Finanskrisens metaforer i danske medier

Transkript

1 PROJEKT FORSKERSPIRER 2012 HUM Finanskrisens metaforer i danske medier Rikke Evald Povlsen Midtfyns Gymnasium

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 3 Afgrænsning... 4 Metoder... 4 Diskussion... 9 Projektets udførsel... 9 Konklusion... 9 Kontakter Litteraturliste

3 Indledning Siden 2008 har finanskrisen raset i Danmark, og også i udlandet skranter økonomien. På trods af, at USA s økonomi er i vækst, frygter mange, at den fornyede afmatning i verdensøkonomien vil sætte en stopper for den positive udvikling. Den amerikanske centralbank overvejer derfor at pumpe endnu flere penge ud i økonomien for at give opsvinget kunstigt åndedræt i. Metaforerne er mange i mediernes formidling af finanskrisen. En metafor beskriver et begreb fra et målområde ved brug af et begreb fra et kildeområde. Tidligere studier har vist, at engelske og spanske medier under finanskrisen beskrev økonomien som en konkurrence eller en krig, og at den økonomiske krise sås som en uønsket destination eller en beholder, vi var kommet ind i og ønskede at komme ud af igen (López & Llopis 2010). Før finanskrisen viste et studie af metaforer for eurohandel bl.a., at euroens værdi opfattedes som en entitet, der bevæger sig op og ned, og at eurohandel sås som fysisk kamp. Andre metaforer beskrev euroen som en levende organisme og sammenlignede euroens tilstand med en sundhedstilstand (Charteris-Black & Musolff 2003). I forbindelse med finanskrisen er metaforer interessante, fordi økonomi er et forholdsvist svært emne at formidle og forstå. Udover at lette formidlingen af finanskrisen kan brugen af metaforer påvirke modtagerens opfattelse af økonomien, da metaforer både skjuler og fremhæver bestemte aspekter af et begreb. Brugen af bestemte metaforer kan således påvirke meningsdannelsen på længere sigt, fordi metaforer konventionaliseres og bliver en naturlig del af sproget samt af menneskers forståelse. Dette er netop årsagen til, at jeg interesserer mig for metaforer. På grund af metaforers potentielt holdningspåvirkende funktion er det muligt og forventeligt, at eksperter og politikere anvender metaforer forskelligt, når de optræder i medierne. I mit projekt ønsker jeg derfor at undersøge eksperter og politikeres brug af metaforer i danske mediers formidling af finanskrisen, hvilket i efterfølgende projekter potentielt kan bidrage til bedre at forstå mediernes meningsdannende effekt. Problemformulering I mit projekt vil jeg undersøge politikere og eksperters brug af metaforer i danske mediers formidling af finanskrisen. Analysen vil bygge på et elektronisk korpus bestående af nyhedsartikler om finanskrisen fra Politiken og Morgenavisen Jyllands-Posten bragt i tidsrummet 20/8-20/ Jyllands-Posten og Politiken er valgt, fordi det er de to danske betalingsaviser med de højeste oplagstal ii. Desuden repræsenterer de to aviser traditionelt forskellige ideologiske standpunkter. Tidsperioden 20/8-20/ er valgt, fordi Nationalbanken reddede Roskilde Bank d. 24/8 2008, og fordi Folketinget vedtog den såkaldte Bankpakke 1 den 10/ Danske medier må derfor formodes at have omtalt finanskrisen meget i denne periode. Mit korpus vil omfatte ca. 30 nyhedsartikler fra hver avis, som alle indeholder ordet finanskrise for at afgrænse artiklernes emne. På baggrund af de udvalgte avisartikler vil jeg identificere de metaforer, som eksperter og politikere citeres for at bruge i artiklerne. Derefter vil jeg undersøge, om der er statistisk og sproglig signifikant forskel på eksperter og politikeres brug af metaforer i medierne. 3

4 Afgrænsning Projektet afgrænses til at omfatte et elektronisk korpus bestående af avisartikler om finanskrisen. Afgrænsningen til trykte medier skyldes, at projektets analysemetode kun kan anvendes til at identificere metaforer i skrevet tekst. Projektet beskæftiger sig udelukkende med lingvistisk identifikation af metaforer ved brug af metoderne MIPVU og MPA samt statistisk analyse ved brug af 2 -uafhængighedstest. Projektet analyserer således ikke metaforernes bagvedliggende konceptuelle strukturer og hævder kun at identificere metaforrelaterede ord, der potentielt kan forklares som cross-domain mappings (Steen et al. 2010). Desuden afgrænses projektet til kun at omfatte identifikation af metaphorical patterns (Stefanowitsch 2006b), hvilket tillader analyse af et større korpus (Stafanowitsch 2006a). Metoder I mit projekt vil jeg identificere metaforer 1 ved brug af Metaphorical Pattern Analysis (MPA) af Anatol Stefanowitsch. Stefanowitsch definerer metaphorical patterns således: A metaphorical pattern is a multi-word expression from a given source domain (SD) into which one or more specific lexical item from a given target domain (TD) have been inserted (Stefanowitsch 2006b: 66). MPA identificerer således kun en undergruppe af metaforer, som både indeholder ord 2 fra kildeområdet og ord fra målområdet og derved manifesterer sig selv som metaphorical patterns (Stefanowitsch 2006b). Metaphorical patterns kan identificeres som konceptuelle metaforer (generelle cross-domain mappings på formen A er B), men oftest optræder de som metaforiske udtryk på andre lingvistiske former. Alle metaphorical patterns kan omskrives til konceptuelle metaforer på baggrund af de paradigmatiske relationer, som opstår mellem kildeområdet og målområdet. En paradigmatisk relation opstår mellem to ord, når begge ord kan optræde i samme metaphorical pattern. Her vil ordet B fra samme kildeområde som det øvrige metaphorical pattern altid optræde ikke-metaforisk, mens ordet A fra målområdet vil optræde metaforisk. Via et metaphorical pattern opstår en paradigmatisk relation mellem ordene A og B, og et metaphorical pattern kan derfor omskrives til en konceptuel metafor på formen A er B (se nedenstående eksempel). Omskrivningen af metaphorical patterns til konceptuelle metaforer indikerer, at alle metaforer behandles via cross-domain mapping. På dette område følger jeg imidlertid teorien The Three- Dimensional Model of Metaphor (Steen 2008a og 2008b). Teorien hævder, at ikke alle metaforer behandles via cross-domain mapping fra kildeområdet til målområdet. Derimod behandles mange 1 Projektet benytter jf. MIPVU og MPA den konceptuelle definition på metaforer, dvs. betydningsoverførsel mellem to adskilte begrebsområder (cross-domain mapping mellem kildeområde og målområde). 2 Ord skal i denne sammenhæng læses i betydningen lexical items. 4

5 metaforer via kategorisering 3, eller sågar leksikalsk flertydighed 4. Skiftet i bearbejdningen af metaforer skyldes bl.a. konventionaliseringen af metaforer samt metaforers forskellige lingvistiske former (se Bowdle & Gentner 2005). The Three-Dimensional Model of Metaphor indebærer, at metaforers funktioner inddeles i tre dimensioner; den lingvistiske, den konceptuelle og den kommunikative funktion (Steen 2008a). Kun deliberate metaphors 5 har en tilsigtet kommunikativ funktion, nemlig at invitere modtageren til bevidst at anskue målområdet fra et kildeområde, der adskiller sig fra diskursens lokale emne. På grund af sammenligningen fra kildeområdet til målområdet bliver de fleste deliberate metaphors antageligt behandlet via cross-domain mapping, hvorimod nondeliberate metaphors formodentligt behandles via kategorisering. Mens en metafors lingvistiske og konceptuelle funktioner er konstante, er den kommunikative funktion variabel. Den samme metafor kan således bruges nondeliberate i én kontekst og deliberate i en anden kontekst. Deliberate metaphors kan identificeres, når man observerer en perspektivændring fra diskursens lokale emne til et fremmed kildeområde (Steen 2008a: 232). Dog kan der være et misforhold mellem afsenderens og modtagerens opfattelse af metaforens deliberateness, så modtageren for eksempel ikke opfatter metaforens kommunikative funktion. MPA identificerer både deliberate og nondeliberate metaphors, og derfor hævder dette projekt udelukkende at identificere metaforer, som potentielt kan forklares ved cross-domain mapping (jf. Steen et al. 2010). I metaphorical patterns må kildeområdet antages at være fremmed i forhold til diskursemnets målområde, men spørgsmålet er imidlertid, om kildeområdet bevirker den fornødne perspektivændring til, at metaforen opfattes som deliberate. I forhold til eksperter og politikeres brug af metaforer er det kun deliberate metaphors, som må forventes at ændre modtagerens perspektiv på økonomien via cross-domain mapping, og som derfor kan have en meningsdannende eller holdningspåvirkende effekt. Om en given metafor behandles via cross-domain mapping eller kategorisering, samt om den faktisk ændrer modtagerens perspektiv på målområdet, kan dog ikke afgøres ved lingvistisk analyse alene (Steen 2008a), og derfor vil mit projekt ikke kunne skelne mellem deliberate og nondeliberate metaphors. Første skridt i mit projekt bliver at sammenstille et elektronisk korpus bestående af ca. 60 nyhedsartikler om finanskrisen (jf. afsnittet Problemformulering ). Derefter vil jeg gennemlæse korpusset for at opnå en generel viden om dets indhold. Til at analysere metaforbrugen i korpusset bruger jeg som nævnt MPA (se Stefanowitsch 2006b). Metoden identificerer metaphorical patterns, som indeholder ord fra det valgte målområde; i dette tilfælde finanskrisen. 3 Ved kategorisering refererer begrebet fra kildeområdet til en overordnet metaforisk kategori, som begrebet fra målområdet også er medlem af. Derved bortfalder den direkte sammenligning mellem kildeområdet og målområdet, der kendetegner en cross-domain mapping (Bowdle & Gentner 2005). 4 Ved leksikalsk flertydighed refererer begrebet fra kildeområdet direkte til målområdet, og begrebet fra kildeområdet har således to adskilte betydninger. 5 Steen definerer deliberate metaphors således: Deliberate metaphors are those cross-domain mappings that involve the express use, in production and/or reception, of another domain as a source domain for re-viewing the target domain. Deliberate metaphor is a relatively conscious discourse strategy that aims to elicit particular rhetorical effects (Steen 2008a: 223). 5

6 MPA kan deles op i følgende seks faser: 1. Først udvælges søgeord, som relaterer til målområdet, i dette tilfælde økonomien. Jeg udvælger søgeordene ved brug af word list-funktionen i softwaren AntConc iii, som sorterer ordene i korpusset efter hyppighed. Blandt de hyppigst forekommende substantiver, der relaterer til økonomien eller finanskrisen, udvælges 20 søgeord. Afgrænsningen til substantiver skyldes, at kun nominalfraser 6 (NP) kan optræde i metaphorical patterns. 2. Derefter trækkes alle de sætninger, søgeordene optræder i, ud fra korpusset ved brug af softwaren AntConc. Hvis et søgeord indgår i et sammensat ord, medtages dette også, da sammensætningen af to ord potentielt kan skabe en metafor (Steen et al. 2010). Kun de identificerede sætninger, som indgår i citater fra politikere eller eksperter, anvendes i den videre analyse. Sætningerne inddeles i de to aktørkategorier, politikere og eksperter 7, afhængig af hvilken type aktør, der har anvendt søgeordet. 3. De identificerede sætninger annoteres med ordklasser ved brug af CST s POS-tagger iv. Eksempelvis gav en søgning på ordet marked, der antageligt vil optræde blandt søgeordene, følgende resultat i artiklen Udsigt til længere og billigere julehandel v : De vigtigste faktorer er det skrantende boligmarked ( ) Sætningen POS-tagges således: De/PRON_DEMO vigtigste/adj faktorer/n_indef_plu er/v_pres det/pron_demo skrantende/v_partc_pres boligmarked/n_indef_sing Da sætningen er brugt i et citat fra en ekspert, grupperes den i kategorien eksperter. 4. De metaphorical patterns, som søgeordene optræder i, identificeres ved brug af metoden MIPVU (Steen et al. 2010). MIPVU hævder at identificere alle metaforrelaterede ord; det vil sige ord, hvis brug potentielt kan forklares ved cross-domain mapping. Kriteriet for en metafor er indirectness by similarity, hvor indirectness findes i de konceptuelle strukturer, når et kildeområde bruges til at forstå et målområde, og hvor ligheden mellem de to domæner gør det muligt at udføre cross-domain mapping. Denne indirectness kan udtrykkes lingvistisk på forskellige måder, både indirekte (fx på formen A er B) og direkte (fx som en sammenligning på formen A er (lige)som B). De metaforrelaterede ord identificeres ved at analysere teksten på grundlag af hvert enkelt ord 8, fordi ordene afhængigt af ordklasser er de enheder i sproget, som er mest direkte forbundet til 6 En nominalfrase (forkortes NP for noun phrase ) er et substantiv, pronomen eller en længere frase, som optræder syntaktisk som et substantiv. 7 Ekspertkategorien er forholdsvist bred og pragmatisk, og aktører kategoriseres som eksperter ud fra deres funktion i mediet. 6

7 begreberne i de konceptuelle strukturer. MIPVU identificerer fire typer metaforer: indirekte metaforrelaterede ord, direkte metaforrelaterede ord, implicitte metaforer og metafor-markører (se Steen et al. 2010). I førnævnte eksempel kan ordet skrantende identificeres som et indirekte metaforrelateret ord på følgende måde: Først bestemmes ordets betydning i konteksten. I eksemplet er den kontekstuelle betydningen af skrantende, at aktiviteten på boligmarkedet er lav, hvilket medfører et mindre privatforbrug. Derefter bestemmes, hvis det er muligt, en mere grundlæggende betydning af ordet 9. Ifølge Politikens Nudansk Ordbog er betydningen af verbet at skrante at være sløj og sygelig = VANTRIVES. Denne betydning af ordet defineres som ordets grundlæggende betydning, da den er mere konkret og fysisk orienteret end den kontekstuelle betydning. Herefter undersøges det, om den grundlæggende betydning af ordet er tilstrækkeligt adskilt fra den kontekstuelle betydning. Da at skrante kun har én betydning i ordbogen, og da denne betydning adskiller sig fra betydningen i konteksten, er de to betydninger tilstrækkeligt adskilte. Til sidst undersøges det, om de to betydninger af ordet kan relateres til hinanden gennem en form for lighed eller sammenligning. At skrante bruges grundlæggende om personer eller levende væseners sundhedstilstand. Denne konkrete, fysiske betydning kan overføres til målområdet boligmarkedet, da den kontekstuelle betydning af at skrante (at aktiviteten er lav) kan ses som en abstrakt version af ordets grundlæggende betydning. Således er der en vis lighed mellem de to betydninger af ordet, hvilket tillader en potentiel cross-domain mapping. Eksemplet ovenfor viser en relativt ukompliceret analyse af en indirekte metafor. Andre sætninger vil være mere komplicerede, men ved brug af MIPVU s øvrige retningslinjer kan disse tilfælde også analyseres for eventuelle metaforer. 5. De identificerede metaphorical patterns omskrives til konceptuelle metaforer på baggrund af de paradigmatiske relationer mellem ordene fra kildeområderne og ordene fra målområderne (Stefanowitsch 2006b). Resultaterne opskrives i to særskilte tabeller afhængig af aktørtype. I eksemplet kan det skrantende NP omskrives til den konceptuelle metafor BOLIGMARKEDET ER EN PATIENT. Det skyldes, at både ordet fra målområdet (økonomi) og ordet fra kildeområdet (patient/syg person) kan optræde i det samme metaphorical pattern I denne sammenhæng skal ord læses i betydningen lexical units. 9 Da MIPVU kræver en ordbog med ordforklaringer, bruger jeg Politikens Nudansk Ordbog. 10 Da substantivernes køn ikke har betydning for ordenes optræden i dette metaphorical pattern, skelnes der ikke mellem det skrantende NP og den skrantende NP. 7

8 Dermed opstår en paradigmatisk relation mellem boligmarked og patient, og ordene kan sammenskrives i en konceptuel metafor: Metaphorical pattern: Målområde: Kildeområde: Paradigmatisk relation: Konceptuel metafor: den/det skrantende NP boligmarked patient, (syg) person/levende væsen boligmarked patient/(syg) person BOLIGMARKEDET ER EN PATIENT Herefter grupperes de konceptuelle metaforer og deres underordnede metaphorical patterns i kohærente grupper bestående af en overordnet konceptuel metafor samt de metaphorical patterns, som er eksempler på den konceptuelle metafor. Resultatet opskrives på ny i to særskilte tabeller. Efter inddelingen af metaphorical mappings under overordnede konceptuelle metaforer er det muligt at afgøre, hvilke metaforer henholdsvis eksperter og politikere er blevet citeret for at anvende i avisernes formidling af finanskrisen. Gruppering i konceptuelle metaforer udføres udelukkende for at kunne kvantificere resultaterne og udføre den ønskede 2 -uafhængighedstest. Som nævnt følger jeg The Three-Dimensional Model of Metaphor og MIPVU og hævder således ikke at identificere de underliggende konceptuelle strukturer og kognitive processer, som er knyttet til hver enkelt metafor (Steen et al. 2010: 8-9). 6. For at undersøge, om der er signifikant forskel på eksperter og politikeres metaforbrug, udføres en 2 -uafhængigshedstest (Stefanowitsch 2006b). Testen viser, om brugen af metaforer afhænger signifikant af aktørtypen, dvs. om der er signifikant forskel på eksperter og politikeres metaforbrug. Desuden kan testen vise, om bestemte metaforer er knyttet til en bestemt aktørgruppe 11. Herefter vil det være muligt at afgøre, om der er statistisk signifikant forskel på politikere og eksperters metaforbrug i de analyserede artikler. Her skal det bemærkes, at et statistisk signifikant resultat ikke nødvendigvis er et sprogligt signifikant resultat. De eventuelle forskellige vil særligt være sprogligt signifikante, hvis de kan forklares ud fra politikere og eksperters forskellige baggrunde for at udtale sig til medierne. På baggrund af min analyse kan jeg kun konkludere på de to aktørgruppers sprogbrug i medierne, og mit projekt kan derfor ikke konkludere noget om aktørernes generelle sprogbrug. 11 Da 2 -uafhængighedstest kræver et tilstrækkeligt stort antal observationer, kan det i nogle tilfælde blive nødvendigt i stedet at anvende Fishers eksakte test (Stefanowitsch 2006b) 8

9 Diskussion Jeg har valgt at bruge MPA, fordi denne metode tager udgangspunkt i ord, der tilhører et bestemt målområde; i dette tilfælde finanskrisen. Da projektets målområde er klart afgrænset, er det muligt at udvælge søgeord, der er repræsentative for hele målområdet (Stefanowitsch 2006a). Desuden tillader MPA at analysere et langt større korpus end en traditionel, manuel analysemetode, og resultaterne kan kvantificeres, hvilket gør det muligt at anvende dem i efterfølgende statistiske tests (Stefanowitsch 2006a). Valget af MIPVU skyldes, at denne metode indeholder en systematisk og eksplicit fremgangsmåde til lingvistisk identifikation af alle metaforrelaterede ord i sprogbrug. MIPVU er induktiv og identificerer ord, der er metaforiske for den gennemsnitlige, nutidige sprogbruger. Det er en fordel i mit projekt, da avisartiklernes modtagere hovedsagligt er gennemsnitlige sprogbrugere. Mine analysemetoder identificerer kun de metaforer i korpusset, som indeholder et af de udvalgte søgeord. Således vil metaforer som boligboblen og ketchupflaskeeffekten antageligt ikke blive identificeret. Man kan argumentere for, at det netop er metaforer som disse, der bliver brugt deliberate, og at mit studium derfor vil forbigå de vigtigste deliberate metaphors. En kildeområdeorienteret analysemetode ville gøre det muligt at identificere metaforer som de nævnte, men den ville samtidig forudsætte et forhåndskendskab til kildeområderne (Stefanowitsch 2006a), som ikke eksisterer. MIPVU hævder som nævnt at identificere alle metaforrelaterede ord uafhængigt af kilde- og målområderne. Årsagen til, at jeg ikke anvender MIPVU på hele mit korpus, er, at projektets mål er at identificere metaforer relateret til finanskrisen. Havde jeg udelukkende brugt MIPVU, havde jeg fundet alle metaforrelaterede ord i hele korpusset. Desuden skulle korpussets omfang reduceres, da MIPVU er mere omfattende og tidskrævende end MPA. Projektets udførsel Første skridt i udførslen af mit projekt bliver at sammenstille et korpus. Derefter vil projektets fremgangsmåde være analyse af avisartikler ved brug af de beskrevne metoder. Projektets eneste omkostning vil være forbundet med anskaffelse af ordbøger og relevant litteratur. Tidsrammen for mit projekt vil være omkring 4-5 måneder, da analysearbejdet vil blive omfattende, og da projektet skal udføres i min fritid. Konklusion Jeg har her beskrevet, hvordan jeg ved brug af metoderne MPA og MIPVU vil undersøge eksperter og politikeres brug af metaforer i mediernes formidling af finanskrisen. Desuden har jeg beskrevet, hvordan en 2 -uafhængighedstest kan afgøre, om der er statistisk signifikant forskel på de to aktørgruppers metaforbrug i medierne. Mit projekt vil både identificere deliberate og nondeliberate metaphors, og derfor vil de identificerede metaforer ikke alle have en kommunikativ funktion. Projektet vil kunne danne 9

10 grundlag for videre undersøgelse af metaforernes deliberateness samt deres kognitive og kommunikative funktioner. Derfor kan mit projekt potentielt skabe et grundlag for fremtidige undersøgelser af, hvordan eksperter og politikere gennem sproget og via medierne påvirker modtagernes meningsdannelse og forståelse af økonomi. Kontakter Min forskerkontakt Ebbe Grunwald, mag.art., lektor emeritus, Center for Journalistik, SDU. Linda Greve, PhD-stipendiat v. Interdisciplinary Center for Organizational Architecture (ICOA) og udviklingskonsulent v. AU Centre for Entrepreneurship and Innovation (AU CEI), AU. Litteraturliste Bowdle, Brian F. & Gentner, Dedre (2005). The Career of Metaphor, Psychological Review, Vol. 112, No. 1, Charteris-Black, Jonathan & Musolff, Andreas (2003). Battered hero or innocent victim? A comparative study of metaphors for euro trading in British and German financial reporting, English for Specific Purposes, 22, Lakoff, George & Johnson, Mark (2002). Hverdagens metaforer. Hans Reitzels Forlag, 1. udgave, 4. oplag, København 2002 López, A. M. R. & Llopis, M. Á. O. (2010). Metaphorical pattern analysis in financial texts: Framing the crisis in positive or negative terms, Journal of Pragmatics, 42 (2010), Steen, Gerard J. (2008a). The Paradox of Metaphor: Why We Need A Three-Dimensional Model of Metaphor, Metaphor and Symbol, 23:4, Steen, Gerard J. (2008b). When is Metaphor Deliberate? I: proceedings of Second Metaphor Festival, Stockholm, 2008 Steen, Gerard J., E. Biernacka, A. G. Dorst, J. B. Herrmann, A. A. Kaal, T. Krennmayr & T. Pasma (2010). A Method for Linguistic Metaphor Identification. From MIP to MIPVU. John Benjamins Publishing Company. Amsterdam/Philadelphia Stefanowitsch, Anatol (2004). Quantitative thinking for corpus linguists. Stefanowitsch, Anatol (2006a). Corpus-based approaches to metaphor and metonymy. I: Stefanowitsch, A. & Gries, S. Th. (Eds.), Corpus-based Approaches to Metaphor and Metonymy. Mouton de Gruyter, Berlin/New York, pp

11 Stefanowitsch, Anatol (2006b). Words and their metaphors: A corpus-based approach. I: Stefanowitsch, A. & Gries, S. Th. (Eds.), Corpus-based Approaches to Metaphor and Metonymy. Mouton de Gruyter, Berlin/New York, pp i Eksemplerne på metaforer er inspireret af og ii Oplagstal 1. halvår 2012: Jyllands-Posten: og Politiken: (kilde: Dansk Oplagskontrol) iii Den gratis software AntConc kan downloades fra hjemmesiden: iv CST s POS-tagger kan downloades gratis fra hjemmesiden: Ordklasserne forkortes jævnfør v Eksemplet er fra artiklen Udsigt til længere og billigere julehandel bragt i Jyllands-Posten