Allerød Kommunes Klimastrategi. - forslag

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Allerød Kommunes Klimastrategi. - forslag"

Transkript

1 Allerød Kommunes Klimastrategi - forslag

2 Indhold 1. Byrådets forord 1 2. Mål for 2015 og vision for fremtiden Udgangspunktet - og de centrale udfordringer 2 1. Status på CO2 udledningen 2 2. Status på aktiviteter 7 4. Indsatsområder, målopfyldelse og økonomi Klimastrategiens realisering. 11 Bilag 13 Bilag 1 14 Bilag

3 3

4 1. Byrådets forord Allerød Kommune er et godt sted at bo. Det skal det også være i fremtiden. Derfor skal vi yde vores bidrag til at mindske de negative påvirkninger af klimaet fra vores udslip af drivhusgasser herunder især CO 2. I Allerød Kommunes Planstrategi 2007 formulerede Allerød Byråd en vision om, at Allerød Kommune i 2030 skal være tæt på at være fri for CO 2 - udslip, og planstrategien indeholdt desuden en række anvisninger på, hvordan vi vil møde udfordringerne. Allerød Kommunes Kommuneplan lægger rammerne for kommunens udvikling i de kommende år, og i den er der indlagt værktøjer til at styre os i en klimavenlig retning. Denne klimastrategi udstikker retningen for de kommende års arbejde med at reducere kommunens udslip af drivhusgasser. Ambitionen er at reducere de samlede udslip indenfor kommunegrænsen, og det er en opgave, der kun kan løses, hvis kommune, erhvervsliv og borgere løfter i flok. Alle skal være med, hvis målet skal nås. Derfor lægger klimastrategien i høj grad op til samarbejde med alle, der har deres virke indenfor kommunegrænsen. Imidlertid påvirker vi ikke kun klimaet gennem vores aktiviteter indenfor kommunegrænsen. Hver gang vi køber en vare, følger der også et CO 2 udslip med fra varens produktion, transport og i sidste ende bortskaffelse. Dertil kommer vores transport uden for kommunens grænser. Når vi medregner disse udslip, når vi op på ca. det dobbelte udslip i forhold til, hvis vi kun ser på, hvad der sker indenfor geografien Allerød. Dette vil vi med klimastrategien også sætte fokus på i modsætning til, hvad der gøres i mange andre klimastrategier, kommunalt, nationalt og internationalt. Kommunens egne udslip af drivhusgasser fra driften af den kommunale virksomhed udgør kun en lille del af de samlede udslip, men alligevel erkender vi, at kommunens indsats er meget vigtig som godt eksempel på, at vi løfter vores del af opgaven, men også fordi kommunen med denne strategi påtager sig en central rolle som formidler af viden og samarbejde. Med hensyn til vores egen indsats skal vi være kontante og målbevidste. Med hensyn til samarbejdet med erhvervsliv og borgere lægger vi op til samarbejde gennem dialog. Vi vil informere om, motivere til og understøtte klimarigtig adfærd. Derfor er strategien på disse områder mindre konkret, da indsatsområderne skal udvikles i dialog med de involverede. Med udsendelsen af denne klimastrategi lægger vi op til dialog om retningen og indholdet i det fremtidige klimaarbejde i Allerød Kommune. Når klimastrategien bliver lagt fast efter en dialogperiode med offentligheden, vil der blive udarbejdet en handlingsplan, der styrer de konkrete indsatser. Vi håber, at dialogen om klimastrategien vil føre til mange gode forslag til klimaarbejdet og samtidig være starten på et godt samarbejde mellem kommune, erhverv, borgere og foreninger. 4

5 Allerød Byråd 2. Mål for 2015 og vision for fremtiden Allerøds CO 2 -udledning skal mindskes med 25 % fra 2006 til Det er Byrådets mål på den korte bane. Det er et ambitiøst mål, både på grund af reduktionens størrelse indenfor den korte periode, men også fordi det omfatter hele geografien Allerød. Målet kan derfor kun nås i et nært samarbejde mellem kommunen og alle der har deres virke i Allerød, herunder især borgere og erhvervsliv. Målet er et fælles mål for kommunerne i miljøsamarbejdet Green Cities. CO 2 skal her og i det følgende forstås som den samlede sum af drivhusgasser, hvoraf CO 2 er den vigtigste. Allerød Kommune har også i en klimakommune-aftale med Danmarks Naturfredningsforening forpligtet sig til en årlig CO 2 -reduktion på mindst 2 % pr. år i kommunens egen drift. Dette gør vi for at fastholde løbende forbedringer. På den lange bane holder byrådet fast i visionen fra planstrategien om, at Allerød Kommune i 2030 skal være tæt på at være fri for CO 2. Målsætningerne kræver at klimahensyn tænkes ind i det meste af det kommunen foretager sig, og at det lykkes at motivere erhvervsliv og borgere til at gøre det samme. Målopfyldelsen vil i denne første version af planen primært rette sig mod målet om 25% CO 2 reduktion i %-målet indeholder og omfatter i alt væsentligt målet om 2% reduktion pr. år af emissionerne fra kommunen som virksomhed, og målet er første skridt på vejen til opfyldelse af den mere langsigtede vision om at nærme sig CO 2 -neutralitet i Udgangspunktet og de centrale udfordringer 1. Status på CO 2 udledningen CO 2 udledningen i Allerød er allerede på rette vej - nedad. 5

6 Figur1: Samlet udslip af CO 2 indenfor geografien Allerød. Bidragene fra landbrug, affaldsdeponi og spildevand er ekskl. el- og varmeforbrug (som medregnes under el og varme). Bidragene fra disse kategorier er især andre drivhusgasser end CO 2 : Metan og lattergas fra landbrugets dyrehold og dyrkning af marker, metan fra affaldsdeponi og lattergas fra spildevand. Faldet i CO 2 udslip i Allerød Kommune i perioden er på 13 % og er bl.a. begrundet i den indsats for at reducere udslip, der allerede er sat i gang hos kommune, erhvervsliv og borgere. Fald i forbrug af energi (færre kwh) har reduceret CO 2 udslippet med 4 %. Resten af faldet i CO2 udslip skyldes import fra Sverige af el produceret på kernekraft- og vandkraftværker, med lavt CO 2 udslip pr. kwh. Da faldet overvejende er baseret på udefra kommende faktorer, må de fine tal ikke blive en sovepude. Import af el baseret på vandkraft er bl.a. afhængig af nedbørsmængder. I perioder med lidt nedbør produceres mindre vandkraft-el, hvorfor en større mængde el må produceres på danske kulkraftværker, hvilket forårsager større udslip af CO 2. Fordeles CO 2 -udslippet på antallet af borgere i Allerød bliver CO 2 udledningen i 2006 ca. 9 tons og i 2008 ca. 8 tons CO 2 pr. indbygger i Allerød, sammenlignet med ca. 12 tons CO 2 pr. indbygger på landsplan. Forskellen kan især forklares med, at vi i Allerød ikke har nogen væsentlig fødevare- og vareproduktion, herunder især fravær af tung industri. Imidlertid tager ovennævnte opgørelser ikke højde for den CO 2 udledning, der er knyttet til produktionen af de fødevarer og produkter, der er produceret udenfor kommunen samt borgernes transport uden for kommunegrænsen. Hvis disse bidrag medtages bliver den årlige udledning ca. 6

7 17 tons CO 2 pr. dansker og formodentlig endnu mere pr. Allerødborger. Ved en beregning alene baseret på at korrigere for det højere velstandsniveau (større forbrug, bilpark og rejseaktivitet) i Allerød bliver CO 2 udledningen pr. Allerødborger ca. 20 tons om året. I et globalt perspektiv vurderes den CO 2 udledning, som knytter sig til vareforbruget i Allerød, at udgøre mere end halvdelen af den samlede CO 2 udledning. Beregningerne samt skelnen mellem det lokale og det globale perspektiv er uddybet i bilag 1. Det er derfor åbenlyst, at en indsats alene baseret på det geografiske, lokale perspektiv ikke er tilstrækkelig. Der skal også gøres noget ved forbruget inkl. transporten udenfor kommunegrænsen. Udfordring: CO 2 udslippet knyttet til forbrug udgør i størrelsesordenen halvdelen af det samlede Allerød CO 2 udslip i det globale perspektiv. Det er vanskeligt at beregne og er ikke omfattet af de mål Allerød Kommune (ligesom som Danmark og andre danske kommuner) har forpligtet sig på. Alligevel er det et indsatsområde, vi vil prioritere både i egen drift og i dialogen med borgere og erhverv. CO 2 udledningen i det geografiske Allerød (dvs. uden at medregne vareforbruget) kan fordeles på de store bidragydere: Kommune, øvrige offentlige institutioner (Forsvaret, BaneDanmark, gymnasium m.fl.), borgere og erhvervsliv (inkl. industri, handel og service samt landbrug). 11 % 8 % 38 % 7

8 43 % Figur 2: CO 2 -udledningen i Allerød kommune i år 2006 fordelt på aktører: Kommune, borgere, erhverv og øvrige offentlige institutioner. Udfordring: 89 % af CO 2 udslippet i Allerød i det lokale perspektiv kommer fra andre end kommunen selv. Her er kommunens mulighed for påvirkning kun indirekte. Derfor er dialog og samarbejde med borgere, erhvervsliv og andre aktører helt afgørende for at de samlede mål kan nås. Ved at analysere de tre store aktørgruppers udledning fås detaljer, som er vist på de følgende figurer. Det fremgår, at den største udfordring i forhold til at reducere CO 2 udslippet for kommunen selv og borgerne er varmeforbruget, mens industriens CO 2 udslip primært knytter sig til elforbrug og transport. 60 % 10 % 16 % 20 % 28 % 52 % %% 14 % 8

9 37 % 8 % 15 % 40 % Figur 3: For hver af de tre aktører A) kommunen, B) borgerne og C) erhvervslivet er udledningen af CO2 i år 2006 fordelt på sektorerne varme, el, transport etc. En nærmere analyse af tallene på tværs af aktørerne viser også, at 71 % af CO 2 udledningen kommer fra el- og varmeforbrug (overvejende i bygninger), mens 25 % kommer fra transport. Udfordring: 71 % af CO 2 udslippet i Allerød i det lokale perspektiv kommer fra el- og varmeforbrug primært i bygninger. For industrien primært fra el-forbrug, mens CO 2 udslippet fra kommunens egen drift og hos borgerne handler om både el- og varmeforbrug. Energieffektivisering og brug af vedvarende energi i bygninger er derfor et centralt indsatsområde. 9

10 Udfordring: 25 % af CO 2 udslippet i Allerød i det lokale perspektiv kommer fra transport, og den generelle tendens i samfundet er at transportarbejdet stiger. Udfordringen på transportområdet er derfor dobbelt: CO 2 udslippet fra transporten skal reduceres, og stigningen i transportarbejdet skal modvirkes. Udviklingen i CO 2 udledningen fra kommunens egen drift er også på rette vej, som det fremgår af figur 4. Figur 4: Udviklingen i CO 2 udledning fra kommunens egen drift i årene med de aktuelle emissionsfaktorer og opdelt på varme, el, transport. På denne figur er bidragene fra affald og spildevand ikke vist, da de ikke er ændret væsentligt over perioden. Fra 2006 til 2008 er CO 2 udslippet fra kommunens egen drift faldet med 12 %. Det mindre udslip af CO 2 skyldes primært et mindre forbrug af el og varme i kommunens bygninger. I perioden 2006 til 2008 er elforbruget faldet med knapt 9 %, mens varmeforbruget er faldet med knapt 8 %. Dette fald skyldes de løbende energiforbedringer, som er foretaget i de kommunale ejendomme. Resten af faldet skyldes, at CO 2 -udledningen pr. energienhed el (kwh) er blevet mindre i perioden, primært på grund af større import af vand- og kernekraft baseret el. Kommunen er således godt på vej til at reducere CO 2 -udledningen fra kommunens egen drift med 25 % fra 2006 til

11 Selv om det lykkes at reducere CO 2 udledningerne fra det nuværende Allerød, vil der fortsat ske en udvikling af kommunen, som kan give øget CO 2 udledning. Derfor er der i forslaget til Allerøds Kommuneplan indskrevet bestemmelser med henblik på at minimere CO 2 udledninger fra fremtidig byudvikling og nybyggeri. Udfordring: Den kommunale planlægning er afgørende for at nye bygninger og bydele bliver miljømæssigt bæredygtige. Også fremtidens energiforsyning påvirkes af kommunens planlægning, med mulighed for at fremme brug af vedvarende energi. Udfordringen bliver at sikre klimahensyn i den kommunale planlægning i balance med hensyn til udvikling og økonomi. 2. Status på aktiviteter At udviklingen i CO 2 udledningen går den rette vej i Allerød skyldes således både udefra kommende faktorer og målrettede aktiviteter i kommunen. Følgende væsentlige forhold er allerede sat i gang: Energibesparelser i kommunens ejendomme: Der er gennemført en lang række projekter, energigennemgang er i gang i alle kommunale bygninger og afsluttes i starten af Vedligeholdelsesstandarden er højere end normalt for kommunale ejendomme. I perioden er der sket en udskiftning af hele kommunens vejbelysning til energibesparende Smart Light. Der stilles energikrav til bygninger i nye lokalplaner. To vindmøller eksisterer allerede ved Kollerød. Kommuneplanforslaget åbner for mulig udskiftning med større møller. Energikrav ved udbud af kommunalt byggeri: Ved udbud af den gamle rådhusgrund er der stillet krav om bæredygtigt byggeri. Tilsvarende er krav til bæredygtighed indført ved udbud af plejeboligbyggeri på Poppelvej. Grøn indkøbspolitik - herunder med klimafokus - praktiseres ved kommunale udbud. Omfattende cykelstinet, gode cykelparkeringsfaciliteter og aktiv Vi-Cykler-til-Arbejde-kampagne gennem mange år med konstant stigende deltagelse. Klimakommuneaftale er indgået med Danmarks Naturfredningsforening og Kurveknækker aftale er indgået med Elsparefonden. Der er en god dialog med kommunens erhvervsliv, bl.a. om ny erhvervs-politik. Det vil blive forsøgt at etablere et partnerskab/bæredygtighedsnetværk med erhvervslivet. Som led i Green Cities-samarbejdet er der fremsendt en ansøgning til EU's Life-program om tilskud til projekt vedr. CO 2 -reduktioner i private virksomheder. Der pågår allerede aktiv borgerinddragelse, -dialog og -information gennem Foreningen 11

12 Grøn Guide i Allerød, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Cyklistforbund, Rådet for Bæredygtig Udvikling, Grønt Råd m.fl. Klimafamilieprojektet, hvor 5 lokalkendte familier i efteråret 2009 gør en aktiv indsats for at reducere deres CO 2 -udledning. Projektet resulterer bl.a. i en række temaartikler i Allerød nyt, hvor familierne deler ud af deres erfaringer. Aktiv formidling til borgere om miljø og klima. Den Grønne Guide og biblioteket samarbejder om miljøinformation til borgerne. Den Grønne Guide formidler bl.a. information til borgerne om klimapåvirkninger, energibesparelser etc. Aktiv formidling til børn om miljø og klima. Mange skoler og daginstitutioner har erfaringer med miljø-/energitiltag, fx via Grønt Flag - Grøn Skole, Den Grønne Karavane, Klimakaravane, det Minigrønne Flag, og der er erfaringsopsamling bl.a. via Den Grønne Guide. Pilotprojekt med miljøledelse er igangsat på biblioteket og to børneinstitutioner. Også Park og Vej planlægger at gå i gang med miljøledelse. Efterfølgende skal systematisk miljøledelse (miljøcertificering) indføres i hele kommunen. 4. Indsatsområder, målopfyldelse og økonomi Med udgangspunkt i CO 2 -kortlægningen og de centrale udfordringer er følgende overordnede indsatsområder udvalgt: Kommunal planlægning, herunder energiforsyning Bygninger Transport Indkøb og forbrug Klimasamarbejder med borgere, foreninger, erhvervsliv og andre aktører Eftersom kommunen selv tegner sig samlet set for 11 % af CO 2 udledningerne, erhvervsliv for 38 % og borgere i øvrigt for 43 %, er det helt afgørende for at nå målet i 2015, at erhvervsliv, borgere og andre aktører involveres meget aktivt i alle indsatser. Derfor foreslås det også, at 2015-målet overordnet set fordeles ligeligt mellem kommunen, borgerne, erhvervsliv og andre aktører, således at hver gruppe reducerer deres udledning med 25 %. Selv hvis kommunen reducerede udledningerne fra sin egen drift med 100 %, og dermed blev helt CO 2 neutral, ville det kun give en 11% reduktion samlet set. Til gengæld vil kommunen tydeligt vise opfyldelsen af sin 25 % reduktion som eksempel og motivation for andre. I følgende skema gives en oversigt over hvilke projekter og aktiviteter, der er i gang, vil blive sat i gang og kunne sættes i gang. De enkelte projekter er beskrevet i bilag 2. Dialogen med borgere, erhvervsliv og andre aktører omkring klimastrategien vil efterfølgende give muligheder for nye ideer, ændringer og forbedringer. 12

13 Indsatsområd e Er i gang Vil blive sat i gang Kunne sættes i gang Kommunal planlægning Bygninger, kommunale Bygninger, borgere Bygninger, erhverv og andre professionelle aktører Transport Indkøb og forbrug, Revision af varmeplanen Kommunalt nybyggeri følger retningslinjer for bæredygtigt byggeri Energigennemgang/ energimærkning Optimering af bygningsanvendelse Løbende energi-vedligeholdelse Miljøledelse i alle kommunale institutioner, virksomheder og i Forvaltningen Kommunes samlede klimafodaftryk fra Strategi for vedvarende energi Lavenergiklasse 1 eller bedre for alt nybyggeri CO 2 neutral bydel: Ny Blovstrød Byfortætning omkring stationen. Oprettelse af kommunal energisparefond eller ESCO projekter på kommunens ejendomme Indkøb af kommunale elbiler Miljø- og klimakrav ved udbud af kommunal taxa-kørsel og busdrift Aktiv cykelstrategi Klimaprojektgruppe og heatmapping Klimarenovering i case-område, a) kvarter/grundejerfore ning eller b) gade Erfaringsudveksling mellem kommune og erhverv om energi-besparelser i bygninger Planlægning af lokal infrastruktur for elbiler Forbedrede muligheder for samkørsel Kontorhotel 13

14 kommune Klimasam-arb ejder med borgere, foreninger, erhvervsliv m.fl. indkøb og forbrug kortlægges Grønne indkøb med klimahensyn Klimapartnerskaber med erhvervsliv/ netværkssamarbejde Interaktiv webplatform til klima- kontakt med borgere og/eller erhverv Klimakampagne rettet mod Allerød borgernes forbrug Industriel symbiose, Vassingerød Vådområder i lavbundsjord Det er åbenbart, at hvad angår kommunens egen drift og planlægning har kommunen selv beslutningskompetencen, mens hvad angår samarbejde med borgere, erhverv og andre aktører skal projekter besluttes i samarbejde med de involverede. Det afspejles i skemaet, hvor projekter placeret under "Er i gang" eller "Vil blive sat i gang" skal løfte kommunens del af indsatsen, mens projekter under "Kunne sættes i gang" skal udvikles og besluttes i samarbejde med de involverede aktører. Herudover er kommunen åben for dialog om alle forslag til klimaindsats, både hvad angår samarbejde med borgere og erhverv, men også hvad angår kommunens egen indsats. Klimastrategiens økonomiske konsekvenser kendes ikke fra start. Dog har Kommunale Ejendomme anslået finansieringsbehovet til energiprojekter i kommunale ejendomme til ca. 45 mio. kr. over 5 år, hvis målet om 25 % CO 2 reduktion skal opnås. Da beløbet ikke er afsat i kommunens budget, må der findes anden finansiering, formodentlig lånefinansiering, evt. gennem et ESCO projekt med et privat firma, der forestår såvel energitiltag som finansiering. Flere af de øvrige projekter har dialog- og planlægningselementer, der kan munde ud i forslag om konkrete aktiviteter, der ikke kendes i dag, og hvis økonomiske konsekvenser derfor heller ikke er kendte. Det er imidlertid givet, at strategiens udmøntning vil føre til behov for investeringer og forøgede udgifter på nogle områder. Energibesparelser vil imidlertid også give muligheder for sparede energiudgifter ved kommunens drift. Det er derfor ikke muligt at lægge en større og samlet finansieringsplan fra starten af arbejdet. I stedet vil kommunen gå målrettet og systematisk i gang med de beskrevne aktiviteter, og vil så håndtere finansieringen løbende fremover, efterhånden som de enkelte initiativer udkrystalliseres. Der vil løbende blive holdt øje med muligheder for ekstern finansiering, herunder danske energisparepuljer, innovationspuljer og eksempelvis tilskudsmuligheder til elbiler, men også internationale finansieringskilder, herunder specielt fra EU. 14

15 5. Klimastrategiens realisering Klimastrategien sikrer en strategisk sammenhæng mellem vision og mål, de udpegede indsatsområder og de konkrete projekter. Tankesættet er illustreret i figuren nedenfor: Projekt 1 Strategi Abstrakt langsigtet Vision og mål Projekt 2 Projekt 3 Taktik Konkret her og nu Indsatsområde Indsatsområde Indsatsområde Handling Klimastrategien viser hvorledes Allerød Kommune vil arbejde med klimaudfordringen, men det er også et oplæg til dialog med borgere, erhverv og andre aktører i Allerød. Efter en høringsperiod vil den endelige klimastrategi blive lagt fast og udmøntet i en handlingsplan med igangværende og planlagte projekter samt tidsplaner. Handlingsplanen vil årligt blive revideret i takt med, at overvågning viser, om vi er på rette vej og nye muligheder viser sig. En række projekter vil have en regional interesse og vil med fordel kunne gennemføres i samarbejde med nabokommuner, regionen eller i et bredere samarbejde. Byrådet har det overordnede ansvar for Klimastrategien. Miljøudvalget har ansvar for revision af handlingsplanen og for at sikre at klimahensyn varetages på tværs af de kommunale opgaver. I Forvaltningen har Forum for Bæredygtig Udvikling ansvar for klimastrategiens udmøntning og for koordinering på tværs af forvaltningens opgaver. Det daglige klimaarbejde ledes af Natur- og Miljøteamet. Rådet for Bæredygtig Udvikling kan udfylde en vigtig rolle i forbindelse med dialog mellem de mange aktører i klimaarbejdet og ved at skabe mulighed for udvikling af nye ideer. 15

16 Endelig vil dialogfora blive oprettet efter behov med de øvrige samarbejdspartnere. 16

17 Bilag 17

18 Bilag 1 Allerøds udledning af drivhusgasser 2 tilgange Udledning af drivhusgasser er et globalt problem, der i høj grad kan løses gennem lokale handlinger. Valget af indsatser kan dog afhænge af hvordan man anskuer problematikken. Gennem Kyoto-protokollen har Danmark som geografisk område forpligtet sig til at nedsætte udslippet af drivhusgasser. Allerød kommune vil med klimaplanen bidrage positivt til det nationale mål med kommunens målsætning om at reducere udslippet af drivhusgasser med 25 % i 2015 som geografisk område. Den geografiske afgrænsning fokuserer på den udledning, der er produceret inden for et bestemt lokalområde, eksempelvis Allerød kommune, og kaldes derfor også for et produktionsperspektiv eller lokalt perspektiv. I det geografiske perspektiv indgår lokale udledninger fra det offentlige, husholdningerne, transporten, industrien og landbruget. Fordelen ved dette perspektiv er bl.a. at effekterne af indsatserne er til at overvåge og måle. Klimafodaftrykkket (Carbon Footprint) angiver udledningen af drivhusgasser i et globalt forbrugerperspektiv. I det globale forbrugerperspektivet medtages de udledninger, der er forbundet med forbrug af fødevarer og produkter, der er produceret udenfor kommunen - altså produkter som produceres i resten af Danmark og udlandet, men som forbruges i Allerød. Ved et globalt forbrugerperspektiv fratrækkes de udledninger som er knyttet til produktion af fødevarer og produkter i Allerød kommune, men som efterfølgende eksporteres til resten af Danmark og udlandet. Til gengæld inkluderes offentlige ydelser som en del af den service den enkelte borger forbruger. Forbrugerperspektivet giver således et mere retvisende billede af den globale CO 2 udledning, som indbyggerne i Allerød Kommune er ansvarlig for. De to måder at opgøre CO2-belastningen på er vist i grafikken herunder, henholdsvis det geografiske perspektiv (det vil sige Allerød som geografisk område) og klimafodaftryk, hvor det er borgernes samlede forbrug, der danner basis for beregningen. Den stiplede linje på figuren viser afgræsningen på de medregnede CO 2 udledninger i de to opgørelsesmetoder. 18

19 Eftersom Allerød Kommune er kendetegnet ved høje indkomster og højt forbrug uden væsentlig lokal fødevareproduktion og storindustri, vil den gennemsnitlige udledning af drivhusgasser per indbygger i Allerød Kommune være væsentligt større, når der anlægges et globalt forbrugerperspektiv end i et lokalt geografisk perspektiv. Ved at anvende begge metoder vil man have det stærkest mulige grundlag for at vurdere, hvilke indsatser i Allerød, der har den største effekt på klimaudfordringen. Det geografiske perspektiv er især rettet mod indsatser over for lokale kilder til udledning af drivhusgasser, såsom landbrug, virksomheder, drift af bygninger, herunder energiforsyningen og køretøjer i kommunen. Klimafodaftrykkets forbrugerperspektiv er til gengæld velegnet til at vurdere, hvilke dele af kommunens og borgernes forbrug og indkøb, der påvirker det globale klima mest, og den samlede og langsigtede indsats skal ideelt set besluttes ud fra en afvejning af begge perspektiver. I det geografiske område Danmark producerede vi i ,6 mio. tons CO 2 -ækvivalenter. Dette svarer til et gennemsnit på ca. 12,2 tons pr. indbygger. De foreløbige beregninger for Allerød kommune viser at der i Allerød blev produceret ca. 9 tons CO2-ækvivalenter per indbygger i Grunden til det lavere tal skal bl.a. findes i en mindre fødevare og vareproduktion indenfor kommunen i forhold til det danske gennemsnit. Udregnes udledningen af drivhusgasser i et globalt perspektiv, som viser det globale klimafodaftryk, er udledningen ca. 17 tons CO 2 -ækvivalenter per dansker, altså ca. 5 tons mere end beregningen indenfor den geografiske afgrænsning ovenfor. Dette tal viser den danske udledning korrigeret for import og eksport og medtager ændrede arealanvendelser og lufttransport. For en indbygger i Allerød Kommune er det tilsvarende tal ca. 20 tons, altså ca. dobbelt så 19

20 højt, som beregningen indenfor den geografiske afgrænsning på ca. 9 tons. Grunden til forskellen skal findes i et væsentligt højere velstandsniveau end landsgennemsnittet med dertil hørende højere forbrug, større bilpark og rejseaktivitet. Klimafodaftrykket er udregnet med udgangspunkt i den gennemsnitlige udledning pr. dansker. Eftersom der er tæt sammenhæng mellem indkomstniveau og forbrug, er den samlede CO 2 udledning i Allerød større end gennemsnittet. Det er dog ikke alle kategorier, der vokser lige hurtigt med stigende indkomster. Fødevarer er eksempelvis den mest indkomstuafhængige, mens udledningen fra transport stiger kraftigst med stigende indkomster. Det geografiske perspektiv (det vil sige den CO 2 -udledning der sker inden for kommunens grænser) er det, vi og andre kommuner har forpligtet os på. Eftersom disse udledninger sker lokalt her i kommunen er det også her, vi har flest direkte handlemuligheder. Imidlertid viser de to beregninger, at denne tilgang kun har fokus på ca. halvdelen af det samlede problem. Fordi Allerød Kommune og borgerne i Allerød har så stort i et globalt klimafodaftryk, som bl.a. er knyttet til forbruget af fødevarer og produkter som produceres udenfor kommunen, er det derfor også en vigtig indsats, at kommunen ændrer indkøbsvaner og gennem en løbende kommunikation med borgerne søger at påvirke forbruget i kommunen som helhed i en mere klimavenlig retning. Ellers får vi ikke på længere sigt gjort en indsats overfor det samlede problem. 20

21 Bilag 2 Indsatsområde: kommunal planlægning På lang sigt er der gode muligheder for at påvirke udsendelse af drivhusgasser ved hjælp af den kommunale planlægning. Det giver ikke på kort sigt en reduktion af CO 2 udledningerne, men det kan mindske stigninger forårsaget af byudvikling og nybyggeri. Virkemidlerne i den kommunale planlægning, der her peges på at tage i brug til reduktion af klimapåvirkning, omfatter byplanlægning og energiplanlægning. Projekt: Lavenergiklasse 1 eller bedre for alt nybyggeri. Krav om lavenergiklasse 1 eller bedre indarbejdes i alle lokalplaner. Projekt: CO 2 neutral bydel Ny Blovstrød. Den ny bydel Ny Blovstrød udvikles mod et mål om at blive CO 2 -neutral på alle områder, hvor det er muligt i dag. Projekt: Byfortætning omkring stationen. Der udarbejdes en plan for byfortætning omkring stationen med det formål at opnå en tættere og højere by og dermed få en række besparelser på transportbehovet og energiforbruget. Projekt: Kommunalt nybyggeri følger retningslinier for bæredygtigt byggeri. I Green Cities samarbejdet er der udviklet fælles retningslinier for bæredygtigt byggeri. Disse retningslinier følges ved alt kommunalt nybyggeri. Projekt: Revision af varmeplanen. Revision af varmeplanen giver mulighed for at anlægge et helhedsperspektiv på fremtidens varmeforsyning i kommunen. En revision af varmeplanen gennemføres baseret på grundige analyser af især fordele/ulemper ved kollektive forsyning via f.eks. fjernvarme i forhold til individuel forsyning, der er baseret på vedvarende energikilder som f.eks. solvarme og varmepumper/jordvarme. Varmeplanen skal også ses i sammenhæng med de øvrige indsatser på klimaområdet, især strategien for vedvarende energi nedenfor. Projekt: Strategi for vedvarende energi. Der udarbejdes en strategi for udnyttelse af vedvarende energi i elforsyningen. Elementer kan være kommunal investering i vindmøller, enten lokalt på områder udpeget i kommuneplanforslaget eller i andre kommuner eller på havet. Som element i strategien kan også indgå, at kommunen faciliteter udbud af andele til borgere og erhverv. Ligeledes vurderes mulighed for lokalt at udnytte solceller til el-produktion. Endelig vurderes muligheden for at aftage grøn strøm eller købe CO 2 -kvoter. Indsatsområde: Bygninger Kommunale bygninger Det vurderes, at der, især i bygningsmassen fra før 1980, er et stort rentabelt energisparepotentiale. I forhold til den samlede bygningsmasse i kommunen fylder kommunale bygninger kun omkring 11 %. Til gengæld er det synligt og nødvendigt, at kommunen går forrest. Projekt: Oprettelse af kommunal energisparefond. Det forslås at sættes penge af i en fond i kommunen, der kan investere i energispareprojekter, og hvor en del af besparelserne går til at vedligeholde hovedstolen i fonden. Ved at vælge en kommunal energisparefond gives 21

22 mulighed for at tilrettelægge indsatsen i forhold til renoveringsbehov og ønsker om ændringer i bygningsanvendelsen. Samtidig tilfalder kommende besparelser på driften kommunen. Energispareprojekter kan være på tekniske anlæg (driftsudstyr, isolering, automatik og styring) og på energiforsyning fra vedvarende energi (som solfanger og solceller). Lånefinansiering kunne være en mulighed. Projekt: ESCO projekter på kommunens ejendomme. Alternativt kan det overvejes at bruge ESCO-modellen på de kommunale ejendomme, eventuelt via et udbud af en ESCO-aftale på en væsentlig del af den bygningsmasse, hvor en samlet investering i renovering og energiforbedrende foranstaltninger er hensigtsmæssig. Princippet i ESCO-modellen er, at lade et privat energifirma varetage såvel energispareforanstaltningerne som finansieringen. Firmaet betales vie de opnåede besparelser. Når firmaet er betalt tilfalder besparelserne kommunen. Projekt: Energimærkning af alle kommunale ejendomme. Den lovpligtige energimærkningen, som er lovpligtig, er sat i gang og afsluttes i starten af De resulterende energirapporter udpeger prioriterede energispareprojekter på de mest oplagte muligheder ved en ren energimæssig fokusering. Projekt: Optimering af bygningsanvendelse. Ved at undersøge anvendelsen af alle bygningsarealer er der mulighed for at finde frem til forslag om en bedre udnyttelse af bygningerne i forhold til, hvor der skal ventileres, varmes op og belyses, når dele af en bygning bruges. Herved kan der gives muligheder for nedlukning, helt eller delvist (i sær om aftenen udenfor bygningernes primære brugsperiode) for nogle dårligt udnyttede bygninger. Da alle arealer generelt udnyttes i dagtimerne til deres primære brug, vil der være begrænsede muligheder for kommunen til at skille sig af med nogle bygninger. Projekt: Løbende energivedligeholdelse. Kommunale Ejendomme udnytter enhver renovering til at opnå energibesparelser. Dette kan intensiveres ved samtidig at lægge en strategi for at udfase en del af bygningsmassen og derved flytte midler fra dårlige bygninger over til mere bevaringsværdige bygninger. Projekt: Miljøledelse i alle kommunale enheder. Der indføres miljøledelse i alle kommunale institutioner, virksomheder og i forvaltningen. Dette indebærer at også den energimæssige drift og brug af bygningerne løbende bliver forbedret sammen med en række andre miljøtiltag. En konstant overvågning og registrering af forbruget af vand, varme og el over døgnets 24 timer kan være et af midlerne til at styrke denne indsats. Husholdninger Boligerne er næsten udelukkende opvarmet med individuel naturgas og olie, hvilket gør energibesparelser mere interessante både i forhold til økonomi og CO 2 besparelser. I Allerød Kommune er langt hovedparten af alle boliger privatejede. Hvilket giver nogle helt særlige udfordringer eftersom bygningsejerne har forskellige præferencer, og den enkelte kun bidrager med en lille del af det samlede CO 2 udslip. Dette er en meget stor udfordring, der vil kræve en lang række formidlings-, udviklings- og demonstrationsaktiviteter, hvoraf foreløbigt foreslås følgende: Projekt: Klimaprojektgruppe og heatmapping. Det overvejes at etablere en klimaprojektgruppe i samspil med private grundejerforeninger og borgere med det formål at tilbyde og gennemføre heatmapping af Allerød bygningsmasse for at belyse mulighederne for 22

23 energibesparelser indledende og skabe øget opmærksomhed om potentialerne for bygningsrenovering. Projekt: Klimarenovering i case-område, kvarter/grundejerforening. Der beskrives og udvikles et projekt for en samlet klimarenovering af et større område, f.eks. i samarbejde med en udvalgt grundejerforening. Projektet søges finansieret fra eksterne kilder i de indledende faser. Projekt: Klimarenovering i case-område, gade. Som projektet ovenfor, men i mindre omfang. Erhvervsliv Projekter der omhandler reduktion af erhvervslivets energiforbrug og CO 2 udledning vil blive udviklet i samarbejde med erhvervslivet i kommunen. Projekt: Erfaringsudveksling mellem kommune og erhvervsliv. Kommunen har opnået og opnår fortsat erfaringer med forskellige typer energirenovering af bygninger. Samtidig har nogle af især de større private virksomheder i kommunen allerede gjort sig en del erfaringer på samme eller andre områder. I projektet udveksles der erfaringer om energimæssig optimal udnyttelse af bygningsmassen mellem Kommunale Ejendomme og private virksomheder. Indsatsområde: Transport Transportområdet er en stor udfordring, der vil kræve samspil mellem en række tiltag for at kunne nå 2015-målet om 25 % reduktion. Indsatsen vil være fordelt på en række projekter, der først skal beskrives og vurderes nærmere, men hvor især en overgang til el-biler og en satsning på øget samkørsel vil kunne give betydelige bidrag inden Samkørsel vurderes ligeledes at have et betydeligt potentiale i Allerød Kommune på grund af den meget høje pendlerfrekvens ind og ud af kommunen, især mod København. Endelig er der den tilgang at begrænse bilkørselen ved enten at flytte bilisterne over på cykel eller ved at begrænse pendlingen. Projekt: Kommunale elbiler. Der satses på at skifte de kommunale køretøjer til elbiler overalt, hvor det er muligt, hurtigst muligt efter Den kommunale udskiftning af biler til el-biler vil ikke betyde meget kvantitativt, men vil være af afgørende betydning for at inspirere private virksomheder og borgere til også at overgå til el-biler hurtigst muligt og hvis denne indsats ses i sammenhæng med en ambitiøs strategi for elproduktion baseret på vedvarende energi, kan effekten på CO 2 -emissionerne blive betydelig. Projekt: Miljø og klimakrav ved udbud af kommunal taxakørsel og busdrift. Kommunen har gennem sine udbud mulighed for at påvirke udledningerne fra både taxa- og bus drift. Projekt: Planlægning af lokal infrastruktur (elstik, prioriterede p-pladser, el- tank osv) til elbiler og formidling af kommunale erfaringer med elbiler. Der etableres lokal infrastruktur til ladning af elbiler, og erfaringerne fra den kommunale overgang til el-biler formidles løbende til borgere og private virksomheder med henblik på at skabe en tilsvarende udvikling her. Projekt: Allerød samkørselsbørs og forbedret infrastruktur for samkørsel. Der kan etableres en web-baseret samkørselsfacilitet i Allerød Kommune og kommunens 23

24 virksomheder med det formål at øge samkørsel og dermed mindske belastningen fra ind- og udpendling. Endvidere etableres øvrige relevante faciliteter, herunder parkeringspladser på egnede park-and-ride lokaliteter og andet. Projekt: Aktiv cykelstrategi. Allerød Kommune har allerede en række tiltag for at fremme cyklismen, og disse udvikles yderligere til en samlet strategi. Projekt: Kontorhotel. Kommunen undersøger mulighederne for at mindske transportbehovet for borgere og private virksomheder i Allerød Kommune ved etablering af et hensigtsmæssigt placeret kontorhotel eller flere. Der er flere mulige beliggenheder. Indsatsområde: Indkøb og forbrug Alle de produkter og services kommunen indkøber har enten et direkte CO 2 udslip relateret til driften og/eller et CO 2 udslip, der er relateret til fremstillingen og transporten af varerne. Kommunen undersøger det samlede klimafodaftryk fra de kommunale indkøb og revurderer den grønne indkøbspolitik med henblik på klimahensyn: Projekt: Kommunes samlede klimafodaftryk fra indkøb og forbrug. Der foretages en undersøgelse og opgørelse af dette. Projekt: Kommunal klima-indkøbspolitik. Justering af kommunens grønne indkøbspolitik især med fokus på: 1. Energiforbrugende produkter; 2. Fødevarer; 3. Andre produkter og services (der nærmere skal prioriteres og specificeres). Indsatsområde: Klimasamarbejder med borgere, foreninger og private virksomheder Under klimasamarbejder og kommunikation indgår projektforslag af forskellig karakter, der har til formål at skabe et attraktivt klimafællesskab mellem kommunen, Allerøds erhvervsliv og borgere og derigennem øge bevidstheden om muligheder for CO 2 reduktion. Projekt: Interaktiv webplatform for udvikling og gennemførelse af klimapolitikken og forløbende opdatering. Interaktiv webplatform er en mulighed for at lave en elektronisk klimaplan med løbende interaktion med Allerøds borgere, erhvervsliv og foreninger om klimaplanens gennemførelse og fortsatte udvikling. Endvidere skal denne facilitet løbende opdateres med gode råd og idéer på alle relevante områder fra kommunen og andre aktører, bl.a. for at udvikle forbrugsvanerne i mere klimavenlige retninger. Projekt: Klimakampagne rettet mod Allerød borgernes forbrug. Kampagnen kan især være rettet mod oplysning om klimabelastning ved køb af biler, flyrejser, kød og andre forbrugsvarer. Derudover kan indsatsen med at facilitetere salg af andele i vindmøller og omstille varmeforsyningen til varmepumper eller fjernvarme kombineret med energibesparelser indgå i en lignende kampagne. Projekt: Allerød klimapartnerskaber med private virksomheder. Samarbejder mellem kommunen og kommunens private virksomheder, som kan omfatte indsatser på bl.a. følgende 24

25 områder: El- og varmeforbrug i bygninger; Transport; Indkøb og forbrug; Emissioner fra industrielle processer og landbrug, hvor relevant Projekt: Industriel symbiose, Vassingerød. Produktsamarbejde mellem forskellige industrivirksomheder, der ligger i samme område er også et muligt projekt som kommunen kunne medvirke til at få etableret. Industriel symbiose er en specifik samarbejdsmulighed mellem en række erhvervsvirksomheder i Vassingerød, hvor mulighederne endnu er ukendte. Idéen er at undersøge muligheder for udveksling af materiale- og energistrømme mellem virksomhederne indbyrdes på baggrund af et veldokumenteret eksempel på et tilsvarende projekt i Kalundborg. Forsyning af overskudsvarme til fjernvarmenettet kan også være en mulighed. Projekt: Vådområder i lavbundsjord. I samarbejde med Det Grønne Råd og andre interesseorganisationer, herunder landbrugsorganisationer, kunne muligheden for at omdanne drænede landbrugsarealer til vådområder undersøges. I kommuneplanforslaget er der identificeret to lavbundsområder, som med stor fordel kan omlægges til vådområder eller søer. Det ene område er den tidligere Kedelsø ved Lynge, og det andet område er den tidligere Kollerød sø ved Brøndeskov. 25

ALLERØD KOMMUNES KLIMASTRATEGI 2011 ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNES KLIMASTRATEGI 2011 ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNES KLIMASTRATEGI 2011 ALLERØD KOMMUNE BYRÅDETS FORORD Allerød Kommune er et godt sted at bo. Det skal det også være i fremtiden. Derfor skal vi alle yde vores bidrag til at mindske de negative

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2011 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2011 faldet med 18 % (figur 1). Det er godt på vej mod

Læs mere

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNES KLIMASTRATEGI 2010 FORSLAG

ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNES KLIMASTRATEGI 2010 FORSLAG ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNES KLIMASTRATEGI 2010 FORSLAG BYRÅDETS FORORD Allerød Kommune er et godt sted at bo. Det skal det også være i fremtiden. Derfor skal vi alle yde vores bidrag til at mindske

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2012 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2012 faldet med 25 % (figur 1). Dermed er byrådets mål

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde 5.775 TJ i 2011. Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var

Læs mere

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16.

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16. Notat Status for klimaarbejdet Udarbejdet af: Susanne Jervelund Dato: 27. april 2010 Sagsid.: Sag: 00.16.00-A00-1-10 Version nr.: 1 Afdelingen for Miljø Status for klimaarbejdet i kommunen I Faaborg- Midtfyn

Læs mere

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem 7. juni 2013/Endelig Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem Mødet blev holdt den 6. juni 2013 i Viborg med deltagelse af energimedarbejdere fra 18 kommuner i regionen, Energinet.dk,

Læs mere

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde: Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden

Læs mere

Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3

Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3 Notat Dato: 10.03.2014 Sagsnr.: 2013-35946 Dok. nr.: 2013-274023 Direkte telefon: 9931 9461 Initialer: LO Aalborg Forsyning Administration Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Varmeplan Aalborg

Læs mere

Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013

Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Indsats: Kommunal planlægning Emne Økonomi Forventet effekt Ny Blovstrød Udgifter til planlægning afholdes af Nyt byggeri vil alt andet

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2012

Kommunens grønne regnskab 2012 Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser

Læs mere

EU's borgmesteraftale om klima.

EU's borgmesteraftale om klima. Punkt 9. EU's borgmesteraftale om klima. 2012-44324. Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig EU s borgmesteraftale vedr. klima og energi (Covenant of

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG ENERGISTRATEGI IDEKATALOG 3 2 Herning Kommune, maj 2016 Idekatalog Mere vækst med energirigtige løsninger Ideerne i kataloget er samlet i forbindelse med den proces, der har ligget forud for den politiske

Læs mere

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i

Læs mere

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 for Gribskov Kommune 1 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2

Læs mere

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune

Læs mere

Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland.

Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland. Sag til K-17 19.april og KKR 11.juni 2013; Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser. Baggrund Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010 Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 9. august 2010 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Udarbejdelse af plan for langsigtede, kommunale investeringer i trafikinfrastruktur.

Læs mere

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015.

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. Punkt 10. Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. 2012-38084. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender, at den indsats, der er beskrevet

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009 Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

understøtte Herning Kommunes planer

understøtte Herning Kommunes planer Hvordan mere biogasproduktion kan understøtte Herning Kommunes planer på klima, energi- og miljøområdet Disposition Hvorfor taler vi så meget om vejret? Herning Kommunes klimaplan - landbrug Varmeforsyning

Læs mere

BILAG 3: ØKONOMI UFINANSIEREDE INDSATSER

BILAG 3: ØKONOMI UFINANSIEREDE INDSATSER BILAG 3: ØKONOMI UFINANSIEREDE INDSATSER Agenda 21- planen er i lighed med kommuneplanen en rammeplan, som indeholder en række indsatser (mål og aktiviteter), hvortil der i forbindelse med planens politiske

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 Ærø CO2-opgørelse 2010 April 2011 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren Anne Mette R. von Benzon Forretningschef, klima Vand og Miljø COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 8739 6600 Direkte 8739 6693 Mobil 2469 6693 E-mail anb@cowi.dk http://www.cowi.dk Foreningen

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup

Læs mere

CO2 Regnskab for Ikast-Brande

CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2-regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2011 Indledning Ikast-Brande Kommune arbejder målrettet med at reducere CO2-udledningen fra de kommunale bygninger/institutioner/anlæg.

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Klimakommune Allerød 2012

Klimakommune Allerød 2012 Klimakommune Allerød 2012 Aftalen Allerød kommune indgik i sommeren 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Som følge af aftalen har Allerød kommune forpligtiget sig til at reducere

Læs mere

Grøn styring i Rødovre Kommune

Grøn styring i Rødovre Kommune GRØNT REGNSKAB 2016 Indhold Indhold... 2 Grøn styring i Rødovre Kommune... 3 Grundlag og begreber... 3 Målsætninger og resultater... 4 Arealudviklingen... 4 Varmeforbrug... 6 Elforbrug... 8 Solceller...

Læs mere

Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09

Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09 Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09 Marts 2011 1/15 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Samlet CO2-opgørelse... 4 Samlet energiopgørelse... 6 Odense Kommunes varmeforbrug... 8 Odense Kommunes elforbrug...

Læs mere

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen Dagsordenpunkt Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014 Beslutning Tiltrådt. Gennemgang af sagen By- og Miljøforvaltningen har beregnet udledningen af CO2 i Gladsaxe i 2014 og præsenterer i de følgende

Læs mere

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger) CO 2 -beregning 2014 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 -udlednin g som virksomhed Juni 2015 1 2 Indhold Indledning... 4 Resultater 2014... 5 Den samlede CO 2 -udledning 2014... 5 El og varme i bygninger...

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

- at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats

- at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats Lovforslaget kendetegnes ved, - at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats - at der ikke er afsat yderligere økonomiske midler, men at bevillingerne tværtimod er

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune 2012 Maj 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede

Læs mere

Klimarådet anbefalinger til Horsens Kommune 2. december 2010

Klimarådet anbefalinger til Horsens Kommune 2. december 2010 Klimarådet anbefalinger til 2. december 2010 Forord Klimarådet har i de foreliggende anbefalinger valgt at sætte fokus på energi og CO 2 udledning. Efterfølgende vil klimarådet tage emner som klimatilpasning,

Læs mere

Globale Spor. Bæredygtigt forbrug. Energiplanlægning. Transport. Byggeri. Affald

Globale Spor. Bæredygtigt forbrug. Energiplanlægning. Transport. Byggeri. Affald Globale Spor Bæredygtigt forbrug Energiplanlægning Transport Byggeri Affald Hjørring Kommunes visioner, mål og handlinger på klima- og bæredygtighedsområdet 2010-2013 Baggrund Dette notat tager udgangspunkt

Læs mere

CO2-opgørelsen 2008-2010

CO2-opgørelsen 2008-2010 CO2-opgørelsen 2008-2010 INDHOLD Indhold Forord............................................. 4 Baggrund........................................... 5 Formål... 3 Baggrund... 4 Metodevalg.........................................

Læs mere

CO2-REGNSKAB 2013. August 2014 Byg, Beredskab og Ejendom By, Land og Kultur

CO2-REGNSKAB 2013. August 2014 Byg, Beredskab og Ejendom By, Land og Kultur CO2-REGNSKAB 2013 August 2014 Byg, Beredskab og Ejendom By, Land og Kultur Udvikling i Assens Kommunes CO2- udledning Assens Kommune blev klimakommune i marts 2009. Som Klimakommune er Assens Kommune forpligtet

Læs mere

307. Forslag til Klimatilpasningsplan

307. Forslag til Klimatilpasningsplan 307. Forslag til Klimatilpasningsplan Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen. Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller, 1. at forslag til Klimatilpasningsplan, med tilhørende ændringsforslag

Læs mere

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 Ærø CO 2 -opgørelse 2011 Juni 2012 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere

CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed

CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stort fokus på klimaområdet.

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug

Læs mere

Klimaudfordringer også i Randers Kommune

Klimaudfordringer også i Randers Kommune Klimaudfordringer også i Vi har udviklet denne løsning på klimaforandringerne Lars Bo Jensen Klimakoordinator Strategisk energiplanlægning når det er bedst når det er værst Stærke gener Micon-møller nu

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Klimaarbejdet i Helsingør. 25. August 2011 Karen Marie Pagh Nielsen

Klimaarbejdet i Helsingør. 25. August 2011 Karen Marie Pagh Nielsen Klimaarbejdet i Helsingør 25. August 2011 Karen Marie Pagh Nielsen Agenda Klimaarbejdet i Helsingør: Organisation Klimaplan Tiltag og resultater kommunen som virksomhed Borgerne / Agenda 21 Virksomheder

Læs mere

Udkast. Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved

Udkast. Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Udkast Høringssvar til Forslag til Næstved Kommuneplan 2013-2025 Region Sjælland har modtaget Forslag til Næstved Kommuneplan 2013 i høring og har med interesse

Læs mere

Brønderslev Kommune Klimarapport

Brønderslev Kommune Klimarapport Brønderslev Kommune Klimarapport 2009 Kolofon. Titel : Brønderslev kommune klimarapport 2009 Udgivet af : Brønderslev kommune, Bygninger & beredskab Udgivelses dato : August 2010 Udgivelsessted : Dronninglund

Læs mere

Budget 2012. Anlægsbudget 2012-15. Udvalget for Miljø og Teknik. Byg, Vej og Miljø: 1.000 kr.

Budget 2012. Anlægsbudget 2012-15. Udvalget for Miljø og Teknik. Byg, Vej og Miljø: 1.000 kr. Byg, Vej og Miljø: 1.000 kr. 2012 2013 2014 2015 1: Byfornyelse 2: Små trafiksikkerhedsprojekter 2: Ny skolestruktur - sikre skoleveje 2: Innovationsproj. - statslige puljer 3: Renovering af signalanlæg

Læs mere

MARTS 2016 ENERGIPOLITIK. Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1

MARTS 2016 ENERGIPOLITIK. Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1 MARTS 2016 ENERGIPOLITIK Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1 Indhold ALMEN BOLIGORGANISATION AARHUS Vestergårdsvej 15 8260 Aarhus Telefon 87 406 700 Fax 87 406 701 post@alboa.dk www.alboa.dk CVR 29462518

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

MILJØREDEGØRELSE 2009

MILJØREDEGØRELSE 2009 MILJØREDEGØRELSE 2009 Forord Aalborg Kommune indbød i 1997 en række virksomheder til at deltage i en vækstgruppe med henblik på gennem workshops og møder at fokusere på miljøet og de miljøbelastninger,

Læs mere

NGF Nature Energy UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Kommentarer til Fjernvarme Fyn 2 OPDATEREDE SAMFUNDSØKONOMISKE BEREGNINGER

NGF Nature Energy UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Kommentarer til Fjernvarme Fyn 2 OPDATEREDE SAMFUNDSØKONOMISKE BEREGNINGER Notat NGF Nature Energy UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Kommentarer til Fjernvarme Fyn 14. januar 2015 Projekt nr. 215245 Dokument nr. 1214522924 Version 1 Udarbejdet af ACS Kontrolleret af NBA

Læs mere

Debatoplæg. Vindmøller ved Tollestrup. Forudgående offentlighed xx. xx til xx. xx 2015. Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet

Debatoplæg. Vindmøller ved Tollestrup. Forudgående offentlighed xx. xx til xx. xx 2015. Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet Forudgående offentlighed xx. xx til xx. xx 2015 Debatoplæg Vindmøller ved Tollestrup Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet Visualisering nr. 1. Projektets to 140 meter høje vindmøller set fra motorvejsbro

Læs mere

Grøn energi til område fire

Grøn energi til område fire Notat 05. nov 2013 Dokumentnr. 296204 Grøn energi til område fire Konklusioner Cirka hver femte kommune har en energiforsyning, hvor kun op til 50 procent er dækket af kollektiv forsyning Cirka hver tredje

Læs mere

Workshop Klima og energi Temagruppe Referat d. 3.11.11

Workshop Klima og energi Temagruppe Referat d. 3.11.11 Workshop Klima og energi Temagruppe Referat d. 3.11.11 Mødedato 3. november 2011 Deltagere Mødested/lokale Havneparken 2, Blåt lokale Mødetidspunkt kl. 13.00 Forventet sluttidspunkt kl. Steen Rosvang Andersen

Læs mere

Forslag. Handlingsplan 2011 for klimaindsatsen i Furesø Kommune. Indledning

Forslag. Handlingsplan 2011 for klimaindsatsen i Furesø Kommune. Indledning Forslag Handlingsplan 2011 for klimaindsatsen i Furesø Kommune Indledning Dette forslag til handlingsplan og disponering af de afsatte midler til klimaindsatsen i Furesø Kommune i 2011 er udarbejdet med

Læs mere

Klima- og miljøregnskab 2015

Klima- og miljøregnskab 2015 Klima- og miljøregnskab 2015 Status på vej mod 65% -reduktion Siden lanceringen af Nykredits klima- og miljøstrategi frem mod 2020 er vi i Nykredit nået knap halvdelen af vejen i forhold til den interne

Læs mere

Politikområde 4. Politik for kommunale ejendomme

Politikområde 4. Politik for kommunale ejendomme Politikområde 4 Politik for kommunale ejendomme 1 Forord Det er med glæde, at jeg på udvalgets vegne nu kan præsentere den første politik for de kommunale bygninger. Med denne politik er det vores håb,

Læs mere

Økonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej

Økonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej )&-)*) Bilag 1 til: Ændring af fjernvarmenettet - Tagensvej 7. maj 2007 /HAC Økonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej I henhold til bekendtgørelsen

Læs mere

Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt S AM L E N OT AT 8. november 2006 J.nr. Ref. SVF/PEN Energidelen af rådsmøde (Transport, Telekommunikation og Energi) den 23. november

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Stamblad for Gjøl Skole og Fritidscenter praktisk

Stamblad for Gjøl Skole og Fritidscenter praktisk Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol af forbrug Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Affaldssortering Grønne indkøb Bemærkninger; Vil gerne arbejde med affaldssortering fremover,

Læs mere

KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011. Lyngby-Taarbæk Kommune. ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger

KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011. Lyngby-Taarbæk Kommune. ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011 Lyngby-Taarbæk Kommune ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger Fakta om Lyngby-Taarbæk Kommune Antal indbyggere: 51.533 Areal 3.855 Ha Opvarmet

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Klimahandlingsplan for Dragør Kommune 2010-2015

Klimahandlingsplan for Dragør Kommune 2010-2015 Klimahandlingsplan for Dragør Kommune 20102015 Dragør Havn Indholdsfortegnelse 1 Klimahandlingsplan 20102015 24 Indledning 2 Aktiviteter 2010 2012 2 Målsætning for reduktion 2 Fokus på vedvarende energi

Læs mere

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a.

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. Punkt 11. Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. 2015-060394 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender projekt for etablering af

Læs mere

Region Sjælland har modtaget Forslag til Faxe Kommuneplan 2013 i høring og har med interesse læst kommuneplanen.

Region Sjælland har modtaget Forslag til Faxe Kommuneplan 2013 i høring og har med interesse læst kommuneplanen. Faxe Kommune Center for Erhverv og Udvikling Frederiksgade 9 4690 Haslev kommunen@faxekommune.dk Dato: 6. februar 2014 Brevid: 2243265 Udkast Høringssvar til Forslag til Faxe Kommuneplan 2013 Region Sjælland

Læs mere

Status og orientering Energi på Tværs

Status og orientering Energi på Tværs Status og orientering Energi på Tværs KTC 27.02.2015 Energi på Tværs skal At finde svar på, hvordan regionen bedst muligt kan bane vejen for en omstilling af energi- og transportsystemet: Udarbejde en

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere