Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Beregning af SO2 emission fra fyringsanlæg Undertitel

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Beregning af SO2 emission fra fyringsanlæg Undertitel"

Transkript

1 Rapport nr.: 78 Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel: Undertitel Forfatter Ole Schleicher Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato Januar 2016 Revideret, dato - Indholdsfortegnelse 1 Indledning Formål Resume og anbefaling til beregning af SO2 emission Beregning af SO2 emissioner Beregning af den støkiometriske røggasmængde Beregning af røggasmængde ud fra brændselsanalyse Beregning af røggasmængde ud fra brændværdi Beregning af røggasmængde ud fra brændselsfaktoren S Beregning af røggasmængde ud fra formlerne i luftvejledningen Naturgas og LPG Gasolie Fuelolie Kul Træ Halm Vurdering og anbefaling for beregning af røggasmængde Beregning af SO2 koncentration i røggas Korrektion til reference O2 % Indbinding af SO2 i aske Litteraturliste: Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Måling af Emissioner til Luften FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 Brøndby Web: - Telefon:

2 1 Indledning I bilag 3, punkt 5 i Bekendtgørelsen om store fyringsanlæg anføres, at der er mulighed for at beregne SO2 emissionen ud fra svovlindholdet i brændslet /1/. Beregningen kan være et alternativ til periodemålinger for SO2 på anlæg, hvor der ikke er krav om AMS for SO2. Beregningen af SO2 kan udføres under visse forudsætninger, som angivet i store fyr bekendtgørelsen: 5. Som alternativ til de i punkt 3 anførte målinger af SO2 og NOX kan der benyttes andre fremgangsmåder, som godkendelses- eller tilsynsmyndigheden har verificeret og godkendt, til at bestemme emissionen af SO2 og NOX. I disse fremgangsmåder skal der anvendes relevante CENstandarder eller, hvis der ikke foreligger CEN-standarder, ISO-standarder eller nationale eller andre internationale standarder, der sikrer data af tilsvarende videnskabelig kvalitet. /1/ Det har ikke været muligt at finde en standard, der direkte beskriver, hvordan SO2 koncentrationen kan beregnes, men selve beregningen er relativ simpel, hvis det antages, at alt svovlet i brændslet brænder til SO2 og emitteres med røggassen. Det giver den teoretisk maksimale emission, men der er to situationer, hvor den virkelige emission vil være mindre end den beregnede emission: 1. Hvis fyringsanlægget er forsynet med røggasrensning til reduktion af SO2 emissionen, vil den virkelige SO2 koncentration naturligvis være mindre end den beregnede 2. Ved fyring med faste brændsler vil en del af svovlet indbindes i asken, så den virkelige SO2 koncentration vil være mindre end den beregnede. Med en analyse af brændslets indhold af svovl og en måling af brændselsforbruget per tidsenhed, kan SO2 emissionen beregnes i kg/h. Hvis der skal beregnes en SO2 koncentration ved referenceiltprocenten, skal der foreligge enten en brændselsanalyse, som mindst skal omfatte C, O, H, N, S, aske og vandindhold eller en brændselsanalyse omfattende svovlindhold og brændværdi. Ud fra en brændselsanalyse eller brændværdien kan røggasmængden per brændselsenhed beregnes ud fra CEN standarden EN :2003 /2/, som kan suppleres med en beregning af SO2 koncentrationen, ved en simpel støkiometrisk beregning. Herved kan bekendtgørelsens krav om beregning efter en standard anses for at være opfyldt. 1.1 Formål At give anvisning for beregning af SO2 emission, som opfylder bekendtgørelsens krav, specielt om at basere beregningerne på en CEN standard. Hermed åbnes der mulighed for at erstatte de omkostningskrævende halvårlige emissionsmålinger på visse store fyr. Metoden vil generelt kunne bruges på fyringsanlæg, hvor der foreligger akkrediterede målinger af svovlindhold, brændselssammensætning og/eller brændværdien på samme brændselsprøve. Side 2 af 14

3 1.2 Resume og anbefaling til beregning af SO2 emission Denne rapport anviser, hvordan man kan beregne SO2 koncentrationen i røggassen fra fyringsanlæg ved at omregne brændslets koncentration af svovl til SO2 og dividere det med røggasmængden. Der vises fire forskellige metoder til at beregne røggasmængden, hvoraf de to først er beskrevet i CEN standarden EN :2003 og opfylder således kravet i store fyr bekendtgørelsen om, at der skal anvendes CEN standarder eller andre standarder, hvis SO2 emissionen beregnes i stedet for at blive målt. Referencelaboratoriet anbefaler, at ved beregning af SO2 emissionen til erstatning for målinger, skal røggasmængden beregnes som bekrevet i afsnit 2.3 og SO2 emissionen skal beregnes som angivet i afsnit 2.4. Rapporten har været forelagt Miljøstyrelsen, som har erklæret sig enig i de anbefalede beregningsmetoder, som derfor officielt kan erstatte måling af SO2 emissionen, som angivet i store fyr bekendtgørelsens bilag 3, punkt 5, hvis tilsyns- eller godkendelsesmyndigheden har godkendt, at de periodiske målinger af SO2-emissionen fra fyringsanlæg kan erstattes af beregninger af SO2-emissionen. Side 3 af 14

4 2 Beregning af SO2 emissioner Ved forbrænding af forskellige typer brændsler er der en meget stabil og veldefineret sammenhæng mellem brændslernes sammensætning, brændværdien og den mængde røggas, der udvikles ved forbrændingen. Det kan anvendes til at beregne koncentrationen i røggassen af komponenter i brændslet, som ved forbrændingen bringes på gas- eller partikelform, så hele mængden findes i røggas efter afkøling af røgen i kedlen. Princippet for beregning af SO2 emissionen er, at røggasmængden ved reference O2 % beregnes ud fra en analyse af brændslets sammensætning eller brændslets brændværdi. Koncentrationen af SO2 beregnes derefter ud fra analyseværdien for svovlindhold i brændslet, idet det forudsættes, at alt svovl brænder til SO2 og emitteres som SO2. For gasformige og flydende brændsler vil det normalt gælde, at alt svovl emitteres som SO2. For brændsler med et væsentligt askeindhold, f.eks. kul og biomasse, vil en del af svovlet blive bundet i asken, og kun en del af svovlet vil emitteres som SO2. Andelen af svovl, der bindes i asken, afhænger af flere faktorer, bl.a. indholdet af basiske komponenter, primært calcium, som villigt binder svovl. Det er derfor ikke muligt for faste brændsler at beregne den virkelige SO2 emission, med mindre svovlindbindingen i asken er kendt. Når indbindingen af svovl i asken ikke er kendt, er det kun muligt at beregne den teoretisk maksimale SO2 emission. 2.1 Beregning af den støkiometriske røggasmængde CEN standarden DS/EN :2003 /2/ omfatter 16 standarder med krav til konstruktion af vandrørskedler hjælpeinstallationer. Del 15 Godkendelsesprøvninger er en meget vigtigt reference for de røggasberegninger, der er nødvendige for at beregne SO2 koncentrationen i røggasen. Standarden anvendes ved godkendelsesprøvninger, hvor der måles og beregnes en lang række nøgletal som dokumentation for kedlens ydeevne og effektivitet. Selvom standardens titel ikke antyder det, så indeholder den anvisninger og formler til beregning af den støkiometriske røggasmængde, enten ud fra brændslets grundstofsammensætning eller ud fra brændselstypen og brændværdien. DS/EN :2003 giver grundlaget for beregning af SO2 emissionen og er derfor den standard, der gør, at beregningerne opfylder betingelserne i Store fyr bekendtgørelsen for at benytte andre fremgangsmåder end måling til bestemmelse af SO2 emissionen. Anvisninger og formler for beregningerne af røggasmængden kan genfindes og suppleres i den tyske standard VDI 4660 Conversion factors for Specifik Emissions from Energy-Conversions Systems /3/, som supplerer EN med formlen for beregning af den støkiometriske røggasmængde for gasformig brændsler ud fra analyse af gassens sammensætning af kulbrinter. Side 4 af 14

5 I rapporten Validated methods for flue gas flow rate calculation with reference to EN fra januar 2012, der er udarbejdet af KEMA Nederland B.V. for VGB Powertech (European technical association for power and heat generation) /4/, er der en mere detaljeret gennemgang og forklaring til beregningerne af røggasmængden. Rapporten indeholder en udførlig dokumentation for beregningerne samt beregninger af usikkerheder for de beregnede værdier. Rapporten indeholder også en validering af to beregningsmetoder i EN for 39 kulprøver og 85 biomasseprøver, som viser god overensstemmende mellem beregningsresultater. Der er dog visse afvigelser, som i rapporten primært tilskrives usikkerhed på målingerne af brændselssammensætningen, som er større end usikkerheden på måling af brændværdien. Luftvejledningens kapitel 6 om Energianlæg indeholder også formler til beregning af røggasmængde, men dels er der fejl i flere af formlerne, og dels er de ikke ret præcise, fordi de er udarbejdet på baggrund af mange analyser på de forskellige brændsler, som kan afvige meget fra sammensætningen af brændslerne i dag. Den støkiometriske røggasmængde, er den mængde røggas, der udvikles ved forbrænding af et brændsel, hvor der netop tilføres den mængde ilt med forbrændingsluften, som er nødvendig til en fuldstændig forbrænding. O2 koncentrationen i den støkiometriske røggasmængde er dermed nul. Alle beregningsmetoderne for røggasmængde kan anvendes til enhver type forbrænding, dvs. også turbiner og motorer, idet de udelukkende vedrører omsætningen af brændslerne med luftens ilt, som er uafhængig af, hvilken type anlæg omsætningen sker i Beregning af røggasmængde ud fra brændselsanalyse Den støkiometriske røggasmængde for faste og flydende brændsler kan beregnes efter formel på side 42 i standarden /2/, som gengives her: Formel 1. Beregning af den støkiometriske røggasmængde for faste og flydende brændsler VGod = 8,8930* C + 20,9724* H + 3,3190* S 2,6424* O + 0,7997* N [m³(n,t)/kg] Hvor: V God = Støkiometrisk røggasmængde ved normaltilstanden og 0% O 2 pr. kg brændsel (G = røggas, o = støkiometrisk, d = tør) C, H, S, O og N er brændslets indhold af henholdsvis C, H, S, O og N i kg/kg brændsel. (n,t) angiver tør røggas normaltilstanden, dvs. temperaturen 0 C og trykket 101,3 kpa De faktorer, der ganges på vægtandelen af hver grundstof, er den mængde røggas, som 1 kg af det pågældende grundstof vil producere ved fuldstændig forbrænding uden O2 overskud. Formlen regner konservativt med, at alt brændslets indhold af N omdannes til N2 i forbrændingen, selvom mellem 10 og 70 % normalt brænder til NOX, som hovedsageligt består af NO og nogle få % NO2. Hvis alt N bliver til NO, så skulle faktoren, der ganges med, N i formlen være 3,8171. Da indholdet af N i brændsler normalt er relativt lavt, dvs. mindre end 0,5 %, og det kun er en del af N, der oxideres til NO, så er det det en meget lille fejl, der laves ved at regne med, at alt N bliver til N2. Ved et indhold på 0,5 % N er fejlen mindre end 0,1 0,4 % af den beregnede røggasmængde, afhængigt af størrelsen af den beregnede røggasmængde VGod. Side 5 af 14

6 Bidraget til røggasmængden fra O er negativt, fordi det O, der er i brændslet, vil indgå i det dannede CO2 og H2O, men da formlen beregner, hvor meget forbrændingsluft, der skal til for at forbrænde C og H, så beregnes og fratrækkes den mængde røggas, som indholdet af O i brændslet svarer til i forbrændingsluft. Formlen medregner ikke brændslets andel af vand og aske, da der kun regnes på tør røggas uden partikler og aske. Summen af C, H, S, O og N i kg/kg brændsel giver derfor ikke 1 for brændsler, der indeholder askerest og eller vand men medregnes vand- og askeindholdet i kg/kg brændsel, skal summen være 1. Formlen kan også anvendes til gasformige brændsler, men da man normalt analyserer sammensætningen af gasformige brændsler, dvs. med koncentrationen af kulbrinter og andre komponenter, hvor der skal anvendes grundstofsammensætningen i formlen, så anvendes den normalt ikke. I VDI 4660 /3/ standardens afsnit 3, side 7 ff. findes formlen tilpasset de normalt forekommende analyser på gasformig brændsler. Formel 2 Beregning af den støkiometriske røggasmængde for gasformige brændsler VGod = 1,885* H2 + 2,8811* CO + 8,5584* CH4 + 15,342* C2H6 + 22,3251* C3H8 + 29,7579* C4H ,6901* C5H12 +46,6076* C6H14 + CO2 + N2 [m³(n,t)/m³] VGod = 20,9724* H + 2,3040* CO + 11,9286* CH4 + 11,3223* C2H6 + 11,1017* C3H8 + 10,9876* C4H ,9179* C5H ,8709* C6H14 + 0,5058* CO2 + 0,7997* N2 [m³(n,t)/kg] Hvor: VGod = Støkiometriske røggasmængde ved normaltilstanden og 0 % O 2 pr. m 3 eller per kg gas. (G = røggas, o = støkiometrisk, d = tør) x er gassens indhold af komponenten x i m³/m³ eller kg/kg brændsel, hvor x er H 2, CO, CH 4, C 2H 6, C 3H 8, C 4H 10, C 5H 12, C 6H 14, CO 2 og N 2. (n,t) angiver tør røggas normaltilstanden, dvs. temperaturen 0 C og trykket 101,3 kpa Hvis et gasformigt brændsel indeholder væsentlige mængder af andre komponenter, end dem der indgår i formlerne, kan det være nødvendigt af beregne en koefficient for komponenten og medtage denne i formlen Beregning af røggasmængde ud fra brændværdi Den støkiometriske røggasmængde VGod kan også beregnes ud fra brændværdien og en empirisk formel, fordi der er en meget stabil og veldefineret sammenhæng mellem brændværdi og den støkiometriske røggasmængde for forskellige typer brændsel, selvom der kan være variationer i den konkrete brændselssammensætning. De empiriske formler er udarbejdet ud fra analyser af brændselstyperne og repræsenterer derfor gennemsnitsværdier, som er mest præcise for brændsler med nogenlunde konstant sammensætning, f.eks. naturgas og olie, mens de er mere usikre, jo mere sammensætningen afviger fra gennemsnittet, hvilket specielt gælder for faste brændsler men også flydende og gasformige brændsler som f.eks. bioolie, biogas og forgasningsgas. DS/EN :2003 angiver formler for henholdsvis fuelolie, naturgas og faste brændsler: Side 6 af 14

7 Formel 3 Beregning af den støkiometriske røggasmængde for forskellige brændsler ud fra brændværdien Fuelolie: 1 VGod = 1, ,20060 * H(N) [m³/kg] Naturgas: 2 VGod = 0, ,22553 * H(N) [m³/kg], eller for gasser der normalt måles i m³: VGod = 0, ,234 * H(N) [m³/m³] Faste brændsler: 3 VGod = -0,06018 * (1 - Aske - H2O) + 0,25437 * (H(N) + 2,4425 * H2O) [m³/kg] Aske mængden har kun meget lille betydning for V God, og kan i de fleste tilfælde negligeres. Hvis røggasberegningen udføres for tørt brændsel, så bliver vand fraktionen nul, og formlen kan reduceres til: VGod = -0, ,25437 * H(N)d [m³/kg] Hvor: VGod = Støkiometriske røggasmængde ved normaltilstanden og 0 % O 2 pr. kg brændsel eller pr. m 3 brændsel. (G = røggas, o = støkiometrisk, d = tør) H (N) = Nedre brændværdi [MJ/kg] eller [MJ/m³] H (N)d = (H (N) + 2,4425 * H2O) / (1 - H2O) H2O og Aske = er brændslets indhold af henholdsvis vand og aske i kg/kg brændsel. (n,t) angiver tør røggas normaltilstanden, dvs. temperaturen 0 C og trykket 101,3 kpa Formlen for fuelolie kan tilnærmelsesvis også anvendes for gasolie, som dog giver knapt 1 % mere røggas Beregning af røggasmængde ud fra brændselsfaktoren S Hvis VGod divideres med H(N), så bliver den støkiometriske røggasmængde direkte relateret til brændværdien. Formel 4 Brændselsfaktoren S S = VGod / H(N) [m³/mj] 1 Formel nr. 3 på side 16 i /4/ 2 Formel nr. 4a og 4b på side 16 i /4/ 3 Formel nr. 2a og 2 b på side 16 i /4/ Side 7 af 14

8 Brændselsfaktoren, S, er i det væsentligste en konstant for en given brændselstype. I store træk kan dette forklares med, at røggasmængden stammer fra det brændbare materiale i brændstoffet, hvor C og H udgør hovedparten. C oxideres til CO2 og H oxiderer til H2O. Den støkiometriske forbrænding af hver komponent kræver en bestemt mængde luft, hvor O2 forbruges til oxidationen, og den resterende inert gas (hovedsagelig nitrogen) bidrager til røggasmængden. Tilsvarende er det kun det brændbare materiale, der bidrager til brændværdien af brændslet, der repræsenterer summen af varme fra oxidationen af de enkelte komponenter. For en klasse af brændstoffer med et givent C H forhold, er S derfor i det væsentligste en konstant faktor. C H forholdet varierer dog mellem forskellige brændselstyper, og derfor varierer S også. Inden for den samme brændselstype kan der også være stor variation i C-H forholdet, således at S også kan variere inden for samme brændselstype. C-H forholdet er meget konstant for olieprodukter og naturgas, og selvom der kan være variationer afhængigt af indvindingsstedet, specielt for naturgas, kan S anvendes med stor nøjagtighed for gasolie, fuelolie og naturgas i Danmark. Da C-H forholdet for kul kan udvise store variationer, bør man ikke anvende S for kul, med mindre man har beregnet den for en bestemt type kul. C-H forholdet i biomasse varierer også men dog ikke så meget, som kan forekomme i kul. Her gælder det samme som for kul, at S bør kun anvendes, hvis man har beregnet den for en bestemt type biomasse, hvor C-H forholdet er nogenlunde konstant. Brændsler som bioolie, forgasningsgas og biogas kan også variere meget i sammensætning, men hvis sammensætningen er meget konstant, kan S beregnes og anvendes. Brændselsfaktoren S er vist i Tabel 1 for de almindeligt anvendte flydende og gasformige brændsler i Danmark, dvs. naturgas, gasolie og fuelolie. Tabel 1 Eksempler på brændselsfaktoren S Brændselsfaktor - S Reference S [m³(n,t)/gj] Brændsel O2 % Ved ref. % Ved 0 % O2 Naturgas 3 % Gasolie 3 % Fuelolie 3 % Der vises ikke nogen faktorer for andre typer brændsler, hvor sammensætning kan variere meget, f.eks. kul, biomasse, bioolie, biogas og forgasningsgas, fordi der ikke kan beregnes en generelt gældende S faktor for disse brændselstyper. 2.2 Beregning af røggasmængde ud fra formlerne i luftvejledningen Luftvejledningens /5/ kapitel 6 indeholder en række formler til beregning af røggasmængden for forskellige typer brændsler. Disse formler er omregnede udgaver af formler fra bogen Forbrænding teori og praksis /6/, som er udarbejdet på baggrund af mange analyser på de forskellige brændsler, og sammensætningen af nogle af brændsler har ændret sig siden dengang. Side 8 af 14

9 Formlerne kan derfor kun anvendes til overslagberegninger af røggasmængderne og ikke til dokumentation i forbindelse med beregning af koncentrationen af f.eks. SO2, selvom man kender koncentrationen af svovl i brændslet. Der er også fejl i flere af formlerne i Luftvejledningen, så de bør slet ikke anvendes. De følgende formler er de korrigerede formler, som skulle have stået i luftvejledningen, og de kan anvendes til overslagberegning af røggasmængden og dermed også SO2 emissionen Naturgas og LPG Ved forbrænding af 1 kg naturgas kan røggas mængden beregnes efter Formel 5. Formel 5 Luftvejledningens korrekte formel for beregning af røggasmængde for naturgas eller % O , % O2 normal m 3 tør røggas normal m 3 fugtig røggas Gasolie Ved forbrænding af 1 kg gasolie kan røggas mængden beregnes efter Formel 6. Formel 6 Luftvejledningens korrekte formel for beregning af røggasmængde for gasolie eller % O2 1, % O2 normal m 3 tør røggas normal m 3 fugtig røggas Fuelolie Ved forbrænding af 1 kg fuelolie kan røggas mængden beregnes efter Formel 7. Formel 7 Luftvejledningens korrekte formel for beregning af røggasmængde for fuelolie eller Kul % O 1, % O2 normal m 3 tør røggas normal m 3 fugtig røggas Ved forbrænding af 1 kg kul med et vandindhold på 13 % kan røggas mængden beregnes efter Formel 8. Side 9 af 14

10 Formel 8 Luftvejledningens korrekte formel for beregning af røggasmængde for kul med 13 % vand eller Træ % O 0, %O2 normal m 3 tør røggas normal m 3 fugtig røggas Ved forbrænding af 1 kg træ med et vandindhold på 25 % kan røggas mængden beregnes efter Formel 9. Formel 9 Luftvejledningens formel for beregning af røggasmængde for træ med 25 % vand eller Halm %O2 73 0, %O2 normal m 3 tør røggas normal m 3 fugtig røggas Ved forbrænding af 1 kg halm med et vandindhold på 10 % kan røggas mængden beregnes efter Formel 10. Formel 10 Luftvejledningens formel for beregning af røggasmængde for halm med 10 % vandindhold eller % O 85 0, %O2 2 normal m 3 tør røggas normal m 3 fugtig røggas 2.3 Vurdering og anbefaling for beregning af røggasmængde Der er vist fire forskellige metoder til at beregne røggasmængden fra fyringsanlæg ud fra henholdsvis brændselsanalyse, brændværdi, brændselsfaktoren S og korrigerede formler fra luftvejledningen. Der er en vis usikkerhed på alle fire metoder, som generelt er stigende med den rækkefølge, de er præsenteret i. Beregningsmetoderne for brændsler med meget konstant sammensætning og brændværdi kan generelt beregnes med stor nøjagtighed med de første 2 3 metoder, mens de brændsler, der kan variere meget i sammensætning, vandindhold og brændværdi bedst beregnes med den første metode, dvs. ud fra brændselsanalyse. Det giver anledning til den anbefaling, at SO2 koncentrationen kan beregnes ved at dividere koncentrationen af svovl i mg/kg brændsel (eller per m³) med det specifikke røggasvolumen omregnet til reference O2 koncentrationen og beregnet med den første metode ud fra analyser af brændselssammensætningen. Side 10 af 14

11 Anvendes brændsler med meget konstant sammensætning, f.eks. gasolie, fuelolie eller naturgas, anses det for acceptabelt at beregne røggasmængden ud fra brændværdien eller brændselsfaktoren S, hvis der først udføres en validering og eventuelt korrektion af formlen eller S faktoren med beregninger ud fra analyser af brændselssammensætningen. Der skal dog bemærkes, at der kan være områder i naturgasforsyningsområderne, hvor gassens sammensætning afviger fra den normale kvalitet af gas fra Nordsøen. Siden 2010 har der været en stigende import af naturgas fra Tyskland via Sønderjylland, og den vil stige i takt med, at udvindingen i Nordsøen falder. Naturgassen fra Tyskland har en lidt anden sammensætning end Nordsøgassen, bl.a. med lidt lavere brændværdi og densitet. Det forventes også, at opgraderet biogas i stigende grad og mængde vil blive udnyttet ved at blande det ind i naturgasnettet. Opgraderet biogas har også en lavere brændværdi, fordi det næsten udelukkende består af metan og mangler det lille indhold af højere kulbrinter, som naturgassen normal har. Brændværdien i naturgassen forventes derfor i fremtiden at kunne variere mellem 38,48 og 44,78 MJ/Nm³. Se Energinet.dk s faktablad om fremtidige naturgaskvaliteter på: https://www.energinet.dk/sitecollectiondocuments/danske%20dokumenter/gas/faktablad%20-%20gaskvalitet.pdf. Den anbefalede metode til beregning af røggasmængden kan også anvendes til andre brændsler, f.eks. kul, biomasse og bioolie, hvis der anvendes samme type brændsel, som konstant har nogenlunde samme sammensætning. Hvis der skiftes til en anden type med divergerende sammensætning, bør der udføres en fornyet validering. 3 Beregning af SO2 koncentration i røggas Koncentrationen af svovl i røggassen beregnes ud fra analyseværdien for svovl i brændslet og røggasmængden. For faste og flydende brændsler anvendes den analyse af svovlindholdet, som blev anvendt til beregning af den støkiometriske røggasmængde i afsnit For gasformige brændsler angives koncentrationen af svovl normalt ikke i masse/masse, men i ppm, % eller mg/m³(n,t), som skal omregnes til masse/masse for at kunne benyttes i nedenstående formler. Svovl (S) brænder til SO2, og da S har molvægten 32,064 og SO2 har molvægten 64,062, er vægten af det dannede SO2 1,998 (eller tilnærmelsesvis 2) gange vægten af S i brændslet. Svovlindholdet i kg/kg omregnes til mg SO2/kg ved at gange med og med 2 svarende til at gange med (eller ). Side 11 af 14

12 Eksempel: CSO2-Fuel [mg/kg] = S [kg/kg] * 2 [molvægt: SO2/S] * [mg/kg] Hvor: CSO2-Fuel = Mængden af SO2 der potentielt kan udledes til luften ved forbrænding af et kg brændsel i [mg/kg] S = svovlindholdet i brændslet i [kg/kg] Som kan reduceres til: CSO2-Fuel = S * [mg/kg] Brændsel med et svovlindhold på 0,001 kg/kg (0,1 %) vil potentielt kunne udlede mg SO2 til luften pr. kg brændsel. SO2 mængden i mg/kg divideres med den støkiometriske røggasmængde omregnet til 3 eller 6 % O2, og resultatet er koncentrationen af SO2 i mg/m³(n,t) ved 3 eller 6 % O2. Ved beregning af SO2 koncentrationen til dokumentation for overholdelse af emissionsgrænseværdien bør røggasmængden beregnes ud fra den første metode på baggrund af analyser af brændslets sammensætning, for at få den mest præcise beregning. Hvis der SO2 koncentrationen beregnes ud fra en af de andre metoder, og den er langt under eller over emissionsgrænseværdien, f.eks. mere end 20 %, kan det også være en acceptabel dokumentation for, om den overholdes eller overskrides. Hvis formålet med beregningen af SO2 koncentrationen er at beregne den samlede SO2 emission, f.eks. til grønt regnskab eller indberetning til myndigheder, så anbefales det at beregne den samlede mængde svovl i det anvendte brændsel, og omregne det til SO2 frem for først at beregne koncentration og røggasvolumen. Her skal dog huskes at ved anvendelse af brændsler med aske, vil der normalt ske en vis indbinding af SO2 i asken, så det er mindre end den teoretiske mængde, der emitteres. 3.1 Korrektion til reference O2 % Den beregnede støkiometriske røggasmængde ved 0 % O2 skal korrigeres til den reference O2 %, der gælder for det pågældende brændsel, som i store fyr bekendtgørelsen er fastsat til 6 % O2 for faste brændsler, 3 % O2 for flydende og gasformig brændsel, bortset for gasturbiner og motorer, hvor referencen er 15 % O2. Korrektion til reference O2 % sker efter følgende formel: VRef = VGod * (20,94/(20,94 O2-Ref)) 4 Korrektionsfaktoren for omregning til 3 % O2 kan beregnes til 1,1672 og til 1,4016 for omregning til 6 % O2. 4 I forskellige referencer angives forskellige konstanter for luftens koncentration af O 2. I Luftvejledningen angives 21 Vol. % og andre angiver en mere præcis værdi på 20,938 Vol %. Nogle kilder opgiver 20,95 %, men det er mol % og her skal anvendes Vol. %. Her anbefales anvendt 20,938 Vol %, som afrundes til 20,94, da det er værdien der angives på side 41 i CEN standarden DS/EN :2003. Side 12 af 14

13 Omregningen kan derfor reduceres til: VRef (3% O2) = VGod *1,1672 VRef (6% O2) = VGod *1,4116 VRef (15% O2) = VGod *3,5253 Den samlede formel for beregning af SO2 koncentrationen i røggassen til henholdsvis 3 og 6 % O2 bliver derved: Formel 11 Beregning af SO 2 koncentration ved reference O 2 % CSO2-Røg [mg/m 3 (n,t) ved 3 % O2] = S * [mg/kg] / (VGod *1,1672) CSO2-Røg [mg/m 3 (n,t) ved 6 % O2] = S * [mg/kg] / (VGod *1,4116) [m³/kg (n,t,3% O2)] [m³/kg(n,t,6% O2)] CSO2-Røg [mg/m 3 (n,t) ved 15 % O2] = S * [mg/kg] / (VGod *3,5253) [m³/kg(n,t,15% O2)] Hvor: C SO2-Røg = SO 2 koncentrationen i røggassen [mg/m³(n,t) ved 3 eller 6 % O 2] VGod = Støkiometriske røggasmængde ved normaltilstanden og 0 % O 2 pr. kg eller pr. m 3 brændsel. Ved beregning af SO2 koncentrationen for gasformige brændsler, hvor sammensætningen er opgivet i forhold til m³ gas, og svovlindholdet typisk er opgivet i ppm, % eller mg/m³(n,t), skal Formel 11 tilpasses de aktuelle enheder. 4 Indbinding af SO2 i aske I faste brændsler med højt askeindhold kan der ske en betydelig indbinding af SO2 i asken, men der findes ikke nogen anerkendte metoder til at beregne hvor meget der bindes. Andelen af svovl, der indbindes i asken, afhænger af flere faktorer, hvor specielt indholdet af basiske komponenter (primært calcium) i asken er vigtig, fordi det villigt binder SO2. Faste brændsler med stort indhold af calcium i asken kan derfor have en betydelig kapacitet for SO2 reduktion. Der er eksempler på, at op mod 90 % af SO2 fra forbrænding af tørv, er blevet bundet i asken pga. et højt indhold af calcium, men normalt vil indbindingen være betydeligt lavere. Ved halmfyring er der på 4 anlæg målt en indbinding af SO2 i asken på ca. 40 % svarende til, at ca. 60 % af svovlet blev emitteret med røggassen. Beregning af SO2 koncentrationen i røggassen fra brændsler med et væsentligt askeindhold vil derfor give den teoretisk maksimale koncentration, hvor den virkelige koncentration sandsynligvis vil være lavere pga. delvis indbinding af SO2 i asken. Side 13 af 14

14 5 Litteraturliste: /1/ Store fyr bekendtgørelsen. Nr. 162 af 16. februar Bekendtgørelse om begrænsning af visse luftforurenende stoffer fra store fyringsanlæg. /2/ DS/EN :2003. Vandrørskedler og hjælpeinstallationer Del 15: Godkendelsesprøvninger. (Watertube boilers and auxiliary installations Part 15: Acceptance test) /3/ VDI 4660 Blatt1. Conversion Factors for Specific Emissions from Energy-Conversion Systems. /4/ Kema. Validated methods for flue gas flow rate calculation with reference to EN January 31, VGB Research Project 338; Flue gas flow. https://www.vgb.org/vgbmultimedia/rp338_flue_gas.pdf /5/ Miljøstyrelsens Vejledning nr. 2, Luftvejledningen. /6/ Forbrændings teori og praksis. Bind udgave, Polyteknisk forlag. Side 14 af 14

U D K A S T 24. august 2017

U D K A S T 24. august 2017 U D K A S T 24. august 2017 X. supplement til Luftvejledningen (vejledning nr. 2 2001) Kapitel 6 om energianlæg Med dette supplement bortfalder kapitel 6 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2 2001, Luftvejledningen,

Læs mere

Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner

Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner BEK nr 1450 af 20/12/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-52100-00022 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

FÅ MERE VIDEN UD AF DINE MÅLINGER OG DATA

FÅ MERE VIDEN UD AF DINE MÅLINGER OG DATA FÅ MERE VIDEN UD AF DINE MÅLINGER OG DATA www.geerticon.dk STANDARDER FRA CEN OG SIGNALVEJ SRO-anlæg QAL 3 QAL 2 Validering, gyldigt kalibreringsinterval AMS 4-20 ma Span Span H 2 O NO NO 2 HCL SO 2 CO

Læs mere

1 Indledning Måleresultater fra anlæg til direkte tørring Referencetilstand Problemer med målingernes detektionsgrænser...

1 Indledning Måleresultater fra anlæg til direkte tørring Referencetilstand Problemer med målingernes detektionsgrænser... Rapport nr.: 72 Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Undertitel Forfatter(e) Ole Schleicher, Knud Christiansen Arbejdet udført, år 2014 Udgivelsesdato 27. november 2015 Revideret,

Læs mere

Er du også træt af at høre om miljøkrav til gasfyrede anlæg? Prøv en alternativ løsning!

Er du også træt af at høre om miljøkrav til gasfyrede anlæg? Prøv en alternativ løsning! Er du også træt af at høre om miljøkrav til gasfyrede anlæg? http://www.jydskatomkraft.dk/ Prøv en alternativ løsning! Miljøregler for gasfyrede anlæg Per Kristensen (pgk@dgc.dk) & Henrik Andersen (han@dgc.dk)

Læs mere

NO x -gå-hjem-møde. Per G. Kristensen pgk@dgc.dk I N T E L L I G E N T G A S T E C H N O L O G Y. NOx-gå-hjem-møde maj 2013

NO x -gå-hjem-møde. Per G. Kristensen pgk@dgc.dk I N T E L L I G E N T G A S T E C H N O L O G Y. NOx-gå-hjem-møde maj 2013 NO x -gå-hjem-møde Per G. Kristensen pgk@dgc.dk NOx-gå-hjem-møde maj 2013 Program NO x hvad er det, og hvordan dannes det? NO x -emission i Danmark kilder regler Muligheder for reduktion NO x -afgift,

Læs mere

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede fyringsanlæg fra 120 kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Udarbejdet af Knud Christiansen Akademiingeniør dk-teknik ENERGI & MILJØ

Læs mere

Miljøstyrelsen meddeler i henhold til den nye bekendtgørelses 4, stk. 5 påbud om overholdelse af de nye emissionsgrænseværdier fra 1. januar 2016.

Miljøstyrelsen meddeler i henhold til den nye bekendtgørelses 4, stk. 5 påbud om overholdelse af de nye emissionsgrænseværdier fra 1. januar 2016. AAK Denmark A/S Slipvej 4 8000 Aarhus C Sendt via sikker post Virksomheder J.nr. MST-1272-01506 Ref. bjknu/chell Den 7. december 2015 Påbud om emissionsgrænseværdier til luft og egenkontrol omfattende

Læs mere

Ændringen omfatter krav til målemetode og måleomfang ved præstationskontrol. Emissionsgrænser er uændrede.

Ændringen omfatter krav til målemetode og måleomfang ved præstationskontrol. Emissionsgrænser er uændrede. Chr. Hansen A/S Søndre Ringvej 22 4000 Roskilde Att. Lars Stern, dklrs@chr-hansen.com Virksomheder J.nr. MST-1272-01420 Ref. SOJEN/JEPPJ Den 27. marts 2015 Påbud om ændring af påbud om emissionsvilkår

Læs mere

Ovennævnte vilkår ændres til nedenstående (de tidligere gældende vilkår kan ses i bilag til denne afgørelse):

Ovennævnte vilkår ændres til nedenstående (de tidligere gældende vilkår kan ses i bilag til denne afgørelse): DuPont Nutrition Biosciences Aps Langebrogade 1 1411 København K Virksomheder J.nr. MST-1272-01658 Ref. hechr/sulvi Den 15. december 2015 Påbud om ændrede emissionsgrænser og kontrol af disse for kedel

Læs mere

Emissionsgrænseværdier i IE Direktivet og opnåelige BAT niveauer i BREF dokumenterne for Store fyringsanlæg og Affaldsforbrænding

Emissionsgrænseværdier i IE Direktivet og opnåelige BAT niveauer i BREF dokumenterne for Store fyringsanlæg og Affaldsforbrænding Rapport nr. 61 2012 Revideret d. 12.09.2012 Emissionsgrænseværdier i IE Direktivet og opnåelige BAT niveauer i BREF dokumenterne for Store fyrings og Affaldsforbrænding Ole Schleicher FORCE Technology

Læs mere

Forgasning af biomasse

Forgasning af biomasse Forgasning af biomasse Jan de Wit, civ.ing. Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) I denne artikel gives en orientering om forskellige muligheder for forgasning af biomasse. Der redegøres kort for baggrunden

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune

TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune Til: Teknisk Udvalg Side 1 af 5 Notat med supplerende oplysninger om planlægningen for en ny naturgasledning fra Sabro til Aarhus Havn 1. Konklusion HMN Naturgas I/S (HMN) ønsker at etablere en naturgasledning

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 77 Titel Hvordan skal forekomsten af outliers på lugtmålinger vurderes? Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2015

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

Om brændværdi i affald

Om brændværdi i affald Skatteudvalget L 126 - Svar på Spørgsmål 4 Offentligt Notat J..nr. 2008-231-0017 28. april 2009 Om brændværdi i affald affald danmark har i en henvendelse til Skatteudvalget den 17 marts 2009 blandt andet

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august

Læs mere

PSO 3141 Kortlægning af emissioner fra decentrale kraftvarmeværker Anlæg A4 April 2002

PSO 3141 Kortlægning af emissioner fra decentrale kraftvarmeværker Anlæg A4 April 2002 PSO 3141 Kortlægning af emissioner fra decentrale kraftvarmeværker Anlæg A4 April 2002 Gladsaxe Møllevej 15, 2860 Søborg Tlf.: 39 555 999 Fax: 39 696 002 23-01-2003 Projektnr.: Udarbejdet af: 18.254/A4

Læs mere

U D K A S T 24. august 2017

U D K A S T 24. august 2017 U D K A S T 24. august 2017 Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Kapitel 2. Kapitel 3. Kapitel 4. Kapitel 5. Kapitel 6. Kapitel 7. Kapitel 8. Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Bilag 4 Bilag 5. Anvendelsesområde Definitioner

Læs mere

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede anlæg Brøndby, 9. november 2012 Knud Christiansen 1 Baggrund Ved beregninger af skorstenshøjder for især affaldsforbrændingsanlæg

Læs mere

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Ref 0849509A G00015-1-RASN(1) Version 1 Dato 2008-10-30

Læs mere

Gas til transport Sikkerhed og gaskvalitet

Gas til transport Sikkerhed og gaskvalitet Gas til transport Sikkerhed og gaskvalitet Torben Kvist (tkv@dgc.dk) Temamøde i Dansk Netværk for Gas til transport 12.11.2013 Overskrifter Kort om DGC Hvilke gasser taler vi om? Krav til gaskvalitet Sikkerhed

Læs mere

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME Til Kalundborg Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato November 2015 SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M2 SOLVARME Revision 01

Læs mere

1 Indledning Formål Test af DAHS Test af DAHS ved funktionstest Test af DAHS... 4

1 Indledning Formål Test af DAHS Test af DAHS ved funktionstest Test af DAHS... 4 Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Undertitel Signalveje og beregninger af AMS data Forfatter(e) Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato Januar 2016 Revideret,

Læs mere

2015 afgifter 2016 afgifter (anslået tillagt 2%) 2017 afgifter (anslået tillagt 2%)

2015 afgifter 2016 afgifter (anslået tillagt 2%) 2017 afgifter (anslået tillagt 2%) Bilag 1. Oversigt nuværende og kommende afgifter 2015 afgifter 2016 afgifter (anslået tillagt 2%) 2017 afgifter (anslået tillagt 2%) Enhed Energiafgift CO 2 NO x Svovlafgift Energiafgift CO 2 NO x Svovlafgift

Læs mere

Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2017 Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Miljøstyrelsen ændrer ved påbud i henhold til miljøbeskyttelseslovens 41, stk. 1 følgende vilkår i påbud af 3. januar 2014:

Miljøstyrelsen ændrer ved påbud i henhold til miljøbeskyttelseslovens 41, stk. 1 følgende vilkår i påbud af 3. januar 2014: DONG Energy Thermal Power A/S Kyndbyværket Att: Rudi Hansen Virksomheder J.nr. MST-1271-00261 Ref. vba/kabje Den 18. december 2015 Sendt digitalt cvr.nr. 27446469 Påbud om vilkårsændringer vedr. emissionsgrænseværdier

Læs mere

Anlæg # 7. Gasmotoranlæg, MAN, renseanlæg. Målerapport 731-28-7 November 2009

Anlæg # 7. Gasmotoranlæg, MAN, renseanlæg. Målerapport 731-28-7 November 2009 Anlæg # 7 Gasmotoranlæg, MAN, renseanlæg Målerapport 731-28-7 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 7 1/17 Anlæg # 7 Gasmotor, MAN, renseanlæg Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm

Læs mere

Ændring af vilkår for kontrol af virksomhedens udsendelse af luftforurening.

Ændring af vilkår for kontrol af virksomhedens udsendelse af luftforurening. Svendborg Kraftvarmeværk Bodøvej 15 5700 Svendborg Att. Niels Christian Hansen Plan- og virksomhedsområdet J.nr. ODE-430-00158 Ref. Johje/olkri Den 5. december 2008 Svendborg Kraftvarmeværk. CVR-nr: 29-18-97-30

Læs mere

PRO JEKTFORSLAG AABENRAA - RØDEKRO FJERNVARME A/S CENTRAL RÅDMANDSLØKKEN UDSKIFTNING AF 2 STK. OLIEKEDLER MED EN TRÆPILLE-KEDEL.

PRO JEKTFORSLAG AABENRAA - RØDEKRO FJERNVARME A/S CENTRAL RÅDMANDSLØKKEN UDSKIFTNING AF 2 STK. OLIEKEDLER MED EN TRÆPILLE-KEDEL. PRO JEKTFORSLAG AABENRAA - RØDEKRO FJERNVARME A/S CENTRAL RÅDMANDSLØKKEN UDSKIFTNING AF 2 STK. OLIEKEDLER MED EN TRÆPILLE-KEDEL. 16. juli 2013 Indholdsfortegnelse: Side: 1.0 Indledning:... 3 2.0 Redegørelse

Læs mere

Præstationsprøvning 2006

Præstationsprøvning 2006 Rapport nr. 36-006 Præstationsprøvning 006 NO x, CO, UHC og O i strømmende gas Arne Oxbøl 10. juli 006 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften Park Allé 345, DK-605 Brøndby

Læs mere

Bekendtgørelse om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg.

Bekendtgørelse om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg. Bekendtgørelse om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg. BEK nr 808 af 25/09/2003 (Gældende) Lovgivning som forskriften vedrører LBK Nr. 753 af 25/08/2001 Senere ændringer

Læs mere

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Baggrund Projektets baggrund er et lokalt ønske i Haastrup om at etablere en miljøvenlig og CO2-neutral varmeforsyning i Haastrup. Projektet

Læs mere

Emissionsfaktorer og væsentlige kilder

Emissionsfaktorer og væsentlige kilder Emissionsfaktorer og væsentlige kilder Kortlægning af emissioner fra decentrale kraftvarmeværker OleKenneth Nielsen, Malene Nielsen og Marianne Thomsen Afdeling for Systemanalyse Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Beregning af usikkerhed på emissionsfaktorer. Arne Oxbøl

Beregning af usikkerhed på emissionsfaktorer. Arne Oxbøl Beregning af usikkerhed på emissionsfaktorer Arne Oxbøl Fremgangsmåde for hver parameter (stof) Vurdering af metodeusikkerhed Datamaterialet er indsamlede enkeltmålinger fra de enkelte anlæg inden for

Læs mere

Anlæg # 2. Dieselmotoranlæg, regulerkraft. Målerapport 731-28-2 Maj 2009

Anlæg # 2. Dieselmotoranlæg, regulerkraft. Målerapport 731-28-2 Maj 2009 Anlæg # 2 Dieselmotoranlæg, regulerkraft Målerapport 731-28-2 Maj 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 2 1/16 Anlæg # 2 Dieselmotor, regulerkraft Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2009 DGC-rapport

Læs mere

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af opløst oxygen Miljøstyrelsens Referencelaboratorium

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af opløst oxygen Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af opløst oxygen Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2005 Betydning af erstatning af DS metoder med

Læs mere

Bilag 1 Korrespondance med Søren Gundtoft

Bilag 1 Korrespondance med Søren Gundtoft /B-1/ Bilag 1 Korrespondance med Søren Gundtoft Hej Søren Jeg er studerende på Århus Maskinmesterskole og er nu igang med at skrive bacheloropgave om anlægget på Affaldscenter Århus. I den forbindelse

Læs mere

eklarationfor fjernvarme1990-201 14

eklarationfor fjernvarme1990-201 14 Udviklingen enimiljødeklaration eklarationfor fjernvarme1990-201 14 Tilægsnotattil MiljødeklarationforfjernvarmeiHovedstadsområdet ovedstadsområdet2014 Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden,

Læs mere

Miljøregnskab HERNINGVÆRKET

Miljøregnskab HERNINGVÆRKET Miljøregnskab 2010 2013 HERNINGVÆRKET Basisoplysninger Miljøvej 6 7400 Herning CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.528 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson:

Læs mere

Rensning af røg fra brændeovne

Rensning af røg fra brændeovne Rensning af røg fra brændeovne Sodpartikler og klimaeffekter Den 15. november 2011 Ole Schleicher osc@force.dk FORCE Technology Baggrund Projekt for Miljøstyrelsen: Afprøvning af teknologier til røggasrensning

Læs mere

Bekendtgørelse om kvaliteten af benzin, dieselolie, gasolie og biobrændstofblandinger til anvendelse i motorkøretøjer m.v. 1

Bekendtgørelse om kvaliteten af benzin, dieselolie, gasolie og biobrændstofblandinger til anvendelse i motorkøretøjer m.v. 1 Bekendtgørelse om kvaliteten af benzin, dieselolie, gasolie og biobrændstofblandinger til anvendelse i motorkøretøjer m.v. 1 (Brændstofkvalitetsbekendtgørelsen) I medfør af 4, stk. 1, 22, stk. 3 og 4,

Læs mere

BILAG. til KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU)

BILAG. til KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.10.2015 C(2015) 6863 final ANNEXES 1 to 4 BILAG til KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) om revision af harmoniserede referenceværdier for effektiviteten ved

Læs mere

Kraftværksteknik. Fyring på kraftværker (s. 159 185) (overheads: Blad 76, 78, 79, 80, 81, 82, 83, 84, 85, 86, 88, 89, 90, 91) - Kullenes sammensætning

Kraftværksteknik. Fyring på kraftværker (s. 159 185) (overheads: Blad 76, 78, 79, 80, 81, 82, 83, 84, 85, 86, 88, 89, 90, 91) - Kullenes sammensætning Kraftværksteknik Fyring på kraftværker (s. 159 185) (overheads: Blad 76, 78, 79, 80, 81, 82, 83, 84, 85, 86, 88, 89, 90, 91) - Kullenes sammensætning - Fyringsformer med kul og de tilhørende anlæg - Kulstøvsfyringsanlæg

Læs mere

Anvendelse af Biogas DK status

Anvendelse af Biogas DK status Anvendelse af Biogas DK status Torsdag d. 28. august 2008, Energinet.dk Jan K. Jensen, DGC Indhold Hvor anvendes biogassen? Sektorer og teknologier Gasmængder og potentialer VE gas potentiale Hvor kan

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.1.2010 KOM(2009)713 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Overvågning af CO 2 -udledningerne fra fabriksnye personbiler i EU: data

Læs mere

Bekendtgørelse om kvaliteten af benzin, dieselolie, gasolie og biobrændstofblandinger til anvendelse i motorkøretøjer m.v. 1)

Bekendtgørelse om kvaliteten af benzin, dieselolie, gasolie og biobrændstofblandinger til anvendelse i motorkøretøjer m.v. 1) BEK nr 1311 af 04/12/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-5201-0045 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren?

Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? "Morgendagens brændstoffer Udfordringer og muligheder" København, 31. maj 2010 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Agenda Hvor skal

Læs mere

Driftsforhold ved emissionsmålinger

Driftsforhold ved emissionsmålinger Rapport nr. 26 2004 Driftsforhold ved emissionsmålinger Ole Schleicher, Knud Christiansen FORCE Technology, Energi & Miljø Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften FORCE

Læs mere

Biogas i naturgasnettet (Bionaturgas)

Biogas i naturgasnettet (Bionaturgas) Biogas i naturgasnettet (Bionaturgas) Flowtemadag FORCE Technology 07.10.2010 John Bo Siemonsen HMN Naturgas 12-10-2010 1 Adgang til naturgasnettet tt t Det følger af Europaparlamentets og Rådets direktiv

Læs mere

Anlæg # 13. Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 620. Målerapport 731-28-13 November 2009

Anlæg # 13. Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 620. Målerapport 731-28-13 November 2009 Anlæg # 13 Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 620 Målerapport 731-28-13 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 13 1/15 Anlæg # 13 Gasmotor: Jenbacher JMS 620 Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm

Læs mere

Anlæg # 20. Gasmotor, Caterpillar G16CM34. Målerapport 731-28-20 November 2009

Anlæg # 20. Gasmotor, Caterpillar G16CM34. Målerapport 731-28-20 November 2009 Anlæg # 20 Gasmotor, Caterpillar G16CM34 Målerapport 731-28-20 November 2009 DGC-rapport 731.28 Anlæg # 20 1/15 Anlæg # 20 Gasmotor, Caterpillar G16CM34 Danny Lovett Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm

Læs mere

Luftforurening fra krydstogtskibe i havn

Luftforurening fra krydstogtskibe i havn Luftforurening fra krydstogtskibe i havn Af seniorrådgiver Helge Rørdam Olesen og seniorforsker, ph.d Ruwim Berkowicz, Danmarks Miljøundersøgelser En undersøgelse fra 2003 pegede på, at krydstogtskibe

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Udvikling i emissioner af CH4, N2O, CO, NMVOC og partikler 1990-2024

Udvikling i emissioner af CH4, N2O, CO, NMVOC og partikler 1990-2024 Til Udvikling i emissioner af CH4, N2O, CO, NMVOC og partikler 199-224 21. april 215 CFN/CFN Dok. 15/5521-5 1/8 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Metan - CH 4... 4 2. Lattergas - N 2 O... 5 3. Kulmonoxid

Læs mere

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt Miljøstyrelsen 1. marts 2007 Industri og Transport MST/DK; MIM/VIBEJ Miljøministeriet Miljøpolitisk område, EU-Koordinationen DEP-251-00008 GRUNDNOTAT

Læs mere

Beregning af metantal

Beregning af metantal Beregning af metantal Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) har pga. forventningen om større variation i gaskvaliteten udviklet et nyt beregningsprogram til bestemmelse af metantallet for naturgas. Metantallet

Læs mere

Bekendtgørelse om gasreglementets afsnit C-12, Bestemmelser om gaskvaliteter

Bekendtgørelse om gasreglementets afsnit C-12, Bestemmelser om gaskvaliteter Bekendtgørelse om gasreglementets afsnit C-12, Bestemmelser om gaskvaliteter I medfør af 15, stk. 1 og 2, og 25, stk. 2, i lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger,

Læs mere

Miljøstyrelsen har den 6. juni 2014 modtaget bemærkninger fra Skærbækværket.

Miljøstyrelsen har den 6. juni 2014 modtaget bemærkninger fra Skærbækværket. DONG Energy Kraftværksvej 3 7000 Fredericia Att: Steen Lyngvig Virksomheder J.nr. MST-1272-01480 Ref. Hecla/ripka Den 3. juli 2014 Påbud om emissionsgrænseværdier til luft og egenkontrol for Skærbækværket

Læs mere

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Kjeldahl nitrogen

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Kjeldahl nitrogen Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Kjeldahl nitrogen Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2004 Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder

Læs mere

Kontrolmanual. Naturgasselskabernes kontrolmanual for kontrol og opdatering af gasdata i konverteringsudstyr. 3. udgave Marts 2014

Kontrolmanual. Naturgasselskabernes kontrolmanual for kontrol og opdatering af gasdata i konverteringsudstyr. 3. udgave Marts 2014 Kontrolmanual Naturgasselskabernes kontrolmanual for kontrol og opdatering af gasdata i konverteringsudstyr 3. udgave Marts 2014 Kontrolmanual Naturgasselskabernes kontrolmanual for kontrol og opdatering

Læs mere

Gasanvendelse. Varierende gaskvalitet, sikkerhed, standarder. Bjarne Spiegelhauer. Dansk Gasteknisk Center a/s. www.dgc.dk

Gasanvendelse. Varierende gaskvalitet, sikkerhed, standarder. Bjarne Spiegelhauer. Dansk Gasteknisk Center a/s. www.dgc.dk 1 Gasanvendelse Varierende gaskvalitet, sikkerhed, standarder Bjarne Spiegelhauer www.dgc.dk 2 Gaskvalitet Hvad er gaskvalitet? Er god gaskvalitet en gas med stort energiindhold? God gaskvalitet er en

Læs mere

Greenpeace kommentarer til miljøvurdering for øget biomasse-indfyring og opnormering af kapaciteten på Avedøreværket

Greenpeace kommentarer til miljøvurdering for øget biomasse-indfyring og opnormering af kapaciteten på Avedøreværket København d. 3. december 2012 Greenpeace kommentarer til miljøvurdering for øget biomasse-indfyring og opnormering af kapaciteten på Avedøreværket I vores kommentarer til Indkaldelse af idéer og forslag

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

NY bekendtgørelse om svovlindholdet i faste og flydende brændstoffer 1

NY bekendtgørelse om svovlindholdet i faste og flydende brændstoffer 1 NY bekendtgørelse om svovlindholdet i faste og flydende brændstoffer 1 I medfør af 7, stk. 1, nr. 4, 44, stk. 1, 51, stk. 1, nr. 6, 67, 73, 80 og 110, stk. 3 og 4, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber

PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber Klaus Ellehauge Hvad er et dansk passivhus? Passivhaus eller på dansk passivhus betegnelsen er ikke beskyttet, alle har lov til at kalde en bygning for et

Læs mere

Retningslinjer for miljødeklarationen for el

Retningslinjer for miljødeklarationen for el Til Retningslinjer for miljødeklarationen for el 25. februar 2016 CFN/CFN Dok. 15/14453-17 Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 1/16 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Datagrundlag for miljødeklarationen

Læs mere

Notat vedrørende projektet EFP06 Lavfrekvent støj fra store vindmøller Kvantificering af støjen og vurdering af genevirkningen

Notat vedrørende projektet EFP06 Lavfrekvent støj fra store vindmøller Kvantificering af støjen og vurdering af genevirkningen Notat vedrørende projektet EFP6 Lavfrekvent støj fra store vindmøller Kvantificering af støjen og vurdering af genevirkningen Baggrund Et af projektets grundelementer er, at der skal foretages en subjektiv

Læs mere

Til Dem, som dette måtte vedrøre. Dokumenttype Notat. Dato Maj 2013 NOTAT: TEKNISKE SVAR PÅ HENVENDELSE TIL BESTYRELSESFORMAND FOR NORDFORBRÆNDING

Til Dem, som dette måtte vedrøre. Dokumenttype Notat. Dato Maj 2013 NOTAT: TEKNISKE SVAR PÅ HENVENDELSE TIL BESTYRELSESFORMAND FOR NORDFORBRÆNDING Til Dem, som dette måtte vedrøre Dokumenttype Notat Dato Maj 2013 NOTAT: TEKNISKE SVAR PÅ HENVENDELSE TIL BESTYRELSESFORMAND FOR NORDFORBRÆNDING NOTAT: TEKNISKE SVAR PÅ HENVENDELSE TIL BESTYRELSESFORMAND

Læs mere

Anbefalinger til anvendelsen af AMS i industrivirksomheder, der ikke er omfattet af bekendtgørelserne om affaldsforbrænding og store fyringsanlæg

Anbefalinger til anvendelsen af AMS i industrivirksomheder, der ikke er omfattet af bekendtgørelserne om affaldsforbrænding og store fyringsanlæg Rapport 40, februar 2007 Anbefalinger til anvendelsen af AMS i industrivirksomheder, der ikke er omfattet af bekendtgørelserne om affaldsforbrænding og store fyringsanlæg Annemette Geertinger Lars K. Gram

Læs mere

Krav til virkningsgrad og forbrænding i mindre anlæg

Krav til virkningsgrad og forbrænding i mindre anlæg Krav til virkningsgrad og forbrænding i mindre anlæg Hvad er mindre anlæg? EN 303-5 = max 300 kw Krav efter EN 303-5 75 77% Krav ved Tilskud i Tyskland (op til 1.000 kw): 60 pr. kw. (virkningsgrad min.

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Stine K. Ottsen Dato: 4. maj 2015 QA: Emne:

Læs mere

Anlæg # 18. Gasturbineanlæg, EGT Tornado. Målerapport November 2009

Anlæg # 18. Gasturbineanlæg, EGT Tornado. Målerapport November 2009 Anlæg # 18 Gasturbineanlæg, EGT Tornado Målerapport 731-28-18 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 18 1/14 Anlæg # 18 Gasturbine EGT Tornado Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2009

Læs mere

Anlæg # 12. Gasmotor, Caterpillar G Målerapport November 2009

Anlæg # 12. Gasmotor, Caterpillar G Målerapport November 2009 Anlæg # 12 Gasmotor, Caterpillar G 3612 Målerapport 731.28-12 November 2009 DGC-rapport 731.28 Anlæg # 12 1/15 Anlæg # 12 Gasmotor, Caterpillar G 3612 Danny Lovett Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm

Læs mere

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie

Læs mere

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2015 Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Anders Svaneborg Dato: 6. oktober 2014 QA:

Læs mere

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Farvetal

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Farvetal Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Farvetal Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2004 Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Farvetal

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af kvælstofoxider og forskellige andre love 1)

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af kvælstofoxider og forskellige andre love 1) 2015/1 LSV 70 (Gældende) Udskriftsdato: 6. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Skattemin., j.nr. 15-3155177 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 21. december 2015 Forslag til Lov

Læs mere

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

BEK nr 1412 af 21/12/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 27. januar Senere ændringer til forskriften Ingen

BEK nr 1412 af 21/12/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 27. januar Senere ændringer til forskriften Ingen BEK nr 1412 af 21/12/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 27. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 11-0296761 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om måling

Læs mere

Milton EcomLine HR 30, 43 og 60 - en ren gevinst M I L T O N. E c o m L i n e HR 30 HR 43 HR 60

Milton EcomLine HR 30, 43 og 60 - en ren gevinst M I L T O N. E c o m L i n e HR 30 HR 43 HR 60 Milton EcomLine HR 30, 43 og 60 - en ren gevinst M I L T O N E c o m L i n e HR 30 HR 43 HR 60 Milton EcomLine en intelligent kedelinstallation I 1981 introducerede Nefit den første kondenserende kedel

Læs mere

Reduktion af NOx emission

Reduktion af NOx emission Reduktion af NOx emission Gastekniske dage 16.05.2012 Torben Kvist, DGC, tkv@dgc.dk Baggrund NO x -afgiften øges fra 5 til 25 kr./kg Afgiften kan opgøres på baggrund af Naturgasforbrug Emissionsmåling

Læs mere

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER Notat 11.4 dato den /7-011 ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER DÆKKET AF BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.10, Kontrol af jord Endeligt forslag til kvalitetskrav for nye parametre

Læs mere

Der er foretaget følgende ændringer i den samfundsøkonomiske analyse:

Der er foretaget følgende ændringer i den samfundsøkonomiske analyse: Assens Fjernvarme A.m.b.a. Stejlebjergvej 4, Box 111 5610 Assens Kolding d. 16. september 2008 Vedr: Projektforslag for Etablering af fjernvarme i Ebberup På baggrund af møde hos Naturgas Fyn fredag d.

Læs mere

Teknisk rider Du må være en engel, Hans Christian

Teknisk rider Du må være en engel, Hans Christian Teknisk rider Du må være en engel, Hans Christian Om forestillingen: Dette er ikke en teaterforestilling i traditionel forstand. Vi kalder det en teaterinstallation. Publikum sidder ikke og betragter forestillingen

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug

Læs mere

Miljøgodkendelse. Ole Schleicher. FORCE Technology. VEKS formiddagsmøde om spids- og reservelast centraler. Tirsdag den 6.

Miljøgodkendelse. Ole Schleicher. FORCE Technology. VEKS formiddagsmøde om spids- og reservelast centraler. Tirsdag den 6. Miljøgodkendelse Ole Schleicher FORCE Technology VEKS formiddagsmøde om spids- og reservelast centraler Tirsdag den 6. september 2011 Min baggrund 15 år på Junckers Industrier i Køge - Ansvarlig for alt

Læs mere

Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007. Emissionsmålinger. Anlæg A3. August/september 2008

Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007. Emissionsmålinger. Anlæg A3. August/september 2008 Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007 Emissionsmålinger Anlæg A3 August/september 2008 RAPPORT NR.: 08-8928 AnalyTech Miljølaboratorium A/S Bøgildsmindevej 21 9400 Nørresundby Claus Degn Ingeniør

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.

Læs mere

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Hvad er biogas efter afgiftsreglerne? Biogas er gas, der er dannet ved en gæringsproces i organisk materiale. Består (som det også

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003

Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Til ministeren via departementschefen DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Direktionen J.nr. Ref. TMI Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Danmarks Miljøundersøgelser offentliggjorde

Læs mere

NYE EMISSIONSFAKTORER FOR EL OG FJERNVARME INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Grundlag for beregningerne 2. 3 LCA metode 5

NYE EMISSIONSFAKTORER FOR EL OG FJERNVARME INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Grundlag for beregningerne 2. 3 LCA metode 5 TRAFIK- OG BYGGESTYRELSEN NYE EMISSIONSFAKTORER FOR EL OG FJERNVARME ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk KORTFATTET BAGGRUNDSNOTAT INDHOLD

Læs mere

Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger

Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Fagligt seminar Teknologisk Institut Marlene Plejdrup & Ole-Kenneth Nielsen Institut for Miljøvidenskab DCE Nationalt Center for Miljø

Læs mere

Bekendtgørelse om krav til lastbiler og busser i kommunalt fastlagte miljøzoner m.v. 1)

Bekendtgørelse om krav til lastbiler og busser i kommunalt fastlagte miljøzoner m.v. 1) BEK nr 700 af 24/06/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-52520-00002 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Paamiut Varme- og nød-elværk. Vurdering af luftemissioner fra Paamiut Varme- og nød-elværk 1 BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER

Paamiut Varme- og nød-elværk. Vurdering af luftemissioner fra Paamiut Varme- og nød-elværk 1 BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER Notat Paamiut Varme- og nød-elværk Vurdering af luftemissioner fra Paamiut Varme- og nød-elværk 7. december 2015 Projekt nr. 22190 Dokument nr. 121810654 Version 1 Udarbejdet af LEC Kontrolleret af JVP

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Anlæg # 3. Fueloliefyret dampturbineanlæg. Målerapport Maj 2009

Anlæg # 3. Fueloliefyret dampturbineanlæg. Målerapport Maj 2009 Anlæg # 3 Fueloliefyret dampturbineanlæg Målerapport 731-28-3 Maj 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 3 1/16 Anlæg # 3 Fueloliefyret dampturbineanlæg Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm

Læs mere