riluftsliv i hørsholm kommune

Transkript

1 riluftsliv i hørsholm kommune

2

3 Indhold Friluftsliv for alle...2 Vision for friluftsliv i Hørsholm Kommune...3 Forslag til fremme af friluftslivet i kommunen...5 Vision for Friluftsrådet Nordsjælland...11 Friluftsliv i Region Hovedstaden...14 Friluftsrådets politik...16 Friluftsrådets lokale kredsbestyrelse vil med dette friluftsoplæg gerne opfordre kommunen til at sætte fokus på friluftsliv i kommuneplanen. Oplægget kan danne udgangspunkt for udarbejdelsen af en kommunal friluftspolitik eller fungere som inspiration til prioritering af indsatsen på friluftsområdet i kommunen.

4 Friluftsliv for alle Friluftsrådets formål er at støtte og opmuntre til friluftsliv under hensyntagen til natur og miljø. Friluftsrådet varetager som paraplyorganisation mere end 90 tilsluttede organisationers og den almene befolknings behov for og interesser i et aktivt friluftsliv. Alle kan have glæde af et aktivt friluftsliv. En af Friluftsrådets vigtigste opgaver er at samle og forene de mange forskellige interesser for rekreativ benyttelse af landskabet at finde den største fællesnævner og medvirke til, at forvaltningen af friluftslivets rammer sker på bedst mulig måde. Dels skal befolkningens behov for at dyrke friluftsliv imødekommes, dels skal der tages det nødvendige hensyn til naturen. Styrken ligger i Friluftsrådets brede perspektiv, der rækker ud over særinteresser hos den enkelte. Friluftsrådets struktur af frivillige bygger på 23 kredse bestående af mellem 1 og 8 kommuner. Medlemsorganisationerne udpeger repræsentanter i hver kreds, og denne kredsrepræsentation vælger en kredsbestyrelse. Den lokale kredsbestyrelse vil med dette friluftsoplæg gerne opfordre kommunen til at sætte fokus på friluftsliv i kommuneplanen. Oplægget kan danne udgangspunkt for udarbejdelsen af en kommunal friluftspolitik eller fungere som inspiration til prioritering af indsatsen på friluftsområdet i kommunen. I oplægget redegøres for de lokale ønsker og behov for fremtidens friluftsliv i kommunen. Kommuneplanen skal ifølge planlovens 11 a varetage mulighederne for friluftsliv. Den skal indeholde helhedsorienterede planer for både byen og det åbne land, hvilket giver rig mulighed for at planlægge for det bynære landskab. Hvis politikerne har formuleret en samlet friluftspolitik og -strategi, kan denne inddrages i udarbejdelsen af den samlede kommuneplan. Kommuneplanens rammedel og redegørelse kan bruges til at beskrive kommunens intentioner for friluftsliv. Friluftsoplæg for Hørsholm Kommune 2

5 Vision for friluftsliv i Hørsholm Kommune Hørsholm Kommune lever umiddelbart op til sin målsætning om at være en blå og grøn kommune omkranset, som den er, af sund, skove og åbent land. Med en dejlig natur og en beliggenhed kun 25 kilometer fra Københavns centrum er Hørsholm en attraktiv kommune for de mange, der både ønsker at bo nær ved arbejdet og ønsker at slappe af og nyde naturen. Muligheden for et aktivt friluftsliv for hele familien gør kun Hørsholm endnu mere attraktiv. Der hersker ingen tvivl om, at Hørsholm Kommune fortsat ønsker at leve op til sin målsætning et ønske, som Friluftsrådet deler. For at bevare naturen, og for at dens mange muligheder fortsat skal være til stede, er det nødvendigt med en målrettet indsats. Det er en indsats, Friluftsrådet ønsker at tage del i, da det er vores opfattelse, at de bedste resultater opnås gennem samarbejde og i gensidig respekt. Friluftsrådets vision: at de grønne områder i byen bevares at den skarpe grænse mellem by og land opretholdes at der er nem og sikker adgang til naturen for alle, ikke mindst langs Øresundskysten at der sikres arealer til alle friluftsaktiviteter at balancen mellem benyttelse og beskyttelse sikres at dialogen mellem kommune og brugere styrkes 3 Friluftsoplæg for Hørsholm Kommune

6 Nem og sikker adgang til naturen og plads til alle Adgangen til det åbne land er et vigtigt element for at kunne dyrke friluftsliv. Nye stier ligger primært i boligområder eller bynære landbrugsområder og kan slet ikke leve op til det netværk af markveje og stier, der eksisterede i midten af forrige århundrede. Friluftsrådet går derfor ind for at forbedre mulighederne for uskadelig færdsel i vores natur, for såvel det organiserede som det uorganiserede friluftsliv. Adgang til naturområder Friluftsrådet ønsker at fremme borgernes tilgængelighed til de rekreative områder i byen, byens randzoner, naturområder og det åbne land. Det kan ske ved: at forbedre og udbygge stinettet i byen og mellem by- og landzone at der etableres et differentieret stisystem for gående, kørende og ridende at der er offentlig transport mellem byen og de rekreative områder at sikre gode parkeringsforhold ved rekreative områder at gå i dialog med private lodsejere om offentlig adgang til deres jorder at rette opmærksomheden mod ulovlig skiltning ved private jorder at sikre strandadgangsretten langs kysterne at udvide anvendelsesmulighederne på kommunens naturområder at forbedre forholdene for handicappede, hvor det er muligt Et differentieret stisystem består af stier, der er afpasset efter lokalitet, formål og brugere. Cyklende, gående og ridende har ikke de samme behov, og det ville være ideelt, hvis udformning og underlag blev tilpasset behovet, og de blev adskilt fra hinanden. Cyklister kræver hårdt underlag, hvorimod dette er til gene for gående på længere ture og ridende. I bymæssig bebyggelse og i nærheden, hvor der færdes mange med barnevogne og handicappede, er det dog nødvendigt med hård og jævn belægning. Uden for bymæssig bebyggelse kan stierne omfatte jord- og grusveje og trampestier. Det vil sige stier i terrænet slået i 1 meters bredde, eller som brugerne selv har trampet. Friluftsoplæg for Hørsholm Kommune 4

7 Forslag til fremme af friluftslivet i kommunen Stinet vest for motorvejen Et stinet vest for motorvejen har i mange år stået højt på Friluftsrådets ønskeseddel, ligesom et stisystem, der både omfatter en sti langs Sjælsø og en forbindelse fra Sjælsø til Stumpedysse Hegn, Tokkekøb Hegn og Stasevang under hensyntagen til de biologiske forhold. For at sikre forbindelsen til byen bør den tidligere planlagte tunnel under motorvejen etableres, ligesom flora- og faunapassager bør prioriteres højt. For at højne stisystemets anvendelsesmuligheder kunne gamle markveje og stiforbindelser benyttes i muligt omfang, og de manglende forbindelser etableres i samarbejde med lodsejerne. I erkendelse af, at intet stiforløb kan tilfredsstille alle, må det være mest hensigtsmæssigt at etablere et differentieret stisystem, fordi det vil tilfredsstille flest brugere. Et sammenhængende længere stisystem vil være til stor glæde for mange, og en udbygning med sløjfer vil tiltrække endnu flere brugere. En etablering af den længe ventede tunnel ved Askehavegård samt yderligere en tunnel ved Gedevadsrenden i forbindelse med Helsingørmotorvejens udvidelse/ombygning vil være en virkelig stor forbedring af stisystemet. Princippet om adgang for alle brugere skal fastholdes. Her tænkes særligt på bevægelses- og synshandicappedes adgangsmuligheder. De mange skove vest for motorvejen vil være velegnede både til udflugter og til kortere og længere ture. Bedst vil det være, såfremt der generelt er adgangsmuligheder med offentlig transport med passende stoppesteder. Er dette ikke muligt, må der anlægges mindre parkeringspladser. På eller i nærheden af disse bør der være bænke og borde samt muligheder for at grille. 5 Friluftsoplæg for Hørsholm Kommune

8 For endnu bedre at kunne se såvel Sjælsø som det omkringliggende landskab bør der etableres et udsigtstårn. Udsigten i Kettinge bør genetableres. Overnatning Etablering af shelters eller overnatningsmuligheder bør indgå i planlægningen af stisystemerne på såvel statslige som kommunale arealer tillige langs Øresund til glæde for mange forskellige brugere af naturen, herunder kano- og kajaksejlere. Sjælsmark Kaserne Sjælsmark Kaserne-området er udlagt til rekreative formål, og det er derfor helt naturligt, at der skal være offentlig adgang. Sjælsmark kunne danne rammer for de grønne foreninger såvel som for kulturelle foreninger og give gode muligheder for foreningsaktiviteter, et såkaldt fælles mødested. Træningsmulighederne er mange, ligesom der er grundlag for et genoptræningscenter. Fysiske aktiviteter for børn kan med fordel udbygges med klatretårne, balancestier, tovbaner, tarzanstier og andre muligheder under opsyn. Samarbejde Skov- og Naturstyrelsen er en naturlig samarbejdspartner for Friluftsrådet. Hørsholm Kommune opfordres derfor til at indgå et samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen Øresund om en mulig placering og indretning af parkeringspladser, frokoststeder og grillpladser. Selv om det for mange synes let at finde rundt, når bare der er stier, gælder det ikke alle brugere. I de lidt større skove er der behov for en diskret vejafmærkning/rutemarkering. Der er udtrykt direkte ønsker vedrørende Rungsted Hegn og Folehaven. Som tidligere anført skal etablering af stiforbindelser ske efter aftale med lodsejerne. Det skal derfor bemærkes, at Friluftsrådet finder det meget positivt, at Hørsholm Kommune allerede nu er i dialog med flere lodsejere. Stisystemerne kan og skal ikke stå alene; det er oplagt at forlænge dem og dermed skabe sammenhæng med regionale stiforløb. Friluftsoplæg for Hørsholm Kommune 6

9 Grønne partnerskaber Lokale initiativer kan styrkes ved etablering af grønne partnerskaber. Kommunernes Landsforening har per 1. januar 2007 indgået en aftale med Miljøministeriet, Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening om lokale grønne partnerskaber. Med kommunens nye nøgleposition på naturområdet vil det være oplagt, at kommunen spiller en central rolle blandt andet ved at sikre, at partnerskabsprojekter kan iværksættes i kommunen. Friluftsrådets medlemsorganisationer er klar til at deltage og være med til at udvikle grønne partnerskaber, der typisk kan omfatte følgende aktiviteter: at forbedre naturen gennem naturgenopretning, skovrejsning, etablering af naturkorridorer, græsning, rydning af opvækst med mere at forbedre mulighederne for friluftsliv gennem anlæg af stier og rekreative korridorer, etablering af skov- og naturbørnehaver samt skov- og naturlegepladser at styrke naturoplevelser og viden om natur gennem arrangementer om for eksempel friluftsliv og sundhed rettet mod børn, unge og ældre Støjende aktiviteter Mange former for friluftsliv er både ønskede og uproblematiske i alle kommuner, men vi erkender, at de støjende aktiviteter ikke altid er blandt disse. Det vil være naturligt for en arealmæssigt lille kommune som Hørsholm at søge samarbejde med de omkringliggende kommuner for fastholdelse af disse aktiviteter, fordi nyetableringer må anses for at være vanskelige. Byernes blå områder Friluftsrådet vil stærkt opfordre til, at den lovfæstede offentlige adgang til Hørsholm Kommunes cirka 6 kilometer lange kystlinje sikres, samt at ulovligt opsatte skilte og barrierer fjernes. Friluftsrådet ønsker strandarealerne udbygget. Der bør være muligheder for både store og små badegæster, og forskellige aktiviteter bør tilgodeses på stranden og i vandet, herunder mulighed for udspring. Adgangsforholdene bør forbedres, da de nuværende adgangsforhold er utilstrækkelige og uhensigtsmæssige, særligt for handicappede brugere. Der er ingen tvivl om, at der er behov for flere bademuligheder. Tidligere var det muligt at bade nord for Rungsted havn. Dette bør igen være en mulighed, ligesom stranden ved det åbne stykke ved alleen til Kokkedal Slot bør forbedres. Sidstnævnte vil have en positiv virkning på tiltrækning af kursister. 7 Friluftsoplæg for Hørsholm Kommune

10 Friluftsrådet finder det meget positivt, at Hørsholm Kommune bidrager til udbygning af stranden ved Mikkelborg Strandpark, men opfordrer til en udbygning også mod syd. En strandpark, der omfatter arealet ud for Kokkedal Slot og Sophienberg Slot, vil skabe en æstetisk og brugervenlig sammenhæng. Rungsted havn er en meget besøgt havn af såvel sejlerfolket som andre, og der foregår i dag mange erhvervsaktiviteter. Disse bør ikke udbygges. Med en kystlinje, der indgår i et længere forløb, bør der også her tænkes regionalt og samarbejdes om ophalingspladser for roere og mindre både. Blå Flag Den internationale miljøkampagne arbejder for et renere vandmiljø og for at højne strandes og havnes generelle sikkerhed, service og kvalitet til gavn for de besøgende. Friluftsrådet har i mange år glædet sig over, at Rungsted havn har fået tildelt et Blåt Flag, og det er vores håb, at også stranden ved havnen og de fremtidige strande kan få tildelt Blå Flag. Det blå bånd Usserød Å, der slynger sig gennem kommunen, kan næsten beskues i hele sin længde, og det er et håb, at det manglende stykke sti langs åen snart bliver etableret, og at stien kombineres med formidling af den nærliggende natur og kulturhistorie. Den gennemførte genetablering af åen har i vid udstrækning skabt bedre fysiske betingelser for fisk, smådyr og planter. Desuden er genetableringen til stor glæde for borgerne. Der er dog en del arbejde tilbage, før de fysiske forhold er tilfredsstillende, og vandplanen er opfyldt. I tidligere udarbejdede planer for åløbet fra Stampedammen til Mølledammen er der forsøgt at tage højde for dette. Siden planerne blev udarbejdet, kan der være sket ændringer, og Friluftsrådet opfordrer derfor kommunen til at samarbejde med brugerne, blandt andet lystfiskerforeningen, om ændringsforslagene. Byens grønne områder Vi har alle behov for at komme ud i den friske luft for at kunne motionere, lufte hunden eller blot sidde på en bænk og nyde dufte, farver og former. Fra forskningen ved vi, at de grønne områder blandt andet har indflydelse på vores mentale tilstand følelsen af overskud og selvsikkerhed samt valg af boligområde. Det er en misforståelse, at byens grønne områder ofte betragtes som potentielle byggegrunde. Friluftsoplæg for Hørsholm Kommune 8

11 Friluftsrådet ønsker: at sikre grønne byområder og parker med en stor variation i karakter og brugsmuligheder at indgå i partnerskaber, så der skabes nye grønne områder i forbindelse med nyt boligbyggeri at sikre høj natur- og friluftsmæssig kvalitet i byernes grønne områder at forbedre stinettet i byerne eksempelvis ved at forbinde bolig-, erhvervsog rekreative områder med stiforløb at udarbejde plejeplaner for de grønne områder, parker, og de blå områder, strande og havne at sikre et samarbejde mellem kommunen og brugerne af de nævnte områder, når der skal udarbejdes plejeplaner Adgang i byområdet Differentierede stisystemer skal indgå i planlægningen af alle nye bolig- og erhvervsområder. Alle nuværende transportveje bærer præg af at være planlagt i forgangen tid, hvor den motoriserede trafik ikke var så overvældende. Langsomme trafikanter kan tilgodeses ved en omlægning af trafikkorridorerne, således at de forskellige trafikantgrupper adskilles. Friluftsliv i byområdet Der behøver ikke nødvendigvis at blive tænkt i traditionelle cykel- og gangstier. Løbestier med distanceangivelse og sanseoplevelser er en oplagt mulighed. Der bør gives mulighed for friluftsliv i forbindelse med den daglige transport ved at forbinde hverdagens knudepunkter med skole-, job- eller indkøbsstier. Grønne områder som området ved Deputatvang vil kunne indrettes som skovlegepladser for såvel børneinstitutioner/dagplejemødre som private brugere. Videre kan grønne byområder være ramme for grønne foreninger og kulturelle foreninger og give gode muligheder for foreningsaktiviteter og træningsfaciliteter. Grønt Flag Grøn Skole og Grønne Spirer Det Grønne Flag fra projekterne Grønt Flag Grøn Skole eller Grønne Spirer symboliserer, at skolen/institutionen gennemfører undervisnings- og aktivitetsforløb om bæredygtig udvikling og opprioriterer miljøspørgsmål i skolens daglige drift. Hørsholm Lilleskole deltager i projektet Grønt Flag Grøn Skole og får derigennem tildelt et Grønt Flag, men kommunen bør arbejde for, at også de kommunale skoler gennem støtte og inspiration får et Grønt Flag. På samme måde bør kommunen støtte børneinstitutionerne i at arbejde med projekt Grønne Spirer. 9 Friluftsoplæg for Hørsholm Kommune

12 Information og formidling Det er en forudsætning for et udbredt og aktivt friluftsliv, at borgerne får en så god information som praktisk muligt om de mange forskellige friluftsfaciliteter og aktivitetsmuligheder, der findes i Hørsholm Kommune. Friluftsrådet foreslår derfor, at kommunen får udarbejdet et webbaseret friluftskort, der viser stinet, udflugtsruter, p-pladser, faciliteter, aktivitetsmuligheder og så videre. Tips- og lottomidler Til en del af de tiltag, der er beskrevet i dette friluftsoplæg for Hørsholm Kommune, kan der søges tilskud fra tipsmidlerne. Friluftsrådet uddeler hvert år cirka 50 millioner kroner til en lang række forskellige projekter, som alle er relateret til friluftsliv. Det er væsentligt, at Friluftsrådets tips- og lottomidler kommer mange til gavn, og at de er med til at skabe et lokalt engagement. Dialog Hørsholm Kommune har i en årrække i vid udstrækning været i dialog med borgerne for at leve op til sin målsætning om at være en blå og grøn kommune. Eksempelvis blev der allerede i 1999 oprettet et grønt råd på frivillig basis. Friluftsrådet ser derfor med fortrøstning frem til en fortsat åben dialog og et godt samarbejde. Friluftsoplæg for Hørsholm Kommune 10

13 Vision for Friluftsrådet Nordsjælland Friluftsrådet Nordsjælland består af følgende 8 kommuner: Frederikssund, Halsnæs, Hillerød, Gribskov, Helsingør, Fredensborg, Hørsholm og Allerød. Nordsjælland er landskabsmæssigt et småkuperet morænelandskab med områder i nord med fladt, lavt flyvesand. Der er store, sammenhængende skovområder (Teglstrup og Danstrup Hegn, Gribskov, Store Dyrehave, Tokkekøb Hegn, Tisvilde Hegn og Jægersprisskovene) og også stadig store, åbne landbrugsarealer. Desuden er Nordsjælland begunstiget med landets største søer Arresø og Esrum Sø og er tillige på 3 sider omgivet af hav. Nordsjælland har med den megen natur og en stor befolkningstæthed et særligt ansvar for at tilvejebringe områder og faciliteter for rekreative aktiviteter samt sikre, at der ikke lægges unødige begrænsninger for adgangen til disse. Regionplanen foreslår forskellige udviklingsmuligheder for byernes vækst blandt andet med hensyn til handel og industri. Det er Friluftsrådets holdning, at der skal være sammenhæng mellem de forskellige friluftsmæssige elementer for at tilgodese befolkningens forskellige friluftsønsker. Samtidig er det Friluftsrådets ønske, at den kollektive trafik opprioriteres, specielt på tværs af Nordsjælland. Mange medlemmer i vores organisationer har en meget lang transportvej for at kunne dyrke deres friluftsaktiviteter. Det er derfor vores ønske, at friluftsaktiviteter medtænkes i den kollektive trafik, så biltrafikken på landevejene kan blive tilsvarende mindre. Nationalparken Kongernes Nordsjælland Det var til stor glæde for Friluftsrådet i Nordsjælland, at Nationalparken Kongernes Nordsjælland i januar 2008 blev udpeget. Friluftsrådet Nordsjælland har været stærkt involveret i arbejdet med at udforme forslaget til etablering af en nationalpark. I de videre drøftelser med etableringen af nationalparken, er det vores vision, at afgrænsningerne får den størst mulige udstrækning i forhold til 11 Friluftsoplæg for Hørsholm Kommune

14 det oprindelige forslag. Friluftsrådet Nordsjælland deltager gerne i en debat om afgrænsningen af nationalparken. Vi har en vision for et naturnetværk, som skal forene de mange interesser i udviklingen af naturen i det dyrkede land. Men store del af naturnetværket skal være på frivillig basis. Vi forstiller os, at man inden for et udpeget forsøgsområde opfordrer ejerne til at indgå i et projektsamarbejde for at forbedre naturindholdet og naturkvaliteten på deres egen jord. Vi håber, at vores vision kan være med til at etablere de landskabsstrøg og trædestene, der er brug for mellem de tre kerneområder i nationalparken. Og det til glæde for både biodiversiteten, arternes spredning og befolkningens muligheder for rekreative oplevelser og friluftsoplevelser. Det er vores vision, at der etableres 3 store formidlings- og informationscentre med Esrum Møllegaard som omdrejningspunkt, samt i øst på Hellebæk Avlsgaard i Kohaven og et i Frederiksværksområdet. Det er af stor vigtighed, at natur og kulturformidlingen får vide rammer, og at der ansættes et antal naturvejledere til formidling, særligt med henblik på det åbne land. Det er vores vision, at der i hver kommune etableres og udbygges natur-og kulturnetværk på skole- og daginstitutionsområdet, som Friluftsrådets Grønne Spirer-projekt og Grønt Flag Grøn Skole lægger op til. UDDYBNING AF VISIONER FOR FRILUFTSRÅDET NORDSJÆLLAND Friluftsarealer Friluftsrådet vil gerne sikre: at eksisterende friluftsarealer bevares at der udlægges nye arealer til friluftsformål at de arealer, der har anden anvendelse, samtidig kan benyttes til friluftsformål, det vil sige flersidig brug hertil hører også at sikre brugs- og naturmæssige kvaliteter ved udformningen af arealerne Grønne støttepunkter Friluftsrådet ønsker, at der i kommunerne kommer flere grønne støttepunkter, som kan være alt fra naturskoler, informationscentre for naturen og miljøet til overnatningssteder. Der skal være adgangsmuligheder for handicappede. Blå støttepunkter De fleste kommuner i Nordsjælland har direkte adgang til vandområder, og afstandene til vandet er overalt meget korte. Der skal være mange flere steder i Nordsjælland, hvor det er let for sejlere, kano- og kajakroere med flere at få deres Friluftsoplæg for Hørsholm Kommune 12

15 både på vandet. I forbindelse med de blå støttepunkter bør der etableres formidling. Ligeledes skal der etableres ophalerfaciliteter og livredderfaciliteter samt primitive overnatningssteder. Det skal være muligt for handicappede at komme tæt på havet og de store søer. Der eksisterer allerede i dag en del fiskesøer, men antallet kan sagtens udvides ved at udnytte søerne i nedlagte grusgrave. Primitive overnatningspladser Der eksisterer en del primitive overnatningspladser i Nordsjælland. Hovedparten ligger på statsskovens arealer. Det er stadig muligt at finde egnede naturskønne steder, hvor mange vil have glæde af at kunne overnatte på primitiv vis fx i forbindelse med fjordstierne og ved Nordkyststien samt på egnede pladser ved de store søer i forbindelse med etablering af stierne omkring Arresø og Esrum Sø. Støjende/dominerende aktiviteter Befolkningstætheden i Nordsjælland giver de støjende aktiviteter trange kår. Friluftsrådet anbefaler, at kommunerne i Nordsjælland samarbejder om at finde egnede steder, hvor disse ekspressive aktiviteter kan foregå. Det gælder blandt andet flugtskydebaner, baner til motocross, flyvepladser til såvel sportsfly som til svævefly samt faldskærmsudspring og lignende. I takt med at militæret nedlægger forlægninger og andet, bør nogle af arealerne kunne fastholdes til disse ekspressive aktiviteter. Kommunerne bør i samarbejde med de relevante organisationer og Friluftsrådet udarbejde en behovsanalyse for friluftsaktiviteter af dominerende og støjende karakter, som skal ligge til grund for en samlet planlægning og udpegning af arealer og friluftsområder. Offentlige transportmuligheder Det er Friluftsrådets holdning, at den offentlige transport i Nordsjælland bør videreudvikles, så den i endnu højere grad kan erstatte privatbilisme. Dette gælder naturligvis ikke kun i forhold til pendling mellem bopæl og arbejdsplads, indkøbscenter, daginstitution med videre, men også i forhold til borgernes mulighed for at dyrke friluftsliv. Adgangen til de grønne områder i byerne samt til det åbne land bør nemt kunne ske via offentlige transportforbindelser. Sti- og ruteforløb Ved planlægning og etablering af sti- og længere ruteforløb er det vigtigt at vurdere, hvilke ønsker og behov brugerne har. Her tænkes på lokale borgere såvel som på turister. Der bør tænkes i sammenhænge, så de nationale og regionale ruter for cyklister og vandrere kædes sammen med lokale stiforløb. Nogle steder er der behov for korte ture, eventuelt med samme start- og slutpunkt. Andre steder kan forløbet være en del af en længere rute. Desuden er der et stort behov for etablering af længere ture for ryttere. Kommunerne i Nordsjælland bør derfor have et tæt samarbejde i planlægningen og formidlingen af et varieret udbud. 13 Friluftsoplæg for Hørsholm Kommune

16 Friluftsliv i Region Hovedstaden Region Hovedstaden er fra Friluftsrådets side delt op i følgende 5 kredse: København, Storkøbenhavn Vest, Storkøbenhavn Nord, Nordsjælland og Bornholm. Visionen omfatter ikke Kreds Bornholm, da Bornholm ikke er en del af Fingerplan 2007, der er det overordnede planlægningsredskab for Hovedstadsregionen. Fingerplan 2007 regulerer inden for meget åbne kommunale rammer byudviklingen og erhvervsudviklingen i regionen, og samtidig regulerer og beskytter planen det åbne land, de grønne kiler, kystkilerne og de grønne ringe. Geografisk er Region Hovedstaden forkælet ved at være omgivet af vand på 3 sider og indbyder derfor til et stort antal blå aktiviteter. Der er derfor brug for et tæt samarbejde imellem kommunerne for at koordinere havne, ophalingspladser og overnatningssteder langs hele kyststrækningen. Strukturreformen har kun medført et moderat antal kommunesammenlægninger i regionen, og det betyder, at et stort antal kommuner skal samarbejde om regionale eller tværgående ride-, vandre- og cykelstier. Regionen er samtidig karakteriseret ved en voldsom pendling imellem hjem og arbejdsplads, og det er vigtigt, at stiplanlægningen understøtter muligheden for, at så mange som muligt vælger cyklen som dagligt transportmiddel. De samme krav til samarbejde gør sig gældende for søer, vandløb og åer, der indgår som vigtige elementer i hovedstadsbefolkningens friluftsliv. Mange former for friluftsliv er både ønskede og uproblematiske i alle kommuner andre er mere problematiske. Det gælder specielt støjende aktiviteter og endnu mere støjende aktiviteter, der tillige er pladskrævende men det fratager ikke kommunerne for ansvaret for at placere sådanne aktiviteter. Selv om det kan synes problematisk at finde plads i en tætbefolket region, er det alligevel nødvendigt at placere for eksempel motocrossbaner, flugtskydebaner og flyvepladser i regionen. Den fælles friluftspolitiske vision for hele regionen er derfor en opfordring til kommunerne om at tænke ikke kun kommunalt men også regionalt, såle- Friluftsoplæg for Hørsholm Kommune 14

17 des at der i Hovedstadsregionen findes plads til alle de aktiviteter, en stadig voksende storbybefolkning ønsker at engagere sig eller deltage i. Veludbyggede stisystemer skal sikre en fri bevægelighed i hele regionen. Ovenstående visioner vil af Friluftsrådet blive tænkt ind i alle 28 kommunale friluftsoplæg. Friluftsrådet i Hovedstadsregionen er glade for, at der kommer en nationalpark i regionen, Nationalpark Kongernes Nordsjælland, og vi håber, at der også kommer en ved Roskilde, som Friluftsrådet tidligere har foreslået: Det Kulturhistoriske landskab Roskilde-Lejre. Det er vigtigt, at kommunerne samarbejder med de statslige skovdistrikter og private skovejere sammen med de stedlige landbrugsorganisationer og friluftsorganisationerne i de grønne råd i kommunerne. I det regi ønsker vi at debattere og koordinere de fælles ønsker til friluftsaktiviteter. Friluftsrådet ønsker stor tilgængelighed for handicappedes brug af naturen i forbindelse med for eksempel adgangsspørgsmål, overnatningsfaciliteter og transport dertil. Som pendant til stationsnærhedsprincippet ønsker vi et grønt-nærheds-princip for at skabe korte afstande til rekreative grønne/blå områder. Desuden ønsker vi fastholdelse af grænsen mellem land og by. 15 Friluftsoplæg for Hørsholm Kommune

18 Friluftsrådets politik FRILUFTSLIV GIVER LIVSKVALITET Friluftsliv giver livskvalitet. Når friluftsliv integreres i de relevante kommunale forvaltningsområder, som sundhed, børn og unge, skole, ældre, kultur og fritid samt natur og miljø, opnås en lang række synergieffekter. Bedre muligheder for friluftsliv i en oplevelsesrig og tilgængelig natur skaber større naturforståelse, øger sundheden, forebygger livsstilsrelaterede sygdomme blandt borgerne og gør samtidig kommunen attraktiv. Friluftsrådet opfordrer kommunerne til at inddrage organisationerne og borgerne i den kommunale opgaveløsning. Alle kommuner skal lave en strategi, hvor der tages aktiv stilling til rammerne for det lokale demokrati og formuleres visioner og spilleregler. Friluftsrådets lokale kredsbestyrelser er klar til at deltage aktivt i kommunernes fremtidige arbejde med de områder, der vedrører friluftsliv og natur. Det kan foregå gennem de grønne råd og grønne partnerskabsprojekter eller andre fora. >> friluftsraadet.dk/354 (Det Friluftspolitiske Handlingsprogram) >> friluftsraadet.dk/553 (friluftsliv i kommunerne) >> groennepartnerskaber.dk Formidlingen af kommunens natur, kultur og friluftsliv er vigtig. Den vil gøre borgere og turister opmærksomme på kommunens tilbud, få flere mennesker ud at dyrke friluftsliv og skabe større naturforståelse. Formidlingen kan eksempelvis foregå gennem naturvejledning, naturskoler, udeundervisning, støttepunkter eller friluftskort. >> friluftskortet.dk >> friluftsraadet.dk/493 (formidling) >> groentflag.dk >> natur-vejleder.dk >> skoveniskolen.dk Turismen er vigtig for mange danske kommuner. Det er den også for Friluftsrådet, som ikke mindst arbejder for at fremme bæredygtig turisme. Friluftsrådet ser Friluftsoplæg for Hørsholm Kommune 16

19 en betydelig synergi imellem friluftslivets tilbud til kommunens borgere og turister. Tiltag, der kommer såvel borgere som turister til gode, kan for eksempel være nationalparker, cykel- og vandreruter, lejrpladser, udlejning af kanoer og kajakker eller formidlingen af natur- og friluftstilbud. >> friluftsraadet.dk/471 (Friluftsrådet og turisme) FRILUFTSLIV I BYEN Mere og bedre friluftsliv i byens grønne og blå områder er afgørende for borgernes livskvalitet og sundhed, og byernes indretning har stor betydning for friluftslivets muligheder. Mulighederne kan forbedres ved at etablere nye grønne områder, forbedring af natur og oplevelser samt etablering af flere friluftsfaciliteter. 85 procent af befolkningen bor i byerne, og derfor har det stor betydning, at der er attraktive opholdssteder og arealer, som er tilgængelige, og som giver gode muligheder for varierede oplevelser. Det samme gælder kommunens infrastruktur af stier, som giver borgerne mulighed for at færdes via sammenhængende stisystemer mellem hjem, arbejde, institutioner og indkøb. Attraktive grønne og blå områder er nødvendige for god udøvelse af friluftsliv. På landsplan har vi fået flere grønne områder i byernes randzoner, men alt for mange grønne områder inde i byen forsvinder eller bliver mindre, og mange har stadig et naturindhold, som kan forbedres. Ofte er adgangen til byens blå områder det vil sige søer, åer, kyststrækninger, havneområder og kanaler for ringe, og faciliteterne kan forbedres. >> byensfriluftsliv.dk >> friluftsraadet.dk/671 (grønne byrum) >> friluftsraadet.dk/1375 (Odense Deklarationen) FRILUFTSLIV I DET ÅBNE LAND Kyster Danmarks cirka kilometer kyststrækning er et vigtigt grundlag for friluftsliv med et stort udviklingspotentiale. Kystfriluftsliv står højt på Friluftsrådets dagsorden. Det er fortsat vigtigt at fastholde og arbejde for god adgang til og langs kysten blandt andet ad markveje, stier og fællesveje samt at fjerne ulovlig skiltning. >> friluftsraadet.dk/1106/7234 (kystfriluftsliv) 17 Friluftsoplæg for Hørsholm Kommune

20 Landbrugsområder Landbrugslandet er en del af danskernes landskabsopfattelse. Det er afgørende, at befolkningen kan færdes i produktionslandskabet. Friluftsrådet mener, at der uden skade for naturen, miljøet og produktionen kan åbnes for yderligere færdsel i det åbne land, for eksempel langs visse hegn og markskel, i randen af de dyrkede jorder, på braklagte jorder og på de dyrkningsfrie bræmmer. >> spor.dk >> dn.dk (Danmarks Naturfredningsforening) >> dansklandbrug.dk >> godadgang.dk >> landdistriktsprogrammet.dk Skove Skovene er af største betydning for friluftslivet. Det anslås, at hver dansker i gennemsnit besøger skovene 11 gange årligt. Derfor er det vigtigt fortsat at arbejde for bedre faciliteter i skovene samt bedre muligheder for at færdes og opholde sig i de private skove. Cirka en ottendedel af Danmark er dækket af skov, hvoraf cirka 25 procent er offentligt ejet. Der er behov for yderligere skovrejsning, som kan skabe bedre vilkår for friluftslivet og bidrage til opfyldelsen af den af Folketinget vedtagne politiske målsætning om at øge det danske skovareal. Kommunal skovrejsning kan benyttes til at give borgerne bedre friluftsmuligheder og gavne naturen. Bynær skov kan tilmed gøre kommunen attraktiv for tilflyttende borgere og virksomheder og kan medvirke til at beskytte grundvandet. Bynær skovrejsning er et oplagt element i det lokale arbejde med fastlæggelse af en kommunal friluftspolitik, og skovrejsningen kan udgøre en markant del af kommuneplanerne. Ved planlægningen af al ny skov er det en god idé at overveje, hvilke oplevelser den nye skov skal indeholde. Friluftsrådet opfordrer til at inddrage de lokale brugere allerede tidligt i planlægningsfasen. >> friluftsraadet.dk/499 (skovrejsning) Råstofgrave Tidligere graveområder byder på spændende muligheder for naturoplevelser og naturformidling. I mange tilfælde vil tidligere råstofgrave også kunne rumme ekspressive aktiviteter som motocross, skydebaner eller terrænkørsel, da forholdene ofte giver en god støjafskærmning. >> friluftsraadet.dk/1826 (friluftsliv i råstofgrave) Friluftsoplæg for Hørsholm Kommune 18

21 Søer og vandløb Friluftsrådet opfordrer til at forbedre mulighederne for sejlads på søer og vandløb. Roere, lystfiskere, surfere, fuglekiggere og mange andre har glæde af de danske søer og vandløb, og naturoplevelsen er fællesnævner for aktiviteterne. En fornuftig kommunal planlægning af den rekreative anvendelse af vandløb og søer kan medvirke til at mindske eller forhindre konflikter mellem de forskellige friluftsaktiviteter, lodsejerinteresser og naturbeskyttelsesinteresser. Oprettelse af brugerråd for vandløb og søer kan bidrage til at forebygge eventuelle konflikter. >> skovognatur.dk >> friluftsraadet.dk/495 (adgangs- og færdselsforhold) FRILUFTSLIV I DE BYNÆRE LANDSKABER Overgangen mellem land og by, de bynære landskaber, udgør en vigtig ramme for friluftsliv. Derfor er adgangen til de bynære landbrugsområder, skove og natur- og kulturmiljøområder vigtig at forbedre. Adgangen mellem by og land forhindres eller besværliggøres ofte af store veje, jernbaner, boligområder eller andre barrierer. Friluftsrådet anbefaler, at der tages højde herfor allerede ved planlægningen af nye byområder og infrastrukturanlæg, og at der arbejdes for at forbedre adgangen på tværs af eksisterende barrierer. Muligheden for at færdes mellem byen, boligen og arbejdspladsen og det åbne land kan optimeres eller forbedres ved anlæggelse af flere gang- og cykelstier mellem by og land. Ved en fremtidig byudvikling bør infrastruktur og grønne kiler fra de bynære naturområder ind i byen inddrages. Tekst: Friluftsrådet samt kredsbestyrelsen for Friluftsrådet Nordsjælland. Støttet af Tips- og lottomidler til friluftsliv. Trykt: 100 eksemplarer april Findes i elektronisk form på Kontaktperson for Hørsholm Kommune Kirsten Nykjær Kragh Gasværksvej 10, 3. th Hørsholm Tlf kikra@webspeed.dk 19 Friluftsoplæg for Hørsholm Kommune

22

23 Friluftsrådets sekretariat Scandiagade København SV Tlf Friluftsrådets kreds Nordsjælland Kredsformand Poul Erik Pedersen Hallandsvej Ålsgårde Tlf Kredsnæstformand Boris Damsgaard Frihedsvej 8, 3. tv Rungsted Kyst Tlf