FAMILIEAMBULATORIETS FORÆLDRE OG BØRN

Transkript

1 FAMILIEAMBULATORIETS FORÆLDRE OG BØRN Neonatal- og børneafdelingen, Barselsgangen og svangregangen Fødeafdelingen Hvidovre Hospital og Rigshospitalet d. 23. november

2 Praktiske oplysninger Kaffe og the vil blive serveret i pausen Der vil blive serveret sandwich i frokostpausen Der vil være det grønne hjørne i eftermiddag Toiletterne nede ad gangen højre side 2

3 s målgruppe Gravide med tidligere eller aktuelt forbrug af rusmidler/alkohol og/eller afhængighedsskabende medikamenter Gravide med en partner med forbrug af rusmidler/alkohol og/eller afhængighedsskabende medikamenter Børn i alderen 0-6(7) år der prænatalt har været eksponeret for rusmidler/alkohol Gravide med HIV-infektion 3

4 s arbejde Formål Forebygge/reducere forekomsten af medfødte skader og sygdomme Forebygge/reducere ricisi for fejludvikling, omsorgssvigt, overgreb, mishandling Metoder Tidlig opsporing Tidlig indsats Tværfagligt/tværsektorielt samarbejde Evaluering Børnenes tilstand ved fødslen Børnenes opvækstvilkår Børnenes udvikling og helbredstilstand 4

5 s struktur og samarbejdsrelationer Obstetrisk afdeling Neonatal afdeling Pædiatrisk afdeling Tværfagligt team (læger, jordemødre, psykologer, socialrådgivere, sekretærer) AIDS Hepatitis Infektionsmedicinsk afdeling Psykiatrisk afd. Behandlings -systemer Socialforvaltning Kriminalforsorg Sundhedsple -jersker Praktiserende læger Andre 5

6 Visiterende samtale Fordomsfrihed Respektfuldhed OBS Sprogbrug Der skal så lidt til. Samtykke-erklæring Sociale anamnese uddybende ved senere besøg Evt tidligere erfaringer med ned-/ ud-trapning af rusmiddel? ( forberede på evt ikke at blive helt udtrappet) Samarbejde med Rådgivningscenter / Center for alkoholbehandling 6

7 RISIKOFAKTORER VED RUSMIDDELPROBLEMER UNDER GRAVIDITET/FØDSEL (1) I. Kvindens konstitution Belastet opvækst, lav selvtillid, kontaktsvag, mistillid, kort skolegang, ingen uddannelse, psykopatologi II. Aktuelle sociale situation Dårlig bolig, dårlig økonomi, prostitution, kriminalitet, vold, fængsel, rusmiddelafhængig partner, omsorgssvigtede og/eller anbragte børn III. Kvindens almentilstand Underernæring/fejlernæring, infektionssygdomme, blodmangel, andre følgesygdomme 7

8 RISIKOFAKTORER VED RUSMIDDELPROBLEMER UNDER GRAVIDITET/FØDSEL (2) IV. Farmakologiske/fosterskadende Alkohol, kokain, opiater, amfetamin, nervemedicin, sovemedicin, smertestillende medicin, cannabis (hash), tobak, m.m. V. Rusmiddelmønster Overdosering (påvirkethed) Underdosering (abstinenser) VI. Mangelfuld svangreprofylakse Sen opdagelse af graviditet, sen henvendelse til læge/jordemoder, negligering af helbred 8

9 RISIKOFAKTORER VED RUSMIDDELPROBLEMER UNDER GRAVIDITET/FØDSEL (3) VII. Visitationsprocedurer Bureaukratiet Insufficiente behandlings-/profylaksetilbud 9

10 FAMILIEAMBULATORIETS PROFYLAKSE/BEHANDLING Tidlig opsporing Graviditetsundersøgelser Substitutionsbehandling/afgiftning af gravide Antabusbehandling Psykosocial støtte Opsøgende arbejde Hjælpeforanstaltninger Undersøgelse og behandling af nyfødte Støtte mor-barn-kontakt Børneundersøgelser Justering af hjælpeforanstaltninger Familiebehandling Antikonception Hiv-rådgivning og -testning 10

11 OBSTETRISKE KOMPLIKATIONER HOS RUSMIDDELBRUGERE Usikker termin Abort Misdannelser Intrauterin vækstretardering Placentainsufficiens Intrauterin asfyksi Intrauterin død Placentaløsning Præmatur vandafgang Præmatur fødsel Abnorm præsentation Tidligere sectio Dårlig progression af fødslen Dårlige veer Fastsiddende placenta Blødning post partum Neonatale abstinenser Vækst og trivselsproblemer Sårbarhed 11

12 JORDEMODER OPGAVER Hyppige jordemoderundersøgelser Opsøgende virksomhed ved udeblivelser Følge til undersøgelser Støtte tilknytningsprocessen til barnet Forventningsafstemning Fødselsforberedelse Deltage i tværfaglige møder Tilsyn hos indlagte gravide/nybagte mødre Journalnotater og forløbsbeskrivelser 12

13 JORDEMODER-GREB Positivitet Flexibilitet Etablere og fastholde den gode kontakt Adgang til kvinden via hendes graviditet Fokus på barnet Motivere til forandring 13

14 BEHANDLING UNDER GRAVIDITETEN Indlæggelse til aflastning er en effektiv reduktion af samtlige risikofaktorer Døgnbehandling eller tilknytning til rådgivningscenter Substitutions-behandling med medicin, som vi ved, kvinden og fosteret kan tåle, doseret på en måde, så både over og underdosering undgås. Langsom afrusning / afgiftning, så fosteret ikke får abstinenser Substitutionsbehandling må kombineres med psykosocial støtte og tæt kontrol af graviditeten. Tilvækstscanning på obst.indikation og på psyko/social indikation 14

15 SPØRGESKEMA I Tilbud om rådgivende samtale til gravide som anfører: aktuelt/tidligere forbrug af rusmidler/afhængigheds skabende medicin alkoholindtag på 3 eller flere genstande/seneste uge samt bingedrinking >5 genstande/én lejlighed 15

16 SPØRGESKEMA II Opsporing af rusmiddelforbrug hos alle gravide Rådgivende samtale ved læge eller jordemoder i FA Telefonisk kontakt Positiv reaktion / Negativ reaktion Afsluttes til vanligt regi / Begynder forløb i FA Vi skal alle være opsporende for det ufødte barns skyld Jo tidligere opsporing, jo tidligere indsats 16

17 OPMÆRKSOMHED PÅ RUSMIDDELFORBRUG, NÅR: Gentagne udeblivelser Mange sociale belastninger (boligløs, manglende uddannelse/arbejde, problematiske familie- og parforhold) Adfærd der kan indikere at den gravide (eller hendes partner) fx. er påvirket Din intuition Brug din tvivl og vær ærlig om din mistanke Tag udgangspunkt i barnets behov 17

18 HVORDAN HENVISER JEG? Du kan henvise direkte på telefon Den gravide kan komme til samtale akut eller indenfor kort tid Du kan få telefonisk supervision af 18

19 Opfølgnings-studier af børnene OBS det postnatale miljø Der er få langtidsopfølgninger på børnene (neurokognitivt, adfærdsmæssigt) De fleste studier ser på neonatale resultater (gestationsalder, fødselsvægt, hovedomfang, abstinenser) s projekt (børn født ) 19

20 Alkohol Det farligste rusmiddel m.h.t. misdannelser af både hjerne og andre organer Men alkohol er jo en integreret, accepteret del af vores samfund, kultur og sociale liv Vi kender ikke den nedre grænse for alkohols skadelige virkning på fosteret Mange fagfolk afviser eksisterende viden 20

21 FØTALT ALKOHOL SYNDROM (FAS) 1. VÆKSTHÆMNING (FØR OG/ELLER EFTER FØDSLEN) 2. KARAKTERISTISKE ANSIGTSTRÆK 3. HJERNESKADESYMPTOMER (NEUROLOGISKE SYMPTOMER RETARDERET UDVIKLING) ( og anamnese om alkohol-forbrug ) 21

22 FØTALT ALKOHOL SYNDROM Forsinkelse i mental og motorisk udvikling Væksthæmning/ dårlig trivsel Adfærdsproblemer/ Hyperaktivitet Psykiske forstyrrelser Spiseforstyrrelser og søvnproblemer Forsinket sproglig udvikling Perceptionsforstyrrelser Opmærksomheds-og koncentrationsbesvær (ADHD) IQ gns (16-130) sv.t. sinkeområdet => Indlæringsproblemer, specialskole Behov for hjælpeforanstaltninger i hele barndom og voksenliv 22

23 Føtalt Alkohol Syndrom (FAS) Hyppigste årsag til Mental Retardation (Eneste årsag, som kan forebygges! ) 23

24 FAS /FASD Underrapportering = Underdiagnosticering FAS = synligt handicap FASD = Fetal Alcohol Spectrum Disorder, usynligt handicap Ca. tre (?) gange flere med FASD end FAS 24

25 Nikotin (alm. cigaretter) Passerer moderkagen, opkoncentreres fosterets vækst hæmmes, misdannelser Obstetriske komplikationer Nikotin-forgiftning og abstinenser hos nyfødte Højere forekomst af spædbørnsdødelighed, vuggedød og større sygelighed i spædbarns- og småbørnsalderen ADHD 25

26 Narkotika Fællesbetegnelse for hele gruppen af illegale euforiserende rusmidler og medikamenter : Opioider (heroin, morfin, metadon, buprenorphin, ketogan, petidin) Centralstimulantia (bl.a. kokain, amfetamin) Hallucinogener (bl.a. cannabis, LSD, div svampe) 26

27 Narkotikas effekter på graviditet, fødsel, og det nyfødte barn Alle stoffer passerer let igennem moderkagen og over i fosteret, og har i princippet den samme virkning på fosterets hjerne og nervesystem, som på moderens, d.v.s. : Når den gravide er påvirket, er fosteret det også. Når den gravide har abstinenser, har fosteret det også. 27

28 Narkotikas effekter Iltmangel i livmoderen med risiko for at fosteret dør eller får varige skader i hjerne og nervesystem. Alle de narkotiske stoffer kan hæmme væksten af fosteret. Lille hoved (mikrocefali) = lille hjerne Obstetriske komplikationer 28

29 Opioider Ingen misdannelses- (teratogene) effekter Symmetrisk væksthæmning (skyldes anlæg af et mindre antal celler end normalt), helt uafhængigt af den gravides ernæringstilstand 29

30 Metadon Lang halveringstid Mindre væksthæmmende virkning på fosteret end heroin Mere end 40 års erfaring Buprenorfin Både agonistisk og antagonistisk virkning derfor svagere virkning, end de øvrige opioider. Pga. den antagonistiske virkning blokering af euforiserende virkning ved at indtage andre opioider ( f.eks. heroin) Kun ca 10 års erfaring 30

31 Metadon / Buprenorfin For få studier og for lille materiale til at kunne konkludere noget sikkert endnu. Studier tyder på at buprenorfin er fuldt sammenlignelig med metadon i forhold til perinatal morbiditet og NAS. Cochrane-review (2009) : Ingen signifikante forskelle imellem de to stoffer, hverken for mor (graviditet/fødsel) eller for barn. Buprenorfin kan være forbundet med fordele dels for alvorligheden af og dels behandlingstiden for abstinenser (Stockholm,2008 ) 31

32 Kokain Mange studier i USA / Australien pga. den hastige stigning i kokain-forbruget og pga. bekymring for crack baby fænomenet Der er vist en sammenhæng med kokain-forbrug i graviditeten og gestationsalder, fødselsvægt og hovedomfang Virkningsmekanisme : maternel vasokonstriktion, hypertension, takykardi, nedsat blodgennemstrømning (og dermed udveksling af næringsstoffer) utero-placentalt præterme veer/hindesprængning og påvirket fedt-deponering 32

33 Cannabis Næst efter alkohol og nikotin verdens mest anvendte rusmiddel Kendskabet til stoffets indvirkning på fosterudvikling, graviditet og fødsel samt børns videre udvikling er sparsom og flere undersøgelser viser modstridende resultater. 33

34 Cannabis Passerer let moderkagen og passerer let fra blodbanen til hjernen og ophobes i fosteret som følge af den lange halveringstid Har en forstærkende effekt på alkohols fosterskadende virkning Brug af cannabis i graviditeten er en markør for dårlige sociale kår samt for brug af tobak, alkohol og andre rusmidler. 34

35 Passerer moderkagen Benzodiazepiner Har teratogen effekt med risiko for misdannelser i hjerne og nervesystem Er fostervæksthæmmende Ofte sent debuterende abstinens-symptomer hos den nyfødte Udskilles i modermælken og kan medføre vejrtrækningsproblemer, slaphed, sløvhed 35

36 Retningslinjer for amning. Alkohol : Sundhedsstyrelsen anbefaler tilbageholdenhed Cannabis : Frarådes. Opkoncentreres med faktor 8 i modermælken Metadon / Buprenorfin : Mange forskellige officielle holdninger Amning kan anbefales, hvis kvinden er stabil uden sideforbrug. HIV-positiv : Amning frarådes Hepatitis B - og C positive kvinder må amme, ved aktiv hepatitis B først efter at barnet er vaccineret første gang. 36

37 Socialrådgiverfaglig indsats 37

38 s struktur og samarbejdsrelationer Obstetrisk afdeling Neonatal afdeling Pædiatrisk afdeling Tværfagligt team (læger, jordemødre, psykologer, socialrådgivere, sekretærer) AIDS Hepatitis Infektionsmedicinsk afdeling Psykiatrisk afd. Behandlings -systemer Socialforvaltning Kriminalforsorg Sundhedsple -jersker Praktiserende læger Andre 38

39 Psykologfaglig indsats i graviditeten Målgrupper og visitation Formål Risikograviditeter på et psykologisk plan Prænatal tilknytning Betydning af forældres sensitivitet og evne til respons i et børneperspektiv 39

40 Psykologfaglig indsats tilbydes til følgende målgrupper Spontan abort / traumatisk fødsel Gravide der overvejer abort og efterfølgende abort Gravide med fokus på prænatal tilknytning Gravide med henblik på vurdering af behov for viderehenvisning til eks. psykiater 40

41 Psykologfaglig indsats i graviditeten Forældre og småbørn er kastet ud i den største og hurtigste menneskelige forandringsproces, der overhovedet findes. (Stern, 1995, 14) 41

42 Graviditeten betyder muligheder for udvikling af relationer på et psykologisk plan Graviditeten er en overgangsperiode, der indebærer at den gravides relationer er i forandring (Brodén, 2004) 42

43 Risikogravide indskrevet i Uplanlagte gravide / ambivalens / ønskede graviditeter Risikograviditeter på et obstetrisk, pædiatrisk, socialt og psykologisk plan Psykisk sårbare gravide, ofte alene (ofte højere grad af neglicering af psykologiske udfordringer og følelser, ængstelse, uro, angst, ambivalens i forhold til det kommende barn i graviditeten i forhold til en gruppe af ikkesårbare gravide lav risikogravide) 43

44 Psykologfaglig indsats under graviditeten for sårbare gravide Nogle kvinder udtrykker selv behov for samtaler ved psykolog, andre opfordres til det efter drøftelse i det tværfaglige og behandlingsansvarlige team, den gravide er knyttet til En del kvinder vil ikke kunne mobilisere overskud til at indgå i et samtaleforløb ved psykolog En del gravide vil ikke kunne profitere af en psykologfaglig indsats i graviditeten 44

45 Psykologfaglig indsats under graviditeten for sårbare gravide Gravide med ofte meget belastet baggrund og problematisk forhold til egen mor/forældre Gravide i risiko for udvikling af postnatal depression og senere relationsforstyrrelser med det lille barn 45

46 Den normale psykologiske graviditetsproces På grund af få ressourcer psykologisk og socialt vil den gravide være i risiko for ikke at kunne gennemløbe den normale psykologiske graviditetsproces Det kan reducere den prænatale følelsesmæssige tilknytning til barnet Dette kan have alvorlige følger set i et børneperspektiv 46

47 Formål med støtte til prænatal tilknytningsproces Psykologiske samtaler støtter den gravide i at kunne magte de psykologiske udfordringer en graviditet og et kommende forældre forældreskab bærer afstedkommer 47

48 Prænatal tilknytning At arbejde terapeutisk med at øge kvindens emotionelle tilgængelighed, opmærksomhed og sensitivitet overfor det lille barn før det er født 48

49 Prænatal tilknytning Udgangspunkt i bl.a. : Ønsker for barnet Forestillinger om barnet Opmærksomhed på barnets signaler og behov Egen tilknytning til forældre Oplevelser/erfaringer med omsorgsfulde andre voksne Forestillinger om sig selv som mor og kommende forælder 49

50 Frokostpause kl God appetit! 50

51 FØDSEL Fødeplan (det grønne ark) Ofte bange for: Det uforudsigelige ved vaginal fødsel Smerter Forskelsbehandling Indiskretion (familiemedlemmer) Behov for ekstra støtte under fødslen 51

52 SMERTEBEHANDLING Lavere tolerancetærskel for smerter Skal have samme smertelindringstilbud som alle andre Epidural et godt valg Obs. abstinenser 52

53 FØDSEL OG BARSELSOPHOLD Fødselssamtale Amning? Mor og barn relation Rusmidler/Urinprøver Prævention Udskrivelsesmøde med plan for opfølgning Tilbagemelding til personale 53

54 PRÆVENTION Høj prioritet at etablere prævention Rusmiddelbrugere har højere risiko for uplanlagt og uønsket graviditet P-stav, p-sprøjte og spiral Hensyntagen til amning og kvindens konstitution 54

55 Mor RISICI I FORHOLD TIL DEN TIDLIGE FORÆLDRE-BARN KONTAKT Angst for barnets tilstand Angst for myndighed Skyldfølelse Stofpåvirkning Abstinenser Dårlig kontaktevne Lav selvtillid Lav selvvurdering Faderskabssag Aktuelle sociale situation Ambivalens Adskilt fra barn Barn Graviditets/fødselskomplikationer Abstinenser Medicinsk behandling Medicinsk påvirkning Sårbarhed

56 EFTER UDSKRIVNING Tilbud om efterfødselssamtale i hjemmet eller i forbindelse med trivselsundersøgelse i FA Opfølgning af præventionsaftale Opfangning af problemer og viderehenvisning 56

57 Der er risiko for abstinensudvikling, når barnet har været eksponeret for: Opioider (heroin, morfin, metadon, ketogan, petidin, buprenorphin) Alkohol Benzodiazepiner Kokain, amfetamin, designerdrugs (ecstasy) m.m. Cannabis Børn, der har været eksponeret for ovenstående de sidste 3 uger inden fødslen, skal observeres og scores for eventuel abstinensudvikling 57

58 Neonatale abstinenssymptomer (1) Symptomer fra CNS Højt skingert skrig/vedvarende skrig Søvnmønster /søvnrytme Hyperaktive reflekser Tremor Øget muskeltonus Kramper 58

59 Neonatale abstinenssymptomer (2) Gastrointestinale symptomer Intens sutten på hænder Dårlig til at spise Gylpen/opkastninger Løse afføringer Dehydrering 59

60 Neonatale abstinenssymptomer (3) Respiratoriske symptomer Hyppige gab Hyppige nys Tilstoppet næse Symptomer fra det autonome nervesystem Svedende Marmorering 60

61 Vedvarende symptomer op til 12 måneder (1) Dårlig trivsel Irritabilitet Motorisk uro Skrigeture og vanskelig trøstbarhed Overfølsom for sansepåvirkninger (lys, lyd, uro, berøring, stillingsændring) Dårlig øjenkontakt og samspilskontakt 61

62 Vedvarende symptomer op til 12 måneder (2) Opkastning Gylpen Løse afføringer Forstyrret søvnrytme Afviser kropskontakt (falder ikke til kroppen) Vanskelig at gøre tilpas 62

63 Forstyrrelser i CNS Dato Klokkeslæt Kontrol hver 2. eller 4. time af: Højt skingert skrig Vedvarende skrig Sover < 1 time efter måltid Sover < 2 timer efter måltid Sover < 3 timer efter måltid Hyperaktiv Moro-refleks Betydelig hyperaktiv Moro-refleks Mild tremor forstyrret Betydelig tremor forstyrret Mild tremor uforstyrret Betydelig tremor uforstyrret Øget muskeltonus Myoklone trækninger (ryk i ekstremiteter) Kramper (universelle)

64 Gastrointestinale forstyrrelser Intens sutten på hænder 1 Dårlig til at spise 2 Gylpen 2 Eksplosive opkastninger 3 Løse afføringer 2 Vandtynde afføringer 3 Dehydrering 2 64

65 Metaboliske/vasomotoriske/respiratoriske forstyrrelser Hyppig gaben Nysen Tilstoppet næse Svedende Marmorering (farveskift) Temperatur Temperatur > 38.2 Respirationshastighed > 60/min Respirationshastighed > 60/min + indtrækninger Motorisk uro Total timescore (sum over 2 eller 4 timer) Gennemsnitsscore Medicinering + Medicinart 65

66 Scoringsinterval Barnet observeres efter skema snarest og senest to timer efter fødslen, herefter hver 4. time. Såfremt barnet har en enkelt score på 8 skal der efterfølgende scores hver 2. time i min. 24 timer efter sidste score på 8. Barnet skal scores i minimum 5 døgn, hvis ikke der er behandlingskrævende abstinenser. Såfremt barnet sættes i behandling, skal barnet scores i hele denne periode (intervaltæthed som ovenfor beskrevet), samt 5 døgn efter seponering af medicin. 66

67 Scoringsinterval (fortsat) Det er vigtigt at bemærke, at der skal scores i hele scoringsintervallet, men at der kun opsummeres til slut i scoringsperioden. Dog skal man være opmærksom på, hvis der er høje scoringer tidligt i perioden. Der skal scores op til et måltid, dog skal de symptomer, der ses i den sidste halve time ikke medtages, forudsat at de forsvinder efter, at barnet har fået mad. 67

68 Scoringsinterval (fortsat) Lige efter et måltid, skal personalet, der scorer, have barnet i hænderne og score efter skemaet. Denne scoring skal noteres og umiddelbart efter summeres med de scoringer, der er noteret op til måltidet. De symptomer, der er set undervejs, skal noteres undervejs i perioden og medtages i den samlede scoring, selvom de ikke er til stede, når barnet vurderes. 68

69 Observationsperiodens varighed Metadon 3 uger Andre morfika (heroin, ketogan, morfin, petidin, buprenorfin, m.m.) 1 uge Amfetamin 10 dage Cannabis (hash) 7 dage Kokain 7 dage Alkohol 5 dage Sove-og nervemedicin (benzodiazepiner, barbiturater) 14 dage 69

70 Medicinsk behandling, hvis 3 på hinanden følgende score er 8 i gennemsnit, eller 2 på hinanden følgende score er 12 i gennemsnit, eller 1 score er 17 Ved behandlingskrævende abstinenser, reguleres medicindosis efter skema af enten neonatalafdelingens eller s læger. Den overordnede plan lægges ved s læger. Barnet behandles med specialfremstillet opiumsmikstur (0,4 mg morfin/ml) og/eller fenemal (10 mg/ml). 70

71 Sårbare børn Børn, der i fostertilværelsen har været eksponeret for rusmidler/alkohol, er særlig sårbare overfor utilstrækkelige forældrefunktioner (Killén & Olofsson 2003) 71

72 Sårbare spædbørns ændrede reaktions- og adfærdsmønster Neuroirritable Sanse- og stimulusfølsomme (lys/lyd) Kan ikke strukturere, organisere og udelukke sanseindtryk Barnet overstimuleres let og bliver kaotisk, grædende og uroligt Vanskeligt aflæsning af barnets signaler Barnet kan ikke profitere af den kontakt, stimulation og omsorg det tilbydes Kontakt- og samspilsevnen påvirkes/reduceres Stimulation, omsorg og kontakt skal nøje afpasses med udgangspunkt i deres signaler og behov 72

73 Sårbare børns behov Rolige, forudsigelige, strukturerede hverdage Faste rutiner omkring pusling og madgivning, der kan hjælpe barnet til at etablere og stabilisere søvn og spisning Skærmes fra lyd, lys Svøbes, samles Pauser i kontakt Kontakt 1:1 En stimuli ad gangen Få og kompetente omsorgspersoner (aflæse/afstemme kontakt, stimulation og omsorg) Under indlæggelsestiden: børnene bør blive på stuen 73

74 Sårbare børn De vigtigste forældrefunktioner for samspillet og for barnets udvikling, tilknytning og trivsel er forældres evne til at: opfatte barnet som det er vedholdende at engagere sig positivt i barnet vise indlevelse i barnet prioritere barnets udviklingsmæssige behov have realistiske forventninger til barnet (Killén & Olofsson 2003) 74

75 Sårbare børn Børn født af mødre med forbrug af rusmidler/alkohol Udsat for skadende faktorer i den allertidligste fosterudvikling og i alle udviklingsfaser Børnene er i risiko for at udvikle behandlingskrævende abstinenser efter fødslen Børnene er en såvel obstetrisk, pædiatrisk, psykologisk og social risikogruppe Børnene er i risiko for, at vokse op under utrygge/ustabile omsorgsforhold med risiko for understimulation, fejludvikling og omsorgssvigt 75

76 Risikobørn Børn født med en medfødt skade eller sårbarhed er mere udsatte for understimulation og omsorgssvigt end børn der fra fødslen er fysisk sunde og normale Sårbare børn er langt mere følsomme overfor utrygge/ustabile forhold i de allerførste leveår Sårbare børn behøver i særlig grad optimale omsorgsforhold herunder nærværende, nænsom og afstemt kontakt, stimulation og omsorg 76

77 Omsorgsmiljøets betydning Et godt opvækstmiljø kan i nogen grad kompensere for konsekvenserne af en medfødt skade for barnets videre udvikling Et ikke-optimalt/dårligt opvækstmiljø kan forstærke konsekvenserne af en medfødt skade 77

78 Spædbarnets hjerne Spædbarnets hjerne vejer 300 g ved fødslen og 900 gram ved 1 leveår I spæd- og småbarnsalderen formes hjernens synapsenetværk og der sker en udvælgelse af synapser Hjernen er afhængig af adekvat stimulation fra omgivelserne 78

79 Neuroaffektiv udviklingspsykologi De nerveceller der stimuleres gennem miljøets påvirkninger bliver forstærket De påvirkninger spædbarnet får fra de socioemotielle miljø vil påvirke udviklingen af spædbarnets hjernestrukturer Et sensitivt og responsivt omsorgsmiljø vil kunne give barnet beskyttelse, idet barnet udvikler et fleksibelt stresssystem, Barnet bliver bedre i stand til at regulere stresshormoner tidligt i livet 79

80 Hjernens plasticitet Sårbarhed, manglende stimulering, omsorgssvigt og overgreb kan påvirke hjernen neurobiologisk og dermed have alvorlige konsekvenser for individets senere funktionsniveau 80

81 Sårbare forældre og børn Når både forældre og børn er sårbare (i familier med rusmiddelproblematik) er der stor risiko for at barnets udvikling forstyrres (kognitivt, socioemotionelt) Der er behov for intensiv, tidlig og tværfaglig indsats tidligt i graviditeten Der er behov for opfølgning af barnet 81

82 Betydning af omsorgskvaliteten set i et børneperspktiv Synet på spædbarnet gennem de seneste 30 år er forandret Via spædbarnsforskningen ved vi, at spædbarnet er et særdeles socialt kompetent individ Spædbarnet er dog fuldstændigt afhængigt af sensitive og responsive omsorgspersoner, der er følelsesmæssigt tilgængelige for at udvikle sig Kvaliteten af samspillet mellem mor og barn er af endog meget stor betydning for barnets kognitive og psykosociale udvikling 82

83 Mor Risici i forhold til den tidlige forældre-barn-kontakt Angst for barnets tilstand Angst for myndighed Skyldfølelse Stofpåvirkning Abstinenser Dårlig kontaktevne Lav selvtillid Lav selvvurdering Faderskabssag Aktuelle sociale situation Ambivalens Adskilt fra barn Barn Graviditets/fødselskomplikationer Abstinenser Medicinsk behandling Medicinsk påvirkning Sårbarhed 83

84 Observationer af forældre-barnkontakt ved psykolog Foretages under indlæggelsen Under skærmede forhold Få krav fra det spæde barn Få krav til forældrene under indlæggelse Kontinuerlig støtte, råd og vejledning fra plejepersonalet og 84

85 Observationer af forældre-barn-kontakt ved psykolog The Parent-Child Early Relational Assesment (PC-ERA) Tilstræber at observere i forskellige situationer (spise, pusle, bade) 85

86 Plejepersonalets observationer Observer og notér i journal og fortæl forældrene, hvad de gør godt i kontakten med deres barn (anerkendelse) Observer og notér i journal, hvis der er bekymringer omkring forældrenes håndtering af barnet og situationen Neutralitet og opmærksomhed på sprogbrug. Undgå fortolkninger 86

87 Plejepersonalets observationer Vigtigt at vejlede/informere forældrene og notere om de kan profitere af vejledningen Komme- gåskema og forældreark Vigtigt at scoringen foregår uændret selvom forældrene er på stuen Observationer formidles løbende til 87

88 Kommunikation med forældrene Mød forældrene positivt og med respekt Mød forældrene som forældre og ikke som misbrugere Meddel dine forventninger til forældrene (aftaler, kontakt med personalet m.m.) 88

89 Kommunikation med forældrene Diskutér ikke med forældrene; henvis til personalet i Socialforvaltningen alene har kompetencen til at træffe beslutninger vedrørende barnet 89

90 Social handleplan 90

91 Opfølgende børneundersøgelser Målgruppen: Børn fra 0-7 år, der er født af mødre med brug af rusmidler og/eller afhængighedsskabende medikamenter under graviditeten Det kan være blandt andet alkohol, heroin, metadon, kokain, amfetamin samt nerve- og sovemedicin 91

92 Formål med børneundersøgelserne At fremme barnets sunde udvikling At sikre barnet opvækstbetingelser, der er i harmoni med dets udviklingspotentiale og eventuelle vanskeligheder 92

93 Hyppighed 0-1 år: 1, 3, 6, 9 og 12 måneder 1-3 år: 2 gange årligt >3 år: 1 gang årligt 93

94 Psykologiske Tests i Bayley Scales of Infant and Toddler Development III WPPSI-III BRIEF-F 94

95 Typiske vanskeligheder hos børnene Reguleringsvanskeligheder Hyperaktivitet Adfærdsforstyrrelser Forsinket psykomotorisk udvikling Indlæringsvanskeligheder ADD/ADHD 95

96 Den lægelige del af børneundersøgelsen Anamnese Siden sidst Sygdomme Kostanamnese og spisemønster Afføringsmønster/evt. renlighed Medicin 96

97 Den lægelige del af børneundersøgelsen Døgnrytme/søvnmønster Sårbarhed Udvikling Syn Hørelse Sprog 97

98 Den lægelige del af børneundersøgelsen Objektive undersøgelse Vægt, længde og hovedomfang Vurdering af ansigtstræk, inkl. øjne, mundhule og tænder Hjerte-og lungestetoskopi Vurdere abdomen Vurdere muskeltonus og refleksforhold 98

99 Plan og konklusion Samlet udviklingsvurdering af barnet opsummeres Der sendes relevante henvisninger til relevante instanser Der planlægges, hvornår barnet skal ses igen i fællesskab med psykolog og afhængigt af hvilket udredningsprogram, der er sat igang 99

100 Kilder: Handbook of Neonatal Intensive Care, 5. udgave, 2002 Weiner, S. M; Finnegan, L.P. Sårbare Børn, 2003 Kari Killén, May Olofsson 100

101 Vil du vide mere.. (Under publikationer og udgivelser: Omsorg for gravide og småbørnsfamilier med rusmiddelproblemer) 101

102 s arbejde Her finder du materiale om s kliniske arbejde og om det nyetablerede Videncenter for Forebyggelse af Rusmiddelskader hos Børn 102

103 Litteratur : Reference-lister på Videncentrets hjemmeside 103

104 104

105 Familieambulatorier på landsplan Et familieambulatorium i hver region efter samme model som på Hvidovre Hospital på Hvidovre Hospital skal etableres som Videncenter med telefonrådgivning, rådgivning, hjemmeside, kurser m.m. 105

106 106