% Syddansk Universitet 9 3,4% Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole 4 1,5% Roskilde Universitetscenter 8 3,0% Danmarks Farmaceutiske Højskole 4 1,5% Handelshøjskolen i Århus 1 0,4% Udenlandsk universitet * 39 14,5% Andet 15 5,6% I alt 269 % 10

11 *) Ud af de 39 respondenter, der har deres adgangsgivende eksamen fra et udenlandsk universitet, har 25 graden fra et engelsk og 8 fra et amerikansk universitet. De resterende 6 respondenter har deres grad fra forskellige lande. Som det fremgår af tabel 5 og 6 har 68% af samtlige respondenter i udlandet været på et længerevarende udlandsophold i løbet af deres kandidatstudium. Med andre ord har langt over halvdelen udlandserfaring, før de påbegynder deres ph.d.-studium i udlandet. Tabel 5: Længerevarende udlandsophold under kandidatstudium fordelt på hovedområde; procent Hovedområde Udlandsophold Ja Nej HUM SAM NAT SUN JORD TEK I alt 68 (N:184) 32 (N:85) I alt % (N) (N:58) (N:62) (N:122) (N:19) (N:2) (N:6) (N:269) Tabel 6: Længerevarende udlandsophold under kandidatstudium fordelt på kandidatinstitution; procent Institution Udlandsophold Ja Nej Københavns Universitet Aarhus Universitet Danmarks Tekniske Universitet Syddansk Universitet Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole Roskilde Universitetscenter Danmarks Farmaceutiske Højskole 0 Handelshøjskolen i Århus 0 Udenlandsk universitet Andet I alt 68 (N:184) 32 (N:85) I alt % (N) (N:110) (N:59) (N:20) (N:9) (N:4) (N:8) (N:4) (N:1) (N:39) (N:15) (N:269) Finansieringskilder Tabel 7 og 8 viser respondenternes angivelse af finansieringskilde til dækning af løn og uddannelsesmæssige udgifter. Respondenterne har haft mulighed for at angive flere 11

12 finansieringskilder til løn og uddannelsesmæssige udgifter, hvorfor totalen i tabellerne ikke stemmer med respondenternes antal, da den enkelte respondent kan have haft mere end én finansieringskilde. Tabel 7: Dækning af LEVEOMKOSTNINGER (SU/løn) under ph.d.-studiet; procent (flere krydser) Finansieringskilde Andel Statsligt Forskningsråd 28 6% Forskeruddannelsesrådet (FUR)/det tidl. Forskerakademi % Rektorkollegiets Firenzestipendium 12 3% Den indskrivende institution (udland) 76 18% Udenlandsk vejleders projektmidler 43 10% Private fondsmidler 50 12% Lån/private midler 37 9% Andet * 28 6% I alt 429 % *) Det bemærkes, at flere respondenter under "andet" har anført en af de finansieringskilder, der allerede fremgår af oversigten. Besvarelserne i tabel 7 viser, at 155 respondenter har fået leveomkostninger dækket af Forskeruddannelsesrådet, 12 af Rektorkollegiet, 76 af den indskrivende institution osv. let af respondenter, der har fået dækket leveomkostninger fra et statsligt forskningsråd, er ikke identisk med antallet af bevilgede lønstipendier fra de statslige forskningsråd. Den indskrivende institution er med 18% en af de større bidragydere i forhold til dækning af respondenternes leveomkostninger efterfulgt af private fondsmidler med 12% og den udenlandske vejleders projektmidler med 10%. Tabel 8: Dækning af UDDANNELSESMÆSSIGE UDGIFTER (f.eks. tuition, drift, konferencer); procent (flere krydser) Finansieringskilde Andel Statsligt Forskningsråd 18 4% Forskeruddannelsesrådet (FUR)/det tidl. Forskerakademi % Rektorkollegiets Firenzestipendium 10 2% Den indskrivende institution (udland) 81 19% Udenlandsk vejleders projektmidler 46 10% Private fondsmidler 26 6% Lån/private midler 20 5% Andet * 12 3% I alt 437 % *) Det bemærkes, at flere respondenter under "andet" har anført en af de finansieringskilder, der allerede fremgår af oversigten. Af tabel 8 fremgår, at Forskeruddannelsesrådet har dækket de uddannelsesmæssige udgifter for 224 respondenter, hvilket omfatter såvel Forskeruddannelsesrådets lønstipendiater som taxameterstipendiater, idet lønstipendiaterne får dækket både løn og uddannelsesmæssige udgifter af Forskeruddannelsesrådet. 12

13 En af de udbredte kilder til finansiering af de uddannelsesmæssige udgifter er den indskrivende institution som enten i form af institutionen selv eller vejleders projektmidler finansierer 29% af respondenterne. Ph.d.-indskrivningsland Tabel 9 er en oversigt over hvilke lande, respondenterne er indskrevet i. Det bemærkes, at næsten halvdelen af respondenterne er indskrevet i et europæisk land et tal, der er endnu højere, når de europæiske lande fra svarkategorien "andet" lægges til. Storbritannien og USA tiltrækker omkring 60% af respondenterne. Tabel 9: Ph.d.-indskrivningsland, procent Land Andel Europa % Herunder Storbritannien (inkl. Skotland og Wales) 94 35% Tyskland 13 5% Italien 15 6% Frankrig 10 4% USA 65 24% Australien 12 5% Andet land 60 22% I alt 269 % *) Det bemærkes, at de mange besvarelser under "andet" blandt andet omfatter 10 respondenter indskrevet i Canada, 9 i Holland, 8 i Sverige, 5 i Schweiz og 2 i New Zealand. Lande som Japan, Kina, Portugal, Tjekkiet og Israel er blandt nogle af de øvrige lande nævnt under "andet". let af respondenter indskrevet i et europæisk land i tabel 9 er således reelt noget større end

14 5 Motivation Som det fremgår af tabel 10 angiver respondenterne interessen for forskning som værende en helt afgørende faktor for at blive forskerstuderende. Hele 95% angiver således interessen for forskning som havende en "afgørende" eller "stor" for deres valg. Ønsket om at kvalificere sig til forskningsopgaver/en forskerkarriere angives også som havende en "afgørende" eller "stor" for 74%. Der synes derimod ikke at være nogen sammenhæng mellem manglende jobmuligheder med et kandidatbevis i hånden og valget om at tage en forskeruddannelse. 68% af respondenterne angiver, at det havde "ingen" eller kun en "lille " for valget at blive forskerstuderende, at de ikke kunne få et tilfredsstillende arbejde med deres kandidatuddannelse. Tabel 10: Faktorer medvirkende til beslutning om at påbegynde en ph.d.-uddannelse; procent Afgørende (5) Stor (4) Vis (3) Lille (2) Ingen (1) Jeg var interesseret i forskning Jeg ønskede at kvalificere mig til forskningsopgaver/en forskerkarriere Jeg blev opfordret til det af min underviser/vejleder Jeg ønskede at forbedre mine jobmuligheder på arbejdsmarkedet uden for universitetssektoren Jeg kunne ikke få et tilfredsstillende arbejde med min kandidatuddannelse I alt % N (N: 269) (N:269) (N:269) (N:269) (N:269) *Note: Kolonnen "Gennemsnitlig score" viser de enkelte faktorers gennemsnitsscore. Svaret "afgørende " har værdien 5, mens "ingen " har værdien 1. En høj score er således udtryk for, at respondenten tillægger faktoren stor. Gennemsnitlig score* 9,36 8,24 5,84 5,44 4,14 Valget om at gennemføre forskeruddannelsen i udlandet er for flertallets vedkommende hverken bestemt af manglende muligheder for at få et ph.d.-stipendium til at gennemføre en forskeruddannelse i Danmark eller familiemæssige/personlige forhold jf. tabel 11. I stedet angiver omkring ¾ af respondenterne bedre forskningsmiljøer i udlandet, bedre karriereforventninger og udfordringsaspektet som havende en "afgørende" eller "stor " for valget om at gennemføre en forskeruddannelse i udlandet. Et mindre klart billede tegner sig med hensyn til i hvor høj grad mangel på forskning inden for den ph.d.-studerendes specifikke fagområde havde for beslutningen. Fordelingen peger ikke i en éntydig retning. På samme måde er billedet heller ikke éntydigt med hensyn til, hvorvidt kontakt til det udenlandske forskningsmiljø under kandidatstudiet er en medvirkende faktor til beslutningen om at læse ph.d. i udlandet. 14

15 Tabel 11: Faktorer medvirkende til beslutningen om at gennemføre ph.d.-uddannelsen i udlandet; procent Afgørende (5) Stor (4) Vis (3) Lille (2) Ingen (1) En spændende udfordring Forskeruddannelsesmiljøet i udlandet var bedre Karriereforventninger Jeg havde allerede kontakt til det udenlandske forskningsmiljø under mit kandidatstudium Der fandtes ingen forskning i Danmark inden for mit specifikke fagområde Jeg blev opfordret til det af min underviser/vejleder Familiemæssige/personlige forhold Det var umuligt at få stipendium til gennemførelse af I alt % N (N:269) (N:269) (N:269) (N:269) (N:269) (N:269) (N:269) (N:269) ph.d.-uddannelse i Danmark * Note: Kolonnen "Gennemsnitlig score" viser de enkelte faktorers gennemsnitsscore. Svaret "afgørende " har værdien 5, mens "ingen " har værdien 1. En høj score er således udtryk for, at respondenten tillægger faktoren stor. Gennemsnitlig score* 8,26 7,94 7,28 6,14 5,82 5,18 4,36 4,18 15

16 6 Kontakt til dansk forskning Af de 210 respondenter, der angiver at have haft en dansk kontaktperson under deres forskeruddannelsesforløb i udlandet, viser tallene for den gennemsnitlige kontakt, at de fleste har kontakt 1-2 gange hvert halve år eller sjældnere (i alt 83%), mens en mindre del af respondenterne (17%) har angivet den gennemsnitlige kontakt til 1-2 gange om måneden eller mere end 2 gange pr. måned. Tabel 12: Omfang af kontakt til dansk kontaktperson under studiet; procent Omfang af kontakt til dansk kontaktperson Andel Mere end 2 gange pr. måned 7 3% 1-2 gange pr. måned 30 14% 1-2 gange pr. halve år % Sjældnere 60 29% I alt 210 % Udover kontakt til den danske kontaktperson har flere af respondenterne angivet at have kontakt til danske forskningsmiljøer generelt under deres forskeruddannelse i udlandet. 17% angiver således, at de havde kontakt minimum 1-2 gange pr. måned, mens 38% havde kontakt minimum 1-2 gange pr. halve år. 30% angiver at have haft kontakt mindre end 1-2 gange pr. måned, mens kun 15% af respondenterne angiver ikke at have haft nogen kontakt overhovedet. Tabel 13: Omfang af kontakt til danske forskningsmiljøer under studiet; procent Omfang af kontakt til dansk forskningsmiljø Andel Mere end 2 gange pr. måned 14 5% 1-2 gange pr. måned 32 12% 1-2 gange pr. halve år % Sjældnere 82 30% Har ikke haft kontakt 39 15% I alt 269 % 16

17 7 Karriereforløb Gruppen af færdiguddannede ph.d.er i undersøgelsen udgør kun 86 respondenter. Hertil kommer 16 respondenter, som har afleveret ph.d.-afhandling, men ikke opnået ph.d.-graden endnu, hvorfor sidstnævnte gruppe ikke tæller med blandt de færdiguddannede. 86 respondenter udgør ikke en særligt stor gruppe, og de foreliggende resultater bør således tolkes med forsigtighed. 47% af de færdiguddannede ph.d.er er vendt tilbage til Danmark, mens 53% fortsat opholder sig i udlandet. Dette svarer til det generelle tal for Europa, hvor EU i en undersøgelse fra 1998 har vist, at ca. 50% af europæiske ph.d.-studerende bliver i USA, efter at de har fået deres grad. For mere end 80% af de ph.d.er, der fortsat opholder sig i udlandet, gælder, at det er mindre end to år siden, de blev tildelt deres ph.d.-grad. Det er sandsynligt, at en stor del af denne gruppe er i gang med en post doc. 84% af ph.d.erne i gruppen, der fortsat opholder sig i udlandet, svarer, at de på et tidspunkt forventer at søge ansættelse i Danmark. Hvis dette lægges sammen med antallet, der allerede er vendt tilbage til Danmark, fås en returprocent på 89. Selv om spørgsmålet om fremtidsforventninger er usikkert, er der alligevel tale om en forholdsvis stærk tendens. Første ansættelsessted efter gradstildeling Tabel 14 er en oversigt over, hvor de færdiguddannede ph.d.er havde første ansættelsessted. 37% havde første ansættelse i Danmark, mens et flertal på 57% fandt første ansættelse i udlandet. Tabel 14: Første ansættelsessted efter gradstildeling; procent (ansættelse af mere end 3 mdr.'s varighed) Første ansættelsessted efter grad Andel Universitetsverden i Danmark 13 15% Universitetsverden i udland 37 43% Sektorforskningsinstitution i Danmark 3 4% Øvrig offentlig sektor i Danmark 2 2% Øvrig offentlig sektor i udland 4 5% Privat sektor i Danmark 14 16% Privat sektor i udland 8 9% Uden beskæftigelse 1 1% Andet 4 5% I alt 86 % Danmark i alt 32 37% Udland i alt 49 57% Uoplyst (uden beskæftigelse; andet) 5 6% I alt 86 % Nuværende ansættelsessted I tabel 15 ses nuværende ansættelsessted for de færdiguddannede ph.d.er. Som det fremgår er flertallet ansat i universitetsverden udland (39%) efterfulgt af privat sektor i Danmark (20%). 51% af ph.d.erne har haft mere end én ansættelse, heraf har kun 8% tre eller flere ansættelser bag sig. Størstedelen af de færdiguddannede befinder sig altså i deres andet job. 17

18 Tabel 15: Nuværende ansættelsessted (juli 2001); procent Nuværende ansættelsessted Andel Universitetsverden i Danmark 10 12% Universitetsverden i udland 34 39% Sektorforskningsinstitution i Danmark 7 8% Øvrig offentlig sektor i Danmark 4 5% Øvrig offentlig sektor i udland 2 2% Privat sektor i Danmark 17 20% Privat sektor i udland 5 6% Uden beskæftigelse (1 i udland, 4 i Danmark) 5 6% Andet (udland) 2 2% I alt 86 % Danmark i alt 38 44% Udland i alt 41 48% Rest (andet og uden beskæftigelse) 7 8% I alt 86 % Hos den gruppe af ph.d.er, der er vendt tilbage til Danmark, forventer 62% på et tidspunkt at søge ansættelse i udlandet. Tabel 16: Hovedfunktion i nuværende ansættelse; procent Hovedfunktion i nuværende ansættelse Andel Forskning og udvikling 39 45% Forskning i kombination med 27 32% undervisning Ledelse af forskning og udvikling 1 1% Anden ledelse 1 1% Undervisning/formidling 5 6% Kliniske opgaver 2 2% Sagsbehandling/forvaltning 1 1% Konsulentopgaver/rådgivning 4 5% Anden funktion (hvilken?) 4 5% Ej besvaret 2 2% I alt 86 % Tabel 16 viser, at 78% af respondenterne er beskæftiget med forskning i en eller anden form i deres nuværende ansættelse. Undersøgelsen viser desuden, at flertallet af de ph.d.er, der fortsat opholder sig i udlandet, opholder sig i samme land, som de gennemførte deres ph.d.-uddannelse i. For den lille gruppe, der nu opholder sig i et andet land end ph.d.-uddannelsen blev gennemført i, er der typisk tale om et angelsaksisk land. Med hensyn til hvorvidt der kan spores en sammenhæng mellem graden af kontakt til kontaktperson henholdsvis danske forskningsmiljøer i studietiden og ansættelse/ophold i Danmark, ses der en vis sammenhæng mellem graden af kontakt til den danske kontaktperson og tendensen til at vende hjem til Danmark. Der kan dog ikke spores en sammenhæng mellem graden af kontakt til danske forskningsmiljøer og tendens til at vende hjem til Danmark. 18

19 Forventet ansættelse på længere sigt for samtlige færdiguddannede fordelt på sektor viser, at førsteprioritet er universitetsverden i udland. Dernæst følger privat sektor i Danmark efterfulgt af universitetsverden i Danmark. Nedenstående tabel 17 viser samtlige færdiguddannedes vurdering af, hvorvidt forskellige forhold taler for ansættelse i Danmark eller udlandet. Som det fremgår taler ansættelsesvilkår og familiemæssige/personlige forhold generelt for ansættelse i Danmark, mens især fagområdets størrelse og karrierehensyn taler for ansættelse i udlandet. Der er desuden forholdsvis mange, der mener, at økonomiske hensyn taler for ansættelse i udlandet. Det understøttes af en del bemærkninger i det afsluttende tekstfelt i undersøgelsen, hvor mange nævner, at danske lønninger ikke kan konkurrere med især lønniveauet i USA. Tabel 17: Forhold, der taler for ansættelse i Danmark henholdsvis udlandet; procent Danmark Hverken eller Udlandet Ej besvaret I alt % (N) Ansættelsesvilkår (fastansættelse, pension m.v.) Økonomiske hensyn (løn m.v.) Mit fagområdes størrelse Karrierehensyn Familiemæssige/personlige hensyn (N:86) (N:86) (N:86) (N:86) (N:86) Det ses endvidere, at ph.d.er, der opholder sig i udlandet, generelt har bevaret kontakten med de danske forskningsmiljøer. Samlet svarer 62%, at de efter ph.d.-studiet "i høj grad" eller "i et vist omfang" har kontakt til danske forskningsmiljøer, mens 25% angiver kun at have lidt kontakt og 13% slet ingen kontakt har til danske forskningsmiljøer. Tabel 18: Omfang af kontakt til danske forskningsmiljøer efter endt studium; procent Grad af kontakt Andel Ja, i høj grad 5 11% I et vist omfang 23 51% Kun lidt 11 25% Nej, slet ikke 6 13% I alt 45 % Ph.d.er, der er vendt hjem til Danmark, blev spurgt om de har kontakt til det udenlandske forskningsmiljø, hvor ph.d.-uddannelsen er gennemført. Et flertal på 85% svarer, at de "i høj grad" eller "i et vist omfang" har kontakt til det udenlandske forskningsmiljø. 15% angiver kun at have lidt kontakt til stedet. Tabel 19: Omfang af kontakt til det udenlandske forskningsmiljø, hvor uddannelsen er gennemført; procent Grad af kontakt Andel Ja, i høj grad 12 30% I et vist omfang 22 55% Kun lidt 6 15% I alt 40 % 19

20 Bilag 1 Forskeruddannelseselementer og karriereforventninger A. Forskeruddannelseselementer De danske ph.d.-studerendes uddannelse i udlandet er ikke direkte sammenlignelig med forskeruddannelsen ved danske uddannelsesinstitutioner. De danske studerende i udlandet er heller ikke en homogen størrelse, idet der er store forskelle mellem, hvorledes de forskellige lande tilrettelægger deres forskeruddannelse, endog hvorledes de forskellige universiteter i et land gør. Undervisningsopgaver Lidt over halvdelen af stipendiaterne i undersøgelsen har haft undervisningsopgaver i løbet af deres uddannelsesforløb jf. tabel 1. Tabel 1: Undervisningsopgaver fordelt på ph.d.-indskrivningsland; procent Undervisningsopgaver Ph.d.-indskrivningsland Storbritannien (herunder Skotland og Wales) Ja Nej I alt % (N) USA Tyskland Italien Frankrig Australien Andet land I alt procent 57 (N:153) 43 (N:116) (N:94) (N:65) (N:13) (N:15) (N:10) (N:12) N:60) (N:269) Fordelt på indskrivningsland ses en forholdsvis tydelig skillelinje mellem de europæiske lande og USA. I de europæiske lande ekskl. Storbritannien har omkring 1/3 af respondenterne eller mindre haft undervisningsansvar, mens det for respondenter indskrevet ved et amerikansk universitet er tilfældet for ¾ vedkommende. Respondenter indskrevet i Storbritannien placerer sig midt imellem USA og øvrige europæiske lande, da ca. halvdelen har haft undervisningsopgaver. En tendens, der formentlig skal ses i lyset af traditionen for såkaldte tutorials ved amerikanske og engelske universiteter. Et ph.d.-forløb i USA er normalt af længere varighed end en dansk ph.d.-uddannelse, hvorfor finansieringen af uddannelsen for ph.d.er i USA bliver et større problem eksempelvis efter udløbet af Forskeruddannelsesrådets 3-årige lønstipendier. Det er derfor sandsynligt, at stipendiaterne frivilligt påtager sig undervisningsopgaver for at finansiere uddannelsen, jf. rapportens talmateriale vedrørende respondenternes finansieringskilder, hvor adskillige respondenter finansierer en del af deres leveomkostninger og/eller uddannelsesmæssige udgifter med midler fra bl.a. den indskrivende institution. Vurderes tallene på baggrund af respondenternes faglige tilhørsforhold jf. tabel 2, synes der ikke at kunne spores nogen klare forskelle fagene imellem. For naturvidenskabs og samfundsvidenskabs vedkommende er det dog værd at bemærke, at 61% hhv. 60% af respondenterne angiver at have haft undervisningsopgaver i løbet af deres uddannelsesforløb. 20

21 Tabel 2: Undervisningsopgaver fordelt på hovedområde; procent Undervisningsopgaver Hovedområde Ja Nej I alt % (N) HUM SAM NAT SUN JORD 0 TEK I alt 57 (N:153) 43 (N:116) (N:58) (N:62) (N:122) (N:19) (N:2) (N:6) (N:269) Formidling Stipendiaterne blev spurgt, om de har haft formidlingsopgaver under studiet. Formidlingsopgaver blev defineret som eksempelvis fremlæggelse af egne forskningsresultater for en større kreds. I alt 75% af respondenterne svarede bekræftende på spørgsmålet jf. tabel 3. Der spores hverken nævneværdige forskelle mellem de enkelte hovedområder eller ph.d.-indskrivningsland. Tabel 3: Formidlingsopgaver under ph.d.-studiet; procent Andel Ja % Nej 67 25% I alt 269 % Publicering Som det fremgår af tabel 4 har i alt 59% af respondenterne publiceret. Der er en vis forskel at spore mellem hovedområderne, idet 69% af respondenter inden for naturvidenskab har publiceret, mens tallet for samfundsvidenskab er 45% og 52% for humaniora. let af respondenter inden for jordbrugs- og veterinærvidenskab og teknisk videnskab er så lille, at der ikke kan udledes konklusioner for disse grupper. Der er ikke fundet nævneværdige forskelle når der publicering opdeles på ph.d.-indskrivningsland. 21

22 Tabel 4: Publiceringsaktivitet (ekskl. ph.d.-afhandling) fordelt på hovedområde; procent Publicering Hovedområde HUM SAM NAT SUN JORD 0 TEK I alt Ja Nej I alt % (N) 59 (N:158) 41 (N:111) (N:58) (N:62) (N:122) (N:19) (N:2) (N:6) (N:269) Respondenternes publiceringsomfang er i tabel 5 fordelt på tidsskrifttype. Respondenterne har tydeligt fået offentliggjort flest artikler i internationale tidsskrifter, mens kun få har fået publiceret artikler i danske tidsskrifter. Hvorvidt årsagen hertil er manglende lyst jf. det forhold, at der alt andet lige er større prestige i at publicere i internationale tidsskrifter, eller det ikke har været muligt at få publiceret i danske tidsskrifter, er et spørgsmål, som respondenterne ikke har skullet besvare. Det fremgår af respondenternes kommentarer, at der udover publicering i forskellige tidsskrifter desuden publiceres mange konferencepapers. Tabel 5: Heraf antal videnskabelige artikler med peer review inden for flg. kategorier: Tidsskrifttype; antal artikler Internationale tidsskrifter Over 10 6 I alt 144 Danske tidsskrifter I alt 18 Nationale tidsskrifter (studielandets) I alt 27 Vejledning 68% af respondenterne angiver, at de minimum havde kontakt til deres vejleder en gang ugentlig, mens kun 9% angiver at have kontakt mindre end 1 gang pr. måned jf. tabel 6. Ikke overraskende er det respondenter inden for de eksperimentelle fag, der angiver at have en tæt kontakt til deres vejleder, mens hyppigheden af kontakten mellem respondenter inden for de ikke-eksperimentelle fag og deres vejledere er langt sjældnere. 22

23 Tabel 6: Kontakt til udenlandsk vejleder opdelt på hovedområde; procent Omfang af kontakt Hovedområde Dagligt/ næsten dagligt Flere gange ugentligt En gang om ugen En eller et par gange om måneden HUM SAMF NAT SUND JORD TEK I alt Sjældnere I alt % (N) (N:58) (N:62) (N:122) (N:19) (N:2) (N:6) (N:269) Vurdering af kvalitet i udenlandsk ph.d.-uddannelse Respondenterne blev bedt om at vurdere kvaliteten af deres ph.d.-uddannelse på en række områder jf. tabel 7. Overordnet mener 82%, at kvaliteten af ph.d.-uddannelsen som helhed enten er "særdeles god" eller "over middel". Det faglige miljø på instituttet er det område af ph.duddannelsen, som respondenterne giver højeste kvalitetsstempel, idet 51% finder kvaliteten af det faglige miljø "særdeles god" og 29% finder kvaliteten "over middel". Kvaliteten af vejledning og integration i studie-/forskningsmiljøet vurderes ligeledes at være "over middel" eller "særdeles god" (71% for begge områder). Meningerne om omfang og indhold af kurser er noget mere delte. Mindre end halvdelen vurderer, at kvaliteten er "over middel" eller "særdeles god". Noget af forklaringen på denne svarfordeling ligger i, at nogle af respondenterne anfører, at de som f.eks. førsteårsstuderende endnu ikke har stiftet bekendtskab med kurser og derfor ikke kan give en egentlig vurdering af dette område. Tabel 7: Vurdering af kvalitet i udenlandsk ph.d.-uddannelse på følgende områder; procent Særdeles god (5) Over middel (4) Middel (3) Under middel (2) Dårlig (1) Ej besvaret I alt % (N) Gennemsnitlig score* Fagligt miljø på instituttet (N:269) 8,46 Uddannelsen som helhed (N:269) 8,44 Integration i studie- /forskningsmiljøet Vejledning (N:269) (N:269) Omfang og indhold af kurser (N:269) * Note: Kolonnen "Gennemsnitlig score" viser de enkelte faktorers gennemsnitsscore. Svaret "afgørende " har værdien 5, mens "ingen " har værdien 1. En høj score er således udtryk for, at respondenten tillægger faktoren stor. 23 8,10 8,02 7,12

24 Kontaktpersonerne blev bedt om at vurdere stipendiatens udbytte af ph.d.-uddannelsen set i forhold til en dansk ph.d.-uddannelse jf. tabel 8. Tabel 8: Kontaktpersoners vurdering af ph.d.-stipendiatens udbytte af ph.d.-uddannelse set i forhold til en dansk ph.d.-uddannelse inden for kontaktpersonens hovedområde; procent Kontaktperson for: Særdeles godt (5) Godt (4) Middel (3) Under middel (2) Dårligt (1) Ej besvaret I alt % (N) Gennemsnitlig score* Ph.d.-stipendiat, der har afsluttet studiet (N:30) 9,28 Igangværende ph.d.- stipendiat (N:49) 8,26 Ph.d.-stipendiat, der har afbrudt studiet (N:3) * Note: Kolonnen "Gennemsnitlig score" viser de enkelte faktorers gennemsnitsscore. Svaret "afgørende " har værdien 5, mens "ingen " har værdien 1. En høj score er således udtryk for, at respondenten tillægger faktoren stor. 5,28 Som det ses af tabel 8 vurderer et flertal af respondenterne i kontaktpersonundersøgelsen, at udbyttet af stipendiatens udenlandske ph.d.-uddannelse er "særdeles godt" eller "godt", og tallet er højst for kontaktpersoner for stipendiater, der har afsluttet studiet. Det kan konkluderes, at ph.d.-stipendiaterne i udlandet generelt vurderes at have et stort udbytte af uddannelsen. På spørgsmålet om kontaktpersonernes vurdering af, hvilken uddannelsen af danske ph.d.er i udlandet har for dansk forskning inden for deres hovedområde på en række punkter som "tilførsel af ny faglig viden", "inspiration til planlægning af forskningsprojekter" og "tilførsel af internationale kontakter og netværk" henholdsvis "kontakt til udenlandske forskningsmiljøer", mener et flertal, at uddannelsen af ph.d.er i udlandet er af "afgørende" eller "stor" for tilførsel af internationale kontakter og netværk (i alt 72%) samt kontakt til udenlandske forskningsmiljøer (i alt 71%). Tilførsel af ny faglig viden bliver af 60% vurderet som havende en "afgørende" eller "stor" for dansk forskning. Derimod mener kun 40%, at viden om organisering af udenlandsk forskeruddannelse har en større. Heller ikke inspiration til planlægning af forskningsprojekter tillægges afgørende. Undersøgelsens resultater viser generelt, at de danske kontaktpersoner vurderer, at uddannelsen af danske ph.d.er i udlandet især har afgørende for dansk forskning med hensyn til internationale kontakter og netværk. Vanskeligheder ved gennemførelsen af studiet I tabel 9 ses respondenternes vurdering af vanskeligheder ved gennemførelsen af studiet. Overordnet er der tilsyneladende stort set ingen af de nævnte forhold, der har givet respondenterne så store problemer, at de har fundet dem af "afgørende ". Dog mener næsten ¼, at økonomi har udgjort en vanskelighed af "stor ". Regler på det udenlandske universitet og andre forhold som f.eks. personlige forhold, bolig m.v. opfattes af henholdsvis 15% og 18% som vanskeligheder af en "vis ". 24

Bilag om dansk forskeruddannelse 1

Bilag om dansk forskeruddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 6 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk forskeruddannelse

Læs mere

phdundersøgelse3 Sammenfatningsrapport 1. Er du Svarprocent: 100% (N=331)

phdundersøgelse3 Sammenfatningsrapport 1. Er du Svarprocent: 100% (N=331) 1. Er du Svarprocent: 100% (N=331) Spørgsmålstype: Vælg en Ph.d.-studerende 154 47% Færdig ph.d./licentiat 160 48% Tidligere ph.d.-studerende, der har afbrudt uddannelsen 17 5% Svar i alt 331 Side 1 af

Læs mere

Hvad sker der med ph.d. erne fra FARMA?

Hvad sker der med ph.d. erne fra FARMA? Hvad sker der med ph.d. erne fra FARMA? Flemming Steen Jørgensen, Ph.d.-skoleleder og og Marianne W. Jørgensen, Ph.d.-administrationen, Det Farmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet 82% af de ph.d.-uddannede

Læs mere

Universiteternes Statistiske Beredskab 2013

Universiteternes Statistiske Beredskab 2013 Universiteternes Statistiske Beredskab 2013 - Læsevejledning og definitionsmanual Indledning Formålet med Universiteternes Statistiske Beredskab er at give politikerne og offentligheden et klart billede

Læs mere

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 I globaliseringsaftalen fra 2006 blev det besluttet at fordoble det årlige ph.d.-optag fra 2003 til 2010 1. Ved globaliseringsaftalens udløb

Læs mere

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere

Læs mere

Ph.d.-undersøgelse. Sammenfatningsrapport

Ph.d.-undersøgelse. Sammenfatningsrapport Ph.d.-undersøgelse Sammenfatningsrapport Er du Svarprocent: 1% (N=332)Spørgsmålstype: Vælg en Ph.d.-studerende 154 Færdig ph.d./licentiat 161 Tidligere ph.d.-studerende, der har afbrudt uddannelsen 17

Læs mere

Ph.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012

Ph.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012 KØBENHAVNS UNIVERSITET Ph.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012 Et registertræk over 5 år fra Danmarks Statistik Hvor finder ph.d.er fra Københavns Universitet ansættelse? Endelig version /22. april 2015

Læs mere

Ph.d. uddannelsen. Bente Appel Esbensen, forskningsleder. Glostrup Hospital en del af Københavns Universitetshospital

Ph.d. uddannelsen. Bente Appel Esbensen, forskningsleder. Glostrup Hospital en del af Københavns Universitetshospital Ph.d. uddannelsen Bente Appel Esbensen, forskningsleder Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Glostrup Hospital en del af Københavns Universitetshospital Hvad er en ph.d.? Ph.d. (latin: philosophiæ doctor),

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

Vedtægter. for forskerskolen. Danish Cardiovascular Research Academy. (DaCRA) ved. Københavns Universitet. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Vedtægter. for forskerskolen. Danish Cardiovascular Research Academy. (DaCRA) ved. Københavns Universitet. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Vedtægter for forskerskolen Danish Cardiovascular Research Academy (DaCRA) ved Københavns Universitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Med deltagelse af De Sundhedsvidenskabelige Fakulteter ved Aarhus

Læs mere

Tabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator.

Tabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator. 3. september 2014 J.nr. 14/9275/283 PDA Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2013 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab er en samling af statistik,

Læs mere

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med

Læs mere

Protokollat om ph.d.-stipendiater

Protokollat om ph.d.-stipendiater Bilag 5 Protokollat om ph.d.-stipendiater Dette bilag indeholder: I. Protokollat om ph.d.-stipendiater Dette protokollat omfatter ph.d.-studerende med kandidatgrad, som i forbindelse med indskrivning ved

Læs mere

Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden

Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden januar 2010 Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden Resume Globaliseringen af de videregående uddannelser, stipendier til udlandsophold og en faglig tilskyndelse til at erhverve internationale

Læs mere

Den sikre vej til job. Ph.d.:

Den sikre vej til job. Ph.d.: Ph.d.: Den sikre vej til job En ny undersøgelse viser, at ph.d.er fra FARMA kun har sølle en procents arbejdsløshed, og 82 procent har den første ansættelse i hus inden en måned. er et godt eksempel på

Læs mere

Hvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger.

Hvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger. Eurostudent IV DENMARK Analysenotat 3: Studiestartstema; om hvad de nye universitetsstuderende kan forvente, at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger Hvad de nye universitetsstuderende

Læs mere

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark

Læs mere

Noter til universiteternes statistiske beredskab 2009

Noter til universiteternes statistiske beredskab 2009 Noter til universiteternes statistiske beredskab 2009 Indledende bemærkninger: I det statistiske beredskab 2009 indgår de tidligere sektorforskningsinstitutioner, der blev fusioneret med universiteterne

Læs mere

protokollat til overenskomst for akademikere i staten om Ph.d.-stipendiater

protokollat til overenskomst for akademikere i staten om Ph.d.-stipendiater Cirkulære om protokollat til overenskomst for akademikere i staten om Ph.d.-stipendiater samt aftale om Aflønning af ph.d.-studerende for arbejdsopgaver i forbindelse med forskeruddannelsen 2002 1.3.10

Læs mere

Nyindskrevne ph.d.-studerende

Nyindskrevne ph.d.-studerende Nyindskrevne ph.d.-studerende Universiteterne indberetter alle nyindskrevne ph.d.-studerende til Danmarks Statistik. For at frembringe alle data, som indgår i indberetningen, beder universiteterne i en

Læs mere

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste

Læs mere

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 19. november 2005 Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Notatet gennemgår i summarisk form de studerendes studieadfærd på universitetsuddannelserne

Læs mere

Danske professionshøjskoleog

Danske professionshøjskoleog Danske professionshøjskoleog erhvervsakademistuderendes UNI C juni 2009 Danske professionshøjskole- og erhvervsakademistuderendes UNI C juni 2009 Af Jeppe Krag og Bertel Ståhle Indhold 1 Introduktion...

Læs mere

Sverige GLOBAL. IDA Landerapport 2015. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48

Sverige GLOBAL. IDA Landerapport 2015. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48 IDA Landerapport 2015 Sverige IDA Landerapport 2015 GLOBAL Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48 Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge

Læs mere

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Udgivet af: Styrelsen for Universiteter

Læs mere

Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne

Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne DI Den 16. april 2015 Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne 1. Det offentlige sluger ph.d.erne Med globaliseringsstrategien i 2006 besluttede et bredt flertal i Folketinget at fordoble antallet

Læs mere

Tildelte Ph.d.-grader samt afbrudte Ph.d.-uddannelser, 2011

Tildelte Ph.d.-grader samt afbrudte Ph.d.-uddannelser, 2011 Tildelte Ph.d.-grader samt afbrudte Ph.d.-uddannelser, 2011 Alle ph.d.-studerende, der ophører med ph.d.-uddannelsen ved den pågældende institutionen 2011 indberettes til Danmarks Statistik. Afbrydes uddannelsen

Læs mere

FINANSMINISTERIET. Lønnede ph.d.-stipendiater. Aflønning af ph.d.-studerende for arbejdsopgaver i forbindelse med forskeruddannelsen

FINANSMINISTERIET. Lønnede ph.d.-stipendiater. Aflønning af ph.d.-studerende for arbejdsopgaver i forbindelse med forskeruddannelsen FINANSMINISTERIET Cirkulære om aftale om Lønnede ph.d.-stipendiater samt Cirkulære om Aflønning af ph.d.-studerende for arbejdsopgaver i forbindelse med forskeruddannelsen 2000 1.3.10 INDHOLD Side Cirkulære

Læs mere

hvem, hvad, hvornår og hvordan?

hvem, hvad, hvornår og hvordan? Studieophold i udlandet hvem, hvad, hvornår og hvordan? Studievejledningen Psykologi, Øster Farimagsgade 5, 5.1.26, 1353 København K Tlf. 35 32 48 16 studievejl@psy.ku.dk Det er på mange måder givende

Læs mere

Australien GLOBAL. IDA Landerapport 2015. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48

Australien GLOBAL. IDA Landerapport 2015. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48 IDA Landerapport 2015 Australien IDA Landerapport 2015 GLOBAL Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48 Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge

Læs mere

Bilag om udenlandske studerende på hele uddannelser i Danmark 1

Bilag om udenlandske studerende på hele uddannelser i Danmark 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om udenlandske studerende på hele uddannelser

Læs mere

Relevant studiejob og et godt fagligt netværk er de studerendes bud på, hvad der gør dem attraktive på arbejdsmarkedet

Relevant studiejob og et godt fagligt netværk er de studerendes bud på, hvad der gør dem attraktive på arbejdsmarkedet Studenterundersøgelsen, notat 3 Erhvervsrettethed blandt universitetsstuderende Relevant studiejob og et godt fagligt netværk er de studerendes bud på, hvad der gør dem attraktive på arbejdsmarkedet De

Læs mere

Tabelsamling. Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik

Tabelsamling. Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik 2005-2006 Tabelsamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942 2394 Fax 8942 2399 www.forskningsanalyse.dk

Læs mere

IDA Landerapport 2013. Canada. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48

IDA Landerapport 2013. Canada. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48 IDA Landerapport 3 Canada Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 3-33 mc@ida.dk IDA DK 78 København V ida.dk/global +5 3 8 8 8 Landerapporten Hvert andet år foretager IDA en survey af medlemmer i udlandet

Læs mere

IDA Landerapport 2013. Holland. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48

IDA Landerapport 2013. Holland. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48 IDA Landerapport 0 Holland Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge - mc@ida.dk IDA DK 780 København V ida.dk/global +5 8 8 8 Landerapporten Hvert anden år foretager IDA en survey af medlemmer i udlandet for

Læs mere

Færøerne GLOBAL. IDA Landerapport 2015. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48

Færøerne GLOBAL. IDA Landerapport 2015. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48 IDA Landerapport 5 Færøerne IDA Landerapport 5 GLOBAL Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 3-33 mc@ida.dk IDA DK 78 København V ida.dk/global +45 3 8 48 48 Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 3-33 mc@ida.dk

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport

Læs mere

Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne

Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne De videregående uddannelsesinstitutioner skal have strategisk fokus på at udvikle talenter på alle niveauer og i en langt bredere

Læs mere

Singapore GLOBAL. IDA Landerapport 2015. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48

Singapore GLOBAL. IDA Landerapport 2015. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48 IDA Landerapport 2015 Singapore IDA Landerapport 2015 GLOBAL Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48 Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Midtjylland, 2007-08 Center for Kvalitetsudvikling på vegne af: Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland

Læs mere

Uddannelsesstatistik. Kompetencegivende uddannelser i Grønland og i Danmark 1980/81 2000/01 (2. udgave) 2002:1. Indholdsfortegnelse. 1.

Uddannelsesstatistik. Kompetencegivende uddannelser i Grønland og i Danmark 1980/81 2000/01 (2. udgave) 2002:1. Indholdsfortegnelse. 1. Uddannelsesstatistik 2002:1 Kompetencegivende uddannelser i Grønland og i Danmark 1980/81 2000/01 (2. udgave) Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...1 2. Indledning...3 3. Påbegyndte kompetencegivende

Læs mere

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Rapport for IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Idræt og Idrætsteknologi 2013 blev foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet i samarbejde med School of Medicine

Læs mere

IDA Landerapport 2015 GLOBAL. Holland +45 31 18 48 48 +45 31 18 48 48

IDA Landerapport 2015 GLOBAL. Holland +45 31 18 48 48 +45 31 18 48 48 IDA Landerapport IDA Landerapport Holland GLOBAL Ingeniørforeningen, IDA Kalvebod Brygge DK 78 København V + 8 8 8 mc@ida.dk ida.dk/global Ingeniørforeningen, IDA Kalvebod Brygge DK 78 København V + 8

Læs mere

PH.D. EN KARRIEREVEJ FOR SYGEPLEJERSKER? BENTE APPEL ESBENSEN FORSKNINGSLEDER OG LEKTOR, SYGEPLEJERSKE, CAND. CUR., PH.D.

PH.D. EN KARRIEREVEJ FOR SYGEPLEJERSKER? BENTE APPEL ESBENSEN FORSKNINGSLEDER OG LEKTOR, SYGEPLEJERSKE, CAND. CUR., PH.D. PH.D. EN KARRIEREVEJ FOR SYGEPLEJERSKER? BENTE APPEL ESBENSEN FORSKNINGSLEDER OG LEKTOR, SYGEPLEJERSKE, CAND. CUR., PH.D. 1 AGENDA Ph.d. uddannelsen hvad er en ph.d.? hvordan får man tildelt en ph.d. grad?

Læs mere

Retningslinjer for bedømmelser af ph.d.-afhandlinger ved Det Humanistiske Fakultet

Retningslinjer for bedømmelser af ph.d.-afhandlinger ved Det Humanistiske Fakultet D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Retningslinjer for bedømmelser af ph.d.-afhandlinger ved Det Humanistiske Fakultet 1. Bedømmelsesudvalgets sammensætning

Læs mere

NOTAT: LEDIGHEDSBEGREBET VED DIMENSIONERINGEN AF ANTROPOLOGI ANALYSE OG TAL

NOTAT: LEDIGHEDSBEGREBET VED DIMENSIONERINGEN AF ANTROPOLOGI ANALYSE OG TAL NOTAT: LEDIGHEDSBEGREBET VED DIMENSIONERINGEN AF ANTROPOLOGI ANALYSE OG TAL Notat - Ledighedsbegrebet ved dimensioneringen af antropologi Udarbejdet af: Thomas Mørch Pedersen Malte Moll Wingender Ved:

Læs mere

Retningslinjer Ph.d.-studerendes lønnede institutarbejde (de 840 timer)

Retningslinjer Ph.d.-studerendes lønnede institutarbejde (de 840 timer) Retningslinjer Ph.d.-studerendes lønnede institutarbejde (de 840 timer) Indholdsfortegnelse 1. Regelgrundlag... 1 1.1. 5+3... 1 1.2. 4+4 del A... 1 2. Kompetencen til at indgå aftaler om institutarbejde

Læs mere

Bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden

Bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden Bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden Bek. nr 114 af 08/03/2002 (Gældende). I medfør af 2, stk. 1, og 11, stk. 2, i lov om universiteter m.fl. (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

IDA Landerapport 2013. Kina. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48

IDA Landerapport 2013. Kina. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48 IDA Landerapport 03 Kina Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 3-33 mc@ida.dk IDA DK 780 København V ida.dk/global +45 3 8 48 48 Landerapporten Hvert anden år foretager IDA en survey af medlemmer i udlandet

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for kandidatdimittender Maj 2015 For 2014 findes også rapport for ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på universiteterne

Fordelingen af det stigende optag på universiteterne Fordelingen af det stigende optag på universiteterne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de otte universiteter UNIVERSITETERNE Fordelingen af det stigende optag på universiteterne

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

Ph.d.er i tal. Forskeruddannelsesstatistik

Ph.d.er i tal. Forskeruddannelsesstatistik Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik 2005-2006 Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik 2005-2006 Statistikken er udarbejdet af: Udgiver: Dansk Center for Forskningsanalyse Adresse: Finlandsgade

Læs mere

Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013

Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Hermed præsenteres for fjerde gang resultaterne af undervisningsevalueringen

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere på videregående r. Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser 28. august 2012 JW Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kontoret for uddannelsespolitik Att. fuldmægtig Torsten Asmund Sørensen Lundtoftevej 266 2800 Kgs. Lyngby Høringssvar vedrørende talentudvikling

Læs mere

TURISME. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2. Flystatistikken 1997. Indholdsfortegnelse.

TURISME. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2. Flystatistikken 1997. Indholdsfortegnelse. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2 TURISME Flystatistikken 1997 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Resultaterne for 1997...2 Endagsbesøg...5 Metode...6

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 20. januar 2016 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir

Læs mere

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Rapport for IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Idræt og Idrætsteknologi 2014 blev foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet i samarbejde med School of Medicine

Læs mere

Evaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015

Evaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Praktikanternes evaluering af Studiepraktik 2015 1 Indhold Om evalueringsrapporten...3 Overordnede tal for Studiepraktik 2015...4 Institutioner og uddannelser...4

Læs mere

Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2011. Indledende bemærkninger til beredskabet

Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2011. Indledende bemærkninger til beredskabet 31. maj 2012 J.nr. 2010-5615-05 IM Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2011 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab har eksisteret siden 2005. Gennem

Læs mere

3. Ph.d.-ordning. 4. Ph.d.-aftaler. 5. Institutionsskift. Ordinært 3-årigt forløb. 4+4 ordningen. 3+5 forsøgsordning. Anden ordning. hvilken?

3. Ph.d.-ordning. 4. Ph.d.-aftaler. 5. Institutionsskift. Ordinært 3-årigt forløb. 4+4 ordningen. 3+5 forsøgsordning. Anden ordning. hvilken? Påbegyndte ph.d.-uddannelser, året 2011 Alle nyindskrivninger af ph.d.-studerende, 2011, indberettes til Danmarks Statistik. Dette gælder også studerende, der starter ph.d.-uddannelsen inden kandidatuddannelsen

Læs mere

Evaluering af censorordningen. Tabelrapport

Evaluering af censorordningen. Tabelrapport Evaluering af censorordningen Tabelrapport Evaluering af censorordningen Tabelrapport Evaluering af censorordningen 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen er

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Redegørelse for ikke optagne ansøgere

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2014

Dimittendundersøgelse 2014 Dimittendundersøgelse 2014 Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus Maj 2014 Indhold 1. Om undersøgelsen... 1 2. Dataindsamlingen... 1 3. Spørgeskemaet... 1 4. Dimittendernes beskæftigelsessituation... 2 5. Dimittendernes

Læs mere

VELUX FONDENs humanvidenskabelige satsning Invitation til interessetilkendegivelser vedr. kernegruppeprojekter 2015

VELUX FONDENs humanvidenskabelige satsning Invitation til interessetilkendegivelser vedr. kernegruppeprojekter 2015 VELUX FONDENs humanvidenskabelige satsning Invitation til interessetilkendegivelser vedr. kernegruppeprojekter 2015 Som led i sit almennyttige virke besluttede VELUX FONDEN i 2007 at forøge støttemidlerne

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om deres pension

Det siger FOAs medlemmer om deres pension FOA Kampagne og Analyse 5. januar 2009 Det siger FOAs medlemmer om deres pension FOA har i perioden 28. oktober 2008 til 6. november 2008 gennemført et rundspørge om pension via forbundets elektroniske

Læs mere

IDA Landerapport 2015. Schweiz. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48

IDA Landerapport 2015. Schweiz. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48 IDA Landerapport 2015 Schweiz Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48 Landerapporten En redegørelse af 25 survey-besvarelser i Schweiz

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET Marts 2012 Indledning Vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen i december 2011 får stor betydning for fremtidens arbejdsmarked. Reformen betyder, at flere vil blive tilskyndet

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark 8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets

Læs mere

IDA Landerapport 2015. Sverige. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48

IDA Landerapport 2015. Sverige. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48 IDA Landerapport 2015 Sverige Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48 Landerapporten En redegørelse af 47 survey-besvarelser i Sverige

Læs mere

Dansk titel Bachelor (BA) i oplevelsesteknologi. Engelsk titel Bachelor of Arts (BA) in Arts and Science. Adgangskrav

Dansk titel Bachelor (BA) i oplevelsesteknologi. Engelsk titel Bachelor of Arts (BA) in Arts and Science. Adgangskrav Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i Oplevelsesteknologi ved Aalborg Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- &

Læs mere

Arbejdsvilkå r ved de tidligere og nuværende sektorforsknings-institutioner. Tabelsamling. Dansk Center for Forskningsanalyse,

Arbejdsvilkå r ved de tidligere og nuværende sektorforsknings-institutioner. Tabelsamling. Dansk Center for Forskningsanalyse, Arbejdsvilkå r ved de tidligere og nuværende sektorforsknings-institutioner Tabelsamling Dansk Center for Forskningsanalyse, Institut for Statskundskab Aarhus Universitet Marts 2012 Carter Bloch Heidi

Læs mere

Jura / HA(jur.) 3-årige Bacheloruddannelser

Jura / HA(jur.) 3-årige Bacheloruddannelser Campus Odense Miljøplanlægning Jura / HA(jur.) 3-årige Bacheloruddannelser SAMFUNDSVIDENSKAB 2 Jura vælg din retning Er du interesseret i samfundets love, og hvordan de bruges i praksis? Så er bacheloruddannelsen

Læs mere

JAs uddannelsespolitik

JAs uddannelsespolitik JAs uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet.

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 62 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 62 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 62 Offentligt Notat Modtager(e): Kopi: Dispensationer i forhold til opfyldelse af specifikke adgangskrav optagelsen 2008 Resumé Med hjemmel i adgangsbekendtgørelsens

Læs mere

Nøgletal for Den Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skole, Ph.d.-bestand

Nøgletal for Den Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skole, Ph.d.-bestand Nøgletal for Den Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skole, 212 1. Ph.d.-bestand 1.1 Nuværende bestand på Samf.-AAU Nedenstående er udtryk for den samlede ph.d.-bestand pr. 31.12 212. Program 1 : SOC STATS I

Læs mere

Interne retningslinjer vedr. udenlandske stipendiater

Interne retningslinjer vedr. udenlandske stipendiater Notat Interne retningslinjer vedr. udenlandske stipendiater Aarhus Universitets retningslinjer vedr. tildeling af opholdsstipendier, traineestipendier mv. skal sikre en afgrænsning i forhold til ansættelser

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Aftale mellem. Københavns Universitet. Aarhus Universitet. Syddansk Universitet. Aalborg Universitet. Roskilde Universitet

Aftale mellem. Københavns Universitet. Aarhus Universitet. Syddansk Universitet. Aalborg Universitet. Roskilde Universitet Aftale mellem Københavns Universitet Aarhus Universitet Syddansk Universitet Aalborg Universitet Roskilde Universitet Danmarks Tekniske Universitet Handelshøjskolen i København IT-Universitetet i København

Læs mere

Retningslinjer for afholdelse af ph.d.-forsvar ved Det Humanistiske

Retningslinjer for afholdelse af ph.d.-forsvar ved Det Humanistiske DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Retningslinjer for afholdelse af ph.d.-forsvar ved Det Humanistiske Fakultet Ifølge ph.d.-bekendtgørelsens 25, stk. 1, nr. 6), jf. 19, stk. 1 skal universitetet

Læs mere

Noter til universiteternes statistiske beredskab 2010

Noter til universiteternes statistiske beredskab 2010 14. februar 2011 J.nr. 2010-5615-05 IM Noter til universiteternes statistiske beredskab 2010 Indledende bemærkninger: Universiteternes statistiske beredskab er opdelt i to faser; studienøgletallene (tabel

Læs mere

Beskæftigelsesrapport. Kunstakademiets Billedkunstskoler. Januar 2006

Beskæftigelsesrapport. Kunstakademiets Billedkunstskoler. Januar 2006 Beskæftigelsesrapport 25 Kunstakademiets Billedkunstskoler Januar 26 1 1. Indledning Det indgår som en del af flerårsaftalen 23-26 samt i Billedkunstskolernes resultatkontrakt, at Billedkunstskolerne skal

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2016

Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Opsummering af årets resultater Februar 2017 For 2016 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

1.0 Indledning:...3. 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode...

1.0 Indledning:...3. 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode... Tabelrapport: Sådan fik de jobbet 2014 Indhold 1.0 Indledning:...3 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode...5 2.0

Læs mere

Evaluering af optagelsesprocedurer ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet

Evaluering af optagelsesprocedurer ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet Evaluering af optagelsesprocedurer ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet 1. Nuværende optagelsesprocedure I 2002 startede Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet efter forudgående aftale

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Opsummering af årets resultater Maj 2015 For 2014 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet

En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 21. marts 2006 En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet Regeringen har med globaliseringsstrategien foreslået en ny model for forskningsfinansiering,

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2013

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2013 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2013 November 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 2. INDLEDNING... 3 3. MARKANTE

Læs mere

IDA Landerapport 2015. Frankrig. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48

IDA Landerapport 2015. Frankrig. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48 IDA Landerapport 2015 Frankrig Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48 Landerapporten En redegørelse af 15 survey-besvarelser i Frankrig

Læs mere

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 [Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst] Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Københavns Erhvervsakademi Ryesgade

Læs mere

Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2006 Tabelsamling

Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2006 Tabelsamling Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2006 Tabelsamling Offentliggjort 27. maj 2008 Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse og Danmarks Statistik Tabel 1. FoU-UDGIFTER

Læs mere

Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013

Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013 Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013 Kvalitetsenheden August 2013 Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen

Læs mere

Beskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium

Beskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium Beskæftigelsesrapport 2004 Det Jyske Musikkonservatorium Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Konservatoriets sammenfattende vurdering... 4 3. Kandidaternes socioøkonomiske

Læs mere