Klager over diagnostik af brystkræft

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klager over diagnostik af brystkræft"

Transkript

1 Sundhedsvæsenets Patientklagenævn Sammenfatning af nævnets praksis vedrørende Klager over diagnostik af brystkræft December 2004 Fuldmægtig, cand.jur., Line Bonnesen Fuldmægtig, cand.jur., Karen Langsted 1

2 Sundhedsvæsenets Patientklagenævn Patientklagenævnet har udgivet nedenstående Sammenfatninger af nævnets praksis: Aktindsigt November 2002 Tandlæger November 2002 Kliniske tandteknikere November 2002 Psykologer Januar 2003 Lægeerklæringer Februar 2003 Identifikation, mærkning og glemte ting Februar 2003 Sundhedspersoners tavshedspligt Juli 2003 Psykiatriske ankesager September 2003 Fødsler (obstetrik) November 2003 Information og samtykke og journalføring heraf. December 2000 Klager over plastikkirurgiske indgreb på bryster. Juli Klager i forbindelse med udlevering af medicin fra apoteker. Oktober 2004 Klager inden for neurokirurgi. November 2004 Sammenfatningerne findes på nævnets hjemmeside under nyhedsbreve og publikationer 2

3 Forord Med denne publikation offentliggør Sundhedsvæsenets Patientklagenævn en systematisk gennemgang af nævnets praksis i klage- og indberetningssager vedrørende diagnostik af brystkræft. Det er mit håb, at sammenfatningen ikke blot bliver et nyttigt redskab for nævnets medlemmer, sagkyndige konsulenter og medarbejderne i sekretariatet, men at sammenfatningen også vil blive brugt i sundhedssektoren til forbedring af kvalitet og patientsikkerhed. Sammenfatningen offentliggøres på nævnets hjemmeside og vil blive ajourført efter behov. Kommentarer til sammenfatningen er meget velkomne gerne på til Peter Bak Mortensen dir. 3

4 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING LOVGRUNDLAG OG RETNINGSLINIER BRYSTKRÆFT BEGREBER TILRETTELÆGGELSE AF VISITATION OG DIAGNOSTISK UDREDNING KLAGER I FORBINDELSE MED UDREDNING HOS ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE KLAGER I FORBINDELSE MED UDREDNING HOS PRAKTISERENDE SPECIALLÆGE KLAGER I FORBINDELSE MED UDREDNING I SYGEHUSVÆSENET Klager i forbindelse med klinisk undersøgelse Klager i forbindelse med billeddiagnostisk undersøgelse Klager i forbindelse med udtagelse af celleprøve og vævsprøve (cytologi og biopsi) Klager i forbindelse med inkonklusivt resultat af tripletesten KLAGER I FORBINDELSE MED KONTROL AF BRYSTOPEREREDE PATIENTER UNDERSØGELSE AF PATIENTER MED BRYSTPROTESE LOVGRUNDLAG SAGSOVERSIGT

5 1. INDLEDNING Dette er en sammenfatning af Patientklagenævnets praksis i sager med klager over diagnostik af brystkræft. Sammenfatningen omfatter afgørelser, der er truffet i perioden fra januar 2001 til december I denne periode blev der truffet 27 afgørelse vedrørende diagnostik af brystkræft. Sammenfatningen består af 7 kapitler. Kapitel 2 indeholder lovgrundlag og retningslinier. I kapitel 3 findes en omtale af brystkræft, og kapitel 4 indeholder en omtale af relevante begreber. I kapitel 5 omtales principperne for den såkaldte triple-diagnostik. I kapitel 6 gennemgås sager, der vedrører nævnets praksis vedrørende udredning hos den alment praktiserende læge og i kapitel 7 nævnets praksis vedrørende udredning hos praktiserende speciallæger. Endelig er nævnets praksis vedrørende udredning i sygehusregi indeholdt i kapitel 8. I kapitel 9 beskrives nævnets praksis i sager vedrørende kontrol af brystopererede patienter, og endelig omhandler kapitel 10 nævnets praksis i forbindelse med undersøgelse af patienter med brystprotese. I sammenfatningen refereres et antal afgørelser, der belyser nævnets praksis. I den elektroniske udgave af praksissammenfatningen på nævnets hjemmeside er der links til de anonymiserede afgørelser. Det er således muligt at læse afgørelserne i hele deres længde. Sammenfatningen vil blive opdateret med ny praksis efter behov. 2. LOVGRUNDLAG OG RETNINGSLINIER Klager i forbindelse med diagnostik af brystkræft vurderes efter lægelovens 6, hvorefter en læge under udøvelsen af sin gerning er forpligtet til at vise omhu og samvittighedsfuldhed. Nævnet vurderer, om lægen har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard. Denne standard kan ændre sig over tid og sted, og der er tale om en konkret afvejning i hvert enkelt tilfælde. Sundhedsstyrelsen har udsendt Vejledning af 25. oktober 1999 (2. reviderede udgave) om diagnostisk udredning af patienter med symptomer på, eller hvor der er rejst mistanke om, brystkræft. 5

6 Herudover har Danish Breast Cancer Group (DBCG) udgivet retningslinier for udredning og behandling af brystkræft (seneste udgave fra 2001). 3. BRYSTKRÆFT Brystkræft er den hyppigste kræftsygdom hos kvinder i Danmark. Der påvises ca nye tilfælde om året, og brystkræft rammer cirka 10 % af danske kvinder. Danmark er blandt de lande i verden, som har den højeste hyppighed af brystkræft, og stigningen er især sat ind fra midten af 1960 erne. Man har ikke nogen sikker forklaring på stigningen. Brystkræft er en af de alvorligste kræftsygdomme hos kvinder. Sandsynligheden for at overleve brystkræft er afhængig af, hvor fremskreden sygdommen er, når den opdages, og behandlingen indledes. [1]1 Kirtlerne i brystet består af kirtelceller, som kan producere mælk, og udførselsgange, der kan transportere kvindens mælk. Disse udførselsgange samler sig i større og større gange frem til brystvorten. Brystkræft opstår næsten altid i udførselsgangene eller i kirtelcellerne. Kræftforandringerne kan i lang tid være begrænset til hulrummet i kirtlerne eller gangene. Det kaldes in situ cancer (forstadier til kræft). Først når kræftcellerne vokser igennem væggen og ud i omgivelserne, er det kræft i ordets egentlige forstand. Dette kaldes invasiv cancer. Det er på dette stadium, at kræftcellerne kan sprede sig til de nærliggende lymfekirtler i armhulen og til andre dele af kroppen. Det kan tage 5-10 år, før en knude i brystet er blevet så stor, at man kan se den på et røntgenbillede (mammografi) og endnu længere tid, før den kan mærkes med fingrene. Knuder kan dog også vokse betydeligt hurtigere. [22] 4. BEGREBER Klinisk undersøgelse af brysterne (palpation) Lægen gennemføler (palperer) brysterne og armhulerne. Mammografi Røntgenundersøgelse af brysterne, hvorved der kan påvises kræftknuder eller forstadier til kræft (fx mikroforkalkninger). 1 Jf. Nyhedsbrev om brystkræft, Netdoktor. Februar Jf. Kræftens Bekæmpelses hjemmeside. Marts

7 Ultralydsundersøgelse Scanningsundersøgelse, der kan benyttes som supplement til mammografien. Metoden er især velegnet til yngre kvinder med rigeligt kirtelvæv i brysterne. Cytologisk prøve, biopsi En cytologisk prøve er en nåleprøve, hvorved der udhentes celler (finnålsaspirationscytologi). En biopsi kan være en lille vævsprøve (grovnålsbiopsi) af knuden eller en åben biopsi, hvor der med en kniv udtages væv fra det vævsområde, der ønskes undersøgt. Cytologisk undersøgelse, histologisk undersøgelse Ved en cytologisk undersøgelse ser man på de enkelte celler under mikroskop og ved en histologisk undersøgelse på et vævsudsnit under mikroskop. I begge tilfælde undersøges det udtagne væv under mikroskop for at afgøre, om der er tale om kræftceller. 5. TILRETTELÆGGELSE AF VISITATION OG DIAGNOSTISK UDREDNING I henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning og til anbefalinger i DBCGs-retningslinier bør udredning af symptomer fra brystet eller forandringer i brystet følge det såkaldte triple-diagnostiske princip. Herved forstås en udredningsproces, der omfatter følgende tre led: 1) Klinisk vurdering 2) Billeddiagnostisk undersøgelse (mammografi/ultralydscanning) 3) Finnålsaspiration til cytologisk undersøgelse eller eventuel grovnålsbiopsi til histologisk undersøgelse. Det fremgår videre af vejledningen, at den følelige (palpable) solide knude i brystet er hovedmålet for triple-testen. Hvis alle tre led i udredningsprocessen (klinisk vurdering, billeddiagnostisk undersøgelse og finnålsaspiration) overensstemmende viser fund forenelige med ondartede forandringer (malignitet/triplediagnostisk konkordans), er brystkræft-diagnosen i princippet bekræftet. Tilsvarende er det i princippet afklaret, at der er tale om godartede forandringer, hvis disse tre led i testen overensstemmende viser godartede (benigne) fund. Hvis der er uoverensstemmelse (diskrepans) mellem de tre testudsagn, er triple-testen inkonklusiv. Udredningen bør i så fald fortsætte og udvides enten med grovnålsbiopsi eller, hvis denne ikke entydigt kan afklare diagnosen, fjernelse af forandringen til histologisk undersøgelse. 7

8 En forudsætning for triplediagnostikkens sikkerhed er, at alle testens tre led kan vurderes (er evaluerbare). Der kan således ikke opnås overensstemmelse (triplediagnostisk konsensus), hvis en følelig (palpabel) knudedannelse ikke kan ses (visualiseres) radiologisk, eller hvis finnålsaspiratet er utilstrækkeligt (insufficient). Hvor der ikke findes nogen følelig knude, men foreligger symptomer eller fund af anden karakter, der rejser mistanke om brystkræft, kan triple-testen i reglen ikke anvendes. Udredningsprocessen følger dog samme princip i ovennævnte 2 situationer, men den diagnostiske strategi og samlede diagnostiske konklusion bør her hvile på en fælles vurdering i det tværfaglige team af specialkyndige (kirurg, radiolog og cytolog/patolog), der forestår udredningen på linie med de situationer, hvor der ikke er entydig triplediagnostisk konsensus. Det triplediagnostiske udredningssamarbejde varetages ifølge vejledningen fra Sundhedsstyrelsen og DBCG bedst i et integreret diagnostisk system, der bygger på et regelsat tværfagligt samarbejde mellem primærsektor (almen praksis og speciallægepraksis) på den ene side og på den anden side et team af specialkyndige i mammasygdomme (kirurger, radiologer og patologer) i sygehusregi. I det integrerede diagnostiske samarbejde bør der være aftalt klare retningslinier for henvisning og visitation og for den diagnostiske udredning, herunder forløbsansvaret. Det vil sige, at der må være en klar og entydig placering af ansvaret for den samlede vurdering af udredningen og meddelelse om resultatet heraf til patienten. Det typiske henvisningsmønster bør være, at den praktiserende læge udvælger/henviser patienterne til udredning i det integrerede diagnostiske system. Patienter, der af praktiserende læge henvises til udredning på grund af vage eller uspecifikke (eventuelt uden) symptomer, udgør erfaringsmæssigt en stor del af den gruppe, som bliver undersøgt. Disse patienters indgang til udredning kan være billeddiagnostisk undersøgelse, som eventuelt kan foregå hos privatpraktiserende radiolog. Patienter med specifikke symptomer eller forandringer, der rejser mistanke om brystkræft, henvises sædvanligvis direkte til det integrerede diagnostiske system. Hvad angår ansvarsplacering må hovedreglen være, at den alment praktiserende læge/praktiserende speciallæge har det overordnede ansvar for de patienter, der udredes uden for det integrerede diagnostiske system. Der vil her typisk være tale om patienter, hvor en kræftdiagnose er usandsynlig, eller hvor en kvinde er uden symptomer (såkaldt gråzonescreening). For patienter, der 8

9 henvises til undersøgelse og udredning i det integrerede diagnostiske system, overføres det diagnostiske ansvar til systemet, sædvanligvis til den speciale-ansvarlige mammakirurg, eller en radiolog med særlig erfaring i mammadiagnostik. Der bør være indgået klare aftaler i det integrerede diagnostiske system om, hvem der har forløbsansvaret. 6. KLAGER I FORBINDELSE MED UDREDNING HOS ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE Den praktiserende læge er normalt første kontakt til sundhedsvæsenet, når en patient har mistanke om brystkræft. Enhver nytilkommen følelig forandring i en kvindes bryst, eller specifikke symptomer, der kan give mistanke om brystkræft, skal følges, indtil der foreligger en afklaring af, at der ikke er tale om kræftforandringer. Ved konsultation hos den praktiserende læge bør der ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning og anbefalinger fra DBCG indhentes en sygehistorie (anamnese) og foretages en klinisk undersøgelse (inspektion og føling) af begge bryster og armhuler. Undersøgelsen hos egen læge kan konkludere, at symptomerne har en anden forklaring og ikke støtter mistanken om brystkræft symptomerne er forenelige med diagnosen brystkræft der foreligger en uafklaret tilstand med indikation for observation eller videre udredning Indikation for nærmere udredning foreligger ved specifikke symptomer fra brystet eller objektive fund såsom en følelig knude i brystet eksem eller sårdannelse i relation til brystvorten spontan (særlig blodig eller vandig/serøs) sekretion fra brystvorten nytilkommen indtrækning af brystvorten hudindtrækning eller sårdannelse på brystet tiltagende deformitet af brystet rødme og hævelse af brystet vedvarende, ikke cyklisk smerte eller ømhed i brystet hævelse af armhulens lymfeknuder uden sikker årsag 9

10 Familiær disposition til brystkræft kan også give anledning til undersøgelse og vurdering i det integrerede diagnostiske system. Mistanken om kræftforandringer kan være større eller mindre, afhængig af en række forhold, herunder alder, forandringernes karakter og tidsmæssige faktorer. Det kan være relevant i en kortere periode at følge forandringer, som ikke umiddelbart virker mistænkelige. Den praktiserende læge skal i den forbindelse sikre sig, at patienten bliver informeret om fortsat eller fornyet lægekontakt, hvis der fremkommer andre/nye symptomer. Såfremt der fortsat foreligger følelige forandringer eller specifikke symptomer, skal patienten henvises til yderligere undersøgelser. Afhængig af forandringernes eller symptomernes karakter, kan der være tale om henvisning til mammografi/ultralydundersøgelse og/eller mammakirurgisk specialafdeling. Nedenstående afgørelser illustrerer nævnets praksis vedrørende den praktiserende læges ansvar i forbindelse med udredningen af mistænkelige fund. Sag 1 (ref. sag 10) Klage over at praktiserende læge ikke havde iværksat yderligere undersøgelser ( P) En 44-årig kvinde henvendte sig i juni 1998 til sin praktiserende læge, da hendes højre bryst var knudret, og der var siven fra højre brystvorte. Lægen undersøgte brystet og fandt, at hun havde et meget knudret bryst. Herefter blev patienten henvist til sygehuset, hvor hun i juli 1998 fik foretaget mammografi samt ultralydsundersøgelse af begge bryster, som viste godartet lidelse (fibroadeno-matose). I maj 2000 henvendte patienten sig igen til den praktiserende læge, da hun stadig havde siven fra højre brystvorte, som ind imellem var blodigt. Hun blev igen henvist til undersøgelse på sygehuset, hvor hun i juni 2000 på ny fik foretaget mammografi samt ultralydsundersøgelse af begge bryster. Den undersøgende radiolog vurderede, at der fortsat og nok tydeligere var et fortykket og isolerbart område opadtil, udadtil i højre bryst. Det pågældende område kunne føles manuelt og kunne ses på mammografien. Imidlertid blev det beskrevet i den endelige røntgendiagnose, at billedet nærmest var uforandret. Der blev ikke anført forslag vedrørende yderligere udredning. I april 2002 henvendte patienten sig atter til den praktiserende læge, som fandt et område i højre bryst, der var puklet, hårdt og knudret. Knuden var desuden fastvokset i vævet. 10

11 Patienten blev henvist til sygehuset, hvor hun efterfølgende fik fjernet højre bryst på grund af kræft. Der blev blandt andet klaget over, at den praktiserende læge ikke iværksatte tilstrækkelige undersøgelser af patientens højre bryst. Nævnet fandt grundlag for at kritisere den praktiserende læge for hans undersøgelse og behandling af patienten, idet nævnet fandt, at de foreliggende fund og symptomer tydede på, at der kunne være tale om kræftlidelse, og alene blødningen fra brystvorten burde have givet anledning til yderligere udredning. Nævnet fandt endvidere, at den praktiserende læge havde et selvstændigt ansvar for at tage stilling til svaret på de undersøgelser, han havde ordineret. Han modtog i juni 2000 svar fra radiologisk afdeling og erfarede, at der ikke herfra blev foretaget yderligere. Han burde herefter have taget kontakt til patienten, således at hun blev henvist til yderligere vurdering, idet der forelå en klinisk situation, som burde videreudredes. Sag 2 (ref. sag 6) Klage over manglende henvisning fra praktiserende læge til sygehus ( P) En 39-årig kvinde henvendte sig i maj 2002 til sin praktiserende læge, da hun havde mærket en øm knude i venstre bryst. Lægen vurderede, at der var tale om en godartet knude, men valgte at henvise patienten til en praktiserende radiolog, som foretog mammografi og ultralydsundersøgelse. Da radiologen ikke var helt sikker på, at der var tale om godartede forandringer, blev der anbefalet henvisning til sygehus til nærmere undersøgelse med henblik på en vurdering af billederne og udtagelse af nålebiopsi. Efterfølgende konsulterede patienten på ny den praktiserende læge, som fandt, at biopsien på det foreliggende grundlag kunne udskydes i en kort observationsperiode. Der blev ikke aftalt eller tilrådet en specifik dato for denne kontrol. I oktober 2002 henvendte patienten sig igen til den praktiserende læge på grund af smerter i venstre bryst med udstråling til armhulen. Patienten blev henvist til sygehus, hvor man fandt, at der var tale om kræft med spredning til lymfeknuder i armhulen. Der blev blandt andet klaget over, at den praktiserende læge ikke allerede i juni 2002 viderehenviste patienten med henblik på udtagelse af en biopsi. Nævnet fandt anledning til kritik af den praktiserende læge, idet patienten burde have været henvist til yderligere undersøgelser i juni 2002 eller kort tid herefter, da 11

12 mammografiundersøgelsen ikke blev beskrevet som entydig godartet, og den undersøgende radiolog specifikt anbefalede yderligere undersøgelser på sygehus. Denne sag illustrerer vigtigheden af, at den praktiserende læge følger radiologens anbefalinger om yderligere udredning. Sag 3 Klage over utilstrækkelig undersøgelse hos praktiserende læge ( P) En 37-årig kvinde blev i december 1997 undersøgt af sin praktiserende læge, da hun havde konstateret en knude i brystet. Ved undersøgelsen blev der fundet normale forhold i begge bryster. Ved fornyet henvendelse i april 1998 fandt den praktiserende læge fortsat normale forhold uden knuder. I maj 1998 var der tilkommet ømhed i brystet, og den praktiserende læge fandt ved undersøgelse et ømt fast (fibroadenomatøst) område i højre bryst, men ingen knuder, og der var ingen mistanke om kræft. Patienten blev herefter efter eget ønske henvist til mammografi, hvorved der blev påvist en lille fortætning bagtil i højre bryst. En ultralydsundersøgelse bekræftede en forandring, som ikke var helt typisk for fibroadenom. Ved den kliniske undersøgelse blev der fundet en ca. 1 cm hård knude med glat overflade i højre bryst. Knuden blev bortopereret og frysemikroskopi viste kræft. Der blev blandt andet klaget over, at den praktiserende læge ikke foretog eller foranledigede foretaget tilstrækkelige undersøgelser af patienten. Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for kritik af den praktiserende læge, idet der ved undersøgelserne i december 1997 og april 1998 blev fundet normale forhold, og patienten i maj 1998 blev henvist til supplerende undersøgelser, da der på dette tidspunkt blev fundet ændringer i forhold til de tidligere undersøgelser. 7. KLAGER I FORBINDELSE MED UDREDNING HOS PRAKTISERENDE SPECIALLÆGE Hvis en nytilkommen knude i brystet konstateres af en praktiserende speciallæge, gælder de samme retningslinier for udredningen som hos den praktiserende læge, hvilket illustreres i nedenstående sager. 12

13 Sag 4 Klage over manglende iværksættelse af yderligere undersøgelser hos patient med knuder i brystet ( A) En 41-årig kvinde fik i 1993 fjernet en begyndende ondartet knude i højre bryst, og i 1995 fik hun fjernet en godartet knude i samme bryst. I 1998 fik patienten endvidere fjernet en godartet knude i venstre bryst. Patienten gik jævnligt til kontrol hos en praktiserende kirurg. Ved kontrolundersøgelse i februar 2000 blev der ved gennemføling af brysterne fundet en cystisk udfyldning i højre bryst, og der blev aftalt fornyet kontrol 4 måneder senere. Ved denne kontrol blev der ligeledes ved gennemføling fundet en 1 cm stor cyste et andet sted i samme bryst. Efter undersøgelse blev kontrollen af patienten afsluttet. I august 2001 blev patienten af sin praktiserende læge henvist til nærmere undersøgelse for knuder i begge bryster. Undersøgelserne viste en knude i højre bryst, der blev fjernet, og prøver viste, at der var tale om kræft. Der blev klaget over, at den praktiserende kirurg ikke foretog tilstrækkelige undersøgelser, herunder ikke fandt grundlag for at henvise til yderligere undersøgelser. Nævnet fandt grundlag for kritik af den praktiserende kirurg og indskærpede denne fremover at udvise større omhu og samvittighedsfuldhed. Nævnet oplyste, at der foreligger faste retningslinier for, hvordan en nytilkommen knude i et voksent kvindebryst skal undersøges, nemlig med den såkaldte triple-diagnostik, som består af lægens undersøgelse af brystet, en mammografi og en nålebiopsi af den følte knude med udhentning af celler til mikroskopisk undersøgelse. Kun hvis alle disse tre undersøgelser viser godartede fund, kan man med sikkerhed udelukke, at det drejer sig om en kræftknude. Det var nævnets vurdering, at det ikke er muligt i et voksent kvindebryst med sikkerhed at føle, om en knude er en godartet cyste, en bindevævsknude (fibroadenom) eller en kræftknude. Det var videre nævnets vurdering, at der allerede i forbindelse med undersøgelsen i februar 2000 burde have været iværksat yderligere undersøgelser i form af mammografi og finnålsundersøgelse, særligt under hensyn til, at patienten i 1993 havde fået bortopereret en ondartet knude i højre bryst og således måtte vurderes at have en øget risiko for brystkræft. Fundet ved undersøgelsen den 6. juni 2000 burde ligeledes have givet anledning til iværksættelse af yderligere undersøgelser. 13

14 Sag 5 Klage over manglende opfølgning på mammografisvar ( P) En 46-årig kvinde henvendte sig i december 1998 til en praktiserende kirurg, idet hun havde følt en knude i højre bryst og i armhulen. Ved undersøgelse af brystet fandt kirurgen ingen tegn på ondartet knudedannelse. Patienten blev henvist til mammografi, som ikke viste tegn på brystkræft. I maj 2000 henvendte patienten sig på ny til den praktiserende kirurg, som nu fandt en 0,5 x 0,5 cm stor velafgrænset knudedannelse i højre bryst. Patienten blev igen henvist til mammografi, som blev foretaget i juni 2000 med supplerende ultralydsundersøgelse. Da de foretagne undersøgelser ikke med sikkerhed kunne afgøre, om knuden var godartet eller ondartet, tilrådede radiologen en vævsundersøgelse. Den praktiserende kirurg modtog aldrig svaret på undersøgelsen, og ved undersøgelse i marts 2001 fandt han mistanke om, at patienten havde en ondartet knude i det højre bryst, hvilket blev bekræftet ved mammografi. Ved den efterfølgende operation fandtes brystkræft med spredning til lymfeknuder i armhulen. Der blev blandt andet klaget over, at den praktiserende kirurg ikke reagerede på svaret på mammografi foretaget i juni 2000, samt at patienten ikke blev informeret om, at knuden i hendes højre bryst kunne udvikle sig til noget ondartet. Nævnet fandt grundlag for kritik af den praktiserende kirurg vedrørende behandlingen i juni 2000, idet nævnet lagde vægt på, at den læge, der henviser en patient til en paraklinisk undersøgelse, skal sikre, at undersøgelsen gennemføres, at patienten får information om undersøgelsens udfald og eventuelt, at de relevante supplerende undersøgelser og/eller behandling sættes i gang. Nævnet fandt ikke grundlag for kritik af den behandling, patienten modtog i december 1998, idet fundene ved den foretagne mammografi og den praktiserende kirurgs undersøgelse var forenelige med diagnosen hormonbetinget fortykkelse i kirtelvævet (fibroadenomatose), som er en godartet lidelse, som ikke kan udvikle sig til kræft. Sag 6 (ref. sag 2) Klage over speciallæges manglende diagnostik af ondartet knude i bryst ( P) En 39-årig kvinde henvendte sig i maj 2002 til sin praktiserende læge, da hun havde mærket en øm knude i venstre bryst. Patienten blev henvist til en praktiserende radiolog, som i juni 2002 foretog mammografiundersøgelse, som viste moderat fibroadenomatose (godartede forandringer) med spredte småforkalkninger i både højre og venstre bryst, samt en mere lokaliseret gruppe af svagt tegnede mikroforkalkninger i venstre bryst. Der var ingen sikker knudedannelse. Ved ultralydsundersøgelse fandtes, svarende til den følte knude, en 6 mm 14

15 stor, lidt uskarpt afgrænset, ekkofattig proces med forkalkninger, som formentlig var et fibroadenom (godartet bindevævsknude). Da radiologen ikke var helt sikker på, at der var tale om godartede forandringer, blev der anbefalet henvisning til sygehus til nærmere undersøgelse med henblik på en vurdering af billederne og udtagelse af biopsi. Der blev klaget over, at radiologen ikke opdagede og beskrev, at patienten havde en ondartet knude i brystet. Nævnet fandt ikke grundlag for kritik af radiologen, da den foretagne vurdering af mammografiundersøgelsen var relevant, idet der ikke mammografisk kunne afgrænses nogen knudedannelse. Nævnet oplyste, at der altid skal tages en nålebiopsi fra en følelig eller mammografisk synlig knude, med mindre en ultralydsundersøgelse med sikkerhed viser, at det er en cyste. På denne baggrund fandt nævnet, at det var relevant af radiologen at henvise patienten til yderligere udredning på sygehus, blandt andet med udtagning af biopsi. Sagen illustrerer, at der skal foretages yderligere undersøgelser, når den billeddiagnostiske undersøgelse er usikker. Sag 7 Klage over mangelfuld udredning ( P) En 51-årig kvinde henvendte sig i begyndelsen af juni 2002 til sin praktiserende læge, da hun havde observeret en knude i højre bryst. Patienten blev henvist til en praktiserende radiolog, som foretog ultralydsundersøgelse af højre bryst og mammografi af begge bryster. Mammografien viste en 1 cm stor uskarpt afgrænset knude i højre bryst. På baggrund af undersøgelsen blev det vurderet, at der var tale om fibroadenomatose (en godartet lidelse). Radiologen foreslog klinisk kontrol hos den praktiserende læge eller henvisning til mikroskopisk undersøgelse af knuden. I juli 2002 fik patienten af en praktiserende kirurg fjernet knuden i højre bryst, da knuden var for lille til, at han selv kunne foretage en pålidelig fin- eller grovnålsundersøgelse. Mikroskopisk undersøgelse viste, at der var tale om kræft. Der blev klaget over den modtagne behandling, herunder at den praktiserende kirurg fjernede knuden i brystet. 15

16 Nævnet fandt grundlag for kritik af den praktiserende radiolog, idet der i henhold til princippet for triple-diagnostik altid skal tages en nålebiopsi fra en følelig eller mammografisk synlig knude, med mindre en ultralydsundersøgelse viser, at det drejer sig om en cyste. For at opnå en hurtig udredning bør biopsitagningen foregå i umiddelbar tilslutning til den mammografiske undersøgelse. Nævnet fandt ikke grundlag for kritik af den praktiserende kirurg, men fandt dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om patienten var blevet henvist til en ultralydsvejledt vævsundersøgelse af knuden inden endelig stillingtagen til det operative indgreb. Sag 8 Klage over behandling ( P) En 37-årig kvinde, som i 1994 havde fået fjernet fedtknuder i begge armhuler, blev i februar 2001 undersøgt af en praktiserende radiolog, fordi hun efter fødsel og amning havde fået en øm knude i venstre bryst. Der blev foretaget mammografi, som ikke viste nogen ondartede forandringer. I maj 2001 fik patienten af en praktiserende kirurg fjernet en fedtknude i venstre armhule målende 4 x 4 x 8 cm. Den mikroskopiske undersøgelse viste ingen tegn på ondartet lidelse. Ved operationen blev der endvidere fundet en dybereliggende infektion, som blev behandlet med antibiotikum. Ved efterfølgende kontrol hos den praktiserende kirurg blev der fundet en 3 x 4 x 5 cm stor udfyldning under venstre brystvorte, hvorfor patienten blev henvist til en praktiserende radiolog, da hun ikke ønskede henvisning til hospital. I december 2001 fik patienten på grund af kræft fjernet venstre bryst og lymfeknuder i venstre armhule. Der blev klaget over den behandling, som patienten modtog af de involverede læger. Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere speciallægen i radiologi for at have fraveget Sundhedsstyrelsens vejledning om diagnostisk udredning, idet der ikke blev gennemført en udvendig brystundersøgelse, en supplerende ultralydsundersøgelse og en celle/vævsprøve, da patienten ikke ønskede sig undersøgt af en mandlig læge, og man på røntgenklinikken ikke havde ansat kvindelige læger. Nævnet fandt endvidere ikke grundlag for at kritisere den behandling, som patienten modtog af speciallægen i kirurgi. Nævnet fandt dog, at det havde været hensigtsmæssigt, at der var blevet foretaget vævsundersøgelse fra det pågældende område i dybden, idet en isoleret betændelse i armhulen er en usædvanlig tilstand, som kræver af- eller bekræftelse ved en vævsundersøgelse. 16

17 Sag 9 Klage over at radiolog ikke opdagede brystkræft ( P) En 35-årig kvinde blev i september 2001 undersøgt af en speciallæge i radiologi på grund af ømhed og hårdhed i højre bryst samt øget følsomhed af brystvorten. Speciallægen fandt ved sine undersøgelser intet abnormt. I december 2001 blev patienten undersøgt på en brystkræftafdeling. Undersøgelserne viste udbredt kræft i højre bryst. Der blev klaget over, at speciallægen i radiologi ikke behandlede patienten korrekt, idet han ikke opdagede, at hun havde brystkræft. Nævnet fandt ikke grundlag for kritik af speciallægen. Nævnet lagde vægt på, at speciallægen foretog en udvendig undersøgelse af brystet, samt mammografi med 3 røntgenbilleder af hvert bryst og en supplerende ultralydsundersøgelse. Det blev ved mammografien, udover en asymmetri med øget vævstæthed opadtil i højre bryst ud mod armhulen i forhold til venstre bryst, fundet normale forhold. Specielt var der ingen fortætninger eller mistænkelige forkalkninger, som kunne give mistanke om kræft. Den udvendige undersøgelse og den supplerende ultralydsundersøgelse af det ømme område viste endvidere ikke noget mistænkeligt. 8. KLAGER I FORBINDELSE MED UDREDNING I SYGEHUSVÆSENET En del patienter vil af den praktiserende læge på mistanke om brystkræft blive henvist til videre udredning ved en ambulant undersøgelse i sygehusregi, hvor mammakirurg, radiolog og patolog kan samarbejde om at få diagnosen afklaret ved et enkelt eller få besøg. Rækkefølgen af undersøgelserne i triple-testen bør ideelt være mammakirurgisk vurdering, billeddiagnostisk vurdering og en celleundersøgelse/vævsprøve. Den kliniske vurdering kan eventuelt revurderes efter den billeddiagnostiske undersøgelse, inden der foretages en celleundersøgelse/vævsprøve, idet en eventuel blødning i brystet opstået i forbindelse med en celleundersøgelse/biopsi kan sløre fundet ved føleundersøgelsen. Endvidere kan det være nødvendigt på ny at gennemføle et område i brystet, hvis billediagnostikken viser suspekte forhold, som ikke blev fundet ved den oprindelige føleundersøgelse. Nedenfor følger afgørelser, som belyser nævnets praksis i forbindelse med udredning af brystkræft i sygehusregi. 17

18 8.1 Klager i forbindelse med klinisk undersøgelse Den kliniske undersøgelse indgår som anført som en vigtig del af udredningen i forbindelse med diagnostik af brystkræft. Nævnet har på nuværende tidspunkt ikke truffet nogen afgørelse, der belyser denne problematik. 8.2 Klager i forbindelse med billeddiagnostisk undersøgelse Hos kvinder mellem 25 og 30 år med symptomer på brystkræft vil man normalt kun foretage ultralydsunder-søgelse af brysterne og ikke mammografi, idet mammografi generelt ikke er følsom hos unge kvinder med tæt kirtelvæv. Hos kvinder over 40 år vil man normalt foretage mammografisk undersøgelse, i reglen suppleret med ultralydsundersøgelse. I gruppen mellem 30 og 40 år tager man individuelt stilling til undersøgelsesformen. Smerter i brystet (mastalgi) kan være symptom på brystkræft, også som første og eneste symptom. Det er dog et sjældent forekommende fænomen. Mammografi er en metode til nærmere at få beskrevet en foreliggende forandring, men undersøgelsen kan ikke bruges til at udelukke, at hårde eller forandrede (fortættede) partier i et bryst er ondartede, hvilket nedenstående afgørelse illustrerer. Sag 10 (ref. sag 1) Klage over at radiologisk afdeling ikke havde iværksat tilstrækkelige undersøgelser ( P) En 44-årig kvinde blev i juli 1998 undersøgt på en radiologisk afdeling, da hendes højre bryst var knudret, og der var siven fra højre brystvorte. Ved føleundersøgelse blev vævet i højre bryst fundet moderat småknudret. Der føltes endvidere et område med tæt knudret kirtelvæv, adskilt fra det omgivende væv. Mammografien viste godartet lidelse (tæt fibroadenomatose), og svarende til følefundet blev der påvist et kirtelområde. En supplerende ultralydsundersøgelse viste enkelte ganske små cyster, men ellers kirtelvæv. Der var ikke tegn på knudedannelse. I juni 2000 fik patienten på ny foretaget mammografi samt ultralydsundersøgelse af begge bryster, da hun stadig havde siven fra højre brystvorte, som ind imellem var blodig. 1. reservelægen vurderede, at mammografien viste, at der fortsat var let til moderat godartet knudedannelse på begge sider, og at der var et tydeligt isoleret område i højre bryst med markeret kirtelområde. Dette område var mærkbart. Forandringerne på mammografien fremtrådte lidt voldsommere end på mammografien foretaget i 1998, men forskellen blev 18

19 tilskrevet tekniske årsager. Ved føleundersøgelse og ultralydsundersøgelse blev der ikke fundet yderligere tegn på ondartede forhold. Det blev beskrevet i den endelige røntgendiagnose, at billedet nærmest var uforandret. Der blev ikke anført forslag vedrørende yderligere udredning. Patienten fik i maj 2002 fjernet højre bryst på grund af kræft. Der blev blandt andet klaget over, at der på radiologisk afdeling i 1998 og 2000 ikke blev iværksat tilstrækkelige undersøgelser og kontrol af patientens højre bryst. Nævnet fandt ikke grundlag for kritik af den overlæge, som undersøgte patienten i juli 1998, idet der ved undersøgelsen ikke blev fundet noget, der tydede på en ondartet knude. Nævnet fandt derimod anledning til kritik af den 1. reservelæge, som undersøgte patienten i juni 2000, idet den foretagne mammografi efter nævnets vurdering viste, at der var sket en markant ændring af området i højre bryst med en stor sammenhængende knudedannelse. Da fundet var stærkt suspekt for ondartet knude, fandt nævnet således, at der burde have været foretaget en biopsi fra området. Nævnet fandt endvidere, at 1. reservelægen burde have henvist patienten til kirurgisk vurdering, uanset udfaldet af mammografien. Kirtelvævsfortykkelse (småcystisk fibroadenomatose) er en godartet tilstand. Forkalkninger kan ses som et led i denne godartede lidelse (skleroserende adenose). Forkalkninger kan dog også være led i en begyndende kræftknude, hvilket nedennævnte afgørelser viser. Sag 11 Klage over manglende diagnostik af brystkræft (012416A) En 59-årig kvinde blev på grund af et fortykket vævsområde på ca. 2 x ½ cm i venstre bryst undersøgt i december 1998 af en 1. reservelæge. Der blev foretaget mammografi af venstre bryst, som viste et ca. 5 cm stort område med småforkalkninger. I den ene optagelse sås over midten af venstre bryst et område på ca. 4 x 4 cm med utallige grovere og finere forkalkninger. Der sås ikke nogen sikker knude i området, men bindevævet havde en lidt stjerneformet (stellat) konfiguration. Ved føleundersøgelse blev der fundet et fortykket vævsområde opadtil i venstre bryst, men der blev ikke følt nogen knude eller fundet lymfeknuder, hudforandringer eller forandringer i brystvorten. Ved ultralydsundersøgelse var det ikke muligt at adskille det fortykkede område fra det omgivende kirtelvæv, hvorfor det ikke var muligt at udtage en biopsi fra området. 1. reservelægen forelagde 19

20 undersøgelsens resultat for en afdelingslæge, som på baggrund af forkalkningernes størrelse, form og fordeling var enig i, at der ikke var nogen sikker mistanke om en ondartet sygdom, hvorfor der blev aftalt kontrolmammografi efter 3 måneder. I marts 1999 blev patienten undersøgt af en reservelæge. Der blev ikke mærket nogen knude i patientens venstre bryst. Der blev foretaget mammografi, som var uændret i forhold til undersøgelsen i december Der blev ikke fundet forandringer, der gav mistanke om kræftsygdom. En ultralydsundersøgelse viste normale forhold, og reservelægen fandt ikke grundlag for yderligere kontrol. En afdelingslæge godkendte og kontrasignerede reservelægens beskrivelse. I maj 2000 blev der ved fjernelse af venstre bryst fundet en 2 cm stor kræftknude samt spredning af kræft til 13 lymfekirtler. Der blev klaget over, at lægerne ved mammografien i december 1998 afviste at tage en prøve og ikke stillede en korrekt diagnose. Der blev videre klaget over, at lægen i marts 1999 ikke undersøgte patienten tilstrækkelig grundigt, ikke stillede en korrekt diagnose og ikke sørgede for efterfølgende kontrol. Nævnet vurderede, at forkalkningerne og deres lokalisation til et begrænset område i brystet var så karakteristiske for en ondartet knude udgående fra slimhinden i brystkirtlens gangsystem, at der i beskrivelsen burde have været rejst mistanke om ondartet knudedannelse og anbefalet vævsprøvetagning fra området vejledt af røntgen. Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere 1. reservelægen for hendes behandling af patienten i december 1998, idet hun var under uddannelse som radiolog, og hun, da hun var usikker på sin vurdering, tilkaldte en afdelingslæge, før hun tog endelig stilling. Nævnet fandt derimod grundlag for at kritisere afdelingslægens behandling af patienten i december 1998, idet hun burde have ændret 1. reservelægens beskrivelse og rejst mistanke om en ondartet knude udgående fra slimhinden i brystkirtlens gangsystem opadtil i venstre bryst. Videre fandt nævnet ikke grundlag for at kritisere reservelægen for undersøgelsen af patienten i marts 1999, idet der ved undersøgelsen ikke blev bemærket nogen knude i patientens venstre bryst, og reservelægen var bekendt med, at 2 læger ved undersøgelsen i december 1998 ikke havde fundet grundlag for mistanke. 20

21 Derimod fandt nævnet grundlag for at kritisere afdelingslægen, idet mammografien var beskrevet uændret, og der således i venstre bryst var forkalkninger, som burde have givet stærk mistanke om ondartede forandringer, hvorfor afdelingslægen burde have foranlediget vævsprøvetagning fra området vejledt af røntgen. Sag 12 Klage over at der ikke blev taget prøve af cyste og over manglende efterkontrol ( P) En 64-årig kvinde bemærkede i januar 1999 en knude i venstre bryst. Den praktiserende læge henviste hende til mammografi, og det blev anført på henvisningssedlen, at hun gennem 2-3 måneder havde mærket en knude i venstre bryst, placeret i midterlinien nedadtil i brystet (klokken 6). Knuden var ca. 1 cm stor, fast og forskydelig i forhold til hud og underlag. Der var ingen hævelse af lymfeknuderne i armhulen. Undersøgelsen forgik i januar 1999 med foretagelse af mammografi og ultralydsundersøgelse. Brysterne blev vurderet til at være lidt knudrede, men uden knuder. Ved ultralydsundersøgelse fandtes flere vandcyster, og i venstre bryst blev der udmålt en simpel cyste svarende til 14 mm. Den undersøgende 1. reservelæge fandt herefter ikke indikation for yderligere udredning. I november 2000 fandt patienten, at vandcysten begyndte at genere og gik til den praktiserende læge, der henviste til fornyet mammografi. På henvisningen var anført, at den tidligere påviste vandcyste var vokset betydeligt. Der blev foretaget fornyet mammografi af en afdelingslæge, som fandt en stor uskarp afgrænset knudret bløddelsfortætning i øvre ydre del af venstre bryst. Der bliver derefter foretaget fjernelse af venstre bryst, som viste kræftknude med spredning til lymfeknuderne i venstre armhule. Der blev klaget over, at der ikke blev taget nogen prøve af cysten, og at der ikke blev aftalt nogen efterfølgende kontrol. Nævnet fandt ikke grundlag for kritik, idet 1. reservelægen i januar 1999 foretog en føleundersøgelse, mammografi og ultralydsundersøgelse, hvorved der blev påvist flere cystiske processer i venstre bryst, specielt en 14 mm stor cyste. Resultaterne fra de billeddiagnostiske undersøgelser svarede til det, der blev konstateret ved føleundersøgelsen, idet mammografien viste en typisk cyste med tæt kirtelstruktur på begge sider, men ingen afgrænselig knude og specielt intet, der skulle give mistanke om en ondartet knude. Det var således nævnets opfattelse, at den knude, der blev fundet i marts 2000, ikke var konstaterbar ved føleundersøgelse eller ved mammografi i 1999, og efter beskrivelsen heller ikke var synlig ved ultralydsundersøgelsen. 21

22 Sag 13 Klage over manglende konstatering af kræftknude i venstre bryst ( A) En 52-årig kvinde fik efter henvisning fra den praktiserende læge foretaget føleundersøgelse, mammografi og ultralydsundersøgelse af venstre bryst med henblik på nærmere undersøgelse af en knude i brystet. Ved føleundersøgelsen blev der fundet et ujævnt område med let øget vævstæthed i venstre bryst, men ingen egentlige knuder. Endvidere sås på mammografien (sammenholdt med en mammografi to år tidligere) en lidt tættere forandring af vævet i brysterne. Ultralydsundersøgelsen af begge bryster viste enkelte spredte slagskygger, formentlig på grund af godartede forkalkninger, samt en 10 mm velafgrænset godartet udseende knude i højre bryst. Overlægen vurderede ved sin undersøgelse, at der formentlig var tale om godartede forkalkninger, men overlægen fandt, at fundet burde kontrolleres yderligere. Patienten fik ca. 1 år senere ved undersøgelse på sygehus konstateret kræft i venstre bryst. Der blev klaget over, at overlægen ved undersøgelsen overså kræftknuden i venstre bryst. Nævnet fandt ikke grundlag for kritik af overlægen, herunder ikke grundlag for at kritisere, at overlægen ikke fandt anledning til at foretage en biopsi. Patientklagenævnet kunne oplyse, at en slagskygge er en karakteristisk sort stribe som optræder, hvor ultralyden rammer en kraftigt reflekterende struktur. De fleste strukturer kan under passende omstændigheder afgive slagskygger, mens en ondartet knude ofte forårsager kraftig slagskyggedannelse. 8.3 Klager i forbindelse med udtagelse af celleprøve og vævsprøve (cytologi og biopsi) De anbefalede retningslinier vedrørende kvinder med lidelser i brystet indebærer som ovenfor anført 3 led, nemlig klinisk undersøgelse, billedddiagnostisk undersøgelse og, hvor det er indiceret, celleundersøgelse og/eller vævsprøve. Der er tilfælde, hvor en klinisk undersøgelse afslører en knude i brystet, som ikke er synlig på mammografi eller ved ultralydsundersøgelse. Her er den anbefalede fremgangsmåde at fortage en nålebiopsi. Nedenfor er refereret nogle sager, hvor nævnet har taget stilling til klager over, at der ikke blev fortaget celleundersøgelse/vævsundersøgelse. 22

23 Sag 14 Klage over overset knude på mammografibillede og over, at der ikke blev foretaget cytologi/biopsi ( A) En 55-årig kvinde havde de seneste 9 år regelmæssigt fået foretaget mammografi. Ved undersøgelse i februar 1999 blev der fundet spredte, lidt uregelmæssige forkalkninger i højre bryst, og ved undersøgelse i februar 2000 blev der gjort uændrede fund set i forhold til undersøgelsen året forinden, hvorfor der ikke blev fundet indikation for at foretage finnålsbiopsi. Ca. 4 måneder senere opdagede patienten en knude i højre armhule, og ved mammografi blev der fundet forandringer, der gav mistanke om en ondartet knude. Efterfølgende blev der fundet kræft med spredning til lymfeknuderne. Der blev klaget over, at lægen overså en knude på mammografibilledet og ikke foretog finnålsbiopsi. Nævnet fandt ikke grundlag for kritik af den læge, der gennemførte undersøgelserne i februar 1999 og Nævnet fandt dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om der var blevet foretaget finnålsbiopsi fra det område, hvor der var kommet små uregelmæssige forkalkninger i 1999, idet disse kunne være led i en begyndende kræftknude. Nævnet lagde herved vægt på, at brysterne havde en meget stor forekomst af bindevævsforandringer, og at de på mammografibilledet fremkomne lidt uregelmæssige forkalkninger blev tilskrevet disse bindevævsforandringer. Endvidere lagde nævnet vægt på, at undersøgelsen blev suppleret med ultralydsundersøgelse og gennemføling af brysterne, og at lægen på denne baggrund vurderede, at der ikke var tegn på suspekte forandringer. 8.4 Klager i forbindelse med inkonklusivt resultat af tripletesten Som tidligere nævnt, kan tripletesten kun anvendes, hvis alle tre led kan vurderes. Der skal være et følefund, som kan bedømmes, og knuden skal kunne ses og bedømmes på mammografibilledet. Endvidere skal nålebiopsien indeholde celler fra knuden, for at undersøgelsen er konklusiv. I nedennævnte sag var der uoverensstemmelse mellem de tre testudsagn i tripletesten, idet der ved føleundersøgelsen og ultralydsundersøgelsen blev påvist forhold, der var forenelige med en kræftknude, mens nåleprøven viste normalt kirtelvæv. 23

24 Sag 15 Klage over fejlvurdering af undersøgelsesresultat ( A) En 39-årig kvinde, som havde selv havde opdaget en knude i højre bryst, fik d. 9. september 1999 foretaget klinisk undersøgelse, mammografi og ultralydsundersøgelse på en røntgenafdeling. Ved den kliniske undersøgelse blev der påvist en ca. 1 cm stor knude som var hård, fast og knudret, men forandringen kunne ikke ses på mammografien. Ved ultralydsundersøgelse kunne man svarende til den følte knude finde en ukarakteristisk forandring, der kunne repræsentere en kræftforandring. På dette grundlag blev der anbefalet udtagelse af grovnålsbiopsi. Der blev taget 3 biopsier fra knuden, og den mikroskopiske undersøgelse viste, at det udtagne væv var ret overfladisk og hovedsagelig bestod af hud og underhud. En mindre del af egentligt brystkirtelvæv fremtrådte upåfaldende og konklusionen var, at undersøgelsen ikke viste noget ondartet. Ved efterfølgende konsultation i kirurgisk ambulatorium d. 21. september 1999 oplyste en 1. reservelæge, at prøven viste normalt væv, og at der ikke var grundlag for at fjerne knuden til nærmere undersøgelse. På dette tidspunkt i forløbet kunne den tidligere fundne knude ikke føles. Det viste sig senere (sommeren 2000), at der var tale om en ondartet knude, hvorfor patienten fik fjernet højre bryst. Der blev klaget over, at 1. reservelægen ikke tog resultatet af biopsien op til konference, således at det kunne vurderes, om der skulle tages nye biopsier eller foretages en fjernelse af knuden. Nævnet fandt grundlag for kritik af 1. reservelægen, idet denne burde have foranlediget, at knuden blev fjernet ved åben kirurgisk biopsi med henblik på mikroskopi, da de gennemførte prøver ikke gav et entydigt svar på, om der var tale om en ondartet knude. 9. KLAGER I FORBINDELSE MED KONTROL AF BRYSTOPEREREDE PATIENTER Danish Breast Cancer Group (DBCG () har udarbejdet retningslinier for den efterfølgende kontrol af patienter, som er opereret for brystkræft. Kontrollen har til formål at påvise og behandle eventuelt tilbagefald af sygdommen. Retningslinierne, som er i overensstemmelse med international praksis, omfatter en klinisk undersøgelse af brysterne eller af operationsarret og området her omkring, undersøgelse af det andet bryst og af lymfeknuder på halsen og i armhulerne. Undersøgelserne foretages med 3 12 måneders mellemrum. Hvis den kliniske undersøgelse ikke giver mistanke om tilbagefald af sygdommen, 24

25 foretages der ikke yderligere. Hvis den kliniske undersøgelse giver mistanke om tilbagefald, eller hvis patienten i øvrigt har relevante symptomer af nogen art, foretages supplerende relevante undersøgelser, for eksempel i form af blodprøver, ultralydsundersøgelse og røntgenundersøgelser. Nedenstående sager illustrerer nævnets praksis på området. Sag 16 Klage over utilstrækkelig kontrol efter behandling for brystkræft ( A) En 37-årig kvinde blev i april 1999 opereret for brystkræft, hvor hun fik fjernet højre bryst. Patienten gik i efterforløbet jævnligt til kontrol. I september 2000 mødte patienten til kontrol før aftalt tid, da hun havde mærket en lille knude tæt ved arret efter det bryst, der var blevet fjernet. Ved undersøgelse blev der fundet normale forhold. I november 2000 ved normal aftalt kontrol blev patienten fundet velbefindende, og det blev vurderet, at der var normale forhold uden tegn til tilbagefald. I januar 2001 mødte patienten på ny op til kontrol uden for tid, fordi hun nu følte, at der var to knuder i arret fra den tidligere brystfjernelse. Patienten fik efterfølgende bortopereret de 2 knuder, som viste sig at være tilbagefald af sygdommen. Der blev klaget over, at der ikke blev foretaget tilstrækkelige undersøgelser af patientens bryst ved kontrol i onkologisk ambulatorium i september og november Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere de læger på onkologisk afdeling, der var involveret i undersøgelserne af patienten. Nævnet lagde vægt på, at der ved undersøgelsen af patienten ikke fandtes nogen mistanke om tilbagefald af sygdommen, og da der ikke blev beskrevet andre symptomer, fandt nævnet, at det ikke var indiceret at foretage supplerende undersøgelser. Sag 17 Klage over at kræftknude blev overset og manglende henvisning til ultralydsundersøgelse ( A) En 62-årig kvinde, som igennem en længere årrække havde gået til kontrol med mammografi på grund af uregelmæssigt kirtelvæv i begge bryster, fik i august 1997 fjernet venstre bryst og fedtvæv fra armhulen på grund af kræft. Ved kontrolundersøgelse herunder mammografi i december 1998 blev der ikke fundet tegn på tilbagefald af kræftsygdom. I november 1999 henvendte patienten sig i onkologisk afdeling før det aftalte kontroltidspunkt, da hun kunne føle en lille knude helt ude i siden i operationsarret. Den undersøgende overlæge fandt ikke nye knuder. Ved kontrol i marts 2000 fandt overlægen på ny ikke tegn på tilbagefald. Ved undersøgelse i juli 2000 i forbindelse med en 25

Vejledning af 25. oktober 1999 om diagnostisk udredning af patienter med symptomer på eller hvor der er rejst mistanke om brystkræft 2.

Vejledning af 25. oktober 1999 om diagnostisk udredning af patienter med symptomer på eller hvor der er rejst mistanke om brystkræft 2. Vejledning af 25. oktober 1999 om diagnostisk udredning af patienter med symptomer på eller hvor der er rejst mistanke om brystkræft 2. reviderede udgave Sekretariatet Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300

Læs mere

Forsinket diagnose af kræft, varigt mén.

Forsinket diagnose af kræft, varigt mén. Forsinket diagnose af kræft, varigt mén. (Artikel fra årsberetning 2002) Hvis der ikke er blevet stillet en rigtig diagnose af patientens sygdom, eller at diagnosen er blevet stillet for sent, kan der

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Mammografi er en røntgenundersøgelse, der kan vise, om du har forandringer i dine bryster. Det kan være ansamlinger af væske, godartede knuder

Læs mere

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-b,t (Paclitaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt

Læs mere

Klager over plastikkirurgiske indgreb på bryster

Klager over plastikkirurgiske indgreb på bryster Sundhedsvæsenets Patientklagenævn Sammenfatning af nævnets praksis vedrørende Klager over plastikkirurgiske indgreb på bryster 1998-2003 Juli 2004 Fuldmægtig, cand.jur., Gritt Husum Basse Fuldmægtig, cand.jur.,

Læs mere

Patientinformation. Brystimplantater 3. Velkommen til Vejle Sygehus. Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling

Patientinformation. Brystimplantater 3. Velkommen til Vejle Sygehus. Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling Patientinformation Brystimplantater 3 Velkommen til Vejle Sygehus Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling 1 2 Information om brystimplantater 3 Husk at du er velkommen til at tage en pårørende eller bekendt

Læs mere

Målepunkter vedr. gynækologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. gynækologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. gynækologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 1. Postmenopausal blødning 1.1. Iværksættelse af udredning af postmenopausal blødning, Det blev undersøgt, om kvinder

Læs mere

Patientinformation. Brystreduktion. Velkommen til Vejle Sygehus. Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling

Patientinformation. Brystreduktion. Velkommen til Vejle Sygehus. Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling Patientinformation Brystreduktion Velkommen til Vejle Sygehus Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling 1 2 Information om brystreduktion Husk at du er velkommen til at tage en pårørende eller bekendt med til

Læs mere

Patientklager Side 1

Patientklager Side 1 Patientklager Side 1 FORORD Som sygeplejersker er vi stolte af vores faglighed og bevidste om vores ansvar. Det er derfor en meget voldsom oplevelse at blive involveret i en patientklagesag, hvor en patient

Læs mere

Svarskema til: Test din viden om patienters rettigheder

Svarskema til: Test din viden om patienters rettigheder Svarskema til: Test din viden om patienters rettigheder Spørgsmål 1: En ældre mand, som boede på plejehjem, blev årligt undersøgt af sin praktiserende læge, der som følge heraf og i samarbejde med plejepersonalet,

Læs mere

Information om hudforandringer

Information om hudforandringer Information om hudforandringer Pletter Forandring I en skønhedsplet kan være udtryk for celleforandringer og dermed forstadie til modermærkekræft. Hvis din egen læge, en hudlæge eller en plastikkirurg

Læs mere

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens 218 a, stk. 2. Sagen er ikke behandlet efter reglerne om småsager.

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens 218 a, stk. 2. Sagen er ikke behandlet efter reglerne om småsager. RETTEN l HJØRRING Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 27. maj 2014 i sag nr. BS 9-349/2013: Boet efter J, v/t mod Patientskadeankenævnet Finsensvej 15 2000 Frederiksberg Sagens baggrund og parternes påstande

Læs mere

Hvad er Patientklagenævnet?

Hvad er Patientklagenævnet? Hvad er Patientklagenævnet? En offentlig myndighed Uafhængig Kan udtale kritik Træffe afgørelse i enkeltsager Patientklagenævn og Patientforsikring Erstatning fra Patientforsikring, selvom sundhedspersonen

Læs mere

screening for brystkræft

screening for brystkræft Mammografi screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Du har mulighed for at få en røntgenundersøgelse (en mammografi), der kan vise, om du har forandringer i brystet. Forandringerne kan være vandcyster,

Læs mere

Deltager information

Deltager information READ, Bilag 10 Fortroligt Side 1 af 7 Deltager information Protokol DBCG 07-READ, dateret 15. oktober 2009. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige kombinationer af kemoterapi til patienter med brystkræft.

Læs mere

Jeg har fået en patientklage. Hvad gør jeg?

Jeg har fået en patientklage. Hvad gør jeg? Jeg har fået en patientklage Hvad gør jeg? Jeg har fået en patientklage -Hvad gør jeg? Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-80 Copyright Dansk Sygeplejeråd Oktober 2015. Alle rettigheder forbeholdes. ISBN 978-87-7266-207-7

Læs mere

Protokolresume: nyretumorer, dels spredning af tumorceller i forbindelse med udtagning af vævsprøve.

Protokolresume: nyretumorer, dels spredning af tumorceller i forbindelse med udtagning af vævsprøve. Protokolresume: Forsøgets titel: Perfusion skanning af nyretumorer Forsøgsansvarlige: Overlæge Nessn H. Azawi, Urologisk afdeling D, Roskilde Sygehus. Formål: At forbedre diagnostikken mhp. at undgå dels

Læs mere

Deltagerinformation. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft

Deltagerinformation. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft Deltagerinformation Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft Protokoltitel: Hypofraktioneret versus normofraktioneret helbrystbestråling

Læs mere

SUNDHEDSVÆSENETS PATIENTKLAGENÆVN. Sammenfatning. nævnets praksis. vedrørende. Blindtarmsbetændelse 2003-2006

SUNDHEDSVÆSENETS PATIENTKLAGENÆVN. Sammenfatning. nævnets praksis. vedrørende. Blindtarmsbetændelse 2003-2006 SUNDHEDSVÆSENETS PATIENTKLAGENÆVN Sammenfatning af nævnets praksis vedrørende Blindtarmsbetændelse 2003-2006 December 2006 Fuldmægtig, cand. jur. Cecilie Demant Nordentoft Fuldmægtig, cand. jur. Metta

Læs mere

KLAGER I FORBINDELSE MED AKTINDSIGT

KLAGER I FORBINDELSE MED AKTINDSIGT Sundhedsvæsenets Patientklagenævn Sammenfatning af nævnets praksis vedrørende KLAGER I FORBINDELSE MED AKTINDSIGT 1998-2007 December 2007 Fuldmægtig, cand. jur. Christina Friis Glisby Fuldmægtig, cand.

Læs mere

Patientinformation. Brystløft. Velkommen til Vejle Sygehus. Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling

Patientinformation. Brystløft. Velkommen til Vejle Sygehus. Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling Patientinformation Brystløft Velkommen til Vejle Sygehus Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling 1 2 Information om Brystløft Husk at du er velkommen til at tage en pårørende eller bekendt med til forundersøgelse,

Læs mere

TEMARAPPORT 2006: Forberedelse af patienter forud for operative eller andre invasive indgreb og større billeddiagnostiske undersøgelser

TEMARAPPORT 2006: Forberedelse af patienter forud for operative eller andre invasive indgreb og større billeddiagnostiske undersøgelser TEMARAPPORT 2006: Forberedelse af patienter forud for operative eller andre invasive indgreb og større billeddiagnostiske undersøgelser 2006 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Temarapport 2006: Forberedelse

Læs mere

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:

Læs mere

MAMMOGRAFISCREENINGSCENTRET. 1. Primær forebyggelse 2. Sekundær forebyggelse 3. Tertiær forebyggelse

MAMMOGRAFISCREENINGSCENTRET. 1. Primær forebyggelse 2. Sekundær forebyggelse 3. Tertiær forebyggelse MAMMOGRAFISCREENINGSCENTRET 1. Primær forebyggelse 2. Sekundær forebyggelse 3. Tertiær forebyggelse MAMMOGRAFISCREENINGEN 1. Primær forebyggelse: forebyggelse rettet mod sygdom hos individer som endnu

Læs mere

Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis

Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor Research Centre for Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus University Denmark Hvis vi skal lykkes

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Læs mere

Forretningsudvalgets ekstraordinære møde den 26. oktober 2010. Emne: Orientering om flytning af personalet på Hørsholm Hospital

Forretningsudvalgets ekstraordinære møde den 26. oktober 2010. Emne: Orientering om flytning af personalet på Hørsholm Hospital REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets ekstraordinære møde den 26. oktober 2010 Meddelelse nr. 6.01 Emne: Orientering om flytning af personalet på Hørsholm Hospital 1 bilag Koncern Plan og Udvikling Enhed

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om fjernelse af Bartholins cyste

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om fjernelse af Bartholins cyste Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om fjernelse af Bartholins cyste Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen, om den

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser. Maj 2012

Notat til Statsrevisorerne om tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser. Maj 2012 Notat til Statsrevisorerne om tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser Maj 2012 RIGSREVISORS UDVIDEDE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Målepunkter vedr. oftalmologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. oftalmologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. oftalmologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 1. Undersøgelser af børn (0-12 år) 1.1. Det blev undersøgt, om børn (0-12 år) med skelen eller brillekorrigeret

Læs mere

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Alle danske kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt at deltage i forebyggende folkeundersøgelse (screening) for livmoderhalskræft. Man bliver automatisk

Læs mere

Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc

Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc Patientinformation Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning samt testning

Læs mere

Bilag E er bilag til kontrakt af 1. september 2014 mellem Danske Regioner og leverandøren.

Bilag E er bilag til kontrakt af 1. september 2014 mellem Danske Regioner og leverandøren. N O T A T Bilag E til kontrakt mellem Danske Regioner og leverandører der udfører hurtig udredning vedr. udredningsforløb i børne- og ungdomspsykiatrien 1.9.2014 Dette bilag gælder for private leverandører,

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i J.nr. /1-17-172/1 sif Tlf. 72227990 Fax 72227439 E-post info@sst.dk s tilsyn med plejehjem i Dir. tlf. E-post nord@sst.dk Thisted Kommune 2010 Tilsynene i Thisted Kommune har gennemført i alt otte tilsynsbesøg

Læs mere

Nøgletal for kræft januar 2013

Nøgletal for kræft januar 2013 Nøgletal for kræft januar 213 Sundhedsøkonomi 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Antallet af personer, som har fået en kræfteller kræftrelateret behandling er steget fra 142.7 personer i 21

Læs mere

kimcelletumorer Børnecancerfonden informerer

kimcelletumorer Børnecancerfonden informerer kimcelletumorer i kimcelletumorer 3 Tumormarkører En del kimcelletumorer udskiller særlige hormoner i blodet, som alfafoetoprotein (AFP) og human chorion gonadotropin (HCG). Hormonniveauet i blodet kan

Læs mere

Ankenævnet for Patienterstatningen

Ankenævnet for Patienterstatningen Ankenævnet for Patienterstatningen Klage- og erstatningssystemet (2014) Denne artikel belyser de væsentligste forskelle mellem klage- og erstatningssystemet i sundhedsvæsenet. Den belyser også, hvorfor

Læs mere

Vidste du det om. speciallægepraksis? en faktapjece om 6 specialer i speciallægepraksis

Vidste du det om. speciallægepraksis? en faktapjece om 6 specialer i speciallægepraksis Vidste du det om speciallægepraksis? en faktapjece om 6 specialer i speciallægepraksis DANSKE REGIONER 2009 1 Vidste du det om peciallægepraksis...? Danske er 2009 Layout: UHI, Danske er Tryk: Danske er

Læs mere

Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Forberedelse forud for tilsynsbesøget Forud for besøg: Når der sendes et varslingsbrev til et stofmisbrugsbehandlingssted

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted: Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Claus Karale Hermann Behandlingssted:

Læs mere

Patientvejledning. Klinisk Mammografi. Triple-test

Patientvejledning. Klinisk Mammografi. Triple-test Patientvejledning Klinisk Mammografi Triple-test En klinisk mammografi er en speciel form for billeddiagnostisk undersøgelse af brystet, som kan afsløre selv meget tidlige stadier af brystkræft. På Aleris-

Læs mere

Det er vigtigt at du er godt forberedt til operationen. Din vægt skal være så tæt på et normalt BMI på 25 som muligt og ikke overstige BMI på 30.

Det er vigtigt at du er godt forberedt til operationen. Din vægt skal være så tæt på et normalt BMI på 25 som muligt og ikke overstige BMI på 30. Operation for mandlig brystudvikling - Gynækomasti - Amalieklinikken i København Mænd har ligesom kvinder anlæg til dannelse af et bryst, men forskellig hormonpåvirkning af brystkirtelvævet hos de to køn

Læs mere

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT - til kvinder, der overvejer brystforstørrende operation 2013 Hvis du overvejer at få lavet kunstige bryster (indsat brystimplantater), skal du vide, at den læge,

Læs mere

Der udarbejdes for hvert pakkeforløb detaljerede forløbstider. Dette notat oplister standardforløbstider for de enkelte elementer.

Der udarbejdes for hvert pakkeforløb detaljerede forløbstider. Dette notat oplister standardforløbstider for de enkelte elementer. NOTAT Forløbstid i pakkeforløb Baggrund I oktober 2007 indgik Danske Regioner og Regeringen en aftale om udarbejdelse af pakkeforløb for alle kræftformer. I aftalen står blandt andet, at: Forløbene skal

Læs mere

Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for brystkræft

Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for brystkræft Patientinformation Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for brystkræft Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning ved familiært

Læs mere

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Niels-Chr. G. Hansen Lungemedicinsk afdeling J Odense Universitetshospital René Laennec 1781-1826 Opfandt stetoskopet i 1816 Røntgen af thorax - i to

Læs mere

Vedrørende Politikens artikel den 18. april 2008 om oplysninger til Folketinget om de såkaldte kræftventetidssager

Vedrørende Politikens artikel den 18. april 2008 om oplysninger til Folketinget om de såkaldte kræftventetidssager Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Nytorv 5 1450 København K Tlf. 33 12 43 43 Fax 33 12 43 41 pf@patientforsikringen.dk 23. april 2008 J.nr. 0134-20070001-2/KIB.ho

Læs mere

BEHANDLING AF TUMOR ORBITAE

BEHANDLING AF TUMOR ORBITAE BEHANDLING AF TUMOR ORBITAE Kliniske retningslinier Udarbejdet af: Dansk Oftalmo-Onkologisk Gruppe, November 2006 Fra øjenafdelingen Rigshospitalet Jan Ulrik Prause, overlæge, professor Peter Toft, overlæge

Læs mere

KLAGER I FORBINDELSE MED

KLAGER I FORBINDELSE MED Sundhedsvæsenets Patientklagenævn Sammenfatning af nævnets praksis vedrørende KLAGER I FORBINDELSE MED MENINGITIS 2000-2007 December 2007 Fuldmægtig, cand. jur. Alexia Jensen Fuldmægtig, cand. jur. Katrine

Læs mere

Operation for brystkræft

Operation for brystkræft Patientinformation Operation for brystkræft Kvalitet Døgnet Rundt Brystcentret Vi vil gerne samarbejde med dig og dine nærmeste pårørende om at gøre indlæggelsen til så positiv en oplevelse som muligt.

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 134 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 134 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 134 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds-

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hoved-halskræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hoved-halskræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hoved-halskræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Udmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre"

Udmøntningsplan for kræftinitiativer i Jo før jo bedre Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Danske Regioner Februar 2015 Udmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre" Baggrund Med regeringens sundhedsstrategi "Jo før jo bedre", der indgår i aftalen

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Ringkøbing-Skjern Kommune. J.nr. 5-2210-1583/1. Embedslægeinstitutionen Nord Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Ringkøbing-Skjern Kommune. J.nr. 5-2210-1583/1. Embedslægeinstitutionen Nord Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg J.nr. 5-2210-1583/1 Embedslægeinstitutionen Nord Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg s tilsyn med plejehjem i Tlf. 72 22 79 70 Fax 72 22 74 48 E-post midt@sst.dk Ringkøbing-Skjern Kommune 2012 Tilsynene i Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Patient. Faglig Fra DGMA Under udarbejdelse Ernæring Mobilisering under

Patient. Faglig Fra DGMA Under udarbejdelse Ernæring Mobilisering under Matrix Ringkjøbing Amt, inkl. servicemål samt indikatorområder /VK 05.08.02 side 1 Kriterier, Standarder og Indikatorområder Patient Hvor intet andet er anført kommer indikatoren fra den landsdækkende

Læs mere

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Genetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC

Genetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC Patientinformation Genetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning samt testning for arvelig

Læs mere

Sentinel lymfeknudebiopsi ved modermærkekræft

Sentinel lymfeknudebiopsi ved modermærkekræft Patientinformation Sentinel lymfeknudebiopsi ved modermærkekræft - malignt melanom Velkommen til Vejle Sygehus Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling Rev. Juli 2008 Sentinel lymfeknudebiopsi ved modermærkekræft

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om status på akut kræft i Region Midtjylland per 1. september 2008

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om status på akut kræft i Region Midtjylland per 1. september 2008 Region Midtjylland Orientering om status på akut kræft i Region Midtjylland per 1. september 2008 Bilag til Regionsrådets møde den 24. september 2008 Punkt nr. 31 Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning

Læs mere

Til personer behandlet for modermærkekræft (melanom).

Til personer behandlet for modermærkekræft (melanom). Til personer behandlet for modermærkekræft (melanom). I denne pjece finder du information om sygdommen, og om hvordan du skal forholde dig fremover. 1. Hvad er modermærkekræft? 2. Kan modermærkekræft forebygges?

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd A-B om lungekræftbehandling og diagnostik. Torsdag den 4. november 2010 kl. 14.30 i SUU

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd A-B om lungekræftbehandling og diagnostik. Torsdag den 4. november 2010 kl. 14.30 i SUU Sundhedsudvalget 2010-11 (1. samling) SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 120 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Tid og sted: SUU m.fl. Samråd A-B om lungekræftbehandling

Læs mere

Objektiv undersøgelse af mamma Færdighedstræning B8, medicin, bachelor, SDU Læringsmål

Objektiv undersøgelse af mamma Færdighedstræning B8, medicin, bachelor, SDU Læringsmål Objektiv undersøgelse af mamma Færdighedstræning B8, medicin, bachelor, SDU Læringsmål Den studerende skal efter endt undervisning: Have overblik over detaljerne ved en systematisk mammaundersøgelse. Have

Læs mere

Udredning af ukendt primær tumor generelt

Udredning af ukendt primær tumor generelt Udredning af ukendt primær tumor generelt Temadag i Dansk Cytologiforening Lone Duval, Afdelingslæge, Ph.d. Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital Fredag d 4.3.16 Tilbagevendende spørgsmål Almen

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker

1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker OrOrientering om arbejdet med kræftpakker Regionshuset Viborg Kvalitet og Sundhedsdata Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0007 www.regionmidtjylland.dk 1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker

Læs mere

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:

Læs mere

9. Opfølgning efter demensudredning

9. Opfølgning efter demensudredning 9. Opfølgning efter demensudredning Af NKR demens, SST (2013) fremgår, at det anbefales, at patienter med diagnosticeret demenssygdom tilbydes en lægelig og kommunal opfølgning med faste aftaler med fokus

Læs mere

Brystformindskende. VEJLEDNING OM BRYSTFORMINDS- KENDE OPERATION PÅ KOSMETISK GRUNDLAG (Reduktionsplastik)

Brystformindskende. VEJLEDNING OM BRYSTFORMINDS- KENDE OPERATION PÅ KOSMETISK GRUNDLAG (Reduktionsplastik) Brystformindskende VEJLEDNING OM BRYSTFORMINDS- KENDE OPERATION PÅ KOSMETISK GRUNDLAG (Reduktionsplastik) Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk

Læs mere

Projekt vedr. sygeplejerskers overtagelse af udførelse af knoglemarvsundersøgelser Hæmatologisk Ambulatorium, Vejle Sygehus

Projekt vedr. sygeplejerskers overtagelse af udførelse af knoglemarvsundersøgelser Hæmatologisk Ambulatorium, Vejle Sygehus Projekt vedr. sygeplejerskers overtagelse af udførelse af knoglemarvsundersøgelser Hæmatologisk Ambulatorium, Vejle Sygehus 1. Titel Reorganisering i Hæmatologisk Ambulatorium; Sygeplejersker overtager

Læs mere

Tandlæger. Sammenfatning af nævnets praksis vedrørende 1998-2005. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn

Tandlæger. Sammenfatning af nævnets praksis vedrørende 1998-2005. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn Sundhedsvæsenets Patientklagenævn Sammenfatning af nævnets praksis vedrørende Tandlæger 1998-2005 November 2005 Fuldmægtig, cand.jur. Birgitte Mullesgaard Pedersen Fuldmægtig, cand.jur. Gritt Karskov Husum

Læs mere

Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb

Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb Lars Onsberg Henriksen, Koncerndirektør Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb Set fra en regional synsvinkel overordnet, strategisk planlægningsmæssigt, og behov for ændret

Læs mere

Aktiv overvågning er en metode til at føre kontrol med prostatakræft hos mænd, som ikke har symptomer af deres sygdom.

Aktiv overvågning er en metode til at føre kontrol med prostatakræft hos mænd, som ikke har symptomer af deres sygdom. Aktiv overvågning? Hvad er forskellen på watchful waiting og aktiv overvågning? Begge metoder er beregnet på at undgå unødvendig behandling af prostatakræft. I begge tilfælde bliver du overvåget. Der er

Læs mere

Delmodernisering af specialerne kirurgi og intern medicin 2009

Delmodernisering af specialerne kirurgi og intern medicin 2009 Delmodernisering af specialerne kirurgi og intern medicin 2009 Indledning I forbindelse med sidste overenskomstforhandling blev parterne enige om at etablere hurtigere og mere smidige moderniseringer af

Læs mere

Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 6. oktober 2014 1. Krav til udstyr 1.1 Det blev undersøgt om behandlingsstedet var i besiddelse af det nødvendige apparatur,

Læs mere

Operation for brystkræft

Operation for brystkræft Patientinformation Operation for brystkræft Kvalitet Døgnet Rundt Brystcenter Vi vil gerne samarbejde med dig og dine nærmeste pårørende om at gøre indlæggelsen til så positiv en oplevelse som muligt.

Læs mere

1.2 Udredning start 9 1.2.1 Patient ønsker udsættelse af tidspunkt for undersøgelse 9

1.2 Udredning start 9 1.2.1 Patient ønsker udsættelse af tidspunkt for undersøgelse 9 Sundhedsanalyser Sagsnr: 14/15288 30. november 2015 OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL (FAQ) Pakkeforløb for kræftområdet (organspecifik kræfttype) Dokumentet indeholder svar på ofte stillede spørgsmål vedrørende

Læs mere

01.04.2015 N O T A T. A. Generelle forhold for flere specialer.

01.04.2015 N O T A T. A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 01.04.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for multipel sklerose under specialet: neurologi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning A. Generelle forhold

Læs mere

Mammograficentret. Hvad er screening?

Mammograficentret. Hvad er screening? Mammograficentret Hvad er screening? Mammograficentret Screening: En angribende spiller stiller sig i vejen for en forsvarende spiller, så denne ikke kan komme til at dække op for et skud. Angriberen må

Læs mere

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser N O T A T Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Regionernes svar på ministerens spørgsmål vedr. håndtering af henvendelser fra patienter med alvorlige formodede bivirkninger ved HPV-vaccination. 16-12-2013

Læs mere

Lægeerklæringer. Sammenfatning. nævnets praksis. vedrørende. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn

Lægeerklæringer. Sammenfatning. nævnets praksis. vedrørende. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn Sundhedsvæsenets Patientklagenævn Sammenfatning af nævnets praksis vedrørende Lægeerklæringer 1998-2006 December 2006 Fuldmægtig, cand. jur. Annelise Andersen Fuldmægtig, cand. jur. Lene Paikjær Jensen

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,

Læs mere

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 helbred Samtale og information om helbred kan spille en stor rolle i forbindelse med et rygestop. Klientens forståelse af sammenhængen mellem rygning og specifikke helbredsmæssige

Læs mere

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 Ole Andersen, overlæge Disposition Baggrund og tanker for indførsel af pakkeforløb i 2007 Organisering af arbejdet med at udvikle

Læs mere

Reduktion i godtgørelse og erstatning som følge af mellemkommende død.

Reduktion i godtgørelse og erstatning som følge af mellemkommende død. Reduktion i godtgørelse og erstatning som følge af mellemkommende død. (Årsberetning 2005) Mellemkommende død er et erstatningsretligt begreb, der medfører, at den skadelidtes erstatnings-og godtgørelseskrav

Læs mere

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Ændring af ydelsesbeskrivelse for intern medicin og kirurgi

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Ændring af ydelsesbeskrivelse for intern medicin og kirurgi REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 032-12 Ændring af ydelsesbeskrivelse for intern medicin og

Læs mere

Dato: 4. marts 2014. J.nr. 5-2210-33/1. Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Frederikssund Kommune

Dato: 4. marts 2014. J.nr. 5-2210-33/1. Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Frederikssund Kommune Dato: 4. marts 2014 J.nr. 5-2210-33/1 s tilsyn med plejehjem i Frederikssund Kommune 2013 Tilsynene i Frederikssund Kommune har gennemført i alt to tilsynsbesøg på følgende plejehjem, som kommunen skriftligt

Læs mere

Addendum. Metal - Metal (MoM)

Addendum. Metal - Metal (MoM) Addendum: Udredningsprogram: Metal-Metal hoftealloplastik 2. marts 2012 Side 1 af 5 Addendum Metal - Metal (MoM) Udredningsprogram for patienter med MoM standard THA med stort hoved (større end 28 mm)

Læs mere

1. Baggrunden for denne præcisering af sundhedslovgivningen på det radiologiske/billeddiagnostiske område

1. Baggrunden for denne præcisering af sundhedslovgivningen på det radiologiske/billeddiagnostiske område Notat vedr. radiologi j.nr. 7-207-01-26/1/HRA 1. Baggrunden for denne præcisering af sundhedslovgivningen på det radiologiske/billeddiagnostiske område skal følge sundhedsforholdene og holde sig orienteret

Læs mere

DELEGATION & REGLER VIKAR FOR LÆGE. kend ansvarsforholdene som medicinstuderende

DELEGATION & REGLER VIKAR FOR LÆGE. kend ansvarsforholdene som medicinstuderende DELEGATION & REGLER VIKAR FOR LÆGE kend ansvarsforholdene som medicinstuderende VIKAR FOR LÆGE Når du som medicinstuderende arbejder som vikar for en læge, er det vigtig, at du er opmærksom på, hvordan

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om processen i forbindelse med indkaldelse til mammografiscreening i Region Midtjylland

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om processen i forbindelse med indkaldelse til mammografiscreening i Region Midtjylland Region Midtjylland Orientering om processen i forbindelse med indkaldelse til mammografiscreening i Region Midtjylland Bilag til Forretningsudvalgets møde 5. februar 2008 Punkt nr. 10 Brystkræftscreening

Læs mere

Kræftpatienters klager

Kræftpatienters klager Kvalitet & Patientsikkerhed Kræftens Bekæmpelse Kræftpatienters klager - en analyse af patientsikkerhed og kvalitet i kræftforløbet Kræftpatienters klager - en analyse af patientsikkerhed og kvalitet i

Læs mere

Patientinformation. Strumaoperation. Operation på skjoldbruskkirtlen. Kvalitet døgnet rundt. Kirurgisk afdeling Brystcentret

Patientinformation. Strumaoperation. Operation på skjoldbruskkirtlen. Kvalitet døgnet rundt. Kirurgisk afdeling Brystcentret Patientinformation Strumaoperation Operation på skjoldbruskkirtlen Kvalitet døgnet rundt Kirurgisk afdeling Brystcentret Før operationen Efter henvisning er du blevet forundersøgt, og du er blevet enig

Læs mere

Information om pakkeforløb for prostatakræft

Information om pakkeforløb for prostatakræft Information om pakkeforløb for prostatakræft Der er mistanke om kræft i prostata hvis: Rektaleksploration giver mistanke om kræft(hård, assymetrisk) Prostataspecifikt antigen(psa( overstiger den aldersspecifikke

Læs mere

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere