Peter Sendt: 21. maj :52 Til: Rekvirering af dokumentation og statistik mv. vedr. grundlag dagpengeloven

Transkript

1 Peter Fra: Peter Sendt: 21. maj :52 Til: Emne: Rekvirering af dokumentation og statistik mv. vedr. grundlag dagpengeloven Kære Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), Beskæftigelsesministeriet Da det ikke lykkedes mig at blive stillet igennem til korrekte medarbejder, forsøger jeg her skriftligt: (Obs at jeres telefonnummer på forsiden ikke længere eksisterer: I forbindelse med en artikel jeg er i gang med at skrive, vedrørende A-kasse og iværksætteri, efterlyser jeg dokumentation i form af statistik og tal, udtalelser, anbefalinger og overvejelser, som udgør beslutningsgrundlaget for de stramninger og nuværende regler i forbindelse med driften af selvstændigvirksomhed og modtagelse af dagpenge. Med andre ord: Jeg er interesseret i at kende beslutningsgrundlaget, hvorpå styrelsen/ ministeriet/ politikerne har udformet nuværende regler. A) Findes der statistikker eller andre tal, som afdækker omfanget af snyd og snyltning på systemet, hvor iværksættere bevidst har misbrugt dagpengesystemet? B) Efter at have talt med flere A-kasser (AJKS, DANA, PROSA), har jeg ikke kunnet få udpenslet de konkrete retningslinjer for hvornår man er berettiget til ydelser, hvis man har selvstændig virksomhed. Findes der anbefalinger, afgørelser eller andet, som I kan henvise mig til, hvorfra jeg kan se at A-kasserne har nøjagtigt samme beslutningsgrundlag, i forhold til at vurdere retten til modtagelse af dagpenge? Her tænker jeg især, sort på hvidt: Hvornår er en virksomhed en bibeskæftigelse og hvornår er det en hovedbeskæftigelse. C) Kan I henvise mig til konkrete afgørelser, hvor retten til dagpenge er blevet afvist (i retten eller andre klageinstanser), grundet driften af egen selvstændig virksomhed? D) Hvor kan en selvstændig erhvervsdrivende finde de konkrete svar på, hvordan vedkommende skal forholde sig i forbindelse med dagpenge? Jeg har ikke kunnet finde svarende på de respektive a- kassers hjemmesider. E) A-kassen DANA kalder sig A-kassen for selvstændige. Da DANA er underlagt de fuldkommen samme regler som øvrige a-kasser i branchen, er det så noget I, som styrelse, ønsker at regulere, så der ikke opstår unødig forvirring og misforståelser omkring reglerne om selvstændig virksomhed og retten til dagpenge? Dana s slogan på forsiden hedder sig Som selvstændig tjener du egne penge hvis du ikke gør, har du os. Under retten til dagpenge beskriver de: Som selvstændig betyder det, at du skal være endeligt ophørt med driften af virksomheden. Findes der indenfor styrelsen nogen instans, som sikrer, at loven bliver kommunikeret enslydende og forståeligt ud til borgerne, og som derved også sikrer, at alle ansatte i A-kasserne, medlemmer og ikke-medlemmer, har adgang til enslydende og korrekt information? 1

2 AJKS bruger denne formulering på deres hjemmeside: Freelance er en konkret vurdering: Begrebet freelance findes ikke i arbejdsløshedslovgivningen og har ikke som begreb noget egentligt indhold. Du er altid enten lønmodtager eller selvstændig. Da jeg var i kontakt med AJKS lød meldingen, at der bliver truffet en (subjektiv?) vurdering, om hvor vidt der er tale om freelancearbejde eller arbejde som hovedbeskæftigelse/ virksomhed. Her fik jeg svaret, at hvis jeg har CVR-nummer som enkeltmandsvirksomhed, kan jeg da vurderes som værende freelancer, hvis jeg fx afholder kurser eller rådgiver på freelance-basis, eller, hvis freelancer eksempelvis indgår i en kontrakt med en køber af medlemmets konsulentydelser. Men hvis jeg derimod har et ApS bliver vurderingen straks mere kompleks, da drift af virksomhed som udgangspunkt vurderes som værende en hovedbeskæftigelse. Dette, fik jeg enslydende forklaret hos DANA. Deres forklaring lød, at når et medlem investerer penge og engagement i en virksomhed, vil et ApS som udgangspunkt være mere krævende end en enkeltmandsvirksomhed og derved ofte blive betragtet som værende hovedbeskæftigelse. E-1) Må jeg bede om jeres udtalelse til ovenstående og hvordan forholder I jer til denne problemstilling? AJKS skriver på deres side: Som en uofficiel tommelfingerregel kan man sige, at omfanget ikke kan overstige timer pr. uge, men der skal dog altid foretages en konkret vurdering. Hos Dana lød denne grænse på timer. Hvordan har I som styrelse sikret at A-kasserne følger samme regelsæt, retningslinjer og fremgangsmåde i behandlingssager? Og hvordan sikrer I, som styrelse, at selvstændigt erhvervsdrivende er sikret en ensartet sagsbehandling på tværs af A-kasser, når der opereres med uofficielle tommelfingerregler og individuelle vurderinger? - Kan I henvise mig til konkrete afgørelser, hvor antallet af arbejdstimer i selvstændig virksomhed har været afgørende for retten til dagpenge? Og hvordan foregår denne information fra styrelsen ud til A-kasserne? E-2) Vil I venligst konkretisere over for mig, om hvor vidt der er tale om bibeskæftigelse, når der er tale om 10, 11, 12, 13, 14, 15 eller 16 timers arbejde om ugen? Og hvor konkret finder jeg denne vejledende timesats i loven og jeres vejledninger? F) Om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet: Det vurderes og beskrives forskelligt på samtlige A-kassers hjemmesider, hvornår og hvornår ikke, man er til rådighed for arbejdsmarkedet. Hvor konkret kan jeg finde retningslinjerne og de konkrete formuleringer i loven, som afgør, hvornår en borger er til rådighed for arbejdsmarkedet? Fælles for de A-kasser jeg har været i kontakt med, har jeg telefonisk fået følgende svar (da dette ikke står skrevet på nogen af A-kassernes hjemmesider): - Jeg må ikke reklamere for min virksomhed - Jeg må ikke have fast træffetid eller åbningstider (dette bliver stærkt understreget af alle jeg har talt med) - Jeg må ikke have øvrige fastliggende aftaler - Jeg må ikke udføre nogen aktiviteter i dagtimerne - Al arbejde skal kunne udføres udenfor normal arbejdstid - Jeg skal stå til rådighed 37 timer om ugen Jeg ønsker følgende konkretiseret af jer: 2

3 F-1: Hvor står det skrevet, at et medlem ikke må reklamere for egen virksomhed, eller på anden måde, udadtil, sætte sit navn i forbindelse med CVR-nummer, så længe medlemmet er ydelsesmodtager? F-2: Man må ikke have fast træffetid eller åbningstider DANA definerer dog dette ud fra at du gerne må have faste åbningstider efter kl. 17. Hvor konkret kan en borger/ selvstændig erhvervsdrivende finde klart defineret, hvordan en fast telefontid (eksempelvis på en webshop) forhindrer vedkommende i at være til rådighed for arbejdsmarkedet? (Denne vil jo efterfølgende kunne ændres, hvis vedkommende bliver ansat i en stilling). Hvor står det skrevet, at den selvstændigt erhvervsdrivende ikke er i stand til at aktivere en telefonsvarer, som fortæller at vedkommende ikke kan træffes i det tidsrum, hvor vedkommende evt. er til samtale med A-kassen? Og findes der konkrete afgørelser, hvor en erhvervsdrivende har mistet retten til dagpenge, hvor annoncerede åbningstider har stået til grund for en sådan afgørelse? Det står skrevet i loven, at eksempelvis en webshop skal angive faste træffepunkter, hvorved en kunde vil kunne vide hvornår vedkommende vil kunne træffe virksomheden. Betyder dette, at en erhvervsdrivende, med en webshop som bibeskæftigelse, ikke lovligt må drive webshop? Eller hvordan forholder I jer konkret i dette spørgsmål? F-3 Kommunikation og Sprog bekræfter rigtig nok at der findes ikke en lov som siger, at arbejdstiden skal være på 37 timer om ugen. Dog beskriver AJKS, at et medlem kun kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis vedkommende er til rådighed for en 37 timers stilling. Ved spørgsmål til AJKS, om hvor vidt et medlem må søge deltidsstillinger lød svaret, at de fleste ansøgninger skal være til fuldtidsjob, opslået til værende 37 timer ugentligt. Hvis en dagpengemodtager er i stand til at forsørge sig selv på en deltidsstilling, hvad er så afgørende for, om jobsøgeren ansøger deltidsstillinger? Og som selvstændig erhvervsdrivende, som bibeskæftigelse, vil en deltidsstilling da ikke opveje vurderingen af virksomhed som bibeskæftigelse? Eller hvordan er reglerne omkring deltid vs. fuldtidsjobs udformet? Jeg har ikke kunnet få et enslydende svar hos de kontaktede a-kasser. F-4 Hvordan forholder I jer i følgende situation: En dagpengeansøger har opsagt sit arbejde som koncept- og webudvikler, da vedkommende har ADHD og er grænsende til bipolar. Arbejdspladsen var ikke fleksibel i forhold til flekstid, mødetid, hjemmearbejdsdage eller nogen anden form for tilrettelæggelse af arbejdet således, at arbejdspladsen kunne imødekomme den psykisk ustabile persons svingende sindstilstand. Den praktiserende læge underskriver en erklæring som fritager vedkommende for 3 ugers karantæne, da opsigelsen var grundet i sygdom. Da medlemmet henvender sig til A-kassen lyder svaret, at en dagpengemodtager kan have visse forudsætninger til valg af arbejdsplads og hvilke job der bliver ansøgt. Eksempelvis, at vedkommende vil kunne have behov for hjemmearbejde og flekstid for at imødekomme, at personen ikke er psykisk i stand til at fungere stabilt i et 8-16 job. Vedkommende, som ellers er velfungerende og ellers er i stand til at sidde i en fuldtidsstilling, dog med skiftende arbejdstider, får anbefalingen fra A-kassen, at arbejdsmarkedet jo ikke længere er så firkantet, og at de fleste arbejdspladser imødekommer flekstid og skiftende arbejdstider. - Hvordan hænger dette sammen med kravet om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet? Og hvor er det defineret, om den såkaldte normale arbejdstid er 8-16 eller 8-17? F-5 Ovenstående person har intet ønske om at være ydelsesmodtager og vedkommende beslutter sig for at blive selvstændig, så personen vil kunne tilrettelægge sin arbejdstid med størst mulige 3

4 fleksibilitet. Derfor stifter vedkommende et ApS. I sin dialog med A-kassen ytrer personen, at vedkommende ønsker at frigøre sig for dagpengeydelserne og så snart vedkommende får sin første ordre, vil vedkommende atter udmelde sig af dagpengesystemet. A-kassen argumenterer i deres rådgivning overfor medlemmet, at medlemmets ambition og hensigt med virksomheden, derved kategoriserer virksomheden som en hovedbeskæftigelse. Dette argumenteres ved, at virksomhedens opbygning ikke lægger op til freelancearbejde eller bibeskæftigelse, men hensigten alene er at bruge A-kassen som støtte i opstartsfasen ved etablering af virksomhed. Herved er vedkommende ikke berettiget til at modtage dagpenge. Det vil sige, at vedkommende ikke vil være i stand til at forsøge at etablere selvstændig virksomhed, i sine bestræbelser på at frigøre sig af behovet for offentlige ydelser. Yderligere må personen (jf. rådgivningen fra A-kasserne) ikke angive nogen faste kontakttidspunkter, hvilket umuliggør muligheden for evt. drift af webshop med handel til virksomheder (indenfor normal arbejdstid). Lignende tidligere stillet spørgsmål: Hvor og hvordan er det defineret, at vedkommendes virksomhed er en bibeskæftigelse eller en hovedbeskæftigelse, således, at borgeren afklaret og i tryghed kan stifte et ApS, i sine bestræbelser for at gøre sig uafhængig af offentlige ydelser? G) Dagpengemodtageren, som driver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, må ikke udføre arbejde indenfor normal arbejdstid. Hvis vedkommende udfører arbejde indenfor normal arbejdstid skal dette angives i et skema (i en på tro og love-erklæring ). I dette tilfælde afholder vedkommende et åbent arrangement om søgemaskineoptimering, hvor deltagerprisen er 3000 kr. per person. Til arrangementet af 2 timers varighed, er der 15 deltagere, som hver har betalt 3000 kr. Altså en omsætning på kr. - Da opgørelsen opgøres på time-basis, og ikke på indkomst, vil I da fortsat betragte dette som en bibeskæftigelse? Og hvad ligger til grund for jeres afgørelse i denne konkrete sag? - Hvis vedkommende lader pengene cirkulere i virksomheden og ikke får beløbet udbetalt, hvordan vil I da forholde jer til ovenstående eksempel (som ikke hverken er unik eller enestående). - Vedkommende udfører også ovenstående arrangement efter normal arbejdstid (kl ). Herved har vedkommende tjent kr. uden for normal arbejdstid. Hvordan skal vedkommende nu forholde sig? Og hvor står det skrevet, så han kan forholde sig til dette? H) En dagpengemodtager har gået ledig i et år, og beslutter sig for at skrive en bog i sin fritid. Rent faktisk skriver han en bog omkring fortolkningen reglerne for modtagelse af dagpenge. Han sender den til Politikens forlag, som giver ham et kontaktbeløb på kr. for køb af rettighederne til bogen, samt 20% af al fremtidig salg af denne bog. - Hvordan vil I forholde jer til ovenstående situation? - Må han skrive på en bog indenfor normal arbejdstid? - Vil I efterfølgende forsøge at opgøre hvor mange timer vedkommende må have haft brugt på denne bog, og derefter gøre krav på tilbagebetaling af de udbetalte ydelser? Eller vil I forholde jer anderledes, da vedkommende ikke kunne vide at bogen ville blive vel modtaget og blive en succes? - Ovenstående situation kan også gøre sig gældende hvis en amatørmaler maler et maleri som viser sig at blive solgt for et stort beløb. I) Dagpengemodtageren som åbner en webshop, og som endnu ikke har nogen reel chance for at vurdere hverken fremtidig succes eller omsætning, vil vedkommende da være stillet anderledes, fordi personen udadtil har andre hensigter eller andre ambitioner, end en fritidsforfatter eller en amatørkunstner? Og hvordan vil I argumentere for denne forskel? 4

5 J) Hvor i dagpenge-regelsættet står det beskrevet og uddybet, hvilke typer arrangementer en dagpengemodtager må deltage i, hvor medlemmet ikke vil være til rådighed for arbejdsmarkedet? K) Når DANA tilbyder et kursus (ikke i forbindelse med modtagelse af dagpenge, men blot et af deres sædvanligt udbudte tilbud), må medlemmet da deltage i disse kurser? Hvorved medlemmet jo ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet? Eller vil vedkommende da skulle meddele dette til A- kassen og da have fratrukket X-antal timer? L) Når Kommunikation og Sprog som fagforbund (uafhængigt af deres medejerskab i A-kassen AJKS) tilbyder dagsarrangementer, må deres medlemmer så deltage i dette indenfor normal arbejdstid, uden at skulle oplyse dette til A-kassen? M) Hvis en dagpengemodtager beslutter sig for at stifte et politisk parti, som har til formål at ændre lovgivningen på området omkring dagpenge: Må vedkommende da gerne angive kontakttidspunkter på partiets hjemmeside (indenfor normal arbejdstid), og er han sikret af sin grundlovsmæssige ret til at ytre sig og deltage i den demokratiske proces, selvom han er dagpengemodtager? Og må han i øvrigt, mens han er ledig, arbejde fuldtid i partiet, så længe han opfylder pligten til at sende 2 ansøgninger om ugen? - Og hvor vil personen i loven kunne finde den nødvendige information omkring dette, så vedkommende kan føle sig tryg ved ikke pludseligt at blive frataget sin ret til dagpenge? N) Tidligere nævnte person med ADHD, som med lægens udtalelse i hånden bør undgå støjende arbejdspladser, og i øvrigt bør sikres fleksible arbejdstider grundet at vedkommende er bipolar, er dagpengemodtageren da i sin gode ret til at angive dette i ansøgningen? Og hvis en rådgiver i A- kassen rådgiver vedkommende til at undlade disse relevante, helbredsmæssige informationer, da de forventes at være årsagen til at vedkommende ikke bliver kaldt til samtale vil dagpengemodtageren da kunne vurderes som ikke samarbejdsvillig og dermed ikke værende til rådighed for arbejdsmarkedet? Og derved miste retten til at modtage dagpenge? - Vil ovenstående person, med psykiske vanskeligheder, have nogen form for mulighed for at søge dispensation fra de eksisterende regler, hvis vedkommende mener, at det eneste der kan få vedkommende tilbage på arbejdsmarkedet er ved at arbejde som selvstændig? Og vil vedkommende da kunne opnå dispensation om ikke at misbruge dagpengesystemet til at fungere som økonomisk støtte i forbindelse med etableringen af stiftelse af virksomhed? O) Hvor konkret står det beskrevet (her henvises til udtalelser fra A-kasserne), at en dagpenge modtager ikke må benytte dagpengeydelserne som sprængbræt til at starte selvstændig virksomhed? P) Vil en dagpengemodtager, som lever op til samtlige regler og øvrig praksis omkring drift af selvstændig virksomhed, samtidig med modtagelse af dagpengeydelser, kunne miste retten til dagpenge, alene baseret på A-kassens såkaldte konkrete vurdering af virksomhedens art og intentioner? Og hvor er dette konkret defineret? Og nu sidste spørgsmål: Q) I reglerne for modtagelse af dagpenge spiller driften af selvstændig virksomhed en hel central rolle. Vurderet på vægtningen og fokus i dette regelsæt kan det derved forstås således, at loven er blevet udarbejdet på baggrund af tidligere massiv snyd og forsøg på at omgås reglerne blandt 5

6 selvstændigt erhvervsdrivende og iværksættere. Findes der nogen form for dokumentation, statistik og tal, som opvejer og forsvarer det særlige fokus der ses i reglerne på drift af selvstændig virksomhed? Hertil vil jeg gerne vide hvor stor en andel af dagpengemodtagere i Danmark der har selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse. Herudover ønsker jeg at vide, hvor stor en andel af dagpengemodtagerne som ejer (eller er medejer af) et ApS, samt, hvor mange ydelsesmodtagere der ejer/medejer af både ApS og enkeltmands CVR. Som tillæg til dette spørgsmål ønsker jeg en embedsmands udtalelse på styrelsens vejene, hvordan I vurderer omfanget og risikoen ved iværksættere og som modtager dagpenge. Vurderer i, i form af en cost-benefit vurdering, om iværksættere der bruger eller støtter sig til dagpengeydelser i forbindelse med opstart af virksomhed er en økonomisk gevinst eller en byrde for velfærdssamfundet. Findes der hertil nogen tal og statistikker på hvor mange iværksættere der A: forlader dagpengesystemet for at fortsætte som selvforsørgende erhvervsdrivende B: Hvor mange dagpengemodtagere der efterfølgende får fast arbejde og DEREFTER ophører med drift af selvstændig virksomhed og C: Hvor mange selvstændigt erhvervsdrivende der helt ophører med drift af selvstændig virksomhed, og efter de 78 uger vedkommende er berettiget til dagpenge, overgår til anden form for ydelser? Ovenstående spørgsmål og situationer er helt reelle og realistiske scenarier, som på ingen måde er enestående eller hypotetiske, og må forventes at kunne blive besvares sort på hvidt af enhver a-kasse. Dette har dog ikke været muligt og derfor har jeg en forventning til at den ansvarshavende instans for området vil kunne svare på ovenstående. Derfor finder jeg det rimeligt at forvente et uddybende svar og henvisninger på denne skrivelse indenfor 7 arbejdsdage. Med venlig hilsen/ Best regards Peter 6