Beretning for det arkæologiske tilsyn på. KBM 3099 Kvæsthusbroen, forsinkelsesbassin.

Transkript

1 Beretning for det arkæologiske tilsyn på KBM 3099 Kvæsthusbroen, forsinkelsesbassin. KBM 3099 Kvæsthusbroen, forsinkelsesbassin. Sankt Annæ Østre Kvarter matr. 403, samt umatrikuleret areal syd for matr Københavns Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. KUAS j.nr. FOR BERETNING Del af konstruktion fra en 1900tals kajindfatning registreret i forsinkelsesbassinets byggegrube (Disk 3, billede 9) 2006 Stud.cand.mag. Susanne Møller Johansen 1

2 Resumé... 3 Undersøgelsens forhistorie... 4 Administrative data... 6 Øvrige data... 6 Topografi og historisk baggrund... 7 Udgravningshistorie... 9 Målesystem Udgravningsmetode Anlægsbeskrivelse Fundbeskrivelse Genstandsregistrering Konklusion Litteratur Bilag 01: Anlægsliste Bilag 02: Lagbeskrivelse Bilag 03: Tegningsliste Bilag 04: Tegninger Bilag 05: Fotoliste Bilag 06: Fotos Bilag 07: Videoliste Bilag 08: Genstandsliste Bilag 09: Genstandsfotos Bilag 10: Genstandsdatabase Bilag 11: Gravebog Bilag 12: Cd-rom

3 Resumé I forbindelse med Københavns Energis anlæggelse af et forsinkelsesbassin på Kvæsthusbroen i København blev der foretaget omfattende jordarbejder. Der blev løbende ført arkæologisk tilsyn med jordarbejderne og herved fremkom flere trækonstruktioner fra perioden fra 1600tallet til 1900tallet. Trækonstruktionerne stammer fra opfyldning og udvidelser af kajindfatningerne i området. Derudover blev der ved udgravningen påtruffet flere støbejernsudløb fra en kondensationsvandledning dateret til omkring Der fremkom enkelte fundgenstande fra perioden fra efter 1450 til 1900tallet. 3

4 Undersøgelsens forhistorie Københavns Energi anlægger i perioden et såkaldt forsinkelsesbassin ved Kvæsthusbroen i København. Bassinet er ca. 60 m langt, ca. 20 m bredt og har en middeldybde på ca. 9 m. Bassinets volumen er på ca m3 og dets formål er at mindske udledninger fra kloaksystemet til havnen ved kraftige regnskyl. Figur 1: Omtrentlig placering af udgravningsfelterne (Dkconline og SMJ). Området omkring Kvæsthusbroen har tidligere frembragt fund fra forhistorisk og historisk tid. Der er i forbindelse med en udgravning under det nuværende Admiral Hotel, Toldbodgade registreret tykke kulturlag fra en affaldsplads dateret til midten af 1700tallet. Den nordlige grænse for denne affaldsplads er arkæologisk registreret under A. P. Møllers Hovedsæde på Esplanaden 50 (KBM 2307 og KBM 2909). 4

5 Et arkæologisk tilsyn med ledningsarbejder på Sankt Annæ Plads sommeren 2004 afslørede flere bolværkskonstruktioner (KBM 2973). Ved arkæologisk tilsyn med udgravningen til det Kongelige Teaters nye skuespilhus på Kvæsthusbroen det første halvår af 2005, fremkom flere trækonstruktioner fra perioden fra 1600tallet til 1900tallet. Konstruktionerne stammer fra opfyldning og udvidelser af området. En del af denne opfyldning tolkes som værende en del af den affaldsplads, der tidligere er registreret i området. Der fremkom ligeledes mere end 700 spændende fund fra samme periode. Genstandene er relateret til opfyldning af området og til havnens liv (KBM 3100). En del af disse fund er særskilt beskrevet i artiklen Farvelhilsen fra DFDS på Kvæsthusbroen Fund af gammelt DFDS-stel ved Skuespilhusbyggeriet af cand.mag Rikke Kristensen i Handels- og Søfartsmuseets på Kronborgs Årbog Ved udgravningen til Operahuset på Dokøen på den anden side af Københavns Inderhavn, fremkom der i 2001 fire skibsvrag, hvoraf de tre var middelalderlige (KBM 2409). Københavns Bymuseum vurderede på baggrund af disse oplysninger, at der ved udgravningen til forsinkelsesbassinet kunne fremkomme anlæg og fund af arkæologisk interesse og at en registrering af disse ville kunne give væsentlige nye informationer om Kvæsthusbroens historie og opfyldningen af området. Museet kontaktede derfor Kulturarvsstyrelsen, som godkendte ønsket om arkæologiske undersøgelser i området. På denne baggrund meddelte museet bygherre, at det ønskede at føre et arkæologisk tilsyn med anlægsarbejdet på bygherres regning. 5

6 Administrative data Ifølge museumslovens (LOV nr. 473 af 07/06/2001) 27, stk. 4 er denne undersøgelse en bygherrebetalt undersøgelse. Budgetansøgning, budgetgodkendelse m.m. opbevares i museets administrative arkiv. Københavns Bymuseum har forestået den arkæologiske undersøgelse ved udgravningsleder stud.cand.mag. Susanne Møller Johansen (SMJ) og stud.mag.art. Trine Borake (TB). Originaldokumentation og den administrative sagsgang opbevares i museets arkiver. Genstandene er registreret i museets genstandsdatabase og opbevares på museets magasiner. Øvrige data D. 17. december 2004 aftalte SMJ og Ole Stenbjerg Olesen (OSO) fra Københavns Energi telefonisk, at SMJ skulle deltage i byggemøde d. 22. december D. 22. december 2004 deltog SMJ i et byggemøde, hvor de nærmere detaljer vedrørende det arkæologiske tilsyn m.m. drøftedes. D. 03. januar 2005 kørte SMJ udstyr ud på pladsen. Talte med OSO som oplyste, at Hans Jørgen Kristensen (HJK) fra Københavns Energi ville blive museets kontaktperson. D. 19. januar 2005 ringede SMJ til HJK, som oplyste at gravearbejdet forventedes påbegyndt 1½ måned senere. D. 04. marts 2005 påbegyndtes udgravningen til en kloakgrøft. D. 04. april 2005 påbegyndtes udgravningen til forsinkelsesbassinet og SMJ førte arkæologisk tilsyn t.o.m. d. 22. juli 2005, hvorefter SMJ gik på barsel. Herefter førte TB løbende arkæologisk tilsyn indtil gravearbejdet afsluttedes medio august Alt maskinelt gravearbejde blev udført af bygherres entreprenør MTHøjgaard. Det skal understreges, at samarbejdet Københavns Bymuseum, entreprenør og bygherre imellem var upåklageligt. Susanne Møller Johansen er ansvarlig for udgravningsberetningen. 6

7 Topografi og historisk baggrund Den arkæologiske undersøgelse er udført i et område, hvor der indtil anlæggelsen af Nyhavn har været åbent vand. Middelalderens kystlinie forløb omtrent langs med den nuværende Amaliegade, ca. 200 m vest for den del af området, hvor forsinkelsesbassinet bliver anlagt. Opfyldningen af området er foretaget fra slutningen af 1600tallet og de østlige udvidelser af Kvæsthusbroen er foretaget i 1800tallet og sidst i , hvor hele Kvæsthusbroen blev udvidet ved at flytte kajfronten længere ud i havnebassinet. De seneste opfyldninger har bestået af mindre opfyldte områder til brug for færge- og bådtrafik dels i bunden af Kvæsthusgraven i 1968, og dels skråt ud for Hotel Nyhavn i Den oprindelige havbund har ligget omkring kote -1,0 DNN nær Larsens Plads. Uddybninger af havneløbet, udvidelser af kajanlæg og øvrige opfyldninger har dog bevirket væsentlige ændringer af havbunden (Rambøll 2003:7). Nyhavn anlægges i årene , hvor områder på begge sider af havnen pæles ind. En bred, åben kajplads blev skabt i forbindelse med anlæggelsen af Nyhavn. I opføres det militære hospital Kvæsthuset og i 1688 anlægges Kvæsthusgade. Kvæsthuset dannede hjørnet af nuværende Kvæsthusgade og Sankt Annæ Plads. Kvæsthuset blev i 1777 aflastet af det nyindrettede Søkvæsthus på Christianshavn og fungerede herefter i en årrække som pakhus, indtil det i 1827 blev overtaget af militæret og indrettet som rekrutkaserne. Kældrene var på dette tidspunkt allerede lejet ud til forskellige dampskibsekspeditioner og i 1871 købte Det Forenede Dampskibsselskab huset. For at afhjælpe på manglen af anløbspladser byggedes den første Kvæsthusbro som en udvidelse af Kvæsthuskajen mod nord i (Wingender 2005:68). Udvidelsen bestod af en 37 fod (ca. 11,5 m) bred og ca. 350 fod (ca. 110 m) lang pælebro. Efter oprettelsen af Det Forenede Dampskibsselskab blev Kvæsthusbroen atter udvidet i , hvor broen blev gjort både længere og bredere. Broen blev tillige jordfyldt. Broen blev atter udvidet i 1895 og igen i 1913, hvor bredden blev udvidet til i alt 28 m. Kvæsthusbroens østkaj blev desuden udvidet i Med denne udvidelse blev Kvæsthusbroen 7

8 nu i alt 46 m bred (Bergsøe 1974:142). I 1981 blev der anlagt en rampe til Bornholmstrafikkens færge. Kvæsthuskajen har altid været præget af maritim aktivitet. Kajens østlige og nordlige sider blev energisk udnyttet af kommende og gående skibe i 1700talet. I tiårene efter englændernes bombardement i 1807 var der stille i området, men aktiviteten blev hurtigt atter så stor, at det medførte udvidelsen i I starten af 1900tallet var skibstrafikken på sit højeste. Der var daglig rutefart til Århus og Aalborg og flere gange om ugen afgik skibe til Frederikshavn, Horsens, Kolding, Vejle, Randers, Åbenrå, Fåborg, Svendborg og Sønderborg. En overgang afgik skibene til Sverige ligeledes fra Kvæsthusbroen inden overfarten flyttede til Havnegade (Faber 1989:62). DFDS indenrigsskibe medtog passagerer, men sejlede dog først og fremmest med gods. Dette skabte en voldsom travlhed på Kvæsthusbroen dagen lang. Helt op i 1930 erne foregik læsning og losning ved håndkraft med ladvogne og trillebører. Figur 2: Aktivitet på Kvæsthusbroen 1916 (Københavns Bymuseum). Efter anden verdenskrig ebbede travlheden på Kvæsthusbroen ud. Nye tekniske hjælpemidler indskrænkede antallet af havnearbejdere. Desuden medførte den stigende fly-, tog- og biltrafik, at mange skibsruter blev overflødige. Også gods kunne nu fragtes hurtigere over land. DFDS forsøgte 8

9 alligevel at konkurrere ved hjælp af større skibe. Med udvidelsen af Kvæsthusbroen i slutningen af 1930 erne blev der opført store perrontage med plads til oplagring og materiel. DFDS måtte dog opgive de store ruter til Aalborg og Århus, sidstnævnte blev opgivet i I 1974 flyttede Oslobåden til Kvæsthusbroen og få år efter ligeledes Bornholmerbåden. I 2004 flyttede Oslobåden nordpå til Søndre Frihavn og Bornholmerbåden flyttede til Køge for at give plads til det nye skuespilhus, der forventes at åbne i Udgravningshistorie Fra Københavns Bymuseums arkæologiske arkiv findes skriftligt materiale fra besigtigelser og udgravninger foretaget i nærområdet. Herunder ses en kronologisk oversigt over de arkæologiske sager fra museets arkiv. Sankt Annæ Plads 1928: Iagttagelser af bl.a. affaldslag med røde murbrokker. 1953: Rester af bolværk på tværs af Sankt Annæ Plads mellem Kvæsthusgade og Toldbodgade med ca. 3 meters afstand. Kvæsthusbroen: 2004: I forbindelse med etablering af kloak, forsinkelsesbassin og mastefundament blev der foretaget jordarbejder i den østlige del af Sankt Annæ Plads og på Kvæsthusbroen. Herved fremkom bolværk fra starten af 1700tallet, som er blevet repareret imellem 1822 og Øst for bolværket er der blevet opfyldt med husholdningsaffald i 1700tallet. På Kvæsthusbroen blev der fundet rester efter anlægskajen i granit fra den Kvæsthusbro, der etableredes i (KBM 2973). 2005: I forbindelse med Kulturministeriets opførelse af det nye skuespilhus på Kvæsthusbroen blev der foretaget omfattende jordarbejder i det pågældende område. Der blev ført arkæologisk tilsyn med jordarbejderne og herved fremkom flere trækonstruktioner fra perioden fra 1600tallet til 1900tallet. Trækonstruktionerne stammer fra opfyldning og udvidelser af området. Der fremkom 9

10 ligeledes mere end 700 fund fra samme periode. Genstandene er relateret til opfyldning af området og til havnens liv. Målesystem Udgravningens placering ses i forhold til gadeforløbene på tegning 5. Der er ikke benyttet landmåler til indmåling af anlæggene. Anlæggene er derimod indmålt efter byggegrubens jernspuns, som er målfaste i forhold til gadeforløbene. Bygherre udleverede en oversigtstegning i 1:250, som er brugt som udgangspunkt for indmålingerne og indtegningerne af anlæggene. Anlæggenes koter er angivet i DNN og er indmålt efter fixpunkter i byggegruben. Udgravningsmetode Forsinkelsesbassinet anlægges under terræn og er ca. 60 m langt, ca. 20 m bredt og har en middeldybde på ca. 9 m. Bassinets volumen er på ca m3. Udgravningen til forsinkelsesbassinet blev udført i perioden april-august Gravearbejdet blev afbrudt i perioder, da dele af den opgravede jord skulle bortsejles på en pram. Når prammen var blevet fyldt blev den sejlet til tømning og i disse perioder blev der sjældent gravet, da jorden således ikke kunne bortskaffes. I byggegruben blev der også påtruffet betonankre til eksisterende bolværker. Opbrydningen af disse vanskeliggjorde periodevis gravearbejdet. Enkelte tilfælde med indsivning af vand (bl.a. da kondensationsledningerne blev påtruffet) vanskeliggjorde ligeledes gravearbejdet i kortere perioder. Københavns Bymuseum førte løbende arkæologisk tilsyn med udgravningerne, hvor de fremkomne anlæg blev registreret, fotograferet digitalt og fund blev indsamlet. Anlægsbeskrivelse Ved undersøgelsen blev i alt syv trækonstruktioner forsynet med anlægsnumrene (A-numre) 1-7. A1 er en svær øst-vest-vendt bolværkskonstruktion (se tegning 2 og 3). A2 er en serie af grupperede kvadratiske stolper, heraf flere skråtstillede. Der er ca. 2,10 m mellem grupperne (se tegning 2). A3 er et forløb af vandretliggende planker (se tegning 2 og 3). 10

11 A4 er en øst-vest-vendt trækonstruktion bestående af lodretstillede planker derefter vandretliggende planker og afslutningsvis igen lodretstillede planker (se tegning 2). A5 er et forløb af lodretstillede planker samt vandrette planker (se tegning 1). A6 er et forløb skråtstillede stolper (se tegning 1). A7 er et forløb af lodrette planker (se tegning 1). De fire førstnævnte anlæg (A1-A4) fremkom alle i bassingruben. Anlæggene stammer formentlig fra etableringer af tidligere kajindfatninger i området. Sådanne er etableret i årene og igen i 1968 og anlæg 1-4 er efter alt at dømme levn efter disse kajindfatninger. I den østlige del af byggegruben sås ca runde fyrretræspæle med en diameter på ca. 25 cm (se tegning 2) i kote ca. -2,1 DNN. Funktionen og dateringen af pælene har ikke kunnet fastslås, men de stammer formentlig fra en kajindfatningskonstruktion eller som fundering til en bygning. En datering af pælene skal formentlig søges i 1900tallet. Derudover blev der ved udgravningen påtruffet flere støbejernsudløb fra en kondensationsvandledning. Ledningerne løb fra Kvæsthusgraven og mod syd (se tegning 2). Disse udløbsledninger dateres efter tegninger fra Københavns Havnevæsen (findes bl.a. i Københavns Bymuseums arkiv) til omkring år Anlæg 5, 6 og 7 fremkom alle i kloakgrøften. A5 og A6 er tidligere blevet arkæologisk påvist ved udgravningen til teknikkælderen til det nærliggende skuespilhus (KBM 3100). A5 blev den lejlighed, ud fra fundgenstande, dateret til mellem 1600tallet og 1800tallet. A6 blev dateret til mellem 1700tallet og 1900tallet. Der er intet ved nærværende undersøgelse, der drager tvivl om disse dateringer. A7 blev ikke påtruffet ved udgravningen til Skuespilhuset. En datering af dette anlæg skønnes efter placeringen i området og anlæggets karakter til at høre hjemme i 1900tallet. Udover de beskrevne anlæg bestod indholdet i bassinets byggegrube næsten udelukkende af recent sandfyld over undergrunden. Fyldet stammer fra 1900tallets etableringer af flere forskellige kajindfatninger (Krüger 2003:10). 11

12 Fundbeskrivelse Ved den arkæologiske undersøgelse blev der hjemtaget i alt fem fundgenstande. Fire af fundene (X1, X2, X3 og X4) er fundet i lag A i kloakgrøften (se tegning 1). Fundene, og dermed laget, er rammedateret til perioden efter år 1450 til 1900tallet (X1: 1800tallet, X2: slut 1800tal til 1900tallet, X3: 1600tal til 1900tal, X4: Efter 1450). Dateringen af X4 til efter 1450 skal i denne sammenhæng ses som meget overordnet. Dateringen dækker nemlig over, at X4 hører til en fundtype, der opstår efter år 1450 og strækker sig over en meget lang periode. Den aktuelle fundgenstand skal nok nærmere dateres til noget senere. Nærværende lag A svarer til lag AÅ i den arkæologiske undersøgelse KBM 3100, Kvæsthusbroen, Skuespilhuset. Fundene, og dermed lag AÅ, er af cand.mag Rikke Søndergaard Kristensen rammedateret til 1600tal til 1800tal. Der er således ingen umiddelbar uoverensstemmelse de to rammedateringer i mellem. Det sidste fund X5, er en spade fundet af en af entreprenørens folk i bassinets byggegrube. Spaden er et løsfund og derfor vanskelig at datere præcist. Spaden ser dog ud til at være af nyere dato (formentlig 1900tallet). Figur 3: X5, en spade formentlig fra 1900tallet (fotograf: Stine Wozniak) 12

13 Genstandsregistrering De hjemtagne fund blev vasket og nummereret med fortløbne numre (x-numre). Fundene blev der efter registreret i museets genstandsdatabase (Bilag 10). Fundene blev bestemt og dateret af stud.mag.art. Mie Pedersen. Fundene er blevet fotograferet af stud.cand.mag Stine Wozniak (Bilag 09) og opbevares for eftertiden på museets magasiner. 13

14 Konklusion Det arkæologiske tilsyn med udgravningen til forsinkelsesbassinet på Kvæsthusbroen resulterede i flere arkæologiske iagttagelser. I bassinets byggegrube fremkom fire anlæg: A1, A2, A3 og A4. Disse anlæg er dateret til 1900tallet. Derudover blev der i byggegruben påtruffet flere støbejernsudløb fra en kondensationsvandledning fra omkring år I den østlige del af byggegruben sås ca runde fyrretræspæle med en diameter på ca. 25 cm i kote ca. -2,1 DNN. Funktionen og dateringen af pælene har ikke kunnet fastslås, men de stammer formentlig fra en kajindfatningskonstruktion eller som fundering til en bygning. En datering af pælene skal formentlig søges i 1900tallet. I kloakgrøften fremkom tre anlæg: A5, A6 og A7. A5 og A6 er tidligere blevet arkæologisk påvist ved udgravningen til teknikkælderen til Skuespilhuset (KBM 3100). A5 blev den lejlighed ud fra fundgenstande dateret til mellem 1600tallet og 1800tallet. A6 blev dateret til mellem 1700tallet og 1900tallet. Der er intet ved nærværende undersøgelse, der drager tvivl om disse dateringer. A7 blev ikke påtruffet ved udgravningen til Skuespilhuset. En datering af dette anlæg skønnes efter placeringen i området og anlæggets karakter at ligge i 1900tallet. I alt fem fundgenstande (X1, X2, X3, X4 og X5) fremkom ved udgravningen. Fundene er rammedateret til efter år 1450 til 1900tallet, med hovedvægt på den senere del af dateringen. Området omkring Kvæsthusbroen er særdeles interessant. Dels pga. århundreders gentagne udvidelser og udbygninger og dels pga. områdets mangeårige tilknytning til det maritime miljø. Resultaterne af nærværende undersøgelse samt tidligere undersøgelser foretaget i området, viser da netop også udvidelser af området i form af rester fra kajindfatninger og bolværkskonstruktioner gennem flere århundreder. 14

15 Området omkring Kvæsthusbroen gennemgår i disse år store forandringer såvel ovenpå jorden som under jorden. Det er i den forbindelse meget vigtigt at få dokumenteret områdets historie og udvikling for eftertiden. Susanne Møller Johansen Københavns Bymuseum Oktober

16 Litteratur Bergsøe, B: Kvæsthusbroen før og nu. Københavns Havneblad. Årgang 27, nr S Faber, T.: Før og nu. Frederiksstaden og Nyhavn. Bramsen, B & Fogtdal, P.(red.): København før og nu og aldrig. København Kristensen, R.: Farvelhilsen fra DFDS på Kvæsthusbroen Fund af gammelt DFDS-stel ved Skuespilhusbyggeriet. I: Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg. Årbog Helsingør Krüger A/S: VVM-rapport. Københavns Energi Afløb. Bassinanlæg ved Sankt Annæ Plads Rambøll: Det kongelige Teater og Københavns Energi. Nyt skuespilhus og forsinkelsesbassin på Kvæsthusbroen. Geoteknisk, Hydrogeologisk og Geofysisk Datarapport Wingender, N. B.: Kvæsthuset det gamle hospital ved havnen. Århus

17 Bilag 01: Anlægsliste A. nr. Beskrivelse T. nr. A1 Svær øst/vest-vendt bolværkskonstruktion (Bassingrube). T2, T3 A2 Serie af grupper af kvadratiske stolper, flere skråtstillede. Der er ca. 2,10 meter T2 mellem grupperne (Bassingrube). A3 Forløb af vandretliggende planker (Bassingrube). T2 A4 Øst-vest-vendt trækonstruktion bestående af lodretstillede planker, T2 vandretliggende planker og igen lodretstillede planker (Bassingrube). A5 Lodretstillede samt vandrette planker (Kloakgrøft). T1 A6 Skråtstillede stolper (Kloakgrøft). T1 A7 Lodretstillede planker (Kloakgrøft). T1 KBM 3099, Kvæsthusbroen, Forsinkelsesbassin. 17

18 Bilag 02: Lagbeskrivelse Lag Beskrivelse T. nr. Dato Ini. A Sort, fugtigt, sandet lag. Indeholder mange røde teglstykker, gule teglstykker, flasker, porcelæn og fajance. Toppen af laget er i ca. kote -1,00 DNN. Laget svarer til lag AÅ på KBM 3100, Skuespilhuset. Laget ses kun vest for bolværket. T1 08/03-05 SMJ B Lyst, gråbrunt sand. T3 18/04-05 SMJ C Gråblåt ler med mange røde og gule teglstykker. T3 18/04-05 SMJ D Sort, fedtet lag med meget uomsat organisk materiale. Laget er meget fundtomt. T1 04/03-05 TB KBM 3099, Kvæsthusbroen, Forsinkelsesbassin. 18

19 Bilag 03: Tegningsliste T. nr. Mål Beskrivelse Lag Ini. Dato T1 1:200 Kloakgrøft A, D TB 04/03-05 T2 1:250 Oversigtstegning SMJ 04/04-05 T3 1:10 Sydside af bolværk A1 B, C SMJ 18/04-05 T4 1:250 Oversigtstegning SMJ T5 1:400 Oversigtstegning SMJ 11/09-06 KBM 3099, Kvæsthusbroen, Forsinkelsesbassin. 19

20 Bilag 04: Tegninger 20

21 21

22 22

23 23

24 24

25 Bilag 05: Fotoliste Billede Disk Motiv Dato Ini. Set fra 1 1 Kloakgrøft 06/03-05 TB Ø 2 1 Kloakgrøft 06/03-05 TB V 3 1 Kloakgrøft, vestprofil 06/03-05 TB Ø 4 1 Bassin-byggeplads 09/03-05 SMJ Ø 5 1 Bassin-byggeplads 09/03-05 SMJ Ø 6 1 Bassin-byggeplads 09/03-05 SMJ Ø 1 2 Oversigtsbillede Bassin 06/04-05 SMJ NØ 2 2 Oversigtsbillede Bassin 06/04-05 SMJ NØ 3 2 ØV-vendt plankevæg 06/04-05 SMJ Ø 4 2 ØV-vendt plankevæg 06/04-05 SMJ Ø 1 3 Bolværk ØV A1 18/04-05 SMJ S 2 3 Bolværk ØV A1 18/04-05 SMJ S 3 3 Bolværk ØV A1 18/04-05 SMJ SØ 4 3 Bolværk ØV A1 18/04-05 SMJ SØ 5 3 Bolværk ØV A2 18/04-05 SMJ Ø 6 3 Bolværk ØV A2 18/04-05 SMJ Ø 7 3 Bolværk ØV A2 18/04-05 SMJ N 8 3 Bolværk ØV A2 18/04-05 SMJ N 9 3 Bolværk ØV A2 18/04-05 SMJ NV 10 3 Østlige indløbsrør (NS) ca. 100 år 21/04-05 SMJ S 11 3 Østlige indløbsrør (NS) ca. 100 år 21/04-05 SMJ S 12 3 Østlige indløbsrør (NS) ca. 100 år 21/04-05 SMJ S 1 4 Vestlige indløbsrør (NS) ca. 100 år 26/04-05 SMJ SØ 2 4 Vestlige indløbsrør (NS) ca. 100 år 26/04-05 SMJ SØ 3 4 Vestlige indløbsrør (NS) ca. 100 år 26/04-05 SMJ SØ 4 4 Begge indløbsrør (NS) ca. 100 år 26/04-05 SMJ SØ 5 4 Begge indløbsrør (NS) ca. 100 år 26/04-05 SMJ SØ 1 5 Oversigtsbillede vestlige del af bassin 07/06-05 SMJ Ø 2 5 Oversigtsbillede vestlige del af bassin 07/06-05 SMJ Ø 25

26 3 5 Oversigtsbillede østlige del af bassin 07/06-05 SMJ V 4 5 Oversigtsbillede østlige del af bassin 07/06-05 SMJ V 1 6 Oversigtsbillede østlige del af bassin 30/06-05 SMJ V 2 6 Oversigtsbillede østlige del af bassin 30/06-05 SMJ V 3 6 Oversigtsbillede vestlige del af bassin 30/06-05 SMJ Ø 4 6 Oversigtsbillede vestlige del af bassin 30/06-05 SMJ Ø KBM 3099, Kvæsthusbroen, Forsinkelsesbassin 26

27 Bilag 06: Fotos Disk 1: Disk 1, billede 1. Disk 1, billede 2. Disk 1, billede 3. Disk 1, billede 4. Disk 1, billede 5. Disk 1, billede 6. 27

28 Disk 2: Disk 2, billede 1. Disk 2, billede 2. Disk 2, billede 3. Disk 2, billede 4. Disk 3: Disk 3, billede 1. Disk 3, billede 2. 28

29 Disk 3, billede 3. Disk 3, billede 4. Disk 3, billede 5. Disk 3, billede 6. Disk 3, billede 7. Disk 3, billede 8. 29

30 Disk 3, billede 9. Disk 3, billede 10. Disk 3, billede 11. Disk 3, billede 12. Disk 4: Disk 4, billede 1. Disk 4, billede 2. 30

31 Disk 4, billede 3. Disk 4, billede 4. Disk 4, billede 5. Disk 5: Disk 5, billede 1. Disk 5, billede 2. 31

32 Disk 5, billede 3. Disk 5, billede 4. Disk 6: Disk 6, billede 1. Disk 6, billede 2. Disk 6, billede 3. Disk 6, billede 4. NB: Billederne kan også ses på den vedlagte Cd-rom. 32

33 Bilag 07: Videoliste Video Disk Motiv Dato Ini. Varighed 1 2 Oversigt over byggepladsen 06/04-05 SMJ 34 sek. 2 3 Østlige indløbsrør (NS) ca. 100 år. 21/04-05 SMJ 24 sek. KBM 3099, Kvæsthusbroen, Forsinkelsesbassin. NB: Videoerne kan ses på den vedlagte Cd-rom. 33

34 Bilag 08: Genstandsliste Xnr. Genstand Beskrivelse Lag Datering X1 Bundskår Bundskår i gulbrændt fajance fra en lille skål. Skålen A 1800tallet. står på en ringfod og der ses hvid glasur på både inderside og yderside. Dateringen er bedømt ud fra formen. X2 Halv skål Halvdelen af en lille skål i porcelæn med plastisk dekoration på ydersiden i from af lilla floralmotiver. Europæisk. A Slut 1800tal til 1900tallet X3 Bugskår Lille bugskår i gulbrændt fajance med hvid tinglasur på begge sider. A 1600tal- 1900tal X4 Tå Tå i rødbrændt lertøj. Tåen er kort og tyk i A Efter udformningen. Minder om de tæer der ses på de hollandske potter, men hvorvidt denne tå er fra Holland er dog uvist. X5 Spade En spade, hvor den øverste del af skæftet er knækket af. Skæftet er 52 cm langt og selve spademetallet er (inkl.) indfatningsstykket 37 cm langt. Den største bredde på skæftet er 26 cm. Der ses rester af en rød overflade på selve bladet. Løsfund 1900tal KBM 3099, Kvæsthusbroen, Forsinkelsesbassin. 34

35 Bilag 09: Genstandsfotos KBM 3099 X1. KBM 3099 X2. KBM 3099 X3. KBM 3099 X4. KBM 3099 X5. NB: Billederne kan også ses på den vedlagte Cd-rom. 35

36 Bilag 10: Genstandsdatabase 36

37 Bilag 11: Gravebog Dato Tekst Int. Onsdag Ringede til Hans Jørgen Kristensen (projektchef fra MTHøjgaard). Han SMJ 19/01-05 oplyste, at udgravningen til overløbsbassinet først påbegyndes om ca. 1 ½ måned. De skal dog grave en kanal fra bygværket (er ikke fulgt arkæologisk, er gravet før min tid) og ud mod havnen. Vi holder øje med det. Fredag MTHøjgaard er for KE påbegyndt at grave en kloakgrøft, der ligger på SMJ 04/03-05 strækningen mellem servicebygværket og havnefronten. Det er et stykke på ca. 15 meters længde og ca. 4 meters dybde, der skal graves, anlægges rør i og reetableres inden mandag morgen. Derfor graves der i aften /nat og i morgen lørdag. Vi er ikke blevet informeret om dette før i dag. Jeg talte med vores kontaktperson Hans Jørgen Kristensen, projektchef fra MTHøjgaard om dette. Han mente, at vi var blevet adviserede. Det er vi ikke, men det beror øjensynligt på misforståelser. Han troede, at vi ville ringe og spørge løbende og jeg troede, at vi ville blive kontaktet inden et jordarbejde påbegyndtes. Jeg vil nu løbende holde kontakt. Den sidste etape af kloakgrøften skal graves inden Påske. Selve bassinet starter nok stadig midt i april. Trine Borake (TB) besigtiger pladsen i eftermiddag og efter vurdering måske også i morgen. Fredag Der blev gravet en etape af gangen, svarende til en spunslægede på ca. 3 TB 04/03-05 aften: m. I det tidsrum jeg var der (ca. 4 timer) blev der gravet to spunslængder, afbrudt af lange ophold, hvor kloakken blev lagt. Projektlederen var på pladsen i en kort periode. Der fremkom det samme bolværksforløb som også registreret i scenekælderen med en kraftig trækonstruktion foran skråtstillede stolper. Fyldet svarer også til det, vi har registreret tidligere. Lørdag 05/03-05 Da jeg ankom om formiddagen var endnu et spunsforløb gravet og kloakken var lagt. TB 37

38 Mandag 07/03-05 Mandag 14/03-05 Fredag 01/04-05 Mandag 04/04-05 I bunken af opgravet jord sås humøse mørkebrune rester af et udsmidslag. På nordsiden fandtes i profilen et mørkebrunt stærkt humøst udsmidslag med få genstande antageligt et møddingslag. Laget fandtes lige over bundniveau, som har kote - 2,65 DNN. Meget jord er nu faldet tilbage i hullet, men graveføreren beretter, at han har været nede under laget med grabben og har observeret lyst til mellemgråt gruset sand antageligt gammel havbund. Det svarer til mine observationer. Ligeledes, iflg. graveføreren, fandtes bag de skråtstillede stolper en række lodretstående brædder. Et forløb, som vi også ville forvente jævnfør med de andre forløb i Scenekælderen (KBM 3100, Skuespilhuset). (De registrerede anlæg svarer til A9 og A10 fra Scenekælderen, KBM 3100, Skuespilhus). Gravearbejdet til kloakgrøft fortsætter om eftermiddagen. Der fremkom mere NS-gående bolværk stadig svarende til A9 og A10 fra KBM 3100, Skuespilhus. I bunden af grøften, kote -2,65 DNN, ses flere steder et stort fedtet lag med meget uomsat organisk materiale. Laget er meget fundtomt. Da KBM 3100, Skuespilhuset er ved at være færdiggravet vil SMJ ikke være dagligt på pladsen længere, hvorfor det er aftalt med Hans Jørgen Kristensen, at han ringer når bassinet starter op. En kvinde fra MTHøjgaard ringede og oplyste, at gravearbejdet starter mandag d. 04/ Mødte på pladsen kl. 7:00. Snakkede med Kristian Andersen (KA), MT Højgaard. Han oplyste at gravearbejdet først påbegyndes i dag kl. ca. 10:30. Jeg tog ind til Annie Moltsen og Aoife Daly med jord- og dendroprøver fra KBM Tilbage på pladsen kl. 10:30. Gravearbejdet påbegyndes eftersigende først kl. 12:30 i bassinets nordøstlige hjørne. Her skal graves til kote -0,3 DNN. Fyldet bestod her af sand og grus. KA bliver min kontaktperson fremover. Jeg har fået en oversigtsplan 1:250, som jeg tegner ud fra. SMJ SMJ SMJ SMJ 38

39 Tirsdag 05/04-05 Onsdag 06/04-05 Torsdag 14/04-05 Intet gravearbejde, da prammen til jord først skal bortsejles og tømmes. I den nordøstlige del af bassinet er der gravet ned til kote ca. -0,3 DNN. Her ses flere runde fyrretræsstolper (Ø: ca. 25 cm.). Ca. 16 m. syd for bassinets nordlige jernspuns ses et ØV-vendt forløb af lodretstillede planker. Det er begrænset, hvor meget der er blevet gravet i dag pga. problemer med spunsen. Kristian Andersen ved ikke, om der graves mere i denne uge. Han ringer, når de går i gang. Kristian Andersen ringede om eftermiddagen og sagde, nu gravede de. Pga. møde aftalt vi, at jeg ville møde på pladsen om fredagen. SMJ SMJ SMJ Fredag 15/04-05 Ved gravearbejdet fremkom flere ØV-vendte bolværkskonstruktioner. Hans Rasmussen fra Krüger fortalte, at han har tegninger af bolværkerne dels fra Københavns Havnevæsen og dels fra København Kommune. Dem ser jeg ved lejlighed. SMJ Mandag 18/04-05 Fotograferede og profiltegnede A1. Stikkerne sidder i kote ca. -1,3 DNN. Der graves kun lidt i dag og slet ikke i morgen. SMJ Onsdag 20/04-05 Torsdag 21/04-05 De første par timer blev brugt på oprydning. Bolværket blev trukket op og kørtes væk i containere. Senere skal der graves ud i den vestlige og midterste del af gruben til kote ca. 1,8 DNN. Derefter skal spunsen forankres mod syd og vest. Gravearbejdet bliver forsinket da man påtræffer en ca. 100 år gammel støbejernsafløbskanal, der har ført vand fra havnen og ind i gruben. SMJ SMJ Mandag 25/04-05 Gravearbejdet fortsætter indtil kote -2,1 DNN. Selve gravearbejdet går dog meget langsomt frem, da betonankre fra bolværket først skal brydes op. Desuden er der problemer med vand fra forankringsboringerne. SMJ 39

40 Tirsdag 26/04-05 Onsdag 27/04-05 Torsdag 28/04-05 Tirsdag 17/05-05 Tirsdag 17/06-05 Torsdag 21/ /06-05 til 22/07-05 Gravearbejdet fortsætter indtil kote ca. -2,1 DNN. Endnu en ca. 100 år gammel støbejernsafløbskanal er påtruffet (se T2) med de problemer det nu giver. Gravearbejdet fortsætter indtil kote ca. -2,1 DNN i bassinets vestlige del. Intet at bemærke. Der graves ikke i dag, der bliver kun renset op. En kran skal flyttes og spunsankrene i den østlige del af bassinet skal spændes op før der graves igen. Det bliver formentligt først tirsdag, men Kristian Andersen vil kontakte mig. I periode fra d. 280/4-05 til d.d. er der stort set ikke blevet gravet på pladsen. Jeg rejser på ferie t.o.m d. 31/ I den periode overtager Trine Borake det arkæologiske tilsyn, hvis det bliver aktuelt. Jeg har langt hendes telefon nr. hos Kristian Andersen og Buller (maskinføreren). Kristian Andersen holdt op. Ole Nielsen (MTHøjgaard) er den nye formand. Vi har talt sammen og udvekslet telefonnumre. I øjeblikket sker der intet på pladsen rent gravemæssigt. Der laves spunsankre i den østlige del og i den vestlige flyttes sand til mellemrum mellem spuns. Har besigtiget byggepladsen. Intet at bemærke. Rigmor fra MTHøjgaard oplyste, at der er ca. 2 ½ uge tilbage af gravearbejdet. Trine Borake overtager det arkæologiske tilsyn resten af tiden, da SMJ går på barsel i morgen. Har holdt møde med Hans Rasmussen fra Krüger. Han havde tegningerne over det bolværk jeg registrerede i april. Det stammer fra 1870 erne. Har jævnligt besøgt byggepladsen og ført tilsyn med gravearbejdet. Gravearbejdet skrider frem, men intet af arkæologisk interesse har været at bemærket. Jeg har aftalt med folkene på pladsen, at de ringer, hvis noget dukker op. SMJ SMJ SMJ SMJ SMJ SMJ SMJ 40

41 Opfølgning. Jeg har et par gange rundet pladsen ofte i forbindelse med andre anlægsarbejder i området. Det har ikke været noget arkæologisk at bemærke og jeg er ikke blevet kontaktet. Sagen er herefter afsluttet. TB KBM 3099, Kvæsthusbroen, Forsinkelsesbassin. 41

42 Bilag 12: Cd-rom Cd-rom med det komplette digitaliserede materiale på KBM 3099, Kvæsthusbroen, Forsinkelsesbassin. 42