Standardforside til projekter og specialer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Standardforside til projekter og specialer"

Transkript

1 Standardforside til projekter og specialer Til obligatorisk brug på alle projekter og specialer på: Internationale udviklingsstudier Global Studies Erasmus Mundus, Global Studies A European Perspective Offentlig Administration Socialvidenskab EU-studies Scient. Adm.(Lang Forvaltning) Udfyldningsvejledning på næste side. Projekt- eller specialetitel: Motiverne bag faglig organisering Projektseminar/værkstedsseminar: Udfordringer for velfærdssamfundet Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Projektets art: Modul: Anders Schønemann Projektrapport OA-K3 Vejleders navn: Azhar Hussain Afleveringsdato: Antal anslag incl. mellemrum: Tilladte antal anslag incl. mellemrum jvt. de udfyldende bestemmelser:

2 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledning Problemfelt... 4 Kapitel 2: Metode Afgrænsning Begrebsafklaring Den danske model Traditionelle og utraditionelle fagforeninger Gent effekten Det Empiriske grundlag Teoretisk refleksion Operationalisering af begrebet sociale normer Undersøgelsens validitet Metodisk refleksion Kapitel 3: Jon Elsters collective action theory Rationalitet og sociale normer som motiver for kollektiv handlen Elsters Eklektiske brug af rationalitet og sociale normer Samarbejdstypologier Kollektiv handlen Kapitel 4: Det empiriske grundlag A kassernes historiske ophav og tilknytning til fagforeningerne Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring Kapitel 5: Fra kollektivisme til individualisme Kapitel 6: Analyse Indledende bemærkninger Motiver for medlemskab af en traditionel fagforening Den fagforeningsideologiske sociale norm Gent effekten Den sociale retfærdighedsnorm Delkonklusion Motiver for medlemskab af en traditionel fagforening under forandring? Den fagforeningsideologiske sociale norm under opløsning? Lovændringen af arbejdsløshedsforsikringen og gent effekten Den sociale retfærdighedsnorm og afsluttende bemærkninger Delkonklusion Kapitel 7: Konklusion Kapitel 8: Perspektivering og diskussion Konsekventialistiske argumenter Deontiske argumenter Helliger midlet målet? Kapitel 9: Litteraturliste

3 Resumé Formålet med projektet er at undersøge, hvorfor eller hvorfor ikke lønmodtagerne og ledige vælger at indmelde sig i en aftalebærende faglig organisation og i forlængelse heraf at undersøge, hvordan disse motiver har ændret sig de seneste år. Afsættet herfor er en to leddet analyse; en delanalyse hvori jeg, på baggrund af Jon Elsters begrebsapparat med fokus på kollektiv handlen, opstiller udvalgte empirisk forankrede typologisk teoretiske motiver for indmeldelse i en overenskomstbærende fagforening. Og en delanalyse af hvordan disse motiver har undergået en forandringsproces som en konsekvens af et historisk kulturelt værdiskifte fra et kollektivistisk til et mere individualistisk betonet samfundsetos. Tilsammen gjorde de det muligt at anskueliggøre dels, hvordan både sociale normer og strengt rationelle og egennyttemaksimerende kalkuler er afgørende komponenter i stand til at kontrastere den iboende tilskyndelse til at free ride, der er indlejret i det faglige samarbejde grundet de kollektive områdeoverenskomsters karakter, hvori alle er dækket uanset medlemsstatus. Og dels hvordan motiverne, der ligges til grund for det faglige medlemskab, er undergået en forandringsproces, der virker undergravende for tilskyndelsen til at melde sig under den traditionelle fagbevægelses faner. 2

4 Abstract The aim of this project is to explore the reasons why or why not wage earners and unemployed choose to join a traditional union and in continuation hereof how these motives have changed in recent years. The point of departure is a two tiered analysis; a subanalysis in which I, with the use of Elster s conceptual framework concerning collective action, draw up specially selected empirically based theoretic typological motives for membership of a traditional union. And a subanalysis of how these motives have changed as a consequence of a historic and cultural shift in social values from a collectivist based social ethos to a more individualistic one. The analysis made it possible to depict how both social norms and rational selfinterest is pivotal as a means to contrast the immanent incentive to free ride, which is embedded in collective action in relation to trade unions. The incentive to free ride arise as a result of the collective agreements being area based and thus valid for all wage earners in the area in question regardless of their member status. Furthermore the analysis showed how the motives have been a subject to a process of change; a change which contributed to undermine the motives able to contrast the incentive to take a free ride and thus the motives to join a traditional union. 3

5 Kapitel 1: Indledning Indeværende undersøgelse er foranlediget af den aktuelle medlemsflugt fra den overenskomstbærende del af fagbevægelsen en teoretisk refleksion over, hvorfor eller hvorfor ikke lønmodtagerne og de ledige organiserer sig i en aftalebærende faglig organisation og i forlængelse heraf, hvordan disse motiver har været under forandring. 1.1 Problemfelt Den danske model er under pres. Under pres fordi den overenskomstbærende del af fagbevægelsen, der på en gang muliggør og udgør en central del af den danske model, er under pres. Særligt i nyere tid altså inden for de sidste ti til femten år har den traditionelle del af fagbevægelsen, som det fremgår af tabel 1, mistet medlemmer, der enten er vandret til de såkaldt gule faglige organisationer eller til gruppen af uorganiserede. Selv om medlemstallet 1 for de faglige organisationer udtrykt i absolutte tal kun er faldet med i perioden fra , og dermed efterlader indtryk af en relativt lille tilbagegang, skal disse tal tages med forbehold for, at gruppen af potentielle medlemmer i form af gruppen af lønmodtagere og ledige i samme periode er steget med Ser man i stedet på organisationsgraden, defineret som andelen af lønmodtagere og ledige, der er med i en fagforening, er historien en anden; fraregnes medlemmer af den utraditionelle del af fagbevægelsen er organisationsgraden faldet med 11 procent i perioden fra 1995 til Det betyder, at omkring 40 procent af alle lønmodtagere var enten uorganiserede eller medlem af en de gule fagforeninger i (Ibsen; Høgedahl & Scheuer, 2012: 76ff) Tabel 1 Fagforeningsmedlemmer fordelt på organisationsområde (antal i tusinder) Ændring fra 1995 til 2010 LO % FTF % 1 Medlemstallet er opgjort som såkaldte aktive og betalende medlemmer. Det betyder, at passive medlemmer såsom studerende, pensionister og efterlønnere, der ikke betaler kontingent, ikke er inkluderet. (Ibsen; Høgedahl & Scheuer, 2012: 77) 4

6 AC* % Lederne % Alternative % Øvrige uden for hovedorganisationerne* % I alt % Uorganiserede % Lønmodtagere og ledige Organisationsgraden i % Eksklusiv alternative i % % 73,1 71,5 71,7 66,9 6% 71,0 68,9 68,1 60,4 11% * 1. Januar 2009 valgte IDA (Ingeniørforeningen) og Landinspektørforeningen at forlade AC. Begge forbund er alligevel medtaget i ACgruppen. Kilde: Ibsen; Høgedahl & Scheuer, 2012: 77 Forklaringen på den traditionelle fagbevægelses faldende organisationsgrad skal jf. tabel 1 dels findes i forøgelsen af gruppen af uorganiserede, der fra 1995 til 2010 er steget med 28 procent svarende til og dels i den eksplosive medlemsvækst for de alternative i samme periode, der er steget med svarende til en fremgang på 226 procent. Samlet set efterlader tallene et entydigt billede af en vigende tilslutning til de overenskomstbærende fagforeninger. Men hvori består det vedkommende, for andre end fagbevægelsen, ved den vigende tilslutning? Hvorfor overhovedet beskæftige sig hermed? Svaret herpå gives i kondenseret form af arbejdsmarkedsforskerne Jesper Due og Jørgen Steen Madsen samt privatøkonom Mie Dalskov Pihl 2 : Når det gælder de faglige organisationer er en organisationsgrad af vis størrelse en forudsætning for at opnå en styrke, der kan føre til arbejdsgivernes accept af 2 Jesper Due og Jørgen Steen Madsen er begge professorer, dr. phil. og arbejdsmarkedsforskere tilknyttet Forskningscenter for Arbejdsmarkeds og Organisationsstudier (FAOS), ved Københavns Universitet. (http://faos.ku.dk/ansatte/) Mie Dalskov Pihl er privatøkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). (Due, Jesper; Steen Madsen, Jørgen & Dalskov Pihl, Mie, 2010: 5) 5

7 indgåelse af kollektive overenskomster. (Due, Steen Madsen & Dalskov Pihl, 2010: 15) Når den traditionelle fagbevægelse mister medlemmer til den utraditionelle del af fagbevægelsen som kun i yderst begrænset omfang indgår overenskomster eller mister medlemmer, fordi flere vælger stå helt uden for en fagforening, kan det, hvis udviklingen fortsætter, derfor ende med at udgøre et legitimitetsproblem for de aftalebærende fagforeninger og dermed i sidste ende et helt grundlæggende problem for den danske model. Det er denne problemstilling, der i fagforeningslitteraturen går under navnet repræsentativitetsproblemet. (Due, Steen Madsen & Dalskov Pihl, 2010: 15) Hvor den medlemsmæssige nedre grænse for opretholdelsen af den danske models aktuelle funktionsmåde, baseret på selvregulering, mere nøjagtigt ligger, er er svært at fastslå og ikke inden for rammerne af denne undersøgelse at svare på. For nærværende er det i alt væsentligt tilstrækkeligt at påpege, at der ikke desto mindre findes en sådan smertegrænse, og at udviklingen i nyere tid kun er gået i én retning: mod denne grænse. Denne medlemsudvikling på det danske fagforeningsmarked gør det derfor særdeles aktuelt at sætte fokus på, hvorfor lønmodtagere og ledige til eller fravælger medlemskab af en overenskomstbærende fagforening. Det er på baggrund heraf, at problemformuleringen fik følgende ordlyd: Hvorfor til eller fravælger potentielle fagforeningsmedlemmer den overenskomstbærende del af fagbevægelsen, og hvordan er disse motiver under forandring? 6

8 2.1 Afgrænsning Kapitel 2: Metode Indeværende projekt indskriver sig i en omfattende teoretisk analytisk debat omkring de medlemsskred, inden for de faglige organisationer i Danmark, vi i dag er vidne til. Inden for denne debat findes en mangfoldighed af forskelligartede forklaringsrammer og sub debatter med hver sin særegne tilgang, hvori indeværende projekt mere nøjagtigt indskriver sig i den sub debat, der relaterer sig til de potentielle fagforeningsmedlemmers motiver for at lade sig ind eller udmelde af en overenskomstbærende fagforening. Valget af et forholdsmæssigt snævert fokus implicerer i sagens natur en række fravalg; først og fremmest vil jeg afgrænse mig fra de strukturelle forhold, der ikke relaterer sig til den enkeltes til eller fravalg af den overenskomstbærende fagbevægelse, men det til trods har betydning for den faglige medlemsudvikling. Her kan eksempelvis nævnes de samfundsøkonomiske konjunkturbevægelser, en ændret uddannelsesmæssig befolkningssammensætning, den demografiske udvikling etc. Inden for den bemeldte nichedebat vil jeg dog forsøge at inddrage og syntetisere de strømninger, der fylder mest i debatten og bevæge mig imellem to efter min opfattelse interdependente niveauer. Udgangspunktet for projektet vil således være et aktørperspektiv, hvor det, i kraft af Elsters begrebsapparat, er muligt at anskue de to primære motiver der opereres med i fagforeningslitteraturen det egennytteorienterede og det værdibaserede som værende komplementære frem for dikotomiske. Eftersom hverken de egennytteorienterede eller værdiorienterede motiver formes i et vakuum, vil afsættet for de ændrede motiver på aktørniveau anskueliggøres som et potentielt produkt af et historisk kulturelt værdiskred på samfundsniveau samt heraf afledte institutionelle forandringer eksemplificeret ved lovændringen af arbejdsløshedsforsikringen fra 2002, der brød med princippet om fagligt afgrænsede a kasser. Af hensyn til undersøgelsens omfang har det været nødvendigt at foretage en selektion blandt de institutionelle faktorer, der iblandt som et produkt af det 7

9 historisk kulturelle værdiskred kan øve indflydelse på de potentielle fagforeningsmedlemmers incitament til at lade sig indmelde i en overenskomstbærende fagforening. Jeg vil derfor afgrænse mig fra konkrete institutionelle forandringer der må kunne tænkes at påvirke den enkeltes motiv omkring indgåelse af medlemskab af en traditionel fagforening såsom: a) VK regeringens genopretningsplan fra 2010, der lagde et loft over skattefradraget til faglige kontingenter og særligt har ramt de overenskomstbærende fagforeninger. (Ibsen; Høgedahl & Scheuer, 2012: 102f) b) Ophævelsen af eksklusivaftalerne i (Ibid.: 102) c) VK regeringens velfærdsreform fra 2006, der indførte en gradvis forhøjelse af efterlønsalderen, der, særligt for de unge lønmodtagere, mindskede incitamentet for at melde sig ind i en a kasse. (Due; Steen Madsen & Dalskov Pihl, 2010: 24f) d) Reformen af efterlønsordningen fra 1998, der gjorde det mindre attraktivt at trække sig fra arbejdsmarkedet før det fyldte 62. år og særligt mindskede de unges incitament til at melde sig ind i en arbejdsløshedskasse. (Ibid.: 24) e) De arbejdsmarkedsreformer, der i midten af 1990 erne, strammede reglerne for tildeling af dagpenge for unge under 26 år. (Ibid.: 24) Jeg har i stedet udvalgt lovændringen af arbejdsløshedsforsikringen fra 2002, der brød med princippet om fagligt afgrænsede a kasser, af to primære årsager; dels fordi der fra denne institutionelle ændring går en lige linje til det historisk kulturelle værdiskred, og hvad vigtigere er: ( ) fremgår det klart, at den delvise afmontering af gent systemet, [se afsnit nedenfor] der fandt sted med VK regeringens indførelse af tværfaglige a kasser i 2002, er en væsentlig årsag til de faldende medlemstal. (Ibid.: 150) En sidste væsentlig del, der, grundet opgavens omfang, ikke vil blive inddraget er alt hvad der knytter an til et organisationsperspektiv. Selv om de faglige organisationers, type, rekrutterings og fastholdelsesstrategi, udbud af ydelser, grad af pamperi etc. i 8

10 sagens natur ligeledes kan påvirke de potentielle medlemmers motiver i retning af tileller fravalg. Hvilke implikationer disse (fra)valg har for validiteten, af de konklusioner jeg kan drage, vil jeg indkredse nedenfor i afsnit Begrebsafklaring Den danske model Den danske aftalemodel har sin begyndelse i 1899 ved indgåelsen af det navnkundige Septemberforlig, der var kulminationen på en omfattende konflikt imellem arbejdsmarkedets parter. I kraft af forliget vedkendte de sig gensidigt hinandens modstående interesser forstået således, at arbejdsgiverne anerkendte lønmodtagernes ret til at organisere sig, alt imens lønmodtagerne anerkendte arbejdsgivernes ledelsesret. (Lundis, 2012: 8ff; Due & Steen Madsen, 1993: 15) Dette historiske gennembrud skabte fundamentet for etableringen af en nu mere end 100 år gammel tradition, hvori uenigheder på det danske arbejdsmarked finder sin løsning på mere civiliseret vis; nok er arbejdsmarkedets parter grundlæggende uenige, men de er enige om, at disse uenigheder bedst lader sig løse inden for rammerne af en række fælles vedtagne procedurer og konventioner. Den danske model hviler dermed særligt på to principper, der tilsammen på en gang muliggør og konstituerer den danske model: 1. konsensusprincippet, der udtrykker en underliggende enighed om, at de bedste løsninger på de uundgåelige konflikter arbejdsmarkedets parter imellem bedst lader sig løse af de parter, konflikten implicerer ved indgåelse af kompromisser, som begge kan acceptere. 2. selvreguleringsprincippet, forstået således at parterne i videst mulige omfang selv til tider i samspil med staten når til enighed på baggrund af indgåelse i frivillige forhandlinger. 3 (Due & Steen Madsen, 2006: 28ff) Den danske model er med andre ord udpræget partsstyret og forankret i en filosofi om at: ( ) jo tættere beslutningerne bliver taget på dem, de vedrører, lønmodtagere og arbejdsgivere, desto bedre bliver løsningerne også. (Lundis, 2012: 11) 3 Begge principper er ingenlunde ufravigelige, hvilket historien også rummer talrige eksempler på. De er snarere idealer, der gennemsyrer relationerne parterne imellem og udgør udgangspunktet for den dialog og de forhandlinger, der finder sted. 9

11 Opsummerende har den danske model således i sin grundform, siden sin fødsel ved Septemberforliget, virket som det reguleringssystem, inden for hvilket arbejdsmarkedets parter i samspil med staten selv har forhandlet sig frem til løsninger på de uenigheder omkring løn og arbejdsforhold, der er opstået som et resultat af den immanente konfliktrelation, der eksisterer parterne imellem. (P. Larsen, 2011: 17ff) Traditionelle og utraditionelle fagforeninger De utraditionelle eller såkaldte gule fagforeninger adskiller sig radikalt fra de traditionelle overenskomstbærende fagforeninger. Og det i en sådan grad, at der kan stilles spørgsmålstegn ved, om de utraditionelle fagforeninger overhovedet bør kategoriseres som fagforeninger. (Ibsen; Høgedahl & Scheuer, 2012: 20) Først og fremmest indgår de utraditionelle fagforeninger yderst sjældent kollektive overenskomster; 4 de er med andre ord ikke en part i de kollektive forhandlinger mellem lønmodtagere og arbejdsgivere, der udgør en af grundpillerne i den danske model, som beskrevet ovenfor. I alt væsentligt udgør den traditionelle del af fagbevægelsen en uundværlig part og hjørnesten i den danske model, mens er de utraditionelle fagforeninger for så vidt står uden for den danske model; de anerkender ikke konfliktrelationen arbejdsmarkedets parter imellem og er derfor modstandere af konflikt og strejkeretten og rekrutterer på tværs af faglige skel. (Lundis, 2012: 86ff) Af denne grund er det, i forhold til den danske models soliditet, udelukkende organisationsgraden blandt de traditionelle fagforeninger, der er afgørende. De gule medlemmer kunne, hvad det angår, lige så vel være uorganisereret Gent effekten Betydningen af gent systemet for organisationsgradens størrelse er uomtvisteligt. Det er vel nok den mest signifikante sammenhæng, men det er den almindelige vurdering, at man ikke alene kan tilskrive gent effekten forklaringen på organisationsgradens udvikling. (Due; Steen Madsen & Dalskov Pihl, 2010: 45) 4 Og når de gør, underbyder de typisk det lønniveau den traditionelle del af fagbevægelsen har forhandlet sig frem til. De understøtter derimod en alternativ struktur, hvori det er den enkeltes ansvar at forhandle løn og arbejdsvilkår på plads. (Lundis, 2012: 86) 10

12 Gent effekten defineres som den empirisk veldokumenterede sammenhæng imellem en høj organisationsgrad på den ene side og tæt forbundene a kasser og fagforeninger på den anden side. (Due, & Steen Madsen, 2007: 201) Navnet stammer fra den belgiske by Gent, hvor man i 1901 og dermed for første gang i verdenshistorien opererede med en arbejdsløshedsforsikring underlagt fagbevægelsen. (Ibsen, Scheuer & Høgedahl, 2012: 103) 2.3 Det empiriske grundlag Jeg har valgt udelukkende at benytte sekundær empiri og det, bortset fra de historiske datakilder, kun i begrænset omfang. Den sparsomme empiriske forankring er en afspejling af flere forhold; først og fremmest skyldes det, at de fleste datakilder, genstandsfeltets beskaffenhed taget i betragtning, ikke egner sig som grundlag for besvarelse af problemformuleringen. Kvalitative datakilder ville umuliggøre en generaliserbarhed, der rækker ud over de adspurgte respondenter. Dertil kommer, at de tilgængelige registerdata knytter an til variable som køn, alder uddannelsesniveau etc. i forhold til medlemskab, og de fortæller dermed intet i sig selv om de bagvedliggende motiver for til eller fravalg af den traditionelle fagbevægelse. De kunne naturligvis være inddraget som variable, der kunne bidrage til en forståelse af hvilke grupper der typisk til eller fravælger den overenskomstbærende fagforening. Men den, for konteksten, mest velegnede datakilde er uomtvisteligt surveydata, hvori der spørges ind til de bagvedliggende motiver i forhold til medlemskab, der er omdrejningspunktet for indeværende projekt. Derfor udgøres projektets empiriske rygrad af en omfattende spørgeskemaundersøgelse udarbejdet af en række forskere fra CARMA (Center for Arbejdsmarkedsforskning, Aalborg Universitet), hvori der spørges ind til de bagvedliggende årsager i forhold til valg af fagforening. Det særligt anvendelige ved denne undersøgelse er, at den er foretaget to gange med ti års mellemrum, hvilket giver mulighed for at undersøge ændringer i motiverne over tid. Ulempen ved anvendelsen af sekundær empiri er, at den ikke er udarbejdet specifikt til besvarelsen af indeværende opgaves problemformulering; det giver sig eksempelvis udslag i, at datasættet, der anvendes i analysen, eksklusivt baserer sig på besvarelser fra LO medlemmer, hvorved generaliserbarheden følgelig indskrænkes. Jeg betragter dog denne indskrænkning som et nødvendigt onde, der opvejes af 11

13 datasættets temporale egenskab, hvorigennem det har været muligt at undersøge motivernes foranderlighed. 2.4 Teoretisk refleksion Jeg har valgt at benytte Elsters collective action theory som teoretisk ramme, idet den, ved at forene egennytteorienterede og værdibaserede motiver, gør det muligt at anskueliggøre, hvorfor kollektiv handlen optræder, og hvad der foranlediger den. Den er således særdeles velegnet til at belyse, hvorfor fagligt samarbejde opstår eller ikke opstår og dermed yderst relevant i forhold til dette projekts problemformulering Operationalisering af begrebet sociale normer Elsters abstrakte begrebsliggørelse af sociale normer kræver for at kunne anvende det i en meningsfuld analytisk ramme en håndgribelig og mere konkret forankring. Jeg vil derfor, med afsæt i arbejdsmarkedsforskerne Jesper Due og Jørgen Steen Madsens påpegning af den generelle bevægelse fra kollektivisme til individualisme (Due, Jesper; Steen Madsen, Jørgen & Dalskov Pihl, Mie, 2010: 41f, 55, 64 & 157ff) der desuden vil blive uddybet i kapitel 5 indsnævre begrebet til tre virksomme sociale normer, der vil blive benyttet i analysen; 1) Den fagforeningsideologiske sociale norm, der, med henvisning til værdier som solidaritet, fællesskab og kollektivitet, påbyder den enkelte at være med i den traditionelle del af fagbevægelsen for herigennem at bidrage til de omkostninger, der er forbundet med overenskomstforhandlinger omkring lønog arbejdsforhold, der kommer hele gruppen til gode. Oversat er det mantraet lydende: Her er vi med i en fagforening!. 2) Den individualistiske sociale norm, der indebærer, at der påhviler den enkelte et betydeligt egetansvar om at skabe sin egen tilværelse. Eller oversat til en mere tilgængelig form: Det er dit eget ansvar at realisere dine livsplaner ingen andre gør det for dig! 3) Den sociale retfærdighedsnorm, der ansporer samarbejde, såfremt det kan observeres at størstedelen af gruppen allerede samarbejder: Hvis de fleste andre samarbejder, bør jeg også gøre det. Den fagforeningsideologiske sociale norm relaterer sig til Due og Madsens tese, som beskrevet oven for eller i hvert fald den første del af denne tese; de mener, at have 12

14 identificeret en særlig fagforeningsideologi, der, til trods for at være under pres, til stadighed er yderst aktuel. Den individualistiske sociale norm bygger på anden del af Due og Madsens tese omkring et generelt skred imod et mere individuelt orienteret underliggende samfundsetos (jf. kapitel 5). Og den sociale retfærdighedsnorm er udledt af Elsters tredje samarbejdstypologi. Den er dermed ikke et særskilt produkt af værdiskredet; den virker i stedet som en multiplikator for den negative medlemsudvikling, værdiskredet har afstedkommet, og den har således en mere indirekte karakter, der dog ikke af den grund er mindre væsentlig for de potentielle fagforeningsmedlemmers incitament til at melde sig ind i en overenskomstbærende faglig organisation. 2.5 Undersøgelsens validitet Målingsvaliditeten, defineret som et udtryk for overensstemmelse imellem den teoretiske og den operationelle definition, er i indeværende undersøgelse at betragte som værende høj. (Bøgh Andersen, 2010: 100) Forklaringen herpå er, at de samarbejdstypologier og motiver, der er anvendt i analysen, har en stærk empirisk forankring qua CARMA s omfattende spørgeskemaundersøgelse og derfor med en høj grad af sikkerhed kan fastslås som værende aktive og under forandring. Men eftersom de motiver, der lægges til grund for fagligt samarbejde, er særdeles mangfoldige, kombineret med alle de forhold jeg har afgrænset mig fra, der utvivlsomt influerer den enkeltes motiv, vil den interne validitet, defineret som et udtryk for om der eksisterer et kausalt forhold imellem den uafhængige og den afhængige variabel, være relativt lav. (Ibid.: 103f) Det er derfor uden for indeværende undersøgelses rækkevidde at fastslå, at den vigende tilslutning til den overenskomstbærende del af fagbevægelsen er et kausalt afledt resultat af det historisk kulturelle værdiskred og lovændringen af arbejdsløshedsforsikringen fra Projektet skal derfor snarere betragtes som en kritisk refleksion over a) hvorfor de potentielle fagforeningsmedlemmer fra eller tilvælger medlemskab af den overenskomstbærende del af fagbevægelsen og b) hvordan de motiver, der er afgørende herfor, er under forandring, hvilket har muliggjort de medlemsskred, der har præget det danske fagforeningsmarked. 13

15 Jeg vil forsøge at uddybe dette standpunkt i den metodiske refleksion nedenfor med henblik på at fastslå, hvordan projektet kan bidrage til den aktuelle teoretiskanalytiske debat omkring medlemsudviklingen for den overenskomstbærende del af fagbevægelsen. 2.6 Metodisk refleksion An implication of this approach [Elsters begrebsapparat] which some may find depressing is that we will never have a general theory of collective action. The variety of interacting motivations is simply too large ( ). Historians and social scientists might, however, use the kind of framework developed here to improve their understanding of specific social movements. (Elster, 1989a: 205) Et genstandsfelt centreret omkring motiver og deres foranderlighed rummer, som antydet ovenfor, nogle naturlige begrænsninger; først og fremmest vil den enkeltes motiver i relation til valg af medlemskab af en faglig organisation være både mere komplekse og sammensatte, end en analyse af indeværende undersøgelses omfang er i stand til at indfange. Den enkeltes motiv vil, jf. afsnit 3.2, typisk være udgjort af en række rationelle refleksioner og sociale og ofte modsatrettede normer, der kolliderer på et både bevidst og ubevidst niveau. Konsekvensen heraf er, at enhver analyse om menneskelig adfærd og motiver altid vil være ufuldkommen. Og denne undersøgelse er ingen undtagelse. Det er derfor heller ikke hensigten med analysen udtømmende at udpensle de motiver, der ligges til grund for til eller fravalg af den traditionelle fagbevægelse. Formålet er derimod at belyse ét aspekt af en mange facetteret problemstilling. Eller sagt på en anden måde indkredser undersøgelsen ét af de forhold, der har været afgørende for at facilitere medlemsskredet fra den overenskomstbærende del af fagbevægelsen. Undersøgelsen kan således betragtes som en brik i et umuligt puslespil, hvor motivet udgøres af det morads af motiver og kalkuler, der ligger til grund for den faglige organisering; til trods for at det ikke med denne undersøgelse er muligt at efterlade et samlet puslespil, kan enkeltstående brikker såsom indeværende undersøgelse ikke desto mindre give afslørende indsigter i puslespillets motiv. 14

16 Kapitel 3: Jon Elsters collective action theory Jon Elster, der er norsk samfundsteoretiker og professor ved Columbia Universitet, har igennem en længere årrække beskæftiget sig med menneskelig adfærd, fornuft og rationalitet i forhold til kollektiv handlen. (Internetkilde 3) Hans teoretiske udgangspunkt er, at folk er rationelle, men at rationalitet ikke kan stå alene som forklaringsramme omkring forståelsen af, hvorfor den enkelte vælger at samarbejde eller at lade være. (Elster, 1989a: 3) 3.1 Rationalitet og sociale normer som motiver for kollektiv handlen I The Cement of Society, der vil være projektets teoretiske forankring, er Elsters mål at forsøge at parre de teoretiske entiteter homo economicus og homo sociologicus i et forsøg på at tilnærme sig en forståelse af, under hvilke omstændigheder kollektiv handlen opstår. (Elster, 1989a: 97) Rent definitorisk udtrykker homo economicus en opfattelse af individets beslutningsstruktur som værende baseret på outcome orienterede rationelle egennyttemaksimerende kalkuler af gevinster og omkostninger forbundet med en given handling. Her træffes beslutninger om, hvorvidt der skal samarbejdes eller ej på baggrund en instrumentel vurdering af hvilken af de tilgængelige alternativer, der maksimerer egennytten og opfylder præferencestrukturen. Eller som Elster simplistisk udtrykker det: Rationality says, 'If you want to achieve Y, do X.' (Elster, 1989a: 98) Denne instrumentelle rationalitet er derfor en yderst forandringsfølsom motivation, der i høj grad tilpasses skiftende ydre omstændigheder, hvori de nye faktorer indsættes i en ny kalkule. (Elster, 1989a: 97) Homo sociologicus er derimod kendetegnet ved en tro på at individuelle beslutninger, om hvorvidt samarbejde tilvælges eller ej, grunder i sociale normer. Her skal sociale normer, der kan angå alle eller være afgrænset til en mindre gruppe, forstås som normer, der både: a) deles af andre og b) opretholdes i kraft af andres udtryk for billigelse eller misbilligelse. (Elster, 1989a: 99) Tilskyndelsen til at handle i overensstemmelse med en given social norm rubricerer Elster i to kategorier; den eksterne og den interne. Ved en ekstern tilskyndelse, til at handle som normen foreskriver, er det de ydre omstændigheder, der foranlediger den pågældende person til at handle i overensstemmelse med den givne sociale norm. Dette kan ske enten ved 15

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct.

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. Samtidig er de ideologisk alternative organisationer gået stærkt frem til over 12 pct. dog ikke mindst fordi to nye organisationer

Læs mere

Fald i organisationsgraden igen

Fald i organisationsgraden igen Fald i organisationsgraden igen Samlet set er organisationsgraden for lønmodtagere per 1. januar 2014 faldet med 0,4 procentpoint på et år på trods af en mindre arbejdsstyrke. Medlemstabet findes hovedsagligt

Læs mere

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen Akassernes medlemstal er stagneret trods krisen Efter en mindre stigning i kriseåret 2009 er de dagpengeforsikredes andel af arbejdsstyrken stagneret antallet af medlemmer i akasserne ligger under det

Læs mere

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling Indhold Om forfatterne 11 Forord 13 Liste over anvendte forkortelser 16 DEL I Teori, analysemetoder og medlemsudvikling 17 DEL I Medlemskab af fagforeninger og fagforeningstyper teori, analysemetoder og

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Fagforeninger mister fortsat medlemmer

Fagforeninger mister fortsat medlemmer 1. maj 2014 Fagforeninger mister fortsat medlemmer Af Kristian Thor Jakobsen I anledning af arbejderbevægelsens internationale kampdag den 1. maj ser dette notat på udviklingen i andelen af personer, der

Læs mere

Indholdsfortegnelse Kapitel 1 - Problemfelt... 3 Kapitel 2 - Design og metode... 11 Kapitel 3 Faglig organisering, alder og unge...

Indholdsfortegnelse Kapitel 1 - Problemfelt... 3 Kapitel 2 - Design og metode... 11 Kapitel 3 Faglig organisering, alder og unge... Indholdsfortegnelse Kapitel 1 - Problemfelt... 3 1.1 Indledning - den generelle medlemsudvikling i LO... 3 1.1.1 Unge og fagbevægelsen... 4 1.2 Problemformulering... 6 1.3 Uddybning af begreber i problemformuleringen...

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET Institut for Samfund og Globalisering

ROSKILDE UNIVERSITET Institut for Samfund og Globalisering ROSKILDE UNIVERSITET Institut for Samfund og Globalisering Projekt- eller specialetitel: Den solidariske udfordring for den traditionelle fagbevægelse Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Projektets art:

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet DAGENS PROGRAM 10.15-11.00 Hvilken fagforening vil vi være? (Oplæg ved Janne) 11.00-11.30 Gruppediskussioner ved bordene

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Fagforeninger: Store udfordringer lille forandringskraft?

Fagforeninger: Store udfordringer lille forandringskraft? 0 Fagforeninger: Store udfordringer lille forandringskraft? Konklusioner fra undersøgelse af danske fagforeningers udfordringer og forandringskraft Af Trine Schløer, Tor Nonnegaard-Pedersen og Camilla

Læs mere

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) NOTAT 12. marts 2013 J.nr.: 1301003 Dok. nr.: 1171103 HKJ.DKETIK s høringssvar angående forslag til lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) har modtaget et udkast til

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og

Læs mere

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Private arbejdsgivere, der er moms- eller lønsumsregistreret, skal betale de finansieringsbidrag, der følger af følgende love: Lov om Lønmodtagernes

Læs mere

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler?

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Christian Bøtcher Jacobsen Aarhus Universitet SLIDE 2 Baggrund Store ledelsesmæssige omlægninger på gymnasierne de seneste

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 25.9.2009 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0925/2007 af Joachim Weber, tysk statsborger, om arbejdstidsdirektivet 1. Sammendrag Andrageren

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 31.5.2005 KOM(2005) 246 endelig 2004/0209 (COD) Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2003/88/EF

Læs mere

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked.

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked. Det danske arbejdsmarked er unikt. Vi evner at kombinere fleksibilitet og tryghed, og regulering af lønninger sker uden politisk indblanding. Det gør vores økonomi omstillingsparat i en tid, hvor den globale

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Det kræver styrke at skabe forandringer

Det kræver styrke at skabe forandringer Det kræver styrke at skabe forandringer den kan kun komme fra medlemmernes engagement. Derfor skal fagbevægelsen tilbage til medlemmerne. Succes eller nederlag, det afgør vi selv. Anders Olesen kandidat

Læs mere

Arbejdsprogram 2015-2016

Arbejdsprogram 2015-2016 Arbejdsprogram 2015-2016 safu s mission er på en nærværende og kompetent måde at sikre enkeltmedlemmer sparring og hjælp i arbejdslivet samt styrke foreningers vilkår på arbejdsmarkedet. safu s vision

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

Arbejdsliv og politik.

Arbejdsliv og politik. Pressemateriale tirsdag den 8. september 007: Arbejdsliv og politik. Signalement af lønmodtagere i det. århundrede Dette materiale kan hentes i pdf-udgave på www.nfsv.dk Om undersøgelsen Arbejdsliv og

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 L 74 Bilag 1 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 L 74 Bilag 1 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 L 74 Bilag 1 Offentligt 19. november 2014 J.nr. 13-5733898 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

LO-dokumentation. Nr. 1 / 2010. Udviklingen i den faglige organisering: årsager og konsekvenser for den danske model

LO-dokumentation. Nr. 1 / 2010. Udviklingen i den faglige organisering: årsager og konsekvenser for den danske model LO-dokumentation Nr. 1 / 2010 Udviklingen i den faglige organisering: årsager og konsekvenser for den danske model LO-dokumentation Nr. 1/2010 Oktober 2010 LO-dokumentation nr. 1/2010 ISSN: 1600-3411 ISBN:

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform marts 2012 Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform Indledning. Sammen med den tidligere borgerlige regering fik Danmark en beskæftigelsespolitik i stedet for den hidtil førte aktive arbejdsmarkedspolitik.

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 2. Kvartal 2014 Michel Klos 1 i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Der var i juni 2014 2.016.300 dagpengeforsikrede a-kassemedlemmer (eksklusiv de kontingentfritagede).

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSAFTALE

VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSAFTALE NOTAT 24. MARTS 2014 DIF UDVIKLING VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSAFTALE Danmarks Idræts-Forbund har udarbejdet en standardaftale der kan fungere som vejledning til hvordan man kan formulere en samarbejdsaftale

Læs mere

N O T A T om overenskomsters status i følgende situationer:

N O T A T om overenskomsters status i følgende situationer: Page 1 of 5 DANSK METAL Tele Afdeling 12 tele12.dk LIND & CADOVIUS Afdeling 12 kommentar: Notat af advokat Nicolai Westergaard af 27. maj 1999. Notatet er anerkendt af Dansk Industri i forbindelse med

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk

Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk T E L E F O N D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M O B I L 3 2 6 9 8 9 0 5 M A F @ H U M A N R I G

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Tidligere formand for udvalget vedrørende Det Etiske Råd, Preben Rudiengaard, har anmodet Rådet om at forholde sig til emnet gentest og forsikringer

Læs mere

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet:

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet: Kendelse af 28. oktober 1998. 98-35.914. Spørgsmål om, hvorvidt en pensionskasse måtte være medejer af en nærmere bestemt erhvervsvirksomhed. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 5. (Holger Dock, Suzanne

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Arbejdsløshed, arbejdsløshedsforsikring og konjunktursvingninger?

Arbejdsløshed, arbejdsløshedsforsikring og konjunktursvingninger? Arbejdsløshed, arbejdsløshedsforsikring og konjunktursvingninger? Mette Ejrnæs og Stefan Hochguertel EPRN konference 19. juni 2015 19. juni 2015 1 / 25 Motivation I Danmark har vi en arbejdsløshedsforsikringsordning

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

1. En del af en virksomhed I det tilfælde, hvor der kun overdrages en del af en virksomhed, finder virksomhedsoverdragelsesloven

1. En del af en virksomhed I det tilfælde, hvor der kun overdrages en del af en virksomhed, finder virksomhedsoverdragelsesloven N O TAT Udvælgelse af medarbejdere ved overdragelse af en del af en virksomhed Dette notat behandler spørgsmålet om, hvordan man udvælger medarbejdere, hvis der er tale om en overdragelse af en opgave,

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF)

Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF) Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF) Fields marked with are mandatory. Personlige oplysninger Navn: Adresse: Tlf.: E-mailadresse: Land: Angiv hvilket: Angiv det sprog, dit bidrag er

Læs mere

FAQ OM FAGLIGE GRUNDBEGREBER

FAQ OM FAGLIGE GRUNDBEGREBER FAQ OM FAGLIGE GRUNDBEGREBER Hvad er? A-kasser (arbejdsløshedskasser) A-kasser er institutioner, hvis historie strækker sig tilbage til den danske models etableringsperiode. De nye fagforbund begyndte

Læs mere

Biintervenientens skriftlige indlæg i sagerne: Application no. 52562/99 SØRENSEN v. Denmark Application no. 52620/99 RASMUSSEN v.

Biintervenientens skriftlige indlæg i sagerne: Application no. 52562/99 SØRENSEN v. Denmark Application no. 52620/99 RASMUSSEN v. Biintervenientens skriftlige indlæg i sagerne: Application no. 52562/99 SØRENSEN v. Denmark Application no. 52620/99 RASMUSSEN v. Denmark 1. Indledning Eksklusivbestemmelser har eksisteret på det danske

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del Bilag 313 Offentligt Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Forenkling vedrørende fratrædelsesgodtgørelse)

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

Beskæftigelsespolitik uden effekt

Beskæftigelsespolitik uden effekt REGERING PÅ VILDSPOR Beskæftigelsespolitik uden effekt VK-regeringens beskæftigelsespolitik bygger på den grundopfattelse, at der er arbejde nok, men at udbuddet af arbejdskraft enten ikke er godt nok

Læs mere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen

Læs mere

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1 Medlemsundersøgelse 13 Side 1 Til: Fra: Hovedbestyrelsen Sekretariatet Notat 9.september 13 IDA Medlemsundersøgelse 13 IDA har i august 13 gennemført en undersøgelse af medlemmernes tilfredshed med IDA.

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. september 2013 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. september 2013 Sag 356/2012 Ejendomsselskabet X-gade ApS (advokat Carsten Led-Jensen) mod A (advokat Jesper Bang) og B (advokat Anne Louise Husen) I tidligere instanser

Læs mere

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer

Læs mere

INDEKS 3.19.0 - Mangfoldighedspolitik

INDEKS 3.19.0 - Mangfoldighedspolitik Side: [1] Indledning I henhold til Lov om Finansiel virksomhed 70 stk. 1, nr. 4 skal bestyrelsen fastlægge en mangfoldighedspolitik for bestyrelsen, til fremme af en tilstrækkelig mangfoldighed i kvalifikationer

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 29. marts 2006. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 29. marts 2006. Betænkning. over Arbejdsmarkedsudvalget L 153 - Bilag 11 Offentligt Til lovforslag nr. L 153 Folketinget 2005-06 Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 29. marts 2006 Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

Survey. Akademiker projektet. Forfatter: Søs Ammentorp. Publiceret: 07-11-2008 11:04:36. Beskrivelse: DS akdemiker projekt 2008. Forventet: Påbegyndt:

Survey. Akademiker projektet. Forfatter: Søs Ammentorp. Publiceret: 07-11-2008 11:04:36. Beskrivelse: DS akdemiker projekt 2008. Forventet: Påbegyndt: Survey Akademiker projektet Forfatter: Søs Ammentorp Publiceret: 07--008 :0:36 Beskrivelse: DS akdemiker projekt 008 Forventet: Påbegyndt: 66 Færdiggjort: Baggrundsoplysninger--Er du kvinde eller mand?.

Læs mere

Jobpatruljens Evalueringsrapport 2012

Jobpatruljens Evalueringsrapport 2012 Jobpatruljens Evalueringsrapport 2012 Ref: Kasper Tolstrup Andersen September 2012 1. Indledning... 3 1.1. Målene for Jobpatruljen 2012... 3 1.2. En bred Jobpatrulje... 3 2. Resultater fra Jobpatruljen...

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

DEN DANSKE MODEL EN UNIK MODEL, VI SKAL VÆRNE OM

DEN DANSKE MODEL EN UNIK MODEL, VI SKAL VÆRNE OM DEN DANSKE MODEL EN UNIK MODEL, VI SKAL VÆRNE OM DEN DANSKE MODEL I Danmark er det op til lønmodtagerne og arbejdsgiverne selv at blive enige om, hvordan vilkårene på arbejdsmarkedet skal være. Den måde

Læs mere

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner.

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Peter Koudahl koudahl@phmetropol.dk Dagens oplæg Hvor er vi? Hvordan kan vi forstå at vælge? Kombinationsprojektet Tid som en afgørende

Læs mere

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form 69 5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form Det følger af retsplejelovens 143, stk. 1, at alle danske advokater skal være medlem af Advokatsamfundet.

Læs mere