Monitorerings- og Evalueringsrapport 2015 for IBA-en for Rubinminen ved Aappaluttoq GRØNLAND

Transkript

1 Monitorerings- og Evalueringsrapport 2015 for IBA-en for Rubinminen ved Aappaluttoq GRØNLAND 1

2 Udarbejdet af: True North Gems Greenland Imaneq 33, 5. sal Postboks Nuuk, Grønland Tabel 1 Rapporterings- og evalueringsaktivitet Part/parter Udkast til godkendelse True North Gems Greenland DATO Godkendelse Naalakkersuisut Kommuneqarfik Sermersooq

3 Indhold 1. INTRODUKTION 4 2. TRUE NORTH GEMS GREENLAND (RETTIGHEDSHAVEREN) 5 3. AKTIVITETER Overordnede aktiviteter i 2014/ Mineområdet: Anlægsaktiviteter i 2014/ Transport mellem Nuuk og mineområdet Aktiviteter i de kommende år 8 Mineområdet og transport 8 Lokaliteter i Nuuk 8 4 SAMARBEJDE MED MYNDIGHEDER OG IBA-PARTER Lovgrundlaget for rubinminen ved Aappaluttoq True North Gems' efterforsknings- og udnyttelsestilladelser Trepartsaftalen (IBA en) Andre godkendelser 11 5 GRØNLANDSKE ARBEJDERE Ansattes herkomst og køn Type af stillinger 12 Ledere 14 6 UDDANNELSE Uddannelsesaktiviteter i 2014/ Lærepladser i 2014/ Fondsmidler Uddannelsesaktiviteter i løbet af det kommende år 15 7 GRØNLANDSKE VIRKSOMHEDER Lokale grønlandske virksomheder Lokale forretningsmuligheder for borgere i Qeqertarsuatsiaat 18 Forsyninger bestående af fisk og kød 18 Forsyninger fra en lokal dagligvarebutik i Qeqertarsuatsiaat Ikke-grønlandske virksomheder 18 8 UDVIKLING AF GRØNLANDSKE VIRKSOMHEDER Bidrag til udvikling af øvrige grønlandske virksomheder i mineindustrien Bidrag til udvikling af et smykkestenserhverv i Grønland 19 Salg til lokale håndværkere m.v. 19 Småskalarettighedshavere 19 Slibekurser 19 Øvrige potentielle bidrag til udviklingen af en ædeldelsindustri i Grønland 20 9 SKAT OG INDTÆGTER FRA ROYALTIES Offentlige indtægter i 2014/ Fremtidige økonomiske fordele for Grønland KOMMUNIKATION, KULTURELLE ANLIGGENDER, MIDLER M.V Kommunikation Kulturelle og sociale fondsmidler ÆNDRINGER AF INDHOLDET I BILAGENE TIL IBA'EN 22 3

4 1. Introduktion Aappaluttoq minen befinder sig i det sydvestlige Grønland (indbyggere: ), ca. 150 km syd for hovedstaden Nuuk (indbyggere: ) og 20 km sydøst for bygden Qeqertarsuatsiaat (indbyggere: 198). Den forventede levetid for minen er ni år, og det skønnes, at den årlige mineproduktion vil udgøre ca tons, hvoraf ca tons vil være åremalm. Produktionen løber fra begyndelsen af april til udgangen af november hvert år. Figur 1: Projektet i Aappaluttoq 63 o' 39" breddegrad og 50 19* 11" længdegrad Den 16. juni 2014 underskrev Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked, Borgmesteren i Kommuneqarfik Sermersooq og den administrerende direktør for True North Gems Greenland trepartsaftalen (IBA) 1 i Qeqertarsuatsiaat. IBA'en er en aftale, der fastsætter vilkår og målsætninger for Rubinminen med henblik på at sikre, at Grønland, regionen og ikke mindst lokalsamfundet får gavn af projektet, primært men ikke alene i form af arbejdspladser, erhvervsmuligheder samt undervisnings- og uddannelsestilbud inden for mineindustrien. IBA'en og det arbejde, Selskabet har lagt i projektet specifikt i forhold til at honorere vilkårene og målsætningerne i IBA'en, vil blive evalueret i en årlig rapport. Den årlige gennemførte evaluering vil udgøre grundlaget for drøftelser om, hvorvidt bilagene til IBA'en har behov for justeringer for de kommende år, og om selskabet skal rette opmærksomheden på bestemte emner. Det er bestemmelserne i bilagene til IBA'en, der fastsætter størstedelen af de forskellige mål for projektets brug af grønlandske arbejdere, undervisnings- og uddannelsesaktiviteter, bidrag til udvikling af grønlandske erhvervsaktiviteter og virksomheder samt øvrige socioøkonomiske anliggender relateret til bæredygtighed Denne Monitorerings- og Evalueringsrapport er den første af sin slags for projektet, og den dækker perioden fra juni 2014 til juni 2015 og er blevet udarbejdet i tæt samarbejde med Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel. Hvert afsnit i rapporten giver et indblik i, hvordan selskabet (TNGG) har præsteret i forhold til de mål, der fremgår af IBA'en: pdf 4

5 Afsnit 2 indeholder en kort præsentation af True North Gems Greenland. Afsnit 3 indeholder en beskrivelse af de primære projektaktiviteter, der har været udført siden påbegyndelsen af anlæggelsen i september 2014 (bilag 1 til IBA'en). Afsnit 4 indeholder en kortfattet opdatering vedr. samarbejdet med myndighederne og parterne i IBA en. Afsnit 5 indeholder en redegørelse for projektets brug af grønlandske arbejdere. Afsnit 6 indeholder en redegørelse af de gennemførte undervisnings- og uddannelsesaktiviteter. Afsnit 7 og 8 indeholder en oversigt over projektets bidrag til Grønlands erhvervsaktiviteter. Grundet offentlighedens interesse i projektets skattebidrag fremgår det af afsnit 9. Afsnit 10 beskriver øvrige socioøkonomiske eller bæredygtighedsmæssige aktiviteter gennemført af True North Gems Greenland i løbet af det sidste års tid. Endelig beskriver afsnit 11 de ændringer, der foretaget i bilagene til IBA'en, på baggrund af erfaringerne fra det forgangne år. 2. True North Gems Greenland (rettighedshaveren) True North Gems Inc. (TNG) er et børsnoteret mineselskab, der har specialiseret sig i efterforskning og udvinding af smykkestensforekomster. TNG er engageret i at realisere aktionærernes interesse ved at etablere den første kommercielle rubinminedrift på et etisk grundlag i partnerskab med den grønlandske befolkning. Virksomhedens aktier handles på den canadiske børs, TSX Venture Exchange, (i Toronto) under symbolet TGX. Før tildeling af en udnyttelsestilladelse i marts 2014 blev det grønlandske datterselskab True North Gems Greenland A/S (TNGG) etableret. I 2012 indgik TNG et joint venture med det norske mineselskab Leonard Nilsen & Sønner (LNS), der har en omfattende erfaring med minedrift under arktiske forhold. Joint venturet gjorde LNS til partner i "Aappaluttoq-projektet" og medejer af TNGG, og samtidig gjorde det det grønlandske datterselskab til LNS, hvilket er LNS-Greenland, til anlægsog driftsoperatør. Ved udgangen af juni 2015 havde LNS 7 % ejerskab i TNGG. Når anlægsfasen er 50 % færdig, vil LNS få yderligere 5 % og ved 75 % færdig yderligere 5 % (samlet 10 %). Når færdiggørelsen af anlæggelsen har nået 100 % vil LNS få yderligere 10 %, hvilket samlet giver en ejerandel på 27 %. Greenland Venture har også investeret i TNGG og således opnået et ejerskab på 0,66 %. True North Gems Greenland har hovedkontor i Nuuk. I øjeblikket forestår TNGG al planlægning og administration fra kontoret i Nuuk. Projektet er p.t. i anlægsfasen. Senere dette år er det planen, at gå i produktion, og på det tidspunkt vil Selskabet også have oprettet et proces-- og rensningsanlæg, mens administrationsbygningen vil blive forberedt til at omfatte et sorteringsanlæg. 3. Aktiviteter 3.1 Overordnede aktiviteter i 2014/2015 En detaljeret beskrivelse af de nødvendige faciliteter for anlæggelse og idriftstagning af minen findes i Redegørelsen for Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed, der er tilgængelig på Naalakkersuisuts og selskabets hjemmesider 2, ligesom der findes en kortfattet beskrivelse i bilag 1 til IBA'en. Som det fremgår af dette afsnit, har aktiviteterne siden september 2014 været i form af anlægsaktiviteter på mineområdet og fragtaktiviteter mellem Nuuk og mineområdet. Da IBA'en blev 2 ersion%20v52eng.pdf (Vælges under "Greenland Ruby") 5

6 underskrevet i juni 2014, var al fokus fra True North Gems Greenland og LNS-Greenland (JV Partner og anlægs- og driftsoperatør) på mineområdet og på at få anlægsarbejdet i gang. Billede 1: Lejren og helikopterlandingspladsen juni Mineområdet: Anlægsaktiviteter i 2014/2015 Anlægs- og driftsoperatøren havde gjort et fremragende stykke planlægningsarbejde, og få dage efter påbegyndelsen af anlægsfasens i september 2014 satte operatøren det første spadestik i jorden. Selvom det var sent på sæsonen, og anlægs- og driftsoperatøren har stået over for en tidlig og meget kold vinter har det været muligt at fortsætte anlæggelsen med kun mindre forsinkelser. Anlægsfasen har været en meget travl periode, og både selskabet og anlægs- og driftsoperatøren har gjort brug af flere forskellige leverandører og underleverandører. I afsnit 7 fremgår alle grønlandske leverandører, underleverandører og udbydere er opremset i Tabel 13. 6

7 Som det fremgår af Tabel 2, er de fleste af anlæggene i øjeblikket (juli 2015) under konstruktion. Den eneste del af anlæggene, hvor konstruktionen ikke er blevet påbegyndt, er minebruddet. Tabel 2: Konstruktionsstatus ved mineanlæg juli 2015 Installation/anlæg Minebruddet Indkvartering for 43 personer Sundhedsklinik Køkken Lejr Kantine Aktivitetslokale Elværk Vandforsyning Spildevandsanlæg Helikopterlandingsplads Havn yderhavn Veje Sænkning af vandniveau Procesanlæg Værksted Status Konstruktion er endnu ikke påbegyndt Interiørindretningsdetaljer Interiørindretningsdetaljer Interiørindretningsdetaljer. Anmodning om godkendelse af kvalitetsstyringsprogram Færdiggørelse af interiørindretning Færdiggørelse af Interiørindretning Under opførelse Under opførelse Under opførelse Under opførelse Arbejde på at få manual for flyveplads godkendt Under opførelse kørespor oprettet Ansøgning om godkendelse til at færdiggøre vejkonstruktioner Er påbegyndt Konstruktion er påbegyndt Konstruktion er påbegyndt 3.3 Transport mellem Nuuk og mineområdet Fra det tidspunkt, hvor konstruktionen begyndte i september 2014, har anlægs- og driftsoperatøren måttet flytte en betragtelig mængde byggeudstyr, maskiner, værktøjer, brændstof og reservedele, der er nødvendig af hensyn til anlægsarbejdet, sammen med medarbejdere og forsyninger til medarbejderne mellem Nuuk og mineområdet. Anlægs- og driftsoperatøren har prioriteret søtransport i videst mulige omfang. Den lange og ekstremt hårde vinter 2014/2015 betød dog, at fra januar 2015 til midten af maj 2015 var det umuligt at opnå adgang til mineområdet med skib, og således måtte anlægs- og driftsoperatøren gøre brug af helikoptere til at hente/bringe ansatte og nedsænke forsyninger og udstyr i videst mulige omfang. Følgende lokale transportoperatører har været benyttet til logistiske opgaver i forhold til projektet: Tabel 3: Lokale transportoperatører Lokale transportoperatører LNS-Greenland Greenland Boat Charter Royal Arctic Line Air Greenland Den meget omfattende anlægsfase har resulteret i voldsom trafik fra både helikoptere og fartøjer, der ankommer eller forlader mineområdet. Selskabet er tilfredse med, at dette har været muligt, uden at forårsage nogen problemer for lokale fiskere og fangere. 7

8 3.4 Aktiviteter i de kommende år Mineområdet og transport Selskabet planlægger kun minimal efterforskning for denne sæson (2015), så hovedtrafikken vil finde sted mellem Nuuk, Qeqertarsuatsiaat og mineområdet i forhold til afslutning af anlægsfasen og påbegyndelse af driften. Lejren er tæt på at være driftsklar, og overgangen til produktionsfasen er planlagt til at finde sted i tredje kvartal af Vi forventer ikke at lukke ned her til vinter. Senere dette år, og i forbindelse med idriftstagning af procesanlægget ved minen, er det planen, at der indledes en testproduktion. Det nøjagtige tidspunktet herfor er endnu ikke blevet besluttet, eftersom nøgledelene af udstyret til proceslinjen stadig er ved at blive indkøbt. Lokaliteter i Nuuk Af de tre projektlokaliteter i Nuuk er kun TNGG-kontoret blevet oprettet. I øjeblikket (juli 2015) er dette placeret i den samme bygning som Grønlandsbanken. Selskabet planlægger, at have sorteringsanlægget i den samme bygning, dog overvejer Selskabet planer om en fremtidig bygning i Nuuk, der vil kunne udgøre en længerevarende løsning (over flere år) i forhold til Selskabets behov. Projektet opererer også med en klargørings- og syrerensningsfacilitet. Indledningsvis var planen, at dette skulle finde sted på laboratoriet hos NunaMinerals, men pga. af usikkerheden omkring NunaMinerals fremtid, og dermed også bygningen, har Selskabet fundet det nødvendigt, at planlægge en alternativ løsning. Dette er allerede ved at blive undersøgt i koordination med både kommunen og de relevante råstofmyndigmyndigheder. 4 Samarbejde med myndigheder og IBA-parter 4.1 Lovgrundlaget for rubinminen ved Aappaluttoq Etablering af en mine er en stor beslutning, der kræver flere års planlægning, forberedelser og arbejde. Dette afsnit beskriver i overskrifter, hvad der er behov for, hvem der er ansvarlig for udarbejdelse af materiale, og hvem, der godkender materialet. Ifølge 2 i Råstofloven står der, at " Grønlands Selvstyre har ejendomsretten til at råde over og udnytte mineralske råstoffer i undergrunden i Grønland ". Det betyder, at Grønlands Selvstyre siden 1. januar 2010 har haft kontrol over mineralske råstoffer og undergrunden. Følgeligt, at selvom Grønland stadig er en del af rigsfællesskabet, har de danske myndigheder ingen indflydelse på beslutningen vedrørende tildeling af en efterforsknings- eller udnyttelsestilladelse i Grønland. 3 Med andre ord og i modsætning til øvrige områder i Arktis er det det grønlandske folk eller dets repræsentative politiske institutioner, Naalakkersuisut (regeringen) og Inatsisartut (parlamentet), der udarbejder og vedtager politikken og vilkårene for mineindustrien i Grønland. Der findes yderligere oplysninger om Grønlands råstofpolitik i " Grønlands olie- og mineralstrategi " som er udarbejdet af Naalakkersuisut: g%20mineralstrategi%202014% pdf 3 Undtagelsen til denne regel er mineraler, som indeholder radioaktive grundstoffer, såsom uran eller thorium. Det skyldes, at Grønlands sikkerheds- og udenrigspolitik stadig er et anliggende for Rigsfællesskabet. 8

9 Pr. medio 2015 er der tre myndigheder i Grønland, der er ansvarlige for forskellige aspekter af råstofaktiviteter: Tabel 4: Råstofmyndigheder Råstofdepartementet (RD) Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel (DEAH) Miljøstyrelsen for Råstofområdet (EAMRA) Råstofmyndigheder (RM) RD og den underliggende Råstofstyrelse(RS) er ansvarlig for licensadministration samt tekniske og geologiske anliggender. DEAH er den relevante myndighed inden for anliggender vedr. erhvervs- og arbejdsmarkedspolitik, herunder Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB) samt trepartsaftaler (IBA) for råstofvirksomheder og lignende relaterede socioøkonomiske anliggender. Miljøstyrelsen for Råstofområdet er den relevante myndighed inden for alle miljøanliggender vedr. råstoffer, herunder Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM). Kommuneqarfik Sermersooq (kommunen), herunder bygden Qeqertarsuatsiaats bygdebestyrelse, er ikke en råstofmyndighed. Som nævnt nedenfor i afsnit 4.3 er kommunen dog part i IBA en. 4.2 True North Gems' efterforsknings- og udnyttelsestilladelser I 2004 modtog True North Gems Inc. efterforskningstilladelserne 2008/01 og 2008/46 fra Råstofdirektoratet (nu Råstofstyrelsen), hvilket gjorde det muligt for Selskabet, at gennemføre mineralefterforskning syd for Qeqertarsuatsiaat. Specifikt begyndte Selskabet at søge efter korund (rubiner og pink safirer). I 2008 annoncerede Selskabet, at det ville indsende ansøgning om udnyttelse af korund. I henhold til 76 i Råstofloven, så kan en råstofaktivitet, der antages at kunne få væsentlig indvirkning på samfundsmæssige forhold, kun tildeles en tilladelse og godkendelse, når der er blevet udarbejdet en Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB) af aktivitetens gennemførelse. Derfor afholdte Selskabet de følgende år informationsmøder og workshops i Qeqertarsuatsiaat (Fiskenæsset), imens det nødvendige ansøgningsmateriale blev udarbejdet. True North Gems indsendte ansøgningsmateriale til en udnyttelsestilladelse 14. juni 2013, hvilket omfattede: En redegørelse for Vurdering af Virkning på Miljøet (VVM) En redegørelse for Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB) Et lønsomhedsstudium Rammevilkårene for disse dokumenter er forklaret i de retningslinjer, som er udarbejdet af råstofmyndighederne (RM), der er underlagt Naalakersuisut. Før indsendelse af den faktiske ansøgning skulle råstofmyndighederne acceptere ansøgningsmaterialet med henblik på at sikre, at materialet opfyldte kravene. Efterfølgende blev VVM-redegørelsen og VSB-redegørelsen uploadet på Naalakkersuisuts hjemmeside: og der blev påbegyndt en offentlig høring den 17. juni, som løb frem til den 12. september Før den offentlige høring afholdt Selskabet uafhængige møder med lokalsamfundet, og i løbet af høringsperioden gennemførte Selskabet sammen med Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked, Jens-Erik Kirkegaard, og Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Natur og Miljø, Miiti Lynge, officielle høringsmøder i Nuuk, Paamiut og Qeqertarsuatsiaat. Der blev taget referat af møderne, og Selskabet, samt de grønlandske myndigheder, måtte besvare såvel de mundtlige kommentarer, der blev fremført på høringsmøderne såvel som de skriftlige svar, der blev indsendt i løbet af høringsperioden. Dette blev gjort i en hvidbog. Hvidbogen er tilgængelig på dansk og grønlandsk 9

10 på følgende websted: Hvidbogen blev efterfølgende brugt til en revision af Vurderingen af Samfundsmæssige Bæredygtighed. Endelig blev hvidbogen, såvel som den endelige udgave af VSB en, godkendt af Naalakkersuisut i forbindelse med, at True North Gems Greenland A/S fik tildelt en udnyttelsestilladelse den 3. marts Trepartsaftalen (IBA en) Den endelige udgave af Redegørelsen for Vurderingen af Samfundsmæssig Bæredygtighed blev anvendt som grundlag for forhandling af IBA'en, der som omtalt i afsnit 1 blev underskrevet i Qeqertarsuatsiaat i juni 2014 mellem de tre parter i aftalen: Tabel 5: Parter i IBA en Parter i trepartsaftalen True North Gems Greenland Kommuneqarfik Sermersooq (kommunen) Naalakkersuisut (den grønlandske regering) Forud for underskrivelsen af IBA'en afholdt kommunen møder med bygden Qeqertarsuatsiaats bygdebestyrelse og de lokale borgere. I løbet af disse møder med bygdebestyrelsen og offentlige møder, indledte kommunen en dialog med henblik på at opnå et mandat, til at forhandle IBA'en på vegne af borgerne. Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked (der nu er Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel) havde afholdt møder med fagforeninger (såsom SIK) og arbejdsgiverorganisationen (såsom GE) med henblik på at opnå et mandat fra arbejdsmarkedets parter. Efter underskrivelsen af IBA'en, og med henblik på at sikre tilstrækkelig og rettidig kommunikation mellem kommunen, lokalsamfundet og Selskabet, er der blevet oprettet en arbejdsgruppe på kommunalt niveau. Gruppen afholder jævnlige møder, og referatet fra møderne gøres tilgængelige på kommunens hjemmeside. Medlemmer af denne gruppe er borgmesteren i Kommuneqarfik Sermersooq, direktøren for beskæftigelsesafdelingen, øvrigt personale fra kommunen, formanden for bygdebestyrelsen for Qeqertarsuatsiaat og Kapisilliit, formanden for den lokale fisker- og fangerorganisation, den administrerende direktør for Selskabet, en medarbejder fra Selskabet samt projektlederen fra anlægs- og driftsoperatøren med ansvar for projektet. 10

11 4.4 Andre godkendelser Ud over ovennævnte dokument blev der tildelt en godkendelse af produktions- og nedlukningsplaner i overensstemmelse med 19 og 43 i Råstofloven i august Siden september 2014 har Råstofstyrelsen (RS), i henhold til 86 i Råstofloven, tildelt godkendelser af aktivitetsplaner som anført i Tabel 6. Aktiviteterne, der er omtalt i tabel 6, kan ikke påbegyndes, før der er indhentet godkendelse. Råstofstyrelsen tildelte den første godkendelse af en aktivitetsplan i september 2014, hvilket tillod virksomheden at påbegynde anlæggelse af en del af den projektrelaterede infrastruktur. Tabel 6: Væsentlige godkendelser af aktivitetsplaner siden september 2014 Aktiviteter Godkendelsesdato Mobilisering 24. september 2014 Godkendelse af første vej 7. oktober 2014 Godkendelse af havn- og brændstofdepot 17. oktober Godkendelse af lejr og anden vej 20. november 2014 Godkendelse af depot med sprængstoffer og tredje vej 15. december 2014 Godkendelse af installation af lejrmoduler 22. december 2014 Godkendelse af sænkning af vandspejlet 14. april 2015 Godkendelse af procesanlæg og værksted 11. maj

12 5 Grønlandske arbejdere 5.1 Ansattes herkomst og køn Ifølge IBA'en er Selskabet forpligtet til at indlede programmer, der hjælper med at sikre, at mindst 70 % af alle ansatte under anlæggelsen er grønlandske arbejdere. Siden anlægsfasen begyndte i september 2014 har Selskabet samt anlægs- og driftsoperatøren haft ansat 100 % grønlandske arbejdere. I juli 2015 har der samlet været 79 ansatte, hvoraf 43 er ansat på nuværende tidspunkt. For True North Gems Greenland er alle fem ansatte bosiddende i Nuuk. Anlægs- og driftsoperatøren har også haft succes med at hyre lokale. For anlægs- og driftsoperatørens vedkommende, kommer størstedelen af personalet fra Kommuneqarfik Sermersooq, efterfulgt af Kommune Kujalleq og derefter Qeqqata Kommunia og Qaasuitsup Kommunia (se tabel 7 og 8). Samlet er syv personer fra den nærliggende bygd Qeqertarsuatsiaat (Fiskenæsset) blevet ansat, til at arbejde på mineområdet, siden begyndelsen af anlæggelsen. Heraf arbejder seks stadig på projektet. Ca. 9 % af alt engageret personale og ca. 14 % af det personale, der p.t. arbejder på mineområdet, er blevet rekrutteret fra den nærliggende bygd. Selvom disse tal kan synes relativt lave, er det anlægs- og driftsoperatørens holdning, at der er tale om en succes. Det er også et mål for Selskabet samt anlægs- og driftsoperatøren, at procentsatserne vil stige, når først projektet går i produktion. Tabel 7 og 8: Ansattes herkomst fordelt på kommuner i Grønland (juni 2014 til juli 2015) Oprindelse LNSG TNGG Total % LNSG TNGG Total Kujalleq Sermersooq Qeqqata Qaasuitsup Udenlandsk Total Kujalleq 32,4 0,0 30,4 Sermersooq 59,5 100,0 62,0 Qeqqata 6,8 0,0 6,3 Qaasuitsup 1,4 0,0 1.3 Udenlandsk 0,0 0,0 0,0 Total 100,0 100,0 100,0 Selskabet hyrer alene på baggrund af kvalifikationer, uden hensyntagen til ansøgerens eller kandidatens køn. På Selskabets kontor i Nuuk er to ud af fem ansatte p.t. kvinder. Tabel 9 og 10: Kønsfordeling Køn LNSG TNGG Total Mænd Kvinder Total % LNSG TNGG Total Mænd 90,5 60,0 88,6 Kvinder 9,5 40,0 11,4 Total 100,0 100,0 100,0 5.2 Type af stillinger Selskabet er lige nu ved at udvikle et organisationsdiagram, der dækker alle stillinger på mineområdet og bygningerne i Nuuk. Det er hensigten at anvende dette diagram i forbindelse med monitoreringen og den årlige evaluering af aktiviteterne, hvilket er et krav iht. IBA'en. Tabel 11 viser de forskellige stillinger, som projektet allerede har eller vil have behov for. Kolonnen til højre viser, om den pågældende stilling er besat og i så tilfælde, hvor længe den har været besat. De stillinger, der er blevet besat, afspejler, at minen er under opførelse. 12

13 Tabel 11: Jobtypekategorier Stilling beskæftigelsesperiode aktiverede stillinger Mineområdet Minechef 12 måneder Endnu ikke besat Lejrchef 12 måneder 9 måneder Ingeniør 12 måneder Endnu ikke besat Geolog 12 måneder Endnu ikke besat Ledere 12 måneder 9 måneder Gravemaskineoperatører 12 måneder 9 måneder Bulldozeroperatører 12 måneder 9 måneder Lastbilchauffører 12 måneder 9 måneder Boremedarbejder 12 måneder 9 måneder Sprængningsmedarbejder 12 måneder 9 måneder Maskinfører (gravko) 12 måneder 9 måneder Knusningsoperatør 12 måneder Endnu ikke besat Borelæreoperatør 12 måneder Endnu ikke besat Sorteringsanlæg på procesanlæg 12 måneder Endnu ikke besat Mekanikere 12 måneder Endnu ikke besat Elektrikere 12 måneder Endnu ikke besat Lærlinge 12 måneder Endnu ikke besat Administrativt personale 12 måneder 9 måneder Chef 12 måneder 9 måneder Køkkenpersonale 12 måneder 9 måneder Rensningspersonale 12 måneder 9 måneder Anlæg i Nuuk Administrativt personale 12 måneder 12 måneder Klargøringsmedarbejder 12 måneder Endnu ikke besat Sorterere 12 måneder Endnu ikke besat Lærlinge 12 måneder Endnu ikke besat Succesen med at hyre lokale er utvivlsomt en konsekvens af en usædvanligt høj arbejdsløshed inden for bygge- og anlægsbranchen generelt og specifikt i Kommuneqarfik Sermersooq samt lukningen af guldminen i Nalunaq i Sydgrønland kombineret med positiv interesse i projektet fra borgerne i Grønland. Selskabet, samt anlægs- og driftsoperatøren, har modtaget over 400 uopfordrede ansøgninger med dækning af ekspertise, knowhow og faglært arbejde inden for alle brancher og på alle niveauer. Dette er et klart tegn på den positive interesse, som borgerne i Grønland har udvist for projektet. Af samme årsag, har der endnu ikke været behov for, at søge efter faglært arbejdskraft. Der har heller ikke været behov for at iværksætte et jobtræningsprogram, eller at arrangere kurser, sammen med Naalakkersuisut og/eller kommunen. Selskabet er opmærksomt på initiativer, der gennemføres med henblik på at afhjælpe den høje arbejdsløshed, og vil være klar til at implementere programmer, når der er tegn, der viser, at der behov herfor for at fastholde den høje procentdel af grønlandske arbejdere. 13

14 Ansatte, der hyres i løbet af anlægsfasen på mineområdet, vil også blive tilbudt stillinger på mineområdet i driftsfasen. Ledere Ifølge IBA'en er selskabet ansvarlig for implementering af tiltag, med henblik på at lade grønlandske medarbejdere opnå stillinger på lederniveau. Som omtalt ovenfor har der ikke været behov for at implementere særlige tiltag af hensyn til dette formål. 100 % af arbejdsstyrken er grønlandsk, hvilket også omfatter ledere og chefer på alle niveauer. For TNGG har planen været at ansætte en administrativ leder i løbet af Dette skete i februar. Vedkommende har været fuldt beskæftiget med at etablere systemer og arbejdsrutiner på kontoret. 6 Uddannelse 6.1 Uddannelsesaktiviteter i 2014/2015 Anlægs- og driftsoperatøren har haft gennemført diverse kurser for de ansatte i løbet af konstruktionsfasen. Disse har primært været relateret til arbejdsmiljø og sikkerhed på arbejdspladsen: Seks ansatte har taget et kursus i arktisk førstehjælp og brandbekæmpelse (dansksproget) Otte ansatte har taget et kursus i arktisk førstehjælp og brandbekæmpelse (grønlandssproget) Tre ansatte har taget et kursus i koordination af arbejdssikkerhed Seks ansatte har taget et kursus i Medicinkiste-B Fire ansatte har taget vedligeholdelseskursus i Sprængning. I løbet af de sidste 12 måneder har TNGG haft medlemmer på kurser: Én ansat har taget et kursus i arktisk førstehjælp og brandbekæmpelse (grønlandssproget) Tre ansatte har taget et kursus i ISO-9001 Yderligere er én ansat påbegyndt uddannelsen i gemmologi, GEM-A, der tager to år. Lærepladser i 2014/2015 I IBA'en har Selskabet forpligtet sig til at ansætte fem lærlinge fra begyndelsen af anlægsfasen og frem til driftsfasen. Fire af dem skal være i forbindelse med mineområdet. En uheldig konsekvens ved denne omfattende anlægsfase (se afsnit 1) har været, at anlægs- og driftsoperatøren ikke har været i stand til at oprette fire lærepladser, dog blev en Entreprenørmaskinmekaniker lærling udlært i december True North Gems Greenland har heller ikke lykkedes at etablere en læreplads. Flere forskellige faktorer har resulteret i vanskeligheder ved at opfylde dette krav. Én af dem er, at anlægsfasen har været omfattende. Det betyder, at forskellige professioner har været på området i korte perioder. En anden er, at vinteren 2014/2015 begyndte tidligt, hvilket resulterede i langsomme fremskridt i forhold til at etablere veje og lejrområdet. Af samme årsag arbejdede personalet hele vinteren og boede alene i nogle få telte. Det var kun muligt at tilvejebringe indkvartering for 19 ansatte, og således var der ikke plads til lærlinge. Endelig har anlægsog driftsoperatøren gennemgået en periode, hvor man har måttet justere sine aktiviteter og organisation (har ikke påvirket mineprojektet), hvilket har forhindret dem (Anlægs- og driftsoperatøren) i at flytte lærlinge rundt mellem forskellige projekter. Selskabet ansatte desuden først en medarbejder med ansvar for administrationen i februar Den pågældende ansatte arbejder nu på at få kontoret godkendt til elevpladser. 14

15 Selvom ovennævnte årsager betragtes som legitime forklaringer i forhold til ikke at opfylde kravet, finder TNGG det stadig problematisk. Ansættelse af lærlinge vil derfor blive tildelt meget høj prioritet i forbindelse med overgangen til driftsfasen. Igennem anlægsfasen har anlægs- og driftsoperatøren haft to ingeniør praktikanter fra Artek i Sisimiut. 6.2 Fondsmidler I overensstemmelse med bestemmelse 10.3 i IBA'en skal virksomheden allokere DKK henholdsvis det første og det andet projektår til uddannelsesformål, hvoraf halvdelen af det årlige beløb kan bruges til at uddanne ansatte hos Selskabet og hos anlægs- og driftsoperatøren. Tabellen nedenfor viser det beløb, som Selskabet har brugt på uddannelse i Kurserne fremgår af afsnit 6.1. Langt de fleste af kurserne er blevet gennemført på brancheskoler og har fundet sted her i Grønland. Tabel 12: Uddannelsesfond Uddannelsesfonden 2015 True North Gems Greenland LNS-Greenland Total DKK DKK DKK 6.3 Uddannelsesaktiviteter i løbet af det kommende år Før produktionsstart på mineområdet vil ISS-Greenland og True North Gems Greenland igangsætte et særligt undervisningsprogram for sikkerhedspersonalet. True North Gems Greenland vil også koordinere og iværksætte et undervisningsprogram for ansatte, der skal arbejde på lokaliteterne i Nuuk såsom klargøringspersonale, laboratorieassistenter og sorterere. Driftsoperatøren begynder også at rekruttere personale til arbejdet på mineområdet. De ansatte vil modtage specialundervisning og -instruktioner, når og hvis det er nødvendigt. Visse stillinger kræver bestemte færdigheder. Det er Selskabets samt anlægs- og driftsoperatørens holdning, at de fleste af disse allerede er tilgængelige her i Grønland. Besættelsen heraf kan ske ved at implementere særlige uddannelsesprogrammer (koordineret sammen med kommunen og Selvstyret), og få andre stillinger vil indledningsvis blive besat af personale uden for Grønland (se afsnit 8). Når der hyres udenlandske arbejdere som følge af behovet for specialiserede kvalifikationer, er det Selskabets og anlægs- og driftsoperatørens plan at gennemføre et program, der vil gøre det muligt at overføre viden og færdigheder fra udenlandske arbejdere til lokale arbejdere. Den canadiske procesingeniør, der er hyret ind af TNGG, og som har ansvar for procesanlægget, vil have ansvaret for etableringen af procesanlægget, instruere og undervise operatørerne samt sikre, at al nødvendig knowhow overføres til driftsvirksomheden. Det forventes, at procesingeniøren vil være til stede i 3-4 måneder, selvom dette åbenlyst afhænger af, om proceslinjen bliver færdig og driftsklar. Før produktionsfasen vil både virksomheden og anlægs- og driftsoperatøren med ansvar for driften hyre og undervise det påkrævede antal ansatte. I det omfang, det er påkrævet, vil dette blive koordineret sammen med kommunen, mineskolen og øvrige relevante brancheskoler. Der vil være særlig fokus på procesanlægget ved minen samt klargøringspersonalet og laboratorieassistenterne på rensningsanlægget og sortererne på sorteringsanlægget i Nuuk. 15

16 Selskabet vil med rettidig omhu koordinere screening og rekruttering af ansøgere til anlæggene vedrørende klargørelse, rensning og sortering med henblik på påbegyndelse af uddannelse af ansøgerne. Den canadiske gemmolog, der har udviklet sorteringsmatricen og oprettet det uddannelsesmæssige pensum, vil være ansvarlig for gennemførsel af undervisningsprogrammet for disse med hjælp fra virksomhedens egen procesingeniør. Undervisningen vil finde sted i Nuuk. Undervisningsprogrammet består bl.a. af et 2-3 uger langt kursus efterfulgt af praktisk undervisning, der foregår under opsyn af den canadiske gemmolog og virksomhedens procesingeniør. Endelig, og som tidligere omtalt, er virksomheden nu i kontakt med den lokale handelsskole med henblik på at indgå kontrakt om en kontorelevplads. Det er planen, at denne læreplads kan startes op i tredje kvartal af I forhold til driftsfasen vil operatøren oprette fire lærepladser. 7 Grønlandske virksomheder 7.1 Lokale grønlandske virksomheder Det har fra begyndelsen været en del af virksomhedens strategi, at gøre projektet fordelagtigt for hele Grønland. En måde at gøre dette på er ved at sikre, at lokale grønlandske virksomheder også kan få fordel af projektet. Som en konsekvens af denne strategi blev der indgået et joint venture-partnerskab med LNS-Greenland (se afsnit 2). Ved at gøre denne lokale virksomhed (med norske ejere) til partner sikrede vi os, at vi havde en lokal operatør, der ville være ansvarlig for anlæggelse og drift. I forbindelse med konstruktionsfasen har TNGG bl.a. indgået kontrakter med to underleverandører: ISS- Greenland. Denne kontrakt gør ISS-Greenland ansvarlig for sikkerheden både med hensyn til udstyr og for arbejdskraft såvel på mineområdet som på anlæggene i Nuuk. Denne kontrakt forventes at generere job alle til grønlandske arbejdere. ISS-Greenland vil generere flere millioner DKK i omsætning i løbet af mines levetid, hvilket samtidigt bidrager til skattesystemet. Alle grønlandske arbejdere vil blive uddannede, således at de kommer i besiddelse af de nødvendige færdigheder. Desuden har True North Gems indgået kontrakt med Blue Water Shipping Greenland. Denne kontrakt gør Blue Water Shipping Greenland ansvarlig for transport af alt materiale og alle maskiner, der er nødvendige for proceslinjen på mineområdet, fra fjerne egne i verden til minen ved Aappaluttoq. Denne kontrakt genererer ikke nye job, eftersom den består af et korttidsprojekt, der løses inden for den allerede eksisterende organisation. Omsætningen vil være moderat men til gavn for Grønland. 16

17 Endelig har adskillige andre grønlandske virksomheder været benyttet. Tabel 13 viser en liste over grønlandske virksomheder, der har været brugt af Selskabet og/eller vores operatør, siden IBA'en blev underskrevet i juni Tabel 13: Liste over underleverandører, leverandører og udbydere AES Grønland CSR Greenland IF-Forsikring Plan2Move/Culture Crosing Malling & Hansen Damm Deloitte Inuplan Polar Oil Air Greenland Departementet for Råstoffer Inu:IT Polar-EL Arctic Import Dot.gl ISS-Greenland Pon-Cat Grønland Arctic Logo Godthaab Bryghus K K Engros Rambøll Arcti Umiaq Line Godthåb Olietransport Larsen og Co. Royal Arctic Line Arssarnerit Godthåb Skibsentreprenør LNS-Greenland Sermitsiaq AG Bang.gl Greenland Boat Charter MDC-Data Siunnersortit-IT Bidstrup Consulting Greenland Venture Mittarfeqarfiit Stark Blue Water Shipping Grønlands Bådcenter Nukissiorfiit Sømandshjemmet I Nuuk Boman Qujan Grønlands Erhverv Nunaminerals Tele-Post Greenland Brugsen Grønlands Kontorforsyning Nuna Advokaterne Transparency Greenland Brøndum Grønland Grønlands Revisionskontor Nuuk Forsamlingshus Qalut Voning Grønland Café Esmaralda GrønlandsBanken Nuuk Transport Usissat Café Chili HJ-Tek O.S.Electronic Vejle-Rejser Café Mik Hotel Hans Egede Orsiivik Vinslottet Café Prego Hotel Nordbo Pilersuisoq Willis Comby HP Entreprenør Maskiner Pisiffik Yamatek Tabellen viser, at mindst 72 grønlandske virksomheder har været benyttet siden underskrivelsen af IBA en i juni I takt med, at projektet har udviklet sig, har Selskabet indgået kontrakter med nogle af tjenesteudbyderne og leverandørerne. Tabel 14 viser kontrakter, der er blevet indgået med grønlandske koncerner, samt kontraktpakker, som Selskabet overvejer at indgå kontrakter for. Nr. Tabel 14: Kontrakter med relevans for projektet. Kontraktpakke Grønlandske virksomhed med tildelte kontrakter Joint venture 1 Konstruktion LNS-Greenland X 2 Civilingeniørvidenskab LNS-Greenland X 3 Minedrift LNS-Greenland X Anden kontrakt 4 Sikkerhed ISS-Greenland X 5 Chartring af både Ikke relevant 1) Ikke endnu 6 HF-rensningsproces Ikke relevant Ikke endnu 7 Brændstoføkonomi Polar Oil Ikke endnu 8 Havtransport Blue Water Shipping X 9 Transport af smykkestene Mittarfeqarfiit 2) Ikke endnu 10 Lufttransport Air Greenland X 11 Telekommunikation Tele Greenland X 1) Tilbud udarbejdes i tredje kvartal ) Mittarfeqarfiit fungerer som lokal agent for G4Si 17

18 7.2 Lokale forretningsmuligheder for borgere i Qeqertarsuatsiaat De fleste af de virksomheder, der er omtalt i afsnit 7.1, er baseret i Nuuk. Selvom bygden Qeqertarsuatsiaat, efter alle standarder, har et meget beskedent indbyggertal (198 indbyggere pr. 1. januar 2015), eksisterer der visse tjenesteydelser, som indbyggerne er i stand til at tilvejebringe: Forsyninger bestående af fisk og kød Selskabet, arbejdsgruppen og den lokale fisker- og fangerforening har afholdt møder med henblik på at fastlægge grundlaget for fremtidigt samarbejde om køb/salg af forsyninger af fisk, fugle og jagtbytte til personalet, der arbejdet ved minen. Alle mener, at dette er en mulig og god idé. Møder, herunder med anlægs- og driftsoperatøren, for at nå frem til en aftale, er af stor vigtighed. Forsyninger fra en lokal dagligvarebutik i Qeqertarsuatsiaat Den lokale bygd har anmodet om, at forsyninger til f.eks. køkkenet i lejren kan foregå igennem den lokale købmandsbutik (Pilersuisoq), hvilket dog endnu ikke er muligt. I løbet af anlægsfasen har omfanget af arbejdere, som er ankommet til og forladt lejren, ændret sig på ugentlig basis. Ved at købe den mængde, der skal til for at kunne drive lejren, bliver prisniveauet meget relevant, og indtil videre har Pilersuisoq ikke været konkurrencedygtig rent prismæssigt. 7.3 Ikke-grønlandske virksomheder Eftersom ingen grønlandsk virksomhed er i stand til at levere tjenesteydelser i forhold til design, produktion og levering af elektroniske paneler og kontrolenheder til procesanlægget, vil denne del blive leveret af danske Automatic Syd A/S. KEN Storkøkken, der har til huse i Danmark, har været ansvarlig for at designe køkkenet og levere køkkenudstyret. Køkkenet til en lejr af denne størrelse kræver et køkken i industristørrelse og -kvalitet, hvilket ikke er tilgængeligt i Grønland. Novus Engineering har haft ansvar for procesdesignet af HF-anlægget i Nuuk samt procesanlægget ved minen. Novus er blevet udvalgt til denne opgave, fordi virksomheden besidder viden, ekspertise og erfaring inden for design af produktionslinjer til ædelsten. Novus har også været ansvarlig for indkøb af procesudstyret fra over hele verden. Indkøbet af dette udstyr uden for Grønland har været nødvendigt, eftersom denne slags udstyr ikke er tilgængeligt i Grønland. 8 Udvikling af grønlandske virksomheder 8.1 Bidrag til udvikling af øvrige grønlandske virksomheder i mineindustrien Indtil videre har virksomheden prioriteret grønlandske virksomheder som JV-partnere, underleverandører og leverandører, når grønlandske virksomheder har været i stand til at tilvejebringe de nødvendige produkter/tjenesteydelser (se afsnit 7). Hovedprioriteterne i forhold til at finde underleverandører er som følger: Pris Kvalitet Leveringstid Pålidelighed og forsyning Job til grønlandske arbejdere Lærepladser i Grønland Øvrige fordele for Grønland 18

19 Øvrige krav eller standarder, der enten skal honoreres, eller som virksomheden opfordrer dets potentielle leverandører til at honorere, er: ISO9001 ISO14001 ISO18001 Teknisk udstyr skal være CE-certificeret Chartrede fartøjer skal godkendes af Søfartsstyrelsen Det er Selskabets holdning, at vi har opfyldt målsætningen om, at udvikle grønlandske virksomheder til fulde ved både at indgå et joint venture med den grønlandske virksomhed LNSG og ligeledes ved at indgå kontrakt med ISS-Greenland samt øvrige grønlandske virksomheder. I et vist omfang vil dette have markant indvirkning på disse virksomheders mulighed for at tilvejebringe nye produkter i Grønland og i forhold til at blive attraktive for øvrige mineprojekter i fremtiden. Et eksempel på vidensoverførsel er symbiosen mellem virksomheden Novus, der har ansvar for at udforme produktionsprocesserne, og den grønlandske virksomhed Inuplan. Novus har specialiseret sig i produktionsprocesser for smykkesten, men har ingen viden eller erfaring med opsætning af en produktionslinje i Grønland, hvor alt skal justeres i forhold til danske/grønlandske og/eller EUstandarder. Af samme årsag har vi fået Novus til at designe proceskomponenter, hvorefter Inuplan har sikret sig, at deres design blev justeret i forhold til standarderne og bestemmelserne her i Grønland. 8.2 Bidrag til udvikling af et smykkestenserhverv i Grønland Salg til lokale håndværkere m.v. I overensstemmelse med bestemmelserne i IBA'en, vil TNGG samarbejde med en lokal godkendt salgsagent, med henblik på at fremme salget af korund til lokale kunsthåndværkere og enkeltpersoner, der ønsker at købe sten fra forekomsten i Aappaluttoq. Eftersom minen stadig ikke er i drift, er dette samarbejde ikke blevet påbegyndt endnu, men Selskabet overvejer forskellige strategier i forhold til etablering af dette samarbejde. Småskalarettighedshavere Selskabet har også taget kontakt til flere småskalarettighedshavere i Grønland. Dette er ikke organiseret på samme måde som med kommunen, primært fordi småskalarettighedshaverne ikke er repræsenteret i én eller flere organisationer. Det anbefales, at der gøres en indsats for at oprette et slags forum, hvor der kan finde en dialog mellem de forskellige interessenter sted. Selskabet er åben over for dialog og samarbejde mellem de forskellige interessenter og vil fortsætte med at deltage i konstruktiv dialog med småskalarettighedshaverne. Selskabet har opnået en ny efterforskningstilladelse i nærheden af Maniitsoq. Dette resulterede i nogen forvirring blandt visse småskalarettighedshavere. Misforståelserne blev der rettet op på, og der blev etableret en dialog mellem Råstofstyrelsen, Selskabet og småskalarettighedshaverne. Dette har resulteret i konstruktiv dialog mellem visse af småskalarettighedshaverne og Selskabet. Slibekurser Som en del af IBA'en er Selskabet bedt om, at arrangere to årlige slibekurser på slibeværkstedet i Qeqertarsuatsiaat. I juni 2015 blev det første kursus planlagt og gennemført. Den canadiske instruktør Brad Wilson, som også afholdt de allerførste kurser tilbage i 2008, var ansvarlig for at gennemføre kurset. Kurset blev oprettet og planlagt i samarbejde med kommunen og bygdebestyrelsen. Kurserne oprettes med henblik på at inspirere lokale til at deltage i aktiviteter relateret til minen. De skal give lokale viden om, at starte op for sig selv, vise dem teknikker samt tilvejebringe viden og værktøjer, som 19

20 de kan bruge som grundlag for udvikling. Fem lokale deltog i kurset, og det er Selskabets holdning, at kurset var en succes. Kurset modtog meget positiv opmærksomhed fra lokalsamfundet, og adskillige lokale ytrede ønske om arrangering af lignende kurser. Øvrige potentielle bidrag til udviklingen af en ædeldelsindustri i Grønland Endelig blev Selskabet opmærksomt på, at Departement for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel sammen med Råstofdepartementet har udarbejdet, men endnu ikke færdiggjort, en "Redegørelse om samfundsmæssige perspektiver for udviklingen af et grønlandsk smykkestenserhverv". Udkastet blev sendt i offentlig høring i den første halvdel af TNGG ser frem til offentliggørelsen af den endelige version af redegørelsen, og er åben for at bidrage til de forskellige tiltag i redegørelsen, herunder det tidligere omtalte salg til lokale kunsthåndværkere og de årligt afholdte slibekurser. 9 Skat og indtægter fra royalties 9.1 Offentlige indtægter i 2014/2015 Selskabet er endnu ikke i produktionsfasen, og salg er endnu ikke godkendt. Det betyder også, at Selskabet endnu ikke har påbegyndt udbetaling af nogen royalties, efter som royalties er baseret på omsætningen fra et salg. Siden IBA'en blev indgået i juni 2014, har projektet dog genereret følgende indkomstskatter fra Selskabets eller anlægs- og driftoperatørens ansatte. Tabel 15: Indkomstskatter betalt til grønlandske kommuner fra juli '14 til juni '15 TNGG LNSG Total Juli 2014 til juni 2015 (Tusinder DKK) (Tusinder DKK) (Tusinder DKK) Indkomstskatter AMA Total Arbejdsmarkedsafgift Tabellen viser ikke indkomstskatter eller værditilvækst til det grønlandske samfund, afledt ved den langt overvejende brug af grønlandske underleverandører og grønlandske leverandører, i løbet af anlægsfasen. 20

21 9.2 Fremtidige økonomiske fordele for Grønland I februar 2015 annoncerede Selskabet det nye lønsomhedsstudium. Lønsomhedsstudiet viser potentialet for projektet i løbet af hele minens levetid (ni år). Lønsomhedsstudiet viser nye tal, samt en markant forøgelse i det offentlige provenu til de offentlige kasser. Tabel 16 viser nøgletallene fra det nye lønsomhedsstudium. Tabel 16: Offentligt provenu igennem minens levetid US $ DKK (Over ni år) (Millioner) (Millioner) Omsætning Driftsomkostninger Anlægsomkostninger Frit cash flow før skat Virksomhedsskat/royalties Frit cash flow efter skat Indkomsskatter Samlet offentligt provenu Tabellen viser en betragtelig forøgelse i det offentlige provenu, sammenlignet med det tidligere lønsomhedsstudium, hvor Selskabets skat/royalty blev estimeret til DKK 90 mio. Forøgelsen kan i høj grad forklares med nye konservative priser for grønlandske rå sten, baseret på værdisætninger fra Kommunikation, kulturelle anliggender, midler m.v Kommunikation Det har været en del af Selskabets kommunikationsstrategi at være så åbent og transparent som muligt, med henblik på at eliminere rygter og tvivl, og i stedet bidrage til drøftelserne om råstoffer på et overordnet plan, og specifikt for dette projekt, ved altid at være tilgængelig og fokusere på at formidle fakta. At være et nyt selskab, der arbejder inden for denne nye vækstsektor i Grønland, gør, at der altid vil være plads til forbedringer, selvom det skal siges, at vi har kæmpet hårdt inden for en lille organisation. At være tilgængelig, åben og transparent har været nødvendigt på alle niveauer. Selskabet tror på, at det, at vores hovedkvarter ligger i Nuuk med hjælp fra et meget engageret og specialiseret moderselskab med en yderst beskedent stab i Vancouver i Canada har hjulpet til og gjort resultatet muligt. Selvom Selskabet kun har fem personer ansat, er disse alle lokale. De er alle dedikerede, veluddannede, erfarne og kompetente, og de besidder meget detaljeret viden omkring projektet, hvilket gør dem alle i stand til at informere om projektet. Inden for denne lille organisation tales der både grønlandsk, dansk og engelsk. Dette har gjort det muligt for os, at bruge både grønlandske og udenlandske medier og, at oprette vores egen facebook-profil, således, at alle kan stille spørgsmål og få svar. ( 21

22 TNGG har afholdt informationsmøder omkring projektet for: Tabel 17: Informationsmøder og præsentationer frem til juni 2015 Informationsmøder fem til juni 2015 Politiske partier: Siumut, Atassut, Demokraatit, Inuit Ataqatigiit, Partii Naalaraq. Det Grønlandske Hus i Aalborg Offentligt møde i Qeqertarsuatsiaat (30. april 2015) Department of Mining and Geological Engineering, Alaska Inatsisartuts Råstofsudvalg ICC ISS-Greenland LV72, Round Tabel, Lion's Club Inatsisartuts Finans- og Skatteudvalg Inutek Grønlands Erhverv Personaleforeningen på hospitalet i Nuuk Den canadiske ambassadør i Danmark (besøg i Grønland) Tysk handelsdelegation Politiet i Sermersooq Inden for den samme periode er der blevet afholdt møder med fællesgruppen (kommune, bygdebestyrelsen og Selskabet) samt med forskellige afdelinger i den kommunale forvaltning. Der er blevet givet interview til følgende medieselskaber: Tabel 18: Givne interview til artikler frem til juni 2015 Givne interview til artikler frem til juni 2015 Sermitsiaq/Oil & Minerals (Grønlandsk avis) Nuuk TV KNR (Grønlands Radio tv) KNR (Grønlands Radio radio) Politiken Mandagsavisen France-2 TV-2 (Danmark) (Dansk avis) Danmarks Radio Suluk Magazine UNA Business New York Times Time Magazine The Finnish Journal of Foreign Affairs Adskillige internationale freelancejournalister GEO-Magazine 10.2 Kulturelle og sociale fondsmidler I overensstemmelse med bestemmelse 12.3 i IBA'en skal Selskabet i 2015 allokerer DKK til sociale og kulturelle formål. Selskabet endte med at bruge DKK på kulturelle aktiviteter. Midlerne blev brugt til at gennemføre et slibekursus i Qeqertarsuatsiaat, hvor fem deltagere modtog instruktion og undervisning i en uge. De erfaringer, der er blevet gjort i løbet af dette kursus, vil blive anvendt til planlægning af næste slibekursus, som Selskabet forventer, vil finde sted i Qeqertarsuatsiaat i løbet af foråret Tabel 19: Den Sociale og kulturelle fond Den Sociale og kulturelle fond 2015 True North Gems Greenland DKK 11 Ændringer af indholdet i bilagene til IBA'en På baggrund af det årlige udkast til Monitorerings- og Evalueringsrapporten, skal parterne efterfølgende afholde møder, med henblik på at fastlægge målene (indhold) i bilagene gældende for det efterfølgende år. Eftersom projektet stadig befinder sig i anlægsfasen, ser parterne ingen grund til, at foretage væsentlige ændringer i indholdet af bilagene. De gennemførte ændringer skyldes primært, at minen forventes at gå i produktion snart, samt at bilaget (bilag 3) vedr. rapportering er blevet omformuleret, således at det dækker mere end blot anlægsperioden. Ændringerne i indholdet af bilagene til IBA'en fremgår af tabel 19, og de opdaterede bilag vil blive uploadet på følgende websted: 22