KURSUS- KATALOG BYGGERI OG VVS. 2. halvår 2016 AL EFTERUDDANNELSE

Transkript

1 KURSUS- KATALOG BYGGERI OG VVS 2. halvår 2016 AL EFTERUDDANNELSE

2 Side 2

3 VELKOMMEN TIL AL EFTERUDDANNELSES KURSUSPROGRAM FOR 2. HALVÅR 2016 Velkommen til kursuskataloget for det sidste halvår i Der er som altid mange spændende kurser, som jeg håber, at I både indehavere, ledere og ikke mindst medarbejdere vil benytte jer af. Formålet med AL Efteruddannelse er som altid, at arbejdsgiverne og medarbejderne får de samme uddannelsestilbud og ikke mindst får muligheden for, at begge parter kan være med på samme kursus. Så sikrer vi også, at den nye viden ikke kun ligger hos én person, men kommer ud i hele virksomheden - til glæde og gavn for både virksomhed og kunder. Interne virksomhedskurser Det er blevet populært at afholde interne virksomhedskurser, og vi håber, interessen fortsætter. Interne virksomhedskurser er en god mulighed for at afholde kurset på din egen virksomhed, så teori kan prøves af i praksis på egne maskiner, og samtidig kan flere medarbejdere være med på kurset. AL Efteruddannelse kan give tilskud på op til kroner pr. organiseret deltager. Tilskuddet gives til kursusgodtgørelse, undervisning og administration. Alle i virksomheden kan deltage. Dog kan der kun udbetales kursusgodtgørelse til de medarbejdere, som er organiseret i Dansk Metal, Blik & Rør, 3F, Teknisk Landsforbund, Dansk El-Forbund eller HK samt virksomhedsindehaver og medarbejdere med lederfunktion. AMU-kurser - vi kompenserer Prisen for at deltage i AMU-kurser er højere, hvis man har en videregående uddannelse som for eksempel vvs-installatør. Det kompenserer vi naturligvis stadig for i AL Efteruddannelse, så du kan deltage på samme betingelser som ufaglærte og faglærte, når de deltager i AMU-kurser fra dette katalog. Vi glæder os til at se jer på kursus. Venlig hilsen AL Efteruddannelse Fleming Frederiksen Side 3

4 Side 4

5 INDHOLDSFORTEGNELSE Drift og vedligeholdelse af tilbagestrømningssikringer... 6 EnergiXperten, revideret... 7 Hygiejnekursus for vvs-installatører på offentlige vandforsyninger... 8 Indregulering og service af ventilationsanlæg... 9 Kloak og afløbsinstallationer Korrekt installation af gulvvarmeanlæg Projektledelse og deltagelse i praksis værktøjer til hverdagen Regulering af fjernvarme- og brugsvandsinstallationer Sagkyndig kursus i lovpligtige eftersyn af tekniske hjælpemidler Sikring mod forurening af vandforsyningsanlæg Vand og afløb i Bygningsreglementet (BR15) Varme- og køleanlæg i bygninger, DS 469: Varmepumper den fleksible løsning Vådrum efter SBI-anvisning 252, revideret Farma-medico- og fødevarehåndværkerdiplom Del 1 Håndværkerens ABC Del 2 Materialer og overflader Del 3 Installationer og konstruktioner Praktisk information Side 5

6 DRIFT OG VEDLIGEHOLDELSE AF TILBAGESTRØMNINGSSIKRINGER Med dette modul får du et grundlæggende kendskab til og viden om servicering og vedligeholdelse af tilbagestrømningssikringer i brugsvandsinstallationer, der er tilsluttet offentlige vandforsyninger. Det forventes, at standarden for vedligehold af tilbagestrømningssikringer kommer med i det nye BR15, og derfor skal følges. Når du har gennemgået kurset, har du: kendskab til grundlæggende lovgivning og regler i relation til krav om service og vedligehold af tilbagestrømningssikringer installereret i brugsvandsinstallationer tilsluttet offentlig vandforsyning. viden om kravene til intervallerne for service og vedligehold på tilbagestrømningssikringer i forskellige mediumkategorier. viden om arbejdsmetoderne ved gennemførelse af service på tilbagestrømningssikringer i mediumkategori 2, 3, 4 og 5. viden og kendskab til indretningen og funktionen af tilbagestrømningssikringer i mediumkategori 2, 3, 4, og 5 (teoretisk gennemgang af de mest almindelige tilbagestrømningssikringer, deres indretning og funktion i relation til service). viden og kendskab til anvendelsen af de måleinstrumenter, der anvendes ved service på forskellige typer af tilbagestrømningssikringer. i praksis gennemført øvelser med service og vedligeholdelse på tilbagestrømningssikringer i mediumkategori 2, 3, 4 og 5 (øvelser på tavler/komponenter). viden om, hvordan resultaterne fra service og vedligehold på tilbagestrømningssikringer dokumenteres og forelægges din kunde. For vvs-uddannede eller andre med en tilsvarende uddannelse. Du skal have gennemført éndags kurset Sikring mod forurening af vandforsyningsanlæg november Teknologisk Institut, Århus Leon Buhl, Uffe Ehlers, Niels Winther og Bjarke Andersen Side 6

7 ENERGIXPERTEN, REVIDERET På dette kursus er der fokus på energieffektivisering, og hvordan der skabes de bedst mulige energiløsninger på tværs af faggrænser. Du vil blive uddannet til at være en god tovholder for arbejde med energi i bygninger og industrien, og du vil få værktøjer, der kan styrke overblikket. Derudover gennemgås oplæg til, hvordan energiforbrug og energioptimering kommer ind som en aktiv del af byggeprojekter og ved energieffektivisering i industrien; blandt andet i forbindelse med modernisering og renovering af produktionsudstyret. Håndværkeren som systemleverandør. Fremtiden er også at sælge hele systemløsninger. Se mulige energibesparelser, når du er hos kunden den gode håndværker er også den gode vejleder. BR15 hvad skal du som installatør være opmærksom på? Energirammeberegninger hvordan gøres dette, og hvad spiller ind på det endelige resultat? Hvad er fremtidens tekniske løsninger? Herunder hybridventilation, solenergi, kombineret sol- og jordvarme med videre. Hvilke krav er der til ventilation? Hvordan udarbejdes der skøn over forbrug og besparelsespotentiale? Er der krav til/tommelfingerregler, vi kan bruge på energiforbrugende anlæg? Energioptimering i forbindelse med kedler/varmeanlæg. Hvordan kan effektiviseringer af produktionen medføre en øget energieffektivitet? Vi vurderer muligheden for optimering på området. Energibesparelser hvordan er reglerne på området, og kan salg af energibesparelser medføre, at energieffektive løsninger bliver attraktive? Der veksles mellem teori og praktiske opgaver. Arbejdsgivere, ledere og medarbejdere, der beskæftiger sig med projektledelse i bygninger og industrien samt med energieffektivisering og renovering af installationer og bygninger september Arbejdsgiverne, Odense Per Poulsen, Marianne Bender og Jørgen Bjerg. Side 7

8 HYGIEJNEKURSUS FOR VVS- INSTALLATØRER PÅ OFFENTLIGE VANDFORSYNINGER På kurset får du et grundigt kendskab til til mikroorganismer og bakterier, og hvad de laver i drikkevandssystemer. Kurset fokuserer på, hvordan forsyningen kan undgå forurening i alle led fra boringer til forbrugerne. Hvornår og i hvilke situationer forureninger opstår, og hvordan den kan forhindres eller minimeres. Hovedindholdet i kurset: Mikroorganismer og hygiejne. Bakterier i drikkevandssystemer. Fra boring til vandmåler hvor er der fare for forurening? Vandværk og opbygning. Vandforsyningsdrift. Hvad gør man for at mindske faren for forurening? Forurening af drikkevandet hvad så? Dokumenteret Drikkevands Sikkerhed (DDS). Kurset afsluttes med en prøve, som du skal bestå for at få udleveret et certifikat, der dokumenterer, at du har gennemført kurset. Certifikatet dækker de krav til vvsinstallatører og deres ansatte, som arbejder for offentlige vandforsyninger, som er angivet i Naturstyrelsens bekendtgørelse. Vvs-installatører og vvs-uddannede, der fungerer som driftansvarlige på mindre vandforsyninger samt vvs-installatører og deres ansatte i virksomheder, der arbejder som serviceselskab for mindre vandforsyninger november Arbejdsgiverne, Odense Leon Buhl Side 8

9 INDREGULERING OG SERVICE AF VENTILATIONSANLÆG På kurset får du undervisning i indregulering af nyinstallationer. Derudover bliver du undervist i at foretage de nødvendige målinger i forbindelse med fejlfinding og service på mindre ventilationsanlæg. Sammen med de øvrige kursister kommer du til at foretage målinger på testbænk og større in house-ventilationsanlæg. Gennem beregningseksempler får du kendskab til luftbehov i forskellige rumtyper og indregulering. Hovedindholdet i kurset: Mekanisk ventilation. Kontrolventiler volumenstrøm. Måletekniske principper. Praktiske målinger hands on. Kanal- og rørmålinger. Beregningseksempler og dokumentation. Indregulering teori og test. Velvære i sundt indeklima. Forebyggelse af dårligt indeklima. Gennem en vekslen mellem teori og praksis opnår du kendskab til de parametre, der indgår i et ventilationsanlæg samt måleprincipper og praktisk måleudstyr. Alle teknikere, montører og installatører, der installerer og servicerer ventilationsanlæg. 3. oktober Solarskolen, Vejen Morten Mads Lynggaard Side 9

10 KLOAK OG AFLØBSINSTALLATIONER Du får en gennemgang af relevante emner inden for kloak og afløbsinstallationer. Der vil være fokus på de regler og metoder, som anvendes i praksis. Desuden vil du få en gennemgang af emnerne: lovgivning, rottesikring, omfangsdræn og håndtering af regnvand på egen grund. Hovedindholdet i kurset: Omfangsdræn krav til anlægget og tilslutningen til afløbsinstallationerne. Hvilke krav stilles der i Bygningsreglementet og i Miljølovgivningen? Sikring mod kælderoversvømmelser med pumper og højvandslukker. Hvordan skal en rottesikker afløbsinstallation se ud? Krav i DS 432 Norm for afløbsinstallationer. Arbejdet med regnvand på privat grund ved lokal afledning af regnvand (LAR). Igangværende udviklingsprojekter i forhold til afløbsinstallationer. I løbet af kurset bliver der vekslet mellem teori og praksis. 12. oktober Teknologisk Institut, Taastrup Inge Faldager Smede og vvs ere, der arbejder inden for vvs/kloak og afløbsinstallationer på privat grund. 30. november Hotel Søparken, Aabybro Inge Faldager Side 10

11 KORREKT INSTALLATION AF GULVVARMEANLÆG Næsten alle nye huse udføres i dag med gulvvarme. Det er derfor vigtigt, at disse anlæg projekteres, planlægges og udføres korrekt. Forkert udførelse eller dimensionering af den samlede gulvkonstruktion med gulvvarme vil ofte medføre, at kundens opfattelse af selve gulvvarmeinstallationen er dårlig. Dette kan medføre en række klager over funktionen af installationen. En række forhold vedrørende gulvvarmeinstallationer skal i dag følge kravene i Bygningsreglementet BR15, Varmenormen DS 469:2013 samt kravene i DS 452 Isoleringsnormen. På kurset vil følgende hovedområder blive gennemgået: Lovgivning for gulvvarmeanlæg. Termisk komfort. Opbygning af gulvkonstruktion og anlæg. Materialer og udførelse. Styring, regulering og indregulering af gulvvarmeanlæg. Vvs-installatører og deres medarbejdere i virksoheder, som arbejder med installation af gulvvarmeanlæg i nybyggeri og i forbindelse med renovering. 28. september Arbejdsgiverne, Odense Leon Buhl Side 11

12 PROJEKTLEDELSE OG DELTAGELSE I PRAKSIS VÆRKTØJER TIL HVERDAGEN Du får metoder og værktøjer, som kan gøre projekter til en succes for medarbejdere og virksomheden. På kurset vil der være øvelser i, hvordan du opnår enighed om projektets mål, så rammerne for det praktiske arbejde bliver de bedst mulige. Målet er at styrke projektejerskab og deltagelse i hele virksomheden til gavn for arbejdsglæde og bedre projekter. Som deltager får du en solid indsigt i traditionelle projektværktøjer og især øvelse i at bruge dem klogt og effektivt. Kurset varer i alt tre dage (2+1 dag), og du binder dig for alle dagene. Kurset sætter blandt andet fokus på: Arbejdsglæde og bedre projekter. Projektets omgivelser og deres betydning. Hvordan forbereder vi et projekt? Hvordan opdager vi, at det er ved at gå galt? Hvad kan vi gøre ved modstridende interesser? Hvordan skabes et godt samarbejde? Hvad stiller vi op med uenigheder? Mål og succeskriterier. Hvilket problem skal projektet løse? Styregruppe og magt i projektet. Bliver kvaliteten god nok? Hvordan opnår vi en aftale om projektet, som vi tror på og kan følge? Medarbejdere og projektledere med videre, som indgår i projekter eller planlægger disse i hverdagen. Kurset er relevant inden for følgende brancher: industri, vvs, smede med videre, som har et fagligt behov for værktøjer til at arbejde i projekter og drive projektledelse i dagligdagen november samt opfølgningsdag den 14. december. Arbejdsgiverne, Odense Niels Levinsen Side 12

13 REGULERING AF FJERNVARME- OG BRUGSVANDSINSTALLATIONER Du får mulighed for at træne med forskellige regulatorer, så du træner årsag, virkning og resultat af den valgte reguleringsstrategi og parametre. Der bliver også lagt vægt på, hvordan anlæg opbygges for at få en nøjagtig og problemfri regulering. Undervisningen har korte forelæsninger kombineret med demonstrationer og praktiske øvelser. Hovedindholdet i kurset: Grundlag for forståelse af reguleringsfaglige udtryk. Kendskab til reguleringsteknik. Grundlag for valg af reguleringsparametre. Forståelse for nødvendigheden af korrekt valg af reguleringssystem. Forståelse for, hvordan anlæggene virker, når belastningerne varierer. Lovgivning. Teori. Parametre, reguleringsteori. Opbygning af og komponenter i varmeanlæg. Ventilteori, TD-regulator, energistrømme og energimængder. I praktiklokalet øves med PID-regulator, øvrige tavler, CTS-anlæg og øvelser med Varme Sim på egen PC. OBS! Medbring egen PC. Vvs-installatører og deres ansatte, der i det daglige arbejder med regulering og indregulering af varmeanlæg. 7. december Teknologisk Institut, Taastrup Kristian Kærsgaard Hansen og Otto Paulsen Side 13

14 SAGKYNDIG KURSUS I LOVPLIGTIGE EFTERSYN AF TEKNISKE HJÆLPEMIDLER På kurset får du et teoretisk og praktisk indblik i de forskellige krav, der kan være i forbindelse med eftersyn samt udarbejdelse af dokumentation. Efter kurset vil du kunne arbejde selvstændigt som sagkyndig på de tekniske hjælpemidler, der praktisk er gennemgået på kurset samt på øvrige hjælpemidler, som du har det fornødne kendskab til. Hovedindholdet i kurset: Gennemgang af lovgivningen og reglerne på området, samt hvad det vil sige at være sagkyndig. Eksempler på mærkning af tekniske hjælpemidler i forbindelse med eftersyn, og du vil lære at udarbejde dine egne kontrolskemaer. Vi ser på, hvilke parametre der indgår i reoleftersyn. Indblik i forskellige typer af tekniske hjælpemidler, som skal have eftersyn. Eksempelvis: -Reoler. - Elektrisk håndværktøj. - Bukke. - Bæremidler for eksempel kæder og stropper. -Løfteborde. Der vil være praktisk gennemgang af stiger, elektrisk håndværktøj og bæremidler. 14. september Hotel Scandic, Ringsted Carsten Teinby Teknisk personale, som har til ansvar at vedligeholde de tekniske hjælpemidler, men mangler et overblik over krav og dokumentation for eftersyn. Der kræves ingen forudsætninger for at deltage. Dog er det nødvendigt, at du har en teknisk forståelse eller praktisk erfaring inden for området. 9. november Langsøhus, Silkeborg Jørgen Gadegaard Side 14

15 SIKRING MOD FORURENING AF VANDFORSYNINGSANLÆG Myndighederne har fået et øget fokus på sikkerhed efter en række sager vedrørende forurening på offentlige vandforsyningsanlæg og forurening af interne vandinstallationer. Der er ligeledes kommet en standard, DS/EN 1717, samt Rørcenteranvisning 015, der i henhold til Bygningsreglement BR15 skal anvendes i stedet for Vandnorm DS 439. Kurset er adgangsgivende til modulet Drift og vedligeholdelse af tilbagestrømningssikringer. Hovedindholdet i kurset: Gennemgang af Bygningsreglementet, DS/EN 1717 og Rørcenteranvisning 015 kontra Vandnormen. Hvad er forureningskategorier, og hvem sætter dem? Hvilke installationstyper skal særligt sikres? Gennemgang af forskellige sikringskomponenter. Hvordan skal forskellige installationstyper sikres korrekt? Hvad er installatørens og myndighedernes rolle? Arbejdsgivere, ledere og medarbejdere. 6. oktober Arbejdsgiverne, Odense Leon Buhl Side 15

16 VAND OG AFLØB I BYGNINGS- REGLEMENTET (BR15) I de senere år er der sket mange ændringer, du som udførende vvs-installatør skal kende til. Vand- og afløbsnormerne har ændret status til vejledninger, mens en række andre normer og standarder er blevet inddraget via Bygningsreglementet. Samtidig er kravene til brug af godkendt materiale og komponenter væsentligt ændret. Det er kursets formål at sætte dig i stand til at kunne anvende bygningsreglementet, normer og standarder i din hverdag. Hovedindholdet i kurset: Hvordan er lovgivningen nu i forhold til tidligere? Hvilke ændringer er der i BR15 i forhold til tidligere reglementer? Hvordan ser ændringerne i det nye bygningsreglement ud? Hvad er kravene til godkendelse af produkter til vand- og afløbsinstallationer, dråbemærke og VA-godkendelse? Hvordan godkendes materialer og komponenter fremover, hvad er kravene, og hvordan skal de håndteres af vvs-installatøren? Hvordan skal vandinstallationer fremover sikres mod tilbagestrømninger og forurening? Hvad er kravene til varmtvandsinstallationer? Hvordan må udskiftelige og ikke-udskiftelige installationer nu laves? 1. september Hotel Scandic, Ringsted Leon Buhl Vvs-installatører og montører, der udfører vandog afløbsinstallationer i bygninger. 23. november Langsøhus, Silkeborg Leon Buhl Side 16

17 VARME- OG KØLEANLÆG I BYGNINGER, DS 469:2013 Varmenormen DS 469:2013 har været gældende siden september Den reviderede norm fremstår i en helt ny form, der både omhandler varme og køling. Der er gennemført en række forskellige nye regler, der vil have betydning for, hvordan varmeanlæg fremover skal projekteres, udføres og reguleres. Der er endvidere nye bestemmelser i det nye BR15-reglement. Hovedindholdet i kurset: Det lovmæssige grundlag for DS 469:2013 hvorfor skal den anvendes og hvordan? Regler og krav til termisk komfort hvad er det, og hvordan opnås det? Varmegivere og dimensionering af disse. Konvertering af eksisterende installationer hvad skal man være opmærksom på? Krav til styring og regulering af varmeinstallationer. Pumper i varmeinstallationer krav og dimensionering. Materialer og komponenter hvilke krav kan stilles? Isolering af varmeinstallationer 12. september krav i BR15 og DS 452. Varmt brugsvandsinstallationer. Langsøhus, Silkeborg Leon Buhl Vvs-installatører og montører, der arbejder med varmeanlæg i bygninger. 21. september Teknologisk Institut, Taastrup Leon Buhl Side 17

18 VARMEPUMPER DEN FLEKSIBLE LØSNING Du får teoretisk viden om varmepumpe- og køleteknologi. Du bliver i stand til at forstå projektering, installation, drift og vedligehold af et køle-/varmepumpeanlæg. Med kurset sikrer du, at de anlæg, du kommer til at tilse, fungerer driftsikkert og økonomisk optimalt uden fare for omgivelser og miljø. Hovedindholdet i kurset: Hvornår er en given varmepumpe rentabel? Hvornår kører den driftsmæssigt optimalt? Hvordan og hvornår skal den vedligholdes? Hvordan påvirkes den af omgivelser og placering, montering og kombinationsmuligheder. Hvordan skal du forholde dig til lovgivning, krav og regler med videre? OBS! Kurset har en varighed på tre dage. Arbejdsgivere, ledere og medarbejdere, der arbejder inden for salg, opsætning og servicering af varmepumper. 29. november 1. december Den jydske Haandværkerskole, Hadsten Henrik B. Østergaard Side 18

19 VÅDRUM EFTER SBI-ANVISNING 252, REVIDERET Vådrumsanvisningen er i 2015 blevet revideret og er nu kommet i en ny SBIanvisning 252. Bygningsreglementet er ligeledes revideret i BR15. Kurset vil anvende den nye SBI-anvisning og 252-reglerne fra BR15. På kurset får du styr på, hvordan vådrum og installationer skal planlægges og udføres både i nybyggeri og ved renovering. Du får kendskab til, hvilke regler og love, der gælder for vådrum, hvordan vådrum skal opbygges, og i særdeleshed hvordan man kan udføre installationerne. Vi ser også på byggeprocessen i forbindelse med gennemførelsen af renoveringsopgaver i etageejendomme. Endelig ser vi på forskellige materialer og installationsprincipper, der er anvendelige til vvs-installationer i forbindelse med vådrum og lignende. Hovedindholdet i kurset: Regler for udførelse af vådrum. Udførelse af vådrumsinstallationer i henhold til ny vådrumsanvisning fra Statens Byggeforskningsinstitut. Installationstyper, rørtyper og korrosion i brugsvandsinstallationer. Samlinger og overgange i brugsvandsinstallationer. Ændringer og reparationer. Vvs-installatører og deres ansatte, der udfører vådrum i nybyggeri eller som renoverer og moderniserer eksisterende vådrum. 6. september Arbejdsgiverne, Odense Leon Buhl Side 19

20 FARMA-MEDICO- OG FØDEVARE- HÅNDVÆRKERDIPLOM Uddannelsen kvalificerer håndværkere og teknikere til at arbejde hygiejnisk med hensyn til færdsel, installation, reparation og vedligehold i virksomheder inden for farmaceutisk-, bioteknologisk- og fødevareproduktion. Kursusrækken omfatter grundlæggende viden om produktionshygiejne og produktsikkerhed, håndtering af værktøj og udstyr samt relationen til virksomhedens interne systemer. Hertil kommer materialekendskab for rustfrit stål, gummi og plast med henblik på hygiejnisk anvendelse, korrekt design af udstyr og udførelse af reparationer, så procesanlæggets hygiejniske egenskaber ikke forringes. Der tages udgangspunkt i praktiske eksempler, og der afsluttes med en prøve, som du skal bestå for at erhverve Håndværkerdiplomet. Diplomet giver dig et stort plus i forhold til dine kunder, fordi det viser, at du har specialviden, så du kan løse dine opgaver hos dem på bedste vis. Du får klassediplomet fra Staalcentrum efter tre kursusdage med både undervisning og praktiske øvelser. HÅNDVÆRKERDIPLOMET Du kan vælge én eller flere kursusdage alt efter dit behov. For at erhverve Håndværkerdiplomet skal alle tre kursusdage gennemføres: VARIGHED Tre moduler af én dags varighed. Del 1 Håndværkerens ABC Del 2 Materialer og overflader Del 3 Installationer og konstruktioner Side 20

21 FARMA-MEDICO- OG FØDEVAREHÅNDVÆRKERDIPLOM OG FØDEVAREHÅND- DEL 1 HÅNDVÆRKERENS ABC VÆRKERDIPLOM Det grundlæggende for dit arbejde. Uddannelsen henvender sig til håndværkere eller teknikere. Du vil blive kvalificeret til at at arbejde hygiejnisk med hensyn til færdsel, installation, reparation og veldigehold i virksomheder inden for farmaceutisk-, bioteknologisk- og fødevareproduktion. Her lærer du alt det grundlæggende, du som håndværker har brug for at vide om produktionshygiejne og adfærd i virksomheder inden for produktion af fødevarer, Kursusrækken bioteknologiske omfatter produkter grundlæggende og medicinalvarer. viden om produktionshygiejne Der er fokus på, hvad og produktsikkerhed, og hvorfor. håndtering af værktøj og udstyr samt relationen til virksomhedens interne systemer. der kan gå galt Hertil kommer materialekendskab for rustfrit stål, gummi og plast med henblik på hygiejnisk anvendelse, Kurset sætter korrekt blandt design andet af udstyr fokus og på: udførelse af reparationer, så du procesanlæggets hygiejniske egenskaber ikke ødelægges. Oversigt over mikroorganismer. Der tages udgangspunkt i praktiske eksempler, og kurset afsluttes med en prøve, som du Gældende regler hos myndigheder. skal bestå for at erhverve dig Håndværkerdiplomet. Påklædning, adfærd, rengøring og kvalitetsstyring, så du kan medvirke til at sikre et højt hygiejneniveau på din arbejdsplads. Diplomet giver dig et stort plus og viser din kunde, at du har specialviden, så du kan løse opgaverne Praktiske hos dem eksempler på bedste vis. på Du virksomhedskrav, får klassediplomet renhold fra Staalcentrum og håndtering efter tre af kursusdage med Hvad både der undervisning forurener og fødevarerne praktiske øvelser. og skaber sikkerhedsmæssige værktøj. problemer. Rengøring af procesanlæg og produktionshygiejne. Hvordan du medvirker til at sikre hygiejnen. Myndigheders og virksomheders krav til håndværkere. HÅNDVÆRKERDIPLOMET Du Håndværkere, kan vælge én vedligeholdelsespersonale eller flere kursusdage alt og efter teknikere i Alle øvrigt; tre smede, kursusdage montører, skal dog elektrikere, bestås, hvis kon- dit behov. du struktører skal have og Håndværkerdiplomet: tilsvarende. Del 1 Håndværkerens ABC. Del 2 Materialer og overflader. Del 3 installationer og konstruktioner. VARIGHED Tre 15. september moduler af én dags varighed Metalskolen, Jørlunde Alan Friis m.fl. Side 21

22 FARMA-MEDICO- OG FØDEVAREHÅNDVÆRKERDIPLOM DEL 2 MATERIALER OG OVERFLADER Det, du kommer ud for i praksis. Her er der fokus på de materialer, der anvendes i fødevarer-/farmasektoren både som konstruktionsmaterialer og som pakningsmaterialer. Kurset sætter blandt andet fokus på: De forskellige typer af rustfrit stål, korrosion, relevant overfladebehandling samt årsager til anløbninger og risici ved svejsning. Aluminium, gummi og plast og især de forhold, der er udsat for fødevarer og rengøringsmidler. Rustfrit stål typer og egenskaber. Korrosionsproblemer og miljøforhold. Overflader og svejseproblematikker relateret til materialer. Aluminium, gummi og plast pakninger. Håndværkere, vedligeholdelsespersonale og teknikere i øvrigt; smede, montører, elektrikere, konstruktører og tilsvarende. 28. september Metalskolen, Jørlunde Alan Friis m.fl. Side 22

23 FARMA-MEDICO- OG FØDEVAREHÅNDVÆRKERDIPLOM DEL 3 INSTALLATIONER OG KONSTRUKTIONER Hygiejnisk design i fødevarer/farma. På dagen er der fokus på hygiejnisk design, som er relevant for alle virksomheder, der producerer fødevarer, bioteknologiske produkter og medicinalvarer. Kurset sætter blandt andet fokus på: Godt design af udstyr og installationer, så dit arbejde får en god hygiejnisk kvalitet. Hygiejnisk design af bygninger og produktionslokaler. Krav til svejsninger, der skal udføres efter særlige specifikationer for ikke at udgøre nogen hygiejnisk risiko. At tage de hygiejniske briller på, så du kan spotte problemstederne og rådgive virksomheden om, hvad der kan gå galt. Hygiejnisk design af udstyr (åbne og lukkede). Svejsning i hygiejnisk udstyr. Problemidentifikation spot de gode og dårlige detaljer i konstruktionerne. Håndværkere, vedligeholdelsespersonale og teknikere i øvrigt; smede, montører, elektrikere, konstruktører og tilsvarende. 12. oktober Metalskolen, Jørlunde Alan Friis m.fl. Side 23

24 PRAKTISK INFORMATION Hvor kan jeg tilmelde mig? Du tilmelder dig på AL Efteruddannelses hjemmeside, eller ved at ringe på telefonnummer Der er forskellige frister for tilmelding. Fristen vil fremgå af kursets indholdstekst på hjemmesiden. Selvom fristen er overskredet, kan der stadig være ledige pladser. Ring til os, så vi kan finde ud af det. Adgangsbetingelser For at deltage i AL Efteruddannelses egne kurser skal du være ansat i en virksomhed, der er omfattet af overenskomsten vedrørende løn og arbejdsvilkår mellem Arbejdsgiverne, Dansk Metal, Blik- og Rørarbejderforbundet, 3F og Dansk El-Forbund. Du kan deltage i kurser og temadage under AL Efteruddannelse, hvis du er omfattet af ovenstående overenskomster og er medlem af Dansk Metal, Blik- og Rørarbejderforbundet, 3F, Dansk El-Forbund, TL eller HK, eller er virksomhedsindehaver, eller er medarbejdende ægtefælle, eller har lederfunktioner i virksomheden. Deltagerbetaling Kursusdeltagelse er gratis. Varighed Alle kurser/temadage er fra klokken Ved kurser over to dage er andendagen fra klokken Befordring Der udbetales kursusgodtgørelse for én gang tur/retur-transport. Det betinges dog, at kurset er gennemført i fuldt omfang. Kost og logi Der bliver på samtlige kurser sørget for forplejning til deltagerne. Ved kurser af mere end én dags varighed tilbydes overnatning. Kursusdeltagere, der kommer langsvejs fra, har mulighed for at vælge overnatning fra aftenen før kursusstart dog uden forplejning. Side 24

25 Kursusgodtgørelse Der udbetales kursusgodtgørelse efter kursusdeltagelsen. Medlemmer af Dansk Metal, Blik- og Rørarbejderforbundet, Dansk El-Forbund eller 3F skal for udbetaling indsende/aflevere kursusbevis hos det respektive forbund. Medlemmer af HK og TL modtager en blanket med posten før kursusstart. Blanketten skal returneres til AL Efteruddannelse senest syv dage efter kurset. Kursusdeltagere, der er tilmeldt som indehaver, medarbejdende ægtefælle, eller deltagere der har ledelsesmæssige funktioner i virksomheden, skal indsende den udfyldte afregningsblanket til Arbejdsgiverne. Afregningsblanketten udleveres på selve kurset eller eftersendes inden for én uge. Udeblivelse AL Efteruddannelse forbeholder sig ret til at opkræve et beløb til dækning af omkostninger ved en deltagers udeblivelse. AMU-KURSER TIL INSPIRATION AMU-kurser er fortrinsvis målrettet ufaglærte og faglærte. Deltagere på AMU-kurserne kan få VEUgodtgørelse, befordringstilskud og nedsat deltagerbetaling. Kursusdeltagere med videregående uddannelser, for eksempel installatører, skal normalt selv betale kursusgebyrer på kroner og kan ikke få VEU-godtgørelse eller befordringstilskud. AL Efteruddannelse har dog valgt at kompensere deltagere med en videregående uddannese, så du kan deltage på AMU-kurser på samme betingelser som ufaglærte og faglærte. Betingelser For at modtage kompensation fra AL Efteruddannelse skal du have været tilmeldt et AMU-kursus, som findes i AL Efteruddannelses kursuskatalog og være medlem af én af følgende organisationer: Arbejdsgiverne, Dansk Metal, Blik- og Rørarbejderforbundet, Dansk El-Forbund eller 3F. Du skal også være ansat på en virksomhed, der er medlem af Arbejdsgiverne. Du kan hente ansøgningsblanketten til kompensation på AL Efteruddannelses side, under Betingelser og AMU-regler. Tilmelding til AMU-kurser foregår via og ikke gennem AL Efteruddannelse. Eftersyn og service af fjernvarmeanlæg, AMU Kontrol af fjernvarmeanlæg, AMU Solvarme, AMU Biobrændsel, AMU Varmepumper, AMU Side 25

26 El-teknik i vvs-installationer, AMU Installation af solceller, AMU Personligt salg kundens behov og løsninger, AMU Brandforanstaltning ved gnistproducerende værktøj, AMU Vedligehold af ventilationsanlæg, AMU Materialelære stål, AMU PLC opsætning af PLC-regulator, AMU Teknisk design 3D CAD, AMU Vejen som arbejdsplads, AMU Teleskoplæsser med gafler, AMU Arbejdsmiljø inden for faglærte og ufaglærte, AMU Ergonomi inden for faglærte og ufaglærte, AMU Personlig sikkerhed ved arbejde med epoxy og isocyanater, AMU Anvendelse af faldsikringsudstyr, AMU Arbejdsmiljø og sikkerhed, svejsningstermisk, AMU Rulle og bukkestillads, AMU Certifikatuddannelse C for kranførere, AMU Lastbilmonteret kran, AMU Gaffeltruckcertifikat B, AMU Stuk-, muffe- og elektrosvejsning, AMU National svejsekoordinator Modul 1 kvalitetsstyring af svejsearbejde, AMU Modul 2 faglig regning og matematik, AMU 47668, Modul 3 materialelære stål, AMU Modul 4 svejseprocesser og kontrol af svejsearbejde, AMU Modul 5 materialelære rustfrit stål, AMU Modul 6 skæreprocesser og fugeformer, AMU Modul 7 materialelære aluminium, AMU Modul 8 kvalitetsstyringssystem og svejsekoordination, AMU AL Efteruddannelse yder kompensation ved forhøjet kursusgebyr. Anvend skemaet på Side 26

27 Side 27

28 AL EFTERUDDANNELSE Molestien København SV Telefon: info@aleu.dk Hjemmeside: Side 28