Ankestyrelsens praksisundersøgelse om. Samværssager. Januar 2016

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ankestyrelsens praksisundersøgelse om. Samværssager. Januar 2016"

Transkript

1 Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Samværssager Januar 206

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 2 Resume og anbefalinger 2 2. Undersøgelsens hovedresultater Anbefalinger 5 3 Regelgrundlag 6 3. Reglerne om samvær Fælles ansvar Bedst for barnet Inddragelse af barnet Belysning af barnets perspektiv Reglerne i forvaltningsloven Sagens oplysning Partshøring Begrundelse 2 4 Belysning af barnets perspektiv 5 4. Ophævelse af eller afslag på samvær Løbende samvær Feriesamvær Vilkår Midlertidigt samvær og erstatningssamvær 23 5 Andre forhold, der gav anledning til opmærksomhed Praksis om deleordninger Praksis om feriesamvær Korrekt partshøring Aftaler 29 Titel Samværssager - UDKAST Udgiver Ankestyrelsen, januar 206 ISBN nr Layout Identitet & Design AS Kontakt Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon Hjemmeside

3 Forord Som led i Ankestyrelsens arbejde med at sikre korrekt praksis i Statsforvaltningen gennemførte Ankestyrelsen i 204 for første gang en undersøgelse af Statsforvaltningens praksis i samværssager. Ankestyrelsen gennemgik 33 påklagede sager fra Statsforvaltningen med henblik på at afdække den faglige kvalitet. Praksisgennemgangen var afgrænset til at omhandle samværsafgørelser, som var hjemvist i 202 og 203 på grund af manglende belysning af barnets perspektiv. Omdrejningspunktet for undersøgelsen var Statsforvaltningens pligt til altid at inddrage barnet og sørge for, at barnets perspektiv bliver belyst i forbindelse med oplysningen af sagen. Baggrunden for valget af dette omdrejningspunkt var, at antallet af hjemvisninger til belysning af barnets perspektiv var fordoblet fra 202 til 203, mens antallet af afsluttede sager var nogenlunde det samme. På baggrund af gennemgangen af de hjemviste samværssager vurderede Ankestyrelsen helt overordnet set, at hjemvisningerne i de fleste af sagerne var begrundet i, at Statsforvaltningen ikke havde foretaget en tilstrækkelig belysning af barnets perspektiv. Undersøgelsen mundede ud i, at Ankestyrelsen kom med en række anbefalinger til Statsforvaltningen. Samtidig besluttede Ankestyrelsen at følge op på afrapporteringen ved i 205 at foretage en stikprøveundersøgelse af et antal afgjorte sager i Statsforvaltningen for at undersøge, hvordan barnets perspektiv belyses, når Statsforvaltningen træffer afgørelse om samvær. Til brug for denne undersøgelse har Ankestyrelsen derfor i år indkaldt 40 samværsafgørelser, som Statsforvaltningen har truffet efter den. maj 205, og som ikke er påklaget. Ankestyrelsen har foretaget praksisundersøgelsen som led i sin tilsynsforpligtelse. Praksisundersøgelsen er afgrænset til at omfatte samværssager, der har været realitetsbehandlet. Ankestyrelsen har modtaget 38 samværsafgørelser, som har været genstand for undersøgelse af, hvordan barnets perspektiv er belyst, om barnets perspektiv er tilstrækkeligt oplyst, og om barnets perspektiv er tilstrækkeligt begrundet. Inden offentliggørelsen af denne undersøgelse har Ankestyrelsen drøftet hovedbudskaberne af praksisundersøgelsen med Statsforvaltningen. Statsforvaltningen har i den forbindelse bedt Ankestyrelsen om at deltage på sidelinjen til Statsforvaltningens kommende projekt i 206 om begrundelser.

4 2 2 Resume og anbefalinger Praksisundersøgelsen viser, at Statsforvaltningen i 36 ud af 38 sager belyste barnets perspektiv tilstrækkeligt, hvilket svarer til 95 procent af sagerne. I syv ud af de 38 sager, hvilket svarer til 8 procent af sagerne, traf Statsforvaltningen afgørelse om samvær og lagde vægt på, at forældrene var enige. I de restende 3 sager, tog Statsforvaltningen stilling til samværet på baggrund af forældrenes uenighed. I de to sager, hvor barnets perspektiv ikke var tilstrækkeligt belyst, var der tale om uenighed mellem forældrene. Barnets perspektiv var således i 2 ud af de 3 sager, svarende til 6 procent, ikke tilstrækkeligt belyst. Praksisundersøgelsen viser dog også, at barnets perspektiv ikke var tilstrækkeligt begrundet i seks ud af de 38 sager, hvilket svarer til 6 procent af sagerne. I alle seks sager, hvor begrundelsen var utilstrækkelig, var forældrene ikke enige om samværet. Det svarer således til, at seks procent af de 3 sager, hvor Statsforvaltningen traf afgørelse om samvær, ikke var tilstækkeligt begrundet. Derudover var der én sag, hvor afgørelsen handlede om flere samværsforhold, men hvor barnets perspektiv kun var delvist tilstrækkeligt begrundet. Under gennemgangen af sagerne i praksisundersøgelsen er Ankestyrelsen blevet opmærksom på en række andre forhold, som ikke har været undersøgelsens omdrejningspunkt/målepunkt. Sagerne om deleordning og feriesamvær giver Ankestyrelsen anledning til at overveje om praksis og Vejledning om samvær kan uddybes og præciseres nærmere. 2. Undersøgelsens hovedresultater Ankestyrelsen har modtaget 38 samværsafgørelser, som danner grundlag for praksisundersøgelsen. I figur 2. nedenfor kan man se de 38 samværssager fordelt på afgørelsestype.

5 3 Figur 2. De gennemgåede sager fordelt på afgørelsestype, antal Afslag på samvær/ophævelse af samvær og anden kontakt Løbende samvær og vilkår Erstatningssamvær Suspension Overvåget samvær Vilkår Feriesamvær Løbende samvær og feriesamvær Løbende samvær (omfang/placering) Afslag på samvær/ophævelse af samvær Antal I 36 ud af de 38 samværssager var barnets perspektiv tilstrækkeligt belyst. I nedenstående figur 2.2 kan man se, at de to sager, hvor barnets perspektiv ikke var tilstrækkeligt belyst, handlede om suspension og fastsættelse af vilkår Figur 2.2 Er barnets perspektiv tilstrækkeligt belyst fordelt på sagstyper? Antal Afslag på samvær/ophævelse af samvær og anden kontakt Løbende samvær og vilkår Erstatningssamvær Suspension Overvåget samvær 2 Vilkår Feriesamvær 5 Løbende samvær og feriesamvær Løbende samvær (omfang/placering) Afslag på samvær/ophævelse af samvær Antal Ja Nej I figur 2.3 nedenfor kan man se, at barnets perspektiv ikke var tilstrækkeligt begrundet i seks ud af de 38 sager. I én sag var barnets perspektiv kun delvist begrundet. Af nedenstående figur kan man se, at der ikke et klart mønster for, hvilke sagstyper der ikke begrundes tilstrækkeligt.

6 4 Figur 2.3 Er barnets perspektiv tilstrækkeligt begrundet fordelt på sagstyper, antal Afslag på samvær/ophævelse af samvær og anden kontakt Løbende samvær og vilkår Erstatningssamvær Suspension Overvåget samvær 2 Vilkår Feriesamvær 5 Løbende samvær og feriesamvær Løbende samvær (omfang/placering) Afslag på samvær/ophævelse af samvær Ja Nej Delvist Antal

7 5 2.2 Anbefalinger Gennemgangen af sagerne giver overordnet set grundlag for følgende anbefalinger til Statsforvaltningen. Statsforvaltningen bør være særlig opmærksom på at sikre, at barnets perspektiv er belyst, og at det også er tilstrækkeligt begrundet i afgørelsen. Det gælder særligt afgørelser om det løbende samvær og feriesamvær. Se mere herom i afsnit 4.2 om det løbende samvær, 4.3 om feriesamvær og 4.4 om vilkår. Statsforvaltningen bør inddrage en børnesagkyndiges rådgivning, vejledning og/eller vurdering i begrundelsen for afgørelsen. Den børnesagkyndiges udtalelse er særlig vigtig i sager om deleordninger, hvor der er gennemført en samtale med barnet, hvor der er højt konfliktniveau, og hvor samværet vedrører et barn under 3 år. Den børnesagkyndiges udtalelse kvalificerer og højner det faglige niveau. Når den børnesagkyndiges udtalelse ikke tillægges betydning, bør Statsforvaltningen afveje udtalelsen over for de forhold, som taler for afgørelsens resultat og som belyser barnets perspektiv. Se mere herom i afsnit 4.2 om det løbende samvær og 4.3. om feriesamvær. Barnets alder er et vigtigt moment ved vurderingen af samværet og bør nævnes i begrundelsen. I mange sager var barnets alder ikke nævnt i begrundelsen, uanset at dette formentligt har været tillagt vægt ved afgørelsen. Se mere herom Statsforvaltningen bør være opmærksom på, hvorfor Statsforvaltningen træffer afgørelse eventuelt om en del af sagen, og hvornår Statsforvaltningen nedskriver forældrenes aftale om samvær. Hvis Statsforvaltningen træffer afgørelse, skal afgørelsen opfylde forvaltningslovens krav. Se mere herom i afsnit 5.4 om aftaler. Hvis der er enighed om samværet, kan Statsforvaltningen i stedet for at træffe afgørelse sende forældrene et samværsdokument i overensstemmelse med forældrenes enighed. Se mere herom i afsnit 5.4 om aftaler. Statsforvaltningen bør overveje, om sagsgangene i forbindelse med partshøring i tiltrækkeligt omfang tilgodeser parternes mulighed for at kommentere på de faktiske oplysninger, som er til ugunst og som er af væsentlig betydning, inden Statsforvaltningen træffer afgørelse. I partshøringen bør Statsforvaltningen angive, at det er muligt at komme med eventuelle bemærkninger inden for en rimelig frist og vejlede forældrene om konsekvensen af, at eventuelle bemærkninger ikke modtages inden for den angivne frist. Dette gælder også, når parterne er indkaldt til et møde i Statsforvaltningen. I disse tilfælde kan Statsforvaltningen i indkaldelsen angive, at der er mulighed for at komme med bemærkninger på mødet og ellers indsende bemærkningerne efter mødet. Se mere herom i afsnit 5.3 om partshøring.

8 6 3 Regelgrundlag 3. Reglerne om samvær Reglerne om samvær findes i forældreansvarsloven, som hviler på en række grundlæggende principper. Disse grundlæggende principper gennemgås nedenfor med særlig fokus på belysning af barnets perspektiv i samværssager. 3.. Fælles ansvar Et af lovens grundlæggende principper er, at forældrene har et fælles ansvar for deres barn. Dette afspejler sig i flere af lovens bestemmelser blandt andet 9, hvorefter et barn har ret til samvær efter forældrenes samlivsophævelse, og begge forældre har ansvaret for, at barnet har samvær. Forældreansvarslovens 9 Stk.. Barnets forbindelse med begge forældre søges bevaret ved, at barnet har ret til samvær med den forælder, som barnet ikke har bopæl hos. Det fælles ansvar afspejler sig også i 2, hvorefter Statsforvaltningen først inddrages ved uenighed om samvær. Loven forudsætter således, at forældrene kan blive enige om samværet, og at Statsforvaltningen derfor som udgangspunkt ikke behøver at blive inddraget i spørgsmålet om samvær. Forældreansvarslovens 2 Stk.. Er der uenighed om omfanget og udøvelsen af samvær, kan Statsforvaltningen efter anmodning træffe afgørelse herom og fastsætte de nødvendige bestemmelser i forbindelse hermed. Stk. 2. Samværet fastsættes ud fra en konkret vurdering af barnets forhold. Stk. 3. Fastsættelse af samvær kan afslås, og en aftale eller afgørelse om samvær kan ændres eller ophæves. Derudover understreges det fælles ansvar i lovens 32, hvor det fremgår, at Statsforvaltningen ved uenighed om samvær som udgangspunkt er forpligtet til at tilbyde børnesagkyndig rådgivning og konfliktmægling med henblik på at forsøge at forlige sagen.

9 7 Forældreansvarslovens 32 Stk.. Statsforvaltningen skal tilbyde forældre og børn børnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling ved uenighed om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær. Stk. 2. Statsforvaltningen kan i andre tilfælde tilbyde børnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling, hvis der er et særligt behov herfor. Stk. 3. Statsforvaltningen kan undlade at tilbyde rådgivning eller konfliktmægling efter stk., hvis det er unødvendigt eller uhensigtsmæssigt Bedst for barnet Princippet om det fælles ansvar skal ses i nær sammenhæng med et andet grundlæggende princip, som er hovedkriteriet, når der træffes afgørelse om samvær. Forældreansvarslovens 4 Afgørelser efter loven skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet. Ved vurderingen af barnets bedste skal der tages hensyn til, at barnet har ret til og behov for kontakt med begge sine forældre, og begge forældre skal være med til at sikre, at samværet gennemføres. Vurderingen af barnets bedste er en individuel vurdering af det enkelte barns forhold, herunder barnets egen indstilling sammenholdt med den erfaring og det erfaringsgrundlag, der i øvrigt foreligger eller kan bibringes sagen i form af børnesagkyndigt kundskab. Det betyder, at vurderingen af barnets bedste til enhver tid skal fortolkes som den bedst tænkelige løsning for det pågældende barn. Vurderingen foretages på baggrund af en inddragelse af barnet og belysning af barnets perspektiv, som også er to bærende principper i loven. Disse gennemgås nedenfor Inddragelse af barnet Vurderingen af barnets bedste skal som nævnt ses i sammenhæng med princippet i 5 om inddragelse af barnet. Forældreansvarslovens 5 I alle forhold vedrørende barnet skal der tages hensyn til barnets egne synspunkter alt efter alder og modenhed

10 8 Da der tages hensyn til barnets alder og modenhed, gælder der ingen aldersgrænse for, hvornår barnet skal inddrages Belysning af barnets perspektiv Vurderingen af barnets bedste og inddragelse af barnet skal ses i tråd med 34 om, at barnets perspektiv altid skal belyses. Selvom der ikke foreligger en egentlig tvist mellem forældrene, skal barnets perspektiv belyses. Forældrenes egne oplysninger om barnet er en væsentlig kilde til at få barnets perspektiv belyst, og forældrenes oplysninger vil i nogle tilfælde kunne danne tilstrækkelig grundlag for, at barnets perspektiv er belyst. Hvis forældrene på et møde i Statsforvaltningen bliver enige om samværet, kan det i sådanne tilfælde være unødvendigt at belyse barnets perspektiv yderligere, idet forældrene anses for nærmest til at vurdere, hvad der er bedst for barnet. Forældreansvarslovens 34 Barnet skal inddrages under en sag om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær, så dets perspektiv og eventuelle synspunkter kan komme til udtryk. Dette kan ske ved samtaler med barnet, børnesagkyndige undersøgelser eller på anden måder, der belyser barnets perspektiv. Bestemmelsen sikrer, sammenholdt med bestemmelsen om inddragelse af barnet, dels at barnet får mulighed for at komme til orde, og dels at der tilvejebringes et konkret børneperspektiv. På den måde opnås et kvalificeret grundlag for forældrenes forligsbestræbelser og afgørelser om samvær. I samværssager beror tilvejebringelsen af et forsvarligt oplysningsgrundlag på, at Statsforvaltningen sørger for at indhente de oplysninger, der er nødvendige for at afgøre samværssagen. Spørgsmålet om, hvornår der foreligger et forsvarligt oplysningsgrundlag, beror på en konkret vurdering. Denne vurdering bygger først og fremmest på, hvilke spørgsmål, der rejses i sagen, oplysningernes art og omfang, samt det anvendte retsgrundlags mere eller mindre deltaljerede karakter. Det vil også indgå i vurderingen, hvor indgribende afgørelsen er. Tilvejebringelsen af et forsvarligt oplysningsgrundlag i samværssager beror altid på, at Statsforvaltningen belyser barnets perspektiv tilstrækkeligt. Bestemmelsen indebærer således en pligt til at belyse barnets perspektiv, men der gælder ikke en tilsvarende pligt for barnet til at komme frem med sine synspunkter. Børnesamtaler Barnets perspektiv kan belyses ved samtaler, børnesagkyndige undersøgelser eller på anden måde. Det afhænger af det enkelte barns alder og modenhed, hvordan det bedst

11 9 kan ske, men det forudsættes, at belysning af barnets perspektiv sker på den for barnet mest skånsomme måde, og at barnet ikke må blive eller føle sig ansvarlig for myndighedernes afgørelser. Det er muligt at gennemføre en samtale med de fleste cirka 7-årige børn. Denne aldersgrænse er dog kun vejledende, idet der i nogle tilfælde vil kunne gennemføres samtaler med et barn på under 7 år. Ligeledes vil der i andre tilfælde være 7-årige, der har svært ved at formulere sig og give udtryk for deres egne synspunkter ved en egentlig samtale. Statsforvaltningen kan blandt andet tilvejebringe oplysninger om barnets modenhed gennem oplysninger fra forældrene og eventuelt barnets skole. Belysning af barnets perspektiv gennem en børnesamtale er en måde barnets mening kan indgå i Statsforvaltningens afgørelse, men det er forældrene og Statsforvaltningen og ikke barnet der træffer beslutning om samværet. Når den børnesagkyndige har afholdt samtale med barnet i Statsforvaltningen, udfærdiger den børnesagkyndige et notat om samtalen med barnet. Notatet bør - ud over at indeholde barnets syn på blandt andet samvær - indeholde relevante oplysninger om barnets personlige og faktiske forhold samt helhedsindtrykket af samtalen, herunder en modenhedsvurdering af barnet. Hvis det vurderes, at barnet mangler den fornødne modenhed til at udtale sig, eller hvis det skønnes, at barnet ikke kan overskue konsekvenserne af sine udtalelser, skal notatet indeholde en redegørelse herfor. Det kan også forekomme, at barnets udtalelser må antages ikke at være udtryk for barnets egen mening om samværet, fordi barnet er under kraftig påvirkning fra en af forældrene eller andre. I så fald skal notatet også indeholde en begrundet vurdering heraf. Børnesagkyndig undersøgelse Barnets perspektiv kan belyses gennem en børnesagkyndig undersøgelse. Iværksættelse af en børnesagkyndig undersøgelse er en måde, Statsforvaltningen kan oplyse sagen og barnets perspektiv. Samtidig kan der med resultatet af en børnesagkyndig undersøgelse være mulighed for, at forældrene kan indgå en aftale om samværet. Iværksættelse af en børnesagkyndig undersøgelse er særlig relevant i sager med yngre børn op til cirka 7 år, idet det på grund af barnets alder og modenhed ofte vil være svært at få belyst barnets perspektiv gennem en egentlig samtale. Derudover vil en børnesagkyndig undersøgelse være særlig relevant i sager om afslag på/ophævelse af samvær, når der er tale om lang tids adskillelse mellem barn og samværsforælder, og når samværet kan blive meget konfliktfyldt på grund af forældrenes indbyrdes forhold.

12 0 Endelig kan en børnesagkyndig undersøgelse være relevant at gennemføre i sager, hvor barnet er i en udsat situation, hvor der er alvorlige problemer hos den ene forælder eller begge forældre, hvor der er påstand om vold eller grænseoverskridende adfærd, og hvor der i øvrigt er væsentlige samarbejdsproblemer mellem forældrene. Inddragelse af barnet på anden måde Barnets perspektiv kan også belyses ved at indhente oplysninger fra andre f.eks. børnesagkyndig deltagelse under mødet med forældrene i Statsforvaltningen, sagkyndige erklæring om en eller begge forældre samt udtalelse fra barnets dagsinstitution, skole, de sociale myndigheder, politiet og/eller andre, der har relevante oplysninger om barnet. I sager om samvær med mindre børn under 3 år, vil forældrenes oplysninger, udtalelse fra læge, sundhedsplejerske og institution samt deltagelse af en børnesagkyndig på mødet med forældrene i Statsforvaltningen kunne belyse barnets perspektiv. En børnesagkyndiges deltagelse på et møde i Statsforvaltningen kan være med til at fastholde forældrene i, at det er barnets perspektiv, der er afgørende for vurderingen af samværet og bibringe forældrene en forståelse for barnets og hinandens situation. Inddragelsen af en børnesagkyndig vil også kunne afdække forholdene og en videre målretning mod eventuelle tiltag, som kan medvirke til en eventuel forligsmæssig løsning mellem forældrene. 3.2 Reglerne i forvaltningsloven En afgørelse om samvær skal overholde reglerne i forvaltningsloven, herunder reglerne om sagsoplysning, partshøring og begrundelse Sagens oplysning Det påhviler Statsforvaltningen hvis forældrene ikke kan blive enige at sørge for, at der tilvejebringes et fyldestgørende faktisk og retligt grundlag for en afgørelse om samvær. Hvornår dette er opfyldt, beror på en skønsmæssig vurdering, hvor det afgørende er, om der på baggrund af oplysningerne er tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, hvad der er bedst for barnet. Tilvejebringelsen af et forsvarligt afgørelsesgrundlag forudsætter ikke kun, at alle relevante forhold er belyst, men også at de tilvejebragte oplysninger er pålidelige. Statsforvaltningen skal derfor ved afgørelsen foretage en kvalificeret bevisbedømmelse af oplysningerne i sagen. Dette gælder både de oplysninger, som forældrene har indsendt eller er kommet med under et møde i Statsforvaltningen, og de oplysninger, som er modtaget fra andre myndigheder el.lign.

13 3.2.2 Partshøring Partshøring er en fundamental retssikkerhedsgaranti. Undladelse af partshøring eller mangelfuld partshøring vil efter omstændighederne kunne føre til, at afgørelsen i sagen bliver ugyldig. Forvaltningslovens 9 Stk.. Kan en part ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne eller vurderingerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne eller vurderingerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse. Pligten til partshøring består i alle tilfælde, hvor der er en vis formodning for, at parten ikke er bekendt med, at en oplysning indgår i afgørelsesgrundlaget. En sådan formodning antages at bestå, medmindre parten selv har givet oplysningen til brug for behandlingen af sagen, eller det i øvrigt må være klart for parten, at oplysningen indgår i afgørelsesgrundlaget. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at sagens parter får lejlighed til at gøre sig bekendt med og kommentere, supplere eller korrigere det faktiske afgørelsesgrundlag, inden afgørelsen træffes. Hvilke oplysninger, der skal høres over, afhænger af oplysningens funktion. Bidrager oplysningen til at supplere sagens bevismæssige grundlag, eller medvirker den til at skaffe klarhed over sagens faktiske omstændigheder, skal der foretages partshøring. Der bør således altid partshøres, når parten skønnes at have interesse i at få lejlighed til at se og kommentere afgørelsesgrundlaget. Folketingets Ombudsmand har i beretningen fra 987, s. 9, anført følgende om pligten til partshøring:.. jeg bemærker herved, at hensynet til en part i familieretlige sager, herunder navnlig samværsssager, tilsiger, at parten i videre omfang bliver gjort bekendt med oplysninger og synspunkter fra den anden part, uanset om de måtte være af betydning for sagens afgørelse, at det ikke kan udelukkes, at parten går ud fra, at oplysningen har ( haft) betydning for sagens afgørelse, og at forvaltningslovens regler, herunder reglerne om partshøring, kun kan betragtes som minimumsregler.

14 2 En myndighed kan fastsætte en svarfrist for partshøringen, og kan samtidig meddele, at der vil blive truffet afgørelse i sagen, hvis der ikke gives svar inden fristens udløb. Fristen bør fastsættes sådan, at parten får rimelig tid til at sætte sig ind i oplysningerne og overveje eventuelle bemærkninger. På den anden side bør fristen ikke være så lang, at det forsinker sagens afgørelse i unødigt omfang. Det er en forudsætning for korrekt partshøring, at det klart fremgår af høringen, at der er tale om en partshøring, hvor parten har mulighed for at komme med eventuelle bemærkninger, inden der træffes afgørelse. Hvis parterne har deltaget i et møde i Statsforvaltningen, må det antages, at parterne er blevet tilstrækkeligt partshørt over de oplysninger, som er kommet frem på mødet og har haft lejlighed til at kommentere disse oplysninger. En anmodning om at få mulighed for at komme med yderligere bemærkninger efter mødets afholdelse bør dog som altovervejende hovedregel altid imødekommes med fastsættelse af en svarfrist for bemærkninger Begrundelse Når Statsforvaltningen træffer afgørelse om samvær, har parterne krav på at få en fyldestgørende forklaring på, hvorfor afgørelsen har fået netop det indhold, den har. Dette skyldes, at samværssager er partstvister, og at afgørelsen derfor som udgangspunkt altid vil fremstå som bebyrdende for den ene af forældrene. En begrundelse for en afgørelse skal fremtræde som en afklaring på, hvorfor afgørelsen har fået det pågældende resultat. I samværsafgørelser, hvor afgørelsen beror på et skøn, skal begrundelsen altid suppleres af en individuel redegørelse for de hovedhensyn, der ligger bag skønnet i den konkrete sag. De faktiske omstændigheder, der har været af væsentlig betydning ved sagens afgørelse, skal gengives som en del af begrundelsen. Forvaltningslovens 24 Stk.. En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen. Stk. 2. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

15 3 Begrundelsen for en samværsafgørelse skal således indeholde en henvisning til de lovbestemmelser og den administrative praksis, som har været relevant for afgørelsen. Derudover skal begrundelsen indeholde en redegørelse for de faktiske omstændigheder, som er tillagt afgørende vægt ved afgørelsen, f.eks. barnets holdning, barnets alder, samværsforælderens hidtidige forbindelse med barnet, tidligere udøvet samvær og relevante aftaler om samværet, ligesom eventuelle erklæringer, vurderinger el.lign. bør fremgå. I begrundelsen skal der være en opremsning af de hovedhensyn, der har været bestemmende for Statsforvaltningens skøn. Det skal således klart fremgå af afgørelsen, hvilke konkrete oplysninger og forhold, der er tillagt afgørende vægt ved Statsforvaltningens vurdering af, hvad der i den konkrete sag er bedst for barnet. Hvis sagens faktiske omstændigheder er omtvistede, bør begrundelsen oplyse, at faktum er omstridt, angive de modstridende versioner og anføre, hvilket faktum myndigheden bevismæssigt lægger til grund i forbindelse med afgørelsen og begrunde dette. Tilsvarende gælder, hvis Statsforvaltningen i sin afgørelse tilsidesætter sagkyndige udtalelser eller støtter sin afgørelse på bestemte af flere modstridende udtalelser, ligesom begrundelsespligten skærpes i tilfælde, hvor den sagkyndige vurdering skifter under sagens forløb. Om begrundelsespligten i samværssager har Folketingets Ombudsmand i sin beretning fra 988, side 276 anført:... skal begrundelserne undtagelsesfrit indeholde henvisning til en eller flere paragraffer i lov eller bekendtgørelse... Afgørelserne skal således ofte indeholde en angivelse af de kriterier, der har været inddraget, og som har haft afgørende betydning for afgørelsens resultat. Dette gælder for så vidt både kriterier, der taler for, og kriterier, der taler imod resultatet; men almindeligvis vil kun de hensyn, der understøtter udfaldet, have været bestemmende og dermed omfattet af begrundelsespligten. Det kan ikke angives præcist, hvor udførligt en afgørelse skal begrundes, da dette beror på en konkret vurdering, men jo mere indgribende eller kompliceret en afgørelse er, jo større krav stilles der til begrundelsen. Afviger en afgørelse eksempelvis fra udgangspunktet i loven eller praksis, har forældrene krav på en fyldestgørende forklaring på, hvilke forhold i sagen, der har nødvendiggjort denne afvigelse. De største krav til begrundelsen stilles i sager om afslag på eller ophævelse af samvær.

16 4 Træffes en afgørelse om afslag på samvær f.eks. ud fra en formodning om, at samværet på grund af forældrenes indbyrdes forhold vil blive meget konfliktfyldt, skal afgørelsen indeholde en redegørelse for faktiske omstændigheder, der er lagt til grund for formodningen om, at forældrenes forhold er så konfliktfyldt, at det vil påvirke barnet negativt.

17 5 4 Belysning af barnets perspektiv 4. Ophævelse af eller afslag på samvær 0 sager handlede om afslag på eller ophævelse af samvær, og i alle disse sager var barnets perspektiv tilstrækkeligt belyst og begrundet. Gennemgangen af disse sager viser, at Statsforvaltningen er opmærksom på at få belyst barnets perspektiv grundigt og få begrundet det tilstrækkeligt i denne type sager, hvor kravene til begrundelsen er større end i andre sager på grund af sagernes karakter. I fire af sagerne ophævede eller afslog Statsforvaltningen samvær med henvisning til, at forældrene var enige herom. Barnets perspektiv var i disse sager belyst gennem forældrenes oplysninger. I de resterende seks sager tog Statsforvaltningen stilling på baggrund af forældrenes uenighed om samvær. I disse sager var børnene fordelt sådan, at der var to børn i alderen 0-2 år, et barn i alderen 3-5 år, et barn i alderen 6-8 år og to børn i alderen 9- år. Fælles for børnene i de seks sager var, at barnets perspektiv var belyst gennem oplysninger fra forældrene, møde med forældrene sammen eller hver for sig i Statsforvaltningen og børnesagkyndig deltagelse på mødet med forældrene i Statsforvaltningen. Når mødet drejer sig om samvær med et barn under 3 år, er deltagelse af en børnesagkyndig under mødet i Statsforvaltningen, en vigtig måde at belyse barnets perspektiv på. Den børnesagkyndiges rådgivning/vejledning vil kunne medvirke til en eventuel forligsmæssig løsning mellem forældrene, hvilket er i tråd med grundprincippet i forældreansvarsloven om, at forældrene har et fælles ansvar for deres barn. Sag 32 er et eksempel på en sag, hvor barnets perspektiv var tilstrækkeligt belyst. I denne sag havde bopælsforælderen søgt om ophævelse af samværet mellem barnet ( år) og samværsforælderen. Barnets perspektiv var belyst gennem oplysninger fra forældrene, møde med forældrene i Statsforvaltningen, børnesagkyndig deltagelse på mødet, børnesamtale i Statsforvaltningen, udtalelsen fra skole og oplysninger fra det hidtidige sagsforløb i Statsforvaltningen. Statsforvaltningen ophævede samværet og lagde vægt på barnets alder, at der i en flerårig periode ikke havde været samvær, og at barnet oplyste, at barnet ikke på nuværende tidspunkt ønskede at se samværsforælderen. Statsforvaltningen lagde også vægt på den børnesagkyndiges vurdering af, at barnet var alderssvarende, at det var

18 6 barnets egen holdning, der fremkom under samtalen, og at det var den børnesagkyndiges indtryk, at barnet følte sig svigtet af samværsforælderen. Derudover lagde Statsforvaltningen vægt på, at det fremgik af skoleudtalelsen, at barnet var i god trivsel, at barnet også var et meget følsom barn, der havde behov for, at det blev taget blidt om, at barnet profiterede af de faste rammer, som skolen gav, og at barnet var blevet mere rolig under disse rammer. Endelig tillagde Statsforvaltningen det betydning, at når barnet ønskede samvær, ville barnet kontakte samværsforælderen. Sag 9 er et andet eksempel på en sag, hvor barnets perspektiv var tilstrækkeligt belyst og godt begrundet i afgørelsen. I denne sag havde samværsforælderen søgt om samvær mellem barnet (0 år) og samværsforælderen. Barnets perspektiv var belyst gennem oplysninger fra forældrene, møde med forældrene i Statsforvaltningen, børnesagkyndig deltagelse på mødet, samtale med barnet i Statsforvaltningen, oplysninger fra politiet, kommunen og en psykologudtalelse. Statsforvaltningen afslog at fastsætte samvær under hensyn til, at barnet under to samtaler i Statsforvaltningen blandt andet havde oplyst, at samværsforælderen have udsat barnet for seksuelle krænkelser, og at barnet ikke ønskede at se samværsforælderen. Statsforvaltningen lagde også vægt på den børnesagkyndiges vurdering af, at barnet klart gav udtryk for ikke at ville se samværsforælderen, og at begrundelserne var de samme ved begge samtaler. Endelig lagde Statsforvaltningen vægt på en udtalelse fra barnets psykolog, hvor det blandt andet fremgik, at barnet befandt sig i en presset situation, og at barnets situation i høj grad vedrørte forhold, som henhørte under de sociale myndigheder. Sag 9 og 32 er eksempler på, at afgørelsens faglige kvalitet højnes, når den børnesagkyndiges vurdering af barnet tillægges afgørende vægt i begrundelsen. 4.2 Løbende samvær Ni af sagerne handlede udelukkende om løbende samvær, seks af sagerne handlede både om løbende samvær og feriesamvær, mens én sag handlede om løbende samvær og vilkår. I samtlige 6 sager var barnets perspektiv for så vidt angår det løbende samvær tilstrækkeligt belyst. Det kan generelt konkluderes, at Statsforvaltningen i tilstrækkeligt omfang belyser barnets perspektiv i sagerne om det løbende samvær. I fire af de 6 sager blev afvejningerne af de faktiske forhold, som blev tillagt afgørende vægt, ikke tilstrækkeligt gengivet i begrundelserne. Barnets perspektiv var derfor ikke tilstrækkeligt begrundet i disse fire sager, og derfor anbefaler Ankestyrelsen, at

19 7 Statsforvaltningen er mere opmærksom på begrundelsernes udformning særligt i denne type sager. I tre af de fire sager som ikke var tilstrækkeligt begrundet, havde Statsforvaltningen ikke inddraget den børnesagkyndiges vurdering under børnesamtalen i begrundelsen og havde ikke afvejet denne vurdering over for barnets udtalelser. Børnene var i de 6 sager fordelt sådan, at der var tre børn i alderen 0-2 år, tre børn i alderen 3-5 år, syv børn i alderen 6-8 år, tre børn i alderen 9- år og tre børn på mere end 2 år. I tre af sagerne var der to børn. Der var kun et fælles træk i forhold til belysning af barnets perspektiv i de 6 sager. I alle sagerne var barnets perspektiv belyst gennem oplysninger fra forældrene. Sag 3 er et eksempel på en sag, hvor barnets perspektiv var tilstrækkeligt belyst. I denne sag havde bopælsforælderen søgt om en indskrænkning af samværet mellem børnene (7 år og år) og samværsforælderen. Børnenes perspektiv var belyst gennem oplysninger fra forældrene, møde med forældrene i Statsforvaltningen, samtaler i Statsforvaltningen og udtalelse fra skole samt SFO. Statsforvaltningen ændrede den aftalte 7/7 deleordning og lagde vægt på, at samarbejdet mellem forældrene ikke fungerede optimalt, og at kommunikationen var sparsom. Statsforvaltningen lagde også vægt på børnenes ønsker om at ændre samværsordningen og på den børnesagkyndiges vurdering af, at børnene under samtalen var bekymrede for at gøre deres forældre kede af det eller sure, og at børnene derfor tog ansvar for ikke at sige for meget. Statsforvaltningen vurderede, at børnene var prægede af det manglende forældresamarbejde. Statsforvaltningen bemærkede i øvrigt, at det ikke er bedst for børn at fastsætte samvær i en deleordning, hvor konfliktniveauet mellem forældrene er højt, og at dette skyldes, at deleordning forudsætter en højere grad af samarbejde og kommunikation mellem forældre, end hvis samvær fastsættes i mere begrænset omfang. Ankestyrelsen har fundet anledning til at knytte nogle bemærkninger til praksis omkring deleordninger, se mere herom i afsnit 5.. Sag 5 er et eksempel på, at barnets perspektiv var tilstrækkeligt belyst og godt begrundet for så vidt angår det løbende samvær. I sagen tog Statsforvaltningen stilling til både det løbende samvær og fastsættelse af vilkår. Både bopælsforælderen og samværsforælderen havde søgt om ændring af samværet mellem barnet (5 år) og samværsforælderen.

20 8 Barnets perspektiv var belyst ved forældrenes oplysninger, møde med forældrene i Statsforvaltningen, børnesagkyndig deltagelse på mødet, udtalelser fra barnets institution og en børnesagkyndig undersøgelse. Statsforvaltningen fastsatte samvær fra fredag til søndag i lige uger og fra onsdag til torsdag i ulige uger. Statsforvaltningen lagde blandt andet vægt på udtalelsen fra barnets institution. Det fremgik af denne udtalelse, at barnet trivedes, at barnet så frem til at være sammen med samværsforælderen, og at barnet efter samværet fortalte med glæde, hvad de havde lavet sammen. Derudover fremgik det, at barnets sprog var blevet bedre, og barnet talte dansk med samværsforælderen. Statsforvaltningen lagde også vægt på den børnesagkyndige undersøgelse, hvor det fremgik, at på trods af at samværsforælderen var meget svingende i forældrerollen, at samværsforælderen havde svært ved at sætte relevante rammer, stimulere og udfordre barnet alderssvarende, og at samværsforælderens og barnets samspil ikke understøttede barnets udvikling af selvstændighed og selvtillid, var det særdeles væsentligt at opretholde kontakten til samværsforædleren. Sag 6 og sag 5 er eksempler på, at der i begrundelsen ikke er redegjort for, hvordan de børnesagkyndiges udtalelser indgik i vurderingen af det løbende samvær. I sag 6 havde bopælsforælderen søgt om indskrænkning af samværet mellem to børn (6 år og 8 år) og samværsforælderen. Børnenes perspektiv var belyst ved forældrenes oplysninger, forældrenes møde i Statsforvaltningen, børnesagkyndig deltagelse på mødet, børnesamtaler i Statsforvaltningen og udtalelser fra børnenes skoler. Under samtalerne i Statsforvaltningen udtrykte børnene ønske om at fortsætte med deleordningen. Den børnesagkyndige vurderede på baggrund af samtalen med det ældste barn, at barnet ikke ønskede at gøre nogen af forældrene kede af det, at barnet ikke ønskede at vælge mellem sin mor og far, og at det derfor var vanskeligt at vurdere, hvorvidt barnets holdning og ønsker for samværet var præget af dette, eller om det var barnets reelle ønsker, som barnet kom frem med under samtalen. Statsforvaltningen afslog at ændre den aftalte deleordning. Statsforvaltningen begrundede afgørelse med, at børnene havde udtrykt ønske om at fortsætte med deleordningen, og at det fremgik af udtalelserne fra børnenes skoler, at de var velfungerede og trivedes med samværet. Statsforvaltningen fandt, at det forhold, at forældrene ikke samarbejdede så godt, ikke kunne føre til en anden vurdering. I sag 5 havde begge forældre søgt om en ændring af samværet mellem barnet (2 år) og samværsforælderen. Barnets perspektiv var belyst gennem oplysninger fra forældrene og en samtale med barnet i Statsforvaltningen. Under samtalen i Statsforvaltningen ønskede barnet samvær hver 4. weekend med mulighed for at aftale ekstra dage, og barnet gav udtryk for, at det blev for rodet med

21 9 samvær hver 2. weekend. Den børnesagkyndige vurderede på baggrund af samtalen med barnet, at barnet var afglidende under samtalen, og at barnet ikke følte sig tilpas. Det var den børnesagkyndiges indtryk, at barnet virkede, som om barnet var i en vældig loyalitetsklemme og ikke kunne tale frit, at kontakten derfor var noget overfladisk, og at det var grunden til, at samtalen ikke kom helt i gang. Den børnesagkyndige vurderede også, at barnet rent praktisk men også følelsesmæssigt havde vanskelig ved at dele sig mellem flere hjem, at barnet ikke helt kunne overskue, hvordan barnet imødekom både de voksnes behov og sine egne behov, samt at barnet derfor holdt fast i den nuværende ordning. Statsforvaltningen indskrænkede samværet fra samvær hver 2. weekend til hver 4. weekend og lagde alene vægt på barnets udtalelser under samtalen i Statsforvaltningen. 4.3 Feriesamvær I af sagerne tog Statsforvaltningen stilling til enten kun feriesamvær eller feriesamvær som en del af afgørelsen. I alle sagerne var barnets perspektiv tilstrækkeligt belyst. I én af de sager traf Statsforvaltningen afgørelse og lagde forældrenes enighed til grund, og i denne sag var barnets perspektiv udelukkende belyst gennem forældrenes oplysninger. Fire af sagerne handlede kun om feriesamvær, mens feriesamvær i seks af sagerne var en del af afgørelsen. Når sagen kun vedrører feriesamvær, er kravene til belysning af barnets perspektiv ikke så store. Oftest er barnets perspektiv kun belyst ved forældrenes oplysninger. Dette er navnlig tilfældet, hvis børnene er store, når der tidligere har været enighed om et stort omfang sommerferiesamvær, og der er søgt om en begrænset udvidelse. Det kan konkluderes, at Statsforvaltningen er opmærksom på belysning af barnets perspektiv i sagerne om feriesamvær. Ankestyrelsen anbefaler, at Statsforvaltningen er opmærksom på at begrunde afgørelser om feriesamvær, når der samtidig tages stilling til det løbende samvær. I to sager var begrundelsen for feriesamværet mangelfuld. Børnene var i de 0 sager, hvor Statsforvaltningen tog stilling til feriesamværet på baggrund af forældrenes uenighed om samværet, fordelt sådan, at der var et barn i alderen 0-2 år, fire børn i alderen 6-8 år, to børn i alderen 9- år og fire børn på 2 år eller mere. I én sag var der to børn. Fælles for de 0 sager, hvor Statsforvaltningen tog stilling på baggrund af forældrenes uenighed om samvær, var, at barnets perspektiv var belyst gennem oplysninger fra forældrene.

22 20 Sag 33 er et eksempel på en sag, hvor barnets perspektiv var tilstrækkeligt belyst. I denne sag havde samværsforælderen søgt om udvidelse af sommerferiesamværet mellem barnet (3 år) og samværsforælderen. Bopælsforælderen havde søgt om nedsættelse af sommerferiesamværet mellem børnene (3 år og år) og samværsforælderen. Børnenes perspektiv var kun belyst gennem forældrenes oplysninger. Statsforvaltningen afslog at ændre sommerferiesamværet på tre uger og lagde i forhold til ansøgningen om udvidelse vægt på, at samværsforælderen havde et omfattende sommerferiesamvær, at der var søgt om en begrænset udvidelse, og at der ikke forelå oplysninger om, at det ene barn ikke trives med det nuværende sommerferiesamvær. I forhold til ansøgningen om nedsættelse lagde Statsforvaltningen vægt på, at der ikke forelå oplysninger om, at børnene ikke trivedes med sommerferiesamværsordningen. Sag 30 er et eksempel på en sag, hvor barnets perspektiv var tilstrækkeligt belyst og godt begrundet. I denne sag havde samværsforælderen søgt om feriesamvær i sommerferien, påsken, efterårsferien samt til jul og nytår. Barnets perspektiv var belyst gennem forældrenes oplysninger, udtalelse fra barnets institution og lægelige oplysninger. Statsforvaltningen fastsatte feriesamvær på op til tre overnatninger. Statsforvaltningen lagde vægt på forældrenes oplysninger om omfanget af det løbende samvær og samværsforælderens oplysninger om, at barnet maksimalt havde haft én uges ferie med samværsforælderen senest fire år før afgørelsen. I to sager var barnets perspektiv tilstrækkeligt belyst men ikke tilstrækkeligt begrundet. I begge sager var feriesamvær blot en del af afgørelsen. I den første sag var den børnesagkyndiges vurdering ikke inddraget, og i den anden sag var omfanget og placeringen af feriesamværet begrundet med en børnesagkyndig undersøgelse, der ikke forholdt sig til dette spørgsmål. I sag 20 havde samværsforælderen søgt om fastsættelse af feriesamvær mellem barnet (8 år) og samværsforælderen, herunder 2+ uges sommerferiesamvær og samvær i ulige år fra sidste skoledag til den 28. december samt i lige år fra den 28. december til den første skoledag. Barnets perspektiv var belyst ved forældrenes oplysninger, møde med forældrene i Statsforvaltningen, deltagelse af en børnesagkyndig på mødet, udtalelse fra barnets skole og samtale med barnet i Statsforvaltningen. Under samtalen gav barnet udtryk for, at barnet kun ville være hos samværsforælderen max tre overnatninger, fordi hun ellers ville savne bopælsforælderen for meget. Den børnesagkyndige vurderede, at barnet i nogen udstrækning beskrev egne oplevelser med egne ord, men at barnet ikke kunne overskue konsekvenserne af samtalens indhold.

23 2 Det var den børnesagkyndiges indtryk, at barnet savnede samværsforælderen, og at barnet samtidig var usikker på deres indbyrdes relation. Statsforvaltningen fastsatte syv dages sommerferiesamvær samme år og året efter 4 dages sommerferiesamvær. Statsforvaltningen lagde ved fastsættelse af feriesamvær vægt på, at barnet både i skolen og til samtalen havde givet udtryk for, at barnet savnede samværsforælderen, og at barnet havde behov for ro og forudsigelig samt et behov for at styrke sin relation til samværsforælderen. Statsforvaltningen vurderede i forhold til sommerferiesamværet, at barnets erfaringsgrundlag i forhold til ferie af længere perioder med samværsforælderen var spinkelt, at barnet ville profitere af samvær af syv dages varighed med mulighed for aktiviteter, og at barnet til næste år ville være 9 år. Statsforvaltningen fastsatte også samvær i ulige år fra sidste skoledag inden juleferien til den 28. december og i lige år fra den 28. december til dagen før første skoledag i ferien. Ved denne vurdering lagde Statsforvaltningen vægt på, at barnet ville profitere af en længere periode, og at det var rimeligt, at jule- og nytårsperioden blev delt op, sådan at barnet skiftevis havde den første og den sidste periode af juleferien med samværsforælderen. I sag 37 havde samværsforælderen søgt om en udvidelse af samværet mellem barnet (7 år) og samværsforælderen, mens bopælsforælderen havde søgt om ophævelse. Barnets perspektiv var belyst gennem oplysninger fra forældrene, møde med forældrene, opfølgende møde, børnesagkyndig deltagelse på mødet, udtalelse fra institution, oplysninger fra retten og kommunen, lægelige oplysninger og en børnesagkyndig undersøgelse. Statsforvaltningen fastsatte feriesamvær under henvisning til den børnesagkyndige undersøgelse, som dog ikke i sin udtalelse havde forholdt sig til ferierne. 4.4 Vilkår Tre af sagerne handlede om vilkår. Af disse vedrørte to af sagerne kun vilkår, mens én sag vedrørte både vilkår og løbende samvær. Det er vanskeligt at udlede noget generelt af sagerne om vilkår henset til, at der kun indgik tre sager i undersøgelsen. Kun i én sag var barnets perspektiv tilstrækkeligt belyst. I sag 34 havde bopælsforælder søgt om, at samværsforælderen skulle aflægge urinprøve under overvågning, og at bopælsforælderen ikke ønskede at overvåge aflæggelse af urinprøve. Børnenes perspektiv var belyst gennem forældrenes oplysninger og et møde med forældrene.

24 22 Statsforvaltningen afslog at ændre vilkåret om aflæggelse af urinprøve hos lægen eller det lokale misbrugscenter, som var aftalt cirka 0 måneder før afgørelsen. Statsforvaltningen begrundede afgørelsen med, at forældrene var enige om, at samværet fungerede godt for børnene, og at samværsforælderen havde foreslået, at bopælsforælderen efter anmodning kunne bede om, at samværsforælderen aflagde urinprøve. På den baggrund fandt Statsforvaltningen ikke grundlag for at ændre det aftalte vilkår. I én sag var barnets perspektiv ikke tilstrækkeligt belyst, og i én sag var barnets perspektiv ikke tilstrækkeligt begrundet for så vidt angår vilkåret. I sag 7 havde bopælsforælder søgt om fastsættelse af vilkår om, at barnet (7 år) ikke måtte være i kontakt med dyr i forbindelse med samvær pga. allergi og astma. Ansøgningen var begrundet i, at barnet overnattede hos samværsforælderens kæreste, som havde hund og kat, at barnet blev passet af farmor, som havde hund, og at barnet var sygt, når barnet kom hjem fra samvær. Barnets perspektiv var belyst ved forældrenes oplysninger og ved kopi af udskrift fra lægejournal, som bopælsforælderen havde indsendt, hvor det fremgik, at barnet viste udslag ved priktest for hest, hund, kat og støvmider. Statsforvaltningen afslog at fastsætte vilkår og lagde vægt på, at samværsforælderen havde oplyst, at samværsforælderen i forbindelse med samværet så vidt muligt og på behørig vis behandlede og tog hensyn til barnets allergi og astma. I sagen var der uenighed om, hvorvidt samværsforælderen tog hensyn til barnets allergi og astma. I sager, hvor der foreligger modstridende faktuelle oplysninger mellem forældrene om faktum, skærpes kravene til sagsoplysningen, f.eks. kunne Statsforvaltningen have indhentet en udtalelse fra en læge. I sag 5 havde både bopælsforælder og samværsforælder søgt om en ændring af samværet mellem barnet (5 år) og samværsforælderen. Bopælsforælderen havde også søgt om fastsættelse af vilkår om pasdeponering. Barnets perspektiv var belyst ved forældrenes oplysninger, forældrenes deltagelse på møde i Statsforvaltningen, børnesagkyndige deltagelse på mødet, udtalelser fra barnets institution og en børnesagkyndig undersøgelse. Statsforvaltningen afslog pasdeponering med henvisning til, at der ikke var oplyst om forhold, der kunne begrunde, at samværsforælderen skulle deponere sit pas under samværet. Statsforvaltningen burde konkret have skrevet, hvad Statsforvaltningen lagde vægt på.

25 Midlertidigt samvær og erstatningssamvær En sag drejede sig om erstatningssamvær, og her var barnets perspektiv tilstrækkelig belyst og begrundet. Fire sager drejede sig om midlertidigt samvær. I to af sagerne fastsatte Statsforvaltningen overvåget samvær, og i to sager suspenderede Statsforvaltningen samværet. I tre af sagerne var barnets perspektiv tilstrækkeligt belyst og begrundet. I den ene sag traf Statsforvaltningen afgørelse og lagde vægt på, at forældrene var enige om overvåget samvær. I de resterende to sager var et barn i alderen 3-5 år, et barn i alderen 6-8 år og et barn i alderen 9- år. I én af sagerne var der to børn. Fælles for de to sager var, at barnets perspektiv var belyst gennem forældrenes oplysninger. Sagerne viser, at barnets perspektiv kan være tilstrækkeligt belyst gennem forældrenes oplysninger og en børnesamtale, eller gennem et møde med den ene forælder, deltagelse af en børnesagkyndig på mødet, oplysninger fra retten og lægelige oplysninger. Kravene til belysning af barnets perspektiv ved midlertidige afgørelser er ikke store, hvilket hænger sammen med, at afgørelsen følges op af en endelig afgørelse. Sag 29 er et eksempel på, at barnets perspektiv er tilstrækkeligt belyst og godt begrundet. I sagen havde bopælsforælderen søgt om suspension af samværet mellem barnet (4 år) og samværsforælderen, og Statsforvaltningen imødekom ansøgningen. Ved sagens vurdering lagde Statsforvaltningen vægt på, at bopælsforælderen havde oplyst, at samværsforælderen var gået psykisk ned, at samværsforælderen ikke afleverede barnet efter samvær, at samværsforælderen talte i vildelse, og at barnet lugtede af tis og efterladenskaber efter samvær. Statsforvaltningen lagde også vægt på, at samværsforælderen flere gange tidligere var brudt psykisk sammen og havde været indlagt på psykiatrisk afdeling. Endelig tillagde Statsforvaltningen det vægt, at bopælsforælderen ikke vidste, om samværsforælderen var i medicinsk behandling, og at samværsforælderen ikke var kommet med bemærkninger til bopælsforælderens oplysninger. Sag 2 er et eksempel på, at barnets perspektiv ikke var tilstrækkeligt belyst. I sag 2 havde bopælsforælderen søgt om en ophævelse af samværet mellem barnet (5 år) og samværsforælderen. Barnets perspektiv var belyst gennem oplysninger fra forældrene, møde med forældrene i Statsforvaltningen, børnesagkyndig deltagelse på mødet, udtalelse fra barnets institution og oplysninger fra kommunen.

Hjemviste samværssager

Hjemviste samværssager Ankestyrelsens gennemgang af Hjemviste samværssager December 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 2 Generelt om Ankestyrelsens prøvelse 4 3 Vurdering af sagsoplysningen 6 3.1 Sagsoplysningens

Læs mere

2011 13-5. Aktindsigt i generel sag om medarbejderes rejser. 17. august 2011

2011 13-5. Aktindsigt i generel sag om medarbejderes rejser. 17. august 2011 2011 13-5 Aktindsigt i generel sag om medarbejderes rejser En journalist klagede til ombudsmanden over Skatteministeriets afslag på aktindsigt i oplysninger om ni rejser som ansatte i SKAT havde foretaget.

Læs mere

Utilstrækkelig sagsoplysning og manglende partshøring i sag om tilbagebetaling af boligstøtte

Utilstrækkelig sagsoplysning og manglende partshøring i sag om tilbagebetaling af boligstøtte 2015-39 Utilstrækkelig sagsoplysning og manglende partshøring i sag om tilbagebetaling af boligstøtte En borger klagede til ombudsmanden over afgørelser fra Udbetaling Danmark og Ankestyrelsen om tilbagebetaling

Læs mere

Kend spillereglerne. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste

Kend spillereglerne. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste Kend spillereglerne Om sagsbehandling på det sociale område 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste Danske Handicaporganisationer Indhold Indledning... 3 Den rigtige afgørelse... 4

Læs mere

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger Ankestyrelsens praksisundersøgelser om Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Resume og anbefalinger 3 1.1 Ankestyrelsens

Læs mere

Kontanthjælp og sanktioner

Kontanthjælp og sanktioner Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Kontanthjælp og sanktioner Januar 2011 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Kontanthjælp og sanktioner, januar 2011 Udgiver Ankestyrelsen, Amaliegade 25, Postboks

Læs mere

Her følger en gennemgang af sagen og en begrundelse for resultatet af min undersøgelse.

Her følger en gennemgang af sagen og en begrundelse for resultatet af min undersøgelse. FOLKETINGETS OMBUDSMAND Gammeltorv 22, 1457 København K Telefon 33 13 25 12. Telefax 33 13 07 17 Personlig henvendelse 10-15 Direktoratet for Kriminalforsorgen Strandgade 100 1401 København K Dato: J.nr.:

Læs mere

Mangelfuldt prøvelsesgrundlag i aktindsigtssag. Notatpligt. Begrundelse

Mangelfuldt prøvelsesgrundlag i aktindsigtssag. Notatpligt. Begrundelse 17-4. Forvaltningsret 11241.2 114.3 1.4 1.5 13.1. Mangelfuldt prøvelsesgrundlag i aktindsigtssag. Notatpligt. Begrundelse Udenrigsministeriet imødekom delvis en journalists anmodning om indsigt i ministeriets

Læs mere

Kommunernes praksis i afgørelser om børnetilskud til enlige forsørgere.

Kommunernes praksis i afgørelser om børnetilskud til enlige forsørgere. Kommunernes praksis i afgørelser om børnetilskud til enlige forsørgere. Indhold Forord... 1 Resumé, konklusion og anbefalinger.... 2 Materiel vurdering af kommunernes afgørelser viste... 2 Formalitets

Læs mere

Merudgifter til voksne

Merudgifter til voksne Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Merudgifter til voksne Oktober 2011 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 3 1 Resume og anbefalinger 4 1.1 Ankestyrelsens vurdering af kommunernes sager 4 1.2 Ankestyrelsens

Læs mere

Statsforvaltningens brev til faglig organisation: Henvendelse vedrørende tjenstlig advarsel meddelt af Faaborg- Midtfyn Kommune

Statsforvaltningens brev til faglig organisation: Henvendelse vedrørende tjenstlig advarsel meddelt af Faaborg- Midtfyn Kommune Forvaltningslovens regler om partshøring overholdt2016-25277 Forvaltningslovens regler om partshøring overholdt i forbindelse med tildeling af tjenstlig advarsel Statsforvaltningens brev til faglig organisation:

Læs mere

Statsforvaltningens skrivelse af 4. oktober 2010 til en advokat:

Statsforvaltningens skrivelse af 4. oktober 2010 til en advokat: Statsforvaltningens skrivelse af 4. oktober 2010 til en advokat: Statsforvaltningen Syddanmark har den 1. oktober 2010 modtaget din anmodning om genoptagelse af statsforvaltningens afgørelse af 28. september

Læs mere

Aktindsigt i ændringsforslag til budget. Statsforvaltningens brev til en journalist

Aktindsigt i ændringsforslag til budget. Statsforvaltningens brev til en journalist Aktindsigt i ændringsforslag til budget Statsforvaltningens brev til en journalist 2014-190684 Dato: 18-09- 2015 Henvendelse vedrørende Region Syddanmark om aktindsigt Region Syddanmark har den 3. september

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 31. juli 2007 til en borger:

Statsforvaltningens brev af 31. juli 2007 til en borger: Statsforvaltningens brev af 31. juli 2007 til en borger: De har rettet henvendelse til Statsforvaltningen Sjælland, Tilsynet med kommunerne i Region Sjælland. De har gjort gældende at ændringen i Deres

Læs mere

2015-38. Kritik af Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sag om aktindsigt

2015-38. Kritik af Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sag om aktindsigt 2015-38 Kritik af Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sag om aktindsigt Den 17. december 2014 bad en journalist Justitsministeriet om aktindsigt i en supplerende redegørelse fra Udlændingestyrelsen

Læs mere

Integrationsministerens og ministeriets skriftlige vejledning af borger der spørger om EU-reglerne

Integrationsministerens og ministeriets skriftlige vejledning af borger der spørger om EU-reglerne Integrationsministerens og ministeriets skriftlige vejledning af borger der spørger om EU-reglerne Jeg har nu gennemgået Integrationsministeriets redegørelse for ministeriets opfattelse af vejledningspligten

Læs mere

Navn på anmelder omfattet af notatpligten. Undtagelse af navnet fra aktindsigt

Navn på anmelder omfattet af notatpligten. Undtagelse af navnet fra aktindsigt 2011 20-10. Navn på anmelder omfattet af notatpligten. Undtagelse af navnet fra aktindsigt En kommune modtog oplysninger fra en borger om at der ulovligt blev udbragt flydende husdyrgødning på en landejendom.

Læs mere

2007-10-11. Gentofte Kommune. Vedr. lovligheden af beslutninger truffet i kommunalbestyrelsen og økonomiudvalget.

2007-10-11. Gentofte Kommune. Vedr. lovligheden af beslutninger truffet i kommunalbestyrelsen og økonomiudvalget. 2007-10-11. Gentofte Kommune. Vedr. lovligheden af beslutninger truffet i kommunalbestyrelsen og økonomiudvalget. Resumé: udtalt, at det forhold, at et på mødet omdelt afstemningstema ikke har været tilgængeligt

Læs mere

Sagens omstændigheder: I Finanstilsynets afgørelse af 23. februar 2010 hedder det:

Sagens omstændigheder: I Finanstilsynets afgørelse af 23. februar 2010 hedder det: Kendelse af 5. november 2010 (J.nr. 2010-0021307) Sag hjemvist til Finanstilsynets stillingtagen til om retten til aktiindsigt skal begrænses efter forvaltningslovens 15, stk. 1, nr. 3. Værdipapirhandelslovens

Læs mere

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven og retsplejeloven (imødegåelse af samarbejdschikane m.v.).

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven og retsplejeloven (imødegåelse af samarbejdschikane m.v.). Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven og retsplejeloven (imødegåelse

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en journalist. Viborg Kommune afslag på aktindsigt i interne dokumenter, herunder talepapir

Statsforvaltningens brev til en journalist. Viborg Kommune afslag på aktindsigt i interne dokumenter, herunder talepapir 2014-216254 Statsforvaltningens brev til en journalist Viborg Kommune afslag på aktindsigt i interne dokumenter, herunder talepapir Henvendelse vedrørende Viborg Kommunes afgørelse om delvist afslag på

Læs mere

Afslag på aktindsigt i oplysninger om gennemførte hastighedskontroller

Afslag på aktindsigt i oplysninger om gennemførte hastighedskontroller 2015-47 Afslag på aktindsigt i oplysninger om gennemførte hastighedskontroller 7. september 2015 En journalist anmodede om aktindsigt i oplysninger om en politikreds indsats vedrørende hastighedskontrol

Læs mere

Ankestyrelsens praksisundersøgelser Anbringelser af børn og unge December 2009

Ankestyrelsens praksisundersøgelser Anbringelser af børn og unge December 2009 Ankestyrelsens praksisundersøgelser Anbringelser af børn og unge December 2009 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Praksisundersøgelse om anbringelse af børn og unge Udgiver Ankestyrelsen, december

Læs mere

Ankestyrelsens principafgørelse 49-14 om kontanthjælp - uddannelseshjælp - samlevende - forsørgelsespligt

Ankestyrelsens principafgørelse 49-14 om kontanthjælp - uddannelseshjælp - samlevende - forsørgelsespligt Den fulde tekst fra Retsinformation.dk Ankestyrelsens principafgørelse 49-14 om kontanthjælp - uddannelseshjælp - samlevende - forsørgelsespligt Resumé: Principafgørelsen fastslår Gensidig forsørgelsespligt

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 13. september 2012 12/03537 OVERKØRSEL OG LUKNING AF VEJ Vejdirektoratet har behandlet klagen af 9. april 2012 fra klagerne over Kommunens afgørelser vedr. overkørsel

Læs mere

29-03-2016. Din sag om tilbagebetaling af pension ikke reelt enlig

29-03-2016. Din sag om tilbagebetaling af pension ikke reelt enlig A Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig henvendelse: 10-14 Telefonisk henvendelse: Man.-tors. 9-16, fre. 9-15 Din

Læs mere

Fradrag i kontanthjælp til dækning af børnebidrag. lov om aktiv socialpolitik 96 a

Fradrag i kontanthjælp til dækning af børnebidrag. lov om aktiv socialpolitik 96 a Fradrag i kontanthjælp til dækning af børnebidrag lov om aktiv socialpolitik 96 a Beskæftigelsesankenævnets praksisundersøgelse 2010 Indhold Kapitel 1 - Baggrund og formål... 1 Kapitel 2 Sammenfatning

Læs mere

Region Hovedstaden - Aktindsigt I Korrespondance. Statsforvaltningens brev til en journalist

Region Hovedstaden - Aktindsigt I Korrespondance. Statsforvaltningens brev til en journalist Region Hovedstaden - Aktindsigt I Korrespondance Statsforvaltningens brev til en journalist 2014-189522 Dato: 28-09- 2015 Henvendelse vedrørende Region Hovedstadens afgørelse om aktindsigt. Du har anmodet

Læs mere

Vejledning af 31. januar 1994 om partshøring og begrundelse i afskedssager mv.

Vejledning af 31. januar 1994 om partshøring og begrundelse i afskedssager mv. Vejledning af 31. januar 1994 om partshøring og begrundelse i afskedssager mv. Finansministeriets vejledning om en række forvaltningsretlige regler af betydning i forbindelse med afsked o.lign. Vejedningen

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 5. februar 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 5. februar 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 5. februar 2015 Sag 150/2014 A kærer værgebeskikkelse vedrørende B (advokat Uno Ternstrøm, beskikket for A) (advokat Dorthe Østerby, beskikket for B) I tidligere

Læs mere

VEJLEDNING OM EN VISITATIONSPROCEDURE FOR HUSDYRSAGER

VEJLEDNING OM EN VISITATIONSPROCEDURE FOR HUSDYRSAGER VEJLEDNING OM EN VISITATIONSPROCEDURE FOR HUSDYRSAGER Indledning Aftalen Regeringen og KL indgik den 9. februar 2009 en aftale om sagsbehandlingen på husdyrområdet i kommunerne. Aftalen indebærer bl.a.,

Læs mere

Københavns Kommune, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Center for Driftsunderstøttelse Abel Cathrines Gade 13 1654 København V

Københavns Kommune, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Center for Driftsunderstøttelse Abel Cathrines Gade 13 1654 København V Københavns Kommune, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Center for Driftsunderstøttelse Abel Cathrines Gade 13 1654 København V Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45

Læs mere

2011/1 LSF 157 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016. Forslag. til. (Ændringer som følge af evalueringen af forældreansvarsloven)

2011/1 LSF 157 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016. Forslag. til. (Ændringer som følge af evalueringen af forældreansvarsloven) 2011/1 LSF 157 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Social- og Integrationsministeriet Journalnummer: Social- og Integrationsmin., j.nr. 2012-1887 Fremsat den 13. april 2012 af social- og

Læs mere

2009 4-5. Skøn under regel i sag om personligt tillæg efter pensionsloven. Ombudsmandens udtalelse. 31.marts 2009

2009 4-5. Skøn under regel i sag om personligt tillæg efter pensionsloven. Ombudsmandens udtalelse. 31.marts 2009 2009 4-5 Skøn under regel i sag om personligt tillæg efter pensionsloven En borger klagede til ombudsmanden over at kommunen og det sociale nævn havde afvist at godkende hendes udgifter til bil som rimelige

Læs mere

Sygedagpengelovens 27 og anvendelse af retssikkerhedslovens 7a

Sygedagpengelovens 27 og anvendelse af retssikkerhedslovens 7a Ankestyrelsens praksisundersøgelser Sygedagpengelovens 27 og anvendelse af retssikkerhedslovens 7a Maj 2009 2 Ankestyrelsens Praksisundersøgelser Titel Udgiver ISBN nr. Designkoncept Layout og tryk Kontakt

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 30-01-2013 31-01-2013 8-13 3000069-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 30-01-2013 31-01-2013 8-13 3000069-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 30-01-2013 31-01-2013 8-13 3000069-12 Status: Gældende Principafgørelse om: reelt enlig - ægteskabslignende forhold - fælles

Læs mere

1. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har Kommune X klaget over indklagede.

1. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har Kommune X klaget over indklagede. København, den 16. juni 2014 Sagsnr. 2013-3026/LSK 1. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har Kommune X klaget over indklagede. Sagens tema: Kommune X har klaget over, at indklagede,

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en journalist. Henvendelse vedrørende aktindsigt i en arkitektrapport

Statsforvaltningens brev til en journalist. Henvendelse vedrørende aktindsigt i en arkitektrapport 2015-15171 Statsforvaltningens brev til en journalist Dato: 26-01- 2016 Tilsynet Henvendelse vedrørende aktindsigt i en arkitektrapport Statsforvaltningen har fået indbragt en sag vedrørende Nyborg Kommune,

Læs mere

2012-18. Manglende begrundelse for afslag på arbejdslegat. 29. oktober 2012

2012-18. Manglende begrundelse for afslag på arbejdslegat. 29. oktober 2012 2012-18 Manglende begrundelse for afslag på arbejdslegat En børnebogsforfatter fik afslag fra Statens Kunstråds Litteraturudvalg på en ansøgning om et arbejdslegat. Det fremgik, at Litteraturudvalget havde

Læs mere

2013-5. Overgang til efterløn ophør af det personlige arbejde mere end midlertidigt. 12. marts 2013

2013-5. Overgang til efterløn ophør af det personlige arbejde mere end midlertidigt. 12. marts 2013 2013-5 Overgang til efterløn ophør af det personlige arbejde mere end midlertidigt En mand ansøgte om at gå på efterløn pr. 16. januar 2009, hvilket var to år efter, at manden fyldte 60 år og havde modtaget

Læs mere

Sundhedsvæsenets Patientklagenævns sagsbehandlingstid

Sundhedsvæsenets Patientklagenævns sagsbehandlingstid A Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig henvendelse: 10-15 Telefonisk henvendelse: Man-tors 9-16, fre 9-15 Sundhedsvæsenets

Læs mere

Betingelserne for at visitere til fleksjob fremgår af 70 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og grundlaget for en afgørelse fremgår af lovens 70a.

Betingelserne for at visitere til fleksjob fremgår af 70 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og grundlaget for en afgørelse fremgår af lovens 70a. KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen Center for Driftsunderstøttelse NOTAT Januar 2012 Retsregler om tilkendelse af fleksjob Betingelserne for at visitere til fleksjob fremgår

Læs mere

Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion

Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion 2-x. Forvaltningsret 1113.1 114.3 115.1 123.1. Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion En friskole glemte at søge Økonomistyrelsen om fleksjobrefusion inden ansøgningsfristen udløb.

Læs mere

Forældreansvar status og problemstillinger

Forældreansvar status og problemstillinger Forældreansvar status og problemstillinger Kontorchef Malene Vestergaard Chefkonsulent Henriette Braad Olesen Ankestyrelsens Familieretsafdeling Kort om evaluering og status Evalueringen er en lovbunden

Læs mere

Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.

Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn. Advokatfirma Bruun & Hjejle Att.: advokat Poul Heidmann Nørregade 21 1165 København K Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395

Læs mere

DepWeb.DK. Supplement til bisidder siden vedr. regler/love. Supplement til Bisiddere. Datasammenskrivning af forvaltningslov

DepWeb.DK. Supplement til bisidder siden vedr. regler/love. Supplement til Bisiddere. Datasammenskrivning af forvaltningslov Informationer om depression og angst. Brugerhistorier - Debat og chat link DepWeb.DK Socialpolitik - Nyheder - Temasider Kontanthjælps info - Bisidder info Supplement til bisidder siden vedr. regler/love.

Læs mere

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om Folketingets Ombudsmand.

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om Folketingets Ombudsmand. Valby den 30. april 2012 Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om Folketingets Ombudsmand. Børns Vilkår takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. udkast til forslag

Læs mere

Revurdering og forlængelse af sygedagpengeperioden

Revurdering og forlængelse af sygedagpengeperioden Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Revurdering og forlængelse af sygedagpengeperioden November 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Forord 3 2 Hovedresultater og anbefalinger 5 2.1 Hovedresultater 5 2.2

Læs mere

Forældreansvarsloven Belysning af barnets perspektiv

Forældreansvarsloven Belysning af barnets perspektiv Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 519 Offentligt Forældreansvarsloven Belysning af barnets perspektiv Justitsministeriets Forskningskontor Juni 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 4 2. OM BØRNEINDDRAGELSE

Læs mere

Bekendtgørelse af forældreansvarsloven

Bekendtgørelse af forældreansvarsloven LBK nr 1820 af 23/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Social- og Indenrigsmin., j.nr. 2015-8224 Senere ændringer til forskriften LOV

Læs mere

Kommunes opkrævning af gebyr for udlevering af kopi af ejendomsskattebillet

Kommunes opkrævning af gebyr for udlevering af kopi af ejendomsskattebillet 2012-11 Kommunes opkrævning af gebyr for udlevering af kopi af ejendomsskattebillet En advokat klagede over, at Aarhus Kommune opkrævede et gebyr på 70 kr. pr. kopi af ejendomsskattebilletten med henvisning

Læs mere

2.4.6.1. Forældremyndighed efter en forælders dødsfald

2.4.6.1. Forældremyndighed efter en forælders dødsfald Vejledning om forældremyndighed og barnets bopæl Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Forældremyndighed 2.1. Etablering af fælles forældremyndighed 2.1.1. Fælles forældremyndighed efter 6, 7 eller 7 a

Læs mere

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt.

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt. 2009 20-7 Støttepædagogs omtale af et barn i et offentligt forum. Tavshedspligt En støttepædagog fortalte en tidligere kollega om et bestemt barn mens de kørte i bus. Barnet blev omtalt meget negativt.

Læs mere

Redegørelse om behandling af klagesager vedrørende Udbetaling Danmark 2013

Redegørelse om behandling af klagesager vedrørende Udbetaling Danmark 2013 Redegørelse om behandling af klagesager vedrørende Udbetaling Danmark 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Indledning 1 2 Ankestyrelsens sager 2 2.1 Tilgang af sager 2 2.2 Afsluttede sager 3 2.3 Sager om ændret

Læs mere

Oplæg til retsudvalget om god forvaltningsskik

Oplæg til retsudvalget om god forvaltningsskik Retsudvalget 2011-12 REU alm. del Bilag 118 Offentligt Oplæg til retsudvalget om god forvaltningsskik Efter ombudsmandsloven skal ombudsmanden udover gældende ret også efterprøve om forvaltningsmyndighederne

Læs mere

Bisidderordningen for børn og unge

Bisidderordningen for børn og unge Ankestyrelsens undersøgelse af Bisidderordningen for børn og unge Juli 2009 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Undersøgelse af bisidderordningen for børn og unge Udgiver Ankestyrelsen, maj 2009

Læs mere

Klage over afslag på ansøgning om tilladelse til etablering af ny overkørsel til den private fællesvej Schnohrsvej, Rudkøbing

Klage over afslag på ansøgning om tilladelse til etablering af ny overkørsel til den private fællesvej Schnohrsvej, Rudkøbing Dato 7. december 2015 Sagsbehandler Julie Egholm Mail jue@vd.dk Telefon +45 7244 3135 Dokument 15/13523-10 Side 1/5 Klage over afslag på ansøgning om tilladelse til etablering af ny overkørsel til den

Læs mere

8-1. Forvalningsret 12.2. Statsforfatningsret 2.2. Ministers e-mail til sin folketingsgruppe var en aktivitet inden for den offentlige forvaltning

8-1. Forvalningsret 12.2. Statsforfatningsret 2.2. Ministers e-mail til sin folketingsgruppe var en aktivitet inden for den offentlige forvaltning 8-1. Forvalningsret 12.2. Statsforfatningsret 2.2. Ministers e-mail til sin folketingsgruppe var en aktivitet inden for den offentlige forvaltning En journalist bad Miljøministeriet om aktindsigt i en

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 88 Folketinget 2009-10 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 16. marts 2010 Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Ny politiklageordning

Læs mere

Vedr. Vurdering af klage over screeningsafgørelse efter miljøvurderingsloven

Vedr. Vurdering af klage over screeningsafgørelse efter miljøvurderingsloven Notat Jens Flensborg Advokat Åboulevarden 49, 4. sal DK-8000 Aarhus C Telefon:+45 86 18 00 60 Telefax:+45 88 32 63 26 J.nr. 07-11601 - 5 jfl@energiogmiljo.dk www.energiogmiljo.dk CVR: 31 13 54 27 24. september

Læs mere

Sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Energiklagenævnets afgørelse fremgår nedenfor.

Sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Energiklagenævnets afgørelse fremgår nedenfor. Til: [XXX] Energistyrelsen (sagsnr. XXX) Sendes pr. e-mail til ovenstående Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk

Læs mere

Inspektion af Arresthuset i Frederikssund den 27. august 2010

Inspektion af Arresthuset i Frederikssund den 27. august 2010 Retsudvalget 2011-12 REU alm. del Bilag 499 Offentligt Inspektion af Arresthuset i Frederikssund den 27. august 2010 OPFØLGNING Dok.nr. 12/00123-1/LBI 2/11 Den 23. juni 2011 afgav Folketingets Ombudsmand

Læs mere

Vejledning om registrering af faderskab og medmoderskab i forbindelse med anmeldelse af barnets fødsel

Vejledning om registrering af faderskab og medmoderskab i forbindelse med anmeldelse af barnets fødsel Social-, Børne- og Integrationsministeriet Familieret 2013-4392 bgn 18. november 2013 Udkast til Vejledning om registrering af faderskab og medmoderskab i forbindelse med anmeldelse af barnets fødsel (Til

Læs mere

Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje.

Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje. Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje. 20. maj 2008 Det fremgik endvidere af akterne at der mens plejefamilien havde A boende

Læs mere

Ankestyrelsens brev til borgerens advokat Vedr. sagsnr Din henvendelse vedrørende Middelfart Kommune

Ankestyrelsens brev til borgerens advokat Vedr. sagsnr Din henvendelse vedrørende Middelfart Kommune Ankestyrelsens brev til borgerens advokat 2014-187674 Dato: 16-10-2017 Vedr. sagsnr. 100072 Din henvendelse vedrørende Middelfart Kommune Du har den 15. december 2014, som advokat for moderen til en dreng,

Læs mere

Klage over Høje Taastrup Kommunes afgørelse af 6. juni 2006 om afslag på ansøgning om direkte tilslutning til Høje Taastrup Fjernvarme a.m.b.a.

Klage over Høje Taastrup Kommunes afgørelse af 6. juni 2006 om afslag på ansøgning om direkte tilslutning til Høje Taastrup Fjernvarme a.m.b.a. Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Klage over Høje Taastrup Kommunes afgørelse af 6. juni 2006 om afslag på ansøgning om direkte tilslutning til Høje Taastrup Fjernvarme a.m.b.a. Høje-Taastrup

Læs mere

Afvejning af hensyn og udformning af begrundelse ved afslag på meraktindsigt. 9. oktober 2009

Afvejning af hensyn og udformning af begrundelse ved afslag på meraktindsigt. 9. oktober 2009 2009 5-3 Afvejning af hensyn og udformning af begrundelse ved afslag på meraktindsigt En journalist bad Justitsministeriet om aktindsigt i en sag om et lovforslag om regulering af adgangen til aktindsigt

Læs mere

Jeg skal herefter meddele følgende:

Jeg skal herefter meddele følgende: 1/7 Den 22. maj 2008 afgav jeg en opfølgningsrapport om min inspektion den 22. og 23. marts 2007 af Statsfængslet på Kragskovhede. I rapporten bad jeg om oplysninger mv. vedrørende nærmere angivne forhold.

Læs mere

Beboernes betaling for ophold i botilbud efter servicelovens 107

Beboernes betaling for ophold i botilbud efter servicelovens 107 Ankestyrelsens undersøgelser Beboernes betaling for ophold i botilbud efter servicelovens 107 September 2009 Titel Beboernes betaling for ophold i botilbud efter servicelovens 107 Udgiver Ankestyrelsen,

Læs mere

Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.

Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn. Advokatfirma Bruun & Hjejle Att.: Advokat Nicolaj Kleist Nørregade 21 1165 København K Sendt pr. e-mail til nkl@bruunhjejle.dk Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal

Læs mere

Retningslinjer for bedømmelser af ph.d.-afhandlinger ved Det Humanistiske Fakultet

Retningslinjer for bedømmelser af ph.d.-afhandlinger ved Det Humanistiske Fakultet D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Retningslinjer for bedømmelser af ph.d.-afhandlinger ved Det Humanistiske Fakultet 1. Bedømmelsesudvalgets sammensætning

Læs mere

Jeres klage er ikke uddybet, og I har anmodet Vejdirektoratet om at indhente sagens akter fra Københavns

Jeres klage er ikke uddybet, og I har anmodet Vejdirektoratet om at indhente sagens akter fra Københavns Dato 4. april 2017 Sagsbehandler Tom Løvstrand Mortensen Mail tlm@vd.dk Telefon +45 7244 3119 Dokument 16/13516-19 Side 1/6 Afslag på ansøgning om stadeplads på Amagerbrogade/Blekingegade Vejdirektoratet

Læs mere

Den 27. august 2004 afgav jeg opfølgningsrapport nr. 1.

Den 27. august 2004 afgav jeg opfølgningsrapport nr. 1. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 12. marts 2003 afgav jeg den endelige rapport om min inspektion den 7. december 2001 af den sikrede institution Koglen. Den 27. august 2004 afgav jeg opfølgningsrapport nr.

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. J, stillet af Nick Hækkerup i Folketingets Skatteudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. J, stillet af Nick Hækkerup i Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 291 Offentligt Ministeren J.nr. MST-705-00066 Den 22. april 2009 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. J, stillet af Nick Hækkerup i Folketingets Skatteudvalg

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende afslag på aktindsigt

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende afslag på aktindsigt 2014-213751 Statsforvaltningens brev til en borger Dato: 10-06- 2015 Henvendelse vedrørende afslag på aktindsigt Du har den 17. og 19. september 2014 oplyst Region Hovedstaden ved Rigshospitalet om, at

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: ERHVERVSANKENÆVNET Kampmannsgade 1 * Postboks 2000 * 1780 København V * Tlf. 33 30 76 22 * Fax 33 30 76 00 Ekspeditionstid 9-16 * www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 2. september 2011 (J.nr. 2011-0024373)

Læs mere

Politimesteren i Frederikssund har oplyst at alle glas i indkigshullerne til detentionslokalerne er blevet skiftet.

Politimesteren i Frederikssund har oplyst at alle glas i indkigshullerne til detentionslokalerne er blevet skiftet. 1 Den 9. maj 2000 afgav jeg endelig rapport om min inspektion den 21. februar 2000 af detentionen i Frederikssund. I rapporten anmodede jeg Politimesteren i Frederikssund og Justitsministeriet om udtalelser

Læs mere

ADOPTIONSANSØGERES BEHOV FOR FAGLIG RÅDGIVNING. Brugerundersøgelse

ADOPTIONSANSØGERES BEHOV FOR FAGLIG RÅDGIVNING. Brugerundersøgelse ADOPTIONSANSØGERES BEHOV FOR FAGLIG RÅDGIVNING Brugerundersøgelse Adoptionsnævnets kontaktoplysninger: Kristineberg 6 2100 Kbh. Ø Tlf. 33 92 33 02 Adoptionsnævnet 2010 1. udgave Publikationen kan hentes

Læs mere

Sygedagpengelovens 7 om uarbejdsdygtighed

Sygedagpengelovens 7 om uarbejdsdygtighed Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Sygedagpengelovens 7 om uarbejdsdygtighed April 2016 1 1 Forord Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har bedt Ankestyrelsen om at gennemføre en undersøgelse

Læs mere

Tilsynsenhedens Årsrapport 2013. Center for børn og forebyggelse Plejefamilier

Tilsynsenhedens Årsrapport 2013. Center for børn og forebyggelse Plejefamilier TILSYNSENHEDEN Tilsynsenhedens Årsrapport 2013 Center for børn og forebyggelse Plejefamilier Afdelingsleder Pia Strandbygaard Tilsynsførende Else Hansen Tilsynsførende Dorthe Noesgaard Tilsynsførende Joan

Læs mere

Svar: Jamen, jeg vil da indlede med at takke Finansudvalget for anledningen til at følge op på samrådet fra april.

Svar: Jamen, jeg vil da indlede med at takke Finansudvalget for anledningen til at følge op på samrådet fra april. Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del Svar på 17 Spørgsmål 11 Offentligt T A L E september 2010 Samråd i FiU den 14. september 2010 kl. 10 om ferie-/efterløn 2010-0003606 Samrådsspørgsmål B til 17: Ministeren

Læs mere

Kortfattet gengivelse af Statsforvaltningens beslutning

Kortfattet gengivelse af Statsforvaltningens beslutning NN 8. februar 2008 Ved brev af 28. oktober 2006 rettede du henvendelse til Statsamtet Nordjylland angående den tidligere Z Kommunes beslutning den 14. juni 2005 om at fritstille dig som underviser ved

Læs mere

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGSPLIGT I dette kapitel beskriver vi indledningsvist reglerne for underretningspligt. Efterfølgende kan du læse mere om, hvordan du og din leder i praksis

Læs mere

Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet, jf. servicelovens 52, stk. 3, nr. 2

Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet, jf. servicelovens 52, stk. 3, nr. 2 Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet, jf. servicelovens 52, stk. 3, nr. 2 Det Sociale Nævns praksisundersøgelse december 2007 Indhold 1. Resumé, konklusion samt overordnet anbefaling...1 2.

Læs mere

2015-62. Genoptagelse på ulovbestemt grundlag af beskæftigelsesgraden efter lov om skattenedslag for seniorer. 22. december 2015

2015-62. Genoptagelse på ulovbestemt grundlag af beskæftigelsesgraden efter lov om skattenedslag for seniorer. 22. december 2015 2015-62 Genoptagelse på ulovbestemt grundlag af beskæftigelsesgraden efter lov om skattenedslag for seniorer 22. december 2015 En borger klagede til ombudsmanden over, at ATP og Ankenævnet for ATP m.m.

Læs mere

Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk

Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand I medfør af 3, stk. 3, 19 i, stk. 1, 21, stk. 5, 22, stk. 6, 30 a og 51 b, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Jeg skal meddele følgende:

Jeg skal meddele følgende: FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 8. juli 2002 afgav jeg en endelig rapport om min inspektion den 29. oktober 2001 af detentionen i Hillerød. I rapporten bad jeg Politimesteren i Hillerød og Justitsministeriet

Læs mere

Mosters Vænge udgør et net af mindre veje og betjener udelukkende sommerhusejendomme.

Mosters Vænge udgør et net af mindre veje og betjener udelukkende sommerhusejendomme. Dato 23. juni 2015 Sagsbehandler Søren Peter Kongsted Mail spk@vd.dk Telefon 7244 3113 Dokument 14/16114-21 Side 1/5 Afslag på yderligere påbud om beskæring I e-mail af 13. november 2014 har du klaget

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1. Offentliggjort d. 28.

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1. Offentliggjort d. 28. - 1 Kildeskattelovens 7 subjektiv skattepligt på grundlag af arbejde i forbindelse med ophold med bolig til rådighed SKM2012.732 Østre Landsret (Camilla Vest sagen) Landsskatterettens kendelse af 19/2

Læs mere

Mindreårige patienters retsstilling efter psykiatriloven og andre spørgsmål om brug af tvang i psykiatrien

Mindreårige patienters retsstilling efter psykiatriloven og andre spørgsmål om brug af tvang i psykiatrien 2015-51 Mindreårige patienters retsstilling efter psykiatriloven og andre spørgsmål om brug af tvang i psykiatrien Efter tilsynsbesøg på ungdomspsykiatriske afdelinger rejste ombudsmanden på eget initiativ

Læs mere

Kommunernes brug af lægekonsulenter

Kommunernes brug af lægekonsulenter Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes brug af lægekonsulenter Oktober 2011 KOMMUNERNES BRUG AF LÆGEKONSULENTER INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater

Læs mere

Vejledning i ansættelsesretlige sager -

Vejledning i ansættelsesretlige sager - Vejledning i ansættelsesretlige sager - godt at holde sig for øje, når man arbejder med disse sager: Djævlen sidder i detaljen Revideret maj 2010 Indhold Personaleafdelingens rolle 2 Juridiske begreber

Læs mere

Ankestyrelsens principafgørelse C 22 02 om boligindretning boligskift nyopført hus hjælperværelse muskelsvind hjælpeordning

Ankestyrelsens principafgørelse C 22 02 om boligindretning boligskift nyopført hus hjælperværelse muskelsvind hjælpeordning KEN nr 9299 af 02/05/2002 Gældende Offentliggørelsesdato: 10 07 2013 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Den fulde tekst Ankestyrelsens principafgørelse C 22 02 om boligindretning

Læs mere

Statsforvaltningen Hovedstaden brev til Bygningskultur Foreningen i Lyngby-Taarbæk:

Statsforvaltningen Hovedstaden brev til Bygningskultur Foreningen i Lyngby-Taarbæk: Resume: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at der ikke er grundlag for at rejse en tilsynssag vedrørende kommunens salg af en ejendom, idet der ikke er grundlag for at antage, at kommunen ved salget

Læs mere

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERRETNINGSGUIDEN Indholdsfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.2 Indledning... 3 Underretningsguidens

Læs mere

26 udvidelser ligner spin

26 udvidelser ligner spin OFFENTLIGHEDSLOV: 26 udvidelser ligner spin 26.maj 2013 Jesper Tynell, cand. mag., journalist og Cavlingvinder, Lars Rugaard, journalist og Cavlingvinder, Erik Valeur, journalist, forfatter og Cavlingvinder

Læs mere

Radiografuddannelsen. Regler for prøver ved Radiografuddannelsen Tillæg til Studieordning. Marts 2015

Radiografuddannelsen. Regler for prøver ved Radiografuddannelsen Tillæg til Studieordning. Marts 2015 Radiografuddannelsen Regler for prøver ved Radiografuddannelsen Tillæg til Studieordning Marts 2015 Indhold 1. Prøver og bedømmelse... 2 1.1 Oversigt over bedømmelser i uddannelsen... 2 2. Studieaktivitet,

Læs mere

UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an.

UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an. UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an. Allerød kommune Familieafdelingen 2011 1 Indholdsfortegnelse: 1. Baggrunden for Familieafdelingens vejledning om underretningspligt S..3.

Læs mere

I forbindelse med din forældreansvarssag er dit barn indkaldt til en børnesamtale. Samtalen er et tilbud til dit barn om at sige sin mening.

I forbindelse med din forældreansvarssag er dit barn indkaldt til en børnesamtale. Samtalen er et tilbud til dit barn om at sige sin mening. I forbindelse med din forældreansvarssag er dit barn indkaldt til en børnesamtale. Samtalen er et tilbud til dit barn om at sige sin mening. Formålet med børnesamtalen I forældreansvarssager er det vigtigste

Læs mere

Referat fra mødet i Ankestyrelsen. 1. Generelle bemærkninger fra Ankestyrelsen i forhold til det indsendte materiale

Referat fra mødet i Ankestyrelsen. 1. Generelle bemærkninger fra Ankestyrelsen i forhold til det indsendte materiale Referat fra mødet i Ankestyrelsen. 1. Generelle bemærkninger fra Ankestyrelsen i forhold til det indsendte materiale a. Sagsbehandlingstider: Styrelsen arbejder på at få reduceret sagsbehandlingstiderne

Læs mere