2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved TEMA - PESTEN
|
|
- Thea Christensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved TEMA - PESTEN
2 INDHOLD Tema til playing history - Pesten 3 Pestens historie 3 Religion og Videnskab 4 Flagellanterne 5 Videnskabelige forklaringer og Middelaldersamfundet 7 Forklaringer på pesten 8 Klassekamp i pestens fodspor 9 Problemet var meget seriøst. 9 Større udbrud af pest i Europa 10 2
3 TEMA TIL PLAYING HISTORY - PESTEN Det er over 600 år siden, at den pandemi der senere fik navnet Den Sorte Død hærgede Europa. Så hvorfor er det stadig interessant at undersøge dette fænomen? Pesten var med til at forme det Europa vi lever i i dag. Europæerens livssyn ændredes, da der blev pludselig rejst spørgsmål om tidligere tiders videnskab og religion. Den pludselig mangel på arbejdskraft ændrede forholdene mellem arbejder og arbejdsgiver. Denne temaoversigt begynder med en kort gennemgang af pestens historie, og dykker herefter ned i de samfundsrelaterede temaer. PESTENS HISTORIE I midten af 14-hundredetallet ankom pandemien, som senere ville blive kendt som den Sorte Død, til Europa fra Asien. Den Sorte Død betegner perioden fra , hvor pesten havde sit stærkeste tag i Europa. Udover Europa var også Asien og Afrika ramt. Pesten kom sandsynligvis til Europa via handelsskibe fra Mellemøsten i Smitten blev båret af lopper, som sad på skibsrotter. Rotterne hoppede i land og derfra spredte lopperne sig hurtigt til nye ofre. Lopperne kunne også sagtens gemme sig i tøj, sengetøj eller på sømændene. Pesten spredte sig hurtigt i byområderne og dens udbredelse var størst langs Europas store handelsveje, mens den spredte sig langsommere til landdistrikterne. Den mest udbredte form for pest var byldepesten, der sandsynligvis også gav pandemien sit navn, Den Sorte Død. Byldepest viser sig først ved feber, opkast og kort tid derefter de karakteristiske blå-sorte bylder. Dødeligheden blandt de smittede var meget høj, da man ikke kendte til effektiv medicin, og sygdommen slog folk ihjel i løbet af blot 3-5 dage. En anden form for pest er lungepest, der angriber lungerne, og kan smitte fra menneske til menneske. Denne form for pest er næsten altid dødelig og ofret lever kun få dage efter at være blevet smittet. Der er mange mere eller mindre kvalificerede gæt på, hvor mange der døde under Den Sorte Død. Dødstallet varierer bl.a. alt efter hvilken region af Europa, der kigges på. Sydeuropa var hårdest ramt, længere nordpå var pestudbruddene mildere. Et estimat lyder på, at ca. 1/3 del af Europas samlede befolkning døde i løbet af de år, mens andre er mere konservative. Det er dog sikkert, at mange millioner mennesker døde. Pesten udbredelse aftog langsomt men i de efterfølgende århundreder var pesten en fast tilbagevendende sygdom i Europa. Den havde også været kendt før og blandt andet Rom var ramt af alvorlige tilfælde. Årsagerne til den voldsomme smitte og høje dødelighed lå i folks uvidenhed om sygdommen. 3
4 Ingen talte om rotter eller lopper, som årsag til sygdommen men næsten alt andet blev mistænkt: Positionering af himmellegemer, Guds vrede, jøder og heksekunst. Sygdommen påvirkede alle samfundslag, men de fattige og middelklassen blev hårdest ramt. De havde ingen steder at flygte hen og gav samtidig lopperne optimale vilkår. Nogle grupper var endnu mere udsatte, præster, munke, læger og barber-kirurger var udset til at tage sig af syge mennesker. Blandt disse grupper var dødeligheden meget høj. Pestbakterien Yersinia Pestis blev først opdaget i 1894 af Alexander Yersin under en pestepidemi i Hong Kong. Organisationer som WHO rapporterer jævnligt om udbrud af pest verden over, men sygdommen er langt fra lige så dødelig som før, da rettidig behandling med antibiotika næsten altid slår sygdommen ned nu om dage. I spillet: kan du finde frem til bakterien via Mikroskop Minispillet, som aktiveres ved at tage tidsbrillerne på og studere mikroskopet i farens arbejdsværelse. Religion og Videnskab I middelalderen havde den katolske kirke stor magt i Europa. Religion influerede storpolitik, videnskab og var synlig i dagligdagen. Den katolske kirkes leder Paven, holdt til i den franske by Avignon under den Sorte Død. Kirken bidrog med den dengang nok mest anerkendte forklaring på sygdommen. Kirken mente, at der var tale om en guddommelig straf overfor menneskeheden. Gud var det eneste fænomen, der kunne være årsag til så stor en dødelighed og sygdom. Nogle troede sågar, at der var tale om verdens ende og dommedag. 4
5 Præster foreslog bøn og bod for at beskytte sig mod guds vrede i form af sygdommen Denne tilgang virkede dog ikke, da mange præster døde af pest, og den traditionelle kirke stod magtesløs overfor fænomenet. Den sorte død førte til to ting: En dalende tro på kirken og høj dødelighed blandt præster. Oprettelsen af mere radikale religiøse grupper. Præsterne deltog i begravelsesceremonierne og gav folk den sidste olie. De var derfor i kontakt med de syge, sandsynligvis adskillige gange på en dag, hvilket også betød at antallet af syge og døde præster steg og den europæiske præstestand var lammet også da sygdommen endelig mistede sit greb i Europa. Efter pesten blev mange lægmænd indsat i præsteembeder for at udfylde de tomme pladser. Der var tale om folk, der ofte ikke kunne læse biblen. I spillet: har en fransk munk overtaget kirkegerningen, da præsten er bukket under for pesten. Præsten er selv ved at miste troen. Spilleren kan få historiske fakta fra ham og samtidig bliver han vigtig da det franske dokument skal oversættes. Punkt to førte til en genopblussen af flagellantbevægelsen. Allerede i det ellevte århundrede fandtes munke, der pinte sig selv med piske, måske i et forsøg på at lade sig undergå Kristus lidelser. En større samling af flagellanter dannedes i 1260 i Italien. Bevægelsen forsvandt hurtigt efter at kirken fordømte dem, men kom tilbage i forbindelse med den Sorte Døds opblussen. Flagellanterne Flagellantbevægelsen bestod af lægmænd, ikke præsteuddannede folk, der vandrede fra by til by. Undervejs pinte de sig ved at piske sig selv til blodet flød. 5
6 Dette gjorde de for at betale bod for menneskehedens synder. Flagellanterne påstod, at de, der fulgte dem, kunne opnå frelse. Visse grupper påstod, at de kunne udføre mirakler. Dette betød, at kirken så på dem som vantro, men deres popularitet gjorde det svært at udrydde dem. I middelalderens optik var der en vis ræson i flagellanternes gøren. Hvis man godtager, at pesten skyldes Guds ekstreme vrede og skuffelse, ligesom syndfloden f.eks. var det, så er det naturligt at mene, at vejen til frelse er gennem ekstrem bodsgang. Denne ekstreme bodsgang var flagellanternes tilgang. Samlinger af flagellanter vandrede fra by til by. Deres ledere var de lægemænd, der påstod, at de havde præstelige egenskaber, såsom at give absolution for synd og påbyde folk bod. En samling flagellanter var oftest et midlertidigt broderskab, der eksisterede for 33½ dag, en dag for hvert år Jesus levede. Når de ankom til byer, stillede de sig på store pladser og piskede sig selv til blods, mens folk stod omkring og så på, sang sange, bad eller forsøgte at komme i berøring med dem. Nogle troede (håbede på) at deres blod ville have helende egenskaber. Mange flagellanter bar en form for uniform. I spillet: møder spilleren Herman Schwarser. Spilleren kan dyste på kirkelig viden fra den tid og slå ham i dette, da han er lægmand. Men førend spilleren kan få oversat et vigtigt dokument, skal han fremskaffe en klud indsmurt i flagellantblod. Dette gøres udenfor kirken, hvor andre flagellanter vandrer frem og tilbage, mens de pisker sig selv. Flagellanternes metoder at rense verden for synd rakte dog også videre end blot gøre vold på sig selv. Der er tilfælde, hvor de angreb mennesker eller grupper, hvis moralske forfald, de mente var skyld i pestens komme. Kirker og præster var yndede mål, fordi de ikke havde opholdt den høje moralske status, som de skulle, og derfor var Gud specielt skuffet over dem. Senere kom et paveligt forbud mod flagellantbevægelsen. Ikke-kristne var også et mål for flagellanterne, den største gruppe af ikke-kristne i Europa var jøderne, som også blev mål for flagellanternes vrede, da tilstedeværelsen af vantro i Europa også kunne være årsag til Guds vrede. Afbrændingen af Strasbourgs jøder i 1349 er en af de mest kendte sager om jødeforfølgelser under pesten. 6
7 I spillet: repræsenteres denne mistro og frygt rettet mod jøderne af vagten ved byporten. På et tidspunkt i spillet beskylder vagten i et paranoidt indfald spilleren for at være jøde og personen bag epidemien i Firenze. Spilleren må herefter løbe for livet. På trods af at hverken kirken eller konger og fyrster støttede op om flagellanterne, forblev de en væsentlig religiøs faktor i det 14-århundrede. Videnskabelige forklaringer og Middelaldersamfundet Den mest anvendte middelalderlige forståelse af kroppen og medicin var baseret på gamle græske og romerske tænkeres værker. Den dominerende tankegang var, at kroppen rummede fire kardinalvæsker. De fire kardinalvæsker er løst baseret på de fire elementer, som man dengang mente var verdens grundsten. Sygdom skyldtes, at de fire væsker ikke var i balance. Derfor var det lægens arbejde at diagnosticere, hvilken væske, der var i over eller underskud og sørge for, at den enten blev drænet eller, at produktion af den blev øget. De fire kardinalvæsker er blod, slim, gul galde og sort galde. Den væske der blev produceret mest af i kroppen, var blod og derfor ville åreladning ofte være det første, man tyede til for at fjerne det ekstra blod fra kroppen der forstyrrede balancen. Andre kure kunne være brækmiddel eller afføringsmiddel for at tømme kroppen for galde. Udover denne forestilling herskede der alskens idéer om, hvordan sygdomme spredtes, og hvordan de kureredes og ofte var religion også indblandet, da det i sidste ende var Gud, der bestemte, hvem der overlevede og døde. Det betød også, at lægerne højst kunne lindre smerten eller hjælpe patienten på vej, i sidste ende var det Guds beslutning, der afgjorde det. 7
8 I spillet: er eleverne nødt til at opnå basal viden om kardinalvæskerne for at bevise en rigmands tjener om at han ved nok om medicin til at udføre en åreladning på adelskvinden Fru Dona. Forklaringer på pesten Den mest almindelige forklaring på sygdommens spredning var, at luften var blevet forpestet. Luften var blevet forpestet på grund af en bestemt placering af himmellegemer, som var årsagen til, at luften på jorden blev sygdomsfremkaldende. Med denne teori fulgte en hob af mere eller mindre gode råd til, hvordan folk kunne beskytte sig imod pesten. Lægerne ved Europas fineste universiteter i Paris og Montpellier rådede folk til at flygte, så snart tegnene på pest begyndte at vise sig, hvilket var et virkelig godt råd. Andre gode, men mindre humane råd var at spærre pestramte inde i deres huse, for at forhindre at de spredte sygdommen. Familien kunne så vende tilbage ca. to uger senere og se, om der var nogen overlevende tilbage i huset. Ovenstående var meget radikale råd, men modsat de andre almindelige råd fra læger, vismænd og alment kyndige, var de nogenlunde effektive. Da ikke alle bare kunne eller ville flygte over hals og hoved eller spærre deres familie inde, var folk nødt til at finde på andre foranstaltninger. En foranstaltning var at rense den sygdomsfremkaldende luft. Dette kunne gøres ved afbrænding af aromatiske urter eller ved at indsnuse duften fra vellugtende blomster. Disse råd kan virke lidt naive, men tiden taget i betragtning giver de god mening: Hvis smitteårsagen var sygdomsfremkaldende luft (og luften stank virkelig dengang), gav det god mening at rense den eller undgå at indånde den. I spillet anbefaler lægen, at spilleren renser den smitsomme luft i sin moderens værelse ved at afbrænde rosmarin. Spilleren får både forklaret og ser effekten af røgen. Der er også en pestlæge fra fremtiden, som spilleren kan hjælpe tilbage i tiden ved at give ham velduftende blomster. Ham kan man kun starte en samtale med når man har tidsbrillerne på. 8
9 Den næste kategori af kure var mere obskur og lige så modstridende som moderne kostråd. Spis masser af fisk. Undgå at spise fisk. Bad rigeligt. Gå ikke i bad osv. osv. Udover de pest-specifikke råd, var der også praksisser i tiden, som kunne hjælpe efter datidens viden. Herunder åreladning og afføringsmiddel, hvilket var baseret på den græskromerske læge Galens teorier om kardinal væsker. KLASSEKAMP I PESTENS FODSPOR Pesten ændrede ikke blot mennesker i middelalderens livssyn. Rent praktisk stod Europa overfor et kæmpe problem, da en stor del af Europas samlede arbejdskraft var bukket under for pesten. Især i de store byer, hvor pesten havde slået ekstra hårdt til, var problemet udtalt. I spillet: møder man kort Ciompo en Lorenzo, der håber på, at arbejdet igen tager fart efter pesten. Problemet var meget seriøst. Bønder og borgere indså hurtigt, at dette var sagen, det samme gjorde adelen og kongehusene. Rundt om i Europa blev forskellige tiltag iværksat for at forsøge at løse de kommende problemer, men resultatet var næsten det samme, adelens magt blev svækket og bønderne og borgernes øgedes. Da der var mangel på arbejdskraft, hævede arbejderne prisen for deres arbejde. Adelen forsøgte at forbyde og nedkæmpe denne markedsudvikling, blandt andet ved at forsøge fæstelandbrug og vasallforhold som i de tidligere feudale riger. 9
10 Men dette fandt arbejderne sig ikke i, og overalt i Europa udbrød der bondeoprør, som en reaktion på de tiltag, der havde til formål at fæste bønderne, og fjerne deres nyfundne rettigheder. Det mest berømte er det engelske bondeoprør, der startede i Byer som Firenze oplevede også oprør: Uldkarterne i Firenze blev kaldet Ciompierne, grundet et stadigt forbud mod at de dannede et Ciompilaug startede de et oprør i byen, der blev støttet af byens svagere lag og for en kort tid styredes byen af uldkarterne. I vesten blev bønderne friere og gjorde oprør. Men i øst var situationen en anden. Man havde ikke i samme omfang haft fæstebønder, og derfor lykkedes det adelen i det nuværende Rusland og Østeuropa at indføre vasalsystemer. Nogle vil sågar mene, at nogle af grundstenene for opdelingen mellem øst og vest-liberalisme og socialisme blev lagt i kølvandet på pestens hærgen. Herremænd og adel indså, at de som følge af de nye tider ville have færre til at arbejde for sig og mindre arbejdstunge afgrøder vandt frem, det samme gjorde fårehold, da store fåreflokke kan passes af relativt få hyrder. I byen var manglen på arbejde ligeledes et problem, her begyndte man at opfinde maskiner, der kunne afhjælpe arbejdet. Kimen til en ny tid med øget fokus på teknologi, videnskab og effektivisering var sået renæssancen. Større udbrud af pest i Europa Pesten i Justinian ( ) Pesten i Konstantinopel ( ) Den Sorte Død i Pesten i Island ( ) Pesten i Italien 1575, Sicilien og dele af det nordlige Erope ( ) London Pesten ( ) Pesten i Milano ( ) Store pest i Sevilla (1649) Store pest i London ( ) Store pest i Wien ( ) Store pest i Marseille ( ) Russisk plage ( ) Den tredje Pandemic, opstod i Kina ( erne 10
11 2013 SERIOUS GAMES INTERACTIVE APS ALL RIGHTS RESERVED 11
2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER
2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV PGAVER INDHLD Spil manual 3 Bevægelse 3 Menuer 3 Gem spillet 3 At bruge indsamlede genstande 3 Tidsbriller 3 PGAVE 1. 5 Multiple choice test
Læs mereDen frygtelige pest og kampen mod den
Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var
Læs mereForsker: Rotten var ikke skyld i pestepidemi
Forsker: Rotten var ikke skyld i pestepidemi Af: Ingrid Spilde, forskning.no 9. juni 2010 kl. 13:09 Det har længe været en kendsgerning, at det var rotten, som spredte Den Sorte Død gennem Europa. Men
Læs mereMUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!
MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 1.-3. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at
Læs mereTro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus
Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,
Læs mereSide 3.. ægypten. historien om de ti plager.
Side 3 ægypten historien om de ti plager 1 Slaver 4 2 Ild i en busk 6 3 Staven 8 4 Sæt dine slaver fri 10 5 En slange 12 6 Blod 14 7 Frøer 16 8 Myg og fluer 20 9 Sygdom 22 10 Hagl 24 11 Græshopper og mørke
Læs mereUndervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals
Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals Kristendomskundskab (1.-3. klasse) Færdighedsmål: Livsfilosofi og etik: Eleven kan udtrykke sig om den religiøse dimension ud fra
Læs mereUndervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice
Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Kristendomskundskab Færdighedsmål: Livsfilosofi og etik: Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse
Læs mereLærervejledning 7.-9. klasse
Lærervejledning 7.-9. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at arbejde mere
Læs merePrædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard
Side 1 af 9 Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard Evangeliet til 2. påskedag Den første dag i ugen, tidligt om morgenen, mens det endnu var mørkt, kom
Læs mereMen faren tænkte trods sin tvivl og sine spekulationer, at det onde, der skete med hans dreng, ikke havde noget med Gud at gøre.
1 Prædiken til 2. s. i fasten 402 Den signede dag 441 Alle mine kilder 582 At tro er at komme 41 Lille Guds barn 248 v. 4 fra med Thomaskravet står vi her 38 v 6 af På alle dine veje på Det er Guds straf
Læs mere5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26
5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 323, 292, 332 / 54, 477, 725 Magleby Byg, Jesus, med et Guddoms-bliv, af stene, som har ånd og liv, dit tempel i vor midte! Amen Dagens evangelium er en central tekst.
Læs mere20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige
20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige Tonen er skarp i dag. Konflikten mellem Jødernes ledere og Jesus stiger i intensitet. Det er den sidste hektiske uge i Jerusalem. Jesus ved, hvordan det
Læs mereendegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.
Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereDet uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende
Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL 2015 2.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL 2015 2.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2 Hvordan lød mon verdens første spørgsmål? Det kan I jo tænke lidt over
Læs mere5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.
5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 313-651/ 673-67 Vinderslev kl.10.30: 313-651- 301/ 673-484- 67 Tekst Joh 17,1-11: Sådan talte Jesus; og han så
Læs merePrædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.
1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS 289: Nu bede vi den
Læs merePrædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.
1 Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække Salmer DDS 732: Dybt hælder året i sin gang DDS 569: Ja, engang
Læs mereLille John. En måned med Johannesevangeliet
Lille John En måned med Johannesevangeliet Lille John stor forklaring Jeg mødte engang statsministeren i det lokale supermarked. Han gik sammen med en lille pige, som muligvis var hans datter eller barnebarn
Læs mereLindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16.
Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Det er forår. Trods nattekulde og morgener med rim på græsset, varmer solen jorden, og det spirer og gror.
Læs mereLindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2016 02-01-2016 side 1. Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20.
02-01-2016 side 1 Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20. På Helligtrekongers søndag kender vi alle historien om De tre vise mænd. Vi har set dem i julens krybbespil, og det at se
Læs merePrædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen
1 Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen Evangeliet, Matt. 2,1-12: Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise
Læs mereDet er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.
3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1
17-01-2016 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2014. Tekst: Johs. 12,23-33. Det er vinter og sidste søndag efter helligtrekonger. I år, 2016, falder påsken meget tidligt, det er palmesøndag
Læs mereEn lille pige stormer ind i stuen. Helt opsat på at vise en figur, som hun har lavet i skolen.
Hjemmet uge 17 2015, af Anette Løkken Sørensen, foto: Anne Mette Welling Tina var udsat for vold og misbrug: Jeg lader mig ikke længere nøje Tina Marie-Louise Campbell er vokset op med en far der drak
Læs mereNoter til forældre, som har mistet et barn
Noter til forældre, som har mistet et barn En vejledning til forældre, som har mistet et barn Udgivet af Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN At miste et barn er noget af det sværeste, man kan blive
Læs merePrædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække
1 Grindsted Kirke Søndag d. 26. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække Salmer DDS 52: Du, Herre Krist, min frelser est Dåb: DDS 448:
Læs mere3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en
3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.
Læs merePrædiken til midfaste kl. 10.00 i Engesvang
1 Prædiken til midfaste kl. 10.00 i Engesvang 736 - Den mørke nat forgangen er 298 Helligånden trindt på jord 457 Du som gik foran os 69 - Du fødtes på jord 439 O, du Guds lam 539 v 4: Af mit lys i mørke
Læs mereLangfredag 3. april 2015
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gudsforladt Salmer: 193, 191; 192, 196 Læsninger: Sl. 22,2-12; Matt. 27,46 Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst:»elí, Elí! lemá sabaktáni?«det betyder:»min Gud,
Læs mereSøndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15).
Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Salmer: Hinge kl.9: 422-7/ 728-373 Vinderslev kl.10.30: 422-7- 397/ 728-510,v.5-6- 373 Dette hellige evangelium
Læs merePåskedag den27. marts 2016 kl.10.00 i Skelager Kirke.
Påskedag den27. marts 2016 kl.10.00 i Skelager Kirke. Efter sabbatten, da det gryede ad den første dag i ugen, kom Maria Magdalene og den anden Maria for at se til graven. Og se, der kom et kraftigt jordskælv.
Læs mereVaniljegud af Nikolaj Højberg
Vaniljegud af Nikolaj Højberg Morten fik sin diagnose på en mandag. Ikke, at der var noget i vejen med det, det var faktisk mere end rart, for sammen med diagnosen fulgte et arsenal piller, som fik stemmerne
Læs merePrædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække
1 Grindsted Kirke Skærtorsdag d. 17. april 2014 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække Salmer DDS 458: Zion, pris din saliggører DDS 58: Jesus! Frelser og befrier
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til fastelavns søndag 2015.docx 15-02-2015. side 1. Prædiken til fastelavns søndag 2013. Tekst. Matt. 3, 13-17.
15-02-2015. side 1 Prædiken til fastelavns søndag 2013. Tekst. Matt. 3, 13-17. Er vi en menneskehed overladt til os selv? Det spørgsmål kan sommetider ramme en med ensomhedsfølelse og afmagt. Ikke mindst
Læs merePrædiken til store bededag, Matt. 3,1-10. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.
1 Grindsted Kirke. Lørdag d. 2. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til store bededag, Matt. 3,1-10. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed. DDS 2
Læs merePrædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække
1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren
Læs merePrædiken til 3. s. i advent kl. 10.00 i Engesvang
1 Prædiken til 3. s. i advent kl. 10.00 i Engesvang 78 - Blomster som en rosengård 86 - Hvorledes skal jeg møde 89 - Vi sidder i mørket, i dødsenglens skygge 80 - Tak og ære være Gud 439 O, du Guds lam
Læs merePrædiken til konfirmation 2. søndag efter påske Joh 10, 22-30, 2. tekstrække
1 Grindsted Kirke Søndag d. 10. april 2016 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til konfirmation 2. søndag efter påske Joh 10, 22-30, 2. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 331:
Læs merePrædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal
1 Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er (mel: Winding) Dåb DDS 448,1-3
Læs mere4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30
4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30 Salmer: Vinderslev kl.9: 76-339/ 82-117 Hinge kl.10.30: 76-339- 77/ 82-87- 117 Tekst: Joh 3,25-36 Nu kom Johannes' disciple i diskussion med en
Læs mere14. søndag efter trinitatis 21. september 2014
Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske for vores skyld Salmer: 751, 60; 157, 656 754, 658, 656; 157, 371 Evangelium: Joh. 5,1-15 B.E. Murillo (1670): Helbredelsen af den
Læs mereHvordan underviser man børn i Salme 23
Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det
Læs merePrædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække
1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. august 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække Salmer DDS 2: Lover den Herre DDS 661: Gud ene tiden deler
Læs mereLIVSLYSET OVER LIVSVEJEN
Joh 8,12-20, s.1 Prædiken af Morten Munch Helligtrekongers søndag; 5. jan. 2014 Tekst: Joh 8,12-20 LIVSLYSET OVER LIVSVEJEN Epifanitidens lys- og vandringsmotiv Helligtrekongers søndag kaldes også epifani,
Læs mereAlle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.
1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,
Læs mereLindvig Osmundsen Side 1 29-03-2015 Prædiken til Palmesøndag 2015Bording.docx. Prædiken til Palmesøndag 2015 Bording kl. 8,45. Tekst. Matt. 21,1-9.
Lindvig Osmundsen Side 1 29-03-2015 Prædiken til Palmesøndag 2015 Bording kl. 8,45. Tekst. Matt. 21,1-9. Opstandelsen og livet. Det er den overskrift vi har sat over påskeugen i år. Jesus er opstandelsen
Læs merePrædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang
Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang 108 - Lovet være du Jesus Krist 448 - Fyldt af glæde 71 Nu kom der bud fra englekor 115 - lad det klinge sødt i sky Nadververs 101 v. 3 af
Læs mere2 På skedåg. 6.åpril. Vinderslev kirke kl.9. Hinge kirke kl.10.30.
2 På skedåg. 6.åpril. Vinderslev kirke kl.9. Hinge kirke kl.10.30. Salmer: Vinderslev kl.9: 234-219/ 244-240 Hinge kl.10.30: 234-219- 238/ 244-232- 240 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:
Læs merePrædiken til d.8/11 2015. 23. s.e.trinitatis v/ Brian Christensen. Tekst: Amos 8,4-7; Rom 13,1-7; Matt 22,15-22.
Prædiken til d.8/11 2015. 23. s.e.trinitatis v/ Brian Christensen Tekst: Amos 8,4-7; Rom 13,1-7; Matt 22,15-22. Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til
Læs mereForedrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950
Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,
Læs merePrædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København
Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Men han banede sig vej imellem dem og gik. Jesus lod sig ikke påvirke af, hvad andre mente, af, at det han gjorde og sagde faktisk
Læs merePrædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække
1 Grindsted Kirke Søndag d. 24. december 2015 kl. 16.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække Salmer DDS 94: Det kimer nu til julefest DDS 104: Et barn er født i Betlehem
Læs merePrædiken til fastelavns søndag, 2. tekstrække
1 Grindsted Kirke Søndag d. 2. marts 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til fastelavns søndag, 2. tekstrække Salmer DDS 10: Alt hvad, som fuglevinger fik DDS 645: Stille er min sjæl til Gud FS3
Læs meremennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12
Fra det gamle testamente: Luk retfærdighedens porte op, jeg vil gå ind og takke Herren! Her er Herrens port, her går de retfærdige ind! Jeg takker dig, for du svarede mig og blev min frelse. Den sten,
Læs mereTekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28
Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28 Salmer: 729 Nu falmer skoven, 598 O, Gud du ved og kender, 52 Du, Herre Krist, 613 Herre du vandrer, 438 Hellig, hellig, 477 Som korn, 730 Vi pløjed og
Læs mereJoh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240
Prædiken til 2.påskedag Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Lad os bede! Herre, kald os ud af det mørke, som vi fanges i. Og kald os ind
Læs merePrædiken til 1. søndag i advent, Luk 4,16-30. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 1. december 2013 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal.
1 Grindsted Kirke Søndag d. 1. december 2013 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag i advent, Luk 4,16-30. 2. tekstrække Salmer DDS 74: Vær velkommen, Herrens år Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til Trinitatis søndag 2015.docx. 31-05-2015 side 1. Prædiken til Trinitatis søndag 2015. Tekst. Johs.
31-05-2015 side 1 Prædiken til Trinitatis søndag 2015. Tekst. Johs. 3,1-15 På den sidste forårsdag, den sidste søndag i maj, kun med teltdugen mellem os og Kærmindehavens grønne natur, mødes vi af en moden
Læs mereBededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen
Læs merePrædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække
1 Grindsted Kirke Søndag d. 15. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 289: Nu bede vi den Helligånd
Læs mere1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.
1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 32,27 3. Herren din Gud går selv med dig, han lader dig ikke i
Læs merePrædiken til julesøndag, 1. tekstrække. Luk. 2,25,40.
1 Nollund Kirke. Søndag d. 30. december 2012 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til julesøndag, 1. tekstrække. Luk. 2,25,40. Salmer. DDS 110 Nu vil vi sjunge og være glad. DDS 117 En rose så jeg skyde.
Læs mereNutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?
Kopiside 3 A Fortællinger Kopiside 3 B Fortællinger Hvad handler teksten om? Opstil de vigtigste punkter. Hvordan præsenterer teksten modsætninger såsom godt-ondt, mand-kvinde, Gud-menneske? Modsætninger
Læs merenu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige
1 Til sidst viste Jesus sig for de elleve selv, mens de sad til bords, og han bebrejdede dem deres vantro og hårdhjertethed, fordi de ikke havde troet dem, der havde set ham efter hans opstandelse. Så
Læs mere#6 Den kristnes kilde til kraft
#6 Den kristnes kilde til kraft I Matthæus 5,20 sagde Jesus: Hvis jeres retfærdighed ikke langt overgår de skriftkloges og farisæernes, kommer I slet ikke ind i Himmeriget. Hvad slags retfærdighed talte
Læs mereSide 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal.
Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 403: Denne er dagen, som Herren har gjort DDS 448: Fyldt af glæde
Læs mereSide 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus.
Side 1 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus Side 2 Personer: Nicolaus Side 3 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus 1 Nicolaus 4 2 Naboen 6 3 Tre poser guld 8 4 Mere guld 10 5 Gaden er tom 12 6
Læs merePrædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.
Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den
Læs merePrædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014.
Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014. Stine Munch Korsfæstelsen er så svær... Det var Guds mening, og alligevel menneskets utilstrækkelighed og dårskab der er skyld i det.. Som
Læs mereJESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden
TROENS GRUNDVOLD Byg på grundvolden JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Som kristne er det meningen at vi skal vokse i troen. Denne vækst er en process der vi hele tiden bliver mere lig Jesus, ved
Læs mereRejs dig og gå! Tro og helbredelse
4 TIL SABBATTEN 23. APRIL 2016 Rejs dig og gå! Tro og helbredelse Ugens vers Introduktion Hvad er det letteste, at sige: Dine synder tilgives dig, eller at sige: Rejs dig og gå? (Matt 9,5). Hvis du skulle
Læs merePrædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække.
Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Side 1 Urup Kirke. Søndag d. 1. maj 2016 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Salmer.
Læs merePrædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:
Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,
Læs mereGudstjeneste 150614-10.30 - Brændkjærkirken. Prædiken: Trinitatis søndag 2. tr. Tekster: Ef 1.3-14; Matt 28,16-20 v. sognepræst, Ole Pihl
Gudstjeneste 150614-10.30 - Brændkjærkirken Trinitatis søndag 2. tr. Tekster: Ef 1.3-14; Matt 28,16-20 v. sognepræst, Ole Pihl Salmer: DDS: 13 Måne og sol DDS: 448 Fyldt af glæde DDS: 674 Sov sødt barnlille
Læs merePrædiken af sognepræst Christian de Fine Licht
Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht 19. s. e. Trin. - 11. oktober 2015 - Haderslev Domkirke kl. 10.00 3 31-518 / 675 473 435 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus (2,1-12): Da
Læs mere16. søndag efter trinitatis 2014 Opvækkelsen af Lazarus ham Jesus elskede - er den syvende og sidste tegnhandling, som fremstår i Johannesevangeliet.
1 16. søndag efter trinitatis 2014 Opvækkelsen af Lazarus ham Jesus elskede - er den syvende og sidste tegnhandling, som fremstår i Johannesevangeliet. Jesus opvakte Lazarus fra de døde fordi han elskede
Læs merePrædiken til trinitatis søndag 2015 kl. 10.00 i Engesvang
1 Prædiken til trinitatis søndag 2015 kl. 10.00 i Engesvang 403 - denne er dagen 1 - Guds menighed 356 - Almagts Gud 492 - Guds igenfødte 400 v. 2 - fra Så vældigt det mødte 11 - Nu takker alle Gud Der
Læs merePrædiken til Hedefest 28.08.2014 kl. 19.10
Prædiken til Hedefest 28.08.2014 kl. 19.10 Salmer: 70 du kom til vor runde jord 10 alt hvad som fuglevinger fik 370 menneske din egen magt 787 du som har tændt Herren er mit lys og min frelse, hvem skal
Læs mereLæsning. Johs. 6,24-37.
side 1 Prædiken til Midfaste søndag 2016. Læsning. Johs. 6,24-37. Det daglige brød. Til krop og sjæl. Luther skriver i den lille katekismus om det daglige brød. Det daglige brød er alt, hvad der behøves
Læs mereJuleaften 2015 Salmer: 94, 120, 104, 119, 121
Juleaften 2015 Salmer: 94, 120, 104, 119, 121 Når Gud viser os sit ansigt! Hvis billedet ikke er godt nok, er det fordi du ikke tæt nok på. Sådan har en pressefotograf engang udtalt. Jo tættere des bedre.
Læs mereDer er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-
Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.
Læs mereDet er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!
ALLEHELGEN 2012 HA. Der er dage, hvor jeg slet ikke har lyst til at stå ud af sengen Jeg tænker på hende hele tiden. Der er ikke noget, der er, som det var før. Sådan udtrykte en mand sig. Han havde mistet
Læs mereSkrtorsdag 2014. Dagen hedder den rene torsdag, fordi Jesus vaskede sine disciples fødder denne dag eller rettere denne aften.
Skrtorsdag 2014 Der er noget uheldsvarslende tungt over Skærtorsdag. Derfor skulle vi også begynde gudstjenesten med at synge Jakob Knudsens tunge mørke natteskyer, for det er sådan, stemningen er i fortællingen
Læs mere1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00
1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668
Læs merePrædiken til Skærtorsdag. 1. tekstrække
1 Urup Kirke. Skærtorsdag d. 2. april 2015 kl. 10.00 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til Skærtorsdag. 1. tekstrække Salmer. DDS 403 Denne er dagen DDS 179 Herren god, som uden grænser DDS 68 Se, hvilket
Læs mereSkærtorsdag. 2016. B. Johs 13,1-15. Salmer: 455-471-260 613-476-474 Der var engang en mand, som var rejst ud for at finde lykken. Han havde hørt, at
Skærtorsdag. 2016. B. Johs 13,1-15. Salmer: 455-471-260 613-476-474 Der var engang en mand, som var rejst ud for at finde lykken. Han havde hørt, at der i en by var et sted, hvor alle var lykkelige. Der
Læs mereSeksagesima d.27.2.11. Mark.4,1-20.
Seksagesima d.27.2.11. Mark.4,1-20. 1 En sædemand om foråret er en håbets figur noget af det mest livsbekræftende man vel kan se, også hvor vi, som nu om stunder møder ham i maskinens form. Sædemanden
Læs mereDen vigtigste og bedste gave
LEKTIE År B 1. kvartal Lektie 6 Den vigtigste og bedste gave Ugens tekst og referencer: Matt 1,21-23. Den Store Mester, kap. 1. Huskevers: I dag er der født jer en frelser. (Luk 2,11) Hovedformålet er,
Læs merePrædiken til 1. søndag i advent, Jægersborg kirke 2015
Det værste er at alting kan ske. Det bedste er at alting kan ske. Prædiken til 1. søndag i advent, Jægersborg kirke 2015 EVANGELIELÆSNING Jesus kom også til Nazaret, hvor han var vokset op. På sabbatten
Læs mereMENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3
MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 58 Mørket havde for længst sænket sig over Paravalis. Inde i byens mange huse var lysene pustet ud og de fleste af beboerne hvilede i halmsenge. De mange kroer og
Læs merePrædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 21. februar 2016 2. søndag i Fasten Markus 9,14-29 Salmer: 754-201-582 580-588 --- Godmorgen I
Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 21. februar 2016 2. søndag i Fasten Markus 9,14-29 Salmer: 754-201-582 580-588 Godmorgen I Slotskirken står vi op, når vi synger salmer, og vi sidder
Læs mereLindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5.s.e. påske 2016. Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11.
Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11. Et smukt billede. Et herligt billede. Ordet herlighed er et centralt ord i Jesu bøn. Jesu bad om at blive
Læs mereVikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.
Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.
Læs mereHavet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.
Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Alle andre lå og sov. Bortset fra Knøs. Han sad i forstavnen og så ud over
Læs mere19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14. Kan man se troen?
1 19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14 Kan man se troen? 1. Vi synger to Martin Luther salmer i dag. Og det har sin anledning, som nok ingen umiddelbart tænker på. Og jeg havde måske også
Læs mere5. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 20. juli 2014 kl. 10.00. Salmer: 331/434/436/318//672/439/60/345
1 5. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 20. juli 2014 kl. 10.00. Salmer: 331/434/436/318//672/439/60/345 Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 16,13-26 Bøn. Lad os bede! Ånd over
Læs mereSeptuagesima 24. januar 2016
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Brug dine talenter! Salmer: 744, 263, 276; 714, 209,1 373 Evangelium: Matt. 25,14-30 "Godt, du gode og tro tjener" Gud har i dåben givet os nogle meget store gaver: genfødslen
Læs mereTil min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig
Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning
Læs mere