Opgaveløsere: Laura M. Aagaard/sye53360 og Carina Rechnagel/sye53320 Hold: 11.D Opgavetype: Bachelorprojekt modul 14 Måned og år: Januar 2015

Transkript

1 B r y s t k r æ f t o g B o d y I m a g e B r e a s t c a n c e r a n d B o d y I m a g e Opgaveløsere: Laura M. Aagaard/sye53360 og Carina Rechnagel/sye53320 Hold: 11.D Opgavetype: modul 14 Måned og år: Januar 2015 Vejledere: Lea D. Nielsen og Mette M. Netsey- Afedo Anslag:

2 Opgaveløsere: Laura M. Aagaard og Carina Rechnagel

3 Resume Formål: At undersøge, om de brystkræftramte kvinders behov for samtale omkring seksualitet og ændret body image, bliver tilgodeset af sygeplejersken. Ydermere, om sygeplejersken kan hjælpe med at forbedre kvindes mestringsevne i forhold til ovenstående. Metode: Der bliver anvendt en kvalitativ tilgang fra den humanvidenskabelige metode, hvorunder fænomenologien og hermeneutikken lægger. Opgaven bygger på tre internationale artikler, som er henholdsvis kvalitative og kvantitative studier. Vi har udarbejdet et systematisk litteraturstudie, derved anvendes allerede eksisterende litteratur. Yderligere, anvendes den tematiske analysemodel under vores analyse. Fund: Emnet brystkræft, seksualitet og body image, bliver ikke implementeret tilstrækkeligt i samtalen imellem sygeplejersken og den brystkræftramte kvinde. Konklusion: De brystkræftramte kvinder føler overordnet, at de har manglet information, vejledning og støtte i forhold til hvilken påvirkning behandlingen for brystkræft kan have i henhold til deres seksualitet og ændret body image. Det kan føre til den antagelse, at sygeplejersken kan have gavn af mere undervisning og vejledning omkring implementering af emnet i samtalen. Abstract Aim: To study, if the women with breast cancer needs for conversation about sexuality an altered body image is acknowledged by the nurse. Furthermore, how the nurse can help improving the women s coping ability related to the above- mentioned subject. Methods: A qualitative method with a human scientific approach, including phenomenology and hermeneutics. The study is based on three international articles, which are both qualitative and quantitative studies. We choose to make a systematic literature review, by using already existing literature. Furthermore, the thematical analysis model is used in our analysis. Results: The subject breast cancer, sexuality and altered body image, is not implanted enough, in the conversation between the nurse and the women with breast cancer. Conclusion: The women with breast cancer overall feel, that they have lacked information, guidance and support in which way the treatment for breast cancer could affect them and their sexuality and altered body image. It indicates that the nurse could benefit from education and guidance about how to implant the subjects in the conversation. Nøgleord: Brystkræft, brystkræftramte kvinder, seksualitet, seksuel sundhed, body image, ændret body image, sygeplejerskens rolle, samtalen.

4 Indholdsfortegnelse 1.Indledning Problembeskrivelse Cancer mammae Problematikker hos de brystkræftramte kvinder Sygeplejerskens rolle i samtalen med den brystkræftramte kvinde Problemafgrænsning og problemformulering Problemafgrænsning Problemformulering Begrebsafklaring Metodeafsnit Videnskabsteoretisk tilgang Etiske og juridiske overvejelser Litteratursøgning Søgeprotokol Søgehistorik Begrundelse for valg af empiri og teori Valg af empiri Valg af teori Aaron Antonovsky Bob Price Joyce Travelbee Analysemetode Analyse og diskussion De brystkræftramte kvinders ændrede body image Delkonkusion

5 6.2.Seksuel sundhed efter sygdomsforløbet med brystkræft Delkonklusion Sygeplejerskens rolle i forhold til kvindens mestring af sit ændrede body image Delkonklusion Diskussion Diskussion af metode Systematisk litteraturstudie Fænomenologi, hermeneutik og tematisk analyse Diskussion af empiri Diskussion af teori Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bøger Artikler i tidskrifter Materialer fra internettet

6 1.Indledning Brystkræft er med omkring nye tilfælde om året, en af de hyppigste maligne sygdomme blandt danske kvinder (Cancer.dk). De mange tilfælde af kvinder, som bliver diagnosticeret med brystkræft årligt i Danmark, gør, at brystkræft er en sygdom, der vækker stor opmærksomhed i samfundet og blandt sundhedsprofessionelle. Men medtænker de sundhedsprofessionelle alle de brystkræftramte kvinders behov i både sygdoms- og efterforløbet? Adskillige studier og artikler foretaget i ind- og udlandet, beskriver et emne, som mange brystkræftramte kvinder føler, at sygeplejersken eller generelt de sundhedsprofessionelle, negligerer. Dette emne er kvindernes seksualitet og ændrede body image efter et sygdomsforløb med brystkræft. Mange kvinder, som har gennemgået et sygdomsforløb med brystkræft, beskriver, at de oplever ændret body image efterfølgende og mange beskriver samtidig deres frustrationer, omkring mestringen af det ændrede body image samt derved også deres seksualitet. Ifølge Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM), er det sygeplejersken, eller de sundhedsprofessionelles opgave, at foretage vigtige samtaler med patienter og pårørende efter det individuelle behov (IKAS 2012, s ). På baggrund af ovenstående, kan der sættes spørgsmålstegn ved, om sygeplejersken, eller de sundhedsprofessionelle, formår at implementere emnet seksualitet og ændret body image i samtalen med den brystkræftramte kvinde. Denne opgave omhandler hvilke problematikker, henholdsvis de brystkræftramte kvinder og sygeplejersken oplever, i forhold til samtalen omkring emnet seksualitet og ændret body image. Der vil blive lagt særligt fokus på, hvordan sygeplejersken via samtalen herom, kan hjælpe den brystkræftramte kvinde med at forbedre og forstærke sin mestringsevne, i forhold til sin seksualitet og sit ændrede body image. Ydermere, vil vi fokusere på, hvordan sygeplejersken kan implementere emnet seksualitet og ændret body image i samtalen med den brystkræftramte kvinden, så denne kvinde vil kunne opnå en følelse af, at emnet ikke negligeres. 3

7 Interessen for emnet er opstået ved, at vi begge har haft vores afsluttende praktik på sygeplejerskeuddannelsen i hjemmesygeplejen. Her mødte vi begge kvinder i et sygdoms- eller eftersygdomsforløb med brystkræft, og flere af disse kvinder tilkendegav, at de manglede samtalen om seksualitet. Ydermere, har vi begge oplevet, at medierne særligt de sociale medier stiller store krav til, hvordan den ideelle kvindekrop skal se ud. Da der samfundsmæssigt er kommet større fokus på body image, kan det derfor også være væsentligt at medtænke i sygeplejen i forhold til brystkræftramte kvinder, fordi deres body image kan have ændret sig signifikant efter et sygdomsforløb med brystkræft. 2.Problembeskrivelse I følgende afsnit præsenterer vi de problemstillinger, som vi vurderer som værende relevante i forhold til valgte emne. Vi har valgt at dele afsnittet op i tre underpunkter, som er følgende: (1)Cancer mammae, som omhandler generel information om sygdommen og epidemiologien. (2)Problematikkerne hos de brystkræftramte kvinder, som er baseret på udvalgte artikler. (3) Sygeplejerskens rolle i samtalen med brystkræftramte kvinder. Her problematiseres det, hvordan sygeplejersken forholder sig til sin rolle, i forhold til den brystkræftramte kvinde og samtalen om seksualitet og ændret body image. 2.1.Cancer mammae I Danmark diagnosticeres kvinder årligt med brystkræft, hvilket gør brystkræft til den hyppigste kræftform blandt kvinder i Danmark (Cancer.dk 2014). Siden 2007 har der været et nationalt tilbud til kvinder mellem 50 og 69 år, hvor de kan få foretaget mammografi. Resultatet af dette tilbud, og dermed det øgede fokus er, at flere kvinder er blevet diagnosticeret med brystkræft (Rud et.al 2014 s. 46). Brystkræft opstår oftest i brystets kirtelvæv, eller udførselsgangene, som udmunder ved brystvorten (Kroman et.al 2010, s. 6-16). Fælles betegnelsen for disse brystkræfttyper er karcinomer. En meget sjælden form for brystkræft opstår i brystets bindevæv. Denne form kaldes sarkomer, og udgør kun omkring 1% af brystkræfttilfældene, hvor karcinomer dækker de resterende (Ibid.). Ifølge nutidig forskning, beskrives det, at brystkræft opstår, fordi en normal 4

8 fungerende celle ophober forandringer af sin egen DNA. Dette medfører, at reguleringsmekanismen ledes ud af spil, og ukontrolleret vækst af celler vil opstå (Ibid.). I Danmark bliver kvinder, der er diagnosticeret med brystkræft, behandlet efter retningslinjer fra DBCG Danish Breast Cancer Cooperative Group (Ibid., s. 8). DBCG blev oprettet i 1977, for at sikre behandlingskvaliteten af brystkræft samt sikre, at behandlingen og diagnosticeringen er ensartet i hele landet (Ibid.). Når en kvinde i Danmark skal udredes for brystkræft, foretages en triple- test. Testen har tre led, som er henholdsvis en klinisk undersøgelse, billeddiagnostik og en biopsi (Ibid., s. 10). Resultaterne af triple- testen bestemmer det videre forløb. Hvis alle tre led i testen viser benigne resultater, undlades operation. Viser de derimod maligne resultater, vil diagnosen for brystkræft være sikker, og der planlægges hvilken kirurgisk behandling den brystkræftdiagnosticerede kvinde skal have (Ibid.). Der findes to kirurgiske behandlingsformer af brystkræft. Lumtektomi, som er en brystbevarende operation, og mastektomi, hvor hele brystet fjernes. Bestemmelse af hvilken kirurgisk behandling der skal til, sker mellem kirurgen og patienten (Ibid.). Ulempen ved lumtektomi er, at der altid er mulighed for re- operation, samt det, at kvinden altid skal igennem efterfølgende strålebehandling (Ibid.). Der findes mange bivirkninger ved strålebehandling, bl.a. tidlig overgangsalder, hårtab, vægttab, træthed og kvalme (Ibid.). 2.2.Problematikker hos de brystkræftramte kvinder Ifølge rapporten Seksualitet og Sundhed udarbejdet af Vidensrådet for Forebyggelse, beskrives et velfungerede seksualliv som en vigtig del af vores helbred, velvære og livskvalitet. På trods af dette, får seksualitet kun begrænset opmærksomhed indenfor sundhedsvæsnet og deriblandt sygeplejen (Vidensråd for Forebyggelse 2012). Ovenstående understreger, at seksualitet er et stadig overset emne indenfor sygeplejen og ifølge rapporten, menes der at være god grund til, at have større fokus på seksualitet som en del af sygdomsforebyggelse, sundhedsfremme og behandling (Ibid.). I forhold til nævnte rapport, kan det formodes, at kvinder med brystkræft, kan have en forringet mestringsevne under og efter et sygdomsforløb (Ibid.). For at kunne forbedre og forstærke 5

9 denne mestringsevne, i forhold til seksualitet og body image kan det antages, at det er vigtigt, at sygeplejersken implementerer emnet seksualitet i samtalen med den brystkræftramte kvinde. Ved at hjælpe kvinden til at mestre sin seksualitet og ændrede body image kan det tyde på, ifølge ovenstående rapport, at det kan være med til at øge kvindens mestringsevne og livskvalitet (Ibid.). Kræftens Bekæmpelse har udarbejdet en håndbog kaldet Kræft og seksualitet. Det beskrives heri, at kræften kan skabe stor afstand, når der er mest brug for nærvær (Kræftens Bekæmpelse 2010). I relation til ovenstående har den engelske sygeplejerske, Bob Price, skrevet bogen Body image nursing concepts and care, hvor han har valgt at fokusere på dette problem. Price definerer den ændrede kropsopfattelse ved sygdom som: "En tilstand af personlig sorg, defineret af patienten, som indikerer at kroppen ikke længere støtter selvværd, er funktionshæmmet for den enkelte, og begrænsende for socialt engagement med andre. Ændret kropsopfattelse eksisterer, når mestringsstrategier (individuelle og sociale) vedrørende ændringer i kropsrealitet, kropsideal eller kropspræsentation, er overvældet af ulykke, sygdom, handicap eller social stigmatisering (Price 1995 s. 170). Han nævner i dette citat ordene socialt engagement, som vi formoder, kan tolkes på forskellige måder. Det kan, ifølge vores tolkning, betyde sociale events, hvor man er samlet til festligheder, men der kan også argumenteres for, at det at være social kan betyde, at være interesseret i samvær med andre (Ordnet.dk). Engagement kan have den betydning at være meget interesseret, optaget eller følelsesmæssigt involveret i noget eller nogen (Ordnet.dk). Derfor kan det tyde på, at ordene socialt engagement kan forstås som noget mere privat, eksempelvis intimitet og nærvær. Det tyder på, at den brystkræftramte kvinde oplever en ændret kropopfattelse body image under sit sygdomsforløb og derved kan have problemer med det sociale engagement, som vi antager, blandt andet, kan tolkes som værende intimitet og nærvær. Dansk Brystkræft Organisation underbygger vores formodning om, at brystkræft påvirker seksualiteten, da de beskriver, at hver 3. person, der er ramt af kræft, har problemer med sit seksuelle liv og har følt et behov for at få hjælp fra en sundhedsprofessionel, til at mestre disse problemer herom (Brystkraeft.dk 2013). 6

10 Ifølge Christian Graugaard, professor i sexologi ved Aalborg Universitet, bliver mange kræftpatienter utrygge ved deres ændrede body image. Denne ændring kan forårsage, at kvinder med brystkræft isolerer sig, og får problemer med intimitet. Han beskriver, at det er væsentligt for patienterne at kunne mestre disse problemer, da dette kan være med til at fremme deres seksuelle sundhed (Kræftens Bekæmpelse 2013). Ovenstående kan være endnu et argument for, at implementere emnet seksualitet i samtalen med den brystkræftramte kvinde. Kvinden kan have gavn af, at sygeplejersken imødekommer hende med en åben indstilling om seksualitet da det muligvis kan hjælpe kvinden til, at italesætte sine problemer omkring sin seksualitet og sit ændrede body image. Kirsten Rud, ledende oversygeplejerske, DLS, Ingrid Egerod, Institut for Klinisk Medicin og Speciallæge i almen medicin John Brodersen har skrevet en artikel omkring patienters oplevelse af accelererede brystkræftoperationer. I artiklen undersøges der ved hjælp af tre skræddersyede spørgeskemaer, 367 kvinders oplevelse af sygdomsforløbet før, under og efter operation af brystkræft (Rud et.al 2014, s. 50). Ud fra modellen lavet omkring spørgeskema 3, hvor 314 kvinder af de 367 har angivet deres svar, er det kun 63 % af de deltagende kvinder, der føler, at deres behov for samtale omkring følelser, intimitet og sex er blevet dækket (Ibid. S. 55). Ifølge forfatterne er det tydeligt, at behovet ikke bliver tilgodeset under kommunikationen med sygeplejersken (Ibid.). Artiklen tydeliggør vigtigheden af samtalen omkring følelser, intimitet og seksualitet mellem den brystkræftramte kvinde og sygeplejersken. Dette kunne derfor tyde på, at denne samtale kan fremme kvindens kropsopfattelse og mestringsevne heraf. Ifølge forfatterne af ovenstående artikel, kan tovejstabu hindre, at følelser, intimitet og seksualitet bliver italesat under samtalen mellem den brystkræftramte kvinde og sygeplejersken (Ibid. s. 59). Der forekommer ofte et tovejstabu imellem sygeplejerske og patient, da ovenstående er et meget intimt emne at bevæge sig ind på, under en samtale (Ibid.). Tovejstabuet opstår, når begge parter i en dialog frygter at overskride det andet menneskes grænse, ved at tale om et intimt emne (Bay- Hansen 2014, s. 78). Artiklerne understreger, hvor vigtigt der er, at sygeplejersken implementerer emnet i samtalen, da det 7

11 kan være usikkert for patienten af bevæge sig heromkring (Rud et.al 2014, s. 59, Bay- Hansen 2014, s. 78). Men hvordan forholder sygeplejersken sig til sin egen rolle i samtalen omkring seksualitet med en patient? 2.3.Sygeplejerskens rolle i samtalen med den brystkræftramte kvinde I forhold til ovenstående afsnit, tyder det på, at seksualitet stadig er et emne, som der ikke er nok fokus på i mødet med den brystkræftramte kvinde. Dette understreges i artiklen Husk at tale seksualitet med patienterne skrevet af sygeplejerske Rikke Thor (Thor 2012 s. 95). I artiklen kobler Thor tre forskellige undersøgelser, som alle tyder på, at sundhedspersonalet ikke berører emnet seksualitet, selvom de finder det vigtigt. Hun bruger bl.a. en undersøgelse, lavet blandt læger og sygeplejersker. Denne viser, at 98 % af de adspurgte læger og sygeplejersker mener, at det er vigtigt at tale med patienterne om seksualitet. Dog er det blot 21 % af dem, der har berørt emnet i samtalen med en patient. Kun 42 % af disse læger og sygeplejersker vidste, at der fandtes skriftligt materiale omkring seksualitet, som kunne udleveres til patienterne (Ibid.). Som nævnt, kan dette være et tabubelagt emne for sygeplejersken at bevæge sig omkring, hvilket kan tyde på, at sundhedspersonalet ikke er klædt på til at tale med patienterne om seksualitet, og måske ikke kender deres rolle i samtalen. Thor understreger denne formodning i sin artikel: da mange sygeplejersker tror, at de skal vide en masse om seksualitet i forhold til konkrete sygdomme, før de vover at tage emnet op (Ibid.). I forhold til samtalen omkring seksualitet mellem sygeplejerske og patienten, har forskning vist, at PLISSIT- modellen kan være nyttig (Bay- Hansen 2014, s. 82). PLISSIT- modellen er et godt redskab til at skrukture samtalen omkring seksualitet, og dermed implementere emnet i kommunikationen med den brystkræftramte kvinde (Ibid.). Jesper Bay- Hansen, der er læge og specialist i klinisk sexologi, udtaler følgende: Som PLISSIT- modellen beskriver det, må udgangspunktet i det kliniske arbejde være at tillade og legalisere samtalen om seksualitet (Ibid., s. 83). Thor berører også dette i sin artikel, hvori hun beskriver, at 70 % af patienterne, oplever en forbedret og forstærket mestringsevne i forhold til seksualitet og 8

12 ændret body image, hvis de føler, at sygeplejersken er lyttende, tilladende, imødekommende og rummelig, i forhold til at tale om seksualitet (Thor 2012, s. 95). Dette tyder på, at det kan have en positiv effekt, at inddrage samtalen om seksualitet med patienten i den sygepleje, der ydes af sygeplejersken. Vi kan også antage, at samtalen omkring seksualitet kan forbedre og forstærke den brystkræftramte kvindes mestringsevne, i forhold til sin seksualitet og ændrede body image. 3.Problemafgrænsning og problemformulering 3.1.Problemafgrænsning Med udgangspunkt i ovenstående problematisering, vil vi i denne opgave opnå en større indsigt i, hvad der kan være med til at påvirke brystkræftramte kvinders seksualitet, og hvilken betydning samtalen om seksualitet, mellem sygeplejersken og den brystkræftramte kvinde, kan have for kvindens body image og mestringsevne. For at præcisere hvilken patientgruppe vi vil lægge fokus på i denne opgave, vælger vi, at afgrænse kvindernes aldersgruppe fra 30 til 69 år. Vi vælger at arbejde med denne aldersgruppe på baggrund af den litteratur, som vi har arbejdet med i problembeskrivelsen, da denne fokuserer på kvinder indenfor denne aldersgruppe. Vi antager herved, at det kan være denne aldersgruppe af kvinder, der har det største behov for støtte fra sygeplejersken for at kunne acceptere sin krop efter et sygdomsforløb med brystkræft. Ud fra den ovenstående problembeskrivelse er vi kommet frem til nogle fokusområder, som vi finder væsentlige i forhold til præciseringen af vores problemformulering. På baggrund af vores problembeskrivelse og fokusområder, har vi udformet en problemformulering, der lyder således: 3.2.Problemformulering Hvilken betydning kan det have for den brystkræftramte kvindes seksualitet, at hendes body images ændres, og hvordan kan sygeplejersken via samtale hjælpe hende til at mestre sin situation med det ændrede body image? 9

13 3.3.Begrebsafklaring Body image. I problemformuleringen bruges begrebet body image, der på dansk defineres som kropsopfattelse. Betydningen af dette begreb er ganske forsimplet, hvordan vi føler og tænker i forhold til vores krop (Price 1990, s. 3). Sygeplejersken Bob Price beskriver, at det mentale billede et menneske danner af sig selv, ofte også vil være måden hvorpå mennesket ser sig selv visuelt (Ibid.). Seksualitet. Begrebet seksualitet forekommer også i problemformuleringen. WHO formulerede i 1986 en omfattende og beskrivende definition af begrebet seksualitet (WHO, Langfeldt, Porter 1986). I denne definition beskrives seksualitet som en integreret del af et menneske, og et menneskes seksualitet er ikke nødvendigvis kun det at have samleje med sig selv, eller et andet menneske (Ibid.). Seksualitet er den drivkraft i mennesket, som driver det til at opsøge kærlighed, varme og intimitet gennem berøring, tanker, følelser, handlinger og samhandlinger (Ibid.). Mestring. Oversat fra engelsk; coping, er fremgangsmåder og strategier, som en person eller en familie håndterer nyopståede eller ændrede samt livstruende situationer på. (Den Store Danske 2014). Mestring er et fagudtryk, som bruges i bl.a. socialpsykologi og sundhedspsykologi (Ibid. 2014). 4.Metodeafsnit I følgende afsnit beskrives valg og overvejelser omkring metoden, der er blevet anvendt til at besvare vores problemformulering. Som den primære inspirationskilde til den videnskabsteoretiske tilgang, har vi valgt at tage udgangspunkt i Jakob Birklers bog, Videnskabsteori. Metode til litteratursøgning tager udgangspunkt i Merete Bjerrums bog, Fra Problem til Færdig Opgave, som også anvendes i analysen af valgte empiri og teori. Bjerrums tematiske analyse vil blive brugt til at analysere den valgte empiri. Opgaven er primært opbygget på baggrund af Bjerrums bog, Fra problem til Færdig Opgave samt Marianne Lindahl og Carsten Juhls bog, Den Sundhedsvidenskabelige Opgave. Endvidere søges der inspiration i Stinne 1 0

14 Glasdams bog er inden for det sundhedsfaglige område indblik i videnskabelige metoder. Denne vil primært blive inddraget i diskussionsafsnittet. 4.1.Videnskabsteoretisk tilgang Fænomenologi. Edmund Husserl ( ), der er en kendt tysk filosof, lagde grundstenene til fænomenologien, som den er kendt i dag. Efter Husserls mening, skulle bevidstheden ikke reduceres til noget objektivt funderet. Bevidstheden skulle nærmere ses i relation til noget andet. I fænomenologien er livsverdenen et grundlæggende begreb og denne livsverden vil, ifølge den fænomenologiske tankegang, være forskellige fra menneske til menneske idet livsverdenen er subjektivt og ikke objektivt funderet. Menneskets livsverden er den verden vi som mennesker befinder os midt i, samt den vi oplever og lever i (Birkler 2005, s ). I vores opgave, vil vi gennem den udvalgte litteratur, undersøge hvordan kvindernes tanker og erfaringer gennem deres subjektive livsverden er, i forhold til deres body image og seksualitet, efter at have gennemlevet et sygdomsforløb med brystkræft. Hermeneutik. Den danske filosof Jakob Birkler refererer i bogen Videnskabsteori til Hans- Georg Gadamers teori omkring hermeneutik. Gadamer ( ) var tysk filosof, og ifølge hans teori om hermeneutikken, har alle mennesker en for- forståelse for alt, vi møder gennem livet (Birkler 2005, s ). Denne for- forståelse skaber, ifølge Gadamer, en horisont hvorudfra vi tolker på den situation for- forståelsen er opstået af (Ibid.). Hvis vi som mennesker har bevidsthed om denne horisont er vi i stand til at udvide den, og ved udvidelse af horisonten, kan vi opnå en større forståelse (Birkler 2005, s ). I denne opgave vælger vi, at inddrage Gadamers teori om hermeneutik, fordi vi begge har mødt brystkræftdiagnosticerede kvinder, med problemer i forhold til seksualitet og body image, via vores uddannelse som sygeplejersker. Gennem denne erfaring, er der opstået en for- forståelse for emnet, som opgaven er bygget op omkring, og vi ønsker, at udvide vores horisont, og derved opnå større forståelse. Dette udføres ved at foretage litteratursøgning omkring emnet samt læsning af 1 1

15 den litteratur, som vi finder relevant i forhold til at opnå større forståelse i vores analyse af valgt empiri og i vores diskussion. 4.2.Etiske og juridiske overvejelser Sygepleje er forbundet med respekt for menneskerettigheder, hvori retten til værdighed og respekt ligger (Sykepleiernes Samarbeid i Norden, SSN, s. 5). Som sygeplejersker har vi derfor en forpligtigelse til at respektere de udsagn, der findes i de artikler og undersøgelser, vi gør brug af i opgaven, som værende sande (Ibid., s. 6-7). Det er vigtigt, at vi ikke overfortolker eller misbruger eventuelle udsagn i teksterne. Vores etiske overvejelser indebærer endvidere, at vi er opmærksom på, at være tro mod de oprindelige data, resultater og udsagn (Ibid., s. 6-7). Da vi benytter allerede indsamlet empiri, gør vi ikke brug af de samme etiske og juridiske overvejelser, som hvis selv skulle indsamle data. Hvis vi havde valgt, at indsamle egen data til et studie, skulle vi have forholdt os til en række love og krav om dataindsamling. På datatilsynets hjemmeside findes love og bekendtgørelser herom, hvor man bl.a. finder loven om persondata (Datatilsynet.dk). Da vi vælger at lave et systematisk litteraturstudie, også kaldet et litteraturreview, forholder vi os ikke til ovenstående, fordi vi går ud fra, at forfatterene til den valgte empiri, allerede har forholdt sig til disse love og bekendtgørelserne, da dette er et krav ved dataindsamling (Ibid., Glasdam 2013, s ). Det er vigtigt, at sygeplejersker har kendskab til de etiske grundprincipper, som står beskrevet i Sykepleiernes Samarbeid i Norden (SSN). Disse etiske grundprincipper er udarbejdet på baggrund af Helsinki- deklarationen af SSN (Glasdam 2013, s. 29). De følgende principper er de videnskabsetiske retningslinjer for sygeplejersker i norden, som vi primært har haft med i vores overvejelser i forhold litteratursøgningen (SSN, s. 6-7). Princippet om autonomi. Princippet om autonomi skal beskytte det enkelte menneske og forbindes med respekt for værdighed, integritet og sårbarhed. Her indebærer værdighed, at ethvert menneske har en egenværdi og et formål i sig 1 2

16 selv. Ved det enkelte menneskes integritet forstås den livshistorie og de værdier, der giver livet mening og sammenhæng (SSN, s. 6-7). Princippet om at gøre godt. Princippet om at gøre godt indebærer, at forskningen skal være til potentiel nytte for den, eller de grupper forskningen retter sig mod. I sygeplejeforskning betyder nytte, at forskningen har sin berettigelse, der hvor den bidrager med ny viden i forhold til at fremme og genoprette sundhed, forebygge sygdom og lindre lidelse (SSN, s. 6-7). Under vores litteratursøgning har vi valgt litteratur, der har taget højde for princippet om autonomi. Endvidere har vi valgt, at benytte os af godkendte sundhedsfaglige databaser, for at sikre en større sikkerhed for, at autonomien hos den enkelte medvirkende er medtænkt. Ved større sikkerhed henvises der til, at litteraturen er peer- reviewed, hvilket bekræfter os i, at litteraturen er både fagligt godkendt og der er taget højde for de lovmæssige krav. Vi har i denne opgave, valgt at fokusere på seksuel sundhed og body image hos brystkræftramte kvinder. Dette kan muligvis være med til at sætte fokus på emnet og bidrage med viden herom. I forhold til denne intention, benytter vi os af princippet om at gøre godt, hvilket også har haft betydning under vores litteratursøgning, da vores formål med opgaven er, at opnå større forståelse og bidrage med potentiel viden. 4.3.Litteratursøgning I det følgende afsnit findes en gennemgang af en systematisk litteratursøgning samt et indblik i, hvordan vi er kommet frem til den litteratur, vi har valgt at gøre brug af i vores opgave. For at gøre litteratursøgningen lettere tilgængelig, har vi valgt at udforme to tabeller, som er henholdsvis en søgeprotokol samt en søgehistorik. Litteratursøgningen og bearbejdelsen af denne er en forudsætning for, at kunne skrive en videnskabelig opgave, som her er tilfældet (Bjerrum s. 31). Den valgte litteratur danner baggrund for hele opgaven og det er derfor vigtigt at finde frem til netop den litteratur, der kan svare på de problemstillinger, vi søger at få svar på. 1 3

17 For at definere vores emne, har vi i den indledende søgning valgt at gennemgå fagbøger, sygeplejefaglige tidsskrifter og forskellige søgebaser for at få en så bred søgning som muligt (Bjerrum s. 32). Vi har gjort brug af fagbladende Klinisk Sygepleje og Sygeplejersken, som begge indeholder sygeplejefaglige artikler. De søgedatabaser vi har valgt at gøre brug af har været Cinahl og Pubmed. Cinahl indeholder sygeplejefaglige tidsskriftsartikler og kan betegnes som en af de vigtigste elektroniske database for sygeplejersker (Munch Kristiansen et al s. 4). Cinahl er specielt velegnet til kvalitativ forskning og artikler om patientoplevelser og erfaringer hvorfor den vælges, som en af de søgedatabaser vi gør brug af (Hørmann 2013, s , Glasdam 2013, s. 42). PubMed er en meget omfangsrig database, der indeholder referencer fra hele det medicinske felt (Munch Kristiansen et al s. 4). Da denne database også dækker det sygeplejefaglige felt er den derfor relevant for os at bruge i vores opgave. For at overskueliggøre vores litteratursøgning for os selv og for læseren, har vi valgt at lave en figur, der viser, hvordan vores søgning er udformet og hvordan vi er kommet frem til den valgte empiri ved hjælp af de nøglebegreber vi bruger i opgaven Søgeprotokol Søgeord: Breast cancer AND body image AND sexuality AND nurs* perspective. Inklusionskriterier Eksklusionskriterier Databaser ( ) Artikler og undersøgelser med et patientologisk og/eller curologisk perspektiv. Artiklernes fokus lægges på forløbet efter helbredelse. Aldersgruppe for kvinder mellem Artikler og undersøgelser på andre sprog end dansk, engelsk, svensk og norsk. Alle artikler og undersøgelser fra før år Alt omhandlende aldersgrupper udenfor Databaser - Cinahl - PubMed (MEDLINE) Internetsider - Klinisk sygepleje - Sygeplejersken - Cancer.dk Håndsøgning - Esbjerg hovedbibliotek 1 4

18 30-69 år Litteraturtyper - Kvalitative og kvantitative undersøgelser/stu dier - år. Artikler om mænd med brystkræftdiagn ose. - - UC Syddansk bibliotek Referencelister fra fundne artikler - Peer- reviewed Søgehistorik Nummer Søgeord Antal hits Cinahl #1 Breast cancer #2 Body Image #3 Sexuality #4 Nurs* perspective #5 #1 AND # Antal hits - PubMed #6 #1 AND #2 AND #3 #7 #1 AND #2 AND #4 #8 #1 AND #2 AND #3 AND # Vi har efterfølgende valgt at gennemgå abstracts fra artiklerne i rubrik #7 og #8. Da den ene artikel i rubrik #8 var en dubleant, har vi valgt at fokusere på de tre artikler fra rubrik #8 og arbejdet videre med disse. 5.Begrundelse for valg af empiri og teori I det kommende afsnit præsenterer vi vores valg af empiri, teori samt analysemetode. Vi vil kort beskrive de tre artikler, vi har valgt at medinddrage og begrunde valget af disse. Efterfølgende afsnit omhandler de anvendte teorier 1 5

19 samt en kort præsentation af forfatteren bag hver enkelt teorien. Vi vælger at dele dette afsnit på i to dele, (1) Valg af empiri og (2) Valg af teori, hvor den sidstnævnte del vil have tre yderligere opdelinger, ud fra de tre teoretikere, som vi har valgt at gøre brug af. 5.1.Valg af empiri Vores valg af empiri er truffet på baggrund af vores problemformulering, da empirien skal kunne være med til at besvare problemstillingerne heri. Vi har valgt at medinddrage tre forskellige artikler, som alle, på hver deres måde, beskriver, hvordan kvinder med brystkræft oplever deres ændrede krop efter deres sygdomsforløb. Vi har valgt at medinddrage alle tre artikler, fordi det dermed favner bredere og giver os stærkere belæg for, at der er et problem der skal tages hånd om i forhold til de brystkræftramte kvinder og samtalen om seksualitet. Idet disse artikler beskriver kvindernes oplevelser, holdninger og behov, kan artiklerne føre til hver især og samlet set at vi kan opnå en større forståelse og dermed udvider vores horisont (Birkler 2005, s ). De valgte artikler er alle blevet kvalitetsvurderet ud fra Kristin Markussens guide i artiklen Læsning og vurdering af forskningslitteratur (Sygeplejersken S. 34). Den første artikel vi har valgt at inddrage i vores opgave, er en australsk forskningsartikel, skrevet af PhD Jane M. Ussher, PhD Janette Perz og PhD Emilee Gilbert. Artiklen, Changes to Sexual Well- Being and Intimacy After Breast Cancer er både en kvalitativ og kvantitativ undersøgelse lavet via e- mail besvarelse. Denne e- mail blev sendt ud til alle kvinder, der var medlem af en organisation for kvinder, der havde haft brystkræft australske kvinder med brystkræft har medvirket i undersøgelsen, hvoraf de (88,9%) kvinder besvarede hele undersøgelsen. Gennemsnitsalderen på de deltagende kvinder er på 54 år. Der bliver i artiklen konkluderet blandt kvinderne, at deres seksualitet efter sygdomsforløbet har ændret sig og omkring halvdelen af de adspurgte kvinder føler sig ikke længere lige så attraktive, som før deres sygdom (Ussher et al 2012, s. 458). Endvidere, konkluderer forfatterne af artiklen, at kun 25% af de medvirkende brystkræftramte kvinder, har talt med en sundhedsprofessionel 1 6

20 om deres seksualitet og problematikkerne herom. Forfatterne beskriver, at det for de resterende kvinder kan have en betydning for hvor godt de mestrer deres sygdomsforløb (Ibid.). Denne artikel har vi valgt at gøre brug af, på baggrund af det høje antal af deltagende kvinder, da det giver et mere repræsentativt billede af, hvilke problematikker kvinderne har i forhold til deres seksualitet og body image (Ibid.). Den anden artikel vi har medinddraget i vores opgave er: The Aftermath of Breast Cancer: An Altered Sexual Self, skrevet af Ph.d. Margaret Chamberlain Wilmoth. Artiklen er et amerikansk studie baseret på interviews af 18 kvinder, hvor gennemsnitsalderen på de deltagende er 50,5 år. I denne artikel har vi især valgt at gøre brug af det afsnit, der beskriver sygeplejerskens opgave i forhold til de brystkræftramte kvinder og deres seksualitet, fordi der her konkluderes det, at sygeplejerskens kommunikative færdigheder, i forhold til samtalen om seksualitet, kan have stor betydning for, og positiv effekt på kvindernes mestringsevne (Wilmoth 2001, s. 285). Denne artikel er væsentlig at medinddrage i vores opgave, da vi vil opnå en større forståelse for, hvad sygeplejerskens opgave i denne sammenhæng, er. Den tredje artikel er en forskningsbaseret artikel, skrevet af PhD. K Klaeson, PhD K. K. Sandell og Professor C.M. Berterö. Artiklen, To feel like an outsider: focus group discussions regarding the influence on sexuality caused by breast cancer treatment er baseret på gruppeinterviews, inddelt efter alder og beskriver hvordan 12 svenske kvinder oplever deres ændrede seksuelle identitet, i forhold til samfundets normer. Denne artikel har som formål at udvide vores forståelse for, hvordan kvinder med brystkræft mærker deres ændrede body image (Klaeson et al 2011 s ). Denne artikel adskiller sig fra de andre ved at inddrage, hvordan kvinder ser sig selv, i forhold til samfundets normer. Endvidere konkluderes det i artiklen, at det er vigtigt, at få startet dialogen om seksualitet og brystkræft mellem sygeplejersken og kvinderne i forhold til at få kvinderne til at italesætte deres tanker og følelser om emnet (Ibid., s. 736). 1 7

21 5.2.Valg af teori I følgende afsnit præsenteres de teorier vi har valgt at gøre brug af, udformet af henholdsvis Aaron Antonovsky, Bob Price og Joyce Travelbee Aaron Antonovsky ( ). I denne opgave har vi valgt at bruge teorien fra Aaron Antonovskys bog Helbredets Mysterium, der er skrevet i 1987 og oversat til dansk af Amnon Lev i 2000 (Antonovsky 1987, s. 9). Aaron Antonovsky var professor i medicinsk sociologi på Institut for Sundhedssociologi i Israel, hvor han blev inspireret til teorien om den salutogenetiske ide i 70 erne (Ibid.). Teorien om salutogenese er en anerkendt teori, hvor formålet er, at flytte fokus fra en patogenetisk synsvinkel fokus på det syge til en salutogenetisk synsvinkel, der fokuserer på det sunde, og dét, der er med til at holde et menneske sundt og raskt, dvs. det forebyggende (Ibid., s. 11). I ovenstående bog præsenterer Antonovsky teorien Sense of Coherence (SOC), der oversat til dansk, som Oplevelse af Sammenhæng (OAS) (Ibid., s ). Vi vælger i denne opgave, at bruge den danske oversættelse OAS da vi gennem vores uddannelse på sygeplejeskolen, har arbejdet med den danske oversættelse. OAS er den evne, et menneske har til mestre de stressorer/stressfaktorer det bliver udsat for gennem livet (Ibid., s ). Der er stor forskel på, hvordan et menneske mestrer disse stressorer og på, om mennesket kommer positivt eller negativt gennem disse (Ibid.). Antonovsky beskriver, at et menneske der har en salutogenetisk livsanskuelse, vil have en bedre mestringsevne, da dette menneske vil mestre stressorerne bedre, end et menneske med en patogenetisk livsanskuelse (Ibid., s ). Mennesket med den salutogenetiske livsanskuelse, vil dermed i højere grad opleve en følelse af sammenhæng OAS (Ibid.). Oplevelse af sammenhæng OAS består af tre delelementer: (1)Begribelighed, (2)Håndterbarhed, (3)Meningsfuldhed. Disse opnås ved henholdsvis; forudsigelighed, belastningsbalance og delagtighed/deltagelse (Ibid., s ). 1 8

22 Vi har ud fra vores problemformulering valgt, at gøre brug af ovenstående, fordi Antonovskys teori herom beskriver, at balance mellem disse delelementer vil skabe en bedre mestringsevne. Denne mestringsevne er væsentlig at medtænke i forhold brystkræftramte kvinder, da en forbedret mestringsevne, kan formodes at gøre gavn i henhold til det ændrede body image Bob Price Bob Price er en engelsk sygeplejerske, der i 1990 skrev bogen Body Image. Begrebet body image er gennem de seneste år blevet en integreret del af sygeplejen, specielt onkologisk sygepleje (Price 1990). Vi har derfor valgt at fokusere på Prices teori omkring body image i vores analyse, da vores opgave er bygget op omkring, hvordan brystkræftramte kvinders body image er, efter et langt sygdomsforløb. Det kan tyde på, at det ændrede body image kan forårsage, at disse kvinder vender senere tilbage til livet, end de med et normalt body image, da de først skal acceptere deres nye krop efter sygdomsforløbet (Price 1990, s. 167). Price fokuserer bl.a. på, hvordan sygeplejersken via samtale kan hjælpe en kvinde i ovenstående situation, og derfor finder vi Prices teori relevant for vores opgave (Price 1990, s ). Han beskriver vigtigheden af, at sygeplejersken kender til mestringsstrategier, som hun kan formidle til kvinden, hvilket, ifølge Price, kan forbedre kvindens måde at mestre det ændrede body image på (ibid.). Yderligere, beskriver Price, at sygeplejersken bør være en ressource for den brystkræftramte kvinde, samt sikre sig, at kvinden har andre ressourcer i form af socialt netværk (Ibid.). Price kommer også omkring, at tillid, respekt og imødekommenhed er vigtige faktorer i forhold til samtalen omkring seksualitet og det ændrede body image (Ibid.). Price definerer begrebet body image således: Det billede af vores krop, som vi former inde i hovedet, det vil sige den måde, vi selv opfatter vores krop på'' (Price 1990, s. 3). Menneskets billede af hvordan det ser ud og fungerer, dannes i løbet af barndommen og voksenalderen gennem forskellige aktiviteter og erfaringer (Ibid., s. 1-25). Hvis dette billede pludselig ændres pga. sygdom, bliver body image også ændret, hvilket kan medføre, at mennesket skal definere sig selv på ny (Ibid.). 1 9

23 Normal body image. Normal body image er måden hvorpå mennesket føler samt opfatter sin krop og hvordan kroppen agerer gennem vores stimuli (Ibid., s. 3-25). Gennem tre komponenter skal mennesket forsøge at holde den i balance gennem hele livet. Hvis der sker en ændring i en af disse komponenter, body reality, body presentation og body ideal skal de andre kompensere for denne balance i, hvordan mennesket opfatter sig selv dets body image. Dette sker ved hjælp af mestringsstrategier (Ibid.). Ifølge Bob Prices teori inddeles begrebet i tre delelementer (1,2,3): (1)Body reality (kropsrealitet). Dette refererer til, hvordan kroppen i virkeligheden ser ud i objektive fakta. Det er bl.a. kroppens højde, vægt, om man er tynd eller tyk m.m. Det fysiske råmateriale (Ibid., s. 4). (2)Body presentation (kropspræsentation). Dette omhandler ifølge Price, hvordan vi som mennesker ønsker, at vores kroppe skal fremstå i den sociale verden. Det kan være både i form af tøj, positur samt hvordan den/kroppen agerer (Ibid., s ). (3)Body ideal (kropsideal). Body ideal er den måde vi tror vores kroppe bør se ud samt hvordan den skal agere i situationer. Body image kan være i form af konturer, størrelse og proportioner. Vores meninger om body ideal er subjektive samt personlige, og fremmes bl.a. gennem medierne (Ibid., s. 6-10). Altered body image. Price definerer altered body image ændret body image som en signifikant ændring af kroppen. Denne signifikante ændring vil, ifølge Price, opstå uden forventning for den naturlige udvikling, såsom ældning og graviditet (Ibid., s 37-46). Ifølge Price, opstår et ændret body image enten igennem det eksterne miljø eller det interne miljø (Ibid.). Gennem det eksterne miljø vil ændringen forekomme ved kirurgi, medicinsk behandling eller et trauma (Ibid.). I forhold til det interne miljø kan ændringen ske ved eksempelvis maligne tumorer, medfødte defekter eller arvelige sygdomme (Ibid.). Dette finder vi relevant at bruge i vores opgave, fordi den gruppe af brystkræftramte kvinder, som vi har valgt at fokusere på, vil have oplevet en signifikant ændring af deres body image, som forekommer udenfor den naturlige ændring, som beskrevet i ovenstående. 2 0

24 5.2.3.Joyce Travelbee ( ). Joyce Travelbee var uddannet sygeplejerske samt havde en master i sygepleje (Travelbee 2002, s. 10). Vi vælger at gøre brug af Travelbees teori i vores analysedel, fordi hun tager udgangspunkt i, hvorledes der kan etableres et menneske- til- menneske- forhold mellem sygeplejerske og patient, hvilket ifølge Travelbee vil skabe tillid mellem parterne, og kan medvirke til, at patienten i dette tilfælde de brystkræftramte kvinder har lettere ved at åbne op for sygeplejersken (Ibid., s ). Travelbee mener desuden, at alle patienter skal behandles individuelt samt, at det er vigtigere at vurdere, hvordan det enkelte individ mestrer et sygdomsforløb og herudfra planlægge sygeplejen individuelt, frem for at fastholde en professionel afstand (Ibid., s ). I henhold til ovenstående vælger vi derfor at bruge Travelbees teori om menneske- til- menneske- forholdet. Joyce Travelbees definition af menneske- til- menneske- forholdet: Et menneske- til- menneske- forhold er primært en erfaring eller en række erfaringer mellem en sygeplejerske og modtageren (modtagerene) af hendes omsorg. Hovedegenskaben ved disse erfaringer er, at sygeplejebehovene hos individet (eller familien) bliver dækket. Menneske- til- menneske- forholdet bliver målbevidst etableret og opretholdt af den professionelle kliniske sygeplejerske (Ibid., s. 160). Enhver kontakt sygeplejersken har med modtageren af sin omsorg i dette tilfælde den brystkræftramte kvinde kan være et trin på vej imod menneske- til- menneske- forholdet (Ibid., s ). Dette vil især være tilfældet, hvis sygeplejersken ved hver samtale med patienten, bestræber sig på at lære sin patient at kende samt opfylde dennes individuelle behov (Ibid.). En anden hovedtanke ved menneske- til- menneske- forholdet er, at sygeplejersken og patienten skal gennem fire faser, før forholdet er fuldt etableret: (1)det indledende møde, (2)fremvækst af identiteter, (3)empati, (4)sympati (Ibid., s ). Alle faserne sammenfattes i gensidig forståelse og etablering af forholdet. Menneske- til- menneske- forholdet kan skride hurtigt eller langsomt frem. Hvis det bliver inaktivt på vejen, råder Travelbee, at 2 1

25 sygeplejersken skal tage sagen op med sine kollegaer, som ofte kan se hvad der skal arbejdes med, fordi de ser sagen udefra (Ibid.). Termen menneske- til- menneske- forhold og termen gensidig forståelse og kontakt betragtes af Travelbee som synonymer. Forholdet omfatter alle de elementer som er nødvendige for at opnå gensidig forståelse (Ibid.). 5.3.Analysemetode Vi vil analysere den valgte empiri ud fra den tematiske analysemetode. Den er velegnet, når det gælder om at forstå et udsagn eller en handling, og indgår som analysemetode indenfor den hermeneutiske erkendeposition (Bjerrum 2005 s ). Ifølge Merete Bjerrum er den tematiske analyse en deduktiv metode, da tematisk analyse er teoriorienteret (Ibid., s. 92). Den deduktive metode er en metode, hvor man går fra det generelle til det specifikke og hvor viden fra det almene niveau, bruges til at sige noget om det specielle eller enkeltstående tilfælde. Når vi gør brug af den deduktive metode, tager vi udgangspunkt i teorier, og anvender top- down metoden til at finde de svar i teksten, vi finder relevante i forhold til vores emne. Den deduktive metode bliver brugt ved analyser, hvor kvalitative data skal give ny viden gennem anerkendt teori (Ibid.). Inspireret af Bjerrums fem trin i tematisk analyse, har vi anvendt følgende fremgangsmåde: Første led i analyseprocessen består i at gennemlæse og skabe en helhedsforståelse af teksten. Dette kalder Bjerrum for et forståelsesniveau (Ibid., s. 94). For at opnå et en helhedsforståelse af teksten, har vi koblet denne til vores problemformulering, så der skabes en sammenhæng (Ibid.). Andet led, kaldet spørgeniveauet, er en udvælgelse af tekststykker i empirien, som kan være med til at besvare de problematikker, der findes i den valgte problemformulering. Dette såkaldte spørgeniveau, kaldes også for dekontekstualisering (Ibid.). For at identificere disse tekststykker, stiller vi spørgsmål til litteraturen, som læner sig op af vores problemformuleringen (Ibid., s ). Eksempelvis har vi stillet følgende spørgsmål. Hvilke problematikker har kvinderne oplevet i forhold til deres ændrede body image? 2 2

26 Synteseniveauet indbefatter, at systematisere, analysere og gennemskrive de udvalgte tekststykker til sammenhængende helhed. Vi vil udvælge flere forskellige tekststykker, som beskriver det samme problem, da dette kan give en større gennemslagskraft, og derved opnås stærkere belæg for problematikken (Ibid.). Fjerde del i analyseprocessen er valideringsniveauet, også kaldet rekonteksualisering, hvor opgaven består i at sikre, at der er meningsmæssig overensstemmelse imellem synteser og empiri (Ibid., s. 102). Dette opnår vi ved, at holde synteser og empiri op imod hinanden via gennemlæsning af vores opgave, og derved sikrer denne overensstemmelse. Det femte led kaldes Teoriniveauet. Teoriniveauet er det sidste led i analysemetoden og det er her, vi med vores forforståelse, det empiriske materiale vi har valgt, synteserne og vores problemformulering vil opnå sammenhæng og forståelse mellem ovenstående (Ibid.). Da vi i vores analyse har vores forforståelse med, vil vores måde at analysere disse tekststykker på, være anderledes end en anden person, da vi har hver vores individuelle forforståelse. Forudsætningerne for at en analyse bliver vellykket er, at man både er åben og skeptisk og samtidig er villig til at forstå tekstens indhold (Ibid.). 6.Analyse og diskussion Det følgende afsnit præsenterer analysens resultater. Disse er fremkommet på baggrund af Bjerrums tematiske analysemodel hvor vi, med den valgte empiri, har udvalgt tre forskellige temaer: (1) De brystramte kvinders ændrede body image, som har et patientologisk perspektiv, (2) Seksuel sundhed efter sygdomsforløbet med brystkræft og (3) Sygeplejerskens rolle i forhold til kvindens mestring af sit ændrede body image, hvor de to sidste temaer, begge har en curologisk synsvinkel og vil understøtte hinandens perspektiver. Her vil blive inddraget tekststykker og citater fra vores valgte empiri som analysen tager udgangspunkt i. Endvidere diskuteres resultaterne. 2 3

27 6.1.De brystkræftramte kvinders ændrede body image Dette tema er udvalgt, da der i de tre valgte artikler er stor fokus på, hvordan kvinder oplever deres ændrede body image efter deres sygdomsforløb med brystkræft. Under dette tema vælger vi at benytte os af Antonovskys teori omkring OAS samt Prices teori i forhold til body image. Vi finder det relevant at inddrage ovenstående teori, fordi det kan tyde på, at kvinders mestringsevne kan forstærkes via OAS og dermed hjælpe kvinderne til at mestre det ændrede body image, på bedste vis. I artiklen Changes to Sexual Well- being and Intimacy After Breast Cancer, beskriver forfatterne, at kvinder med et lavt body image efter brystkræft er mere utilfredse med deres sexliv, end dem der har et godt body image (Ussher et.al., s. 457). Dette understøtter vigtigheden af, at en forstærket mestringsevne kan have en positiv indvirkning på, hvordan kvinden opfatter sig selv og sin krop efter sygdomsforløbet. Antonovsky nævner i sin teori om OAS, at det er væsentligt for patientens mestringsevne, i dette tilfælde den brystkræftramte kvinde, at hun har gode ressourcer, eksempelvis i form af et godt netværk, støttende ægtefælle eller sundhedsprofessionelle (Antonovsky 1987, s ). Det tyder på, at der er overensstemmelse mellem ovenstående artikel og Antonovskys teori om OAS, da forfatterne udtrykker sig således i artiklen: A good couple relationship and a supportive intimate partner have been shown to assist women cope with cancer and its outcome Ussher et.al., s. 457). Her understreges det at både Antonovsky og forfatterne af artiklen, mener, at det er vigtigt for den brystkræftramte kvinde at have ressourcer, hvilket kan skabe håndgribelighed ifølge Antonovsky, for at mestre sygdommen, forløbet herefter og derved forbedre body image. Som nævnt tidligere, fokuserer de valgte artikler primært på ændret body image og problematikker for kvinderne herom, hvilket følgende citater underbygger: a) The new unfamiliar body appearance with scars, breast and hair loss made the women feel uncomfortable in their daily lives (Klaeson et. al. s. 733). En brystkræftramt kvinde udtrykker sig således: b) Chemotherapy caused me to go into menopause, and no one told me that that might be a side effect and I just had a hard time dealing with it 2 4