Evaluering af den skærpede urinprøvekontrol

Transkript

1 Evaluering af den skærpede urinprøvekontrol Direktoratet for Kriminalforsorgen September 26

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Metode Praktisk gennemførelse af urinprøvekontrol Usikkerhed ved resultaterne af urinprøvekontrollen Praktisk usikkerhed Måleusikkerhed ved pladetestens udslag Statistisk usikkerhed Analyseresultater Antallet af urinprøvekontroller i Kriminalforsorgen Positive urinprøvetest Landsdækkende urinprøvescreeninger Konsekvenser af den skærpede urinprøvekontrol Skift fra hash til hårde stoffer? Andre konsekvenser?

3 1. Indledning 1. juli 24 trådte nye regler om skærpet stikprøvevis urinprøvekontrol i kraft som led i regeringens forstærkede indsats mod narkotika i Kriminalforsorgens institutioner. Den øgede indsats har betydet, at det årlige antal urinprøvekontroller, der gennemføres i Kriminalforsorgens institutioner, er steget fra ca. 13. urinprøvekontroller i 23 til ca. 4. i 25. Kriminalforsorgen udviklede i 25 et urinprøvesystem, der blev taget i brug 1. juni 25. Urinprøvesystemet har gjort det muligt løbende at følge udviklingen i antal gennemførte urinprøvekontroller, udviklingen i misbrugsmønstret og til en vis grad også reaktioner ved misbrug. I denne evaluering opsamles de indhøstede erfaringer med den forstærkede urinprøvekontrol understøttet af statistiske analyser, der er baseret på udtræk af urinprøvesystemet i perioden 1. juni juni 26. Rapporten indeholder dog ikke oplysninger om reaktioner ved misbrug (sanktioner mv.), idet det ved evalueringen er erfaret, at statistikken er behæftet med stor usikkerhed. Statistikgrundlaget forbedres derfor fremover blandt andet ved at flytte indberetningerne om urinprøvekontrollen fra urinprøvesystemet til Kriminalforsorgens generelle klientsystem. 1.1 Metode På baggrund af data i urinprøvesystemet er der blevet udarbejdet et statistisk materiale vedrørende Kriminalforsorgens urinprøvetagning. Det statistiske materiale er blevet sendt til validering og kommentering i alle fængsler og arresthuse. I denne rapport redegøres for de generelle erfaringer fra fængsler og arresthuse. Der kan være særlige vilkår i enkelte institutioner, der afviger fra det generelle billede. 1.2 Praktisk gennemførelse af urinprøvekontrol Urinprøvekontrollerne gennemføres, ved at den indsatte afgiver en smule urin i en beholder. Afgivelsen af urinprøven sker under sikkerhedsforskrifter, der skal forhindre, at den indsatte kan skjule falsk urin i beholder i tøjet til erstatning af egen urin, og al urinaflæggelse sker under opsyn af en fængselsfunktionær. Når urinprøven er aflagt, foretager den ansatte, typisk en fængselsfunktionær, en pladetest, hvor 2 x 3 dråber urin dryppes på en plade, hvorefter der aflæses eventuelle udslag. Hvis urinprøven viser sig at være positiv for et af de stoffer, der testes for, foreholdes indsatte pladetestens resultat og nægtes indtagelse af euforiserende stoffer eller receptpligtig medicin, indsendes prøven til konfirmativ analyse på et laboratorium i Vestre Fængsel. Her testes prøven efter mere nøjagtige målemetoder, og svar sendes retur til institutionen, typisk inden for et par dage. Herefter afholdes forhør af indsatte, og der ikendes eventuel disciplinærstraf/sanktion. Udvælgelsen af, hvem der skal afgive urin sker efter 4 grundprincipper: Stikprøvevise urinprøver, hvor der gennemføres urinprøvekontrol uden konkret begrundet mistanke. Ca. 7% af urinprøverne foretages som stikprøvevise urinprøver. Urinprøvekontrol på begrundet mistanke. Urinprøvekontrol ved indsættelse i institutionen. Urinprøvekontrol ved udgang. Urinprøvekontrollen gennemføres umiddelbart før eller efter udgang. 3

4 I narkobehandlingsafdelinger og stoffri afdelinger gennemføres typisk flere stikprøvevise urinprøvekontroller end i de øvrige afdelinger, idet det er særlig vigtigt på disse afdelinger, at indsatte ikke har et misbrug af narkotika. Sideløbende med urinprøvekontrollen observeres de indsatte også nøje for andre symptomer på misbrug. Udover den daglige urinprøvekontrol er der hidtil foretaget to landsdækkende screeninger, hvor der samme dag foretages urinprøvekontrol blandt et repræsentativt udsnit af indsatte i fængsler og arresthuse. I afsnit 2.3. præsenteres resultaterne af den seneste screening, der blev gennemført i maj Usikkerhed ved resultaterne af urinprøvekontrollen Praktisk usikkerhed I forbindelse med den praktiske gennemførelse af urinprøvekontrollen og den efterfølgende registrering af resultatet og eventuelle reaktioner kan der opstå fejl, hvilket i denne rapport benævnes praktisk usikkerhed. En del af den praktiske usikkerhed henhører til de ansattes aflæsning af pladetest og registrering i urinprøvesystemet. Der er ikke noget mål for denne usikkerhed, men det må antages, at de ansatte i takt med den øgede erfaring med urinprøvekontrollen og de etablerede registreringsprocedurer reducerer denne usikkerhed. Flere arresthuse har fx nævnt, at der har været misforståelser omkring dele af registreringsproceduren indtil december 25. En anden del af den praktiske usikkerhed er forsøg fra indsattes side på at snyde pladetestresultatet. Der er konstateret forsøg på at skjule ren/falsk urin i benklæder, penisatrapper mv. i forbindelse med urinprøvetagningen, og der er forsøg på at tilsætte forskellige stoffer til urinen efter afgivelse af urinprøve. Det er imidlertid det generelle indtryk fra fængsler og arresthuse, at de sikkerhedsmæssige forskrifter bevirker, at der ikke er generelle problemer med den slags snyd fra indsatte. Der konstateres endvidere forsøg på at sløre resultatet ved at indtage væsker eller andre produkter inden urinprøvetagningen. Muligheden for at påvirke resultatet af prøven på denne måde er imidlertid minimal og dermed uden generel betydning for urinprøvekontrollen Måleusikkerhed ved pladetestens udslag De pladetest, der gennemføres i institutionerne, har en estimeret risiko for at vise falsk positivt udslag for narkotika på 5-1%, eventuelt højere. Risikoen for, at en prøve ikke giver udslag for narkotika, selvom det faktisk forefindes i urinen, altså falsk negativ, ligger sandsynligvis på et noget lavere niveau, men det vides ikke med sikkerhed. Et pilotforsøg med test af negative urinprøver viste stort set ingen uoverensstemmelse mellem pladetesten og konfirmationstest i laboratorium. Resultatet af eventuelle falske positive pladetest korrigeres efterfølgende ved konfirmationstest, hvis den indsatte nægter at have indtaget stoffer. Risiko for, at konfirmationstesten giver et falsk positivt udslag for narkotika er estimeret til,1-1 %. Reelt kan det være en højere procent, men en nærmere analyse heraf kræver yderligere undersøgelser med mere avanceret udstyr, end der er til rådighed i Kriminalforsorgen. 4

5 Fra juni 25 til og med juni 26 er 89 ud af 9.84 pladetest med udslag for narkotika sendt til konfirmationstest, fordi indsatte har nægtet at have indtaget narkotika. 134 af disse pladetest, omkring 15 %, er ikke blevet bekræftet positive for narkotika ved konfirmationstesten. Af alle pladetest, der har vist udslag for et eller flere stoffer (9.84) udgør de 134 konfirmationstest, der ikke har kunnet bekræfte pladetesten, i alt 1,4% Statistisk usikkerhed Kriminalforsorgens institutioner tager i gennemsnit hver måned omkring 3.4 urinprøver. Da der kun tages urinprøvekontrol på et udsnit af indsatte, er der en usikkerhed forbundet med at generalisere fra resultaterne af de foretagne urinprøvekontroller (stikprøve) til alle indsatte (hele populationen). Resultaterne af de foretagne prøver er, når der summeres til koncernniveau, omgivet med en statistisk usikkerhed på ca. +/- 1,2 procentpoint. For de enkelte institutionstyper er usikkerheden lidt større, ca. +/- 2 procentpoint. Dette usikkerhedsinterval er indtegnet på relevante figurer. Sikkerhedsintervallet kan anvendes til en tolkning af, hvorvidt der med statistisk sikkerhed kan siges at være tale om ændringer over tid. Så længe intervallerne er overlappende, kan der ikke med statistisk sikkerhed siges at være forskel på resultaterne. Ud over den statistiske usikkerhed ved enhver stikprøveundersøgelse, knytter der sig også en usikkerhed til det faktum, at forskellige narkotiske stoffer forbliver i kroppen i forskellige tidsrum. Hvor hash kan spores i kroppen i op til 8 uger efter indtagelsen, kan fx opiater som heroin og morfin kun spores i op til 3 dage. Dette har naturligvis indflydelse på sandsynligheden for at blive fanget. Kriminalforsorgen tester hver dag ca. 2% af klienterne i almindelige fællesskabsafdelinger, hvilket betyder, at hver klient i gennemsnit vil blive testet ca. hver 5. dag. Inden for denne periode vil man med stor sandsynlighed kunne spore hash, mens sandsynligheden for at spore opiater er væsentlig mindre. Den i urinprøvestatistikken opgjorte andel af klienter, der indtager hash, vurderes på den baggrund at være ganske pålideligt, mens indtagelsen af hårde stoffer med stor sandsynlighed er underestimeret. Det billede, som urinprøvestatistikken giver over udviklingstendensen i andelen af hårde stoffer, svarer dog sandsynligvis til den faktiske udviklingstendens i misbruget af hårde stoffer. 5

6 2. Analyseresultater 2.1 Antallet af urinprøvekontroller i Kriminalforsorgen Af de ca. 3.4 urinprøvekontroller, der hver måned gennemføres i Kriminalforsorgen, foretages ca. 1. i arresthusene, 1. foretages i lukkede fængsler, og 1.3 foretages i åbne fængsler, jf. figur 1. Derudover tages ca. 1 i pensionerne. Til sammenligning har der i perioden fra 1. juni 25 til 3. juni 26 gennemsnitligt siddet omkring 4.1 indsatte i fængsler og arresthuse. I ca. 5% af urinprøvekontrollerne aflægger indsatte ikke urinprøve. I de fleste tilfælde skyldes det, at indsatte nægter at aflægge urinprøve. I nogle tilfælde skyldes det, at indsatte ikke ser sig i stand til at afgive urin inden for det tidsrum, der er afsat hertil. Hvis der ikke aflægges urinprøve, sanktioneres den indsatte, som hvis prøven havde været positiv for euforiserende stoffer, med mindre det af sagens oplysninger kan udledes, at den indsatte ikke har indtaget ulovlige stoffer. Figur 1: Antal urinprøvekontroller i Kriminalforsorgen Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Lukkede fængsler Åbne fængsler Arresthuse, incl Københavns Fængsler Koncern 2.2 Positive urinprøvetest Indsatte bliver testet for hash, opiater, benzodiazepin, kokain, metamfetamin, amfetamin og metadon. Hvis indsatte testes positiv for hash inden for 8 uger efter indsættelsen, foretages særskilt registrering i urinprøvesystemet, idet hash kan spores i urinen i op til 8 uger efter indtagelse. Resultaterne af urinprøvekontrollen er i denne rapport opdelt i 4 hovedgrupper: 1. Positive prøver i alt: Andel positive prøver i alt, eksklusiv prøver, der er testet positive for hash inden for de første 8 uger af indsættelsen. 2. Hash: Andel prøver, der er testet positive for hash, eksklusiv prøver, der er testet positive for hash inden for de første 8 uger af indsættelsen. 3. Hårde stoffer: Andel prøver, der er testet positive for opiater, benzodiazepin, kokain, metamfetamin, amfetamin og metadon. 4. Hash og hårde stoffer: Andel prøver, der er testet positive for både hash og et eller flere af de øvrige narkotiske stoffer. 6

7 I figur 2 vises udviklingen i positive urinprøvetest fra juni 25 til juni 26. Figuren viser et fald i andelen af positive prøver fra 17 % i juni 25 til 12 % i juni 26. I figuren er der indtegnet usikkerhedsintervaller for den statistiske usikkerhed ved gennemførelsen af en stikprøve. Figuren viser umiddelbart en klar reduktion i andelen af positive urinprøver. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at andre usikkerheder, som nævnt ovenfor, kan påvirke resultatet, hvorfor der ikke bør konkluderes for håndfast på den viste udvikling. Figur 2: Positive urinprøvetest (ekskl. hash første 8 uger), hele Kriminalforsorgen Procent jun-5 jul-5 aug-5 sep-5 okt-5 nov-5 dec-5 jan-6 feb-6 mar-6 apr-6 maj-6 jun-6 Figur 3 viser, at faldet i positive urinprøvetest er størst i arresthussektoren, hvor der er et fald i positive urinprøvetest fra ca. 28 % til 14 % i perioden. For øvrige institutionstyper er der samlet set et fald, der ikke er nær så markant, og som varierer mere fra måned til måned igennem perioden. Figur 3: Positive urinprøvetest (ekskl. hash første 8 uger), fordelt på institutionstyper Procent jun-5 jul-5 aug-5 sep-5 okt-5 nov-5 dec-5 jan-6 feb-6 mar-6 apr-6 maj-6 jun-6 Åbne fængsler Lukkede fængsler Københavns Fængsler Arresthuse Faldet i positive urinprøvetest skyldes primært et fald i urinprøvetest, der er positive for hash, jf. figur 4. Figur 4 viser en opdeling i urinprøver, der er testet positive for henholdsvis hash og hårde stoffer. En urinprøve kan være positiv for både hash og hårde stoffer på én gang. Den samlede andel af urinprøver, der er positive for narkotika, er derfor lavere end summen af de prøver, der er positive for hash og de prøver, der er positive for hårde stoffer. Figuren viser et fald i andelen af prøver, der er positive for hash fra omkring 13 % i juni 25 til ca. 9 % i juni 7

8 26. December og januar viser de laveste andele af positive urinprøver. Dette kan skyldes, at indsatte særligt op til og jul og nytår ikke ønsker at risikere at miste retten til udgang, hvilket kan være en af reaktionerne over for indsatte ved konstatering af positive urinprøver. Andelen af urinprøver, der testes positive for hårde stoffer, er nogenlunde konstant igennem det meste af perioden på omkring 6 %, men med et fald til 4 % i juni 26. Statistikken er som nævnt behæftet med en del usikkerhed. Ikke desto mindre stemmer tallene godt overens med tilbagemeldingerne fra fængsler og arresthuse. Det generelle billede er, at flere indsatte, særligt de, der ikke er fysisk og psykisk afhængige af narkotika, vælger at stoppe hashmisbruget for ikke at miste goder og rettigheder under afsoningen. Indsatte med stærkere afhængighedsforhold til narkotika har vanskeligere ved at stoppe narkotikamisbrug, og det vil derfor oftere være tilfældet, at disse indsatte vælger at fortsætte deres misbrug, selvom det udløser sanktioner at aflægge positive urinprøvetest. Statistikken viser, at faldet i hashmisbruget er størst i arresthusene, men at der tilsyneladende også er en faldende tendens i fængslerne, jf figur 5. Figur 4: Positive urinprøvetest (ekskl. hash de første 8 uger), hele Kriminalforsorgen, fordelt på hash og hårde stoffer 16 Procent jun-5 jul-5 aug-5 sep-5 okt-5 nov-5 dec-5 jan-6 feb-6 mar-6 apr-6 maj-6 jun-6 Hash Hårde stoffer Figur 5: Positive urinprøver for hash (ekskl. hash første 8 uger), fordelt på institutionstyper 25 2 procent jun-5 jul-5 aug-5 sep-5 okt-5 nov-5 dec-5 jan-6 feb-6 mar-6 apr-6 maj-6 jun-6 Åbne fængsler Lukkede fængsler Københavns fængsler Arresthuse 8

9 2.3 Landsdækkende urinprøvescreeninger Den 4. maj 26 blev der gennemført en landsdækkende urinprøvescreening i åbne og lukkede fængsler samt arresthuse. Det er anden gang, der er gennemført en sådan screening, den første blev gennemført i december 25. Screeningerne har til formål at skabe tværsnitsbilleder af narkotikamisbruget på én tilfældig dag og at kontrollere validiteten af den statistik, der er resultatet af de daglige urinprøvetest. Der blev ved urinprøvescreeningen i maj 26 indberettet 57 urinprøvetest. Resultaterne fra urinprøvescreeningen er på koncernniveau omgivet med en statistisk usikkerhed på ca. +/- 3 procentpoint og på institutionstypeniveau på ca. +/- 6 procentpoint. Screeningsresultaterne kan sammenlignes med de daglige urinprøver der tages som stikprøvevise urinprøver uden begrundet mistanke. På koncernniveau er disse omgivet med en statistisk usikkerhed på ca. +/- 1,4 procentpoint og på institutionstypeniveau på ca. +/- 3 procentpoint. Usikkerhedsintervallet er noget større for institutionstypen Københavns Fængsler. I figur 6 er screeningsresultatet fra maj 26 sammenlignet med resultatet af stikprøvevise urinprøver foretaget i januar-april 26. Ved screeningen var ca. 12 % af prøverne positive (eksklusiv hash første 8 uger), heraf var 1 % positive for hash og 3 % positive for hårde stoffer. Til sammenligning var ca. 14 % af de almindelige stikprøver i januar-april 26 positive, heraf var ca. 1 % positive for hash og ca. 5 % positive for hårde stoffer. Figuren viser, at der ikke er statistisk signifikant forskel i andelen af positive urinprøver ved screening i maj 26 og andelen af positive prøver ved de almindelige stikprøver foretaget i januar-april 26. Den største forskel findes for andelen af test positive for hårde stoffer og er på 2,6 procentpoint. Usikkerhedsintervallerne for de daglige stikprøver og screeningen er dog også for hårde stoffer overlappende, hvorfor der heller ikke her kan siges at være statistisk signifikant forskel på resultaterne. Figur 6: Andel af positive test (ekskl. hash første 8 uger) fordelt på stoftype, screening 26 og stikprøver jan-april 26, alle fængsler og arresthuse Procent positive test Hash Hårde stoffer Positive i alt Alm. stikprøver, 26 Screening 26 9

10 Figur 7: Andel af positive test (ekskl. hash første 8 uger) fordelt på institutionstype, screening 26 og stikprøver jan-april 26, alle fængsler og arresthuse Procent positive test Åbne fængsler Lukkede fængsler Københavns Fængsler Arresthuse Alm. stikprøver, 26 Screening 26 Figur 7 viser andelen af positive test ved screeningen i 26 sammenholdt med resultaterne af de almindelige stikprøver fordelt på hver institutionstype. Også her kan det konstateres, at der ikke er signifikante forskelle i resultaterne. Ved screeningen var andelen af positive test ca. 12 % i åbne fængsler, 12,5 % i lukkede fængsler, ca. 9 % i Københavns Fængsler og ca. 13 % i arresthusene. Til sammenligning var andelen af positive test ved de almindelige stikprøver ca. 15 % i åbne fængsler, ca. 14 % i lukkede fængsler, ca. 1 % i Københavns Fængsler og ca. 17 % i arresthusene. Screeningen i 26 viser mindre afvigelser fra de daglige test end den første screening, der blev gennemført i december 25. Hvor der for de lukkede fængsler og København Fængsler i 25 var forskelle på omkring 1 procentpoint mellem de daglige test og screeningen, er den maksimale forskel i 26 på 3,5 procentpoint (arresthusene). De større afvigelser i screeningsundersøgelsen i 25 skyldes primært, at stikprøven i 25 var ca. 2% mindre end i 26, og herudover, at fordelingen af stikprøver på institutioner i 26 er revideret på baggrund af erfaringerne fra 25. 1

11 3. Konsekvenser af den skærpede urinprøvekontrol 3.1 Skift fra hash til hårde stoffer? Der er ikke noget i statistikken, der tyder på, at indsatte generelt set udskifter hashmisbrug med misbrug af hårde stoffer, idet hashmisbruget er faldet, uden at der er konstateret en stigning i misbruget af hårde stoffer, jf. figur 4. Statistikken understøttes af langt hovedparten af tilbagemeldingerne fra fængsler og arresthuse. Det er ikke opfattelsen, at indsatte generelt set skifter misbrugsmønster på grund af den øgede urinprøvekontrol. Det kan naturligvis ikke udelukkes, at det sker i visse tilfælde, men det er i givet fald sandsynligvis en meget lille gruppe indsatte og altså tilsyneladende ikke et generelt mønster. Indsatte med et blandingsmisbrug af flere narkotiske stoffer vil i kortere eller længere perioder kunne tilpasse deres misbrug efter tilgængelighed af de enkelte stoffer og andre forhold af betydning. Det kan ikke udelukkes, at den forstærkede urinprøvekontrol i et vist omfang kan spille ind på deres valg af misbrug. 3.2 Andre konsekvenser? Der er en udbredt opfattelse i fængsler og arresthuse af, at der er et fald i narkotikamisbruget. Det gælder særligt, at indsatte med et mindre eller moderat hashmisbrug undlader at fortsætte misbruget for at undgå disciplinærreaktioner og/eller at miste retten til udgang. Denne opfattelse understøttes af den foreløbige statistik, særligt i arresthusene, jf. figur 5. De svageste indsatte, der ikke kan stoppe deres misbrug, bliver til gengæld oftere end før sanktioneret med bøder og mistede udgange, hvilket fører til mere apati og resignation blandt disse indsatte på grund af gæld og manglende kontakt til pårørende. Der er endvidere en mistanke om, at nogle indsatte, der i forvejen får lægeordineret medicin, oftere har et medicinmisbrug, idet det ulovligt forøgede medicinforbrug ikke kan afsløres via urinprøvekontrollen. Der er tilbagemeldinger fra flere institutioner om, at flere indsatte end tidligere henvender sig til personalet for at få hjælp til at komme ud af deres misbrug. Der er ikke statistisk mulighed for at underbygge dette, men Kriminalforsorgen er ved at udvikle et dokumentationssystem i forbindelse med indførelsen af narkobehandlingsgaranti i Kriminalforsorgen fra 1. januar 27. Herefter vil der være langt bedre muligheder for at undersøge tilgangen af indsatte, der ønsker at påbegynde behandlingstilbud med henblik på at komme ud af et narkotikamisbrug. Nogle institutioner nævner, at urinprøvekontrollen anvendes af nogle indsatte som et redskab til at bevise, at de kan komme ud af et misbrug og dermed få adgang til frihedsgoder. Der var i begyndelsen af den skærpede urinprøvekontrol noget utilfredshed og øgede konflikter mellem personalet og de indsatte om gennemførelsen af urinprøvekontrollerne. Konflikterne er efterhånden forsvundet, og de fleste indsatte affinder sig med de nye procedurer. Der er dog fortsat omkring 5%, der nægter at aflægge urinprøve. Flere institutioner har nævnt, at der er mere ro i institutionen efter indførelsen af urinprøvekontrollen, og at det giver et mere positivt afsoningsforløb. Et enkelt fængsel har dog nævnt, at urinprøvekontrollen har ført til større konflikter mellem indsatte og ansatte. Fængslet frygter, at det på længere sigt kan betyde, at afstanden mellem indsatte og personalet 11

12 bliver større. Samtidig betyder den forøgede kontrol, at der anvendes personaleressourcer, som går fra løsningen af andre opgaver, herunder fritidsområdet. Kriminalforsorgen følger med interesse svenske forsøg med at erstatte urinprøver med andre former for narkotikatest, som er mindre indgribende overfor de indsatte og mindre arbejdsbelastende for personalet. Endnu er disse metoder dog ikke tilstrækkeligt sikre til at kunne erstatte urinprøverne. Samlet set har den øgede urinprøvekontrol sammen med de øvrige tiltag, der er gjort for at styrke behandlingsindsatsen overfor narkotikamisbrug, betydet, at personaleressourcer er allokeret til varetagelsen af denne opgave på bekostning af andre opgaver, men de foreløbige erfaringer tyder samtidig på, at det har haft en gavnlig virkning på miljøet og afsoningsforløbet de fleste steder. 12