COPENHAGEN JAZZ FESTIVAL FONDEN

Transkript

1 COPENHAGEN JAZZ FESTIVAL FONDEN Årsrapport 1. januar december 2014 Årsrapporten er godkendt den 20/05/2015 Anders Torkil Laursen Dirigent

2 Side 2 af 16 Indhold Virksomhedsoplysninger Virksomhedsoplysninger... 3 Påtegninger Ledelsespåtegning... 4 Erklæringer Den uafhængige revisors erklæringer... 5 Ledelsesberetning Ledelsesberetning... 7 Årsregnskab Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelse Balance Noter... 16

3 Side 3 af 16 Virksomhedsoplysninger Virksomheden Bankforbindelse Revisor COPENHAGEN JAZZ FESTIVAL FONDEN Sankt Peders Stræde 28C 1453 København K Telefonnummer: Fax: adresse: marianne@jazzfestival.dk CVR-nr: Regnskabsår: 01/01/ /12/2014 Nordea, Vesterport Afdeling Vesterbrogade København C RSM PLUS P/S STATSAUTORISEREDE REVISORER Ellebjergvej København SV DK Danmark CVR-nr: P-enhed:

4 Side 4 af 16 Ledelsespåtegning Bestyrelse og festivallederen har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for 1. januar december 2014 for Copenhagen Jazz Festival Fonden. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Det er vores opfattelse at årsregnskabet giver et retvisende billede af fondens aktiver og passiver, finansielle stilling pr. 31. december 2014 samt resultatet af fondens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar december Ledelsesberetningen indeholder efter vores opfattelse en retvisende redegørelse for de forhold, beretningen omhandler. Årsrapporten indstilles hermed til bestyrelsens og festivallederens godkendelse. København, den 20/05/2015 Direktion Kenneth Hansen Festivalleder Bestyrelse Jens Erik Sørensen Anders Torkil Laursen Christian Schultzer-Nielsen Have

5 Side 5 af 16 Den uafhængige revisors erklæringer Til bestyrelsen i Copenhagen Jazz Festival Fonden Påtegning på årsregnskabet Vi har revideret årsregnskabet for COPENHAGEN JAZZ FESTIVAL FONDEN for regnskabsåret 1. januar december 2014, der omfatter anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance og noter. Årsregnskabet udarbejdes efter årsregnskabsloven. Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Revisors ansvar Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation. En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsregnskabet. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for virksomhedens udarbejdelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede. Formålet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af virksomhedens interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige samt den samlede præsentation af årsregnskabet. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

6 Side 6 af 16 Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2014 samt af resultatet af selskabets aktiviteter for regnskabsåret 1. januar december 2014 i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Erklæringer i henhold til anden lovgivning og øvrig regulering Udtalelse om ledelsesberetningen Vi har i henhold til årsregnskabsloven gennemlæst ledelsesberetningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den udførte revision af årsregnskabet. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet. København, 20/05/2015 Michael Bach Statsautoriseret revisor RSM PLUS P/S STATSAUTORISEREDE REVISORER

7 Side 7 af 16 Ledelsesberetning Denne ledelsesberetning redegør for Copenhagen Jazz Festival fondens aktiviteter i 2014 og forventningerne til aktiviteter i herunder målopfyldelse i forhold til gældende rammeaftale i hovedpunkter: De kunstneriske målsætninger og ambitioner for både sommer- og vinterfestivalen blev gennemført, og begge udgaver var med til at styrke og udvikle musiklivet i Danmark. Både sommer- og vinterfestivalen blev kommunikeret og markedsført på højt niveau, og vi oplevede massiv opmærksomhed fra både publikum og presse. Det lykkedes at indhente/inddække et lille underskud fra året før og dermed genetablere egenkapitalen - uden på nogen måde at indgå kunstneriske kompromiser, men derimod ved at optimere arbejdsgange og tænke nyt i organisationen. Organisation, 2014: Som det fremgår af regnskabet er lønudgifterne markant lavere i forhold til året før. Dette skyldes to ting dels at man i det meste af 2013 både havde en (konstitueret) direktør for både Copenhagen Jazz Festival og Jazzhouse samt en festivalleder/kunstnerisk leder denne model gik man bort fra i efteråret og dels at ledelsen i 2013 gik fra at have en fuldtidsansat produktionsmand/projektleder til at benytte ad hoc ansatte i forhold til produktionsopgaver. Copenhagen Jazz Festival fondens aktiviteter i regnskabsåret 2014 kan deles op i tre kategorier: Planlægning og gennemførelse af begivenheden Copenhagen Jazz Festival 2014, som fandt sted juli, Planlægning og gennemførelse af begivenheden Vinterjazz 2014, som fandt sted februar Helårsaktiviteter jazzrelaterede aktiviteter som foregik udenfor de to festivalperioder. Ad 1: Planlægning og gennemførelse af begivenheden Copenhagen Jazz Festival udgaven af Copenhagen Jazz Festival blev - på trods af et forstyrrende element som VM i fodbold - en succes af flere årsager: Højt, kunstnerisk niveau / internationalt format hvilket blev italesat gentagne gange af både dansk og international presse. Stor publikumsinteresse hvilket bl.a. kan måles i antal solgte billetter / samlede billetindtægter. Nye initiativer blev godt modtaget bl.a. kvindetemaet Wild at Heart samt en mere eksperimenterende version af Future Sound of Jazz (i samarbejde med Proton). Nye venues blev godt modtaget bl.a. Nationalmuseet, Papirøen og PB43. Den trykte programavis viste for 2. år i træk sin store styrke i forhold til formidling og branding af festivalen som helhed samt fremvise en god balance mellem festivalens egne koncerter og de koncerter som produceres af festivalens mange spillesteder og arrangører. Den nye hjemmeside (som blev launchet i januar 2014) var et klart løft af festivalens elektroniske

8 kommunikation i al almindelighed - og i særdeleshed et løft af de enkelte venues og arrangørers kommunikation. Side 8 af 16 Prestige-koncerterne i henholdsvis DR Koncerthuset og på Jazz By The Sea (Kulturhuset Islands Brygge) gik hjem økonomisk, og bidrog planmæssigt til festivalens internationale renomé. Årets festivalmoment indtraf da festivaldebutanten Gregory Porter leverede et brag af en (udsolgt) koncert i Koncerthuset, som endte med musikalsk scenebesøg af selveste Stevie Wonder. Andre kunstneriske højdepunkter var bl.a. August Rosenbaums koncert på Nationalmuseet, duokoncerten på Jazzhouse med Thurston Moore og Mats Gustafsson, Joshua Redman og Richard Bona på Jazz By The Sea bare for at nævne et par stykker. Politikens musikredaktør Thomas Michelsen i sin afsluttende kommentar på festivalens sidste dag: De, der oplevede Porter og Wonder i Koncerthuset fik sig et minde for livet. Men rundt omkring i byen ved utallige koncerter har tusindvis af festivalgæster fået hver deres personlige indtryk med sig fra Copenhagen Jazz Festival. Indtryk fra koncerter, hvor danske og udenlandske musikere har gjort det, de er bedst til: at lade nuet og improvisationen styre og musikken overraske. Ad 2: Planlægning og gennemførelse af begivenheden Vinterjazz 2014 Vinterjazz adskiller sig væsentligt fra sommerfestivalen ved at være landsdækkende og i høj grad en decideret spillestedsfestival. Som sekretariat producerer vi kun et begrænset antal koncerter i 2014 med Jazzhouse som hovedvenue. Men Vinterjazz vokser hurtigt, og selvom festivalen stadig er mindre end sommerfestivalen hvad angår antal af koncerter og venues, så var 2014-udgaven en stærk indikation på, hvad vej det går. 75 spillesteder deltog i men dette steg til 100 i februar, I 2013 (rammeaftalens første år) var der blot 60 deltagende spillesteder/arrangører. I gældende rammeaftale modtager Vinterjazz kr i årlig støtte fra Kunstfondens musikudvalg resten af finansieringen kommer fra fonde, med Nordea-fonden som den primære bidragyder. Vinterjazz 2014 var altså en årgang, der slog rekorder. Festivalen havde sit udgangspunkt i de danske jazzklubber og blev et bredt sammenskudsgilde af kunstneriske yderpunkter. I alt nåede festivalen op på 450 koncerter fordelt på 75 spillesteder, hvilket som sagt er en markant fremgang i forhold til en i øvrigt meget flot Vinterjazz Udover de internationale navne, så har Vinterjazz 2014 været præget af mange af de nye danske navne, dansk-amerikanske grupper, DMA-jazzvindere, musik på kanten af jazzsproget. Overordnet var der i 2014 øget Vintejazz-aktivitet på Fyn, i Syddanmark og meget mere aktivitet i Aarhus manfesteret som flere koncerter og mere pressedækning. Den historiske jazzby København var stadig den mest aktive by, men i 2014 må man sige, at Vinterjazzen kom en del mere ud i landet. Festivalens hovednavne har således ikke bare spillet i København. F.eks. gav Tim Berne/Nels Cline en fremragende koncert i Aarhus, Jakob Bro feat. Peter Laugesen med amerikanerne har spillet både i Aarhus og Islands Brygge, den amerikanske trommeslager Steve Gadd spillede i Herning, Avishai Cohen Triveni både i Odense og København. Vinterjazz 2014 bød på velbesøgte og udsolgte koncerter over hele landet, bl.a. i Silkeborg på Traktørstedet Ludvigslyst, Sønderborg (Sinne Eeg), i Aarhus på Atlas, Musikhuset og Bora Bora (børnejazz), samt en masse steder i København såsom i Jazzhouse, JazzCup, Montmartre, Tranquebar, Kulturhuset Islands Brygge, Gustav's Bistro, ILK m.fl. Børnejazzklubben arrangerede Vinterjazz-koncerter i forbindelse med skolernes vinterferie i Viborg, Randers, Kalundborg, Roskilde osv.

9 Side 9 af 16 Fællesskabsfølelse under Vinterjazz (fra den afsluttende pressemeddelelse): Det har været et klart mål for os at fokusere Vinterjazz på spillestederne, arrangørerne og jazzforeningerne, så selvom der ikke har været en koncert i de store koncertsale (+1000 kap), så tror jeg til gengæld, at publikum er søgt mod jazzspillestederne, siger Kenneth Hansen, festivalleder Vinterjazz. Vinterjazz er et sammenskudsgilde, der skabes af jazzklubberne og de turnerende musikere under festivalen. Jo flere steder der er med uden for København, jo tættere er der mellem Vinterjazz-aktiviteterne, så derfor er der stadig plads til flere aktive aktører og arrangører i landets yderområder aka den rådne banan. Vinterjazz har til formål at sætte fokus på dansk jazz, og det gør vi ved at kickstarte sæsonen med Vinterjazz og skabe en festivalfølelse hos publikum, spillesteder og musikere. Vinterjazz 2014 sideprojekt: JazzCamp for Piger I slutningen af 2013 besluttede Copenhagen Jazz Festival og JazzDanmark at gå sammen om initiativet JazzCamp for Piger - et undervisningsforløb for piger i alderen år, der sætter fokus på improvisation og piger i rytmisk musik. JazzCamp for Piger 2014 bestod af 12 sammenspilshold på fem musikskoler rundt omkring i landet, og foregik over to Vinterjazz-uger. Med i projektet var undervisere fra landets musikkonservatorier, fire professionelle udøvende kvindelige musikere og den norske musiker og underviser, Odd André Elveland fra Improbasen i Norge. JazzCamp for Piger er bl.a. afledt af rapporten Kønsbalancen i Rytmisk Musik fra 2012, som bekræftede, at der er væsentligt flere mænd end kvinder i rytmisk musik (ca. 80 % mænd og 20 % kvinder), og at der i løbet af de seneste fem år ikke er sket nogen udvikling på området. Kenneth Hansen, Copenhagen Jazz Festival: JazzCamp for Piger er en ny måde at forholde sig til den manglende kønsbalance i rytmisk musik. Det kan virke drastisk at sætte drengene udenfor døren, men vi tror på projektet dels fordi det er så relativt målrettet, og dels fordi vi importerer musikpædagogisk hjælp fra Norge i form af Odd André Elveland, som har en unik tilgangsvinkel til improvisationsorienteret undervisning. Lars Winther, JazzDanmark: Indsatsen for en bedre kønsbalance i rytmisk musik er et langt træk og skal komme fra flere aktører i musiklivet: genreorganisationer, musikforeninger, fagforeningerne, LMS, musiklærere osv. Der lader til at være en god bølge i gang omkring det lige nu og støtte til JazzCamp for Piger fra en række musikorganisationer og fonde viser, at flere har interesse i det overordnede formål med projektet. Copenhagen Jazz Festival har i en årrække præsenteret JazzCamp i København i juni og juli måned, men dette var første gang, at JazzCamp blev lavet specifikt for piger, og at campen fandt sted under den landsdækkende jazzfestival Vinterjazz. Der var i alt 12 hold med 50 deltagere på JazzCamp for Piger JazzCamp for Piger blev finansieret af DJBFA, DMF, DPA, DAF og Gad Andresens Fond, og de aktive partnere var i 2014: Hvidovre Musikskole, Frederiksberg Musikhøjskole, Aalborg Kulturskole, Aarhus Musikskole, JazzCamp i Ribe og musikskoler i Region Syd, samt konservatorierne i Esbjerg, Odense, København, Aalborg og Aarhus. Ad 3: Helårsaktiviteter 2014 jazzrelaterede aktiviteter udenfor de to festivalperioder I starten af 2014 blev relanceret med nyt design og funktionalitet, og det var samtidig startskuddet til det såkaldte helårsbrand for jazz i København; CPHJAZZ. Idéen er først og fremmest, at kommunikere og (med tiden) markedsføre jazz i København hele året rundt altså uden for de to festivalperioder. Men også at producere jazzrelaterede aktiviteter som artist talks, master

10 Side 10 af 16 classes samt regulære koncerter. Disse aktiviteter er primært finansieret af Nordea-fonden. Det strategiske aspekt omkring at være helårsaktiv har flere formål Vi ønsker at have en stærk formidlingsplatform hele året rundt for bedst muligt at kunne udbrede kendskabet til henholdsvis sommer- og vinterfestivalen. Vi ønsker at København skal udbygge sin position som international jazzby - og ved at nøglen hertil er stærk, løbende formidling af høj kvalitet. Vi ønsker løbende at skaffe nyt publikum til jazzen som kunstart samt at inspirere og udfordre det publikum, som allerede er i folden. Et eksempel på en helårsaktivitet i 2014 var koncerten med Wolfgang Muthspiel, Brian Blade og Larry Grenadier på Hovedbiblioteket i maj 2014 samt en række solokoncerter med danske pianister senere på året i forbindelse med temaet Impressions of... Forventningerne til aktiviteter i 2015 Vinterjazz 2015 foregik i februar, og slog alle rekorder; 100 venues og mere end 500 koncerter fordelt over hele landet... Festivalen husede JazzCamp for Piger for andet år i træk, og projektet blev dobbelt så stort som det første år. Copenhagen Jazz Festival 2015 ser allerede nu ud til at tangere 2014 på alle fronter; antal solgte billetter, antal venues og antal koncerter... Hovednavnene tæller bl.a. Herbie Hancock & Chick Corea (US), Caetano Veloso & Gilberto Gil (BRA) samt Tivoli-hovednavnet; Tony Bennett & Lady Gaga (US)... Helårsaktivitet: I 2015 skruer vi lidt op for helårsaktiviteten, igen takket være støtten fra Nordea-fonden. Begivenheder efter regnskabsårets afslutning Der er ikke efter regnskabsårets afslutning indtruffet begivenheder, som væsentligt vil kunne påvirke Fondens finansielle stilling. Det er ledelsens opfattelse, at de betingelser der er stillet i tilknytning til de offentlige og private tilskud i 2014, er indfriet.

11 Side 11 af 16 Anvendt regnskabspraksis Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser for Regnskabsklasse B. Anvendt regnskabspraksis Årsrapporten for Copenhagen Jazz Festival Fonden for 2014 er aflagt i overensstemmelse med Årsregnskabslovens bestemmelser for klasse B-virksomheder. Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til sidste år. Generelt om indregning og måling I resultatopgørelsen indregnes indtægter i takt med, at de indtjenes, herunder indregnes værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser. I resultatopgørelsen indregnes ligeledes alle omkostninger, herunder afskrivninger og nedskrivninger. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor. Resultatopgørelse Nettoomsætning Nettoomsætningen består af offentlige tilskud, sponsortilskud, entre og barsalg ved koncerter, annoncer, program og effektsalg og indregnes i resultatopgørelsen i det år de vedrører. Andre eksterne omkostninger Andre eksterne omkostninger omfatter omkostninger til koncertafvikling, projekter, marketing og reklame, lokaler og administration. Finansielle poster Finansielle indtægter og omkostninger indregnes i resultatopgørelsen med de beløb, der vedrører regnskabsåret. Finansielle poster omfatter renteindtægter og -omkostninger. Skat af årets resultat Årets skat, som består af årets aktuelle skat og forskydning i udskudt skat, indregnes i resultatopgørelsen med den del, der kan henføres til årets resultat, og direkte på egenkapitalen med den del, der kan henføres til posteringer direkte på egenkapitalen.

12 Side 12 af 16 Balance Varebeholdning Varebeholdningen måles til kostpris efter FIFO-metoden. I tilfælde, hvor nettorealisationsværdien er lavere end kostprisen, nedskrives til denne lavere værdi. Tilgodehavender Tilgodehavender måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi. Værdien reduceres med nedskrivning til imødegåelse af forventede tab. Periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfatter afholdte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår. Skyldig skat og udskudt skat Aktuelle skatteforpligtelser og tilgodehavende aktuel skat indregnes i balancen som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst reguleret for skat af tidligere års skattepligtige indkomster samt for betalte acontoskatter. Den aktuelle skatteforpligtelse samt udskudt skat er beregnet med en skattesats på 24,5%. Gældsforpligtelser Gældsforpligtelser måles til amortiseret kostpris svarende til nominel værdi. Periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter indregnet under passiver omfatter modtagne betalinger vedrørende indtægter i de efterfølgende år.

13 Side 13 af 16 Resultatopgørelse 1. jan dec 2014 Note kr. kr. Nettoomsætning Eksterne omkostninger Bruttoresultat Personaleomkostninger Af- og nedskrivninger af materielle og immaterielle anlægsaktiver... 0 Resultat af ordinær primær drift Andre finansielle indtægter... 1 Øvrige finansielle omkostninger Ordinært resultat før skat Ekstraordinært resultat før skat Skat af årets resultat Årets resultat Forslag til resultatdisponering Overført resultat I alt

14 Side 14 af 16 Balance 31. december 2014 Aktiver Note kr. kr. Fremstillede varer og handelsvarer Varebeholdninger i alt Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser Andre tilgodehavender Periodeafgrænsningsposter Tilgodehavender i alt Likvide beholdninger Omsætningsaktiver i alt Aktiver i alt

15 Side 15 af 16 Balance 31. december 2014 Passiver Note kr. kr. Registreret kapital mv Overført resultat Uddelinger Egenkapital i alt Leverandører af varer og tjenesteydelser Anden gæld Periodeafgrænsningsposter Kortfristede gældsforpligtelser i alt Gældsforpligtelser i alt Passiver i alt

16 Side 16 af 16 Noter 1. Nettoomsætning Af nettoomsætningen udgør tilskud fra Københavns kommune kr , tilskud fra Frederiksberg Kommune udgør kr Kulturstyrelsen har ydet tilskud på kr samt Kulturaftalen har ydet et tilskud på kr Personaleomkostninger kr. kr. Lønninger og vederlag Heraf overført til projekter Omkostninger til social sikring Andre personaleomkostninger Skat af årets resultat Skat af årets resultat 0 kr. 4. Oplysning om eventualforpligtelser Tilbagebetalingsforpligtelser, der eventuelt knytter sig til indtægtsførte tilskud eller garantibeløb, er der ikke taget hensyn til ved udarbejdelsen af årsrapporten. Huslejeforpligtelse, 6 måneders leje, kr