NAVLEBROK KAN IKKE UDRYDDES VIA AVLEN
|
|
- Karen Steffensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NAVLEBROK KAN IKKE UDRYDDES VIA AVLEN NOTAT NR Den store indflydelse af miljø kombineret med den lave forekomst, begrænsede information om forskelle grisene imellem og vigtigheden i forhold til avlsmålet gør, at det ikke kan betale sig at avle imod navlebrok. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, AVL & GENETIK BIRGITTE ASK UDGIVET: 11. AUGUST 2011 Dyregruppe: Fagområde: Smågrise og Slagtesvin Avl Sammendrag Specifik forebyggelse mod navlebrok bør foregå ved hjælp af miljømæssige tiltag på grund af den store indflydelse af miljø. Alternativt kan genetisk selektion rettes imod det egentlige avlsmål, nemlig dødelighed generelt, hvilket automatisk også vil inkludere navlebrok. Potentialet for genetisk selektion direkte imod navlebrok er tvivlsomt på trods af, at der findes genetisk variation. Dette skyldes blandt andet, at den genetiske variation er lav, indflydelse af miljø er stor, og (statistisk set) er forekomsten lav. Herudover vil selektion imod navlebrok koste for meget fremgang i resten af avlsmålet. Fænotypisk selektion (udsætning) mod navlebrok praktiseres allerede i nogen grad. Navlebrok er en lidelse med en prævalens på ca. 0-4 %, som i nogle tilfælde har både velfærdsmæssige og økonomiske konsekvenser. Dette er reflekteret i lavere tilvækst og højere dødelighed hos dyr med navlebrok. Navlebrok kan opstå som følge af ukorrekt sammenvoksning af muskellag i bugen, eller at der kommer bakterier op i navlestrengen med infektion og bylder til følge. Navlebrok er en multifaktoriel, polygent nedarvet lidelse, og det vil sige, at både miljøfaktorer, så som besætning, hygiejne og bundmateriale i farestalden, kuld/hold, og genetik spiller en rolle. Der findes genetisk variation for navlebrok, hvilket blandt andet ses af raceforskelle, hvor der eksempelvis er set 1
2 mere navlebrok i Duroc end i Yorkshire. Der er også fundet signifikante kromosom regioner med effekt på navlebrok. Derudover er der fundet lave arveligheder for forekomsten af navlebrok mellem 0,018 og 0,096, hvilket betyder, at det er svært at reducere forekomsten af navlebrok gennem avl. Baggrund Navlebrok er en lidelse, der kan opstå som følge af ukorrekt sammenvoksning af muskellag i bugen, eller at der kommer bakterier op i navlestrengen med infektion og bylder til følge. På grund af de stigende økonomiske konsekvenser af grise med navlebrok får vi i avlen regelmæssigt forespørgsler på, hvorfor vi ikke løser problemet via avl. De stigende økonomiske konsekvenser af grise med navlebrok skyldes, at transportselskaberne har nedsat grænser for størrelsen af navlebrok hos de grise, der skal transporteres. Grise med for svær grad af navlebrok må derfor nu aflives i besætningen. Selvom de økonomiske konsekvenser er stigende, er der ikke tegn på, at forekomsten af navlebrok stiger generelt. Der er dog stor variation imellem slagtesvinebesætninger og forskellige perioder, hvor forekomsten typisk svinger imellem 0 og 4 % [1],[2]. Det kan derfor dreje sig om store antal og dermed relativt store økonomiske konsekvenser i produktionen. Forebyggende foranstaltninger i farestalden, såsom høj hygiejne og undladelse af generende strøelse, afkortning af navlestrenge, jodtouchering ved fødsel, navletilplastring eller behandling med antibiotika [3],[4] kan medvirke til at reducere navlebrokproblemet, men i nogle tilfælde kun med begrænset succes. Der bliver derfor jævnligt udtrykt ønske om en genetisk løsning på navlebrok. KS-stationer og dyrlæger får mange henvendelser om problemer med netop navlebrok, og forespørgsler dukker jævnligt op på f.eks. at skifte ornerace, lave en krydsningsorne eller identificere kausale gener. Fødevarestyrelsen i Danmark opfordrer nu også til, at man forebygger navlebrok gennem avl [5]. Der er dog også de, der mener, at det vil have større effekt at forbedre saniteringen og hygiejnen end at udsætte specifikke orner eller søer [6]. Spørgsmålet her er derfor, om det er muligt og kan betale sig at selektere imod navlebrok og i så fald, hvordan det kan gøres. I DanAvl er den nuværende strategi at udelukke dyr, der selv har navlebrok, fra videre avl. Materiale og metode En vurdering af potentialet for selektion imod navlebrok er blevet foretaget baseret på et litteraturstudie og sammenhold af litteraturen med kvantitativ genetik- og -avlsteori. Resultater og diskussion Race- og orneforskelle Genetisk variation, det vil sige forskelle i grisenes genetik, er nødvendig for at kunne avle imod navlebrok. Nogle gange observeres der raceforskelle i forekomsten af navlebrok, hvilket antyder, at der findes genetisk variation. F.eks. har man i et stort engelsk studie fundet, at Landrace havde 0,16 2
3 % grise med navlebrok, mens Yorkshire havde 0,05 % grise med navlebrok [7]. Herudover har et amerikansk studie fundet, at afkom efter Duroc-orner havde 2,1 gange større risiko for at udvikle navlebrok end afkom efter Yorkshire-orner [8]. Sidstnævnte studie var dog baseret på meget få dyr. Således var der kun 2 Duroc-orner med 378 afkom, og den gennemsnitlige forekomst af navlebrok var på 1,5 % (45 ud af grise). Derudover skal det bemærkes, at generelle konklusioner med hensyn til racernes følsomhed for udvikling af navlebrok ikke er mulige, da forskellige populationer (f.eks. Amerikansk og Dansk Duroc) sagtens kan have helt forskellig følsomhed for udviklingen af navlebrok! Andre studier har også observeret forskelle i forekomsten af navlebrok hos afkom fra forskellige orner inden for samme race og antydet en mulig genetisk årsag. I en undersøgelse af kuld fra én besætning fandt [9] eksempelvis, at enkelte orner havde 2-3 gange større forekomst af navlebrok end resten af ornerne. Selvom sådanne orne-forskelle kan have en genetisk årsag, er det dog ikke sikkert, at den kan udnyttes til avl imod navlebrok. Orneforskelle kan nemlig også skyldes en type af genetiske effekter, som ikke nedarves videre til den efterfølgende generation. Sådanne ikke-arvelige genetiske effekter findes f.eks. for pungbrok [10]. Mange gener og påvirkning af miljø Forskellige underliggende genetiske modeller for navlebrok er blevet undersøgt. Herunder om navlebrok skyldes et enkelt gen (monogent) eller mange gener i kombination med miljø (polygent, multifaktorielt) [11]. Ved afprøvning af forskellige genetiske modeller på data har [12] påvist, at navlebrok har en polygen, multifaktoriel baggrund, og at en reel fælles miljøeffekt (kuldmiljø) førhen fejlagtigt er blevet forvekslet med en Major-gene -effekt. Det vil sige, at navlebrok er bestemt af mange gener med små effekter, og at såvel genetik som miljøfaktorer, så som besætning, hygiejne og bundmateriale i farestalden, og kuld/hold spiller en rolle. Den polygene baggrund understøttes af identificeringen af genmarkører i kromosomregioner fordelt på 8 forskellige kromosomer med signifikant effekt på risikoen for udvikling af navlebrok [13]. Navlebroks polygene, multifaktorielle baggrund betyder, at det er nødvendigt med arvelighedsundersøgelser for at vurdere muligheden for at selektere imod navlebrok, og hvor meget man i så fald ville kunne opnå. Navlebrok har en lav arvelighed En del studier har undersøgt arveligheden af brok generelt samt af pung- og lyskebrok specifikt, men kun få har specifikt undersøgt arveligheden af navlebrok. I tabel 1 er arvelighedsgrader for navlebrok fra forskellige studier angivet. Generelt er der fundet en lav arvelighed (0,018 til 0,096), men et enkelt studie skiller sig ud med en moderat arvelighed på 0,25. Her skal bemærkes, at arveligheden er estimeret for en anden egenskab end i de andre studier, nemlig følsomhed for udvikling af navlebrok. I denne egenskab udnyttes forskelle i følsomheden for udvikling af navlebrok imellem dyr, som ikke har navlebrok, og imellem dyr, som har navlebrok, mens for egenskaben forekomst af navlebrok udnyttes udelukkende forskellen imellem dyr med og uden navlebrok. Dette betyder, at en eventuel, om end lav, genetisk fremgang ved selektion imod forekomsten af navlebrok straks vil kunne 3
4 observeres i afkommet. En eventuel genetisk fremgang ved selektion imod følsomhed for udvikling af navlebrok vil derimod i langt mindre grad observeres som en formindsket forekomst af navlebrok. Tabel 1. Estimerede arvelighedsgrader for navlebrok i forskellige internationale studier Reference Race Egenskab Genetisk Genetisk Forekomst komponent Variation Arvelighedsgrad [17] Norsk Forekomsten af Pattegris / Landrace navlebrok slagtesvin 0,17% 1, ,062 [11] Tysk 0,06±0,15 & Landrace Orne Ikke Forekomsten af 0,02-0,10 & 0,096±0,096 & Pietran signifikant navlebrok 0,02-0,08 Pattegris / (meget lav) 0,018±0,031 & Pietran slagtesvin 0,041±0,019 [12] Tysk Følsomhed for Pattegris / 0,053 & Ikke 0,246 & Landrace udvikling af slagtesvin 0,079 opgivet 0,245 & Pietran navlebrok Selektion imod navlebrok er nogle gange blevet foreslået som en mulig løsning baseret på arveligheder estimeret for pungbrok-data, som varierer fra meget lave til meget høje i forskellige internationale studier: helt fra 0,012 til 0,15, 0,34 og op til 0,86 [14],[15],[16],[10]. Imidlertid tyder det på, at den genetiske korrelation mellem navlebrok og pungbrok er relativt lav (henholdsvis -0,200 ±0,201 og 0,413 i Pietrain og Tysk Landrace). Dette antyder, at navlebrok og pungbrok har forskellig genetisk baggrund, og at arveligheder for pungbrok derfor ikke kan ekstrapoleres til navlebrok. Alt i alt kan det konkluderes, at navlebrok har en lav arvelighed, og at det derfor er svært, omend muligt, at selektere imod navlebrok. Kan det betale sig at selektere imod navlebrok? Spørgsmålet er nu, om det rent faktisk kan betale sig at selektere imod navlebrok. Det vil sige, hvor meget genetisk fremgang kan vi opnå for navlebrok i forhold til, hvor meget vi risikerer at tabe i fremgang for andre egenskaber i avlsmålet, og kan vi få det nødvendige antal og kvalitet af registreringer til at opnå denne fremgang. Svaret er, at det i bedste fald er tvivlsomt, at det kan betale sig at selektere imod navlebrok. Der er groft sagt fire årsager til dette: i) den genetiske variation for navlebrok er meget lav, og forekomsten er statistisk set lav ii) der er en stor indflydelse af miljø iii) navlebrok registreres normalt som, at en gris har eller ikke har navlebrok iv) navlebrok er kun en brøkdel af det egentlige avlsmål 4
5 (i) Lav genetisk variation og forekomst: Når den genetiske variation er lav, antyder det, at de genetiske forskelle imellem dyr er meget små, og at det dermed vil være svært at opnå genetisk fremgang. De genetisk bedste dyr vil nemlig ikke være ret forskellige fra de genetisk gennemsnitlige eller dårligste dyr. Registreringen af navlebrok som, at en gris har eller ikke har navlebrok, samt den relativt lave forekomst af navlebrok (statistisk set), er sandsynligvis medvirkende til, at den genetiske variation er meget lav. Med en lav arvelighed og forekomst kræves information fra et enormt antal slægtninge for at kunne selektere de bedste dyr og opnå genetisk fremgang. Det ville derfor principielt være nødvendigt at registrere navlebrok samt afstamning i produktionsbesætninger. Derudover vil det nok aldrig være muligt helt at fjerne navlebrok via avl, da en reducering i forekomsten vil gøre det stadigt sværere at opnå yderligere reduceringer i forekomsten. (ii) Stor indflydelse af miljø: Miljøet har en langt større indflydelse på navlebrok end genetikken. Dette ses af den lave arvelighed for navlebrok, og et internationalt studie der har fundet en 2-3 gange så stor effekt af kuldmiljø som af genetik [12]. Dette betyder tre ting, nemlig at a) det er svært at bestemme de genetiske forskelle imellem dyr, og dermed at udvælge de genetisk bedste dyr og opnå genetisk fremgang; b) genetisk fremgang kræver nøjagtige registreringer i meget stor skala; og c) miljømæssige forholdsregler burde give en større reduktion i forekomsten af navlebrok end avl. Følgelig burde en løsningsmodel for navlebrok alt andet lige fokusere på de miljøfaktorer, der påvirker navlebrok. (iii) Registreringer: grisen har eller har ikke navlebrok: Registreringen af navlebrok er unuanceret, og dette er problematisk, da genetisk selektion er afhængig af, at man er i stand til at estimere de genetiske forskelle imellem dyr. Der vil være en stor gruppe dyr, som ikke har navlebrok, og som det derfor er meget svært at skelne imellem. Komplicerede statistiske metoder kan i nogen grad hjælpe, ved blandt andet at benytte information om forekomsten af navlebrok inden for familiegrupper, men effekten vil sandsynligvis være begrænset. (iv) Navlebrok er kun en brøkdel af avlsmålet: Et avlsmål reflekterer, hvad vi gerne vil opnå med avlen. Dette er normalt økonomisk fremgang, selvom også velfærdsmæssige forbedringer kan være et avlsmål. Det er selvfølgelig ønskeligt at reducere forekomsten af navlebrok i videst muligt omfang, men det reelt største økonomiske problem ved navlebrok er, at grisene dør eller skal aflives. Principielt er det økonomisk set uvæsentligt, om grisene dør af navlebrok eller f.eks. diarré. Det eneste væsentlige for den økonomisk fremgang er, at de ikke dør. Dette betyder, at det faktiske avlsmål er den generelle pattegrise- og slagtesvinsdødelighed. Alt i alt betyder de første tre hovedårsager, at hvis nogen fremgang overhovedet skal kunne opnås, vil det være nødvendigt at (a) registrere navlebrok i produktionsbesætninger og (b) tildele en meget stor økonomisk værdi i avlsmålet. Problemet ved (a) er, at det vil være særdeles svært at få troværdige og 5
6 korrekte registreringer samt, at produktionsdyrene er så fjerne slægtninge til avlsdyrene, at den ekstra information, der kan opnås om de genetiske forskelle imellem avlsdyrene, i høj grad udvandes. Konsekvensen af (b) vil være relativt store tab i økonomisk fremgang i de andre egenskaber i avlsmålet. Det kan derfor ikke betale sig at implementere genetisk selektion imod navlebrok. Derimod arbejdes der i DanAvls udvikling netop nu på muligheder for yderligere selektion imod pattegrisedødelighed generelt. Her vil navlebrok forventeligt også blive inkluderet i den grad, det registreres som dødsfald. Det skal dog understreges, at eventuelt yderligere avlsmæssige tiltag imod pattegrisedødelighed stadigt er langsigtede på grund af kompleksiteten. Konklusion Genetisk selektion imod navlebrok er ikke meningsfuldt, blandt andet på grund af den meget lave genetiske variation og forekomst, store indflydelse af miljø, de statistiske komplikationer forbundet med unuancerede registreringer, og at navlebrok kun er en brøkdel af det egentlige avlsmål. I stedet for genetisk selektion bør navlebrok specifikt forebygges ved hjælp af miljømæssige tiltag på grund af den store indflydelse af miljø. Et alternativ i fremtiden kan være at selektere imod dødelighed generelt, hvilket forventeligt også vil inkludere navlebrok i nogen grad. Referencer [1] Petersen, H.H.; Nielsen, E.O.; Hassing, A-G.; Ersbøll, A.K.; Nielsen, J.P. (2008): Prevalence of clinical signs of disease in Danish finisher pigs. The Veterinary Record 162: [2] Mattson, P (2011): Prevalence of congenital defects in Swedish Hampshire, Landrace and Yorkshire pig breeds and opinions on their prevalence in Swedish commercial herds. Master Thesis, Department of Animal Breeding and Genetics, Faculty of Veterinary Medicine and Animal Science, Swedish University of Agricultural Science, Uppsala, Sweden. [3] Vestergaard, K (2010): Navlebrok og lyskebrok Navle- og lyskebrok ses med varierende hyppighed i de fleste besætninger. Videncenter for Svineproduktion, Landbrug og Fødevarer, 23. august, s.1-5. [4] Viekilde, K (2010): Ny behandling mod navlebrok viser lovende resultater. DanAvl Magasinet, juli, s.1-4. [5] Fødevarestyrelsen (2010): Udtalelse af 13. december 2010 om behandling af navlebrok hos svin ved anvendelse af elastrator. Det Veterinære Sundhedsråd Generelle udtagelser. [6] Straw, B.; Bates, R.; May, G. (2008): Anatomical abnormalities in a group of finishing pigs: prevalence and pig performance. J. Swine Health Prod. 17: [7] Walters, J.R. (2010): Have we forgotten about inherited disease? UPB Genetic World. AGBU Pig Genetics Workshop, Oktober, s
7 [8] Searcy-Bernal, R.; Gardner, I.A.; Hird, D.W. (1994): Effects of and factors associated with umbilical hernias in a swine herd. J. Am. Vet. Med. Assoc. 204: [9] Berruecos, J.M. (1980): Hypothesis on the occurrence of three hereditary defects (cryptorchidism, umbilical hernia and pseudohermaphroditism) in swine. Veterinaria, Mexico 11: [10] Knap, P.W. (1986): Congenital defects inheritance of AI boars: genetic parameters and breeding value estimation procedures. Livestock Production Science 15: [11] Beissner, B. (2003): Genetische Analyse von angeborenen Anomalien bei den Nachkommen von Besamungsebern. Inaugural-Dissertation, die Tierärztliche Hochschule, Hannover, Tyskland. [12] Thaller, G.; Dempfle, L.; Hoeschele, I. (1996): Investigation of the inheritance of birth defects in swine by complex segregation analysis. J. Anim. Breed. Genet. 113: [13] Ding, N.S.; Mao, H.R.; Guo, Y.M.; Ren, J.; Xiao, S.J.; Wu, G.Z.; Shen, H.Q.; Wu, L.H.; Ruan, G.F.; Brenig, B.; Huang, L.S. (2009): A genome-wide scan reveals candidate susceptibility loci for pig hernias in an intercross between White Duroc and Erhualian. Journal of Animal Science 87: [14] Magee, W.T. (1951): Inheritance of scrotal hernia in swine. J. Anim. Sci. 10: [15] Mikami, H.; Fredeen, H.T. (1979): A genetic study of cryptorchidism and scrotal hernia in pigs. Can. J. Genet. Cytol. 21: [16] Vogt, D.W.; Ellersieck, M.R. (1990): Heritability of susceptibility to scrotal herniation in swine. Am. J. Vet. Res. 51: [17] Ranberg, I.M.A. (2007): Health traits in the breeding goal for Norsvin Landrace and Norsvin Duroc. Poster på EAAP, August, Dublin, Ireland. 7
EN 7 KG GRIS MED FORANDRINGER PÅ NAVLESTEDET HAR STØRRE RISIKO FOR AT UDVIKLE NAVLEBROK
EN 7 KG GRIS MED FORANDRINGER PÅ NAVLESTEDET HAR STØRRE RISIKO FOR AT UDVIKLE NAVLEBROK ERFARING NR. 1609 Undersøgelsen viste at 7 kg grise med forandringer på navlestedet havde større risiko for at have
Læs mereGENOMISK SELEKTION FOR AT REDUCERE FOREKOMSTEN AF ORNELUGT I DANSKE SVINERACER
Støttet af: GENOMISK SELEKTION FOR AT REDUCERE FOREKOMSTEN AF ORNELUGT I DANSKE SVINERACER MEDDELELSE NR. 028 Projektet har analyseret, om man kan reducere hangriselugt via avlsarbejdet. Genetikken bag
Læs mereHANLIG FRUGTBARHED I DUROC EN DEL AF AVLSMÅLET
HANLIG FRUGTBARHED I DUROC EN DEL AF AVLSMÅLET NOTAT NR. 1628 I oktober 2015 blev hanlig frugtbarhed en del af avlsmålet i Duroc i form af en genetisk orneeffekt på kuldstørrelse. Den økonomiske værdi
Læs merePRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE
PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.
Læs mereAVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER
AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER MEDDELELSE NR. 921 Undersøgelsen viste, at effekten af avl for egenskaben LG5 kan genfindes i produktionen, og ligger mellem 0,58 og 1,16 gris mere i kuldet
Læs mereØKOLOGISK AVLSINDEKS 2018
ØKOLOGISK AVLSINDEKS 2018 MEDDELELSE NR. 1136 De konventionelle og økologiske produktionsrammer er forskellige. Derfor er der udformet et nyt økologisk avlsindeks i såvel Duroc som Landrace og Yorkshire,
Læs mereDansk Varmblods Avlsplan 2012-2020 Vedtaget af Hovedbestyrelsen nov. 2011, efter høring i regionerne
Dansk Varmblods Avlsplan 2012-2020 Vedtaget af Hovedbestyrelsen nov. 2011, efter høring i regionerne Af Karina Christiansen Avlskonsulent for Dansk Varmblod Baggrund Fundamentet for Dansk Varmblod blev
Læs mere3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE
3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods
Læs mereINSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK AARHUS UNIVERSITET NOTAT
MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK NOTAT Vedr.: Metoder til reduktion af pattegrisedødelighed i økologisk og konventionel svineproduktion på friland. Del 2. Notat 2. Mulige strategier for og udfordringer ved
Læs meretilvækst) Gennemslag i produktionen
Avlsfremgang og omsætning SIDE 11 Tabel 1 - Avlsfremgangen de seneste fire år for hver egenskab og race samt gennemsnit for et D(LY)-slagtesvin. Race Tilvækst (0-30 kg), g/dag Tilvækst (30-100 kg), g/dag
Læs mereSAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO
Støttet af: Link: European Agricultural Fund for Rural Development. SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO MEDDELELSE NR. 944 Der var højere overlevelse hos små grise hvis de blev flyttet
Læs mereSVINEAVL i Danmark. Udvikling af landrace gennem tiden
SVINEAVL i Danmark Udvikling af landrace gennem tiden SVINEAVL i Danmark Danmark er det førende lande i verden til svineavl De tre racer i Danmark De tre racer i Danmark Landracen 2200 søer i avl Forædlet
Læs mereDIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL
DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE
Læs mereDANBRED DUROC-ORNER ØGER OVERLEVELSEN HOS AFKOMMET I FORHOLD TIL PIETRAIN-ORNER
DANBRED DUROC-ORNER ØGER OVERLEVELSEN HOS AFKOMMET I FORHOLD TIL PIETRAIN-ORNER MEDDELELSE NR. 1165 Når der benyttes DanBred Duroc-orner, fravænnes der 0,4 grise mere pr. kuld end hvis der benyttes Pietrain.
Læs mereFremtidens Avl. DanBred
Fremtidens Avl DanBred Den danske fag viden Alle DanAvl-besætninger er underlagt verdens skrappeste regler for smittebeskyttelse og sundhedskontrol. Alle data og resultater registreres centralt. Sundhedsovervågning
Læs mereAvl for moderegenskaber
Avl for moderegenskaber - Avl for levende grise dag 5 - Pattegrisens vitalitet - Avlsgennemslag i produktionsbesætninger So-produktivitet Fra Warentest 2008 Levende født pr. kuld (Ø=12,05) 13,63 11,43
Læs mereETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER
ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING
Læs mereMagnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng?
NOTAT NP92-961b JKJ/BT-DGR 4. december 1997 Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? Revideret januar 1993 NOTAT NP92-961b 2 1. Om børnekræft I perioden fra 1945 og frem til i dag har udviklingen
Læs mereUpdate på brok. Dyrlæge, Anne Schultz, Vet-Team Afdelingsleder og specialdyrlæge, Charlotte Sonne Kristensen SEGES Sundhed og Velfærd, svin
Update på brok Dyrlæge, Anne Schultz, Vet-Team Afdelingsleder og specialdyrlæge, Charlotte Sonne Kristensen SEGES Sundhed og Velfærd, svin Brok = navlebule/navlehævelse Hvad skal vi nå? Betydning af brok
Læs mereDer var positiv effekt på sædens bevægelighed, når sæden blev både for og slutfortyndet med 20 grader varm fortynder.
Der var positiv effekt på sædens bevægelighed, når sæden blev både for og slutfortyndet med 20 grader varm fortynder. MEDDELELSE NR. 857 2. DECEMBER 2009 AF: Anja Kibsgaard Olesen og Claus Hansen Produktionen
Læs mereHD og HD-indeks V/Helle Friis Proschowsky, dyrlæge, phd. Spørgsmål og diskussion. Hvad er HD?
HD og HD-indeks V/Helle Friis Proschowsky, dyrlæge, phd Generelt om HD HD hos Ruhår HD-indeks Nyt og gammelt Indeks som avlsredskab Spørgsmål og diskussion Hvad er HD? Lårbenets hoved ikke passer ind i
Læs mereNotat om populationsstørrelse for bæredygtigt avlsarbejde
NOTAT Notat om populationsstørrelse for bæredygtigt avlsarbejde Peer Berg Seniorforsker Dato: 30. marts 2011 Side 1/5 Dette notat er udarbejdet efter aftale med Fødevarestyrelsen med henblik på, at konkretisere
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen. Supplerende spørgsmål vedrørende rapport om Group housing of mink
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen. Supplerende spørgsmål vedrørende rapport om Group housing of mink DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug
Læs mereDanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder
DanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder Programmet Status på avlsarbejdet Avl mod ornelugt Avl for moderegenskaber Programmet Status
Læs mereYVERETS UDVIKLING FRA FRAVÆNNING AF SOGRISEN TIL FØRSTE FRAVÆNNING SOM SO
YVERETS UDVIKLING FRA FRAVÆNNING AF SOGRISEN TIL FØRSTE FRAVÆNNING SOM SO MEDDELELSE NR. 938 Man kan ikke forudse, hvor mange mælkekirtler der vil fungere ved første diegivning, ved at undersøge yveret
Læs mereØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE
ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE NOTAT NR. 1345 Afregningsvægten hæves 2-4 kg/gris i 2014. Her beskrives konsekvens af øget slagtevægt og sammenhæng til tilladt produktionsomfang i forhold
Læs mereUDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013
UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:
Læs mereOPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.
Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget
Læs mereDANAVL 2016 SALG, OMSÆTNING OG RESULTATER
DanAvl Gennem mere end 100 år har danske eksperter og svine producenter arbejdet på at forbedre og udbrede den danske svinegenetik. Det er det arbejde, der fortsætter. DanAvl hjælper svineproducenter over
Læs mereEKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER
Støttet af: EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER & European Agricultural Fund for Rural Development MEDDELELSE NR. 909 Tilsætning af dobbelt mængde D3-vitamin i foder til drægtige søer påvirkede
Læs mereDANAVL. Salg af gener for 6 milliarder kr. i BANKSEMINAR onsdag den 26. august 2015 KLAUS JØRGENSEN, MARKEDSDIREKTØR
DANAVL Salg af gener for 6 milliarder kr. i 2020 BANKSEMINAR onsdag den 26. august 2015 KLAUS JØRGENSEN, MARKEDSDIREKTØR 1 DANAVL: ET STÆRKT AVLSPROGRAM BASERET PÅ 3 RACER. Vidensdeling, analyser og stærk
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen Vedrørende vurdering af ansøgning om officiel anerkendelse af Dansk Miniature Heste Forening som
Læs mereDanmarks arbejde med dyrevelfærd og syn på fremtidens udfordringer. Per Henriksen Veterinærdirektør Danmark
Danmarks arbejde med dyrevelfærd og syn på fremtidens udfordringer Per Henriksen Veterinærdirektør Danmark Fødevarestyrelsen Danish Veterinary and Food Administration (Jordbruksverket + Livsmedelsverket)
Læs merePåvisning af PCV2 Notat nr 1807
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 20, 2019 Påvisning af PCV2 Notat nr 1807 Neumann, Katrine; Buse, Katja Strøm; Hjulsager, Charlotte Kristiane; Nielsen, Gitte Blach; Nielsen, Søren Saxmose; Larsen,
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Fødevarestyrelsen Fødevareregion Nord/Århus Sønderskovvej Lystrup. Att. Mie Have Thomsen
Fødevarestyrelsen Fødevareregion Nord/Århus Sønderskovvej 5 8520 Lystrup Att. Mie Have Thomsen Vedr.: Ansøgning om EU godkendelse af Dansk Gotlands Russ. Peer Berg Seniorforsker Dato: 08. april 2011 Direkte
Læs mereEr niveauet for pattegrisedødelighed højere i frilandssohold end i indendørs sohold? Datagrundlag
Pattegrisedødelighed ved frilandssvineproduktion af Anne Grete Kongsted & Vivi Aarestrup Larsen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Jordbrugssystemer Datagrundlag Baggrunden for de resultater der
Læs mereHD kursus KU/SUND. Helle Friis Proschowsky, dyrlæge Ph.d. Specialkonsulent hos DKK
HD kursus KU/SUND Helle Friis Proschowsky, dyrlæge Ph.d. Specialkonsulent hos DKK DKK DKK blev grundlagt i 1897 og har godt 30.000 medlemmer Ca. 6.000 registrerede kennelmærker, men kun godt halvdelen
Læs mereREGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG
REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.
Læs mereTILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER
Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder
Læs mereSatser på eksport af avlsdyr. Svineproducentens Fagmagasin. LÆS HVORDAN SOP VIRKER Side 18-23. HJEMMEBLANDERE TJERNER MERE Side 12-13
Nr. 7 JULI 2012 Svineproducentens Fagmagasin REDUKTION AF DØDFØDTE LÆS HVORDAN SOP VIRKER Side 18-23 ØKONOMI HJEMMEBLANDERE TJERNER MERE Side 12-13 Satser på eksport af avlsdyr Per Kring, Rønshauge, eksporterer
Læs mereDen genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Den basale genetik
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Intermediate alleler
Læs mereFagdyrlægeopgave Januar 2007
Fagdyrlægeopgave Januar 2007 Betydning af avls-strategi i soholdet og fodringsstrategien i slagtesvineproduktionen for slagtesvinenes ensartethed målt som standardafvigelse på kødprocenter ved slagtning
Læs mereDYNAMIK AF PRRS-VIRUS I 3 FORVENTLIGE PRRS-VIRUS-FRIE SOBESÆTNINGER
DYNAMIK AF PRRS-VIRUS I 3 FORVENTLIGE PRRS-VIRUS-FRIE SOBESÆTNINGER NOTAT NR. 17XX PRRS-virus blev påvist i alle tre sobesætninger på trods af diverse tiltag for at kontrollere PRRS. Ved nærmere undersøgelse
Læs mereGenetisk værdi af gamle husdyrracer, med speciel reference til det Islandske kvæg - NØK møde 24.juli 2000
1 1RUGLVN NRQRPLVN Y JDYO $NXUH\UL,VODQGMXOL *HQHWLVNY UGLDIJDPOHKXVG\UUDFHUPHGVSHFLHO UHIHUHQFHWLOGHW,VODQGVNHNY J (PPD(\ìyUVGyWWLU /DQGEUXJHWV)RUVNQLQJVLQVWLWXW5H\NMDYtN,QGOHGQLQJ Nutidens husdyr har
Læs mereFærre døde og behandlede grise
Færre døde og behandlede grise Årsmøde & Kongress 24 oktober 2012 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter af
Læs mereAnvendelse af DNA-information i kvægavlen -muligheder og faldgruber
KvægInfo nr.: 1416 Dato: 13-12-2004 Forfatter: Louise Dybdahl Pedersen,Peer Berg Af ph.d.-studerende Louise Dybdahl Pedersen og forskningsleder Peer Berg Afd. for Husdyravl og Genetik, Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereAvlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se
Avlsmål og racekombinationer Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se Hvad kendetegner frilandsproduktion? Søerne farer ude! Hytter, ingen fixering Mikroklima
Læs mereDYREVELFÆRDS- RAPPORT FOR SVINESEKTOREN 2011
VIDEN - VÆKST BALANCE DYREVELFÆRDS- RAPPORT FOR SVINESEKTOREN 2011 - Uvildig kontrol af alle danske svineproducenter Ansvarlig for dyrevelfærden Dyrevelfærd er under konstant udvikling. Målet for vores
Læs mereGenerelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.
Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret
Læs mereMERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGIPROCES LYKKES
MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGIPROCES LYKKES MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGI- PROCES LYKKES er udgivet af SEGES P/S SEGES Økonomi & Virksomhedsledelse Agro Food
Læs mereÅrlig genetisk fremgang (gns. 3 år): 14,83 kr. DD LL YY
Årlig genetisk fremgang (gns. 3 år): 14,83 kr. DD LL YY Gennemsnit DLYslagtesvin Tilvækst 0 30 kg (g/dag) 21 12 18 19 Foderudnyttelse FEs/kg tilvækst) -0,04-0,03-0,03-0,036 Kødprocent 0,13 0,17 0,01 0,11
Læs mereCikorie virker mod ornelugt i kød
Cikorie virker mod ornelugt i kød Fire forsøg med fodring med rå og tørrede rødder viser, at 99 procent af typiske danske DLY-krydsnings-hangrise slagtet ved 100 kg forventes at være uden ornelugtssmag
Læs mereVedr.: Høring vedr. evaluering af klippekortsordningen for dyretransporter
Att.: Fuldmægtig Marianne Marer Fødevarestyrelsen Dyresundhed Stationsparken 31-33 2600 Glostrup 26. januar 2015 Dok. Nr. D15-99709 Vedr.: Høring vedr. evaluering af klippekortsordningen for dyretransporter
Læs mereVURDERING AF FORSKELLIGE GULVTYPER I FARESTIER MED LØSGÅENDE SØER OG PATTEGRISE
Støttet af: VURDERING AF FORSKELLIGE GULVTYPER I FARESTIER MED LØSGÅENDE SØER OG PATTEGRISE NOTAT NR. 1905 En vurdering af gulve i farestier til løsgående søer viste, at der er behov for forbedring af
Læs mereMAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // oktober 2011
DANAVL MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // oktober 2011 # 42 Tema: bevar forspringet Genomisk selektion turbo på avlsmålet Genomisk selektion er en ny avlsmetode, der betyder, at vi kan
Læs mereANTIBIOTIKA-RESISTENS-MRSA
ANTIBIOTIKA-RESISTENS-MRSA Poul Bækbo Team Sundhed Fagligt nyt 22. September 2015 FOKUS PÅ ANTIBIOTIKA HVORFOR? En overskyggende driver : Risikoen og frygten for at vi ikke kan behandle syge mennesker
Læs mereIndeks for HD BLUP - AM
Indeks for HD Per Madsen Seniorforsker Aarhus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Genetikk og Bioteknologi Forskningscenteret Foulum, Danmark Hofteledsdysplasi (HD) er en lidelse,
Læs mereINGEN FRAVÆNNINGSDIARRÉ UDEN SMITSTOF
INGEN FRAVÆNNINGSDIARRÉ UDEN SMITSTOF ERFARING NR. 1701 Patogen coli (F4/F18) blev fundet ved PCR i 17 ud af 17 undersøgte besætninger med fravænningsdiarré. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES, DEN RULLENDE
Læs mereSenere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau
Nyt fra November 2015 Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Børn, der startede et år senere i skole, klarer sig ikke bedre end børn, der startede skole rettidigt, når der måles på færdiggjort
Læs mereMILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs merePATTEGRISES FYSISKE KARAKTERISTIKA BETYDNING FOR TILVÆKST
PATTEGRISES FYSISKE KARAKTERISTIKA BETYDNING FOR TILVÆKST MEDDELELSE NR. 937 Pattegrisenes tilvækst var påvirket af et samspil mellem deres fødselsvægt og, hvorvidt og hvornår de blev flyttet i diegivningsperioden
Læs mereStatistik og beregningsudredning
Bilag 7 Statistik og beregningsudredning ved Overlæge Søren Paaske Johnsen, medlem af Ekspertgruppen Marts 2008 Bilag til Ekspertgruppens anbefalinger til videreudvikling af Sundhedskvalitet www.sundhedskvalitet.dk
Læs mereBRUG AF TRIXcell+ SÆDFORTYNDER GIVER SAMME FRUGTBARHED SOM EDTA FORTYNDER
BRUG AF SÆDFORTYNDER GIVER SAMME FRUGTBARHED SOM FORTYNDER ERFARING NR. 156 Der var ikke numerisk forskel i kuldstørrelse eller faringsprocent efter løbning med ornesæd fortyndet med sammenlignet med sæd
Læs mereKvægavl i fremtiden. - set med genetiske og etiske briller. Thomas Mark & Peter Sandøe. Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
Kvægavl i fremtiden - set med genetiske og etiske briller Thomas Mark & Peter Sandøe Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Oversigt Avlsmål og gennemførsel DNA-information Registreringer
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 9
Læs mereSvineVet. Intern smittebeskyttelse i soholdet. Lise-Lotte Pedersen
Intern smittebeskyttelse i soholdet Lise-Lotte Pedersen Hvordan forhindrer vi rent praktisk, at virus og bakterier (patogener) spredes i besætningen Spredning af patogener i stalden Via trynekontakt Via
Læs merePIG IT-dataindsamling
PIG IT-dataindsamling NOTAT PIG IT projektet er et samarbejdsprojekt mellem Aarhus Universitet og KU-Life med VSP som dataleverandør. Der udvikles metoder til at overvåge vækstdyrenes produktivitet, sundhed
Læs merePatoanatomiske fund pa navlestedet hos aflivede eller selvdøde grise diagnosticeret med navlebrok
Patoanatomiske fund pa navlestedet hos aflivede eller selvdøde grise diagnosticeret med navlebrok Fagdyrlægeopgave af Dyrlæge Aut. Nr. 4394 September 2014 Vejleder: Ken Steen Pedersen, Chefforsker, VSP,
Læs mereKuvøse til svagfødte Af virksomhedsleder Leif Vestergaard, SvineRådgivningen. Indhold Kuvøse til svagfødte. September 2015. Landsgennemsnit 2014
September 2015 Indhold Kuvøse til svagfødte - Hvordan gør vi så, uden at det tager for meget tid? Landsgennemsnit 2014 - Nøgletal for sohold - Nøgletal for slagtesvin Lejede stalde og produktionstilladelser
Læs mereEGENSKABER HOS GRISE DER FÅR HALEBID HERUNDER KØN OG FORUDGÅENDE TILVÆKST
EGENSKABER HOS GRISE DER FÅR HALEBID HERUNDER KØN OG FORUDGÅENDE TILVÆKST ERFARING NR. 1510 Resultater fra en undersøgelse i tre besætninger viste, at galtgrise oftere fik end sogrise. Slagtesvin med havde
Læs merePRØVEPROJEKTER - SLUTRAPPORT
PRØVEPROJEKTER - SLUTRAPPORT E. coli ESBL i dansk slagtefjerkræ og kyllingekød Projekt J. nr.: 2010-20-64-00284 BAGGRUND Som det fremgår af DANMAP rapporterne fra 2010 og 2011, er der tidligere påvist
Læs mereForeløbig konklusion:
Notat om 21. november 2015 Kvælstofudledningen omkring år 1900. i DCE har til udarbejdet et notat, som konkluderer, at kvælstofudledningen omkring år 1900 var således, at koncentrationen af kvælstof i
Læs mereAktuelt om ensilering
Aktuelt om ensilering Hanne Bang Bligaard og Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg - 61 - Ensilagekvalitet i forhold til høst- og opbevaringsform Hanne Bang Bligaard, Dansk Kvæg Sammendrag En opgørelse af mere
Læs mereAnsøgning om godkendelse som stambogsførende forening
Peer Berg Fra: Peer Berg Sendt: 1. april 2011 12:04 Til: 'info@eamh.dk' Emne: Ansøgning om godkendelse som stambogsførende forening Til rette vedkommende. Aarhus Universitet er blevet bedt om en vurdering
Læs mereScreening af økologiske hangrise
Screening af økologiske hangrise MEDDELELSE NR. 955 Der er en høj frasortering af økologiske hangrise, og stor variation mellem besætningerne. Hvis der sorteres efter skatoltallet skulle der frasorteres
Læs merePRODUKTION AF ØKOLOGISKE HANGRISE - ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED MULIGE TILTAG FOR REDUKTION AF FRASORTERING AF ORNELUGT
PRODUKTION AF ØKOLOGISKE HANGRISE - ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED MULIGE TILTAG FOR REDUKTION AF FRASORTERING AF ORNELUGT JAN TIND SØRENSEN DCA RAPPORT NR. 059 APRIL 2015 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT
Læs mereVURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN
Støttet af: VURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN NOTAT NR. 1916 Tre fabrikater af høhække blev vurderet. Der var kun lidt spild på gulvet. Tremmeafstanden bør være cirka 4 cm, og
Læs mereÅrsberetning 2010. Avl & Genetik. Dato: Juni 2011. Videncenter for Svineproduktion
Årsberetning 2010 Avl & Genetik Dato: Juni 2011 Videncenter for Svineproduktion Forord Det forløbne år har markeret fortsat fremdrift på eksportmarkederne for vort avlsmateriale. Duroc er efterspurgt som
Læs mereMAVESUNDHED HOS POLTE
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1015 Mavesundheden er statistisk sikkert bedst på løbetidspunktet, når poltene har fået mellemgroft formalet
Læs mereDet sorte danmarkskort:
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 37 Det sorte danmarkskort: Geografisk variation i danskernes sorte deltagelsesfrekvens Peer Ebbesen Skov, Kristian Hedeager Bentsen og Camilla Hvidtfeldt København
Læs mereOliver Hendricks Overlæge, ph.-d. Klinisk lektor Syddansk Universitet
Oliver Hendricks Overlæge, ph.-d. Klinisk lektor Syddansk Universitet Compounds which are chemically foreign or hostile to a biological system Eukaryotic drugs Other chemical compounds Drugs Eukaryotedirected
Læs mereBLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE
BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE MEDDELELSE NR. 969 Når sæddosen indeholder sæd fra flere orner, er kuldstørrelsen 0,3 gris højere, end hvis sæddosen indeholder sæd fra én orne.
Læs mereViborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om lyskebrok
Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om lyskebrok Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om tilstanden, om den operative behandling
Læs mereKan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd?
Kan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd? Jehan Ettema og Jan Tind Sørensen Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Det Jordbrugsvidenskabelige
Læs mereEn tolkning af EU's "Oversvømmelsesdirektiv" med fokus på oversvømmelser i byer
En tolkning af EU's "Oversvømmelsesdirektiv" med fokus på oversvømmelser i byer Århus Kommune Notat November 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...1 1.1 Baggrund...1 2 INDHOLDET AF OVERSVØMMELSESDIREKTIVET...1
Læs mereForekomst af demens hos ældre i Danmark
Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Hele landet og fem Regioner, 215-24 Indhold Forekomst af demens i Danmark... 3 Hele landet... 6 Region Hovedstaden... 7 Region
Læs mereMælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling
Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling Steen H. Møller Afd. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring. Danmarks JordbrugsForskning,
Læs mereSALG AF ANTIBIOTIKA I 2016 TIL ALLE HUSDYR I 30 EUROPÆISKE LANDE
Støttet af: SALG AF ANTIBIOTIKA I 216 TIL ALLE HUSDYR I 3 EUROPÆISKE LANDE NOTAT NR. 1829 stod for 3,8 % af husdyrproduktionen i 3 europæiske lande, og hertil brugte vi 1,3 % af den solgte mængde antibiotika
Læs mereAlbueledsdysplasi er defineret som osteochondrose i albueleddet.
Friis Lara E. Friis Mikkelsen El - Vej 13, Seest DK 6000 Kolding Tlf. (45) 75528303 email: efriism@stofanet.dk ALBUELEDSDYSPLASI DEFINITION. Den danske betegnelse albueledsdysplasi, der gennem de seneste
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 1 Indhold Sammenfatning... 4 Indledning... 6 Resultater... 8 Elever...
Læs mereDIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME
DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME ERFARING NR. 1717 Ledbetændelse, mavesår, PCV2, Helicobacter og PRRS blev i højere grad observeret hos slagtesvin end hos smågrise ved obduktion
Læs mereDB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014
DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.
Læs mereBEDØMMELSESPLAN AGRO 40 ENGELSK
BEDØMMELSESPLAN AGRO 40 ENGELSK NORDJYLLANDS LANDBRUGSSKOLE 2011 BEDØMMELSESPLAN ENGELSK Som en del af grundforløbet i indgangen Dyr, planter og natur, tilbydes eleven at gå til eksamen i engelsk på et
Læs mereSelvmord og selvmordstanker i Grønland
Selvmord og selvmordstanker i Grønland Af professor Peter Bjerregaard, Afdeling for Grønlandsforskning, DlKE Forekomsten af selvmord har siden 1950'erne været stærkt stigende i Grønland, og det er i særlig
Læs mereRISIKOFAKTORER FOR UDVIKLING AF PMWS HOS SMÅGRISE
RISIKOFAKTORER FOR UDVIKLING AF PMWS HOS SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 977 Grise med lav fravænningsvægt har større risiko for at udvikle PMWS sammenlignet med store grise. Der blev ikke fundet nogen sammenhæng
Læs merePCV 2 i det skjulte - vaccination for enhver pris? Danvet Årsmøde 13. marts 2015 Hanne Bak, dyrlæge, Ph. D. Projektleder Svin, Boehringer Ingelheim
PCV 2 i det skjulte - vaccination for enhver pris? Danvet Årsmøde 13. marts 2015 Hanne Bak, dyrlæge, Ph. D. Projektleder Svin, Boehringer Ingelheim Da PCV2 kom til Danmark Fra år 2000 spredtes sygdommen
Læs mereRobuste racer. i økologisk sohold. Af Tove Serup, Videncentret for Landbrug, Økologi og Simme Eriksen, Udviklingscentret for Husdyr på Friland
Robuste racer i økologisk sohold Af Tove Serup, Videncentret for Landbrug, Økologi og Simme Eriksen, Udviklingscentret for Husdyr på Friland Robuste racer i økologisk sohold Af Tove Serup, Videncentret
Læs mereHø til slagtekalve forbedrer vommiljøet
KvægInfo nr.: 1801 Dato: 19-11-2007 Forfatter: Kirstine F. Jørgensen Af Kirstine F. Jørgensen, Landscentret Økologi e-mail: kfj@landscentret.dk Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet Slagtekalve, der
Læs mere