Rapport vedr. Akutpakker
|
|
- Bente Kristensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rapport vedr. Akutpakker til de fælles akutmodtagelse (FAM) i Region Syddanmark
2 Indholdsfortegnelse 1.0 Baggrund for arbejdet Proces indtil nu... 6 Nedenfor beskrives kort arbejdet med akutpakkerne indtil nu Proces i store træk i Organisering af arbejdet Beskrivelse af populationen i regionen Region Syddanmark Akutte patientforløb fordelt på symptomer Konceptet Afgrænsning Hvilke og mange akutpakker? Definition af akutpakke-konceptet Formål med akutpakkerne Målgruppe Hvad udgør de relevante steps/de tidskritiske parametre i en akutpakke? Kan akutpakkerne definere hvornår i et forløb, der er behov for speciallæger? Samspillet med ADAPT/DEPT Introduktion til akutpakke-skabelonen Ordforklaring Speciallæge Specialespecifik speciallæge Tildeling af Akutpakke Plan/4-timers kriteriet Assist fra andet speciale Tentativ behandlingsstyrende diagnose Generelt om flaskehalse Monitorering Monitorering af pilottest efterår Pilottest efterår Evaluering af pilottest efterår Opfølgning efter afrapporteringen fra piloterne Videre proces og tidsplan Perspektiverne for arbejdet på lidt længere sigt Figurativt overblik Akutpakke-fortegnelse Allergi/Anafylaksi Besvimelse Bevidsthedssvækkelse Blodglukoseafvigelse Blødning fra underlivet Diare og eller opkast af formodet infektiøs årsag Dyspnø af formodet kardiel årsag Ekstremitetstraume uden traumekald Feber Forgiftning Gastrointestinal blødning Hjertebanken Hovedtraume uden traumekald Højt blodtryk Kirurgisk absces Kramper Luftvejssymptomer Neurologiske forstyrrelser
3 Patienter, som ikke vil samarbejde Perifært ødem Smerter i abdomen Smerter i bryst Smerter i ekstremitet Smerter i hoften Smerter i hoved Smerter i ryg/lænd Smerter i skrotum Smerter og eller symptomer fra urinvejene Suicidalitet/selvskade Svimmelhed Synkebesvær Sår Thoraxtraume uden traumekald Uspecifik sygdm Øvrige fald Øvrige laboratorieafvigelser
4 Forord Høj kvalitet døgnet rundt er omdrejningspunktet for den omfattende omlægning af sygehusvæsenet i Region Syddanmark, som Regionsrådet besluttede med akutplanen Fremtidens Sygehuse i Region Syddanmark og gennemførelsesplanen Fremtidens sygehuse fra plan til virkelighed. Visionen er at sikre akutte patienter samme høje kvalitet i modtagelse, udredning og behandling uanset, om patienten indlægges dag, aften, nat eller weekend. Som opfølgning på akutplanen og gennemførelsesplanen samt Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. et styrket akutberedskab blev der i 2009 beskrevet en fælles model for, hvordan de fælles akutmodtagelser (FAM) skal organiseres. I FAM-rapporten anbefales det, at der sikres sammenhæng og fremdrift i patientforløbene gennem brugen af standardiserede tidsstyrede patientforløbsprogrammer (STP er) senere omdøbt til akutpakker. I FAM samles den akutte aktivitet, og akutpakkerne er udarbejdet med henblik på at sikre, at patienterne får de ydelser, som de fagligt set har behov for, og til den rette tid. Gennem et omfattende udviklingsarbejde, som er forankret bredt på regionens sygehuse, er de 36 akutpakker blevet udviklet med henblik på at optimere patientforløbene i FAM primært indenfor de første i patientforløbet. I praksis vil akutpakkerne både kunne fungere som en kontrakt, som indgås mellem specialerne i forhold til at levere ydelser ind i patientforløbet indenfor en given tidsramme, som en tjekliste for de aktiviteter, som skal finde sted i patientforløbet, som en beslutningsstøtte i forhold til best practice for udredning og behandling af akutte tilstande og endeligt som en portal til relevante dokumenter og links. I den kommende tid skal afprøvningen af akutpakkerne forberedes på sygehusene. Det er mit håb, at den kommende afprøvning vil vise, at vi her har udviklet et redskab, som kan understøtte én af sygehusenes kerneydelser - udredning og behandling af akutte patienter. Jens Peter Steensen Formand for Styregruppen vedr. FAM 4
5 1.0 Baggrund for arbejdet På baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger til et styrket akutberedskab fra 2007 samt Region Syddanmarks akutplan fra 2007 blev der i Region Syddanmark i 2008 iværksat en arbejdsproces med henblik på udarbejdelsen af et regionalt koncept for fælles akutmodtagelser i Region Syddanmark. Arbejdet mundede ud i en rapport om Fælles Akutmodtagelser (FAM) i Region Syddanmark. I rapporten anbefales det bl.a., at der sikres sammenhæng og fremdrift i patientforløbene gennem brugen af standardiserede tidsstyrede patientforløbsprogrammer (STP er) senere omdøbt til akutpakker (Sygehusledelsesmøde den 20. december 2011). Det fremgår af FAM-rapporten, at Standardiserede Tidsstyrede Patientforløb tænkes anvendt både i det overordnede forløb i FAM (eks: hvor lang tid må der gå før patienten første gang ser en speciallæge, hvor lang tid må der gå, før der er stillet en arbejdsdiagnose, og der foreligger en plan for patienten), såvel som i et tidsstyret forløb ud fra den enkelte diagnose/tilstand. Til styring af STP tænkes IT-funktionen i FAM anvendt. Det enkelte patientforløb visualiseres på skærme (FAMrapporten, 2009: 18). Sygehusledelserne godkendte den 11. januar 2011 et kommissorium for udarbejdelsen af Standardiserede Tidsstyrede Patientforløb/akutpakker. Heri fremgår det, at den overordnede opgave består i at udvikle og implementere et regionalt koncept for akutpakker samt at identificere relevante parametre til brug for efterfølgende monitorering. Jf. kommissoriet er formålet med akutpakkerne, at de - på samme vis som kræft- og hjertepakkerne skal sikre fremdrift i de akutte patientforløb samt sikre, at patienterne får de ydelser, som de fagligt set har behov for, og til den rette tid. Akutpakkerne skal ligeledes bidrage til, at de akutte patienter får samme høje kvalitet i behandling og udredning uanset, hvor i regionen og hvornår på døgnet eller året, at patienten indlægges. Konkret indeholder nærværende rapport dels en beskrivelse af akutpakke-konceptet samt dels en samlet akutpakke-fortegnelse. Rapporten er adresseret til såvel klinikere, specialeråd samt administratorer. Rapport vedr. Akutpakker indeholder: - Baggrunden for arbejdet - Proces indtil nu - Beskrivelse af populationen i regionen - Beskrivelse af konceptet - Generelt om flaskehalse - Kort om monitorering og evaluering - Videre proces og tidsplan - Perspektivering - Akutpakke-fortegnelsen med et en-sides skema for hver akutpakke ledsaget af eventuelle kommentarer til best practice. 5
6 2.0 Proces indtil nu Nedenfor beskrives kort arbejdet med akutpakkerne indtil nu. 2.1 Proces i store træk i 2011 Den fælles regionale Akutpakke-ramme, som formuleres i denne rapport, blev indledningsvis italesat med afsæt i tre Akutpakke-workshops med deltagelse fra sygehusene, som blev afholdt henover 2010 samt ligeledes sygehusenes egne erfaringer med arbejdet med standardiserede patientforløb. Henover 2011 var der nedsat 14 arbejdsgrupper med repræsentanter fra sygehusene, som arbejdede med beskrivelsen af best practice for akutpakkerne. De fem første arbejdsgrupper arbejdede i foråret 2011, mens de ni sidste arbejdsgrupper arbejdede i efteråret Henover efteråret 2011 blev forårets akutpakker desuden pilottestet i regionens FAM er. Specialerådene har været involveret i arbejdet med akutpakkerne dels i forhold til identificeringen af en akutpakkebruttoliste og dels i forhold til en vurdering af de endelige akutpakker. Specialerådene havde herunder lejlighed til at kommentere på akutpakkerne formuleret i foråret 2011 i sommeren Endvidere har alle akutpakkerne været igennem en kommenteringsrunde den 27. april-15. maj 2012 hos specialerådene og de 14 arbejdsgrupper. Kommentarerne fra kommenteringsrunden er indarbejdet i de foreliggende akutpakker. Sideløbende med disse processer har de lægelige projektledere, som er dedikeret til arbejdet med akutpakkerne, arbejdet med at udvikle konceptet for akutpakkerne i tråd med FAM-rapportens intentioner, kommissoriet for arbejdet, erfaringerne fra arbejdsgruppernes arbejde samt de afviklede pilottests. Psykiatrien i Region Syddanmark har ligeledes indgået i arbejdet. Den ene af de 14 arbejdsgrupper har således arbejdet med at identificere psykiatri-akutpakker. Aktuelt er to psykiatri-akutpakker beskrevet. Der vil formentlig på sigt være i alt syv psykiatri-pakker, som tænkes anvendt såvel i den somatiske som psykiatriske akutmodtagelse. 2.2 Organisering af arbejdet Der er sket en løbende afrapportering vedr. milepælene i arbejdet til henh. Styregruppen vedr. FAM og Sygehusledelseskredsen. Den løbende koordinering vedr. arbejdet sker i den Koordinerende gruppe vedr. akutpakker, som aktuelt er repræsenteret ved: Formand Jens Peter Steensen, Formand for FAM-styregruppen, Direktør, OUH De lægelige projektledere Jan Dahlin, Lægelig projektleder, Overlæge, FAM, OUH Christian Backer Mogensen, Lægelig projektleder, Specialeansvarlig overlæge, Akutafdelingen, Kolding Christian Jacobsen, Lægelig projektleder, Klinikchef, Ortopædkirurgisk Afdeling, Åbenrå Claus Christian Vinther, Lægelig projektleder, Ledende overlæge, Afd. A, SVS 6
7 FAM-ledelserne Michael Hansen-Nord, Ledende overlæge, FAM, OUH Lene Wichmann, Oversygeplejerske, FAM, OUH Steen A. Schmidt, Konstitueret ledende overlæge, FAM, Kolding Helle Madsen, Oversygeplejerske, Akutafdelingen, Kolding Ole Nørgaard, Ledende overlæge, Akutcenter, FAM, Åbenrå Helle Overgaard, Oversygeplejerske, Akutcenter FAM, Åbenrå Christian S. Christiansen, Ledende overlæge, FAM, Esbjerg Christian Jørgensen, Oversygeplejerske, FAM, Esbjerg Lars Stubbe Teglbjærg, Ledende overlæge, FAM, Svendborg Anne Pedersen, Oversygeplejersker, FAM, Svendborg Tilknyttet vedr. arbejdet med en ensartet løsning vedr. Cetrea i regionens FAM er er Sali Bækholm Cabrera, Sygeplejerske, FAM, OUH Bente Jacobsen, Specialeansvarlig sygeplejerske, Akutafdelingen, Kolding Liza Lundquist Gabelgaard, Sygeplejerske, Centerskadestue, Åbenrå Helle Steenholt Skovgaard, Sygeplejerske, AMMA, SVS Psykiatrien Jane V. Møller, AC-fuldmægtig, Planlægning, Psykiatrien Administrationen Sundhedsstaben Helene Vestergaard, Afdelingschef, Planlægning og udvikling, Sundhedsstaben Inge-Lise Udbye Christiansen, AC-medarbejder, Sundhedsdokumentation, Sundhedsstaben Mads Bering, AC-medarbejder, Sundhedsdokumentation, Sundhedsstaben Mette Nygaard, AC-fuldmægtig, Planlægning og udvikling, Sundhedsstaben 3.0 Beskrivelse af populationen i regionen I nedenstående afsnit ses en beskrivelse af populationen i Region Syddanmark. Ligeledes vises tal fra et studie i Akutafdelingen på Kolding Sygehus, som viser fordelingen af patienterne på symptomgrupper og specialer Region Syddanmark De akutte indlæggelser udgør ca. 75 pct. af de samlede indlæggelser i regionen. Nedenfor ses tal på antallet af akutte patienter og gennemsnitlig liggetid fordelt på sygehusenhederne i Region Syddanmark for For OUH og Svendborg er tallet opgjort pr. matrikel. 7
8 Tabel 1 Antal akutte patienter og gennemsnitlig liggetid i Region Syddanmark 2011 fordelt på sygehus Sygehus Akutte sygehusindlæggelser Gennemsnitlig liggetid i timer (sygehusudskrivning) OUH ,4 - OUH Odense ,1 - OUH Svendborg ,5 Sydvestjysk sygehus ,2 Sygehus Lillebælt ,3 Sygehus Sønderjylland ,1 Kilde: esundhed ,8 Som det ses, var der i 2011 i Region Syddanmark akutte sygehusindlæggelser, og den gennemsnitlige liggetid var på 92,8 timer svarende til 3,9 døgn. 3.2 Akutte patientforløb fordelt på symptomer I Akutafdelingen på Kolding Sygehus har en opgørelse af indlæggelsesforløb fra 2010 vist, hvordan de akutte patientforløb procentuelt fordeler sig på symptomgrupper jf. nedenstående tabel 2. Som det fremgår af afsnit 4.2, har denne opgørelse udgjort grundlaget for at fastsætte det endelige antal somatiske akutpakker. Tallene giver et billede af de hyppigst forekommende akutte tilstande fordelt på symptomgrupper. Dog skal der tages højde for de særlige forhold vedr. optageområdet for Akutafdelingen på Kolding Sygehus jf. faktaboks 1 ligeledes nedenfor. 8
9 Tabel 2 Fordeling af akutte patientforløb fordelt på symptomgrupper Symptomgruppe %* Smerter i abdomen 22,7 Ekstremitetstraume uden traumekald 8,1 Dyspnø 7,2 Smerter i ekstremitet 7,1 Feber 6,8 Smerter i bryst 6,6 Forgiftning 4,5 Gastrointestinal blødning 3,8 Øvrige laboratorieafvigelser 3,3 Uspecifik sygdom 3,0 Lavt Blodtryk 2,8 Absces 2,4 Lipotymi 2,0 Bevidsthedssvækkelse 1,8 Smerter i ryg/lænd 1,7 Opkastning/diare 1,5 Kardielle klager (ikke smerter) 1,4 Hovedtraume uden traumekald 1,3 Kramper 1,3 Sår 1,1 Smerter i hoved 1,0 Svimmelhed 0,9 Allergi/anafylaksi 0,9 Opstipation 0,8 Smerter i lysken 0,7 Højt Blodtryk 0,6 Synkebesvær 0,6 Psykisk lidelse 0,4 Neurologiske forstyrrelser 0,3 Smerter urinveje 0 Thoraxtraume uden traumekald 0 Blodglukoseafvigelse 0 Øjet 0 Øvrige 3,4 Total 100 * i % af henvendelsesårsager blandt indlagte patienter på akutafdelingen Kolding Sygehus i
10 Det ses i tallene, at der er nogle symptomgrupper, som er meget store, hvorimod nogle er meget små. Smerter i abdomen er det hyppigst forekommende symptom, mens der findes en række symptomer, som relativt få patienter henvender sig med. I Akutafdelingen på Kolding Sygehus viser en grov opdeling, at 19,3% af patientforløbene falder under det ortopædkirurgiske speciale, mens 38,3% relaterer sig til det intern medicinske fagområde. 8,1% af patientforløbene er kardiologiske, mens 30,9% er kirurgiske igen med forbehold for de særlige forhold vedr. optageområdet for Akutafdelingen på Kolding Sygehus. Nedenfor ses en overordnet beskrivelse af optageområdet for Akutafdelingen på Kolding Sygehus i Faktaboks 1 - Overordnet beskrivelse af optageområdet for Akutafdelingen på Kolding Sygehus i 2010 Medicinske patienter: Alle i optageområdet for Sygehus Lillebælt Ekskl.: - Apopleksi-patienter (visiteres til Vejle Sygehus) - KOL-patienter (visiteres til Fredericia Sygehus) - Nyre-patienter (visiteres til Fredericia Sygehus) Organkirurgisk patienter: Alle i optageområdet for Kolding Sygehus Kardiologiske patienter: Lavrisiko patienter i optageområdet for Kolding Sygehus Ekskl. højrisiko, som går til specialafdeling: - Patienter med tidligere hjerteproblemer - Patienter, som skal have EKG - Patienter med stærke brystsmerter Ortopædkirurgiske patienter: Alle i optageområdet for Kolding Sygehus med forventet liggetid under (Commotio cerebri og mindre brud) Ekskl.: - Hoftenær fraktur - Rygsmerter Skadestuepatienter: Er ikke indeholdt i talmaterialet. Særskilt analyse er planlagt. 4.0 Konceptet I nedenstående afsnit beskrives akutpakke-konceptet i detaljer herunder afgræsningen af konceptet, arbejdet med at oversætte akutte tilstande til et konkret antal akutpakker, definitionen af konceptet og endeligt akutpakke-skemaskabelonen. 4.1 Afgrænsning I det indledende arbejde med akutpakkerne er det blevet vurderet, hvorvidt det i første omgang giver mening at udarbejde akutpakker for alle grupper af akutte patientforløb. 10
11 Det gælder nødvendigvis om at vurdere indenfor hvilke akutte patientgrupper, der gennem brugen af akutpakker umiddelbart kan hentes de største gevinster, når målet er, at patienten får de ydelser, der fagligt set er behov for - til tiden. Der kan sondres mellem nedenstående hovedgrupper af akutte patientgrupper/patientforløb: 1. Patienter til lægevagten 2. Skadestuespor 3. Patienter til kendt speciale 4. Uafklarede patienter 5. Svært syge uafklarede patienter 6. Traumespor Patienter til lægevagten går udenom den fælles akutmodtagelse og er derfor helt oplagt ikke i målgruppen. Skadesporet involverer kortere akutte patientforløb, hvor patientforløbet som udgangspunkt er sammensat af få aktiviteter. Førnævnte levner ikke det samme potentiale i forhold til at sikre et optimalt samspil mellem de enkelte aktiviteter, som det vurderes at være tilfældet i de mere komplekse akutte patientforløb. Det er derfor også valgt at se bort fra denne gruppe. Der er i øvrigt tidligere formuleret servicemål for selvhenvendere i skadestuerne herunder, at 75% af patienterne skal ses indenfor 1 time og 95% indenfor 3 timer. I første omgang er det desuden valgt at se bort fra de svært syge samt traumesporet, da dette er grupper, hvor det traditionelt er helt systematiseret, at patienterne modtager de ydelser, som fagligt set er nødvendige til tiden, som det er beskrevet i Traumemanualerne. Den store gruppe af patienter i den fælles akutmodtagelse (tidligere estimeret til ca. 70%) er patienter, som umiddelbart kan visiteres til et kendt speciale. Hertil kommer den gruppe af patienter, som er uafklarede og kræver yderligere vurdering. Det er i forlængelse heraf netop patienter til kendt speciale samt uafklarede patienter, som i første omgang vurderes at opnå de største gevinster ved brugen af akutpakkerne. Hermed fokuseres på anvendelsen af best practice samt at sikre den optimale parallelitet i de aktiviteter, som patientforløbet involverer. Det er således også denne gruppe af patienter, som akutpakkerne optimalt er møntet på. Figur 1 Fokusområde for udarbejdelsen af akutpakker 11
12 4.2 Hvilke og mange akutpakker? Styregruppen vedr. FAM foreslog på et møde i januar 2011, at udgangspunktet for arbejdet bør være, at 70-80% af de akutte tilstande indenfor hvert speciale på sigt er beskrevet i akutpakker. De lægelige specialeråd blev i forlængelse heraf som tidligere nævnt bedt om at udpege de væsentlige akutte sygdomsgrupper, som der efter deres vurdering bør udarbejdes akutpakker for. Der blev i den forbindelse peget på godt og vel 100 akutte tilstande, og i blandt disse akutte tilstande figurerede såvel symptomer som diagnoser. I de fem nedsatte arbejdsgrupper i foråret 2011 blev der i forlængelse heraf arbejdet med såvel symptomer som diagnoser som udgangspunktet for formuleringen af konkrete akutpakker. Det viste sig i arbejdet, at fællesnævneren i udredningsforløbet for mange akutte tilstande er det symptom, som patienterne henvender sig med. Med andre ord udløser et symptom i mange tilfælde de samme fælles undersøgelser uanset, hvad patienten viser sig at fejle. Den tidligere omtalte opgørelse af indlæggelsesforløb fra 2010 på Akutafdelingen på Kolding Sygehus viste i forlængelse heraf, at de akutte somatiske patientforløb meningsfuldt kan grupperes i 34 symptombaserede akutpakker dækkende ca. 97% af de akutte tilstande jf. nedenstående oversigt: Akutpakkeoversigt: Allergi/Anafylaksi** Besvimelse* Bevidsthedssvækkelse* Blodglukoseafvigelse** Blødning fra underlivet** Diarre og/eller opkast af formodet infektiøs årsag* Dyspnø af formodet kardiel årsag* Ekstremitetstraume uden traumekald** Feber** Forgiftning** Gastrointestinal blødning* Hjertebanken** Hovedtraume uden traumekald* Højt blodtryk** Kirurgisk absces* Kramper** Luftvejssymptomer* Neurologiske forstyrrelser** Perifert ødem** Smerter i abdomen* Smerter i bryst* Smerter i ekstremitet** Smerter i hoften* Smerter i hoved** Smerter i ryg/lænd* Smerter i skrotum** Smerter og symptomer i urinvejene** Svimmelhed** Synkebesvær** Sår** Thoraxtraume uden traumekald** 12
13 Uspecifik sygdom** Øvrige fald** Øvrige laboratorieafvigelser** Hertil kommer yderligere syv akutpakker, som er identificeret i psykiatrien 2 : Akut psykose Deleriøse patienter Misbrugere/afrusere Patienter indbragt af politiet og evt. Falck Patienter, som ikke vil samarbejde** Selvhenvendere med velkendt skizofreni eller affektiv sygdom Selvvmordstruede/-forsøg, herunder også selvskadende adfærd** Spiseforstyrrelser * Beskrevet forår 2011 ** Beskrevet efterår Definition af akutpakke-konceptet Nedenfor ses en definition af akutpakkekonceptet Formål med akutpakkerne Formålet med akutpakkerne er at optimere patientforløbene i FAM indenfor de første. Her tænkes både på en sikring af fremdriften i patientforløbene, hvad angår tidsservicemål, aktiviteter, undersøgelser samt en kvalitetssikring i form af en beskrivelse af best practice. I praksis vil akutpakkerne også komme til at fungere som en kontrakt, som indgås mellem specialerne i forhold til at levere ydelser ind i patientforløbet indenfor en given tidsramme. Her tænkes ikke kun på afdelinger/specialer i traditionel forstand, men også tilknyttede serviceafdelinger eksempelvis billeddiagnostisk afdeling, laboratorieområdet, portørcentralen osv Målgruppe En naturlig målgruppe udgøres i første omgang af det personale (sygeplejersker eller læger), som varetager visitation i FAM og dernæst yngre læger og speciallæger, som er involveret i de første faser af patientforløbet. Det gælder således både for klinisk vurdering af speciallægen indenfor den første halve time og for lægen, som varetager opgaven med primærjournalen. I klinikken vil akutpakkerne komme til at udgøre en vidensportal på det regionale dokumenthåndteringssystem Infonet, hvor de enkelte akutpakker kan fungere som beslutningsstøtte og faktuel information i specifikke sammenhænge i forhold til eksempelvis telefonnumre, visitationsovervejelser og behandlingsinstrukser. Derudover afspejler valget af en akutpakke sig på Cetrea-tavlens proceslinje. På denne måde tydeliggøres det, hvor den enkelte patient er i patientforløbet. Dette henvender sig i princippet til alt 2 Styregruppen vedr. FAM har på møde den 25. april 2012 godkendt et kommissorium for udarbejdelsen af yderligere 5 psykiatri-pakker. 13
14 personale i FAM, som har patientrelateret arbejde. Det kan f.eks. være sig læger, sygeplejersker, portører, radiografer, bioanalytikere m.fl. Personale, som varetager visitation, undersøgelse og behandling af patienten, forventes at have kendskab til indholdet og funktionaliteten af akutpakkerne samt at kunne anvende disse. På ledelsesniveauet er akutpakkerne også tænkt som et redskab til at understøtte den forudgående planlægning af driften Hvad udgør de relevante steps/de tidskritiske parametre i en akutpakke? Akutpakkerne formuleres overordnet med udgangspunkt i et antal indekshændelser (kritiske hændelser i patientforløbet). Indekshændelserne skal så vidt muligt, og i det omfang det giver mening, foregå parallelt med henblik på at sikre et optimalt patientflow. Hver akutpakke er konkret beskrevet med udgangspunkt i de samme overskrifter/indekshændelser bl.a. modtagelse, klinisk vurdering, intervention, LAB-pakke, journal, assist og plan. Beskrivelsen under overskrifterne varierer naturligvis afhængigt af det konkrete symptom. Styregruppen vedr. FAM foreslog i januar 2011, at der i Region Syddanmark arbejdes ud fra en overordnet ambition om, at alle akutte patienter skal tilses af en speciallæge inden for (klinisk vurdering), og at patienterne skal være udredt/have en behandlingsstyrende diagnose/plan maksimalt efter ankomsten til FAM (De dækker også over den tid, som medgår til primær visitation og triage) 3. Den ½ og de er blevet indarbejdet i alle akutpakkerne og udgør fælles tidsservicemål, der ud fra en gennemsnitsbetragtning udgør maksimale tidsgrænser gældende for det ideelle FAM-setup. Formuleringen af akutpakker for konkrete symptomer skal således medvirke til, at der mellem ankomst og den 4. time i patientforløbet lægger tilstrækkelig faglighed til, at der foreligger en behandlingsstyrende diagnose/plan senest, når den 4. time i patientforløbet er gået. Udredningen i det akutte patientforløb udgør hermed det primære fokus for den regionale akutpakkeramme, da det er i denne del af det akutte patientforløb, at der i særlig grad er mange aktiviteter og meget personale, som skal koordineres. Her antages der således at eksistere et særligt stort potentiale for at styrke kvaliteten i patientforløbet samt at skabe et højere flow. Ved udformningen af den enkelte akutpakke er det i forlængelse heraf centralt at identificere eventuelle flaskehalse i det konkrete patientforløb, da flaskehalse kan forhale patientforløbet til ulempe for patienten men også med det resultat, at der ikke skabes det ønskede flow Kan akutpakkerne definere hvornår i et forløb, der er behov for speciallæger? Med akutpakkerne beskrives forventningen om, at patienterne vurderes af en speciallæge indenfor ½ time (klinisk vurdering), og at patienterne skal være udredt/have en behandlingsstyrende diagnose/plan maksimalt efter ankomsten til FAM, hvilket ligeledes involverer en speciallæge. Under overskrifterne LAB-pakke, radiologi og assist fra andet speciale beskrives ydermere forventningerne til de samarbejdende specialer. 3 Det antages implicit, at speciallægen er en specialspecifik speciallæge. Minimumsfortolkningen er her: Medicin, kirurgi, ortopædkirurgi og anæstesi. 14
15 Ved speciallæge forstås en læge med speciallægeanerkendelse eller en læge i hoveduddannelsesforløb (H5) 4. Nedenfor ses sygehusledelsernes beslutninger vedr. speciallæger i FAM. Faktaboks 2 - Sygehusledelsernes beslutninger vedr. speciallæger i FAM Speciallægevagtberedskab til FAM o Speciallæger i tjeneste indtil kl o Tilstedeværelsesvagt indtil kl , hvor speciallægen kan tilkaldes o Fulddækket tjeneste døgnet rundt i år Vedr. klinisk vurdering indenfor o I tidsrummet 07-24: - Med mindre speciallægen foretager sig noget uopsætteligt (f.eks. er i gang med operation) - Speciallægen må komme så hurtigt, det kan lade sig gøre o I tidsrummet kl (indtil 2016): - Alternativt anden læge, såfremt patientens kliniske tilstand tillader det Akutpakkerne skal spille sammen med triagemodellen ADAPT Samspillet med ADAPT/DEPT Videre er det valgt, at den regionale akutpakke-ramme tilstræber en snitflade til triagemodellen ADAPT. Der eksisterer herunder en naturlig sammenhæng mellem triageresultat og valg af akutpakke. Det er tidligere blevet præciseret på møde i den Koordinerende gruppe vedr. akutpakker den 26. marts 2012, at: - Akutpakken er et triageresultat - Triagen er 1. prioritet - -servicemålet er en målsætning, som i videst muligt omfang tilstræbes Vedlagt er i bilag 1 en oversættelse af ADAPT version 1.1 til akutpakkerne. Der skal fremadrettet arbejdes på en konkret model for samspillet mellem DEPT og akutpakker på de matrikler, hvor førnævnte triagemodel er indført med henblik på at opnå et optimalt samspil mellem de forskellige kliniske værktøjer. 4.4 Introduktion til akutpakke-skabelonen Som et led i arbejdet med akutpakker er der udviklet en fælles akutpakke-skemaskabelon. Skabelonen tager udgangspunkt i indekshændelser (kritiske hændelser i patientforløbet) samt de overordnede tidsservicemål og giver et overblik over evidens og best practice for den konkrete akutpakke/det konkrete symptom. Akutpakkerne skal herunder for så vidt muligt være baseret på klinisk evidens, eller i de tilfælde, hvor der ikke foreligger klinisk evidens, være baseret på erfaring med best practice. Formulering af best practice skal kvalificeres af de samarbejdende specialer, som indgår i et givent patientforløb. 4 Hvis speciallægen er optaget af uopsætteligt arbejde vil det være tilstedeværende bagvagt med højeste lægelige charge, der varetager de opgaver, der er tiltænkt speciallægen. 15
16 Beskrivelsen af best practice strækker sig over de maksimalt to døgn, hvor patienten må opholde sig i FAM, og det vil være afhængigt af hvilket patientforløb, der er tale om, om akutpakken udfyldes fra udredning til behandling eller evt. til og med udskrivning til hjemmet. I øvrigt er det hensigten, at udredning og behandling som udgangspunkt følger gældende kliniske instrukser, som benyttes lokalt. Der skal således ikke i relation til udarbejdelsen af akutpakkerne udformes nye kliniske instrukser for tilstande, hvor der allerede forelægger sådanne. De endelige akutpakkebeskrivelser er i forlængelse heraf tænkt som en portal for relevante dokumenter i sygehusenes Infonet samt evt. eksterne internetsider. Aktuelt lægges der op til, at beskrivelserne af best practice vil blive ens på tværs af regionen, mens links skal tilpasses til det lokale niveau. Fra og med senest næste runde af pilottests vil akutpakkerne være tilgængelige i Infonet således, at hvert sygehus kan tilgå akutpakkerne fra deres lokale Infonet. Konkret beskrives akutpakkerne på 1 A4-side hver. Bagerst i rapporten ses de 36 akutpakker. Med gult er angivet, hvor lokal tilretning må findes sted, når akutpakkerne skal implementeres lokalt. 4.5 Ordforklaring I Akutpakke-arbejdet har der vist sig et behov for at komme med en yderligere præcisering af udvalgte termer med henblik på at skabe en fælles regional referenceramme herunder: - Speciallæge - Specialespecifik speciallæge - Tildeling af Akutpakke - Klinisk vurdering/s kriteriet - Plan/s kriteriet - Assist - Tentativ behandlingsstyrende diagnose - Nedenfor følger en række ordforklaringer. Speciallæge Ved speciallæge forstås en læge med speciallægeanerkendelse eller en læge i hoveduddannelsesforløb (H5) 5. Specialespecifik speciallæge Det antages implicit, at speciallægen er en specialspecifik speciallæge. Minimumsfortolkningen er her: Medicin, kirurgi, ortopædkirurgi og anæstesi. Tildeling af Akutpakke Akutpakken tildeles af en sygeplejerske eller en læge som sidste led i eventuel triage /visitation. Tildelingen af akutpakke iværksætter bestilling og udførelse af de specifikke del-processer, som fremgår af den aktuelle akutpakke. 5 Hvis speciallægen er optaget af uopsætteligt arbejde vil det være tilstedeværende bagvagt med højeste lægelige charge, der varetager de opgaver, der er tiltænkt speciallægen. 16
17 Klinisk vurdering Klinisk vurdering dækker over ½-times kriteriet. Klinisk vurdering indebærer, at patientens overordnede tilstand - alene i sit kliniske fremtoningspræg evt. med triageresultatet som støtte bedømmes af den specialespecifikke speciallæge. Hensigten er, at speciallægen med sit mere erfarne kliniske blik forventes at kunne identificere en akut dårlig patient. Det vil sige, at den korte kliniske vurdering ikke anses som en gennemgang og ikke nødvendigvis fordrer tilgang til parakliniske fund. Det skal dog bemærkes, at der i mange tilfælde kan foreligge LABsvar og rtg.-svar, såfremt prøvetagning og test i FAM tilrettelægges med henblik herpå. Når speciallægen ser patienten, evt. sammen med en yngre læge, lægges der op til, at speciallægen varetager sanktioneringen af akutpakken, herunder følgende opgaver: Plan/4-timers kriteriet - Bestilling af LAB-pakke - Bestilling af røntgen - Rekvirering af assist - Dokumentation - Information til patienten og pårørende Det forventes, at det altid vil være en speciallæge, som udfører handlingen omkring Plan 4 t. Den specialespecifikke speciallæge er ansvarlig for den samlede behandlingsplan, som efter journaloptagelse, konference og evt. gennemgang bør omfatte følgende elementer: - Behandlingsstyrende diagnose: begrundet - Yderligere undersøgelser bestilt: billeder, laboratorietal, mikrobiologi - Monitoreringsniveau det næste døgn: BT, P, RF, sat. GCS TD (evt. kateter til patienter med C+D problemer) Næste blodprøver (CPR, væsketal, A-punktur) - Behandling: Medicin (inkl. tromboseprofylakse) Kirurgi Væskeplan Rekvirering af andre speciallæger - Forventet forløb: udskrivelse indenfor eller overflytning til relevant stamafdeling Behandlingsplanen kan som hovedregel ikke udformes, før der forelægger en tentativ behandlingsstyrende diagnose. Assist fra andet speciale Fremadrettet foreslås arbejdsgangen omkring assist beskrevet regionalt således, at det bliver tydeligt, hvor assist adskiller sig fra et klassisk tilsyn, med henblik på en smidig håndtering af patientforløbene, hvor patientens sundhedstilstand kræver, at flere lægefaglige specialer er involveret i behandlingen. Ved assist forstås lægefaglig vurdering og rådgivning i andet speciale eller samme speciale, men fra anden afdeling eller andet sygehus. Intern konference mellem forskellige vagtlag i eget speciale regnes ikke som et assist. 17
18 Assist udbedes kun på patienter i FAM, hvor det lægefagligt, logistisk eller tidsmæssigt giver værdi for patienten i det aktuelle patientforløb, ellers benyttes sygehusets vanlige retningslinjer for tilsyn mellem afdelinger. Tentativ behandlingsstyrende diagnose Den tentative behandlingsstyrende diagnose er den diagnose, som patienten får stillet på baggrund af en objektiv undersøgelse og relevante parakliniske fund, og som udløser en behandlingsplan for patienten. Diagnosen kan være tentativ. Den behandlingsstyrende diagnose stilles af den specialespecifikke speciallæge. Diagnosen kan enten været en konfirmeret diagnose fra primærjournalen eller stillet af speciallægen indenfor de første af indlæggelsesforløbet. Typisk ved en gennemgang. I det regionale arbejde vedr. FAM er beskrevet følgende overvejelser vedr. udskrivelse: ten tænkes anvendt som et redskab til optimering af overgangene på sygehuset eller i forhold til primær sektor og indgår som et centralt element i den regionale FAM-rapport fra Patientforløb på sygehuset kan i forlængelse heraf være kendetegnet ved indtil flere overgange, hvor patienten kan skifte afdelingstilknytning midlertidigt eller permanent. I forbindelse med skiftet fra én afdeling til én anden kan værdifulde oplysninger vedrørende patientens planlagte forløb mistes, eller oplysninger om det planlagte forløb kan være midlertidigt utilgængelige, hvorved det optimerede patientforløb kompromitteres. ten anvendes konkret, hvor ansvaret for pleje eller behandling overdrages. ten er tænkt anvendt primært i overgangen mellem FAM og sengeafdelingerne. Imidlertid kan den udbredes til andre overgange, hvor der ikke umiddelbart foreligger en epikrise. Som det ses nedenfor, tænkes indholdet i stafetten at sidestilles med mange af de informationer, der indeholdes i en epikrise. ten skal betragtes som et fælles arbejdsredskab, som alle personalegrupper med involvering i patientbehandlingen kan bruge såvel inter- som tværfagligt. Således skal der ikke udfærdiges særskilte stafetter for læger eller sygeplejersker (Dokumentering i COSMIC) ten er en mundtlig overlevering af informationer med relevans for det videre patientforløb. Ideelt er alle informationer i den mundtlige stafet dokumenteret i patientens journal, det være sig en elektronisk eller papirjournal. ten skal som minimum indeholde oplysninger jf. ISBAR. Indholdet i stafetten skal tilvejebringe alle relevante oplysninger, der måtte være relevante frem til næste planlagte vurdering af patienten. Nedenfor ses forslag til de elementer, som stafetten kan indeholde (ikke alle punkter er relevante for alle patientforløb): - Et kort resume af patientens ophold i FAM - Skitsering af den videre plan (denne plan kan indeholde yderligere udredning eller en specifik behandlingsplan, ambulante kontroller, henvisning til andre afdelinger som ikke kræver effektuering "lige nu" ) - Medicinordinationer (Genoptagelse af tidligere i forløbet pauserede medikamina; "hjertemagnyl"; Blodfortyndende medikamenter..., evt. også planlægning af receptskrivning til brug efter udskrivelsen ("Receptserveren")) - Ordinationer til mobilisering (E-GOP; elektr. genoptræningsplan; Kan jo skrives og fremdateres til hvornår det skal være) - Informationer til patient og pårørende 18
19 - Tanker omkring hhv. advisering af hjemmeplejen/plejehjem således at disse er velforberedte når pt. vender tilbage igen til primærsektoren - Overvejelser vedr. ernæring, faste, kostrestriktioner eller ernæringsscreening 5.0 Generelt om flaskehalse Akutpakkerne opererer som tidligere nævnt med to primære indekshændelser: 1. ½-times kriteriet. Patienten er vurderet af specialespecifik speciallæge timers kriteriet. Patienten har fået en behandlingsstyrende diagnose og behandlingsplan ved specialespecifik speciallæge. For at patienten kan nå at blive tilset af en speciallæge indenfor 30 minutter, kræver det naturligvis, at der er en speciallæge tilstede, og at denne har tid til at se patienten indenfor tidsrammen. I modtagelsen bliver patienten triageret/visiteret. Synkront hermed bliver patienten ankomstsregistreret af en sekretær, og patientarmbåndet bliver printet ud. Tildelingen af akutpakke iværksætter bestilling og udførelse af de specifikke delprocesser, som fremgår af den aktuelle akutpakke. Patienten bliver herefter modtaget af den plejeansvarlige sygeplejerske, som foretager en omlejring af patienten. Nedenfor ses et overblik over processer og tidskritiske handlinger indenfor de første maksimalt 30 minutter i patientforløbet: Proces Tidskritisk Tidslinje (tid inde i forløbet) Triage/visitation og Procesuafhængigt - minutter akutpakke Modtagelse og omlejring Patienten må ikke vente på PAS - minutter Specialespecifik speciallæge Speciallægen ledig indenfor resterende tid - minutter De processer, som danner baggrund for den kliniske beslutning om tentativ behandlingsstyrende diagnose og behandlingsplan, udgøres i al væsentlighed af blodprøvesvar og resultatet af radiologiske undersøgelser. I princippet ønskes de parakliniske fund så hurtigt som muligt inde i indlæggelsesforløbet. Nedenfor ses et overblik over processer og tidskritiske handlinger (ekskl. processer og handlinger illustreret ovenfor) indenfor de første maksimalt 240 minutter i patientforløbet: Proces Tidskritisk Tidslinje (tid inde i forløbet) Intervention Afhængig af tilstand - minutter LAB-pakke Afvente bioanalytiker - minutter Læge Afvente ledig læge - minutter Røntgen Bestilling hvis læge, transport, beskrivelse - minutter Specialespecifik Ledig specialespecifik speciallæge - minutter speciallæge Assist fra andet Assist fra andet speciale - minutter speciale Information & accept Procesuafhængigt (ens for alle) Ved slut af journaloptagelsen 19
20 Erfaringsmæssigt er der ventetid på blodprøvesvar og ventetid på at få foretaget en røntgenundersøgelse. I forhold til beskrivelse af røntgen i nattetimerne kan evt. arbejdes på en løsning med en regional røntgenvagt, som deles af sygehusene. Der kan ligeledes være ventetid på assist fra andet speciale. Gennemgangen ovenfor illustrerer, at det er centralt, at der i høj grad sikres parallelitet i handlingerne i patientforløbene. Ligeledes er det vigtigt, at der evt. foretages arbejdsgangsanalyser med henblik på at optimere processerne i patientforløbene og forudgående sikres aftaler med de samarbejdende specialer. 6.0 Monitorering Nedenfor beskrives valget af monitoreringspunkter i akutpakkerne samt monitoreringsresultaterne fra pilottesten i efteråret 2011 samt opfølgningen herpå. 6.1 Monitorering af pilottest efterår 2011 Af kommissoriet for arbejdet med akutpakkerne fremgår det, at den overordnede opgave består i at udvikle og implementere et regionalt koncept for akutpakker samt at identificere relevante parametre til brug for efterfølgende monitorering. Sygehusledelserne besluttede i forlængelse heraf på møde den 24. juni 2011, at der i forbindelse afprøvningen af akutpakkerne, skal monitoreres på følgende variable: 1. Tid 1: a. Tid for ankomst i FAM 2. Tid 2: a. Valgt akutpakke ud fra prædefineret liste (valg 1 til 36) b. Tidspunkt for valg af akutpakke 3. Tid 3: a. Patienten set og vurderet af speciallæge b. Tidspunkt for patient set og vurderet af speciallæge c. Initialer/behandlerkode for behandlende speciallæge ud fra prædefineret liste* 4. Tid 4: a. Udarbejdelse af plan b. Behandlingsstyrende diagnose (ICD10)* 5. Tid 5: a. Udskrivningstidspunkt fra FAM *Under pilottesten i efteråret kunne der ikke med den eksisterende Cetrea-version monitoreres på disse variable. 6.2 Pilottest efterår 2011 Henover sommeren 2011 blev der arbejdet med et fælles set-up for monitoreringen af akutpakkerne forud for pilottestene i efteråret På fire af fem testsygehuse (Esbjerg Sygehus, Åbenrå Sygehus, Svendborg Sygehus og Kolding Sygehus) var der ved pilotstart opsat Cetrea-tavler i de relevante afdelinger. Dette muliggjorde opsamling af data fra tavlerne. Tavlerne anvendes på afdelingerne lokalt som klinisk støtteværktøj og logistikværktøj. Tavlerne blev i forlængelse heraf konfigureret således, at det var muligt at registrere bl.a. valg af akutpakke, 1. speciallæge v. og plan lagt via tavlerne som en del af arbejdsgangen i arbejdet med de 20
21 akutte patienter. På AMA, Odense Universitetshospital var der ikke opsat tavler, hvilket nødvendiggjorde papirregistrering. Data fra Akutpakke-afprøvningen blev løbende indsamlet, og der blev udarbejdet en datarapport i Syd-LIS, som gav adgang til data fra piloterne. På OUH blev data fra papirregistreringen indtastet i et regneark og beregnet manuelt. Datakvaliteten fra pilottesten i efteråret 2011 var ikke god. Der blev ikke trykket konsekvent på tavlerne særligt vedr. tid 3 og tid 4. Resultaterne indikerede generelt, at der i en ny pilot må arbejdes videre med, hvordan monitoreringen af ovenstående variable operationaliseres konkret. Der skal ligeledes arbejdes med registreringspraksis ligesom, at der skal arbejdes med opsætningen af tavlerne og arbejdsgangene i afdelingerne. 6.3 Evaluering af pilottest efterår 2011 Af de afprøvede akutpakker blev tre af disse, herunder Kirurgisk Abces, Hovedtraume uden traumekald og Smerter i hoften, vurderet at være klar til udbredelse i hele regionen i forlængelse af piloten. De lægelige projektledere gav som et led i akutpakke-afrapporteringen deres vurdering af konceptet. Nedenfor ses nogle af de centrale anbefalinger vedr. akutpakke-konceptet, som fremkom på baggrund af piloterne: Det faglige indhold i akutpakkebeskrivelser skal styrkes/udbygges/gøres mere dynamisk Akutpakkerne skal henvendes i højere grad til yngre læger og sygeplejersker Der skal tilføjes links til relevante instrukser/etableres snitflade til Infonet Cetrea-tavlerne skal i højere grad afspejle akutpakkerne Behov for bedre forberedelse og udbredelse Der er efterfølgende blevet arbejdet på at imødekomme erfaringerne fra piloten f.eks. via arbejdet med en revideret akutpakkeskabelon. 6.4 Opfølgning efter afrapporteringen fra piloterne Nedenstående initiativer er i forlængelse af afrapporteringen fra piloterne igangsat i 2012: - Udarbejdelse af ny akutpakkeskabelon (Dette arbejde er afsluttet) - Udbyggede best practice beskrivelser i akutpakkerne (Dette arbejde er afsluttet) - Etablering af snitflade til Infonet (Arbejdet er i gang) - Vurdering af monitoreringspunkter/monitoreringsmodel (Arbejdet er i gang) - På sygehusledelsesmødet den 20. december 2011 blev der bevilliget midler til en ensartet opsætning af Cetrea-tavlerne på regionens FAM er (Udrulningen er i gang) 21
22 Faktaboks 3 - Kort om Cetrea Emergency version Valget af akutpakke styrer indholdet i proceslinjen - Aktiviteterne i proceslinjen kan variere i antal og i overskrifter afhængigt af den valgte akutpakke - Lettere tilgang til Cetrea Anywhere (Adgang til tavle via anden pc) - Mulighed for at sætte personaler på aktiviteter via Anywhere - Der kan dannes generiske lister (opfølgningslister) ud fra aktiviteter (F.eks. en liste der viser, hvornår og af hvilken speciallæge patienten er blevet vurderet første gang) 7.0 Videre proces og tidsplan Akutpakkerne behandles i deres endelige form på sygehusledelsesmøde den 7. juni 2012 med henblik på endelig godkendelse forud for afprøvningen. På næste side ses en oversigt over tidsplanen for de opgaver, som afventer i den kommende periode i figur 2. Der er herunder planlagt en proces for visningen af akutpakkerne i Infonet. Ligeledes er den løbende udrulning af den nye Cetrea Emergency igangsat med henblik på fremadrettet at kunne monitorere på de monitoreringspunkter, som sygehusledelserne har peget på. I den kommende afprøvning vil alle 36 akutpakker blive afprøvet på de fem FAM-matrikler. Afprøvningsfasen vil løbe fra midt på efteråret hen over nytår. 22
23 Figur 2 - Overordnet tidsplan for akutpakke-arbejdet Fælles proces Beskrivelse af Best Practice/akutpakker Beskrivelse af løsningsforslag til Cetrea-løsning Beskrivelse af monitoreringsmodel og testdesign Afklaring vedr. Infonet og udarbejdelse af regional håndbog Høring af arbejdsgrupper/specialeråd Afklaring vedr. Cetrea Business Intelligence Forberedelse af dataexport Evaluering af akutpakkerne Kolding Lokalt kick-off-arrangement Implementering af version 3.11 Tllpasning af akutpakker til lokalt infonet Forberedelse af pilottest Pilottest OUH Lokalt kick-off-arrangement Implementering af version 3.11 Tllpasning af akutpakker til lokalt infonet Forberedelse af pilottest Pilottest SHS Lokalt kick-off-arrangement Implementering af version 3.11 Tllpasning af akutpakker til lokalt infonet Forberedelse af pilottest Pilottest Esbjerg Lokalt kick-off-arrangement Implementering af version 3.11 Tllpasning af akutpakker til lokalt infonet Forberedelse af pilottest Pilottest Svendborg Lokalt kick-off-arrangement Implementering af version 3.11 Tllpasning af akutpakker til lokalt infonet Forberedelse af pilottest Pilottest Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Januar Februar Marts April /4 27/4-15/5 22/3-1/5 3/5-7/6 30/4-21/6 23/5-15/8 15/8-21/9 23
24 8.0 Perspektiverne for arbejdet på lidt længere sigt I udviklingsfasen har fokusområdet for akutpakke-arbejdet som nævnt tidligere været afgrænset til udvalgte patientgrupper. På længere sigt vil det i relation til udarbejdelsen af akutpakker til FAM være relevant at vurdere, om der skal udarbejdes akutpakker for øvrige patientgrupper i FAM. Desuden afventer en stillingtagen til gruppen af akut syge børn. Herudover er der i det indledende arbejde med akutpakkerne udelukkende blevet fokuseret på patientforløbet indenfor FAMs vægge. Dette fokus vil det på et senere tidspunkt, i forlængelse af FAMrapportens anbefalinger, være naturligt at bredde ud til at inkludere praksisdelen og den præhospitale del af patientforløbet. Primær sektor skal evt. også indtænkes. Endeligt er det med rapporten Sygehuse i Syddanmark et fagligt og organisatorisk grundkoncept, som blev vedtaget af Regionsrådet i april 2010, blevet besluttet, at akutpakkerne som værktøj på sigt skal udbredes til patientforløbene, som strækker sig ind i det øvrige sygehus, eller som starter ambulant. 24
25 9.0 Figurativt overblik Ansvarlig Flowmaster er ansvarlig for triage Specialespecifik speciallæge er ansvarlig for tildeling af akutpakke, behandlingsstyrende diagnose samt -plan Specialafdeling Symptomspecifikke akutpakker Akutpakkekonceptet Patient med symptom Før ankomst 0 t. Triage Valg af Symptombaseret akutpakke Klinisk vurdering v. specialespecifik speciallæge samt valg af akutpakke, herunder: - Bestilling af LAB-pakke - Bestilling af røntgen - Rekvirering af assist - Dokumentation - Information til patienten og pårørende Maks. ½ t. Akutpakke 1 Akutpakke 2 Akutpakke 3 Akutpakke 4 Akutpakke 5-36 Plan Behandlingsstyrende diagnose begrundet - Yderligere undersøgelser bestilt: billeder, laboratorietal, mikrobiologi - Monitoreringsniveau det næste døgn: - BT, P, RF, sat. GCS - TD (evt. kateter til patienter med C+D problemer) - Næste blodprøver (CPR, væsketal, A-punktur) - Behandling: - Medicin (inkl. tromboseprofylakse) - Kirurgi - Væskeplan - Rekvirering af andre speciallæger - Forventet forløb: udskrivelse indefor eller overflytning til Stamafdeling Maks. Evt. behandlingsforløb * Et kort resume af patientens ophold i FAM Skitsering af den videre plan Medicinordinationer Ordinationer til mobilisering Informationer til patient og pårørende Overvejelser vedr. ernæring, faste, kostrestriktioner eller ernæringsscreening Maks. Evt. behandlingsforløb Understøttend e værktøjer Driftsplanlægning: Arbejdsgangsanalyser Praktisk drift: Cetrea-løsning Overordnet Akutpakke-monitorering TID 1 1. Tid for ankomst i FAM *tens principper tænkes også anvendt til interne overgange i FAM TID 2 2a. Valgt akutpakke ud fra prædefineret liste (valg 1 til 36) TID 4 TID 5 4a. a. Udarbejdelse af plan 5a. Udskrivningstidspunkt fra FAM 2b. Tidspunkt for valg af akutpakke 4b. Tentativ behandlingsstyrende TID 3 diagnose (monitoreres ikke 3a. Patienten set og vurderet af specialespecifik speciallæge (valg aktuelt) af speciallæge markeret ud fra prædefineret liste) 3b. Tid for patient set og vurderet af speciallæge Afgang FAM
26 10.0 Akutpakke-fortegnelse Hver enkelt akutpakke beskrives nedenfor med et en-sides akutpakke-skema ledsaget af eventuelle kommentarer til best practice. Akutpakkerne er oplistet i alfabetisk rækkefølge. I titlen af akutpakkerne er det angivet hvilken sygehusenhed, som de gule felter er tilpasset til.
27 Allergi/Anafylaksi Allergi/anafylaksi (OUH) ABCDE: Sikre luftveje, evt. O2-tilskud, evt. i.v.-adgang TRIAGE Anafylaktisk shock Universel urtikaria Larynxødem Astma Svær akut hudreaktion Andre allergiske reaktioner fx insektstik Behandling: Trendelburgs leje Inj.Adrenalin 0,3-0,5 mg i.m. O2 på maske inf.nacl i.v. Tavegyl 1-2 mg i.m. Solu-Medrol 80 mg i.v. Symptomer: Hudkløe Flushing Urticaria Angioødem Behandling: T. tavegyl 1 mg/ inj. Tavegyl 1-2 mg im Symptomer: Hæshed Synkebesvær Stridor (skulle der ikke stå noget om adrenalin inhalation her Respirationsstop Anæstesi tilkaldes. ØNH læge ved heriditært angioødem Astma Irritativ hoste (inhalationsbehandling link) Svær astma Cyanose Respirationsstop (OBS ingen instruks på Infornet for OUH!) TEN: Toksisk epidermal nekrolyse SJS: Steven-Johnsons syndrom AGEP: Akut generaliseret eksantematøs pustulose (har OUH links der kunne sættes ind?) Kontakt vagthavende hudlæge OUH Symptomer: Kløe i mund Kvalme Opkastning Smertefulde spasmer Diarre Gentagne opkastninger Bevidstløshed Behandling: Trendelenburgs leje Inj.Adrenalin 0,3-0,5 mg i.m. O2 på maske inj.tavegyl 1-2 mg i.v. inj.solu-medrol 80 mg i.v. Anafylaksi Larynxødem Universel urticaria Astma Svær akut hudreaktion Andre allergiske reaktioner Plan ved speciallæge (angivelse af speciale) Intern medicin Anæstesi Lungemedicin Øre-næse-hals Intern medicin Anæstesi Lungemedicin Intern medicin Lungemedicin Intern medicin Dermatolog Intern medicin: Videre behandlingsplan ordineres Intervention LAB-pakke Radiologi Journal Assist fra andet speciale Differential diagnostiske undersøgelser Som ovenfor anført noget om hvem der skal indlægges og monitoreringsniveau? Standard LAB pakke Tryptase (tages senest: 3 timer efter) Standard LAB pakke Tryptase (tages senest: 3 timer efter) EKG Vanligvis ikke relevant Optagelse af primærjournal Fokus på grundig anamnese Evt. organ-specifikke symptomer? Anæstesi ved ABC problemer Evt henvisning til Dermatologisk afdeling Dokumenter i Infonet: ADAPT kontaktårsagskort: Relevante links, eksterne: Anafylaksi 3.Anafylaksi Vejl og opfølgning af pt. ved generaliseret/systemisk reaktion efter bi/hvepsestik Akutberedskab ved procedurer med øget risiko for anafylaksi - Klaringsrapport Heriditært angioødem Assist: Vejledning om akutberedskab ved allergen-specifik immunterapi - SST Bi/hvepse stik Vagthavende Anæstesi. (telefon) Vagthavende ØreNæseHals-afd (telefon) Alternative Akutpakker: Uspecifik sygdom
Fælles akutmodtagelse i Region Syddanmark kvalitet og procesmål. Direktør Jens Peter Steensen, OUH Formand for FAM styregruppe i RSD
Fælles akutmodtagelse i Region Syddanmark kvalitet og procesmål 1 Direktør Jens Peter Steensen, OUH Formand for FAM styregruppe i RSD Udgangspunktet for FAM i Dk Styrket Akutberedskab (2007) Større befolkningsunderlag
Læs mereOrganisering. Vedr. visning af akutpakker i InfoNet. Notat
Notat Organisering Vedr. visning af akutpakker i InfoNet Baggrund for udarbejdelsen af akutpakker På baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger til et styrket akutberedskab fra 2007 samt Akutplanen af
Læs mereStandardisering af Cetrea Emergency 3.11 White Coat Akutmodtagelserne i Region Syddanmark
Standardisering af Cetrea Emergency 3.11 White Coat Akutmodtagelserne i Region Syddanmark Author: Sidsel Villumsen, Henrik Billeschou & Mette Nygaard Version: 2.7 Dato: 25.09.12 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...4
Læs mereStandardisering af Cetrea Emergency 3.11 White Coat Akutmodtagelserne i Region Syddanmark
Standardisering af Cetrea Emergency 3.11 White Coat Akutmodtagelserne i Region Syddanmark Author: Sidsel Villumsen, Henrik Billeschou & Mette Nygaard Version: 2.8 Dato: 16.04.2013 Indholdsfortegnelse 1
Læs mereVersion 1.0 - Manual for Standardiserede tidsstyrede patientforløb
Version 1.0 - Manual for Standardiserede tidsstyrede patientforløb i den fælles akutmodtagelse (FAM) i Region Syddanmark Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning... 4 2.0 Baggrund for arbejdet... 4 2.1 Fælles
Læs mereSTANDARDICERET TIDSSTYRET PATIENTFORLØB. Uffe Holst
STNDRDICERET TIDSSTYRET PTIENTFORLØB. Uffe Holst STP kirurgi. Visitation STP STP STP llergi/nafylaksi lmen utilpas Besvimelse* Bevidsthedssvækkelse* Blodsukkerafvigelse Diarre og opkast af formødet infektiøs
Læs merePatientflow og akutpakker i Region Syddanmark. Overlæge Jan Dahlin Direktør Jens Peter Steensen
Patientflow og akutpakker i Region Syddanmark Overlæge Jan Dahlin Direktør Jens Peter Steensen Fokus på: Akutpakker - patientforløb i akutområdet Teamarbejde tværfagligt og mellem specialerne Ventetid
Læs mereStandardiserede Tidsstyrede Patientforløb (STP) i Region Syddanmark
Standardiserede Tidsstyrede Patientforløb (STP) i Region Syddanmark Danske Regioner - konference om kvalitet i det akutte patientforløb den 24. maj 2011 Jens Peter Steensen, Jan Dahlin, Mette Nygaard,
Læs mereKommissorium for udarbejdelse og implementering af Standardiserede Tidsstyrede Patientforløb (STP) i Region Syddanmark
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: 09/13625 Dato: 26. januar 2011 Udarbejdet af: Mette Nygaard E-mail: Mette.Nygaard@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631250 Kommissorium
Læs mereStatus på implementering af anbefalinger fra Faglig gennemgang af akutmodtagelser på landsplan og i Region Syddanmark
Side 1/5 Afdeling: Planlægning og Udvikling Udarbejdet af: Journal nr.: 16/19269 E-mail: Mette.Nygaard@rsyd.dk Dato: 31. maj 2016 Telefon: 2159 8303 Notat Status på implementering af anbefalinger fra Faglig
Læs mereNefrologien og Fælles Akut Modtagelse
Nefrologien og Fælles Akut Modtagelse Overvejelser vedrørende samarbejdet mellem den nefrologiske afdeling og fælles akut modtagelse (FAM) fra en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Nefrologisk Selskab. Baggrund
Læs mereFælles akutmodtagelser (FAM) 1. Sundhedsudvalget den 25. feb. 2014
Fælles akutmodtagelser (FAM) 1 Sundhedsudvalget den 25. feb. 2014 Baggrund Sundhedsstyrelsens anbefalinger til et styrket akutberedskab 2006 Faglig høring 1. februar 2007 (konference i Vejle) m. deltagelse
Læs mereRedegørelse vedr. FAM
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: 13/5535 Dato: 14. maj 2013 Udarbejdet af: Mette Nygaard E-mail: Mette.Nygaard@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631250 Notat Redegørelse
Læs mereSyddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen
Årlig status vedr. forløbskoordinatorfunktioner Status sendes til Danske Regioner (nch@regioner.dk) og KL (kmm@kl.dk) én gang årligt d. 15. november 2013-2015. Status i Region Syddanmark pr. 15. nov. 2014
Læs mereFælles Akutmodtagelser (FAM) i Region Syddanmark. FAM-status 2010 Udvalgsorientering den 8. juni 2010
Fælles Akutmodtagelser (FAM) i Region Syddanmark FAM-status 2010 Udvalgsorientering den 8. juni 2010 1 Fremtidens Sygehuse fra plan til virkelighed (Gennemførelsesplan) - vedtaget september 2008 Hvorfor
Læs mereRegion Syddanmark Sundhedsudvalget
Fælles Akutmodtagelse Region Syddanmark Sundhedsudvalget Tirsdag d. 24. april 2012 Odense Universitetshospital FAM Den kinesiske æske..! Sundhedsstyrelsen Region Syddanmark OUH Overordnede formål Sundhedsstyrelsens
Læs mere8. laboratorium om visitation af akut syge patienter. under. Sundhedsstrategisk ledelse
8. laboratorium om visitation af akut syge patienter under Sundhedsstrategisk ledelse 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Fra enstrenget system til tværsektoriel og tværfagligt samarbejde - ny model for visitation
Læs mereNotat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder
Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder mv. Bestyrelsen besluttede i sit møde den 26. juni 2007, pkt. 94/07, at nedsætte en revisionsgruppe til
Læs mereFremtidig organisering i Sygehus Sønderjylland
Fremtidig organisering i Sygehus Sønderjylland Præsentations indhold Baggrund for centerdannelse Centre ved Sygehus Sønderjylland Standardiserede Tidsstyrede Patientforløb Akut- og Forløbspakker Det videre
Læs mereOmråde: Sundhedsstaben og Fælleskommunalt Sundhedssekretariat Dato: 28. februar 2013
Område: Sundhedsstaben og Fælleskommunalt Sundhedssekretariat Dato: 28. februar 2013 Som led i satspuljeaftalen for 2012-2015 blev der afsat i alt 200,4 mio. kr. til en national handlingsplan for den ældre
Læs mereRammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter
18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår
Læs mere1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker
OrOrientering om arbejdet med kræftpakker Regionshuset Viborg Kvalitet og Sundhedsdata Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0007 www.regionmidtjylland.dk 1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker
Læs mereUDKAST 070915. Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS
UDKAST 070915 Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS Indledning Af sundhedsaftalen 2015 2018 fremgår det, at kommunerne i løbet af aftaleperioden skal iværksætte Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom
Læs mereIndberetningsskema vedr. implementering af pakkeforløb på kræftområdet
Indberetningsskema vedr. implementering af pakkeforløb på kræftområdet Region Syddanmark Med henblik på en samlet og opdateret status i forbindelse med implementeringen af pakkeforløbene er det i regi
Læs mereAfdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom
Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus
Læs mereMålepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Forberedelse forud for tilsynsbesøget Forud for besøg: Når der sendes et varslingsbrev til et stofmisbrugsbehandlingssted
Læs mereKoncept for forløbsplaner
Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi
Læs merePatient. Faglig Fra DGMA Under udarbejdelse Ernæring Mobilisering under
Matrix Ringkjøbing Amt, inkl. servicemål samt indikatorområder /VK 05.08.02 side 1 Kriterier, Standarder og Indikatorområder Patient Hvor intet andet er anført kommer indikatoren fra den landsdækkende
Læs mereUdkast. Præhospitale visitationsretningslinjer
Udkast Præhospitale visitationsretningslinjer De præhospitale visitationsretningslinjer er en oversigt over hvilket sygehus en patient med et bestemt symptom eller en bestemt sygdom skal transporteres
Læs mereFælles akutmodtagelse FAM. v/ Lene Wichmann, Oversygeplejerske OUH Oktober 2011
Fælles akutmodtagelse FAM v/ Lene Wichmann, Oversygeplejerske OUH Oktober 2011 Sundhedsstyrelsens rapport fra 2007 Et styrket sundhedsberedskab Centralisering af sygehusene Fælles akutmodtagelser Nye supersygehuse
Læs mereSnitfladekatalog er godkendt i Det Administrative Kontaktforum 28. oktober 2011.
Revisionen af snitfladekataloget er gennemført i 2011, af Arbejdsgruppen: Marianne Thomsen, Sydvestjysk Sygehus. Marianne Bjerg, Odense Universitetshospital. Niels Espensen, OUH Svendborg. Anne Mette Dalgaard,
Læs mereGrundmodel for fælles regional/kommunal forløbskoordinatorfunktion for særligt svækkede ældre medicinske patienter
Til: Den Administrative styregruppe Koncern Plan, Udvikling & Kvalitet Enhed for Tværsektorielt Samarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 38666069 Mail planogudvikling@regionh.dk
Læs mereOpgavebeskrivelse. Modtagere fremgår af bilag 1
Sundhedsplatformen Borgervænget 7, 3. 2100 København Ø Opgavebeskrivelse Modtagere fremgår af bilag 1 Ringsted Sygehus Bøllingsvej 30 4100 Ringsted www.regionh.dk www.regionsjaelland.dk Dato: 28. maj 2014
Læs mereStatus for opfyldelse af akut udredning og behandling af kræft hoved-halskræft, lungekræft, tarmkræft, brystkræft og de gynækologiske kræftformer.
Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 4820 5425 Web www.regionh.dk Dato 14. august 2008 Journal
Læs mereGenerisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere
Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere 1. Baggrund Regeringen og Danske Regioner har siden 2011 i økonomiaftalerne aftalt, at der løbende skal
Læs mereRevideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)
Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler
Læs merePsykiatrisk Klinik for Børn & Unge. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning
Psykiatrisk Klinik for Børn & Unge Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra 03-09-2015 Gyldig til 28-10-2018 Akkrediteringsstatus Midlertidig akkreditering Opfyldelse af de
Læs mereKolding Sygehus. Sikkert Patientflow Storyboard LS3 24. 25. marts 2015. Patient Flow. Sikkert
Kolding Sygehus flow Storyboard LS3 24. 25. marts 2015 Teamet Lynge Kirkegaard, Led. Overlæge Akutafd. og Anæstesiologisk Afdeling Helle Vibeke Andersen, Oversygeplejerske Akutafd. og Anæstesiologisk Afd.
Læs mereSundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S. Overliggernotat til Region Midtjyllands ansøgning om specialfunktioner
Regionshuset Viborg Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Overliggernotat til Region
Læs mereBaggrundsmateriale vedr. FAM
Maj 2011 Baggrundsmateriale vedr. FAM Klinisk lektor/adjunkt på FAM, Svendborg Sygehus og University College Lillebælt, Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg 2 1. Den nye Fælles Akutmodtagelse FAM Svendborg
Læs mereKursus for speciallæger som er fast tilknyttet eller ansat i FAM
Akutte medicinske tilstande og tværfaglig kursus mhp. sikring af kliniske kompetencer i akutområdet Kursus for speciallæger som er fast tilknyttet eller ansat i FAM Den 24-28.oktober 2011 Overlæge Jan
Læs mereSpecialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Klinisk fysiologi og nuklearmedicin
Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Region/privat udbyder: Region Syddanmark/OUH Dato: 08-01-2016 Der henvises til Sundhedsstyrelsens publikation
Læs mereBeskrivelse af fagområdet for akutmedicin. Juni 2008
Beskrivelse af fagområdet for akutmedicin Juni 2008 Disposition Formål Baggrund Funktionsområder Uddannelse Kompetencer Organisation/lokalisation Fremtid Formål Formålet med dette nye fagområde har været
Læs mereSpecialeansøgning. Region: Region Syddanmark Vedr. speciale: Geriatri. Dato: MAJ 2009. Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr.
Specialeansøgning Region: Region Syddanmark Vedr. speciale: Geriatri Dato: MAJ 2009 Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr. geriatri 1 1 Generelle overvejelser i forhold til specialet (max 3-4 sider)
Læs mereLokal beredskabsplan for FAM Svendborg, OUH Svendborg Sygehus Generelle oplysninger
Lokal beredskabsplan for Generelle oplysninger Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING 3 2. FLOWCHART VED KIRURGISK (+E) OG CBRN- BEREDSKAB 5 9. OVERORDNEDE ANSVARSOMRÅDER 7 10. GENERELLE OPLYSNINGER 9 11.
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.
Læs mereGodkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009
Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET
Læs mereRehabilitering til patienter med kræft 2015-2017. Implementeringsplan. - En vigtig brik
Rehabilitering til patienter med kræft 2015-2017 Implementeringsplan - En vigtig brik Rikke Bagge Skou, Cand.scient.san.publ. Godkendt i december 2014 Forord I november 2014 påbegyndte arbejdet med at
Læs merePsykologer i Psykiatrien i Region Syddanmark
Område: Psykiatri- og Socialstaben Udarbejdet af: Ulla Wernberg-Møller Afdeling: Psykiatri- og Socialstaben E-mail: Ulla.Wernberg-Moeller@rsyd.dk Journal nr.: Telefon: 7663 1483 Dato: foråret 2014 Temanotat
Læs merefor sosu-elever i 1. praktikperiode på Sydvestjysk Sygehus Finsensgade 35 6700 Esbjerg Akut Kirurgisk Modtagelse
Praktikstedsbeskrivelse for sosu-elever i 1. praktikperiode på Finsensgade 35 6700 Esbjerg 79 18 21 31 1 1. Præsentation af modtager ortopædkirurgiske, parenkymkirurgiske, gynækologiske og urologiske patienter.
Læs mereSpecialevejledning for intern medicin: geriatri
j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern
Læs mereNotat Status på kræftpakker
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: Dato: 19. januar 11 Udarbejdet af: Morten Jakobsen E-mail: Morten.Jakobsen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631365 1. Baggrund Notat
Læs mereNotat til FU om den månedlige overholdelse af standardforløbstider, August 2015
Dato: 27-07- 2015 Brevid: 2465835 Notat til FU om den månedlige overholdelse af standardforløbstider, August 2015 Som opfølgning på de nationale krav til overholdelse af standardforløbstider for kræft-
Læs mereRammer for Midlertidig fælles Akutmodtagelse i Svendborg
Afdeling: Økonomi- og Planlægningsstaben Udarbejdet af: Anja Klinge Søndergaard Journal nr.: 2-52-00076-2008 E-mail: anja.soendergaard@ouh.regionsyddanmark.dk Dato: 8. juli 2009 Telefon: 6541 2053 Notat
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af angst hos børn og unge Baggrund og formål Forekomsten af angstlidelser for voksne i Danmark er vurderet til at være 13-29
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 2008
Sundhedsudvalget 28-9 SUU alm. del Bilag 421 Offentligt Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 28 Monitorering af pakkeforløb for kræft, 2.-4. kvartal 28 Uddrag og citater er kun tilladt med
Læs mereKvalitetsmål ventetid ved første kontakt
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 14/18262 Dato: 1. maj 2014 Udarbejdet af: Hanne Staghøj Markussen E-mail: hsm@rsyd.dk Telefon: 20460627 Version: 1.0 Notat
Læs mereKoncept for. Akutmodtagelse. fremtidens psykiatri i Region Syddanmark
Koncept for Akutmodtagelse fremtidens psykiatri i Region Syddanmark Psykiatrien i Region Syddanmark 1. version Juli 2012 Forord Som retningsgiver for det akutte arbejde foreligger hermed den første udgave
Læs mereMålepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Forberedelse forud for tilsynsbesøget Forud for besøg: Når besøget varsles, skal embedsinstitutionen kontakte
Læs mereSmart vækst og velfærd - Smart Sundhed og Sygehuse Temadrøftelse
Smart vækst og velfærd - Smart Sundhed og Sygehuse Temadrøftelse 1 Baggrund Regionsrådet satte i august 2014 projekt smart vækst og velfærd i gang. Pres på ressourcer flere ældre/kronikere øget behandlingsbehov.
Læs mereRegionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser
Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:
Læs mereNOTAT. Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam
Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam Baggrund ÆOH er blevet bedt om at redefinere Tværfagligt Akutteam og samtidig se på et oplæg til en akutsygeplejefunktion i den nuværende organisation,
Læs mereAlment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes
Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter
Læs mered. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45
Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...
Læs mereSamarbejdsaftale for Akutcenter-FAM, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrisk Afdeling Åbenrå.
Journal nr.: 12/3327 Dato: 29. juni 2015 Udarbejdet af: Heidi Hougaard E-mail: Heidi.Hougaard@rsyd.dk Telefon: 99 44 49 13 Samarbejdsaftale for Akutcenter-FAM, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrisk Afdeling
Læs mereKonklusionsreferat fra mødet om sundhedsaftaler mellem Odense Kommune og Region Syddanmark den 25. november 2010.
Område: Sundhedsområdet Udarbejdet af: Niels-Erik Aaes Journal nr.: 10/6198 Telefon: 76631319 Dato: 1. december 2010 e-mail: Niels-Erik.Aaes@regionsyddanmark.dk O Konklusionsreferat fra mødet om sundhedsaftaler
Læs mereHolbæk Sygehus. Sikkert Patientflow Storyboard LS3 24. 25. marts 2015. Patient Flow. Sikkert
Holbæk Sygehus flow Storyboard LS3 24. 25. marts 2015 Vejledning til udfyldelse af storyboard [Storyboardet skal beskrive jeres læring og erfaringer, så udefrakommende kan lære og blive inspirerede. Vær
Læs mereDen Tværsektorielle Grundaftale
Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Samarbejdsaftale om telemedicinsk sårvurdering Indsatsområde: Sundheds-IT Samarbejdsaftale om telemedicinsk sårvurdering Region Nordjylland og Kommuner i Region
Læs mereMassiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling
Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Der var for nogle år tilbage behov for et væsentligt kvalitetsløft i dansk kræftbehandling, i det behandlingen desværre var præget af meget lange patientforløb
Læs mereRettigheder til den medicinske patient. For sammenhængende og værdige patientforløb af højeste kvalitet
Rettigheder til den medicinske patient For sammenhængende og værdige patientforløb af højeste kvalitet September 2010 Redaktion: Fra Danske Patienter: Annette Wandel og Charlotte Rulffs Klausen (Diabetesforeningen);
Læs mereUdmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre"
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Danske Regioner Februar 2015 Udmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre" Baggrund Med regeringens sundhedsstrategi "Jo før jo bedre", der indgår i aftalen
Læs mereSundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:
Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Carl Johan Fasting Erichsen Behandlingssted:
Læs mereProjektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus
Projektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus Indhold 1. Projektets formål... 2 2. Projektets målgruppe/patientgruppe... 2 3. Beskrivelse af projektets
Læs merePraktikstedsbeskrivelse for Social- og sundhedsassistentelever Medicinsk Afdeling 242
Praktikstedsbeskrivelse for Social- og sundhedsassistentelever Medicinsk Afdeling 242 Kardiologisk og nefrologisk afdeling Sydvestjysk Sygehus, Finsensgade 35, 6700 Esbjerg Kontakt: Uddannelseskonsulent
Læs mereSundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt
Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt N O T A T Bidrag til ministerens besvarelse af spørgsmål 30, som folketingets Sundheds og Ældreudvalg
Læs mereBedre patientoplevelser hvordan?
Bedre patientoplevelser hvordan? Effekten af forbedringsinitiativer på baggrund af LUP 2009 Januar 2012 www.centerforkvalitet.dk INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 1 Metode 2 Afdelingernes indsatsområder 2
Læs mereSundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling
Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Steen Meier Rønborg Behandlingssted:
Læs mereDREJEBOG FOR FAGLIGE KVALITETSOPLYSNINGER (FKO) PÅ BØRNEOMRÅDET (ICS)
DREJEBOG FOR FAGLIGE KVALITETSOPLYSNINGER (FKO) PÅ BØRNEOMRÅDET (ICS) Arbejdet med borgerens individuelle plan i Bosted Version 1.0 16. august 2015 1 1.0 Indledning FKO er et dokumentationsredskab til
Læs mereFremtidens akutbetjening
Fremtidens akutbetjening Juni 2005 Indledning Den Almindelige Danske Lægeforening har sammen med Foreningen af Speciallæger, Praktiserende Lægers Organisation og Yngre Læger udarbejdet dette forslag for
Læs mereSundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:
Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Flemming Klein Behandlingssted:
Læs mereNeurologi. Den forventede udvikling i aktiviteten indenfor specialet:
Den forventede udvikling i aktiviteten indenfor specialet: Neurologi 1. Udvikling i de forskellige neurologiske sygdomme og demografisk udvikling... 2 2. Best practice... 4 3. Neurorehabilitering... 4
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære underarmsbrud (distale radiusfrakturer)
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære underarmsbrud (distale radiusfrakturer) 9. december 2013 j.nr. 4-1013-28/1/MAKN Baggrund og formål
Læs mereMONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE
MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med Danske Regioner/regioner, KL/kommuner, PLO og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse udviklet en række indikatorer, der kan bruges
Læs mereStatus for arbejdet med mål i sundhedsplanen, maj 2015
Status for arbejdet med mål i sundhedsplanen, maj Mål i sundhedsplanen Status på målopfyldelse: Afrapportering 1. 70% af de akutte patienter udskrives direkte fra FAM 2. Alle akutte patienter til indlæggelse
Læs mere1. juli 2015 Allergiklinikken i Roskilde. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning
Allergiklinikken i Roskilde Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra 02-06-2015 Gyldig til 27-07-2018 Akkrediteringsstatus Midlertidig akkreditering Opfyldelse af de patientsikkerhedskritiske
Læs mereIntroduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling, D.I.H.
Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling, D.I.H. Indledning Dronning Ingrids Hospital tjener som lokalsygehus for distriktet Nuuk og som landsdækkende sygehus for de øvrige distrikter. Optageområdet
Læs mereSikkert Patientflow. Læringsseminar 2 22. og 23. september 2014 Storyboard fra Kolding Sygehus
Sikkert Patientflow Læringsseminar 2 22. og 23. september 2014 Storyboard fra Kolding Sygehus Teamet Lynge Kirkegaard, Led. Overlæge Akutafd. og Anæstesiologisk Afdeling Helle Vibeke Andersen, Oversygeplejerske
Læs mereTEMARAPPORT 2006: Forberedelse af patienter forud for operative eller andre invasive indgreb og større billeddiagnostiske undersøgelser
TEMARAPPORT 2006: Forberedelse af patienter forud for operative eller andre invasive indgreb og større billeddiagnostiske undersøgelser 2006 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Temarapport 2006: Forberedelse
Læs mereDer udarbejdes for hvert pakkeforløb detaljerede forløbstider. Dette notat oplister standardforløbstider for de enkelte elementer.
NOTAT Forløbstid i pakkeforløb Baggrund I oktober 2007 indgik Danske Regioner og Regeringen en aftale om udarbejdelse af pakkeforløb for alle kræftformer. I aftalen står blandt andet, at: Forløbene skal
Læs mereSags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune
Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune 2008-2013 0 For yderligere information Økonomikonsulent Inga Schmidt
Læs merePraktiksteds- beskrivelse
Praktiksteds- beskrivelse for social- og sundhedsassistentelever på Fælleskirurgisk afdeling 100 Sydvestjysk Sygehus Grindsted Engparken 1 7200 Grindsted Tlf.nr: 7918 9100 Indholdsfortegnelse: 1. Præsentation
Læs mereMØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Sundhedskoordinationsudvalget 13-05-2015 09:00. Mødelokale på regionsgården
BESLUTNINGER Sundhedskoordinationsudvalget - mødesager Sundhedskoordinationsudvalget MØDETIDSPUNKT 13-05-2015 09:00 MØDESTED Mødelokale på regionsgården MEDLEMMER Formand Per Seerup Knudsen Næstformand
Læs mereBenchmarking af psykiatrien
Benchmarking af psykiatrien Benchmarking af psykiatrien Dette er en opgørelse over relevante nøgletal for psykiatriområdet. Opgørelsen indeholder tal opdelt på bopælsregion for: 1. Organisering og kapacitet
Læs mereSundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:
Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Anne Buus Behandlingssted: HUS
Læs mereFunktionelle lidelser. Audit af patientforløb i Region Syddanmark
Funktionelle lidelser Audit af patientforløb i Region Syddanmark Funktionelle lidelser Audit af patientforløb i Region Syddanmark 2015 Center for Kvalitet Udarbejdet af: Peter Qvist Citat med kildeangivelse
Læs mereOUH Odense Universitetshospital. Sygehus Sønderjylland. OUH Svendborg. Sydvestjysk Sygehus. Sygehus Lillebælt
En undersøgelse af sammenhængen mellem de symptombaserede akutpakker i de Fælles Akutmodtagelser i Region Syddanmark og patienternes udskrivningsdiagnoser Sygehus Lillebælt OUH Odense Universitetshospital
Læs mereREGISTRERINGSVEJLEDNING
Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15300 30. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for stabil angina pectoris Denne vejledning indeholder, efter en indledning med blandt andet beskrivelse
Læs meresundhedsvæsens bankende hjerte. Uden Jer ville væsnet gå i stå. disse ofte komplekse problemstillinger til patienter og pårørende.
Sundhedsminister Astrid Krags tale på Lægemødet 2013 (Det talte ord gælder) [Indledning dialogen med borgeren] Jeg vil gerne sige tak for invitationen til at indlede jeres 131. lægemøde. Jeg har set frem
Læs mereBørne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion. Spiseforstyrrelser. - hos børn og unge. www.psykiatrienisyddanmark.dk
Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion Spiseforstyrrelser - hos børn og unge www.psykiatrienisyddanmark.dk Indhold Om spiseforstyrrelser Den første samtale Den ambulante behandling i
Læs mereEt spørgsmål om tillid
PsykiatriNyt SÆRNUMMER Leder Et spørgsmål om tillid I fredags kom Sundhedsstyrelsen med den længe ventede vurdering af medicineringspraksis på Psykiatrisk Center Glostrup. Beskeden er klar: Der er sket
Læs mere