Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs-1.0: ) Husskade. Status

Transkript

1 Husskade Videnskabeligt navn Pica pica (L) Status Husskaden er en almindelig og talrig fugl over hele landet. Oprindeligt har den beboet åbne skove med buskvækst og steppeagtige områder. I dag er den i stor udstrækning tilknyttet beboede områder, helt ind i storbyen. Bestanden har være nogenlunde stabil inden for de seneste ca. 30 år. Den er udbredt i hele Europa, og ind over Rusland og den sydlige del af Sibirien, og igen i den østligste del omkring Kamchatka og i Kina. Den findes ikke i de høje bjerge i Asien. Der er desuden en bestand i Nordafrika, og i den nordvestlige del af Nordamerika. Her er der dog en opsplitning i to arter, og de har for nyligt fået selvstændig artsstatus P. hudsonia (sortnæbbet, som vor egen husskade) og P. nuttalli, som er gulnæbbet. Den europæiske bestand er groft estimeret til imellem 22,5 og 57 millioner individer, og verdensbestanden i nogle estimater til over 200 millioner individer (Bird Life Int.). Som det kan ses er der stor usikkerhed forbundet med opgørelserne. Slægtsmæssigt hører den til overfamilien kragefugle, der bl.a. består af piroler, tornskader og de egentlige kragefugle. Her er den i familie med bl.a. krager, alpekrager, alpealliker, nøddekriger, alliker og ravne. Samlet er der i kragefamilien 26 slægter og godt 120 arter. Som for de øvrige fugles vedkommende, vil der over de næste år givetvis komme ændringer, efterhånden, som man får slægtskabssammenhængene belyst ved DNA analyser. 1

2 Data for husskade Art Vægt (g)* Længde (cm) Vingefang (cm) Vingelængde (cm) Ældste (år)** Ynglepar i DK*** Status# Husskade YS * Hannen er størst, ca. 20% tungere end hunnen **Ringmærket fugl *** 2014 Eget estimat ud fra DOF data og ynglefugleindex #Status: YS-ynglestandfugl, YT-yngletrækfugl, TG-Trækgæst, VG-Vintergæst. Antallet af Levested/habitat Som nævnt oven for findes husskaden stort set overalt i det danske landskab, i åben skov, i det åbne landskab og i særdeleshed i kulturlandskabet, i beboede områder, helt ind på storbyens stenbro. Træk og vandringer Husskaden er næsten overalt, hvor den forekommer, en udpræget standfugl, og bevæger sig sjældent mere end nogle få kilometer bort fra det sted hvor den er blevet klækket. Enkelte danske fugle er dog blevet fundet i vore nabolande, en enkelt i Norge, og en i Sverige. Som et kuriosum ser det ud til, at fugle ringmærket i Skagen er dem der tager de længste udflugter, nogle over 100 km. Territorieholdende husskader vil ofte tilbringe vinteren i territoriet, men resten af bestanden (ofte over 50%), som udgøres af unge fugle, og fugle der endnu ikke har etableret territorier, kan overnatte kollektivt på særlige natrastepladser, ligesom andre kragefugle, råger og alliker, krager og ravne. I modsætning til f.eks. råger og alliker overnatter husskaderne fortrinsvis i rene husskadegrupper. Føde Husskaden må overordnet betegnes som omnivor (altædende). Fra planteføde over hvirvelløse dyr (orme, insekter mm.), til små pattedyr, fugleæg og unger, desuden ådsler og affald. De brede fødesortiment er nok en af årsagerne til succesen i bebyggede områder, hvor der altid er den ene eller andet at hente. Toprovdyr Husskade Husskaden kan nærmest betegnes som omnivor (altædenden). Om sommeren i høj grad jordlevende insekter og andre hvirvelløse dyr som regnorme, spindlere og snegle. Desuden fugleæg og unger, ådsler og affald. Om efteråret og vinteren frugt, bær og plantefrø. Det placerer husskaden over flere niveauer. Som planteæder, samt på første og andet rovdyrniveau. Rovdyr Rovdyr Planteædere Primærproduktion Planter Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) 2

3 Ynglebiologi Husskaden bliver ynglemoden som etårig, men mange yngler først i tredje kalenderår, og enkelte først som treårige i fjerde kalenderår. Husskaderne er monogame, ofte for livstid hvor eksempler på samliv i op til 8 år er dokumenteret. Selvom de er monogame, forsøger hannerne, hvis de kan se deres snit til det, at parre sig med andre hunner, og i dagene op til og under æglægningen følger og vogter hannen sin partner tæt. Det er da heller ikke særligt ofte, at man har konstateret fremmede fædre til et kuld. Parret vælger sammen redeplads, og bygningen af reden, hvor begge køn hjælper til, begynder allerede i februar (afhængigt af vejr, er det rigtig vinter udsættes byggeriet). Reden anlægges for det meste i løvfældende træer, men nåletræer og buske (da oftest i tornebuske i hegn) kan også tages i brug. Hvis det er en ny rede tager det ca. tre uger, er det en udbygning af en allerede eksisterende rede noget kortere tid. Er kuldet i en rede mislykket vælges næste år oftest en anden placering af reden. Der er to typer reder, dels, og nok den mest almindelige, en rede med en overbygning, så den er beskyttet oppe fra, og som har et eller nogle gange to indgangshuller, dels en type uden overbygning. Reder uden overbygning er ofte bygget af uerfarne fugle, men ses desuden oftere i byerne end i det åbne land. Billedserien neden for viser et redebygningsforløb på ca. tre uger. Parret begyndte at bygge omkring den 20. februar, og reden med tag var færdigbygget ca marts. Den blev anlagt i en bøg, i ca. 10 meters højde. Reden blev i øvrigt plyndret af en krage ret sent i forløbet, og det følgende år skiftede skadeparret redeplads til en rødgran. De genbrugte i øvrigt materialet fra den gamle rede. Som det fremgår består reden af grene og kviste i forskellig størrelse, og selve redeskålen er udformet af jord med en foring af enten planterødder, græsstrå eller dyrehår. Den kan, særligt ved genbrugsreder som udbygges hvert år, nå en anseelig størrelse, undertiden over 1½ m i højden. De kan dels tage løse grene, men ofte kan man om foråret se skaderne brække grene og kviste af buske og træer, til brug i redebygningen. Rede ca. 10 m i bøg 22. februar 28. februar 6. marts 13. marts Redestørrelsen har en interessant funktion, idet hunnen kan bruge størrelsen som indikator for hannens kvalitet (han deltager som tidligere nævnt i redebygningen) og villighed/evne til at hjælpe i opfostringen af 3

4 Partnerkvalitet Hos fuglearter hvor ynglesuccesen er afhængig af begge partneres deltagelse i yngelplejen, er det vigtigt for den ene partner at kunne vurdere den anden partners kvalitet. Det er hunnen der bestemmer, hvornår hun begynder at lægge æg, begynder at ruge, og hvor mange æg der lægges. Ynglesuccesen som sådan er afhængig af mange ting, men kuldstørrelsen er en af de variabler husskader anvender for optimere yngleresultatet. Der er mange faktorer der kan spille ind, vejr, fødeudbud etc. men en af variablerne er hannens kvalitet, og hvor meget hunnen kan forvente at han vil investere i opfostringen af kuldet. En undersøgelse (Nest size affects clutch size and the start of incubation in magpies: an experimental study Juan Jose Soler, et al, Behavioral Ecology Vol. 12 No. 3: (2001)) har vist, at hunnen bl.a. bruger hannens indsats under redebygningen til at vurdere hans videre indsats under yngelplejen. I undersøgelsen enten reducerede eller øgede man størrelsen af reden, og samtidig undlod man at gør noget ved andre reder i området (som kontrol). Resultatet kan ses af nedenstående illustrationer, hvor de ikke manipulerede reder i gennemsnit havde en kuldstørrelse på 6,7 æg, de reducerede på kun 6 æg og de forøgede på 7,2 æg. Det kan således sammenlignes med f.eks. ternehannernes fodring af hunnerne i pardannelsesperioden. Øget med 20 cm i højden Uændret som kontrol Reduceret med 20 cm i højden Kuldstørrelse (antal æg 6,7) Fuglehåndbogen på nettet Kuldstørrelse (antal æg 6,0) Kuldstørrelse (antal æg 7,2) Ungerne. Som illustrationen oven for viser, kan med ved at manipulere størrelsen af reden, ændre det antal æg hunnen lægger. Gøres reden mindre lægger hun færre æg, og gøres reden større lægger hun flere æg, i forventningen/vurderingen af at den større rede er et udtryk for hannens ihærdighed og villighed til at hjælpe med opfostringen af ungerne og at de derfor kan opfostre flere unger. At det virkeligt forholder sig sådan understøttes indirekte af, at skadegøgen, som i stor udstrækning har husskaden som værtsfugl (undersøgelsen er foretaget i Spanien), udsøger sig de største skadereder som værtsreder, altså der hvor yngleplejen antages at være bedst, og derfor også chancen for at skadegøgeungen bliver flyvefærdig. Skadereder i områder hvor de lever sammen med skadegøge er således typisk mindre en reder i områder, hvor skadegøgen ikke forekommer. Åbenbart et forsøg fra husskadens side til at undgå parasitisme. Figur 1Husskaderne har ofte en meget livlig adfærd, hvor de vipper med halen og vifter med vingerne 4

5 Et typisk yngleforløb er illustreret i nedenstående figur, og som det ses gennemfører husskaden kun et kuld om året, selvom der kan være flere omlægninger på grund af redeplyndring fra andre kragefugle (hovedsagligt krager), og ynglesæsonen derfor strække sig helt fra april til september. Yngleforløbet hos husskade Danske husskader har et årligt kuld, men der kan være op til flere omlægninger, da reden ofte plyndres af krager. De lægger 5-7 æg og begynder æglægningen fra starten til slut april (afhængigt af vejret måske tidligere). Erstatningskuld, helt op til 4, kan forekomme ind i juli. Rugningen begynder efter 3-4 æg, ved små kuld efter sidste, og ved erstatningskuld ofte efter første æg. Der er hunnen der ruger, men bliver fodret af hannen. Æggene klækkes asynkront over nogle dage. Ungerne bliver fodret 4-6 uger efter udflyvning, og bliver for det meste i området til næste ynglesæson. Føringstid Redetid Klækning Rugning Æglægning De enkelte perioder Æglægning: 5-7 dage Rugning: dage i alt og dage/æg Klækning: 1-3 dage Redetid: ca. 4 uger Føringstid: 4-6 uger Føringstiden er tiden fra ungerne forlader reden, indtil de bliver selvstændige. Marts April Maj Juni Juli August September Fuglehåndbogen på nettet Det kan dog også forekomme, at andre skader besøger naboreder og dræber ungerne, dog uden at anvende dem som føde. Bliver en rede plyndret, gør det angrebne skadepar naturligvis deres yderst for at forsvare reden, men de kan undertiden også få hjælp af andre husskader i området. Den oven for afbillede rede blev på et sent tidspunkt, hvor der var store unger, plyndret af en gråkrage. Skadeparret blev meget støjende, og udsendte konstant alarmkald, og på meget kort tid kom adskillige skader, fra alle sider, det angrebne par til undsætning, dog uden effekt, da kragen efter flere besøg fik tømt reden, men givet er det, at de øvrige skader i nabolaget reagerede på alarmkaldene fra det angrebne skadepar. Fældning De voksne husskader har én fuldstændig årlig fældning. Den begynder undertiden allerede fra midten af juni, mens der endnu er unger, men oftest fra juli, og er for det meste tilendebragt i oktober. De ikke ynglende fugle er dem der begynder tidligst. De juvenile fælder kun partielt, kropsfjer og dækfjer, men sjældent sving og halefjer. Til venstre en voksen i fældning (1. august). Til højre en juvenil (har stadigvæk lidt gult i næbvigen) i fældning (30.8) 5

6 Alder/dødelighed Den ældst kendte ringmærkede husskade blev godt 15 år. Generationslængden er estimeret til ca. fire år. Dødeligheden er størst hos ungfuglene, hvor den ligger tæt på 70% i løbet af det første år, for derefter at falde til 25-30%, og igen stige til 50-80% for de ældre fugle. Dødeligheden varierer fra område til område, og fra habitatstype til habitatstype. Adfærd/husskaders intelligens Kragefuglene regnes for en af de mest intelligente fuglegrupper, og husskaden er ingen undtagelse. Dens relative hjernevolumen er da også stor, relativt set faktisk større end hos mennesket. Kragefugle kan bruge redskaber til at opsamle føde, og mange af arterne gemmer forråd til brug om vinteren, bl.a. er skovskaden et godt eksempel herpå. Husskaden gemmer også føde, om end kun for kortere tid, og den gemmer føde af forskellig holdbarhed. Det er derfor vigtigt for den, at kunne huske hvad den har gemt og naturligvis hvor. I hvor høj grad dyr har en såkaldt episodisk hukommelse, er et emne der diskuteres og udforskes. Episodisk hukommelse kræver som minimum, at man kan huske hvor og hvornår en given begivenhed eller aktivitet har fundet sted, og her har man udnyttet husskadernes forrådslagring til at konstruere et forsøg der kunne kaste lys over, om hvorvidt husskader har episodisk hukommelse. Forsøget gik ud på, at man lod husskader gemme små farvede (blå og røde) klumper af æg i bakker på 1½x1½ meter, som var fyldt med grov savsmuld, og var opdelt i mindre 64 felter. Forsøget blev konstrueret som følger: 1. Skaderne fik lov at gemme de farvede fødemener, og skulle genfinde dem samme dag. 2. Skaderne fik lov at gemme de farvede fødeemner dag et, og skulle genfinde dem dag to. Man manipulerede de gemte fødemener således. 1. Det ene farveversion af de gemte fødeemner (f.eks. de blå) blev udskiftet med blå trækugler i den situation, hvor de skulle genfindes samme dag. 2. Det ene farveversion af de gemte fødeemner (f.eks. de røde) blev udskiftet med røde trækugler i den situation, hvor de skulle genfindes næste dag. 3. Og omvendt etc. Man observerede derefter, hvorledes skaderne genfandt de gemte fødeemner, og hvordan reagerede på de farvede trækugler. Skaderne fandt hurtigt ud af, at nogle af fødeemnerne blev uspiselige (trækuglerne) efter givne tidsrum, og de holdt ganske enkelt op med at søge efter fødeemner i de felter (hvor de tidligere havde gemt dem), der på givne dage var blevet udskiftet med uspiselige trækugler. Hvis en farve (f.eks. blå) fødemener til samme dags genfinding således var skiftet ud med trækugler, søgte de ikke i de felter hvor de havde gemt blå fødeemner. På samme måde, hvis det var næste dags genfinding, hvor blå fødemener var blevet udskiftet med trækugler, søgte de ikke efter fødemener i de felter, hvor de havde gemt blå fødeemner. De kunne således huske hvilken farve fødemener de havde gemt hvor, og havde samtidigt den tidsmæssige hukommelse, at de vidste hvilken farve der var blevet uspiselig. 6

7 Illustrationen neden for skitserer forsøget. Episodisk hukommelse hos husskade hvad-hvor-hvornår Episodisk hukommelse betyder, at man kan huske hvad der skete, hvor det skete og hvornår det skete Emner gemt af skaderne Farvede spiselige ægkugler Farvede uspiselige trækugler Udskiftede emner (stjerner) Efter What Where When memory in magpies (Pica pica) Ann Zinkivskay Farrah Nazir Tom V. Smulders Anim Cogn DOI /s x (Springer 2008) 123 Husskader gemmer fødeemner, dog kun kortids. De gemmer både fødeemner der er langtidsholdbare og korttidsholdbare, og det er derfor vigtigt for dem at vide hvor de har gemt de let fordærvelige fødeemner, så de kan opsøges inden de bliver uspiselige. Det kræver at de har en såkaldt episodisk hukommelse. For at eftervise om husskader har episodisk hukommelse opstillede man et forsøg, hvor skaderne fik mulighed for at gemme fødeemnerne, der var små kugler af farvede (blå eller rød) kogte æg. Skaderne fik mulighed for at æde eller gemme ægkuglerne i (i savsmuld) 64 forskellige felter. De fik så senere, enten samme dag, eller dagen efter mulighed for at genfinde den gemte føde. Situationerne for genfinding af de gemte fødeemner blev imidlertid manipuleret, således at man enten skiftede de røde eller blå fødeemner, som skaderne havde gemt, ud med små trækugler af samme farve, afhængigt af om de skulle genfindes samme dag eller næste dag. Resultatet blev, at skaderne hurtigt fandt ud af, hvilken farve fødeemner der blev uspiselige efter et givet tidsrum, og holdt ganske enkelt op med at søge efter den farve emner der i det givne tilfælde var blevet uspiselige (trækugler). Var ægkuglerne, af en bestemt farve, således blevet skiftet ud med trækugler i samme dags eksperimentet, hørte skaderne hurtigt op med at søge efter den farve samme dag, men søgte efter dem dag to, hvor de ikke var blevet skiftet ud og omvendt. Skaderne havde således styr på, om de blev uspiselige efter dag et eller to, og opgav at søge efter den bestemte farve på de dage. De var således klar over, hvilke farver kugler de havde gemt på bestemte dage. Dvs. hvad, og hvor (de søgte ikke i de felter hvor de ikke spiselige trækugler var), og hvornår de havde gemt dem. Man ved at fugle kender andre individer fra hinanden, enten på udseende eller på stemmen. Fuglehåndbogen på nettet Et emne der stadigvæk diskuteres og undersøges, er dyrs og fugles bevidsthed om sig selv som individer. Man har i den forbindelse anvendt spejle, for at studere deres adfærd og bevidsthed om sig selv. Som nævnt oven for hører skaderne til en af de mest intelligente fuglegrupper, og man har derfor anvendt netop dem i forsøg, for at undersøge om de har en bevidsthed om sig selv som individer. Et forsøg med husskader, hvor man anvendte spejle, er skitseret i illustrationen her under. Mat skive 10% 10% Spejl 80% 20% Bevidsthed om egen identitet Man ved at fuglene kan genkende artsfæller individuelt, enten på sang eller udseende. Hvorvidt de også er bevidst om deres egen identitet er et spørgsmål, som stadigvæk diskuteres. En type eksperimenter til at vurdere dyrs bevidsthed om egen identitet er spejlforsøg. I spejlforsøg reagerer de fleste dyrearter inklusive fugle med social adfærd, enten aggressivitet mod sit eget spejlbillede, eller nysgerrig undersøgen bl.a. ved at undersøge, om der er noget bag spejlet. Nogle bevæger sig frem og tilbage, eller sideværts, muligvis for at forstå om det er deres egen aktivitet der afspejles. Illustrationen til venstre skitserer et forsøg, hvor man har påført husskader en farvet markering) på et sted på kroppen, som kun kan ses i et spejl. Man registrerede derefter skadens adfærd, og det viste sig, at de brugte 80% af tiden, som de brugte på aktiviteter rettet mod dem selv (vedligeholdelse af fjerdragt) til at forsøge at fjerne den farvede plet, enten med næbbet, eller med fødderne. Som kontrol, når spejlet var skiftet ud med en mat plade, brugte de kun 10% af tiden rettet mod den farvede plet. (øverste billedrække). Desuden, også som kontrol, anbragte man en sort markering af samme type farve, og i de tilfælde var reaktionen i forhold til den matte skive også 10%, og 20% i spejlsituationen. Konklusionen på forsøget blev, at skaderne var klar over, at den farvede plet sad på dem selv, idet de i de tilfælde, hvor de kunne se pletten i spejlet, forsøgte at fjerne den. Altså, at de forstod, at spejlbilledet var dem selv. Fuglehåndbogen på nettet Efter: Mirror-Induced Behavior in the Magpie (Pica pica): Evidence of Self-Recognition Helmut Prior et al (PLoS Biology (August 2008 Volume 6 Issue 8 e202) 7

8 Fugle og dyr udviser, når de bliver præsenteret for et spejl, ofte social adfærd, f.eks. aggressivitet imod billedet, eller nysgerrighed, rører ved spejlet, eller undersøger om der er noget bag ved. Mange individer bevæger sig også frem og tilbage, eller sidelæns, ligesom for at undersøge, om de påvirker spejlbilledet, hvilket også var tilfældet med skaderne i forsøget. I forsøget skitseret oven for blev skader mærket med en farvet plet på struben under næbbet, som således kun kunne ses i et spejl. Det viste sig, at nogle af skaderne, når de kunne se sig selv i spejlet, brugte op til 80% af den tid de ellers brugt på sig selv (fjerpleje), på at fjerne den iøjnefaldende plet, enten med næbbet, eller med fødderne. Når spejlet blev erstattet af en mat plade, hvor de ikke kunne se pletten, brugte de kun 10% af tiden rettet mod den røde plet. For skader der fik påført en mørk plet, der vanskeligt kunne ses på den mørke strube, var resultatet 10% for den matte plade, og 20% når de blev præsenteret for et spejl (statistisk ikke forskellige). Det blev konkluderet, at husskaderne, der reagerede intensivt på den røde plet, var bevidste om, at det var dem selv de kunne se i spejlet, og at de derfor har en bevidsthed om deres egen identitet som individ. 8