12 Byggeomkostningsindeks for boliger

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "12 Byggeomkostningsindeks for boliger"

Transkript

1 Byggeomkostningsindeks for boliger 12.1 Grundlæggende information om indekset Navn Der udgives tre overordnede indeks: Totalindekset: Byggeomkostningsindeks for boliger Byggeomkostningsindeks for enfamiliehuse Byggeomkostningsindeks for etageboliger. Totalindekset fremkommer som en sammenvejning af indeksene for enfamiliehuse og etageboliger Formål Indeksene har til formål at belyse udviklingen i omkostningerne ved at bygge en bolig Dækning Byggeomkostningsindekset dækker det typiske boligbyggeri i Danmark. Byggeomkostningsindekset følger hovedentreprenørens omkostninger ved byggeri, svarende til A i figur 1. Det er et såkaldt omkostningsindeks eller inputindeks og inkluderer omkostninger til materialer, arbejdskraft, anlæg og udstyr, transport og energi m.m. Derimod er den primære entreprenørs avance, honorarer til arkitekter og ingeniører, udgifter til byggegrund, og moms ikke inkluderet.

2 118 Figur 1. Model over elementer i byggeprocessen Entreprenr Bygherre Endelig ejer Materialer Arbejdsomkostninger AnlÊ g og udstyr Transport A Bygge omkostninger = Faktorpriser B Byggepriser = Producent priser Energi Produktivitet Andre omkostninger Fortjeneste Moms Byggegrund Bygherre omkostninger C Arkitekt udgifter Andre omkostninger Fortjeneste Salgspris = Omkst. for den nye ejer Indekstype Byggeomkostningsindekset er et prisindeks med faste vægte af Laspeyres-typen Vægtgrundlag Vægtene udtrykker hver især en omkostningsandel for en omkostningstype i de udvalgte byggerier. En omkostningstype kan fx være tagrender. En anden omkostningstype kan være blikkenslagerarbejde. Tilsammen udgør de produktionsdelen opsætning af tagrender. Indeksets vægte er baseret på otte byggerier, som er fuldført mellem 1998 og For at kunne sammenlignes er de omregnet til prisniveau 2000 ved hjælp af reguleringsindeks for boligbyggeri. Vægtgrundlaget refererer derfor samlet til Til at sammenveje de forskellige bygningstyper til totalindekset er der benyttet følgende nøgle: Fuldført etageareal for de forskellige bygningstyper ganget med den gennemsnitlige kvadratmeterpris for samme bygningstype.

3 Retsligt grundlag Det er lovpligtigt at udarbejde et byggeomkostningsindeks fordelt på materialer og arbejdsomkostninger hvert kvartal, jf. EU-Rådsforordning nr. 1165/98 og Kommissions-forordning nr. 588/ Anvendelse og publicering af indekset Anvendelse Indekset bruges primært til at følge inflationsudviklingen inden for boligbyggeriet og til kontraktregulering af byggeprojekter Centrale brugere Brugerne er primært byggeorganisationer, entreprenører, bygherrer, advokater, offentlige institutioner, EU og Danmarks Statistik selv i forbindelse med opgørelse af nationalregnskabet Offentliggørelse Indekset offentliggøres i Nyt fra Danmarks Statistik, Byggeri og boligforhold (Statistiske Efterretninger), Prisstatistik (Statistikservice) og Konjunkturstatistik samt på under ender emnegruppen Byggeri og boligforhold. a. Frekvens og referenceperiode for offentliggørelse Indeksene udgives kvartalsvist. 1. kvartal udgives medio juni, 2. kvartal primo september, 3. kvartal primo december og 4. kvartal primo marts. 1. kvartal opgøres for 15. februar, 2. kvartal for 15. maj, 3. kvartal for 15. august og 4. kvartal opgøres for 15. november. Der offentliggøres kun endelige tal. b. Totalindeks og delindeks Byggeomkostningsindeks for hhv. boliger, enfamiliehuse og etageboliger opgøres som totalindeks med en underopdeling på otte fagindeks og seks bygningsdelindeks. Alle delindeks indeholder en total, som er underopdelt på materialer og lønomkostninger.

4 120 Delindeks i byggeomkostningsindeksene Fagindeks Bygningsdelindeks 1. Jord- og betonarbejde 1. Undergrund 2. Betonelementarbejde 2. Råhus 3. Murerarbejde 3. Bygningskomplettering 4. Tømrerarbejde 4. Vvs-anlæg 5. Snedkerarbejde 5. El- og mekaniske anlæg 6. Malerarbejde 6. Bygningsinventar 7. Vvs-arbejde 8. El-arbejde Egenskaber ved indekset De to centrale egenskaber ved anvendelse af indekset er additivitet og udviklingskonsistens. Additivitet er vigtig, da man fx til kontraktregulering skal kunne anvende delindeks til regulering af underentrepriser og hovedindekset til regulering af den samlede entreprise, og samtidig få det samme resultat. Udviklingskonsistens er vigtig da indeksudviklingen altid skal være den samme for den samme periode, således at der kun findes én udvikling til fx at kontraktregulere med. Ved ændring af vægtgrundlaget kædes de nye og gamle indeks. Derved viser indeksene den korrekte udvikling over tid. Indeksene vil dog ikke længere være additive ved anvendelse af de aktuelle vægte. Udviklingskonsistens prioriteres således højest Sammenlignelighed over tid De nye byggeomkostningsindeks kan sammenlignes med reguleringsindeks for boligbyggeri fra 1987, og med byggeomkostningsindeks for en etageejendom opført som montagebyggeri og byggeomkostningsindeks for et enfamiliehus fra Ved sammenligning skal der tages forbehold for, at det ikke er prisudviklingen for de samme byggerier (vægte), der sammenlignes, men derimod forskellige typer byggerier, som er opført med forskellige byggeteknikker, forskellige materialer og under forskellige lovgivningsmæssige krav mv. Derudover er metoderne til indsamling af priser og beregning af indeksene løbende blevet ændret.

5 Anvendte klassifikationer Indeksene dækker gruppe 111 og 112 i CC-nomenklaturen (Classification of Types of Construction). Gruppe 111 omfatter enfamiliehuse, mens gruppe 112 omfatter beboelseshuse med mere end én bolig International sammenlignelighed Byggeomkostningsindeksene er såkaldte Construction Cost Indices og kan i princippet sammenlignes med andre landes Construction Cost Indices. Det europæiske statistiske kontor Eurostat publicerer byggeomkostningsindeks for EU-landene, foruden et gennemsnit for EU-landene og for eurozone-landene Muligheder for særkørsler Systemet til beregning af indeksene er konstrueret, så der kan beregnes specialindeks efter ønske. Grundstrukturen i indeksene er BC/SfB- Bygningsdeltavle (Byggecentrums klassifikationssystem for byggeri), og inden for tavlens rammer er der rige muligheder for at skræddersy specialindeks. Det kan fx være: indeks for en særlig bygningsdel indeks for et enkelt af de otte byggerier, der udgør vægtgrundlaget i de normale udgivelser indeks med en særlig omkostningsfordeling mellem bygningsdelene etablering af selvstændige indeks for andre bygningstyper end boliger, fx kontorbygninger og uddannelsesbygninger Beregningen af indekset Vægtgrundlag a. Kilder og beregning Vægtene for de ca. 200 basisindeks, der indgår i byggeomkostningsindekset, er beregnet på grundlag af otte byggerier af forskellig type: tre enfamiliehuse et rækkehusbyggeri og et tofamiliehus tre etageboligbyggerier. Byggerierne er typiske for det aktuelle boligbyggeri. De er udvalgt på baggrund af en analyse af det aktuelle boligbyggeri, primært på baggrund af oplysninger fra Bygnings- og Boligregistret (BBR).

6 122 Byggeregnskaberne for de otte byggerier er indhentet fra fem entreprenørvirksomheder af forskellig størrelse og geografisk beliggenhed. Hvor det har været nødvendigt, er byggeregnskaberne fra entreprenørerne bearbejdet af en rådgivende ingeniør med speciale i prissætning af byggerier. Byggeregnskaberne er bearbejdet på en sådan måde, at der for hver produktionsdel (fx montering af betonvægelement) er angivet hvilke materialer (fx beton), hvilket materiel (fx byggekran) og hvilken arbejdsfunktion (betonelementarbejde) der er involveret, og med hvilke omkostninger. Til hvert materiale, hver materieldel og hver arbejdsfunktion er der knyttet en priskilde. Til at sammenveje de forskellige bygningstyper til totalindekset er der benyttet en nøgle for fuldført etageareal for de forskellige bygningstyper, ganget med den gennemsnitlige kvadratmeterpris for samme bygningstype. b. Frekvens for opdatering Hvert femte år vurderes det, om de otte byggerier fortsat er typiske for det aktuelle boligbyggeri. Hvis ikke, skiftes et eller flere af byggerierne ud med tidssvarende byggerier Dataindsamling a. Pris/mængde-begreber For materialer er prisbegrebet frem til april 2004 de faktiske priser ab producent eller importør ekskl. moms. At der er tale om faktiske priser betyder, at alle rabatter i princippet er modregnet i prisen. For importerede varer er der dog sket en ændring fra april 2004, så det er importørernes købspriser, der indsamles, og ikke salgspriserne som tidligere. Herefter er prisbegrebet for de importerede varer faktiske købspriser c.i.f. 4 ekskl. alle skatter og afgifter. For arbejdsomkostninger er prisbegrebet de samlede arbejdsomkostninger, som er sammensat af fortjenesten tillagt øvrige arbejdsomkostninger. b. Datakilder Priser for materialer og materiel indhentes primært fra prisindeks for indenlandsk vareforsyning. Priserne indhentes hver måned og er indsamlet blandt udvalgte producenter og importører. 4 Inklusive omkostninger til fragt og forsikring (cost, insurance and freight)

7 123 Priser for de samlede arbejdsomkostninger indhentes primært fra lønindeks for den private sektor. Priserne indhentes for en lønperiode i den midterste måned af hvert kvartal. c. Stikprøve Se prisindeks for indenlandsk vareforsyning og lønindeks for den private sektor Beregning a. Basisindeks Byggeomkostningsindeksene beregnes i to trin. Først beregnes basisindeks og dernæst beregnes delindeks og totalindeks. Basisindeksene beregnes ved at tage prisen i aktuel periode i forhold til prisen i foregående periode. Herved fås prisudviklingen i forhold til den foregående periode. Derefter ganges denne prisudvikling med indekskæden fra foregående periode. Indekskæden er beregnet af alle foregående perioders prisudviklinger ganget sammen. Hermed kædes en ny periode på indekskæden, og det beregnede indekstal svarer derfor til forholdet mellem prisen i aktuel periode og prisen i indekskædens første periode. Basisindeksene beregnes som kædeindeks på to måder. For materialer og materiel beregnes basisindeks ved hjælp af et uvægtet geometrisk gennemsnit af de indsamlede priser. For arbejdsomkostninger beregnes basisindeks ved hjælp af et uvægtet aritmetisk gennemsnit: n n i 1/ n 1 i ( pt ) pt geo i= 1 geo ari i= 1 n ari P0: t = P n 0: t 1 P0: t = P n 0: t 1 i 1/ n 1 i ( pt 1) pt 1 i= 1 i= 1 n hvor P 0 : betegner basisindekset fra periode 0 til periode t, p betegner t prisen, n betegner antallet af priser, geo betegner geometrisk og ari betegner aritmetisk. Basisindeksene beregnes med andre ord som Jevons-kædeindeks eller Dutot-kædeindeks. b. Delindeks og totalindeks Delindeksene beregnes som vægtede aritmetiske gennemsnit, hvor hver enkelt vægt i de otte byggerier ganges med det tilhørende basisindeks. i i i P 0 : t = wb P0: t, wb = 1 i Her betegner P 0 : det overordnede indeks fra periode 0 til periode t. t i Vægtene w betegner omkostningsandelen for det i te basisindeks. Fodtegnet b angiver, at vægtene er opgjort på grundlag af b omkostnings- i

8 124 sammensætningen i periode b og periode 0 til periode t. i P 0 :t betegner det i te basisindeks fra Indeksene for de otte byggerier vejes sammen til tre indeks for henholdsvis fritliggende enfamiliehuse, række-, kæde- og dobbelthuse samt etageboliger. De byggerier, som de enkelte indeks er baseret på, indgår med samme vægt. Indekset for enfamiliehuse beregnes herefter som en sammenvejning af indeksene for fritliggende enfamiliehuse og række-, kæde- og dobbelthuse. Endelig beregnes det totale indeks som en sammenvejning af indeksene for etageboliger og enfamiliehuse. Til denne sammenvejning er anvendt en nøgle for fuldført etageareal for de forskellige bygningstyper ganget med den gennemsnitlige kvadratmeterpris for samme bygningstype Håndtering af manglende data Basisindeksene beregnes på grundlag af de matchende priser. Det vil sige, at kun priser, som optræder i både aktuel og foregående periode, indgår i beregningen. Hvis der mangler en pris i fx den aktuelle periode, udgår denne indberetning af beregningen for denne periode, hvorved det implicit forudsættes, at indberetningen har samme prisudvikling som de øvrige indberetninger, der indgår i samme basisindeks Introduktion af nye varer/udvidelse af stikprøven Nye indberetninger medtages først i indeksberegningen, når de optræder i både den foregående og den aktuelle periode og bidrager kun med deres prisudvikling, ikke med deres prisniveau. For indberetninger for materialer og arbejdsomkostninger betyder det, at stikprøven kan holdes tidssvarende i forhold til de typiske materialer og det faktiske udbud af arbejdskraft, uden at det påvirker indeksniveauet. Indeksudviklingen vil derimod blive påvirket af introduktionen af nye indberetninger Kvalitetskorrektioner Ved introduktion af nye varianter af produkter korrigeres så vidt muligt for eventuelle kvalitetsændringer, således at ændringer i indekset udelukkende afspejler prisændringer. Der anvendes primært metoden overlappende priser, hvor kun priser, som optræder i både den aktuelle og den foregående periode, indgår i beregningen. Hvis der mangler en pris i en af perioderne udgår prisen af beregningen for perioden. I dette tilfælde anvendes metoden impute-

9 125 ring, hvor det implicit forudsættes, at indberetningen har samme prisudvikling som de øvrige indberetninger i basisindekset. Hvis en eksisterende vare ændrer kvalitet, opfattes dette som en ny vare. Indberetningen for den gamle vare afsluttes, og der oprettes en ny indberetning for den nye vare. Prisudviklingen for den nye vare fortsætter således på samme niveau, som prisudviklingen for den gamle vare sluttede på. Dette kan medføre bias. Dette er fx tilfældet, hvis prisniveauet for den nye vare er højere end for den gamle, og dette ikke alene kan forklares ved højere kvalitet, så undervurderes prisudviklingen. I praksis er det vanskeligt at afgøre, hvor meget henholdsvis prishop og kvalitetsforbedringer bidrager til en given prisudvikling, men da de typiske byggematerialer generelt har en lang levetid på markedet, vurderes bias til at være beskeden Sæsonkorrektion Der foretages ikke sæsonkorrektion Andet Historik Det første byggeomkostningsindeks blev offentliggjort i 1920 og var et indeks for husmandsbrug. I 1926 begyndte man at indsamle oplysninger om en bestemt hustype for at kunne følge prisudviklingen uafhængigt af eventuelle forbedringer i byggeriet. Dette indeks blev revideret i 1959, hvor man overgik til at anvende et stuehus og en avlsbygning fra Landbrugsministeriets typebog. Beregningen af dette indeks ophørte i I 1940 indledtes udgivelsen af et månedligt byggeomkostningsindeks for muret etagebyggeri. Dette indeks blev i 1955 afløst af et kvartalsvist indeks. Det kvartalsvise indeks etableredes med et nyt vægtgrundlag, det såkaldte indekshus, der var en beboelsesejendom i tre etager med seks opgange og 36 lejligheder. Beregningen af dette indeks fortsatte indtil I 1969 og 1971 påbegyndtes udgivelser af byggeomkostningsindeks for hhv. enfamiliehuse og etagebyggeri. Disse to indeks blev i 1989 afløst af reguleringsindeks for boligbyggeri. Begrundelsen for kun at have ét byggeomkostningsindeks var, at der ikke længere var stor forskel i byggemetode og materialevalg mellem de to boligtyper. Reguleringsindekset for boligbyggeri blev i 2003 erstattet af det nuværende byggeomkostningsindeks for boliger samt indeks for enfamiliehuse og etageboliger.

10 Yderligere information Yderligere information kan findes på under emnegruppen Byggeri og boligforhold samt på Planlagte ændringer Der er ikke planlagt ændringer.

16 Huslejeudviklingen

16 Huslejeudviklingen 147 16 Huslejeudviklingen 16.1 Grundlæggende information om indekset 16.1.1 Navn Huslejeudviklingen. 16.1.2 Formål Formålet er at belyse huslejeudviklingen for udlejede boliger før hhv. efter boligstøtte.

Læs mere

Varedeklaration for Reguleringsindeks for boligbyggeri

Varedeklaration for Reguleringsindeks for boligbyggeri Danmarks Statistik 23. januar 2015 Varedeklaration for Reguleringsindeks for boligbyggeri 0 Administrative oplysninger om statistikproduktet 0.1 Navn Reguleringsindeks for boligbyggeri 0.2 Emnegruppe Byggeri

Læs mere

8 Detailomsætningsindekset

8 Detailomsætningsindekset 85 8 Detailomsætningsindekset 8.1 Grundlæggende information om indekset 8.1.1 Navn Detailomsætningsindekset. Der offentliggøres indeks for udviklingen i detailhandlen i alt samt for de tre hovedgrupper

Læs mere

Priser. Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2011 2011:2. 1. Sammenfatning. 2. Dækning og fortolkning

Priser. Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2011 2011:2. 1. Sammenfatning. 2. Dækning og fortolkning Priser 2011:2 Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2011 1. Sammenfatning Helårsstigning på 1,5 pct. Halvårsstigning på 0,5 pct. Udviklingen i Danmark De samlede byggeomkostninger steg med 1,5 pct. i

Læs mere

Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2008. 1. Sammenfatning. Byggeomkostningsindekset (1. januar 2006=100)

Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2008. 1. Sammenfatning. Byggeomkostningsindekset (1. januar 2006=100) Priser 2008:4 Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2008 1. Sammenfatning Helårsstigning på 2,5 pct. Halvårsstigning på 0,8 pct. Udviklingen i Danmark De samlede byggeomkostninger steg med 2,5 pct. i perioden

Læs mere

Priser. Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2007 2007:3. 1. Sammenfatning

Priser. Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2007 2007:3. 1. Sammenfatning Priser 2007:3 Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2007 1. Sammenfatning Helårsstigning på 6,6 pct. Halvårsstigning på 4,4 pct. International baggrund Danmark Ny opgørelse De samlede byggeomkostninger

Læs mere

Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. juli 2015

Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. juli 2015 Priser Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2015 Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2015 Indhold 1. Indledning... 3 2. Byggeomkostningsindekset... 4 3. Tabeller... 5 4. Metode... 8 4.1 Vægtgrundlag...

Læs mere

Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. januar 2014

Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. januar 2014 Priser Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2014 Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2014 Indhold 1. Indledning 2. Tabeller 3. Metode 3.1 Vægtgrundlag 3.2 Prisudviklingen 4. Udgivelser 1. Indledning

Læs mere

Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. juli 2014

Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. juli 2014 Priser Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2014 Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Byggeomkostningsindekset... 4 3. Tabeller... 5 4. Metode... 8 4.1 Vægtgrundlag...

Læs mere

Priser. Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar Sammenfatning 2009:2. 2. Dækning og fortolkning

Priser. Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar Sammenfatning 2009:2. 2. Dækning og fortolkning Priser 2009:2 Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2009 1. Sammenfatning Helårsstigning på3,3 pct. Halvårsstigning på 2,5 pct. Udviklingen i Danmark De samlede byggeomkostninger steg med 3,3 pct. i perioden

Læs mere

Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. januar 2016

Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. januar 2016 Priser Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2016 Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2016 Indhold 1. Indledning... 3 2. Byggeomkostningsindekset... 4 3. Tabeller... 5 4. Metode... 8 4.1 Vægtgrundlag...

Læs mere

6 Lønindeks for den offentlige sektor

6 Lønindeks for den offentlige sektor 65 6 Lønindeks for den offentlige sektor 6.1 Grundlæggende information om indekset 6.1.1 Navn Lønindeks for den offentlige sektor. Der offentliggøres et tilsvarende lønindeks for den private sektor, der

Læs mere

Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. januar 2015

Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. januar 2015 Priser Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2015 Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2015 Indhold 1. Indledning... 3 2. Byggeomkostningsindekset... 4 3. Tabeller... 5 4. Metode... 8 4.1 Vægtgrundlag...

Læs mere

Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. juli 2011

Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. juli 2011 Priser 2011:4 Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2011 Indhold 1. Indledning 3 2. Byggeomkostningsindekset 2006-2011 4 3. Metode 5 3.1 Vægtgrundlag 5 3.2 Prisudviklingen 6 4. Udgivelser 7 1. Indledning

Læs mere

4 Pris- og mængdeindeks for landbrug

4 Pris- og mængdeindeks for landbrug 45 4 Pris- og mængdeindeks for landbrug 4.1 Grundlæggende information om indekset 4.1.1 Navn Indeks for pris-, mængde- og værdiudvikling i landbruget primære produktionsled beregnes af Danmarks Statistik.

Læs mere

NYT. Lidt dyrere at bygge bolig FRA DANMARKS STATISTIK. Byggeomkostningsindeks for boliger 1. kvt. 2011

NYT. Lidt dyrere at bygge bolig FRA DANMARKS STATISTIK. Byggeomkostningsindeks for boliger 1. kvt. 2011 NYT FRA DANMARKS STATISTIK boliger 1. kvt. 2011 Byggeri og boligforhold Nr. 294 24. juni 2011 Lidt dyrere at bygge bolig Det er blevet lidt dyrere at bygge boliger trods faldende omkostninger til håndværkere.

Læs mere

Byggeri og boligforhold

Byggeri og boligforhold Byggeri og boligforhold 1 Danskernes boligforhold Flest parcelhuse 1. januar 2009 var der 2.735.486 boliger i Danmark, hvilket er en stigning på 25.189 i forhold til året før. 58 pct. af boligerne er enfamiliehuse,

Læs mere

Fælles omkostningsindeks for buskørsel 1. BAGGRUND 2. TRAFIKSELSKABERNES OMKOSTNINGSINDEKS 3. PROGNOSER NOTAT 4. PUBLICERING AF OMKOSTNINGSINDEKSET

Fælles omkostningsindeks for buskørsel 1. BAGGRUND 2. TRAFIKSELSKABERNES OMKOSTNINGSINDEKS 3. PROGNOSER NOTAT 4. PUBLICERING AF OMKOSTNINGSINDEKSET Fælles omkostningsindeks for buskørsel 1. BAGGRUND 2. TRAFIKSELSKABERNES OMKOSTNINGSINDEKS 3. PROGNOSER 4. PUBLICERING AF OMKOSTNINGSINDEKSET 5. UDFORMNING AF UDBUDSBETINGELSER NOTAT 07. juli 2010 Johan

Læs mere

Priser. 1. Pristallene pr. 1. juli 2015

Priser. 1. Pristallene pr. 1. juli 2015 Priser 1. Pristallene pr. 1. juli 2015 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden januar 2015 til juli 2015 steget med 0,5 pct., hvilket er det samme som i den tilsvarende periode for et år

Læs mere

Byggeri og boligforhold

Byggeri og boligforhold Byggeri og boligforhold 1. Danskernes boligforhold Byggeri og boligforhold Flest boliger i parcelhuse Den 1. januar 2004 var der 2.561.306 helårsboliger i Danmark. 41 pct. af boligerne er parcelhuse, 40

Læs mere

Statistikdokumentation for Byggeomkostningsindeks for boliger kvartal

Statistikdokumentation for Byggeomkostningsindeks for boliger kvartal Statistikdokumentation for Byggeomkostningsindeks for boliger 2014 3. kvartal 1 / 15 1 Indledning Formålet med Byggeomkostningsindekset for boliger er at belyse udviklingen i omkostningerne ved at bygge

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2011

Afgørelse om prisloft for 2011 Vejle Spildevand A/S Att.: Jesper Villumsen Toldbodvej 15 7100 Vejle 18. november 2011 Sag 4/1020-0600-0048 / VAND Deres ref. Indledning Afgørelse om prisloft for 2011 Forsyningssekretariatet fastsætter

Læs mere

Byggevirksomheden. Industri og Byggeri Erik Nielsen, tlf , e-post: Byggeri og boligforhold 187. Formål. Indhold.

Byggevirksomheden. Industri og Byggeri Erik Nielsen, tlf , e-post: Byggeri og boligforhold 187. Formål. Indhold. Byggeri og boligforhold 187 Byggevirksomheden Formål Statistikken over byggevirksomheden er en registerbaseret opgørelse over den aktuelle byggeaktivitet. Formålet og den primære anvendelse af statistikken

Læs mere

Byggeri og boligforhold

Byggeri og boligforhold Byggeri og boligforhold 1. Danskernes boligforhold Byggeri og boligforhold Halvdelen af befolkningen bor i parcelhuse Danmarks befolkning bestod pr. 1. januar 2001 af i alt 5.349.000 personer. Halvdelen

Læs mere

Synliggørelse af svigt i byggeriet opdatering af indeks for 2006

Synliggørelse af svigt i byggeriet opdatering af indeks for 2006 Notat Synliggørelse af svigt i byggeriet opdatering af indeks for 2006 Indledning I rapporten "Synliggørelse af svigt i byggeriet" [1] præsenterer SBi et Dansk Svigtindeks, baseret på eksisterende statistikker

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Sæsonvarer. Prisen videreføres uændret, hvis det ikke er muligt at estimere en pris og det i øvrigt skønnes at være en rimelig løsning.

Sæsonvarer. Prisen videreføres uændret, hvis det ikke er muligt at estimere en pris og det i øvrigt skønnes at være en rimelig løsning. 79 9. Særlige problemer 9.1 Manglende priser Ved manglende priser forstås, at der for en vare eller tjeneste, der indgår i indekset, ikke indkommer en pris. Det kan skyldes forskellige forhold og der kan

Læs mere

Forbrugerprisindekset viser den gennemsnitlige prisudvikling for varer og tjenester, der indgår i husholdningernes forbrug i Danmark.

Forbrugerprisindekset viser den gennemsnitlige prisudvikling for varer og tjenester, der indgår i husholdningernes forbrug i Danmark. 7 1. Oversigt 1.1 Forbrugerprisindekset Hvad viser indekset? Anvendelse Prisbegreb Dækning af varer og tjenester Klassifikation Sammenligningsperiode Frekvens Stikprøven Indsamlingsperiode Forbrugerprisindekset

Læs mere

Statistikdokumentation for Omkostningsindeks for anlæg kvartal

Statistikdokumentation for Omkostningsindeks for anlæg kvartal Statistikdokumentation for Omkostningsindeks for anlæg 2014 3. kvartal 1 / 10 1 Indledning Formålet med indeksene er at belyse udviklingen i omkostningerne ved anlægsarbejder. Beregningen af omkostningsindekset

Læs mere

Statistikdokumentation for Byggeomkostningsindeks for boliger kvartal

Statistikdokumentation for Byggeomkostningsindeks for boliger kvartal Statistikdokumentation for Byggeomkostningsindeks for boliger 2016 3. kvartal 1 / 16 1 Indledning Formålet med Byggeomkostningsindekset for boliger er at belyse udviklingen i omkostningerne ved at bygge

Læs mere

Statistikdokumentation for Omkostningsindeks for anlæg kvartal

Statistikdokumentation for Omkostningsindeks for anlæg kvartal Statistikdokumentation for Omkostningsindeks for anlæg 2016 2. kvartal 1 / 11 1 Indledning Statistikken belyser omkostningerne ved anlægsarbejder. Beregningen af omkostningsindekset for vejfondsarbejder

Læs mere

Stigninger i det påbegyndte byggeri. Påbegyndt byggeri, estimeret og sæsonkorrigeret. Antal boliger / Tusinde kvm. 8.

Stigninger i det påbegyndte byggeri. Påbegyndt byggeri, estimeret og sæsonkorrigeret. Antal boliger / Tusinde kvm. 8. NYT FRA DANMARKS STATISTIK Byggevirksomheden. kvt. 0 Byggeri og boligforhold Nr. 5 0. maj 0 Stigninger i det påbegyndte byggeri Det samlede påbegyndte etageareal steg fra fjerde kvartal 0 til første kvartal

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Priser. Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2016

Priser. Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2016 Priser Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2016 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden juli 2015 til januar 2016 steget med 0,7 pct., hvilket er mindre end i den tilsvarende periode for

Læs mere

Om boligpriserne. Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen. Arbejdspapir* 12. februar 2009

Om boligpriserne. Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen. Arbejdspapir* 12. februar 2009 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir* 12. februar 2009 Om boligpriserne Resumé: ADAM s boligprisindeks er Danmarks Statistiks prisindeks for 1-familiehuse. Indekset afspejler prisudviklingen

Læs mere

Byggevirksomheden historiske oversigter

Byggevirksomheden historiske oversigter Byggevirksomheden historiske oversigter 1. Indledning Realdania, Boligøkonomisk Videnscenter har i 2013-14 finansieret et projekt, der skulle etablere lange tidsserier på en række områder inden for bygge-

Læs mere

Pris- og produktivitetsudvikling

Pris- og produktivitetsudvikling Pris- og produktivitetsudvikling Til brug i de økonomiske rammer for 2018 og 2019 September 2017 Version 3 Pris- og produktivitetsudvikling Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Forsyningssekretariatet Carl

Læs mere

Statistikdokumentation for Byggeomkostningsindeks for boliger 2015 3. kvartal

Statistikdokumentation for Byggeomkostningsindeks for boliger 2015 3. kvartal Statistikdokumentation for Byggeomkostningsindeks for boliger 2015 3. kvartal 1 / 15 1 Indledning Formålet med Byggeomkostningsindekset for boliger er at belyse udviklingen i omkostningerne ved at bygge

Læs mere

Priser Pristallene pr. 1. januar 2015

Priser Pristallene pr. 1. januar 2015 Priser Pristallene pr. 1. januar 2015 Pristallene pr. 1. januar 2015 Indhold 1. Indledning 3 2. Forbrugerprisindekset 4 3. Reguleringspristallet 11 4. Metode 15 5. Udgivelser 17 1. Formålet med prisstatistikken

Læs mere

Pris- og produktivitetsudvikling. Til brug i de økonomiske rammer for 2018

Pris- og produktivitetsudvikling. Til brug i de økonomiske rammer for 2018 Pris- og produktivitetsudvikling Til brug i de økonomiske rammer for 2018 Juni 2017 Pris- og produktivitetsudvikling Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Forsyningssekretariatet Carl Jacobsens Vej 35 2500

Læs mere

Ændringer i forbrugerprisindeksene

Ændringer i forbrugerprisindeksene Forbrugerprisindekset: Stregkodedata og ECOICOP Ændringer i forbrugerprisindeksene Fra og med tallene for januar 2016 bliver en række ændringer implementeret i forbruger- og nettoprisindekset samt HICP:

Læs mere

Priser Pristallene pr. 1. juli 2014

Priser Pristallene pr. 1. juli 2014 Priser Pristallene pr. 1. juli 2014 Pristallene pr. 1. juli 2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Forbrugerprisindekset... 4 3. Reguleringspristallet... 9 4. Metode... 12 5. Udgivelser... 14 1. Indledning

Læs mere

Maj Med kilde i Danmarks Statistik. Byggevirksomheden 1. kvartal 2011

Maj Med kilde i Danmarks Statistik. Byggevirksomheden 1. kvartal 2011 Maj 0 Med kilde i Danmarks Statistik Byggevirksomheden. kvar 0 Det samlede påbegyndte etageareal er steget med 0 pct. i første kvar i 0 i forhold til første offentlig af samme kvar sidste år. Dette skyldes

Læs mere

Byggeri og boligforhold

Byggeri og boligforhold Byggeri og boligforhold Byggeri og boligforhold 1. Danskernes boligforhold Flest boliger i parcelhuse 1. januar 2006 var der 2.657.829 boliger i Danmark, hvilket er en stigning på knap 24.000 i forhold

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2013

Afgørelse om prisloft for 2013 Dragør Spildevand A/S Att.: Asger Nielsen/Asger Djørup Ndr. Dragørvej 162 2791 Dragør 11. februar 2013 Sag 12/06098 Indledning Afgørelse om prisloft for 2013 KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN Carl Jacobsens

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2011

Afgørelse om prisloft for 2011 Dronninglund Vandværk I/S Att.: Arne Hansen/ Poul Erik Jensen Slotsgade 17 9330 Dronninglund 29. september 2010 Sag 4/1020-0301-0251 / VAND Deres ref. Indledning Afgørelse om prisloft for 2011 KONKURRENCESTYRELSEN

Læs mere

Byggeri og boligforhold

Byggeri og boligforhold FLERE TAL Byggeri og boligforhold Konjunkturbarometer for bygge og anlæg Beskæftigede i bygge og anlæg Byggeomkostningsindeks Omkostningsindeks for anlæg Byggevirksomhed Boligbyggeri Boligtælling 1 Bygningsopgørelse

Læs mere

Byggeri og boligforhold

Byggeri og boligforhold Byggeri og boligforhold 1 Danskernes boligforhold Flest enfamiliehuse 1. januar 2011 var der 2.745.458 boliger i Danmark, hvoraf 2.474.988 er beboede. 44 pct. af boligerne er enfamiliehuse, 39 pct. etageboliger,

Læs mere

Med kilde i Danmarks Statistik fremsendes vedhæftet følgende bilagsmateriale:

Med kilde i Danmarks Statistik fremsendes vedhæftet følgende bilagsmateriale: Maj 2010 Med kilde i Danmarks Statistik fremsendes vedhæftet følgende bilagsmateriale: Byggevirksomheden 1. kvartal 2010 Det samlede påbegyndte etageareal er faldet med 38 pct. i første kvartal 2010 sammenlignet

Læs mere

PPP - Købekraftparitet

PPP - Købekraftparitet PPP - Købekraftparitet PPP I dens simpleste form defineres en købekraftparitet som prisforholdet mellem nationale valutaer for den samme vare eller tjeneste i forskellige lande. Hvis en bestemt vare, fx

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2011

Afgørelse om prisloft for 2011 Andelsselskabet Ørbæk Vandværk Att.: Peer Heine Andersen Bakkevej 8 5953 Ørbæk 15. oktober 2010 Sag 4/1020-0301-0305 / VAND Deres ref. Indledning Afgørelse om prisloft for 2011 KONKURRENCESTYRELSEN Nyropsgade

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2011

Afgørelse om prisloft for 2011 NK-Vand A/S Att.: Bent Blom Larsen Ved Fjorden 18 4700 Næstved 27. oktober 2010 Sag 4/1020-0301-0321 / VAND Deres ref. Indledning Afgørelse om prisloft for 2011 KONKURRENCESTYRELSEN Nyropsgade 30 1780

Læs mere

Indeksregulering af priser og omkostninger i Byggeriets nøgletalssystem Juni 2003 Arbejdsnotat nr. 3

Indeksregulering af priser og omkostninger i Byggeriets nøgletalssystem Juni 2003 Arbejdsnotat nr. 3 Indeksregulering af priser og omkostninger i Byggeriets nøgletalssystem Juni 2003 Arbejdsnotat nr. 3 ISBN: 87-91363-05-5 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning... 3 2. Analysens baggrund... 4 3. Metode...

Læs mere

INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 2015

INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 2015 3. MARTS 216 INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 21 FOR FØRSTE GANG I FEM ÅR STIGER LØNNEN MERE I DANMARK END I UDLANDET INDEN FOR FREMSTILLING I udlandet steg lønnen 1,9 pct. inden for fremstilling

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2013

Afgørelse om prisloft for 2013 Birkerød Vandforsyning a.m.b.a. Att.: Irene Weithaler Biskop Svanes Vej 16 3460 Birkerød 31. maj 2013 Sag 12/05945 Indledning Afgørelse om prisloft for 2013 KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN Carl Jacobsens

Læs mere

Statistikdokumentation for Detailomsætningen af økologiske fødevarer 2014

Statistikdokumentation for Detailomsætningen af økologiske fødevarer 2014 Statistikdokumentation for Detailomsætningen af økologiske fødevarer 2014 1 / 10 1 Indledning Formålet med statistikken 'Detailomsætningen af økologiske fødevarer' er at belyse omfanget og sammensætningen

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

HUR 19. udbud af almindelig rutekørsel Bilag 6 side 1

HUR 19. udbud af almindelig rutekørsel Bilag 6 side 1 HUR 19. udbud af almindelig rutekørsel Bilag 6 side 1 Bilag 6 Betaling og regulering af satser mv 6.1 Betaling...2 6.2 Regulering af de månedlige satser...3 6.2.1 Acontoregulering...3 6.2.2 Efterregulering...4

Læs mere

Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber

Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Danmarks Statistik, Arbejdsmarked September 2014 Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Sammenfatning Danmarks Statistik udgiver løbende to ledighedsstatistikker. Den månedlige registerbaserede

Læs mere

Reallønnen har det skidt for nogle af os

Reallønnen har det skidt for nogle af os 13-0542 - Poul - 21.05.2013 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk Tlf.: 33 36 88 48 Reallønnen har det skidt for nogle af os Udviklingen i reallønnen for ansatte i den private sektor er positiv. Og tak

Læs mere

Databrud i ATR ved overgang til eindkomst

Databrud i ATR ved overgang til eindkomst Databrud i ATR ved overgang til eindkomst Arbejdstidsregnskabet (ATR) off1entliggjorde et revideret kvartalsregnskab d. 13. december 2012 og et revideret årsregnskab d. 18.december 2012. Tidsserien for

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2011

Afgørelse om prisloft for 2011 SK Vand A/S Att.: Henrik Lundgaard Lilleøvej 3 4220 Korsør 27. oktober 2010 Sag 4/1020-0301-0289 / VAND Deres ref. Indledning Afgørelse om prisloft for 2011 KONKURRENCESTYRELSEN Nyropsgade 30 1780 København

Læs mere

Pris- og produktivitetsudvikling

Pris- og produktivitetsudvikling Pris- og produktivitetsudvikling VERSION 2 FORSYNINGSSEKRETARIATET DECEMBER 2016 Indholdsfortegnelse Resumé og hovedkonklusioner Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen for økonomiske rammer for 2017 og frem...

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

De ældres boligforhold 2014

De ældres boligforhold 2014 ÆLDRE I TAL 2014 De ældres boligforhold 2014 Ældre Sagen Januar 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Personstatistik. Årsværkene og deres forventede finansiering i 2005

Personstatistik. Årsværkene og deres forventede finansiering i 2005 Personstatistikken beskriver befolkningen, dens udvikling og levevilkår. Den giver således en statistisk belysning af en række forhold, der vedrører det enkelte menneske og samfundet. 4.1 Ressourcer I

Læs mere

Danmark har vundet markedsandele

Danmark har vundet markedsandele Analysepapir 15. april 2013 Analysens hovedpointer Udviklingen i danske markedsandele peger i retningen af, at Danmark klarer sig godt i den internationale konkurrence. Mens markedsandelen i løbende priser

Læs mere

Omkostningsindeks 130,0 137,8 131,4 102,3 0,96 108,0 130,0 136,6 131,5 102,4 0,85 107,8 130,0 137,3 131,7 102,3 0,87 107,9

Omkostningsindeks 130,0 137,8 131,4 102,3 0,96 108,0 130,0 136,6 131,5 102,4 0,85 107,8 130,0 137,3 131,7 102,3 0,87 107,9 2015 Februar 2015 Marts 2015 April 2015 Maj 2015 Juni 2015 Juli 2015 August 2015 September 2015 Oktober 2015 November 2015 December 2016 Februar 2016 April 2016 Maj 2016 Juni 2016 August 2016 September

Læs mere

Statistikdokumentation for ØMU-gæld og ØMU-saldo i Danmark samt offentligt underskud og gæld i EU 2013

Statistikdokumentation for ØMU-gæld og ØMU-saldo i Danmark samt offentligt underskud og gæld i EU 2013 Statistikdokumentation for ØMU-gæld og ØMU-saldo i Danmark samt offentligt underskud og gæld i EU 2013 1 / 11 1 Indledning ØMU-gæld og ØMU-saldo opgøres som et led i proceduren vedrørende uforholdsmæssigt

Læs mere

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 2003:2

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 2003:2 Priser 2003:2 De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 Halvårlig stigning i forbrugerpriserne på 1,1 pct. Huslejerne er steget med 7,5 pct. Priserne på fødevarer er faldet med 0,3 pct. Priserne på sodavand

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2011

Afgørelse om prisloft for 2011 Hillerød Vand A/S Att.: Alf Johansen Trollesmindealle 27 3400 Hillerød 2. november 2010 Sag 4/1020-0301-0262 / VAND Deres ref. Indledning Afgørelse om prisloft for 2011 KONKURRENCESTYRELSEN Nyropsgade

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2011

Afgørelse om prisloft for 2011 NFS Vand A/S Att.: Erik Hansen Gasværksvej 2 5800 Nyborg 29. september 2010 Sag 4/1020-0301-0058 / VAND Deres ref. Indledning Afgørelse om prisloft for 2011 KONKURRENCESTYRELSEN Nyropsgade 30 1780 København

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2011

Afgørelse om prisloft for 2011 Energi Viborg Spildevand A/S Att.: Mette Urup Bøssemagervej 8 8800 Viborg 8. oktober 2010 Sag 4/1020-0301-0160 / VAND Deres ref. Indledning Afgørelse om prisloft for 2011 KONKURRENCESTYRELSEN Nyropsgade

Læs mere

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. januar 2005 2005:1. Fra 1. juli 2004 til 1. januar 2005 er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct.

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. januar 2005 2005:1. Fra 1. juli 2004 til 1. januar 2005 er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct. Priser :1 De grønlandske pristal pr. 1. januar Fra 1. juli til 1. januar er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct. Årlig ændring i forbrugerpriserne på 1,1 pct. Prisen på olie er steget Fødevarepriserne

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2012

Afgørelse om prisloft for 2012 Ulsted-Ålebæk Vandværk a.m.b.a. Att: Hanne Bønnelykke Skovsgårdsvej 31 9370 Hals 7. oktober 2011 Sag 4/1020-0301-0500 Indledning Afgørelse om prisloft for 2012 KONKURRENCE- OG FORBRU- GERSTYRELSEN Carl

Læs mere

Med kilde i Danmarks Statistik fremsendes vedhæftet følgende bilagsmateriale:

Med kilde i Danmarks Statistik fremsendes vedhæftet følgende bilagsmateriale: Maj 2009 Med kilde i Danmarks Statistik fremsendes vedhæftet følgende bilagsmateriale: Byggevirksomheden 1. kvartal 2009 Det samlede påbegyndte etageareal er faldet med 17 pct. i første kvartal 2009 i

Læs mere

Forbedret statistikgrundlag for nationalregnskabets opgørelser for bygge og anlæg

Forbedret statistikgrundlag for nationalregnskabets opgørelser for bygge og anlæg Forbedret statistikgrundlag for nationalregnskabets opgørelser for bygge og anlæg Produktivitetskommissionen konkluderede i deres indledende analyser af nationalregnskabet, at tidsserierne for bygge og

Læs mere

Byggeri og boligforhold

Byggeri og boligforhold Byggeri og boligforhold 1. Danskernes boligforhold Byggeri og boligforhold Flest boliger i parcelhuse Den 1. januar 2005 var der 2.633.886 boliger i Danmark. 40 pct. af boligerne er parcelhuse, 38 pct.

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2013

Afgørelse om prisloft for 2013 Køge Afløb A/S Att.: Carsten Ring Ørnevej 15 4600 Køge 11. februar 2013 Sag 12/05930 Indledning Afgørelse om prisloft for 2013 KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Forsyningssekretariatet

Læs mere

(se også T.M. Andersen m.fl., The Danish Economy. Appendix A)

(se også T.M. Andersen m.fl., The Danish Economy. Appendix A) 1 DFS, kapitel 2: Nationalregnskabet (se også T.M. Andersen m.fl., The Danish Economy. Appendix A) Formålet med nationalregnskabet/nationalregnskabsstatistik er bl.a. opstilling af et regnskab til brug

Læs mere

Gasomkostningsindeks 130,0 137,8 131,4 102,3 0,96 108,0 130,0 136,6 131,5 102,4 0,85 107,8 130,0 137,3 131,7 102,3 0,87 107,9

Gasomkostningsindeks 130,0 137,8 131,4 102,3 0,96 108,0 130,0 136,6 131,5 102,4 0,85 107,8 130,0 137,3 131,7 102,3 0,87 107,9 2016 Februar 2016 April 2016 Maj 2016 Juni 2016 August 2016 September 2016 Oktober 2016 November 2016 December 2017 Februar 2017 Marts 2017 April 2017 Maj 2017 Juni 2017 Juli 2017 August 2017 September

Læs mere

Gasomkostningsindeks 130,0 137,8 131,4 102,3 0,96 108,0 130,0 136,6 131,5 102,4 0,85 107,8 130,0 137,3 131,7 102,3 0,87 107,9

Gasomkostningsindeks 130,0 137,8 131,4 102,3 0,96 108,0 130,0 136,6 131,5 102,4 0,85 107,8 130,0 137,3 131,7 102,3 0,87 107,9 2015 Februar 2015 Marts 2015 April 2015 Maj 2015 Juni 2015 Juli 2015 August 2015 September 2015 Oktober 2015 November 2015 December 2016 Februar 2016 April 2016 Maj 2016 Juni 2016 August 2016 September

Læs mere

Imputering af borgere på plejehjem/-bolig

Imputering af borgere på plejehjem/-bolig 11. juni 2013 AVJ Velfærd Imputering af borgere på plejehjem/-bolig Til Nordic Statistical Meeting in Bergen 2013 Abstract I forbindelse med indsamling af data til at danne indikatorer om ældre, har det

Læs mere

EU-harmoniseret forbrugerprisindeks

EU-harmoniseret forbrugerprisindeks FPI, HICP og NPI Nettoprisindekset (NPI) Lov om beregning af et nettoprisindeks EU-harmoniseret forbrugerprisindeks En række EU forordninger Forbrugerprisindekset Ingen direkte lovkrav Lov om beregning

Læs mere

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning Konjunktur 25:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 25 Sammenfatning Fremgangen i den grønlandske økonomi fortsætter. Centrale økonomiske indikatorer for 1. halvår 25 peger alle i samme

Læs mere

INDEKS FOR HUNLIG FRUGTBARHED FOR MALKERACETYRE

INDEKS FOR HUNLIG FRUGTBARHED FOR MALKERACETYRE INDEKS FOR HUNLIG FRUGTBARHED FOR MALKERACETYRE Jørn Pedersen Landskontoret for Kvæg Just Jensen Statens Husdyrbrugsforsøg Landbrugets Rådgivningscenter Maj 1996 1 2 Forord I dansk kvægavl bliver der beregnet

Læs mere

Om boligpriserne - En opfølgning

Om boligpriserne - En opfølgning Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Peter Agger Troelsen 18. oktober 13 Om boligpriserne - En opfølgning Resumé: Nærværende papir sammenligner ADAMs boligprisindeks, som er Danmarks Statistik

Læs mere

NA TIONALREGNSKAB 1994: 1

NA TIONALREGNSKAB 1994: 1 NA TINALREGNSKAB 994:. Undersøaelser fra Grønlands Statistik. Indledning. En sammenligning af priser i Grønland og Danmark På foranledning af 0konomidirektoratet i Grønland og Finansministeriet i Danmark

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal februar 2015

Status på udvalgte nøgletal februar 2015 Status på udvalgte nøgletal februar 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Endnu en måned med blandet udvikling i de forskellige nøgletal fortæller,

Læs mere

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 9 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 4. KVARTAL 215 Sammenfatning For første gang ser Boligøkonomisk

Læs mere

Ændringer i strukturstatistikken hos DA

Ændringer i strukturstatistikken hos DA 11-0715 - poul - 28.07.2011 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Ændringer i strukturstatistikken hos DA En kort gennemgang af ændringerne i Dansk Arbejdsgiverforenings lønstatistikker

Læs mere

Faglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering'

Faglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering' Notat Projekt: Integrering mellem bæredygtige byggeprocesser Aktivitet 6: Nyindustrialisering, effektive processer og BIM Faglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering' I Interreg IV

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

S T A T I S T I K U D V A L G E T

S T A T I S T I K U D V A L G E T STATISTIKUDVALGET S T A T I S T I K U D V A L G E T S T A T U S R A P P O R T. kvartal . oktober. Sammenfatning Lønstigningstakten har været nogenlunde stabil omkring pct. det seneste års tid (fraregnet

Læs mere

PRIS6 offentliggøres ikke mere fra ultimo 2015 ændres til PRIS111 fra primo 2016 iht. skrivelse fra Danmark Statistik

PRIS6 offentliggøres ikke mere fra ultimo 2015 ændres til PRIS111 fra primo 2016 iht. skrivelse fra Danmark Statistik Omkostningsindeks Vægt 60% 17% 8% 9% 6% År Måned Løn Gas Forbrug Maskiner Rente Indeks Kolonne2 2015 Januar 127,7 158,3 130,6 99,0 1,17 109,1 127,7 158,1 130,3 99,4 1,10 109,0 127,7 152,2 129,6 99,8 0,87

Læs mere

BEREGNINGSBLANKET side 1/3 Til oplysninger svarende til nøgletal

BEREGNINGSBLANKET side 1/3 Til oplysninger svarende til nøgletal BEREGNINGSBLANKET side 1/3 Virksomhed: Byggesagens navn: Kunde: Udførelsesperiode: til Denne blanket kan anvendes af entreprenører, som ikke har gyldige nøgletal, i forbindelse med udbud, hvor bygherren

Læs mere

4. Vægtgrundlag. 4.1 Dækning af varer og tjenester

4. Vægtgrundlag. 4.1 Dækning af varer og tjenester 25 4. Vægtgrundlag Vægtgrundlaget i forbrugerprisindekset opgøres på grundlag af husholdningernes udgifter til forbrug af varer og tjenester. Det anvendes ved sammenvejning af basisindeksene til prisindeks

Læs mere