gymnasiepædagogik Master i Læs mere om uddannelsen på her finder du også et ansøgningsskema.

Transkript

1 Master i gymnasiepædagogik KONTAKT Læs mere om uddannelsen på her finder du også et ansøgningsskema. Studenterservice åben uddannelse besvarer spørgsmål om ansøgningsprocedurer, betaling og lignende. Ring på tlf eller send en aaben@adm.sdu.dk. Har du spørgsmål til selve uddannelsen, er du velkommen til at kontakte masteruddannel sens leder, lektor Ellen Krogh. Ring på tlf eller ellen.krogh@ifpr.sdu.dk. Informationer om forskning og uddannelser på Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier findes på GRAFISK PRODUKTION: LUND OG MUS GRAFISK DESIGN FOTO: PRESSEFOTOGRAF HUNG TIEN VU

2 Master i gymnasiepædagogik

3 2

4 Gymnasiepædagogik Master i gymnasiepædagogik har som nøgleord didaktik og ledelse. De studerende specialiserer sig på ledelseslinjen eller undervisningslinjen samtidig med, at de to linjer har fællesmoduler. Uddannelsens filosofi er, at ledelse og undervisning skal bringes i en dialog, der er båret af en overordnet interesse i gymnasiepædagogik. Uddannelsen er den eneste danske masteruddannelse med en ren gymnasieprofil. Her mødes ledere og lærere fra stx, hhx, htx, hf og hfe, og her skabes rammerne for personlig og professionel udvikling. Der er teoretisk refleksion med et stadigt blik på praksis, og der er diskussioner og samarbejde. I løbet af to år skabes stærke netværk på tværs af linjer og uddannelsesformer. DORTE FRISTRUP, FAGKONSULENT, VUC HORSENS På masteruddannelsen uddanner vi til pædagogisk professionalitet på alle planer. Den viser sig i, at man kan løfte sig over praksis, se handlemuligheder og kvalificere valg og beslutninger. Her udvikles didaktisk og ledelsesmæssig refleksion til et niveau, der kan matche gymnasielærernes faglige viden og kompetence. 3 De vigtigste kvaliteter ved uddannelsen er, at den er forskningsorienteret, at den skaber rum for diskussioner med ligesindede, at den giver mulighed for opdatering af et hengemt pædagogikum. Kort sagt, at den åbner for en ny, spændende verden. Man kommer på forkant og bliver en meget bevidst underviser og medarbejder. Ellen Krogh, lektor i danskfagets didaktik og leder af masteruddannelsen

5 Nogle væltes over ende af reformer, andre præger dem 4 Gymnasiereform, strukturreform og karakterreform har givet voldsomme forandringer inden for de gymnasiale uddannelser, og det er endnu ikke til at forudse, hvad de kommer til at betyde for gymnasieskolen på længere sigt. Det er vores erfaring, at en masteruddannelse styrker ledere og lærere til at løfte sig op over stress og individualisering af problemerne og gør det muligt at se perspektiver og handlemuligheder. Set i et karriereperspektiv viser dette sig desuden i, at masterne får jobs og funktioner, hvor de kan præge udviklingen på skolerne, ofte allerede under uddannelsesforløbet. En undersøgelse fra 2005 viste, at størstedelen af de uddannede mastere havde foretaget et karriereskift eller var indgået i nye funktioner og arbejdsopgaver på skolerne. Mange af de nye ledere på skolerne har i dag en masteruddannelse i gymnasiepædagogik. MARIANNE HELMS, VICEREKTOR, ESBJERG GYMNASIUM OG HF Vi har meget bevidst udnyttet mit masterforløb i relation til de nye ledelsesopgaver, således at jeg i masteropgaverne har fokuseret på emner som vi på skolen skulle træffe beslutning om (it-strategi, team-organisering, evaluering og kvalitetsudvikling). Opgaverne har fungeret som teoretiske oplæg til ledelsesgruppen.

6 Deltagerprofiler Kompetencemål Masteruddannelsen henvender sig til både ledere og lærere i samtlige gymnasiale uddannelser. På undervisningslinjen er den primære profil lærere, der satser på at kvalificere sig fagdidaktisk og almenpædagogisk, men vi har også kursusledere og pædagogiske inspektorer, som ønsker at kvalificere sig til deres ledelsesvirksomhed. Også på ledelseslinjen har vi en bred deltagergruppe lige fra rektorer, forstandere, uddannelsesledere og vicerektorer til tillidsmænd og lærere med interesse for ledelse eller med lyst til at blive ledere. Masteruddannelsen styrker og kvalificerer deltag erne fagligt og personligt til at kunne: analysere forandringer i elevkultur, faglighed og skoleorganisation, så de kan handle på et fagligt kvalificeret grundlag, diagnosticere problemer og formulere mulige løsninger, iværksætte, gennemføre og evaluere udvikling af undervisning og ledelse i de gymnasiale uddannelser, indgå i nye ledelsesfunktioner, teamsamarbejde og fagligt samspil med personligt, didaktisk og organisatorisk overskud. 5 ANNE-MARIE KRISTENSEN, FAGKONSULENT, HHX-HERNING De vigtigste kvaliteter ved uddannelsen er, at teori, temaer og emner har direkte relation til hverdagen, at der er et inspirerende miljø med plads til diskussioner (præsentation af forskellige optikker), og at der er en høj grad af medbestemmelse og krav om selvstændighed hos deltagerne.

7 Indhold 6 Masteruddannelsen i gymnasiepædagogik er en deltidsuddannelse, der strækker sig over to år. Den er sammensat af tre fagmoduler, fem fællesmoduler og masterafhandlingen. Progressionen i uddannelsen bevæger sig mod stadigt mere selvstændige studier. Første modul opbygger et fagligt vidensfundament gennem studier af teori og caseanalyser. Dette modul afsluttes med en mundtlig prøve baseret på udmeldte cases. I andet og tredje modul studeres grundlæggende aspekter i ledelse og didaktik, og prøveformen er skriftlige projektopgaver. I det fjerde og afsluttende modul skriver de studerende masterafhandling og får tilknyttet en vejleder. MASTERAFHANDLING I masterafhandlingen skal den studerende demonstrere evnen til selvstændigt at indkredse og afgrænse en problemstilling inden for ledelse eller undervisning samt til at gennemføre en empirisk og/eller teoretisk undersøgelse, der belyser forholdet mellem teori og praksis. Afhandlingen skal demonstrere det overblik, den faglige indsigt og de analytiske kompetencer, som er opnået gennem uddannelsen. OPBYGNING MODUL 1 MODUL 2 MODUL 3 MODUL 4 UNDERVISNINGS- LINJEN Undervisningens praksisformer Læringsteori Fagpædagogik Masterafhandling LEDELSES- LINJEN Gymnasiet som Styring og ledelse Strategisk ledelse organisation af ressourcer og skoleudvikling FÆLLES- MODULER Kulturkoder Læreprocesser It og læring Fag- og organisationsudvikling It og udviklingsarbejde

8 7

9 Undervisningslinjen Ledelseslinjen 8 UNDERVISNINGENS PRAKSISFORMER I dette modul tilegner de studerende sig indsigt i didaktik kens teori- og praksisområder. Temaerne er dannelse og kompetence, internationale uddannel sestraditioner, læreplaner, undervisningsstrategier og arbejdsformer. Der udvikles analyse- og refleksionskompetence gennem casestudier og diskussioner af egen praksis. LÆRINGSTEORI Mens fokus i første modul er på undervisning og lærerens synsvinkel, så er fokus her på elevernes læring. Centrale læringsteorier og læringsteoretisk forskning studeres, og i et selvvalgt gruppeprojekt får de studerende erfaring med at undersøge et praksisaspekt, som kan belyses læringsteoretisk. Der udvikles kompetence i at koble studier af praksis med teori. FAGPÆDAGOGIK Undervisningslinjens tredje modul har fokus på fagdidaktik, både forstået som det enkelte fags didaktik og som de faglige samspils didaktik. Her lærer de studerende sig nyere fagdidaktiske teoridannelser, dels på holdniveau, dels som selvstændige studier under vejledning, og de studerende gennemfører en selvstændig fagdidaktisk undersøgelse enten inden for et af deres fag eller med fokus på et fagligt samspil. Gennem studier af praksis i et teoretisk lys videreudvikles de kompetencer, som har været målet for de første to moduler. GYMNASIET SOM ORGANISATION Modulet introducerer til organisationsteori med særligt henblik på struktur og kultur som rammer om organisationens processer. Der vil være fokus på organisation i det offentlige felt og organisationer, der løser komplekse opgaver i relation til mennesker. Forskellige teoretiske vinkler på forståelse af organisatoriske processer præsenteres, og de studerendes viden om og evne til at analysere organisationsforhold gennem analyse og diskussion af cases kvalificeres og udvides. STYRING OG LEDELSE AF RESSOURCER Andet modul fokuserer på styringsprocesser. Processer i forbindelse med decentralisering er karakteristiske elementer i den offentlige modernisering, og det betyder, at styring som problemfelt påkalder sig stadig større opmærksomhed, også i de gymnasiale uddannelser. Det gælder både i forhold til økonomi, menneskelige ressourcer og kvalitet. De studerende kommer til at arbejde med et selvvalgt projekt inden for området. Herigennem udvikles evnen til at overskue de aktuelle krav til skoleledelse og til at foretage begrundede valg inden for det stadigt mere komplekse pædagogiske ledelsesområde. STRATEGISK LEDELSE OG SKOLEUDVIKLING Tredje modul vender blikket ud mod organisationens omverden. De studerende får indsigt i strategisk teori og analyse samt i teori om organisationsudvik ling gennem et selvdefineret projekt om strategisk ledelse eller udviklingsledelse. Under fagkyndig vejledning trænes de studerende i analyse af beslutningsvilkår, i at overskue strategiske processer og i at begrunde strategiske beslutninger.

10 Fællesmoduler KULTURKODER Fællesmodulet griber fat i aktuelle uddannelsespolitiske problemstillinger og cases, som bely ses gennem sociologisk og kulturanalytisk teori og forskning. Målet er, at de studerende får erfaring med at forholde sig analytisk til forholdet mellem de gym nasiale uddannelser og samfundsudviklingen. LÆREPROCESSER SAMT IT OG LÆRING Fællesmodulerne i andet modul giver en elementær indføring i teori og forskning i det helt grundlæggende spørgsmål for uddannelser og uddannelsesorganisationer: Hvad sker der, når man lærer noget? Spørgsmålet behandles både fra en almen og fra en it-pædagogisk synsvinkel. Målet er, at de studerende kan forholde sig analytisk til læringsspørgsmål i undervisningen og i organi sationen, men også, at de kan forholde sig pro duktivt analytisk til egen læreproces. FAG- OG ORGANISATIONSUDVIKLING SAMT IT OG UDVIKLINGSARBEJDE Fællesmodulerne i tredje modul sætter fokus på den dynamiske udvikling i de gymnasiale uddannelser, dels alment, dels med it-mediet som syns vinkel. Teoretisk bringes didaktik, organisationsteori og professionsforskning i samspil i analyser af den udviklingsdynamik, som gymnasiereformen kan ses som eksponent for. It-mediets bidrag til udviklingen studeres særskilt, men som et aspekt af de almene udviklingstræk. HENRIK MADSEN, REKTOR, STENLØSE GYMNASIUM Uddannelsen er netværksskabende, og miljøet er reflektorisk på et passende niveau. Masteruddannelsen fungerer som et både produktivt og animerende frikvarter og sikrer opdateret og forskningsbaseret viden. 9

11 Forskningsbaseret undervisning 10 På Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier findes et veletableret forskningsmiljø, der retter sig mod de gymnasiale uddannelser. Synergien mellem forskning, masteruddannelse og praksis skal ses som den grundlæggende idé i masteruddannelsen. Undervisningen på masteruddannelsen er foran kret i instituttets forskningsmiljø, og forskerne inddrages i vid udstrækning som undervisere og vejledere. Derudover indbydes masterstuderende og færdige mastere til at deltage i konferencer, seminarer og andre relevante aktiviteter på instituttet. ULLA BANG WOGENSEN, LEKTOR, NØRRE GYMNASIUM Det er berigende at få nye perspektiver på sit undervisningsarbejde og sit arbejdssted (f.eks. lærer- og elevkulturer og skolen som organisation). Det er også yderst berigende at møde kolleger fra nær og fjern, der interesserer sig for pædagogik og didaktik. Man får et nyt netværk. Undervisningsformen varierer og afspejler derigennem, at uddannelsen er både forskningsbaseret, universitetsforankret og rettet mod praksis. Der er forelæsninger og gæsteforelæsninger, praksisrefleksioner og caseundersøgelser, gruppearbejde og arbejde med egne projekter og opgaveskrivning. Derudover arrangerer vi studiebesøg på skoler. En bærende del af studiet er din egen ind sats med faglitteraturen. UNDERVISERE Ekstern lektor Marianne Abrahamsen Lektor Steen Beck Adjunkt Lars Frode Frederiksen Lektor Harry Haue Lektor Anne Jensen Postdoc Peter Kaspersen Lektor Ellen Krogh Adjunkt Michael Paulsen Lektor Peter Henrik Raae Lektor Lilli Zeuner TILRETTELÆGGELSE Undervisningen afvikles som weekendseminarer (fredag og lørdag) og et sommerseminar: I første modul er der seks weekendseminarer. I andet modul fire weekendseminarer samt et sommerseminar på 5 dage. I tredje modul er der seks weekendseminarer. I fjerde modul afvikles masterprojektet med vejledning. I dette modul er der ét weekendseminar med fokus på afhandling og vejledning. Undervisningen afholdes på Syddansk Universitet i Odense, bortset fra sommerseminaret. Enkelte seminarer flyttes, når der arrangeres studiebesøg på skoler.

12 Praktiske oplysninger ARBEJDSBELASTNING Masteruddannelsen er tilrettelagt sådan, at studierne kan kombineres med familieliv og arbejde. Der vil naturligvis være individuelle forskelle, men som hovedregel må man regne med at skulle afsætte gennemsnitligt timer om ugen til masteruddannelsen. ADGANGSKRAV en videregående uddannelse (cand.mag., cand. scient. eller lignende) mindst 3 års relevant erhvervserfaring efter den adgangsgivende uddannelse sproglige færdigheder i engelsk, der gør det muligt at læse engelsksproget litteratur. Sommerseminaret i uddannelsens andet modul afholdes som et internat, hvor ophold og forplejning er indeholdt i prisen for modulet. YDERLIGERE OPLYSNINGER Uddannelsen udbydes i henhold til universitetsloven (nr. 403 af ) og bekendtgørelse om deltidsuddannelser (nr. 560 af ). Universitetet forbeholder sig ret til at afvise kvalificerede ansøgere af kapacitetsmæssige grunde (fx manglende lærerressourcer) og til ikke at oprette hold, hvis antallet af ansøgere ikke er tilstrækkeligt stort. Vi tager samtidig forbehold for eventuelle prisændringer og slåfejl. 11 STUDIESTART Ultimo august. STED Syddansk Universitet, Odense. ANSØGNINGSFRIST 20. juni. OVE HVID, LEKTOR, VARDE GYMNASIUM OG HF Uddannelsen er et stort løft til gymnasieskolen, og alle burde have tilbuddet. PRIS Enkeltmodul: kr. Hele forløbet: kr.