Poesiens rum. Det potentielle rum. Digtningens stof er ord. ezra pound
|
|
- Malene Laugesen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Pesiens rum Annegret Friedrichsen Mag.art. i litteraturvidenskab, Ph.d. i tysk/ litteraturpædaggik. Ekstern lektr i tysk litteratur g litteraturpædaggik på DPU g frlagsredaktør. Digtningens stf er rd. ezra pund I den tyske frfatter Marie Luise Kaschnitz' rman Das Haus der Kindheit (Barndmmens hus) erindrer jeg-frtælleren en klassisk legesituatin, hvr børnene har vendt et brd på hvedet; brdbenene stritter nu i vejret, stle pstilles, små sæder g puder spredes i det imaginære skib, en flagmast rejses, g børnene leger, at de rejser ud i det åbne hav.... Jeg havde slynget armene m min lillebrr g sejlede med ham ver fjerne have, langs mærkværdige kyster. Skabet er bjerget Rg, de fire små hvide senge er mælkevejstågerne; gennem sprækken mellem gardinfrhængene skuer kæmpen Urs lysende skarpe øjne" nte 1 I denne leg bliver brdet til et skib, skabet til et højt bjerg, sengene i værelset til mælkevejen g lyset udefra til en kæmpes øje. I legen drager børnene ud på en rejse, en rejse ud i et mentalt legerum, der består af lige dele virkelighed g fantasi. I legens univers er tingene både frvandlet g til. I leg g sm en leg præsterer hvert barn det fundamentale g basale mesterstykke at jnglere i midterfeltet mellem t verdener: at lade tingene være (det, de egentlig er) g samtidig se brt fra deres 'reale' væren, da de nu betyder nget andet, pleves sm værende nget andet. Vi har fat i symbldannelsens vugge g i det sted, hvr barnet gør erfaringer med sig selv g verden. Legen er en rejse ud i pesiens rum, dvs. et rum, hvr frmgivning af et frhåndenværende stf afføder et nyt univers. Det ptentielle rum Det er netp dette midterfelt, den engelske frsker, psykanalytiker g børnelæge D.W. Winnictt har afsøgt i sin legeteri, hvis aspekter han første gang fik samlet i bgen Playing and Reality. Her fremsætter han tesen m det ptentielle rum eller mellemsfæren, sm er en sfære mellem det indre g det ydre. Et sådant rum er selvsagt kun lkaliserbart i terien g kan ikke behandles knkret. Det er i sig selv et billede. Og det er sm sådan, det kan kaste nyt lys på den petiske kmmunikatin sm en særlig kmmunikatin i sprgundervisningen. I min afhandling Pesiens kmmunikatin g kmmunikatinens pesi har jeg fundet det centralt, at Winnictt betner, at selve sprgets materielle side, dets lydlighed, får symblsk værdi, før indlæringen af rdets betydning g mening finder sted. Lyd ("sunds f 'mummum', babbling (), first musical ntes() a wrd f tune" (Winnictt, 1974; 4) g symbl kbles ifølge Winnictt fte i en udefinerlig lydsymblsk helhed i samme fase, nemlig fasen
2 før g mens barnet pdager sit eget selvstændige jeg g før sprgindlæringen. Sprgets lydstrukturer har ifølge denne teri en krpslig g psykisk funktin, der er primær i frhld til jeg-dannelse g sprgindlæring. Og set i relatin til mderne sprgfrståelse g petik lader dette en sammenhæng ane mellem sprgkrp g krp. Tegnet henviser ikke til entydig betydning, men er ladet med ikke-sprglig, ikke sprg-besat betydning, der i skiftende tider har fået skiftende navne. Hug Friedrich talte i sin klassiker m mderne lyrik Die Struktur der mdernen Lyrik m rdenes suggestive randmråder, m 'suggestive stråler', der hidrører fra... de sanselige sprgkræfter, fra rytme, klang, tne. Deres virkning pstår i samspil med det, man kan kalde semantiske vertner, dvs. betydninger, sm kun ligger i rdets randzner eller pstår af abnrme rdsammensætninger." nte 2 Der findes andre benævnelser fr sådanne ver- g undertner: evkatin, aura g magi. Petisk sprg g hverdagssprg Ordet pesi kmmer prindeligt af det græske 'píesis', sm betyder det 'at gøre nget'. Digteren gør nget med rdene, men prcessen, hvr rdene findes, gør gså nget ved digteren selv. Lyrikken radikaliserer de litterære træk, man finder i anden litteratur. Digtets karakter af helhed, af rganisk selvstændighed m man vil, er langt mere udtalt i et digt end i en anden litterær tekst. Lyrikken benytter sig af nrmalsprget, men er ikke identisk med det. Til de eksisterende regler føjer lyrikken sine egne regler. I dag er disse regler mere løse g flydende, g læseren ved i mindre grad, hvad der kan frventes end i traditinel digtning. Men fælles fr traditinelle g mderne digte er, at den kncentrerede sammenføjning af rd både i tidslig g rumlig henseende skaber en egen 'verden' af rd. Et digt er kmpneret sprg, hvr rytmiske, åndedrætsmæssige, lydlige g visuelle kvaliteter indgår sm sanselige kmpnenter. Et digt kan ikke kun frklares, men må gså pleves, sanses g pdages. Pesiens rum på papiret appellerer til et rum i den enkeltes frestillingsevne. Og gælder det digte, ved vi ikke altid, hvad 'skibet er ladet med' af betydninger. Ordvalget i dagligsprget er fte præget af vane eller ønsket m at blive frstået. Men fr at undgå at blive misfrstået kræves netp indsigt i kulturelle kder, symbler, semantiske ver- g undertner sv. I den petiske sprgbehandling tager man fte udgangspunkt i det genkendelige fr at kmme frem til nget nyt. Sprget i et digt er præcist i frhld til det nye, sm det ønsker at kmme frem til, g netp denne anden frm fr præcisin peger tilbage på en indsigt i dagligsprget. Det genkendelige kan være en stemning eller en situatin, nget 'man' siger, g sm man i en kllektiv indfrståelse har glemt prindelsen af. Man har glemt, hvad det egentlig betyder. I den måde talemåder, rdsprg, digtcitater el.lign. vendes g drejes i digtet, afsløres en - måske - verraskende kmpleksitet af betydningslag, der er gået tabt. Frenklet sagt rummer det petiske sprg fte en umiddelbar appel, der kan belyse hverdagssprget, men i kraft af sin intensitet indehlder det en ptentiel plevelse, sm netp ikke kan tilbydes i sagprsa m.m. Det petiske sprg er et sprg, der sætter frskelle g skaber en æstetisk difference. Denne difference pstår ved hjælp af kunstneriske virkemidler sm frtætning, gentagelse, variatin, udeladelse/ellipse, rim g bgstavrim, rytme m.m. Man kan definere den sm en kmbinatin af - eller kmmunikatin imellem - nget, der udspringer af den sprglige materialitet, af sprgkrppen, g af en psykisk indre hændelse, der har illusinær eller billedskabende karakter. I almenpædaggisk såvel sm i sprgpædaggisk øjemed er denne prduktive imaginatin, hvr indre billeder skabes, af helt uvurderlig værdi.
3 Pesiens ptentielle læringsrum Fr sprglæreren, der inddrager digte i sin undervisning, er det et afgørende spørgsmål, hvad eleven kan gøre ved det sprg, sm er resultat af frfatterens arbejde med sprget. Spørgsmålet er i løbet af 90'erne gradvist blevet frskudt fra en ensidig fkus på, hvad digtet kan frmidle af indhldsrelaterede kategrier, til hvrdan det kan gøre det, altså frmale kategrier. Hvrdan kan man frløse den petiske teksts tilbud, sm ligger i dbbeltbevægelsen: rettet udad md tekstens meningsunivers - sm den blev udtrykt i rd af en fra målsprgslandet - g rettet indad i den knstante billeddannelse g fantasiaktivitet, der ledsager læseprcessen. Fr at rumme et digt, må man begive sig ind i dets rum. Vi belønnes, fr når vi gør nget ved digtenes rd g helhed af rd, åbner rdene sig, åbnes 'nget' i s. Man kan sige, at den ene bevægelse er afhængig af den anden. Et digt af Hilde Dmin kan belyse, hvilket ptentiale eksempelvis et digts billedsprg rummer: Das Gefieder der Sprache Das Gefieder der Sprache streicheln Wrte sind Vögel mit ihnen davn fliegen I digtet [At kærtegne sprgets fjerdragt/rd er fugle/(at) flyve afsted/ med dem] er fuglen det centrale billede. Et naturligt udgangspunkt er derfr en frberedende sammenligning af fuglen i talemåder, rdsprg g daglig tale. På tysk findes f.eks. talesprgsvendinger sm Du hast whl einen Vgel (meningsmæssigt nget i retning af: Du har vist fået pip i låget el.l.) g rddannelser sm Spatzenhirn (Spurvehjerne) m.v. I det første eksempel bliver fuglen billede på en mental, skør tilstand - i det andet er spurvens størrelse billede på den manglende intelligens. Man kan illustrere, at metafrer kan være pstået af en frkrtet, reduceret eller raffineret sammenligning, dvs. i metafren sammenføres frskellige mråder. Fra sammenligningen: rd er sm fugle (Wrte sind wie Vögel) kan man gå videre til at vise den prædikative metafr i digtet: rd er fugle (Wrte sind Vögel), hvr der skabes lighed eller identitet ved mellemleddet 'være'. Men i digtet arbejdes videre ud fra denne metafr. Man ser på de t hvedmråder, der føres sammen i en nyskabende metafr. Det er her 'fugl' g 'sprg'; altså Vgel g Sprache, g de andre rd i digtet indrdnes under disse 'mråder'. I genitivmetafren Das Gefieder der Sprache (Sprgets fjerdragt) er Gefieder en metnymisk delmængde af Vgel. Den metafriske sammenføring af de t mråder fører til en aktualisering af semer (en rdbetydnings mindste bestanddel, bibetydninger), g derved pstår en fællesmængde:
4 Sm figuren viser, verføres betydninger fra det ene mråde til det andet i en slags gensidig spiring. Herved får sprget tilført nget sanseligt g rganisk, men gså nget sårbart. Digtet udsiger, at når man kæler fr sprget, gør sig umage g giver sig tid, så frigøres man selv, når man kan flyve brt med fuglene/rdene. Metafren frigør tilsvarende latente, underliggende betydninger g skaber bevægelse. Dette digt lever g ånder af en nyskabende metafr, der er kraftfuld, frdi den rummer en sandhed. Og tilmed belyser dette digt netp, hvrledes digtere - ved at tage elementer g mråder fra verden g føre dem sammen - skaber nget nyt. Nyt g gammelt mødes i en ny petisk helhed. En sådan kmparativ åbning kmbineret med en efterfølgende visualiseret tilgang til rdfelter g mråder skal ikke serveres, men en række tilgange kan invlvere eleven til selv at pdage sammenhænge, f.eks. ved at eleven indrdner digtets rd under de frskellige mråder. I arbejdet med digtet kan man indlede eller supplere med assciatinsspil eller clustering, hvr eleverne tilføjer alle rd, de selv asscierer ud fra hvedmråderne. Eleverne kan nu selv finde på metafrer, der er baseret på sammenføring af rd g mråder med tilhørende verføring af frestillinger, der er knnteret de enkelte rd, både den ene g anden vej. Et sådant arbejde med at sprgbesætte indre billeder g assciatiner er uvurderligt fr udviklingen af sprglige nuancer - men rent pragmatisk gså et eminent frarbejde til skriftlige udfldelser. Og tilmed er vejen banet fr brugen af efterhånden selv ret kmplekse g billedsprgligt tætte digte, når eleven selv har tilegnet sig strategier til at arbejde med sådanne petiske strukturer. I min bg I dialg med digtet. I: Lærerens bg med tilhørende I dialg med digtet. II: Elevens bg, hvr venstående eksempel gså indgår (s. 65 ff) har jeg taget udgangspunkt i enkle lyriske grundfrmer såsm gentagelse, vending g kncentratin, centrale visuelle g lydlige frmer g endelig de vigtigste frmer fr metafrer. Til hver af disse knytter sig ngle knkret-didaktiske frløb med lyrik i tyskundervisningen, der integrerer ngle rdpdagende elementer i digtlæsningens faser. Man kan i denne ramme skematisk pege på ngle verrdnede kreativ-prduktive indfaldsvinkler, der alle henviser til legen med
5 sprgets kmpnenter på frskellige niveauer (fnlgisk, mrflgisk, syntaktisk g semantisk). Sammenligning petisk sprg - dagligsprg: kmparativ tilgang til billedsprg - symblik g metafrik - i digte g dagligsprg, herunder rdsprg, talemåder kmparativ tilgang til frm g indhld i f.eks. klassisk g mderne lyrik andre kunstarter/medier, f.eks. billedkunst, ftgrafi, musik, vide m.m. Udvidelse Omskrivning (udfyldende) af tmme pladser frberedelse hertil: Li tekst: rdfelter - begrebsknstellatiner - netværk ud ver tekst: 'brainstrm', cluster, assciatinsspil Færdiggørelse indsætning af manglende rd f.eks. rimrd nyskrivning ud fra tekstbegyndelse (m)strukturering f.eks. fra prsa til vers g vice versa tilføjelse af tegnsætning Imitatin - fri eller bundet erstatning af gentagne rd (rdklasse) herunder rimrd, anafrer.l. skabelner til udfyldning grundprincippet, f.eks. mntage Ovenstående indfaldsvinkler er blt ngle eksempler på, hvrdan eleven selv kan blive pmærksm på ikke kun, hvad der står, men hvrdan det står. De får eleven til at erfare, hvr betydningsfulde sprgets led g mindste dele er, g at man ved at mbytte g erstatte disse mindsteled eller ved at sætte dem sammen på en ny g verraskende måde kan frandre det sprglige udtryk. De styrker et åbent g sansende frhld til sprget sm materiale uden at frsømme kgnitive g analytiske prcesser. De inspirerer den enkelte til aktivt g både receptivt g prduktivt at gå på pdagelse i den petiske tekst fr herigennem
6 at pdage sprgets kritiske, æstetiske g humristiske ptentiale. Den plevelse, den samlede beskæftigelse med et digt i undervisningen kan give, smitter af på mtivatinen g interessen fr sprg g kultur i øvrigt. Det er dg nødvendigt at sikre, at blikket på riginalen g dens helhed g frudsætninger fasthldes. I disse faser pdages de riginale digtes frm g indhld, g herved bevares respekten fr værkets enestående sammenhæng. Man tilgdeser således t aspekter. På den ene side fasthldes, at der eksisterer en tekst-isig-selv, med det frbehld, at den til en vis grad gså er afhængig af læserens genskabelse i læseprcessen. Og på den anden side skabes rum fr nget, man kunne kalde teksten-frmig, dvs. fr idenfikatin med g mulighed fr bearbejdning af teksten ud fra et individuelt synspunkt. Den petiske tekst kan åbne fr plevelser, der ikke er semantisk kntrllerbare, fr i sagens natur befinder sådanne plevelser sig i mellemsfæren mellem flere kmmunikatinsfrmer. Man må begive sig ud i et mellemmråde, hvr frhldet mellem det kgnitive g det affektive/emtive (i eleven) g det semantiske g det æstetiske ( i teksten) udflder sig i sin rigdm. Det er dér pesiens rum sm ptentielt læringsrum kan udflde sig. Her fører rd til assciatiner, til billeder g til nye rd - gså elevens rd: elevens sprg. Elevens beherskelse af fremmedsprget er blevet ngle vitale nuancer rigere. Nter 1 "... ich (,) hatte den Arm um meinen kleinen Bruder geschlungen und fuhr mit ihm über ferne Meere, an merkwürdigen Küsten hin. Der Schrank ist der Berg Rg, die vier kleinen weißen Betten sind die Milchstraßen-Wiesen, durch den Spalt zwischen den Fenstervrhängen schaut das einzige grelle Auge des Riesen Urs herein.." (Kaschnitz 1956: 72) 2 "... den sinnlichen Sprachkräften (.), vn Rhythmus, Klang, Tnalität. Sie wirken im Verein mit dem, was man semantische Obertöne nennen kann, d.h. Bedeutungen, die nur an den Randznen eines Wrtes liegen der zustande kmmen durch abnrme Verbindungen vn Wörtern." (Kaschnitz 1956: 182) Litteratur Friedrich, Hug: Die Struktur der mdernen Lyrik. Vn der Mitte des 19. Jahrhunderts bis zur Mitte des 20. Jahrhunderts, Hamburg; Rwhlt, Friedrichsen, Annegret: Pesiens kmmunikatin g kmmmunikatinens pesi - m lyrik i tyskundervisningen med særligt henblik på flkesklen, Ph.d.-afhandling. Kbh.; Danmarks Lærerhøjskle, Friedrichsen, Annegret : I dialg med digtet. I. Lærerens bg. Gesten; OP-frlag/Dafl, Kaschnitz, Marie Luise: Das Haus der Kindheit. Hamburg; FTV, Winnictt, D.W.: Playing and Reality. Lndn/New Yrk; Næste fuldtekst-artikel i dette nummer af Sprgfrum er:
7
Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Evaluering af udviklingsprjekter m en længere g mere varieret skledag Kmmune: Vesthimmerland Invlverede skler i prjektet: Løgstør skle Evalueringsrapprten er udarbejdet af: Malene Wennerlin Kntaktplysninger:
Læs mereSMTTE-model for temaet Indianer
SMTTE-mdel fr frløbet i vuggestuen. SMTTE-mdel fr temaet Indianer Sammenhæng Løvspring er en integreret natur- g idrætsinstitutin, hvr der pt er 27 vuggestuebørn. Løvspring har årligt t verrdnede temaer,
Læs mereMediestrategi i Dagplejen
Mediestrategi i Dagplejen Leg g medier i børnehøjde GOD FORNØJELSE Dagplejen Skanderbrg Kmmune "Det er den pædaggiske praksis, der afgør, hvrdan de digitale mediers muligheder anvendes" Klaus Thestrup
Læs mereTil en begyndelse bliver det hovedsagelig vuggestuen vi kigger indretning på vi anskaffer et væg hængt bord samt investerer i en tumle ottekant.
1 Visiner Vi arbejder fr det sunde liv, fyldt med bevægelse. Vi startede med mrgensjv g har udbygget det på frskellige måder bl.a. Med ugens leg. Vi bruger gså vres gryde mere målrettet i frhld til aktiviteter.
Læs mereÅrsplan for 8. klasse Skoleåret 2015/2016 Fag: Dansk
Årsplan fr 8. klasse Skleåret 2015/2016 Fag: Dansk Ugeplan Tema Materialer Indhld - Mål & Arbejdsfrmer 33 Mandag pstart Opstart Digtning g dansk Sæt skrivespr 1 Intr til året i dansk Intr til bøgerne Sådansk
Læs mereKravspecifikation for den pædagogiske læreplan
Kravspecifikatin fr den pædaggiske læreplan Den pædaggiske læreplan Indhld Indledning... 3 Del 1. Lvgrundlag... 4 Del 2. Generelle plysninger... 5 Del 3. Dkumentatin via hverdagslivstemaer... 8 3.1 Vkseninitieret
Læs mereKvalitetsstandard for støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015
11 Kvalitetsstandard fr støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Frmålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet rd fr serviceniveau. Den beskriver indhldet g mfanget
Læs mereØv dig i at lære at arbejde med spirituel healing
Øv dig i at lære at arbejde med spirituel healing skrevet 2005 af Rikkecri Marcussen, revideret udgave 2012 Før du påbegynder ngen frm fr spirituelt arbejde, vil jeg råde dig til, at have lært at meditere
Læs mereSammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune
Sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune 2012 Frmål Den sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune skal sikre en tæt sammenhæng mellem det generelle frebyggende arbejde i kmmunen g den målrettede
Læs mere15. maj 2015 FM2015/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende
15. maj 2015 BETÆNKNING Afgivet af Udvalget fr Kultur, Uddannelse, Frskning g Kirke vedrørende Frslag til Inatsisartutbeslutning m at Naalakkersuisut pålægges at fremlægge en redegørelse m integratin.
Læs merePÆDAGOGISKE PRINCIPPER OG LÆRERPLANER
PÆDAGOGISKE PRINCIPPER OG LÆRERPLANER Fr at kmme hele vejen rundt g pfylde kravene i Dagtilbudslven g den Pædaggiske Perspektivplan, har vi elleve pædaggiske principper, der alle indgår i læreplanens seks
Læs mereMaterialer: o Eckhard Bick, Grammy i Klostermølleskoven o VISL-relaterede grammatikker o Forslag til pædagogisk tilrettelagt brug af VISL-sitet
Nyt m VISL-SEM-kurset mere detaljeret kursusindhld g lidt m materialer. 1. kursusgang, Odense: Intrduktin til systemet g kursusmateriale Krt m terminlgi g farver (materiale fra JMD) analyseredskaber/tegnsæt
Læs mereKoordinationsøvelser med bold
Krdinatinsøvelser med bld Gribe, kaste g drible er i høj grad med til at udvikle barnets øje/håndkrdinatin g bldbanegenkendelse. At have en gd øje/håndkrdinatin g at kunne genkende bldens bane er grundlaget
Læs mereInformation om Feldborg Frie Børneunivers (friskolen)
Infrmatin m Feldbrg Frie Børneunivers (frisklen) FOKUS PÅ DEN ENKELTE ELEV Børn er frskellige g kun ved at behandle dem frskelligt, giver vi dem lige muligheder. I Feldbrg Frie Børneunivers sørger vi fr
Læs mereOpdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885
- et nyhedsbrev fr ledere m lederskab g ledelse Nr. 1 2010 Tema: Lederskab i en krisetid (1/2) Knstruktivt lederskab i en krisetid Mange rganisatiner plever krisen. På mange frskellige niveauer. Næppe
Læs mereFibonacciprojekt (Undersøgelsesbaseret matematik) 8.a på Ankermedets Skole i Skagen. Matematikken i bolde? December 2011
Fibnacciprjekt (Undersøgelsesbaseret matematik) 8.a på Ankermedets Skle i Skagen Matematikken i blde? December 2011 Klassen deltg fr første gang i Fibnacci Prjektet, g der var afsat ca. 10 timer i en enkelt
Læs merePædagogisk læreplan
Pædaggisk læreplan 2015-2017 Børneinstitutinen Hllænderhuset 1. april 2015 Knstitueret leder: Malene Pushpa Hedegaard Bestyrelsesfrmand: Christine Støvring Evaluering på de frgangne mål 0-2 årig Vi har
Læs mereDin læringsrejse. En guide til Det Fælles Lederaspirantforløb. i Aarhus Kommune
Din læringsrejse En guide til Det Fælles Lederaspirantfrløb i Aarhus Kmmune Indhldsfrtegnelse 1. Indledning 3 2. Samtale med nærmeste leder 4 3. Skabeln fr samtale med nærmeste leder 4 4. Lederpraktikken
Læs mereT0150 - Brugervejledning - Lugtberegning
Miljøministeriet Miljøstyrelsen husdyrgdkendelse.dk T0150 - Brugervejledning - Lugtberegning Versin: 1.0 Status: 05 - Gdkendt Gdkender: Pul Lundsby Frfatter: Mrten Lange Kirkegaard Cpyright 2015 Netcmpany.
Læs mereDer blev kun spørgsmålstegnet tilbage?
Der blev kun spørgsmålstegnet tilbage? Udvikling af arbejdshukmmelsen hs børn i sklen Inspiratin til pædaggisk persnale. 2 Succes i sklen Eleven har gde relatiner til kammerater Eleven er aktiv Eleven
Læs mereHej konfirmand J. God fornøjelse. Julie 1/5
Hej knfirmand J Her er første sæt pgaver til knfirmandundervisningen, så lige lidt indledende vejledning: Det er vigtigt, at du læser teksterne g laver alle pgaverne, du må gerne skrive lange svar. Husk
Læs mereKompetenceplan for Glostrup Kommunes skolevæsen 2014-20
Glstrup Kmmune Center fr Dagtilbud g Skle Versin: maj 2015 Kmpetenceplan fr Glstrup Kmmunes sklevæsen 2014-20 Indhld 1. Indledning... 2 2. Baggrund... 2 3. Frmålet med kmpetenceudvikling... 3 3.2. Principper...
Læs mereAf Astrid Juul Poulsen, udsendt lektor i dansk ved Kennaraháskóli Íslands/Islands pædagogiske universitet, 2006-2007
SIG DET PÅ DANSK! Om at give eleverne kmmunikatinsstrategier til at turde mere Af Astrid Juul Pulsen, udsendt lektr i dansk ved Kennaraháskóli Íslands/Islands pædaggiske universitet, 2006-2007 I det følgende
Læs mereMålgruppe:... 3. Effekter:... 3. Barnet... 3. De voksne... 3. Netværket... 3. Uddannelses og kompetenceprofil hos udøveren:... 4
1 Indhld Målgruppe:... 3 Effekter:... 3 Barnet... 3 De vksne... 3 Netværket... 3 Uddannelses g kmpetenceprfil hs udøveren:... 4 Teretisk grundlag:... 4 Empirisk grundlag:... 4 Pædaggisk Psyklgisk Metde:...
Læs mereNyhedsbrev: uge 10. Mellem os. Skolen. Forårskoncert
Mellem s Sklen Frårskncert Tak fr en fantastisk frårskncert i går. Det var en helt fantastisk aften, g jeg må sige, at THL så sandellig har talent, g alle de kære prgrammer, der kører på diverse kanaler,
Læs mereUndervisning, udvikling og læring set fra en hjerneforskers stol
Undervisning, udvikling g læring set fra en hjernefrskers stl Kjeld Fredens er adjungeret prfessr ved recreate, Institut fr Læring g Filsfi, Aalbrg Universitet. Han har været lektr (hjernefrsker) ved Århus
Læs mereNeuropædagogik. Kjeld Fredens er adjungeret professor ved recreate, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet.
Neurpædaggik Kjeld Fredens er adjungeret prfessr ved recreate, Institut fr Læring g Filsfi, Aalbrg Universitet. Han har været lektr (hjernefrsker) ved Århus Universitet, seminarierektr ved Skive Seminarium,
Læs mereTrivsel og stresssårbarhed. Pæd. konsulent Ellen Vibe Pedersen Viborg Psykologcenter
Trivsel g stresssårbarhed Pæd. knsulent Ellen Vibe Pedersen Vibrg Psyklgcenter 1 Trivsel Den Stre Danske Encyklpædi: "Trivsel... udtryk fr et velbefindende, der giver s følelsen af verskud, gå-på-md, handlekraft
Læs mereGud taler ud - elevark Af Rasmus Welling og Mette Welling Fag: Dansk, kristendomskundskab Niveau: klasse, ungdomsuddannelserne
Gud taler ud - elevark Af Rasmus Welling g Mette Welling Fag: Dansk, kristendmskundskab Niveau: 8.-10. klasse, ungdmsuddannelserne Mål: Mål med at arbejde med filmen er at I skal kunne: gennemføre en målrettet
Læs mereHvorfor bruge dette værktøj?
Indhld Intr... 3 Hvrfr bruge dette værktøj?... 4 Fakta m den rganiserede fysiske aktivitet i uderummet... 5 Aktivitetscirklen fr den rganiserede fysiske aktivitet i uderummet... 6 Frtælling... 7 Fkus...
Læs mereTilbagemelding fra bestyrelsesseminariet
Dansk Selskab fr Fysiterapi 17. marts 2016 NYHEDSBREV 2/2016 Kære alle. Det er ikke så længe siden, at jeg udsendte et nyhedsbrev. Siden sidst har bestyrelsens hldt et rigtig gdt bestyrelsesseminar. Det
Læs mereVærdiregelsæt er opbygget sammen med vores vision og mission
Værdiregelsæt er pbygget sammen med vres visin g missin Sklens visin: Flere lærer mere Østbirk skle bygger fremtiden Sklens missin: 1. Flkesklen skal udfrdre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
Læs mereGlæden ved at være til meditationsgruppe Level II udvidet program Et åbent hjerte
Glæden ved at være til meditatinsgruppe Level II udvidet prgram Et åbent hjerte I de kmmende måneder vil vi udfrske meditatin på kærlig-venlighed g medfølelse. Vi vil lære hvrdan vi kan åbne vre hjerter
Læs mereProjektbeskrivelse Digital dannelse og digitale kompetencer i Skejby Vorrevang Dagtilbud
1 Skejby Vrrevang Dagtilbud it-prjekt - prjektbeskrivelse Prjektbeskrivelse Digital dannelse g digitale kmpetencer i Skejby Vrrevang Dagtilbud De digitale medier rykker hastigt ind i daginstitutinerne.
Læs mereKonkret om AT-opgaver med innovation 1
Knkret m AT-pgaver med innvatin 1 I de følgende afsnit er der plukket ud fra bl.a. vejledningen g kmmenteret på afsnit. Det er derfr stadigvæk den enkelte lærers ansvar at læse teksten i læreplan g vejledning
Læs mereInterview med Kristine. J: 00:00: Hvor gammel er du? K: 25. J: Studerer eller arbejder du? K: Jeg studerer. J: Hvor er du opvokset henne?
Interview med Kristine J: 00:00: Hvr gammel er du? K: 25 J: Studerer eller arbejder du? K: Jeg studerer J: Hvr er du pvkset henne? K: I slagelse J: Hvilket pstnummer br du i? K: 2000 J: Er du rgandner?
Læs mereRapportering 1. halvår 2011. Genoptræningen. Rapportering fra 1. halvår 2011. Udarbejdet af: Genoptræningen i Esbjerg Kommune
Rapprtering 1. halvår 211 Genptræningen Rapprtering fra 1. halvår 211 Udarbejdet af: Genptræningen i Esbjerg Kmmune Udarbejdet: August 211 1 Rapprtering 1. halvår 211 Indhldsfrtegnelse Indledning... 3
Læs mereVerdensborger. Hjem. Målgruppe: Spirer og grønsmutter. Varighed: 3 trin + et engagement
Verdensbrger Hjem Målgruppe: Spirer g grønsmutter Årstid: Hele året. Evt. i frbindelse med Spejderhjælpsugen Varighed: 3 trin + et engagement Hjem - niveau 1 g 2 - trin fr trin Danske pigespejdere skal
Læs mereProfessionsretningen Arkitektprojektering
Valgdel: Prfessinsretningen Arkitektprjektering Varighed: 3-5. semester ECTS pint: 25 Indhld Specialet i arkitektprjektering er placeret i 3, 4. g 5. semester. Kurset skal intrducere den studerende til
Læs mereEr genopretningsaftalen er et forvarsel om nye måder at tænke tilskud?
nr. 32 Er genpretningsaftalen er et frvarsel m nye måder at tænke tilskud? INDHOLD Genpretningsaftalen - finanslv 2011. Regeringens aftale med Danske Flkeparti indebærer en nedsættelse af tilskuddet til
Læs mereUndersøgelse af virksomhedernes tilfredshed med Jobcenter Esbjergs ydelser og service i 2015
Undersøgelse af virksmhedernes tilfredshed med Jbcenter Esbjergs ydelser g service i 2015 Esbjerg, marts 2016 Side 1 af 13 1. Indledning Denne virksmhedstilfredshedsundersøgelse er baseret på udsendelse
Læs mereRetningslinjer. for personalereduktioner. i forbindelse med besparelser, faldende børnetal og omstruktureringer. i Langeland Kommune.
Retningslinjer fr persnalereduktiner i frbindelse med besparelser, faldende børnetal g mstruktureringer i Langeland Kmmune (Børn g Kultur) Sagsnr. 11/4526 Gdkendt i Fælles MED Børn g Kultur 1. Baggrund
Læs merePrincipper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Naturbørnehaven Mols Bjerge.
PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutinerne i Syddjurs kmmune. 2012. INDHOLD: Principper g rammer fr pædaggisk tilsyn i Syddjurs Kmmune. Tilsynsrapprt Naturbørnehaven Mls Bjerge. ML-CONSULT, Østergårdsparken
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE: Indholdsfortegnelse Indledning mm BETA-VERSION. Forord/introduktion til bogen
DESIGN PROCES & METODE INDHOLDSFORTEGNELSE: 0A Indhldsfrtegnelse 0B Indledning mm 0C HVAD ER DESIGN? 1A 1B 1C 1D Frrd/intrduktin til bgen fra ide til prdukt RIIS RETAIL A/S Hvad er design g hvad er designprcessen?
Læs mereÅr 2010. Computerspil. Nils Per Olsen og Martin Vigholt. Computerspil
År 2010 Cmputerspil Nils Per Olsen g Martin Vighlt Cmputerspil 10-03-2010 Planlægning Først diskuterer vi hvilken målgruppe spillet skal henvende sig til. Derefter kikker vi på frskellige spil, fr at finde
Læs mereVirker Hverdagen. Håndbog til facilitering og gennemførsel af e-learningcases.
Virker Hverdagen Håndbg til facilitering g gennemførsel af e-learningcases 1 Indhld Indledning... 3 Den didaktiske stjerne... 4 Frmål:... 4 Deltagere:... 4 Miljø:... 4 Frm:... 4 Rller:... 5 Gennemførsel
Læs mereEffektevaluering af gruppetilbud og individuel vejledning i Handicap & Socialpsykiatri i Stevns Kommune Januar 2016
Effektevaluering af gruppetilbud g individuel vejledning i Handicap & Scialpsykiatri i Stevns Kmmune Januar 2016 Side 1 af 15 Indhld Hvedresultater... 3 Effektevaluering af kvalitet... 3 Test fr at frskellen
Læs mereEvaluering af selvkørende støvsugere på botilbud og plejecentre
Evaluering af selvkørende støvsugere på btilbud g plejecentre 1. Indledning Sm en del af det vedtagne budget fr 2013-2016 indgår en række budgetprjekter, sm samlet set har det verrdnede frmål at skabe
Læs mereTrivselsplan for Peder Lykke Skolen
Trivselsplan fr Peder Lykke Sklen Revideret 2014 Trivselsplan fr Peder Lykke Sklen Indledning Peder Lykke Sklen har en sammenhængende trivselsplan, sm løbende gennemarbejdes g revideres, således at den
Læs mereOpdateret Lederskab. Det moderne arbejdslivs dilemmaer. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse. Nr. 4 2009
- et nyhedsbrev fr ledere m lederskab g ledelse ISSN 1901- Nr. 4 2009 Tema: Det mderne arbejdslivs dilemmaer Det mderne arbejdslivs dilemmaer Værdier, selvstændighed, kmpetenceudvikling, teamwrk, selvledelse
Læs mereUndervisning i vand. lubker.com. Bevægelse i varmt vand. v/merete Stoltze
Bevægelse i varmt vand. v/merete Stltze Mandag kl. 9.15-10.00 I det varme vand bliver alle krppens muskler rørt. Vi starter p med ngle pvarmende øvelser, hvr kredsløbet stimuleres g pulsen kmmer p. Undervisningen
Læs mereFolkeskolereform. Kære forældre
Flkesklerefrm Kære frældre Arbejdet med flkesklerefrmen i Nrddjurs Kmmune skrider hastigt frem. Flere arbejdsgrupper har afsluttet deres arbejde g udarbejdet frslag til indhldet i fremtidens flkeskle.
Læs mereKrudtuglerne. Vandpytten. Vi tager udgangspunkt i hele barnet. Ro til at gro skabes gennem leg, læring, udvikling og bevidst nærvær.
Vi tager udgangspunkt i hele barnet. R til at gr skabes gennem leg, læring, udvikling g bevidst nærvær. Krudtuglerne Vandpytten Skatmestervej 8, 3400 Hillerød 2017/18 Kmpendiet vil beskrive en række fkusmråder
Læs mereProjekt Fritidssport 2014-2015
Prjekt Fritidssprt 2014-2015 Indledning: Prjekt Fritidssprt er et partnerskabsprjekt mellem Aarhus Omegn afd. Præstevangen, Klubben Rsenvang/Ung i Aarhus, sm startede tilbage i 2008, med det frmål at lave
Læs mere! Viden om dåben. Dåben. Julie Sløk, Lektion 3
Dåben! Viden m dåben Julie Sløk, Lektin 3 Dåben er Guds ja til dig da du blev døbt sagde Gud Jeg elsker dig g vil være med dig alle dage indtil verdens ende. Dåben er et sakramente ligesm nadveren. Det
Læs mereFolkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed
Indhld Flkeplysningsplitik - plitik fr flkeplysende virksmhed Intrduktin side 3 Visin side 4 Målsætninger side 4 Knkretisering af målsætninger side 4 Guldbrgsund Kmmune g den Flkeplysende virksmhed side
Læs mereForslag til diskussion
Frslag til diskussin Her bliver der vist ngle frslag til temaer, sm eleverne kan diskutere efter de har set præsentatinen. Disse temaer kan diskuteres i grupper eller i plenum. 1. Præsentatinen kmmer med
Læs mereBiogasproduktion i Tyskland
Bigasprduktin i Tyskland Af Prjektleder Henning Lyngsø Fged, Center fr Bienergi g Miljøteknlgisk Innvatin, hlf@cbmi.dk Tyskland har ca. 4.000 bigas gårdanlæg, g ca. halvdelen af den bimasse de prducerer
Læs mereVores antimobbestrategi. Flere lærer mere Østbirk Skole bygger fremtiden
Vres antimbbestrategi Flere lærer mere Østbirk Skle bygger fremtiden På Østbirk skle arbejder vi med: Frmål at skabe stærke sciale g faglige læringser at understøtte alle elevers generelle trivsel at gøre
Læs mereOpsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse
Opsamling, Wrkshp, Bedst Praksis Ledelse I frbindelse med prjektet Bedst Praksis Ledelse blev der d. 24. ktber afhldt en wrkshp, hvr de 1. linieledere g øvrige ledere i AaK, sm er blevet interviewet i
Læs mereTjekliste Tourette syndrom
Tjekliste Turette syndrm Familien, barnet g den unge Kmpensatin fr tabt arbejdsfrtjeneste Ergterapi eller anden persnlig hjælp Aflastning i hjemmet eller uden fr hjemmet Andet Støtte g rådgivning Psyklgisk
Læs mereFamilie og netværk: Personlig og social udvikling: Sundhed og trivsel:
LÆREPLAN 2015/2016 Fr at sikre s at vi ser det enkelte barn i vuggestuens/børnehavens fællesskab, arbejder vi pædagger i et udviklingsstøttende, nærværende g anerkendende samspil med børnene. Vi møder
Læs mereTjek-begreber. Læremiddeltjek bygger på seks parametre: Tilgængelighed Progression Differentiering Lærerstøtte Sammenhæng Legitimitet
Tjek-begreber Læremiddeltjek bygger på seks parametre: Tilgængelighed Prgressin Differentiering Lærerstøtte Sammenhæng Legitimitet De første tre parametre vurderes primært i relatin til elevens muligheder
Læs mereCoaching og Selvværd Jantelovens udfordrer
Caching g Selvværd Jantelvens udfrdrer Af Jan Wittrup, Adm. Direktør / Executive Advisr En artikel der primært er tilegnet de, der har sat sig fr knstant at være under selvudvikling. Inspireret af egne
Læs mereTilgængelighed. I hvilken udstrækning og på hvilken måde understøtter udtryk, indhold og aktiviteter læremidlets tilgængelighed?
Tilgængelighed I hvilken udstrækning g på hvilken måde understøtter udtryk, indhld g aktiviteter læremidlets tilgængelighed? a) Udtrykkets tilgængelighed b) Indhldets tilgængelighed c) Aktiviteternes tilgængelighed
Læs mereKapitel 1-3 (side 9-21)
Kapitel 1-3 (side 9-21) Kapitel 1 fregår et år efter resten af histrien. I kapitlet tænker den ene hvedpersn, Marty, tilbage på flere ting, der er sket i det fregående år. Miljø kapitel 1 Hvr g hvrnår
Læs mereFredrag på Testrup Højskle, 17. august 2009 Matias Møl Dalsgaard Sm født på ny Kierkegaard g kreativitet BEMÆRK: Det følgende er det manuskript jeg talte ver i fredraget. Det er ikke skrevet mhp. selvstændig
Læs mereÅRSBERETNING FOR SKOLEÅR 2011/2012
ÅRSBERETNING FOR SKOLEÅR 2011/2012 Marbæksklen i Skibby, nvember 2012 Sklebestyrelsens sammensætning i skleåret 2011/2012 efter nyvalg april 2010: Frældrerepræsentanter: Bjarne Rasmussen Frmand Jette Christensen
Læs mereNaturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle
Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at
Læs mereStrategi for udvikling af det talte og skrevne sprog hos børn og unge mellem 0 16 år i Rebild Kommune
Strategi fr udvikling af det talte g skrevne sprg hs børn g unge mellem 0 16 år i Rebild Kmmune 1 2 Indledning Med denne strategi ønsker Rebild Kmmune at understøtte g styrke den røde tråd i indsatsen
Læs mereHar du psyken til at være leder?
Har du psyken til at være leder? Du ønsker at finde ud af, m du har den frnødne persnlige styrke g psykiske rbusthed til (frtsat) karriereudvikling med yderligere kmpleksitet, ansvar g udfrdringer TalentfuldeKvinder.dk
Læs mereBakkelandets Vuggestue Læreplan 2013-2014
Bakkelandets Vuggestue Læreplan 2013-2014 Side 1 af 12 Indhld Værdigrundlag... 3 Læreplaner... 3 Hvrfr gør vi det?... 4 Hvrdan gør vi det?... 6 Børn med særlige behv... 11 Evaluering g dkumentatin:...
Læs mereIt-plan for Valsgård Skole 2011
It-plan fr Valsgård Skle 2011 1 Beskrivelse Grundlaget fr brug af IT i er beskrevet i Faghæfte 48. http://www.uvm.dk/~/media/publikatiner/2009/flke/faelles%20maal/filer/faghaefter/100503_it_g_ mediekmpetencer.ashx
Læs mereHG Fodbold. Vi kan rumme både bredde og elite
HG Fdbld Vi kan rumme både bredde g elite Seminar fr HG Fdbld d. 29/2-2008 g 1/3-2008 Søren F. Jørgensen Side 1 Indhld Del 1...3 Om baggrund g frmål...3 Om rapprtens indhld...3 Om arbejdsfrmen...3 HG på
Læs mereÅrs- og Virksomhedsplan Brønsparkens Fritidshjem
Brønsparkens Fritidscenter Hegnshusene 9A 2700 Brønshøj Tlf.: 38 74 69 20 Fax: 38 74 69 24 bruk@bruk.dk P-nr : 1002991175 Danske Bank: 4180 3125024289 www.sbbu.dk CVR : 17937219 Jjjjj Års- g Virksmhedsplan
Læs mereStrategi for Inkluderende læringsfællesskaber. På Skolen på Nyelandsvej
Strategi fr Inkluderende læringsfællesskaber På Sklen på Nyelandsvej 1 Inkluderende læringsfællesskaber På sklen på Nyelandsvej vil vi gerne lykkes med at skabe en inkluderende skle, frdi vellykket inklusin
Læs mereTRIVSELSPOLITIK. På Brørupskolen er alle forskellige og har behov for at blive mødt med anerkendelse og med respekt for forskelligheder.
TRIVSELSPOLITIK Medarbejdernes indsats: Alle elever på Brørupsklen skal pleve sig sm deltager i et fællesskab præget af glæde g tryghed ved mødet med sklens vksne samt med klassekammerater g andre børn.
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.1 Kommunikation
4.1.2010 Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde Fælles reginale retningslinjer fr: Standard 1.1 Kmmunikatin Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde er igangsat af reginerne g Danske Reginer i fællesskab.
Læs mereKort om: Eleverne afprøver på egen krop gamle lege, og idrættens værdier opleves og diskuteres i et historisk perspektiv
Frløb 10 Idræt histrie Titel: Idræt med g md idrættens værdier i et histrisk perspektiv Fag: Idræt - histrie Klassetrin: 7. 10. klasse Årstid: Frår, smmer, efterår, vinter Krt m: Eleverne afprøver på egen
Læs mereFællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune
BALLERUP KOMMUNE Dat: 3. juni 2016 Sagsid: 00.17.00-A00-1-14 Fællesskab fr alle - Alle i fællesskab Børne- g Ungestrategi Ballerup Kmmune INDLEDNING Børne- g Ungestrategien er den verrdnede strategiske
Læs mereREKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL SEKTIONSLEDER SUNDHED OG TRIVSEL BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE
REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL SEKTIONSLEDER SUNDHED OG TRIVSEL BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE PÆDAGOGISK AFDELING / SUNDHED OG TRIVSEL Link til hjemmesiden SEKTIONSLEDER
Læs mereDen Selvejende Institution Nældebjerg Børnegård Pileås 22, 2670 Greve
Den Selvejende Institutin Nældebjerg Børnegård Pileås 22, 2670 Greve Indhld Velkmst / åbningstider / lukkedage Persnalet på stuerne / kntaktpersn Frældresamtaler Det pædaggiske værdigrundlag Dagsprgram
Læs mereSamarbejde. mellem lærere og pædagoger i undervisningen. Skolefagenheden
Samarbejde mellem lærere g pædagger i undervisningen Sklefagenheden Indhld Frrd... Side 3 Samarbejde... Side 4 Frmål... Side 5 Perspektiv...... Side 5 Opmærksmhedspunkter... Side 6 Udviklingsperspektiver...
Læs mereYEKBUN YÜKSEKKAYA, MARIA L. MORTENSEN, ASTRID K. MADSEN & METTE S. KVINT ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM
YEKBUN YÜKSEKKAYA, MARIA L. MORTENSEN, ASTRID K. MADSEN & METTE S. KVINT ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM 13/2-2014 Indhldsfrtegnelse Indledning... 3 Teri & Design... 3 Målgruppe... 4 Kmmunikatinsmdellen...
Læs mereIshøj Kommune. Analyse af støtten til de mindste børn
Ishøj Kmmune Analyse af støtten til de mindste børn 1. maj 2013 Ishøj Kmmune/Evaluering af Tlmiea g småbørnsanbringelser 1. Baggrund g metde Familiecentret i Ishøj Kmmune henvendte sig i nvember 2012 til
Læs mereInnovation og ledelse
Innvatin g ledelse frsker i ledelse g kgnitin. Han er læge g hjernefrsker. Har været lektr (hjernefrsker) ved Århus Universitet, seminarierektr ved Skive Seminarium, udviklings- g frskningschef ved Vejlefjrd
Læs mereVejledning til tilskudsordning for Grøn industrisymbiose
Vejledning til tilskudsrdning fr Grøn industrisymbise Dette er en vejledning til virksmheder, sm ønsker at søge m tilskud til teknisk, finansiel eller juridisk rådgivning i frbindelse med etablering af
Læs merePædagogiske læreplaner
Pædaggiske læreplaner Indledning I fråret 2004 blev det ved lv besluttet, at der skal freligge pædaggiske læreplaner i alle daginstitutinerne. Pr. 1.08.04 skulle alle daginstitutiner påbegynde udarbejdelsen
Læs mereSPROG-KROP OG BEVÆGELSE
ÅRETS TEMA 2017 SPROG-KROP OG BEVÆGELSE Min læreplan fr hele året i 2017. I hele periden vil jeg anvende g præsentere frskellige aktiviteter hvr leg g bevægelse, barnets sprglige udvikling er indtænkt
Læs mereMange måder at lære på Et forskningsbaseret udviklingssamarbejde mellem Vejle Kommune og Universe Research Lab
Mange måder at lære på Et frskningsbaseret udviklingssamarbejde mellem Vejle Kmmune g Universe Research Lab Resumé December 2009 Sønderbrg, Danmark 1 Universe Research Lab Alsin 2 DK - 6400 Sønderbrg Telefn
Læs mereFællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune
BALLERUP KOMMUNE Dat: Oktber 2016 Sagsid: 00.17.00-A00-1-14 Fællesskab fr alle - Alle i fællesskab Børne- g Ungestrategi Ballerup Kmmune INDLEDNING Børne- g Ungestrategien er den verrdnede strategiske
Læs mereProduktinformation. Detaljeret beskrivelse af hvad servicen fra Khora Care indeholder. Jonas Winther Kvist
Prduktinfrmatin Detaljeret beskrivelse af hvad servicen fra Khra Care indehlder Jnas Winther Kvist 15-11-2018 Khra Care vil med sine services være med til at frbedre livskvaliteten fr ældre g demente.
Læs mereGuide til netværk LÆR AT TACKLE
Guide til netværk LÆR AT TACKLE Guide til netværk Kmiteen fr Sundhedsplysning 2. udgave, 1. plag 2015 Med støtte fra Indhld Guide til netværk... 2 Hvrdan kan netværket rganiseres?... 3 Hvrdan frdeles pgaverne?...
Læs mereDag- aftenvagtsbeskrivelse bostedet Solstriben
Dag- aftenvagtsbeskrivelse bstedet Slstriben Situatinsbetinget videndeling g pgavebeskrivelser Dag- aftenvagtsbeskrivelse bstedet Slstriben - Situatinsbetinget videndeling g pgavebeskrivelser Af Ulla Thrup
Læs mereArgentinsk Tango. Undervisningsplan for 4 gange MW20131118-1
Argentinsk Tang Undervisningsplan fr 4 gange Argentinsk Tang Undervisningsplan fr 4 gange Frrd Glæden g lysten til at danse er det vigtigste vi kmmer med, når vi gerne vil lærer at danse. En danseglæde
Læs mereErhvervsskolen Søbæk SØBÆK SKOLE DAGBEHANDLINGSTILBUDDET STU Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse
Red 2011-02-06 EF Erhvervssklen Søbæk SØBÆK SKOLE DAGBEHANDLINGSTILBUDDET STU Særligt tilrettelagt ungdmsuddannelse SKOLE ÅRET 2011-2012 ADMINISTRATION TLF. 59 24 83 00 51 21 30 50 SØBÆKSPARKEN 10, 4450
Læs merePlanlægning: Fokus i denne del af skriveprocessen er elevernes forforståelse og tilrettelæggelse af processer til
TEKST 1 Undervisningsfrløbet i skematisk pstilling Planlægning: Fkus i denne del af skriveprcessen er elevernes frfrståelse g tilrettelæggelse af prcesser til fremstilling af prdukter. Hvad skal eleverne
Læs mereBEDØMMELSESSKEMA Praktisk prøve kategori AM(lille)
BEDØMMELSESSKEMA Praktisk prøve kategri AM(lille) Elevens navn: Persnnummer: Underviser: Censr: Ungdmsskle: Prøvedat: Tid: Hldnummer: Prøverute: Du har i dag været til praktisk prøve på lille knallert.
Læs mereKajakpolitik på Faaborgegnens Efterskole
Kajakplitik Kajakplitik på Faabrgegnens Efterskle Indledning De sidste år er der i samfundsdebatten, g inden fr kajakmiljøet, blevet et større g større fkus g diskussin mkring sikkerhed i kajaksejlas.
Læs mereYdelsesbeskrivelse. Specialpædagogiske pladser ved Symfonien. Børnehuset Regnbuen
Ydelsesbeskrivelse Specialpædaggiske pladser ved Symfnien Børnehuset Regnbuen Frmål: Ydelsesbeskrivelsen bruges til at synliggøre fr frældre, fagsekretariatet g andre samarbejdspartnere, hvad det er fr
Læs mere