Viden i spil. Rektorkollegiets oplæg om forskningskommunikation

Transkript

1 Viden i spil Rektorkollegiets oplæg om forskningskommunikation

2 Distribution: Rektorkollegiet Vester Voldgade 121 A, 4. sal 1552 København V Telefon: Telefax: rks@rks.dk Website: Illustration: Lars Ole Nejstgaaard Redaktion: Nikolaj Burmeister Udgivelse: København, februar 2005 Denne publikation kan med tydelig kildeangivelse frit anvendes og kopieres. Publikationen findes også i pdf-format på Rektorkollegiets website.

3 Forord Danske universiteter har altid haft en forpligtelse til at sætte deres viden i spil i samfundet. Det er sket via forskningspublikationer, undervisning, deltagelse i offentlige debatter og samarbejde med erhvervslivet. Forskningskommunikation er dermed ikke en ny disciplin for universiteterne, men det er en disciplin, der med fordel kan opdyrkes yderligere. Forskningskommunikation spiller en stadig større rolle for universiteternes position i samfundet. Det er en tendens, der gælder for de danske universiteter såvel som for universiteter i den øvrige del af verden. På denne baggrund nedsatte Rektorkollegiet i november 2003 en arbejdsgruppe, der skulle se nærmere på problemstillinger vedrørende forskningskommunikation. Gruppen blev sammensat af repræsentanter fra samtlige landets tolv universiteter og kom til at bestå af personer, der kunne inddrage erfaringer fra såvel forskning som professionelt kommunikationsarbejde. Gruppen afsluttede sit arbejde ved at fremlægge dette oplæg om forskningskommunikation. Det er Rektorkollegiets håb, at oplægget vil tjene til inspiration bredt på universiteterne såvel som andre steder i samfundet. Linda Nielsen Formand for Rektorkollegiet Flemming Poulfelt Formand for forskningskommunikationsgruppen 1

4 Forpligtelsen i universitetsloven 1. Indledning Med den nye universitetslov fra 2003 har universiteterne fået fire hovedopgaver: Forskning Uddannelse Formidling Videnudveksling (se universitetslovens 2, stk. 3). Som betegnelse for universitetslovens krav om formidling og videnudveksling har Rektorkollegiet valgt at benytte begrebet forskningskommunikation. 2. Forståelsen af forskningskommunikation Efter Rektorkollegiets opfattelse er det af afgørende betydning, at universiteternes nye forpligtelser til forskningskommunikation formidling og videnudveksling ikke forstås i en snæver og begrænset forstand. Forskningskommunikation er et fænomen, der omfatter og får betydning for karakteren af alle universiteternes hovedopgaver. Det er således Rektorkollegiets opfattelse, at en karakteristik af forskningskommunikation bør omfatte en bredde, der indfanger universiteternes mange udfordringer og muligheder i kommunikationsrummet. Ellers kan man ikke give et klart og dækkende billede af betydningen af universiteternes nye forpligtelser. Forsk og fortæl Det er for eksempel Rektorkollegiets opfattelse, at rapporten Forsk og fortæl udarbejdet af Videnskabsministeriets Tænketank vedrørende forståelse for forskning indeholder mange gode forslag og ideer. Men rapporten er (for) snæver i sit sigte, idet den fokuserer på kommunikation til den brede offentlighed med journalister som mellemmænd. Dens perspektiv er, at først forskes der, og dernæst skal der formidles. At afgrænse sig er i sagens natur legitimt. Det er imidlertid Rektorkollegiets opfattelse, at tænketankens valg af afgrænsning risikerer at bidrage til en uhensigtsmæssig overfokusering på universiteternes forskningskommunikation som en aktivitet, der alene drejer sig om at legitimere forskning og undervisning over for den brede offentlighed. 2

5 Rektorkollegiet ønsker altså at fremhæve væsentligheden af en mere sammenhængende forståelse af forskningskommunikation, der viser, at forpligtelsen til at kommunikere forskning har relevans for universiteternes samlede identitet og opgavevaretagelse under nye vilkår. 3. Forskningskommunikation i en tid med forandring af universiteternes identitet De seneste tre årtiers forsknings- og uddannelsespolitik har ført til fremkomsten af et nyt universitetsparadigme. Der er så at sige ved at blive indgået en ny kontrakt mellem universiteterne og omverdenen en kontrakt, der forandrer universiteternes identitet. Den klassiske kontrakt gør en dyd ud af afstanden mellem forskerverdenen og samfundet, idet den er funderet i ideen om det selvforvaltende og uafhængige universitet. Kontrakten beskytter forskningen mod direkte politisk eller økonomisk indblanding og tildeler således forskerne autonomi, mod at de stiller deres uvildige og upartiske videnskabelige forskning til rådighed for samfundet som et offentligt gode. Kontrakt mellem universitet og omverden I den nye kontraktform må universiteterne derimod i langt højere grad løbende synliggøre og legitimere sig i forhold til eksterne økonomiske og politiske relevanskriterier. De to typer af kontrakter omtales ofte under begreberne mode 1- og mode 2- forskningsinstitutioner. Mens universiteterne i deres klassiske form som mode 1- institutioner definerer deres problemstillinger ud fra uafhængige, akademiske og almene interesser, så er mode 2-institutioner mere orienteret mod samspil, mod anvendelse og eksterne målgrupper. Universiteterne befinder sig i øjeblikket i et spændingsfelt mellem identiteten som en mode 1-institution og en mulig identitet som mode 2-institution. Der forestår en opgave med at udrede mulighederne og betingelserne for, at der kan skabes en forskning og en dertil knyttet kommunikation, der balancerer mellem de to sæt af interesser, der knytter sig til de to typer af institutioner og deres formål. 3

6 I dette arbejde er det afgørende, at universiteterne og resten af samfundet indtænker forskningskommunikationens funktioner i bredeste forstand, herunder hvordan man tiltrækker forskere og studerende til universiteterne, tiltrækker og legitimerer forskningsressourcer fra private virksomheder, interesseorganisationer og offentlige organisationer m.fl., udvikler forskningen gennem videndeling mellem forskere (inden for, mellem og uden for universiteterne), udvikler forskningen gennem et samarbejde og en dialog med eksterne interessenter, udvikler undervisningen gennem nye formidlingsmæssige og pædagogiske tiltag og formidler forskningsresultater til grupper bredt i offentligheden gennem traditionelle og nye kanaler. Ikke kun gode historier til medierne Kun med en forståelse af, at universiteternes forskningskommunikation har funktioner, der rækker ud over at fylde tv og aviser med gode historier, vil forskningskommunikationen kunne medvirke til at bevare universiteternes centrale rolle i samfundet. 4. Modsætninger og problemstillinger Det er Rektorkollegiets opfattelse, at universitetslovens tredje og fjerde opgave, forskningsformidling og videnudveksling, kan indebære modsætninger og konflikter, der må synliggøres, drøftes og håndteres med henblik på at vurdere universiteternes muligheder for at løse opgaverne med forskningskommunikation. Troværdighed og samarbejde Til illustration heraf kan nævnes følgende eksempel: Universitetet skal ifølge loven bidrage til at bevare og udfordre samfundets kulturelle og intellektuelle liv og værdier ved at sikre en fri saglig og kritisk offentlig debat. Sådan står der i universitetsloven. Men der står også, at der skal bygges bro mellem på den ene side universiteter og på den anden side offentlige og private virksomheder og institutioner. Der skal indgås flere kontakter og kontrakter. 4

7 De to formål smelter ikke uproblematisk sammen. Indgåelse af kontrakter og samarbejde med offentlige og private virksomheder må afbalanceres i forhold til universitetets deltagelse i en fri, saglig og kritisk offentlig debat. For eksempel må kontakter og kontrakter med private virksomheder og offentlige organisationer have en sådan karakter, at der ikke opstår barrierer for forskernes deltagelse i en fri og kritisk offentlig debat. Det er Rektorkollegiets opfattelse, at universiteterne med forskningskommunikationens formål er udfordret til at håndtere en vanskelig balancegang. Den kan illustreres ved nogle eksempler på ubalancer. Balancegang og ubalancer Der kan opstå en ubalance, hvis midlerne til forskning og undervisning bliver for stærkt bundet op på eksempelvis succesfuld deltagelse i den offentlige debat, et bestemt afsætningsmål af studerende eller et bestemt antal kontrakter med erhvervslivet. Det er universiteternes opgave at holde fast i fagligheden også når de optræder på offentlighedens arena. Og det kan give uhensigtsmæssige forskydninger i forholdet mellem den folkelige og politiske forankring og den faglige forsvarlighed og troværdighed. Det er klart, at hvis forskningens værdi alene vurderes ud fra folkelig og politisk popularitet snarere end ud fra faglige bedømmelser, vil forskningens kvalitet på længere sigt lide skade. Og dermed vil forskningskommunikationens samfundsmæssige værdi og troværdighed også blive undermineret. I sin yderste konsekvens kan en insisteren på folkelig accept af forskningen føre til, at journalister opstår som en ny gruppe af reviewere i modsætning til peerreviewere. Disse nye reviewere har som oftest ikke faglig indsigt, men kan skabe politisk og økonomisk goodwill over for visse forskningsområder og det kan blive afgørende for, hvilken forskning der kan finde finansiering. En ny gruppe af reviewere? En anden type ubalance kan opstå, hvis universiteterne læner sig tilbage og ikke udvikler forskningskommunikation som en genre. Kommunikation af forskning er overordnet betragtet ikke noget nyt for universiteterne. Universiteterne har siden deres etablering haft til opgave at uddanne nye kandidater, der kan træde ind i samfundet for at anvende viden. De seneste år har universiteterne taget en hel række initiativer til at prioritere forskningskommunikation op, og denne tendens skulle gerne fortsætte. 5

8 Ramme den relevante målgruppe Forskningskommunikationens nøgle er i den forbindelse, at forskningen skal sætte sig spor gøre en forskel. Det afgørende er derfor ikke kun, om den enkelte forsker eller forskergruppe kommer i medierne, men om forskningen kommer i spil i forhold til de relevante målgrupper. De relevante målgrupper er kun sjældent et bredt udsnit af befolkningen; det er typisk en virksomhed, offentlig instans, interesseorganisation, gruppe af interesserede borgere eller lignende. Universiteternes forskningskommunikation må tage udgangspunkt i et bredt spektrum af kanaler for at nå præcis de målgrupper, der er relevante i de konkrete tilfælde, eksempelvis undervisning, forskningssamarbejde med private og offentlige partnere, publicering, foredrag, aviser, tv, internet, radio, udstillinger og meget andet. Desuden må forskningskommunikation ses som aktiv deltagende og dialogisk i løbet af en forskningsproces, og ikke kun som en afrapporterende envejskommunikation efter et projekts afslutning. Universiteter, fakulteter og institutter må have frihed til at vælge netop de aktiviteter og kanaler, de finder velegnede. Kun gennem en sådan fleksibilitet og frihed sikres det, at forskningskommunikationen får en form, der sikrer, at den når relevante målgrupper med den største effekt. Kritisk-konstruktiv Hvis universiteterne skal formå at opnå en balance i denne nye realitet, må de formå at skabe en kritisk-konstruktiv tilgang til forskningskommunikation. Universiteternes forskningskommunikation skal både være kritisk, for ellers siger den ikke noget nyt, og konstruktiv, for ellers er den kommunikerede viden ikke brugbar i praksis. Kun gennem en kritisk-konstruktiv forskningskommunikation kan universiteterne leve op til deres rolle i samfundet. 6

9 5. Fremtidige opgaver Forskningskommunikation er ikke noget nyt for universiteterne. Derimod er det nyt, at forskningskommunikation har fået en lovmæssig status i den universitære verden. Derfor er det en eksplicit forpligtelse, som skal løses af universiteterne. I den forbindelse er det regeringens og herunder især Videnskabsministeriets primære opgave at sikre gode rammevilkår for universiteterne. I særlig grad bliver det afgørende, at regeringen lever op til sin målsætning om at opfylde Barcelona-målsætningen om, at der i 2010 skal investeres 3% af bruttonationalproduktet i forskning, heraf 1 procentpoint fra det offentlige. Behov for tilstrækkelig finansiering Siden 1999 har det offentlige rent faktisk bevæget sig væk fra denne målsætning. Danmarks offentlige nationale forskningsinvestering udgjorde 0,83% af BNP i 1999, mens tallet i 2004 var faldet til 0,73%. Havde investeringsviljen i 2004 været lige så stor som i 1999, skulle området som helhed have været tilført ca. 1,25 mia. kr. mere, end det blev i Dertil kommer, at universiteternes midler til undervisning taxameterbevillingerne fortsætter med at falde. Rektorkollegiet har beregnet, at der alene siden 1994 har været et fald på ca. 10% i universiteternes uddannelsesbevillinger per studerende. Dermed svækkes en af universiteternes vigtigste former for forskningskommunikation. Faldende taxametre til undervisning Rektorkollegiet finder det endvidere afgørende at påpege, at opprioriteringen af forskningskommunikationen koster ekstra penge. Det undervurderes ofte i den offentlige debat, hvor megen tid en proaktiv forskningskommunikation kræver. Rektorkollegiet håber derfor, at regeringen vil leve op til sin målsætning. I den sammenhæng er det afgørende, at bevillingerne lever op til internationalt anerkendte standarder og at en betragtelig del af en øget forskningssatsning gives til universiteterne i form af basismidler. Universiteternes basismidler er den primære mulighed for at holde fast i og opprioritere de langsigtede forskningssatsninger og herunder mulighederne for at udvikle og tilbyde en kritisk-konstruktiv forskningskommunikation. 7

10 Universiteternes opgaver For universiteterne byder forskningskommunikationen på en række vigtige opgaver. Alle universiteter har allerede taget initiativ til at øge og udvikle forskningskommunikationen. Men der er fortsat behov for, at ledelserne understreger det positive i, at der er fokus på forskningskommunikation, om end et sådant fokus bør inkludere refleksioner over potentielle risici. Initiativer til og refleksion over forskningskommunikation er og bør således være en forpligtelse på linje med de øvrige forpligtelser for universiteternes forskningsmiljøer. Universiteterne bør understrege vigtigheden af forskningskommunikation i deres strategiske udvikling. Det er af afgørende betydning, at universiteterne fremover afsætter ressourcer til eksempelvis at tilrettelægge aktiviteter, der kan hjælpe forskerne til at løfte de nye opgaver på en måde, der fastholder fagligheden og samtidig muliggør et bedre og bredere samspil med mange grupper af interessenter. Ledelsesansvar og holdningsbearbejdelse Universiteterne må overveje, hvilke ledelsesinstrumenter der kan anvendes til at fremme forskningskommunikation. Rektorkollegiet finder det i denne sammenhæng væsentligt, at universiteterne finder en model til at tænke forskningskommunikation ind i forskernes meritering og karrierer. Forskningskommunikation skal efter Rektorkollegiets opfattelse fremmes med holdningsbearbejdelse og målsætninger ikke via besværlige og bekostelige administrative tiltag. Rektorkollegiet ønsker endelig at fremhæve, at det er afgørende, at disse holdninger udbredes på universiteternes fakulteter og institutter. Derfor er det en central opgave for universiteternes øverste ledelser og deres ansvar at bearbejde og udvikle holdningerne blandt de ansatte, især gennem aktiv inddragelse af dekaner, institutledere og andre relevante aktører. 8

11 Medlemmer af forskningsformidlingsgruppen Forretningsudvalg Flemming Poulfelt, professor, prodekan, Copenhagen Business School (formand) Claus Holm, sekretariats- og kommunikationschef, Danmarks Pædagogiske Universitet Poul Houman Andersen, professor, Handelshøjskolen i Århus Øvrige medlemmer Tage Bild, professor, dekan, Københavns Universitet Ingeborg Christensen, informationschef, Aarhus Universitet Bo Kristiansen, informationschef, Syddansk Universitet Inger Jensen, prorektor, Roskilde Universitetscenter Ole Prehn, professor, dekan, Ålborg Universitet Anders Heide Mortensen, kommunikationschef, Danmarks Tekniske Universitet Charlotte Aabo, fuldmægtig, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole Jesper Munck, informationschef, Danmarks Farmaceutiske Universitet Trine Møller, kommunikationskoordinator, IT-Universitetet i København Nikolaj Burmeister, specialkonsulent, Rektorkollegiet (sekretær)

12 Universiteterne fik i 2003 ny universitetslov. Dermed blev det præciseret, at universiteterne har fire opgaver: forskning, uddannelse, formidling og videnudveksling. Denne publikation er et oplæg til drøftelse af de to sidstnævnte opgaver, som Rektorkollegiet vælger at samle under betegnelsen forskningskommunikaktion. REKTORKOLLEGIET The Danish Rectors Conference