Firkløverparken Vallensbæk

Transkript

1 Skandinavisk Bio-Medicinsk Institut A/S Legionellakontrol af varmt brugsvand Firkløverparken Vallensbæk Boligselskab afd.nr cand. scient. Donald E. Davis læge Henning Mørck SBMI Marts 2009 Tlf : (+45) Telefax: (+45) Bankkonto nr CVR-nummer

2 Skandinavisk Bio-Medicinsk Institut A/S Klient: KAB Vester Voldgade København V. Att.: Ove Boh Larsen Bygherrerådgiver: Dominia AS Rådgivende Ingeniører Studiestræde København V Att.: Ole Bonde Totalentreprenør: MT Højgaard Tobaksvejen 23B 2860 Søborg Att.: Lars Kofod- Jensen Vedrørende: Firkløverparken Vallensbæk Boligselskab, afd.nr Vallensbæk 2

3 Skandinavisk Bio-Medicinsk Institut A/S Indholdsfortegnelse Konklusion... side 4 Formål/årsag.side 5 Legionella karakteristika.. side 6 Varmtvandssystemet i Firkløverparken... side 7 Effektueret legionellakontrol... side 8 Forebyggende tiltag i henseende til fremtidig drift.. side 9 Varmtvandstemperatur: før og nu.side Udsyring og klorering af varmtvandsbeholdere...side Perlatorer: En byggehygiejnisk markør side Kontrolresultater: Vandanalyser.. side

4 Skandinavisk Bio-Medicinsk Institut A/S Konklusion Der har været konstateret tilfælde af legionærsyge i Firkløverparken. Dette giver anledning til to altoverskyggende spørgsmål: 1) Foreligger der i dag en sundhedsmæssig risiko for at pådrage sig en legionellabetinget sygdom for Firkløverparkens beboere? Svar: Baggrundskoncentrationen af legionella i varmtvandssystemet er minimal. Risikoen for en resulterende legionellabetinget sygdom er for ethvert praktisk formål at betragte som ikke eksisterende. Den effektuerede her og nu handlingsplan til legionellakontrol har virket efter hensigten! 2) Hvilke garantier er der for at Firkløverparken ikke på ny plages af legionellaudbrud? Svar: Til sikring af forsat legionellakontrol af det varme brugsvand i Firkløverparken er der indført rutiner, driftskrav og kontrolfunktioner, herunder forsat overvågning. Dette er den langsigtede del af legionellahandlingsplanen. Handlingsplanen er udarbejdet i nøje overensstemmelse med såvel international som danske regler, samt retningslinier og erfaringer inden for legionellakontrol. Effektiviteten er veldokumenteret. Evt.udsættelse for legionellabakterier i det varme brugsvand vil derfor også fremover være så lav, at en resulterende helserisiko er uden praktisk relevans. Donald E Davis cand. scient., geolog dipl. environmental management Henning Mørck læge, direktør dipl. public health 4

5 Skandinavisk Bio-Medicinsk Institut A/S Årsag I forbindelse med ibrugtagen af det nyopførte boligbyggeri Firkløverparken i Vallensbæk er der konstateret to tilfælde af legionærsyge, det ene er efterfølgende desværre afgået ved døden. Kendskab til to patienter med verificeret legionærsyge i et og samme boligbyggeri giver formodning om, at de kan være smittet fra samme kilde, og at flere tilfælde ville kunne tilkomme. Formål Formålet med undersøgelsen er at besvare følgende spørgsmål: Foreligger der i dag en sundhedsmæssig risiko for at pådrage sig en legionellabetinget sygdom for Firkløverparkens beboere? Hvilke garantier er der for at Firkløverparken ikke på ny plages af legionellaudbrud? Til besvarelse af ovennævnte spørgsmål er følgende belyst: Legionella bakterier og varmtvandsystemer. Effektuerede tiltag til legionellakontrol. Kontrol af de anvendte bekæmpelsestiltag. 5

6 Skandinavisk Bio-Medicinsk Institut A/S Legionella Karakteristika Legionella er en stavformet bevægelig parasitisk bakterie på typisk 0,001-0,002 mm. Der kendes mindst 50 arter og 70 forskellige serogrupper (WHO 2007). De forekommer i alle ferske vandige miljøer, herunder søer og vandværksvand. Bakterien er specielt udbredt i stagnerende vand. En række faktorer er styrende for forekomst og vækst af legionella; temperatur er en af dem. Tabel 1, giver et indblik i legionellabakteriers liv og levned som funktion af temperatur. Legionellabakterier forekommer både med og uden hale. Heraf kan følgende udledes: Det er via det kolde brugsvand at spormængder af legionella hele tiden introduceres til varmtvandssystemer i boligénheder. Moderate driftstemperaturer vil herefter kunne afstedkomme en opformering. Tillige vil lunkent vand, fx resulterende fra en lang opholdstid i en rørforgrening, kunne fremme en opformering. Modsat viser værdierne, at høje temperaturer er et effektivt middel til bekæmpelse af legionella. Legionella er ikke nogen ny bakterie i varmtvandssystemer; varmtvandsinstallationerne er bare en anderledes form for økologisk niche. Tabel 1. 6

7 Skandinavisk Bio-Medicinsk Institut A/S Varmtvandssystemet i Firkløverparken Vandinstallation Firkløverparken rummer 225 lejligheder placeret i mere eller mindre sidestilledee blokke. Der ses både trappeopgange og svalegange. Installationsmæssigt er der en fælles varmecentral. Denne er placeret centralt i bebyggelsen svarende til nr. 2, kælder. I centralen ses to parallelforbundet varmtvandsbeholdere. Det er via varmtvandscirkulationen til og fra disse beholdere, at det varme vand ledes rundt i bebyggelsen. Dette cirkulationssystem inkluderer stigstrenge op igennem bygningsetager til tapstederne. Det enkelte lejemål er således koblet til stigstrenge via deres helt egen rørforgrening. De lodrette rør (= stigstrenge) er placeret i indbyggede skakte lokaliseret i badeværelser. Ovenfor:Installationskanal i badeværelse. Nedenfor: Taphane i tom Indflytning og legionella lejlighed. Firkløverparken er et nybyggeri. I sagens natur er indflytningen i de færdige boliger en gradvis proces. Først når en lejlighed er beboet, vil der ske et vandforbrug. Indtil da er der intet vandforbrug, hvilket er ensbetydende med stillestående vand i lejlighedens rørforgrening. Her er opformering af bakterier mulig. En opformering af denne art er af lokal karakter og helt uafhængig og uberørt af det cirkulerende varme brugsvand, det være sig nok så varmt. Varmtvandssystemet giver således mulighed for 3 distinkte lokaliteter, hvor opformering af legionella kan forekomme: Varmtvandsbeholdernee Selve varmtvandscirkulationen Rørforgreningerne i de enkelte boliger 7

8 Skandinavisk Bio-Medicinsk Institut A/S Effektueret legionellakontrol Omfang og her og nu tiltag Til forebyggelse af flere mulige legionellaudbrud i Firkløverparken blev det besluttet at desinficere hele varmtvandssystemet! Desinfektionsprocessen inkluderede derved både varmtvandsbeholdere, selve cirkulationen samt alle taphaner i boliger. Ex.: Køkkentaphane Følgende trin blev udført: Temperaturen på varmtvandsbeholderne blev sat til > 70 C. En termisk desinfektionn blev gennemført svarende til alle boligtaphaner i bebyggelsen. For samtlige 225 boliger blev varmtvandshaner i køkkenhåndvask, badeværelseshåndvask samt bruseslange i bruseniche gennemskyllet med minimum 58 C varmt vand i mindst 5 min. En klorering blev gennemført svarende til alle perlatorer, bruseslanger og brusehoveder i bebyggelsen. Efter endt termisk desinfektion blev perlatorer, bruseslange og brusehoved afmonteret og nedsænket i en klorholdig vandopløsning (>50ppm frit klor) i mindst 5 min. Efter endt klorbad blev de skyllet under rindende vand. Ex.: Køkkentaphane Ex.: Bruseniche 8

9 Skandinavisk Bio-Medicinsk Institut A/S Forebyggende tiltag i henseende til fremtidig drift Varmvandssystemet har siden erkendelsen af det første tilfælde af legionærsyge opereret efter en nøddriftsplan. Fx er de ydre termoventiler slået fra, resulterende i et forceret varmvandscirkulation ud over det projekterede. Ved indtræden af normaldrift er der forsat en række krav der bibeholdes, herunder: Temperaturen af det fremførte vand skal overalt i varmtvandssystemett være over 51 C ved normal brug. Temperaturen i varmtvandsbeholderne, det være sig fx 58, 60 eller 65 C, skal være indstillet så ovennævnte krav er opfyldt. Temperaturen i varmtvandsbeholdere må dog ikke falde til under 58 C undtagen i korte perioder med spidsbelastning. Der udføres daglig manuel aflæsning af fremløb og returtemperaturer i varmtvandsbeholdere. Tillige aflæses temperaturer i beholder -top, -midt og -bund. Alle aflæsninger føres i logbog. Der udføres ugentlig udslamning af varmtvandsbeholdere. Der udføres kontinuerlige logninger af vandtemperaturen svarende til bebyggelsens yderfløje. Der indføres rutiner med temperaturgymnastik på det varme brugsvand. Systematiske temperaturvariationer stresser bakterier, hvorved såvel antal som sammensætning påvirkes. I tomme lejemål skal varmtvandshaner gennemskylles i ca. 2 min. mindst én gang om ugen. Dette gøres for at modgå en lokal bakteriel opformering, grundet stillestående vand. Ex.: Installationsskakt i yderfløjsbadeværelse med monteret logningsenhed til måling af vandtemperatur 9

10 Skandinavisk Bio-Medicinsk Institut A/S Varmtvandstemperatur: før og nu Baggrund Den termiske desinfektion af varmtvandssystemet inkluderede alle bebyggelsens taphaner. De målte temperaturer ved gennemskylningen blev journalført af de ansvarlige desinfektionssanitører. Det er disse journalførte vandtemperaturer, der her er undersøgt nærmere. Vandtemperaturer i lejemål Figur 1 viser målte vandtemperaturer som en funktion af boligplacering i bebyggelsen. Til hver stueplansnummer på aksen hører således de overliggende etagelejemål på 1, 2, 3 og 4 sal. Temperaturmålingerne ved hver stueplansnummer repræsenterer herved en lodret søjle svarende til stigstrengene i varmtvandscirkulationen. Markeret er to linjer svarende til det overordnede billede, der fås af målingerne, som funktion af måledag. Linjerne indikerer en tendens til aftagende vandtemperaturer mod bebyggelsens yderfløje. Dette korrelerer fint med at varmecentralen er lokaliseret centralt i bebyggelsen svarende til nr. 2, kælder. Figur 1. Overordnet billede af variationen i vandtemperaturer målt ved den termiske gennemskylning af alle taphaner. 10

11 Skandinavisk Bio-Medicinsk Institut A/S Vandtemperaturmålingerne er tillige undersøgt som funktion af etage. Forskelle var her uden signifikans. Når vandet har løbet i 5 minutter, er der ingen registrerbar forskel langs tappestederne på en stigstreng. Det være sig stueplan eller 1, 2, 3 eller 4 sals niveau, varmtvandstemperaturen er den samme. Sluttelig men vigtigst, blev der ved samtlige tappesteder målt vandtemperaturer på over de påkrævet 58 C og i langt hovedparten tillige vandtemperaturer på over 66 C hvor legionella dør øjeblikkeligt (se tabel 1). Vandtemperaturer i varmecentral og lejemål Varmecentralen er beliggende centralt i Firkløverparken, svarende til nr. 2, kælder. Ved desinfektionsgennemgangen af boligerne blev vandtemperaturer i varmtvandsbeholdere moniteret på timebasis indtil man med sikkerhed vidste, at de kunne leverer varen. Figur 2 viser vandtemperatur som funktion af klokkeslæt, varmecentral (= VVB) og boligplacering i nævnte moniteringsperiode. Billedet er klart. Der ses en afstandsbetinget sammenhæng mellem vandtemperatur i beholdere og vandtemperatur i en bolig. Antages figur 2 som vejledende for bebyggelsen som helhed kan temperaturforskellen på det varme vand estimeres til at være i størrelsesordenen 10 C fra beholder til de fjerneste tappesteder i yderfløjene. Figur 2. Middelværdier af vandtemperaturer målt i en bygningsfløj og varmecentral: d. 10 feb. 2009, fra kl og fra kl

12 SBMI Skandinavisk Bio-Medicinsk k Institut A/S Delkonklusion f og usikkerhed ved brug af journalførte På trods af mulige behæftede fejl vandtemperaturer fra desinfek ktionsgennemgangen kan følgende konkluderes: Der må påregnes et tem mperaturfald i det varme brugsvand på ca.10 C ffra varmecentral til yderfløje. Der er ingen betydendee temperaturforskel på det varme brugsvand som m funktion af etageplacering langss en stigstreng. Vandtemperaturen af det varme bbrugsvand er for ethvert praktisk formål f identisk, uanset om man bor i stueplan, 11.sal, 2.sal, 3.sal eller 4.sal. Dette gælder g når vandet har løbet i 5 minutter. Varmtvandssystemet er e fuldt ud i stand til at opnå, og opretholde høje vandtemperaturer overr længere tid. Indtil vandtemperaturerne i vaarmtvandsbeholderne og vandtemperaturlogninggerne i bebyggelsens yderfløje er indssamlet og databearbejdet (se forebyggende tiltagg til fremtidig drift), er ovennævntee konklusioner gældende. Det skal pointeres at nnår anlægget efter endt overvågnin ngsperiode overgår til normaldrift vil andre temperaturforhold og muligheeder for temperaturstyring kunne forekomme. Firkløvverparkens varmeccentral med to varmtvandsbeholdere. Det er herfra h at varmtvandssystemet styres. 12 Skandinavisk Bio-Mediicinsk Institut A/S, Postboks 51, Rungstedvej 21, DK-2970 Hørshholm Tlf.: (+45) , Telefax x: (+45) , Bankkonto nr , CVR-nummer

13 Skandinavisk Bio-Medicinsk Institut A/S Udsyring og klorering af varmtvandsbeholdere Baggrund I varmtvandsbeholdere er en opakkumulering af materiale, i form af bundslam, almindeligt. Slam anses at have et stort mikrobiologisk opvækstpotentiale, som under betingelser med turbulente strømninger kan hvirvles op og derved ende ude i ledningsnettet. Der er tale om en reel mulighed, idet beholderne generelt fremstår som temperaturlagdelte. Slam fra varmtvandsbeholdere Beholder desinficering For at fjerne mulige tilholdssteder for legionellabakterier er der udført en udsyring og klorering af begge varmtvandsbeholdere. Dette blev iværksat umiddelbart efter den termiske gennemskylning og desinfektion af alle tappesteder i Firkløverparken. I begge beholdere var slam udbredt. Til undersøgelse heraf blev der udtaget en prøve fra hver beholder. Beholderslam Prøverne af beholderslam er undersøgt i henseende til legionella, vandbakterier generelt samt uorganiske bestanddele. Ved mikroskopi sås et acceptabelt antal vandforureningsbakterier. Legionella var ikke dyrkbar (Serum Instituttet). Bestanddelene i to beholderslamprøver var af ens karakter, dog typisk med lidt grovere størrelsesfraktioner i prøven fra den højre beholder (VVB-2). Ex.: Præparat med 4cm slam til mikroskopanalyse 13

14 Skandinavisk Bio-Medicinsk Institut A/S Dominerende var kalknåle på 0,05 0,25 mm i længde. I prøven fra VVB-2 sås tillige flager, givetvis fra beholderbelægninger. Flagerne var af mikrokrystallinsk karakter. Magnesiumpulver hidrørende fra beholdernes magnesiumstave sås tillige. Der er tale om mere eller mindre veldefinerede krystaller og aggregater af kalk og magnesium. Alt andet herunder deciderede korrosionsprodukter ( rust ) er ringe repræsenteret. Ex.: Udsnit af slampræparat set i overflademikroskop Den brunlige farve, der ses i kalk- og magnesiumaggregater, kan tilskrives jern. Ved dannelsen af kalk (Calcit/ Aragonit : CaCO 3 ) er såvel jern som magnesium blevet inkorporeret. Der er mulighed for op til 10% jern og magnesium (Siderit: FeCO 3 & Magnesit: MgCO 3 ) i kalk. Den jernpigmentering, der sess i kalkflagerne, er fuldt forenelig med almindeligt varmt brugsvand. Ex.: Slampræparat set i optisk mikroskop. Nåle er dominerende. Delkonklusion Der dannes slam i anlæggets varmtvandsbeholdere. Slammet er primært af uorganisk karakter med bestanddele af kalk- og magnesiumaggregater med en jernpigmentering. Slammet er dannet ved vækst af kalk som belægninger og som kalkudfældninger til bundfald. I slammet sås et acceptabelt antal vandforureningsbakterier. Legionella bakterien var ikke repræsenteret. Dette indikerer, at legionellabakterier ikke har kunnet stortrives i varmtvandsbeholderne. 14

15 Skandinavisk Bio-Medicinsk Institut A/S Perlatorer: En byggehygiejnisk markør Baggrund Ved desinfektionsgennemgangen af boligerne blev samtlige perlatorer og bruseslanger tillige desinficeret ved nedsænkning i et klorbad i 5 min. Afledt heraf blev perlatorer i 25 lejemål undersøgt i henseende til skønnet mængde af materialeansamlingerr (klasser = meget, en del, ringe /intet ). Lejemål var ligeligt fordelt på alle etageplan. Til karakterisering blev der indsamlet to perlatorprøver. Et af de spørgsmål, der herved skulle afklares, var hvorvidt ansamlinger i perlatorer var identisk med beholderslam. Ex.: Perlator med materiale ansamling Resultater Ialt 76% af perlatorerne var med meget til en del materiale. Der sås ingen sammenhæng mellem etageplan, håndvaskplacering (jf. køkken eller badeværelse) og materialemængde i perlatorer. Rumfanget i løs og tør tilstand, af de to perlatoransamlinger var 1cm 3. Vægten var 0.2 gram. Massefylden i løsvægt (= 0.2g/cm 3 ) var således meget lav! Ved mikroskopi kunne det konstateres, at materialeansamlingerne var domineret af plastspiraler og klæberklumper, cellulosefibre og metalflager samt tilslagsmateriale (kvartskorn) fra beton og fra pladematerialer. Som underordnede komponenter sås rust- og mørtelprodukter. Betydende indslag af materiale svarende til beholderslam sås ikke. Der er med andre ord tale om byggeaffald! Ex.: Plast, sort klæber mm. fra perlator. 15

16 Skandinavisk Bio-Medicinsk Institut A/S Delkonklusion Perlatorprøverne bestod af byggeaffald. I 76% af de undersøgte perlatorer i Firkløverparken forekom materialeansamlinger. Det er fuldt tænkeligt, at de undtagelser der sås ved gennemgangen kan tilskrives, at beboerne her selv har renset deres perlatorer. Alt peger således på, at der ikke har været foretaget en korrekt gennemskylning af bebyggelsens vandinstallationer, før de blev taget i brug (se Norm for vandinstallationer, DS 439, 3. udgave, 2000, side 53, afsnit 4.4.2; Rensning af installation). Tillige kan konkluderes, at perlatorer var uden betydende materiale svarende til beholderslam. Turbulente strømninger i varmtvandsbeholdere syntes derfor ikke at udgøre et muligt problem. Til gengæld kan det ikke udelukkes, at det mikrobiologiske potentiale af byggeaffald i perlatorer og i ledningsnettet generelt kan have været en medvirkende årsag til varmtvandssystemets bakteriologiske problemer. Ex.: Byggeaffald i en enkelt perlator. Der ses plast, klæber, pladematerialerester mm. Synsfeltett med materiale er ca. 3x3 cm. 16

17 Skandinavisk Bio-Medicinsk Institut A/S Kontrolresultater: Vandanalyser Metode Til kontrol af udførte desinfektionstiltag på det varme brugsvand i Firkløverparken blev der med få dages mellemrum udtaget vandprøver til analyse på Statens Serum Institut. Der er tale om hhv.: Straks prøver svarende til en liter af det vand, der står i en boligs eget vandrørsforgreninger. Herved belyses bakterieforholdene lokalt. Almindelige prøver, indhentet efter at vandet har opnået en rimelig konstant temperatur. Herved belyses bakterieforholdene i det cirkulerende vand. Resultater: legionellaanalyser Resultater foreligger fra 17 varmtvandsprøver indhentet i tre lejemål. Som en yderligere kontrol er der tillige indhentet to varmtvandsprøver fra varmecentralen svarende til hhv. beholder fremløb og retur. Prøverne blev indhentet i nøje overensstemmelse med instruks fra Statens Serum Institut. De udvalgte lejemål er beliggende hhv. centralt i Firkløverparken og i bebyggelsens to yderfløje. Resultaterne er præsenteret i tabel 2. Resume For lejemål gælder at der i alle prøverne på nær tre, ikke blev detekteret legionellabakterier. I de sidste tre prøver sås kun lave koncentrationer ( 200 CFU pr. liter) af ikke sygdomsfremkaldende legionella species (= non-pneumophila). For det cirkulerende vand gælder, at der overhovedet ikke blev detekteret legionellabakterier i det vand, der går fra beholderne ud i bebyggelsen. På returvandet sås lave legionellakoncentrationer (250 CFU pr. liter) af legionella pneumophila serogruppe 3. Delkonklusion Resultaterne er at betragte som perfekte. Baggrundskoncentrationen af legionella i varmtvandssystemet er minimal. Risikoen for en resulterende legionellabetinget sygdom er for ethvert praktisk formål at betragte som ikke eksisterende. Anlægget overgår herved til en overvågningsperiode med efterfølgende kontrolprøver. 17

18 Skandinavisk Bio-Medicinsk Institut A/S Tabel 2: Vandanalyseresultater for påvisning af Legionella i varmt brugsvand. Lokalitet og prøvetype Legionella Resultat CFU/liter Bruser. Straks ej påvist Bruseslange ved termostat = 38 non-pneumophila Badeværelses håndvask. Straks ej påvist Badeværelseshåndvask. Konstant temp. ej påvist Køkken. Straks ej påvist Køkken. Konstant temp. ej påvist 41-st.-tv. Bruser. Straks ej påvist 41-st.-tv. Bruseslange ved termostat = 38 ej påvist 41-st.-tv. Badeværelseshåndvask. Straks ej påvist 41-st.-tv. Badeværelseshåndvask. Konstant temp. ej påvist 41-st.-tv. Køkken. Straks non-pneumophila st.-tv. Køkken. Konstant temp. ej påvist 1-1-th. Bruser. Straks ej påvist 1-1-th. Bruseslange ved termostat = 38 non-pneumophila th. Badeværelseshåndvask. Konstant temp. ej påvist 1-1-th. Køkken. Straks ej påvist 1-1-th. Køkken. Konstant temp. ej påvist VVB (brugsvand varmt cirkulation, tilbage). Straks pneumophila serogruppe VVB frem, håndvask i varmecentral ej påvist CFU=Colony Forming Units. 18