Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge

Transkript

1 Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Formål med grundlaget Det pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i lovgivning og kommunale beslutninger for skole og fritidsordninger og skal sammen med disse være retningsgivende for, hvad der er vigtigt i vores pædagogiske praksis danne rammen for vores fælles beslutninger og handlinger sikre fællesskab og kontinuitet i arbejdet være med til at skabe den gode arbejdsplads for alle faggrupper Alle ansatte på skolen er forpligtede på det fælles grundlag. 1

2 Grundværdier Fællesskab, tillid, respekt, glæde, mestring Fællesskab På Skolen på Islands Brygge og KKFO Skibet skal den enkelte opleve at være en vigtig del af vores fællesskaber. I en tid med stort fokus på individualitet og mange valgmuligheder for den enkelte, vil vi bidrage til at børnene bliver rustede til at kunne mestre deres liv i samspil med andre. For os hænger trivsel og læring sammen og er hinandens forudsætninger i skole og fritid. Et lærende og forpligtende fællesskab giver den enkelte de bedste muligheder for at udvikle sig. Vores fællesskaber skal bygge på forpligtende samvær og gensidig respekt. Vi vil bidrage til at børnene får de nødvendige forudsætninger for at blive aktive borgere i et demokratisk samfund gennem demokratiske dannelsesprocesser og indsigt i demokrati som styreform. Den demokratiske dannelse i et højteknologisk samfund kræver viden og kompetencer indenfor blandt andet det naturfaglige område, således at vi bliver rustede til at tage stilling til komplekse problemstillinger omkring samfund og miljø. For at bidrage til at opnå disse kompetencer vil vi aktivt inddrage lokalmiljøet i denne proces. Mestring og glæde Børn og unge skal være glade for deres skole- og fritidsliv og glade for at lære. At mestre sit eget liv forudsætter at man finder sine styrker og bygger videre på dem, samt bliver rustet til at klare udfordringer på områder, hvor man er mindre stærk. Derfor vil vi tilbyde et alsidigt udbud af undervisning og aktiviteter som giver børnene kundskaber og kompetencer til at blive dannet som menneske og til at uddanne sig videre frem. Vi vil bibringe børnene glæde ved at lære, blive dygtige og få lyst til at lære mere. Vi vil arbejde for at alle uanset baggrund får mulighed for at mestre deres eget liv. Vi vil som skole bidrage til at uddanne lærere og pædagoger på et højt fagligt niveau og arbejde med at afprøve og udvikle metoder og organisationsformer der fremmer visionen. Tillid og respekt I vores samarbejdende fællesskaber indtager vi forskellige positioner og roller. Vi vil skabe en kultur, der er præget af respekt for de områder vi hver især varetager. Vores udgangspunkt i mødet med andre, er at alle vil gøre deres bedste. Vi skal møde hinanden med den tillid, at når noget er svært, skyldes det ikke manglende vilje hos den anden. Vi skal være nysgerrige på hvad der rører sig hos andre, og være åbne overfor at andre spørger ind til os. I mødet med andre skal kommunikationen være præget af tillid og respekt. 2

3 Målsætninger Vores mål for vores pædagogiske arbejde er at børnene udvikler Glæde ved at lære, bogligt såvel som praktisk Nysgerrighed og lyst til at lære Kreativ og kritisk tænkning Omverdenskundskab og miljøbevidsthed Ansvarlighed og samarbejdsevner Kulturelle og æstetiske kompetencer Almen og demokratisk dannelse Kernestrategier Tværfaglig læring gennem faglighed Verden er ikke fagopdelt, og vi arbejder derfor med at udvikle fælles metoder og fælles sprog til det tværfaglige arbejde. Dette udmøntes ved at styrke didaktikker på tværs af faggrupper og fag. Didaktikker på tværs står for os som læren om undervisningens og aktiviteters mål, indhold og metoder. Eleverne møder derfor en hverdag, der indeholder en fleksibel struktur med plads til fordybelse i fag, tværfag og i fritidens aktiviteter. Undervisningen tilrettelægges i en vekselvirkning mellem faglige og tværfaglige forløb, så eleverne oplever at deres viden og kompetencer i fagene er nødvendige og sammenhængende med det tværfaglige arbejde. Eleverne skal have mulighed for at træne og opnå rutiner indenfor fagene, som kan anvendes i de tværfaglige forløb. Ydermere arbejder vi progressivt med at udvikle elevernes kendskab til elementerne og processerne i projektarbejdsformen gennem hele skoleforløbet. Læsning og sprog Vi ser børnenes sproglige udvikling som en hjørnesten i både deres faglige og sociale udvikling. Det er derfor et anliggende for alle voksne omkring børnene at arbejde aktivt med at udvikle sprogforståelse og evne til at udtrykke sig i bred forstand sprogligt, musisk og visuelt. Skolen arbejder aktivt med faglig læsning i alle fag, dette er ligeledes med til at styrke det tværfaglige samarbejde og er med til at bidrage til at højne elevernes kompetencer i fagene. Elevernes læseudvikling bliver således et fælles ansvarsområde for alle lærere og pædagoger. Elevmedbestemmelse og demokratisk dannelse Vi inddrager eleverne i læringsprocesserne ved sammen med eleverne at formulere formål og mål med undervisning og aktiviteter. Samtidig afholder vi løbende evalueringer med eleverne, således at læringsmålene altid er tydelige for den enkelte. Vi tilrettelægger 3

4 aktiviteter og undervisning, så de medvirker til at udvikle elevernes samarbejdsevner og sociale kompetencer. Eleverne inddrages i årsplanlægningen på alle klassetrin. Skoleåret indledes med teamlærerdage, hvor teamet og klasserne drøfter ønsker og krav til årets mål og temaer. Vi lægger vægt på at skolens elevråd løbende udvikles til at deltage i de demokratiske processer på skolen. Skolens elevråd tilrettelægger aktiviteter som er med til at styrke fællesskabet og den gode skole. Det er f.eks. den årlige demokratidag og trivselsfest. Inddragelse af børnene i udviklingen af læringsmiljøet, forudsætter at børnene får relevante valgmuligheder i undervisning og fritidsaktiviteter og indflydelse på såvel det fysiske som det psykiske læringsmiljø. Medindflydelse på egne vilkår er med til at øge glæde, ansvar og motivation. Det er derfor en løbende pædagogisk opgave at tage stilling til hvornår og hvordan børnene inddrages, og hvornår og på hvilke områder de voksne alene sætter rammerne. Praktisk musiske læreprocesser De praktisk musiske læreprocesser skal dels være med til at skabe sammenhæng mellem den intellektuelle læring og den praktiske læring, dels i sig selv bidrage til at børnene oplever værdien af at mestre musiske og praktiske færdigheder. Vi inddrager både skolens uderum, natur og byrum til at understøtte denne læring Formidling Formidling til andre er med til at skabe stolthed og glæde. I læringsprocesser er formidling til andre desuden et væsentligt element i evalueringskulturen. Det skærper børnenes motivation at formidle til andre, og det tydeliggør hvad der er lært og arbejdet med. Det har desuden stor betydning for børnene at forældrene får mulighed for at være med og vise interesse for skolen. Vi tilrettelægger derfor arrangementer hvor børnene formidler til målgrupper udenfor klassen og gruppen, f.eks. til sommerfester, fælles arrangementer og ved udstillinger i det daglige. I undervisningsforløb skal formidlingsdelen indtænkes som en del af undervisningen, og vi arbejder på at inddrage lokalsamfundet som en del af formidlingen. Et kreativt og trygt læringsmiljø Vi arbejder på at skabe et trygt læringsmiljø, der er kreativt og inspirerende for både børn og voksne. Skolens rum ude og inde skal tydeligt afspejle rummenes funktioner og de skal være æstetisk indbydende at opholde sig i. Den store skole organiseres i mindre afdelinger, som bl.a. har ansvar for læringsmiljøet for den pågældende elevgruppe. Børnene skal inddrages og være medansvarlige for deres læringsmiljø. Det gør vi gennem miljø ude og inde, så det fremstår attraktivt og velholdt. Skolens tekniske funktioner skal være synlige og medvirke til at eleverne forstår og respekterer de forskellige roller og positioner, der er på en stor arbejdsplads. Teknisk og pædagogisk personale samarbejder 4

5 om det fysiske læringsmiljø gennem husmøder og praktiske projekter hvor børnene inddrages. Vi arbejder med at udvikle elevfunktioner efter interesser, f.eks. IT kids, legepatrulje og miljøpatrulje. Disse funktioner skal medvirke til at styrke elevernes fælles ansvar og den enkeltes selvforståelse og selvtillid. Samtidig er elevpatruljer med til at skabe et fællesskab på tværs af klasser og årgange, og i sidste ende med til at skabe tryghed for den enkelte. Samarbejde og fleksibilitet Skolens rammer skal give mulighed for at arbejde i helheder, så børnene kan skabe sammenhæng i deres dag. Vi organiserer os derfor i team omkring 3-4 klasser, hvor lærere og pædagoger tilrettelægger undervisning og aktiviteter fleksibelt. Vi tænker læring og indhold før struktur, og fastlægger fagenes og aktiviteternes indhold i en overordnet årsplan. Vi arbejder væk fra det faste ugeskema og hen mod en fleksibel tilrettelæggelse af fagene, så de indgår i temaer og emner i perioder, hvor det giver mening. Igennem deres skoletid skal eleverne lære at tage et øget medansvar for deres læring, arbejdsindsats og behov. De skal tilbydes en dag, hvor de har mulighed for at arbejde i sammenhængende forløb og for at holde pauser efter behov. Klassen udgør en grundlæggende enhed, hvor børnene oplever et både trygt og forpligtende fællesskab over en lang periode. Vi ser klassen som en organiseringsform der styrker børnenes demokratiske dannelse og giver mulighed for at udvikle empati og en inkluderende holdning til andre. Klassen har dog også brug for at blive suppleret af andre grupperinger, og vi arbejder derfor med hold på tværs som et pædagogisk redskab til at styrke fagligheden og det sociale spillerum for alle børn. Vi lægger vægt på, at forældrene spiller en aktiv rolle i børnenes trivsel og læring. Forældrenes positive interesse er en væsentlig faktor for et godt børneliv. Vi forventer derfor at forældrene hjælper barnet med at opbygge en positiv tilgang til skole og fritid, og at forældre og skole ser hinanden som samarbejdspartnere omkring barnet. Vi holder en løbende kontakt til hjemmene gennem information til klasser og grupper, og vi kontakter det enkelte hjem, når der er brug for at vi taler sammen. På samme måde forventer vi, at skolen informeres om forhold der kan påvirke barnets dagligdag, og at forældrene kontakter skolen, hvis der opstår tvivl om forhold i skole og fritid. Skolens understøttende undervisning skal bl.a. medvirke til at styrke fællesskabet og vores kendskab til hinanden. Derfor arbejder vi på at organisere samlinger med sang og formidling i de enkelte afdelinger. En gang om måneden mødes hele skolen til fælles samling, som giver børnene mulighed for at opleve at være en del af et større fællesskab, hvor den enkelte ikke er i centrum, men spiller en rolle gennem samværet med resten af skolen. Det pædagogiske grundlag er blevet til på baggrund af drøftelser i personalegrupper og skolebestyrelse gennem årene og er endeligt tiltrådt af skolebestyrelsen d. 9. april