Bæredygtig læse- og skriveudvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bæredygtig læse- og skriveudvikling"

Transkript

1 Bæredygtig læse- og skriveudvikling Forskning i tilknytning til projekt Computerstøttet undervisning på 3. årg. Af Bent B. Andresen Juni 2007

2 Indhold 1. Indledning 3 2. Selvstændig læsning 5 Model for elevernes læseaktiviteter 5 3. Selvstændigt skriftligt arbejde 8 Model for elevernes skriveaktiviteter 8 Mere eller mindre korrekt? 9 Tradition eller fornyelse? Ligeværdige elevaktiviteter 12 Læseudvikling med stormskridt 12 Læseudvikling med sneglefart 12 Rollemodeller i børnehøjde 13 Ekstra voksenstøtte Udvikling af skolens kultur 16 Samarbejde i den enkelte afdeling 16 Samarbejde på tværs af afdelinger 17 Samarbejde med service- og specialcenter Opnåede resultater 19 Forbedrede muligheder for inklusion 19 Læsekompetencer over gennemsnittet 20 Litteratur 23 Tak 24 Bilag 1: Udvalgte test 25 Afkodningsprøve 25 Staveprøve 26 2

3 1. Indledning De senere års forskning viser, at relativt mange elever får reduceret deres udbytte af undervisningen, fordi de ikke har alderssvarende læse- og skrivekompetencer. Hvad må der gøres? Det er i denne sammenhæng oplagt at styrke læse- og skriveundervisningen, hvilket skolerne er godt i gang med. Det er også oplagt at ændre elementer i skolens praksis, som ikke er hensigtsmæssige længere. I det følgende præsenteres en pædagogisk model, der er tænkt som inspiration for klasseteam, som ønsker at fremme en inkluderende praksis. En model betyder mange ting for mange mennesker. I nogle tilfælde opfattes det som en form, hvorefter noget støbes, men begrebet anvendes ikke i denne betydning. Det er snarere i den betydning, som kendes fra kunstens verden, hvor en model fx er et forbillede for bildende kunstnere. Begrebet model bruges i betydningen forbillede og noget, der fungerer som ideal. Der ligger altså en anbefaling i beskrivelsen, men det er ikke en anbefaling om at lave en tro kopi, for skolernes vilkår varierer jo. Kunstneres arbejde afhænger bl.a. af de indtryk, som modellen giver. På samme måde er det afgørende, hvordan lærerteam handler på grundlag af indtryk fra læsning af denne rapport. Den bygger på erfaringer fra et udviklingsprojekt på fem skoler i Skanderborg Kommune. På hver af de fem skoler har alle elever i en 3. klasse brugt it til læsning og skrivning sideløbende med, at deres læse-/skriveudvikling er blevet stimuleret på mere traditionel vis. I rapporten anvendes især et elevperspektiv på de ændrede spilleregler, som er udviklet af fem klasseteam i samarbejde med skolens ressourcelærere og PPR for at undgå tab af selvværd hos eleverne, fordi de ikke besidder alderssvarende kompetencer i selvstændig læsning og skrivning. Erfaringerne er blevet indsamlet og bearbejdet i tilknytning til et etårigt udviklingsprojekt, som er gennemført som opfølgning på tidligere projekter 1. 1 For en nærmere beskrivelse af udviklingsprojektet henvises til: - www2.moelleskolen-ry.dk/compstoettet/compundv.htm - Bladt K. (2006). It-støttet undervisning udvikler børns selvværd og fremmer inklusion. Kognition & Pædagogik, nr. 61, 16. årg., s

4 Forskningen er gennemført som led i et flerårigt forskningsprojekt, hvor hensigten er at afdække bæredygtige elementer ved brug af it for at: 1. fremme elevernes læse- og skriveudvikling 2. undgå marginalisering af elever, som oplever en relativt langsom udvikling. 4

5 2. Selvstændig læsning Der kan opstå mange spørgsmål, når et klasseteam ønsker at udvikle rammer for tekstarbejdet i skolen. Væsentlige spørgsmål drejer sig om undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse. I det følgende anvendes et udvidet tekstbegreb, som omfatter trykte materialer, lyd, billeder, web-sider osv. Betydning af indholdet heraf afhænger af samspillet mellem elev og tekst. De rammer, som skolen lægger for dette samspil, har derfor stor betydning for elevernes udbytte. Hvad kendetegner gode rammer for elevernes læsning for at lære? Model for elevernes læseaktiviteter Ved at ændre rammerne for elevernes læseprocesser kan udbyttet øges for både de elever, som læser hurtigt og sikkert, og dem, der er på vej. Elever, hvor klasseteamet inspirerer alle eleverne til daglig brug af it som læse- og skriveredskaber, er generelt meget positive. Eleverne har erfaret, at der er flere fordele ved regelmæssig brug af it-redskaber til tekstoplæsning, bl.a. at de lettere kan lytte og læse og bedre kan deltage i arbejdet i klassen (boks 1). Boks 1. Midt i 3. klasse har alle elever prøvet at få bøger læst op på computer, og de bruger meget tit oplæsning, når de læser på nettet. To elever siger: Det er godt, at der er blevet opfundet et program som CD-ORD. Det hjælper dem til at stave og med at læse ordene. Man kan høre, om man har lavet fejl. Så kan man lige stoppe den og sætte det ord ind, der mangler. En anden elev giver udtryk for, at Det er godt, at man kan få hjælp. Det tager ligefrem kortere tid. I starten brugte hun det rigtigt meget, men nu er hun begyndt at bruge det lidt mindre. Eleverne fortæller, at de godt er klar over, hvem i klassen der har mest brug for det, fordi de ikke er skrappe til at læse. En elev er nødt til at bruge CD-ORD meget til at få læst svære ord op med, men det lægger de andre elever ikke mærke til, når alle bruger programmet. 5

6 Klasseteamene kan inspirere eleverne til at veksle mellem tre hovedtyper af selvstændige læseaktiviteter: 1. før-læseaktiviteter 2. (op-)læsning 3. efterbearbejdning. I før-læsefasen kan eleverne etablere en nødvendig forforståelse gennem samtaler, udveksling af erfaringer om emnet og ved at skimme relevante læringsressourcer. Denne forforståelse kan gå forud for en mere intensiv læsning med de to hovedfaser afkodning og forståelse (Gough og Tunmer 1986). For det meste siger vi, at afkodning går forud for forståelse, men det er muligt at ændre rækkefølgen og begynde med læseforståelsen, idet eleverne får teksterne læst op på computer (boks 2). Boks 2. En elev er glad for, at han ikke selv behøver at læse det i første omgang, fordi der er rigtig mange ord. Det er fint, at han bare kan høre det. En anden elev har erfaret, at når man er på internettet, og der står en kæmpe roman, man skal læse, så er det hurtigere at bruge Carsten. Andre elever i 3. klasse fortæller, at de næsten altid bruger CD-ORD til at læse materialer fra nettet højt. Hvis der sker noget spændende i klassen, sætter de oplæsningen på pause. De senere års forskning har påvist, at det styrker elevernes dybere forståelse af en tekst, at de begynder med at læse den ekstensivt (DfES 2006). Mange mindre elever kan også lettere fordybe sig i udvalgte dele af indholdet, når de har et overblik. Det skyldes, at de fleste mindre elever har en helhedsorienteret læringsstil (Dunn 2003). Når eleverne har et passende overblik over indholdet, kan de skifte læsemåde fra skimming og overblikslæsning til normal- og dybdelæsning. Nogle elever må benytte it-oplæsning, mens mange kan læse med øjnene eller en kombination af øjne og ører (boks 3). Boks 3. En elev i 3. klasse mener, at CD-ORD, er godt, hvis man ikke er skrap til at stave eller ikke kan læse. 6

7 Nogle elever fortæller, at de kigger med på skærmen og hører godt efter. De siger, at de følger med inde i hovedet, mens den læser. Andre elever fortæller, at de ofte selv begynder at læse indholdet med øjnene, når computeren har læst op for dem. Eleverne er generelt meget positive: Det er sjovt, og man lærer noget af det. En elev, som får Emil fra Lønneberg læst op for femte gang, synes dog ikke, det er særlig sjovt. Under læseprocessen kan eleverne udvælge og markere dele af en faglig tekst, som de vil have læst op, fx ordet journalist i sætningen: Journalisten kom på skolen en mandag morgen for at tale med eleverne i 3.a. Læsemåden kan styres gennem opgaver fra læreren. Eleverne kan fx inspireres til at nærlæse en bestemt tekst for at beskrive en hovedperson nærmere. De kan høre teksten og markere nogle afsnit, som de kan kopiere over i et andet dokument og bearbejde. Bagefter har de noget at bidrage med. Nogle lærere har erfaret, at det fungerer godt for elever, som ellers ikke ville kunne klare opgaven med at nærlæse en tekst. Eleverne har også stor gavn af at få deres egne tekster læst højt. Herved kan de kan tjekke, om de fx har brugt tillægsord, eller der mangler ord eller endelser eller tegn i deres tekster. En elev skriver fx: Jeg går til svømning det er hver tirsdag. Oplæsningen giver anledning til en undren: Hvorfor holder Carsten-stemmen ikke pause efter svømning? Nå ja, jeg skal sætte punktum. På denne måde er oplæsning et vigtigt middel for eleverne til at forbedre deres tekster og gør dem mere selvhjulpne ved skriftligt arbejde. 7

8 3. Selvstændigt skriftligt arbejde Der kan opstå mange spørgsmål, når et klasseteam ønsker at udvikle rammer for elevernes skriftlige arbejde i skolen. Væsentlige spørgsmål drejer sig igen om undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse. Er det en god idé at inspirere alle elever til at udtrykke sig med brug af ordforslag på computer? Model for elevernes skriveaktiviteter Klasseteam kan inspirere eleverne til at veksle mellem tre hovedtyper af selvstændigt, skriftligt arbejde: 1. hurtigskrivning 2. (op-)læsning 3. efterbearbejdning. Den bærende idé bag hurtigskrivning er, at eleverne giver den gas og skriver løs, mens deres meddelelsestrang er størst. Eleverne skriver typisk for fuld udblæsning i 5-15 minutter. De kan fx gå i gang, lige efter at de har læst en frilæsningsbog eller en fagtekst, set en film eller været på en ekskursion. I nogle tilfælde kan eleverne indtale deres tekster ved brug af it, inden de hører og skriver dem. I de fleste tilfælde skriver de som nævnt bare løs. Stavningen er ofte fonetisk med ringe eller ingen tegnsætning. Eleverne får generelt flere og flere forudsætninger for denne stavemåde. De fleste elever gør jo mange erfaringer med lydret stavning og anvendelse af lydrette forkortelser, når de SMS er. Eleverne kan vente med fejlfinding og -retning, indtil de har formuleret deres budskab. Først derefter kan de gå i gang med at høre og færdiggøre indholdet ved at: Boks 4. højreklikke på markerede ord og vælge mellem forslagene anvende ordprædiktion (boks 4). Nogle elever i 3. klasse fortæller, at de starter CD-ORD og bliver ved med at have det kørende. Når de godt ved, hvordan et ord staves, skriver de det bare, og så kommer det også frem på tavlen med ordforslag. 8

9 Når de har stavet noget forkert, så kommer der en rød streg nedenunder. Derpå prøver de at højreklikke, eller de prøver sig bare frem. En elev mener, at det er kedeligt at skrive, hvis man ikke kan mange ord, men det bliver nemmere, når man bruger it, for der kommer flere ord, og historien bliver længere. En anden elev bruger tit oplæsnings- og ordforslagsdelen til fejlfinding: Hvis det siger noget, der lyder underligt, så er det fordi ordet er forkert. Så finder hun ordet på tavlen (med ordforslag) eller trykker højreklik. Erfaringer viser, at eleverne har udbytte af at benytte ordforslagene sammen med oplæsningsfunktionen til deres diktater. Mere eller mindre korrekt? I starten kan eleverne inspireres til at skrive forståeligt, klart og varieret uden at tænke for meget på fejl og mangler i de producerede tekster. Derpå kan de koncentrere sig om at anvende korrekt sprog, retstavning og tegnsætning i deres tekster. Nogle elever vil imidlertid helst have hvert eneste ord rigtigt stavet, inden de går videre. Det kan tage lang tid, og jo længere tid, eleverne bruger, jo sværere har de ved at huske, hvad de vil skrive. Efterhånden som tiden går, risikerer de at tabe interessen for det skriftlige arbejde. Disse elever kan inspireres til først at skrive teksten på computer og bagefter kontrollere stavning og tegnsætning (boks 5). Boks 5. To elever i 3. klasse bruger især CD-ORD til svære ord og også til at høre historien, de selv har skrevet. De skriver først hele historien, og derpå hører de den. Hvis der mangler et ord, så skriver de det, og de retter det, der er fejl i. En anden elev skriver først, og retter derpå ord med røde streger. Hun fortæller, at hun tit får nogle ord, hun kan bruge. Det er ikke svært at gætte ordene og få gode forslag. Ellers kan hun spørge sidemakkeren eller læreren. Andre elever fortæller, at CD-ORD kan hjælpe dem med at skrive ordene. Hvis der er svære ord, kan de se hvordan de skal staves. En gang skulle de skrive fabler. Når de skrev det første bogstav kunne de finde ud af det. De brugte også programmet til at høre, hvad de havde skrevet. Det er godt, at det er der, så de ikke bare staver forkert hele tiden. 9

10 Når de skriver deres tekster på computer, kan eleverne udvikle deres aktive ordforråd. De har fået nogle flere valgmuligheder, når de skal formulere sig frit. Det er fx ikke længere umuligt for dem at skrive lange ord (som frikvarter), hvilket stimulerer dem og bevirker, at de kan formulere sig bedre, end når de skriver i hånden. Tradition eller fornyelse? It-anvendelsen dækker selvklart ikke elevernes behov for at skrive i hånden. Som følge heraf er der brug for at gå på to ben og veksle mellem forløb, hvor: 1. alle elever skriver på computer 2. de kan vælge, om de vil skrive i hånden og aflevere på denne måde. Nogle elever bliver som sagt distraheret af ordforslagene, fordi de ikke benytter fonetisk stavning, når de hurtigskriver. De vælger ofte at skrive i hånden, indtil de bliver bevidste om fordelene ved at give den gas ved tastaturet uden tanke for fejl og mangler, som rettes bagefter. Nogle elever har vanskeligt ved at finde bogstaverne, så det tager lang tid for dem at producere en tekst. De vil gerne have teksten hurtigt ud, og de har ikke altid tålmodighed til at gøre det ved tastaturet, men vælger at hurtigskrive det, de tænker, i hånden. I nogle tilfælde vælger de bagefter at skrive teksten ind på computer, hvilket giver meget dobbeltarbejde. Gennem mini-kurser kan eleverne inspireres til at benytte alle ti fingre, når de skriver på computer. Nogle elever vælger ikke af sig selv at skrive i hånden, fordi de får krampe i fingrene eller har vanskeligt ved at læse det, de selv skriver. En fordel, ved at inspirere eleverne til at skrive og aflevere i hånden, er, at de kan få rutine i at skrive en sammenbundet, letlæselig, rytmisk håndskrift med passende hastighed. En ulempe forbundet med, at eleverne skriver og afleverer i hånden, er, at det kan blive svært at få dem til at lave meget om i deres tekster. Når eleverne formulerer sig frit i et hæfte, mener nogle dansklærere, at de ikke kan stille de samme kvalitative krav, som når eleverne skriver på computer. Eleverne kan arbejde videre med udvalgte dele af deres tekster, fx brug af tillægsord, dobbeltkonsonanter, punktum eller citationstegn, mens det er svært at få eleverne til at skrive deres indledning om, hvis den står i et hæfte. 10

11 Mange dansklærere vil derfor gerne nå frem til, at eleverne skriver mange tekster på computer, for at det skriftlige arbejde kan blive procesorienteret. Nogle lærere har også iagttaget, at eleverne udtrykker og formulerer sig bedre, når de bruger it. Nogle elever har gjort samme erfaring (boks 6). Boks 6. En elev fortæller, at hun altid får sin tekst læst op flere gange for at høre, om det var et forkert ord, hun satte ind, og for at høre, om hendes historie er god. Ellers ændrer hun den selv. Historierne på computerne er ofte længere end dem, eleverne skriver med blyant: Nogle elever fortæller, at de skriver to sider eller flere sider. En elev i 3. klasse har skrevet halvanden side sidste gang. En anden elev har skrevet 4-5 sider. 11

12 4. Ligeværdige elevaktiviteter Der kan som nævnt opstå mange spørgsmål, når et klasseteam vil udvikle en pædagogisk praksis med gode rammer for elevernes selvstændige læsning og skrivning. I det forrige afsnit behandles overvejelse over undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse. Andre væsentlige spørgsmål drejer sig om at organisere ligeværdige aktiviteter for alle elever og sikre, at de føler sig på højde med situationen i skolehverdagen. Hvordan skabes passende udfordringer for alle elever uanset deres aktuelle læsestandpunkt? Hvilke spilleregler er egnet til at skabe passende udfordringer for alle elever uanset deres skriftlige formåen? Læseudvikling med stormskridt Det forekommer ret ofte, at en elev på 3. årgang, trods forudsigelser om det modsatte, lærer sig at læse alderssvarende tekster med forståelse. Elevens læsestandpunkt kan fx rykke så meget i løbet af 3. klasse, at der strengt taget ikke er behov for særlige foranstaltninger. Alligevel er det en god idé, at den pågældende elev inspireres til at bruge it som dagligt redskab, fordi det kan fremme elevens fortsatte læse- og skriveudvikling (boks 7). Boks 7. Elever i 3. klasse fortæller: Man lærer ordene, så kan man stave til dem, og så kan man skrive det i hæftet. Man bliver bedre til at skrive i hæftet. En anden elev siger: Det støtter og hjælper. Man lærer flere ord. På et tidspunkt kan man bare stave ordene uden CD-ORD. Jeg har ikke været særlig god til at stave ord, men nu kan jeg stave mange ord. Næsten alle elever i klassen har programmet derhjemme. En elev siger: Det virkede med det samme, og lige så snart, det var installeret, brugte han det. En anden elev bruger det også meget derhjemme, hun kan nu stave flere ord. Læseudvikling med sneglefart Det forekommer fx også, at en elev udmærket forstår indholdet af alderssvarende tekster, men har en langsom læseudvikling, og derfor ikke er i stand til selv at afkode disse tekster. Ved fælles undervisning er en 12

13 elev fx på højde med situationen, men eleven er i problemer, når klassen arbejder selvstændigt. Eleven kan fx også selv finde skønlitterære tekster, som passer til hans læseforudsætninger, fordi skolen har indført Let-tal til klassifikation af bøger til frilæsning, men han har svært ved at koncentrere sig, når han læser og skriver. Han er derfor begyndt at få et fagligt efterslæb med hensyn til læsehastighed, læsesikkerhed, stavning og tegnsætning. Som følge heraf er det en udfordring at styrke hans: 1. afkodning (målet er at komme fra kan ikke til kan næsten) 2. læseforståelse (efter devisen: formålet med at læse bestemmer læsemåden). Nogle elever bliver motiveret og kan bedre koncentrere sig om tekstarbejdet, når de benytter en computer. Brugen af it kan ikke stå alene, men for dem er det en god idé at benytte it som et dagligt redskab til oplæsning og skriftligt arbejde (boks 8). Boks 8. Nogle elever i 3. klasse vil til enhver tid vælge computeren til at skrive med, fordi den kan hjælpe rigtigt meget, og man skal ikke så tit op og spørge, hvordan man staver det. To andre elever fortæller, at de tit bruger CD-ORD, fordi de ikke er så gode til at skrive på computer. De skriver de to første bogstaver og ser, hvad der kommer af forslag: Hvis ordene ikke kommer, skriver de bare lidt videre, så kommer de. De kommer dog ikke altid. Hvis de ikke kommer, spørger de en lærer eller deres forældre. En anden elev siger: Det gør det lettere at skrive noget. Det tager ikke så lang tid, fordi man ikke skal spørge. Hvis sidemakkeren ikke lige ved det, og læreren er hos nogle andre, så får de næsten ingen ting lavet. Nu kan de skrive, mens de har historien i hovedet. En elev har iagttaget, at det er en fordel at bruge ordforslagsdelen: På computeren skal man blot skrive de første bogstaver. Det går meget hurtigere end at spørge læreren (en elev skriver måske på tavlen, så man skal sige til nogle andre elever, at de skal flytte sig og man spilder en masse tid). Rollemodeller i børnehøjde Teamene omkring de fem 3. klasser i Skanderborg Kommune har bevidst valgt at introducere alle elever til oplæsning og stavestøtte. Det medvirker til at undgå, 13

14 at nogle elever skiller sig ud, fordi de bruger bestemte it-redskaber til læsning og skrivning. Mange elever har jævnaldrene elever som rollemodel. De fleste elever sammenligner sig selv med andre børn og unge, og det kan være et problem for dem, hvis de er de eneste i en klasse, som benytter computeren som dagligt redskab til oplæsning. En pige i 3. klasse var fx modvillig, fordi hun blev taget ud til frilæsning i et separat lokale. Hun ville hellere være sammen med veninderne i klassen end i computerrummet, hvor hun var den eneste pige. Negativ adfærd og overspringshandlinger kan være et symptom på, at eleverne føler, at de skiller sig ud fra de øvrige elever. Andre symptomer kan være, at eleverne må nødes til at klappe computeren op, jævnligt glemmer deres USB-nøgle eller læser ualmindeligt langsomt og ukoncentreret. En samtale kan afdække, om det skyldes, at eleverne ønsker at læse og skrive på samme måde som de øvrige elever i klassen. Denne udfordring kan klasseteamet derefter handle på under hensyntagen til indretningen af skolens læringsmiljø, herunder antallet og placeringen af elevernes it-arbejdspladser. Ekstra voksenstøtte I mange klasser er der som nævnt elever, som ofte mister koncentrationen ved selvstændigt arbejde. Hvis selv småting er nok til, at vælte læsset, kan ekstra personstøtte være en forudsætning for, at de pågældende elever kan få det optimale udbytte af brugen af it-redskaberne. Det mærkes måske ikke så meget i hverdagen, men hvis den ekstra støtte bliver taget væk i en periode, kan denne elevgruppe få både pludselige og mærkbare tilbageskridt. Erfaringsmæssigt øger det nogle elevers udbytte af undervisningen relativt meget, at de har en voksen ved siden af sig i klassen noget af tiden, mens de formulerer sig frit. Den ekstra personstøtte kan bl.a. hjælpe eleverne med at udvikle strategier, så de bliver i stand til at finde ordenes forlyde, således at de kan få størst gavn af ordforslagene på computeren. Når elever bruger tavlen med ordforslag, begynder de fx med at skrive de to første bogstaver: Så kommer ordet automatisk derovre. Hvis det ikke virker med to, kan de skrive tre bogstaver. Det virker dog bedst, hvis eleverne gætter den rigtige vokal. 14

15 Hvis de er i tvivl om vokalen i forlyden af et ord, må de prøve med flere vokaler (hvis det ikke er et e, er det nok et i ). Elever kan også inspireres til at tjekke vokaltrappen. En mindre gruppe elever har meget svært ved at håndtere afbrydelser, når de formulerer sig frit. De har som helhed stor gavn af, at de kan få det hele læst op, inden de skriver videre. Herved kan de hurtigt repetere det, de har lavet. Enkelte elever vil allerhelst have deres tekst læst op forfra hver gang, for at de kan skabe sig et overblik over indholdet. For nogle elever er det ikke tilstrækkeligt, idet de også har behov for, at en voksen støtter dem i at samle op på, hvad de har skrevet, inden de kan gå videre. De har det ikke i hovedet, men oplæsning og samtaler med en voksen hjælper dem til at holde styr på, hvad de videre skal skrive, og til at gøre deres sprog mere flydende. Det er også karakteristisk for nogle elever, at de har svært ved at koncentrere sig om større opgaver. Inddragelse af it i skolearbejdet virker for det meste som en motiverende faktor, der hjælper dem til komme i gang med at yde en indsats. Særligt kan brug af it som udtryksmiddel medvirke til at holde deres interesse fangen. 15

16 5. Udvikling af skolens kultur I det foregående er omtalt en række væsentlige spørgsmål i tilknytning til daglig brug af oplæsning og ordprædiktion. I fokus har været spørgsmål om tilrettelæggelse af undervisning og ligeværdige elevaktiviteter. Et andet spørgsmål drejer sig om, hvem et klasseteam kan henvende sig til for at få inspiration til at inddrage it som redskab i elevernes læse- og skriveprocesser. Samarbejde i den enkelte afdeling Det kniber tilsyneladende med at udveksle erfaringer om god praksis. Nyere undersøgelser tyder på, at der ikke foregår en systematisk udveksling af idéer om god praksis mellem skolens parter (Mortimore et al. 2004: 51). To ud af fem skoleledere mener heller ikke, at deres faglige kompetencer bliver anvendt tilstrækkeligt ved beslutninger om større forandringer i skolen (Mandag Morgen 2007). Klasseteam kan videregive deres erfaringer til andre team i deres afdeling. Det kan modvirke tendenser til, at flere års praktiske erfaringer går i glemmebogen. Teamene, som har de yngste elever, kan bl.a. udveksle informationer om at undgå utilstrækkelig opmærksomhed på tidlige læseproblemer og sætte fokus på elevernes selvopfattelse og deres holdning til skolen (Mortimore et al. 2004: 52). Særligt kan klasseteam, som har eleverne i klasse, videregiver deres erfaringer til andre team i deres afdeling. Det gør de fem klasseteam, som deltager i udviklingsprojektet i Skanderborg Kommune. De danner netværk og har udviklet mekanismer til formidling af pædagogisk nytænkning (boks 9). Boks 9. Klasseteamene i 3. klasse har følgende planer for de kommende skoleår: I en periode, indtil det bliver en selvfølgelighed, kan klasseteam videregive deres erfaringer med læse- og skrivestøtte til andre team i deres afdeling. De kan bl.a. guide andre team og formidle information om vellykket praksis med brug af it som dagligt redskab. Erfarne lærere kan også lave interne kurser, hvor klasseteamene i 1. og 2. klasse hører om ulemper og begrænsninger ved elevernes brug af it. De erfarne lærere kan også besøge klasserne i nogle timer 16

17 i starten og fungere som livline for klasseteamene resten af året. Samarbejde på tværs af afdelinger I en afdelingsopdelt skole må samarbejdet også styrkes på tværs af skolens afdelinger. Når de små, de mellemste og de ældste elever undervises i hver deres afdeling, er der behov for at videregive erfaringer mellem afdelingerne. Særligt er der behov for at undgå, at der kommer brud ind i elevernes skoleliv: Vi taler meget om brobygning, men på denne måde lægger man faktisk flere brud ind i børnenes liv" (Taarsted 2006). Klasseteam, som har de små elever, må fx videregive deres erfaringer til team, der har de mellemste elever. Udover generelle erfaringer med vellykket praksis kan det være erfaringer med at stimulere elevernes udvikling af hensigtsmæssige arbejdsvaner. Herved kan det undgås, at resultaterne af en tidlig, forebyggende indsats går tabt i skiftet mellem de enkelte afdelinger. Samarbejde med service- og specialcenter Et lærerteam har andet at gøre end at skaffe digitale materialer til de elever, som har brug for det. Det er normalt ikke noget problem med tekster på nettet, som læreren eller eleverne bringer ind i undervisningen. Det er de trykte materialer, der er en udfordring, fordi de ikke altid findes i en digital udgave. I udviklingsprojektet i Skanderborg Kommune medvirker medarbejdere på flere skoler om at løse opgaven med at skaffe digitale udgaver af de anvendte materialer. Formelt set er det en opgave for teamet på det pædagogiske servicecenter/biblioteket at stille undervisningsmidler til rådighed for skolens undervisning. Centerteamet kan først tjekke, om materialerne kan købes via forlag eller boghandler. Dernæst kan de tjekke, om materialerne findes på internet i en af de fælles samlinger af tekster, som er beregnet til elever med syns- eller læsevanskeligheder. For det tredje kan de tjekke, om materialerne allerede er scannet lokalt (i forbindelse med en tidligere 17- scanning) 17

18 Hvis ingen af disse muligheder duer, kan de selv stå for scanning af materialerne. Scanningen kan med fordel koordineres på kommunalt plan. 18

19 6. Opnåede resultater I det afsluttende kapitel analyseres resultaterne af udviklingsprojektet i fem 3. klasser i Skanderborg Kommune. Det fremgår, at projektet kan være model til efterfølgelse. Forbedrede muligheder for inklusion Projekterfaringerne er positive. Projektet har udviklet en pædagogisk praksis, som både fremmer elevernes læse- og skriveudvikling, idet eleverne bruger it når det er naturligt og praktisk muligt. Lærerne har iagttaget, at eleverne skriver længere historier og har et mere righoldigt og varieret ordvalg end tidligere. Tendensen kan iagttages for alle elever, uanset standpunkt. Én elev i hver af de medvirkende 3. klasser har fået ekstra voksenstøtte i den almindelige undervisning. Desuden har de pågældende elever gavn af at bruge it. Lærerne har iagttaget, at deres små historier peger på, at de har profiteret af projektet. Til illustration gengives tekster, som en af disse elever har skrevet henholdsvis før og efter, eleven fik ekstra adgang til ordprædiktion og oplæsning (boks 10). Boks 10. Før: Det var vender vi laer sammen på laije pladsse vi kassder sneg berlde jeg fik en sneg berldet i hodt men det goer ge nåde Efter: Mine venner og mig selv. Vi spiller fodbold mange gange. Men mit bedste frikvarter. Mine venner finde altid nåde at lave og vi spiller altid for sjovt vi feler hinanden men vi fik kun fem minutters frikvarter men det var mit bedste frikvarter Begge tekster i fig. 10 er skrevet uden hjælp fra en voksen. Et andet eksempel på den skriveudvikling, som en elev med specifikke læse- og skrivevanskeligheder har gennemgået i projektperioden, er gengivet i boks 11. Boks 11. Før: en gang var jeg så heldi at jeg grabede tre bolde i trek i ronbold og det var sjout fordi at så kom man hordier in der 19

20 for var det sjout. Efter: Jeg kan godt li' at spille stopboldt. Fordi at jeg aldrig døde. Men alle de andre dør al tid. Men jeg kan og så godt li at spille fodbold. Fordi at jeg skruede 25 mål. Og det andet hol fik nol mål. Resultatet af en afkodningsprøve, som er gennemført i maj måned i 3. klasse, og hvis indhold er beskrevet i detaljer i bilag 1., viser, at de i alt fem elever har haft en markant fremgang fra 47 % til 73 % rigtigt afkodede ord. Dette positive resultat peger bl.a. på, at de har haft gavn af at koble lyd og stavelse, når de bruger oplæsningsfunktionen. Andre forklaringer er dels den almindelige undervisning dels den ekstra voksenstøtte, de har fået. Læsekompetencer over gennemsnittet En sætningslæseprøve (SL60), som er foretaget i de fem 3. klasser i maj måned, giver et resultat over både landsgennemsnittet fra 2005 og det kommunale gennemsnit i 3. klasser fra For at komme i kategori A skal eleverne læse mindst 55 ord pr. min af en tekst, og for at komme i kategori B skal de læse 33 ord pr. min. Forståelsesgraden skal i begge tilfælde være over 90 %, og lix-tallet 20. Resultaterne er gengivet i tabel 1. Tabel 1 Hurtig læser, få eller ingen fejl God læser, få eller ingen fejl Langsom læser, få eller ingen fejl Hurtig læser, mange fejl Langsom læser, mange fejl Hurtig læser, dårlig forståelse A B C D E F Skanderborg fem 3. klasser % 39 % 13 % 1 % 2 % 4 % 80 % 13 % 1 % 6 % Landsnorm % 18 % 3 % 7 % Skanderborg alle 3. klasser % 17 % 6 % For at øge overblikket over resultaterne er tallene for de hurtige og sikre læsere i kategori A og B lagt sammen på én linie i tabel 1. Det ses, at 80 % af 20

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Den lyttende læser. eksempler på it som støtte til læseusikre elever på folkeskolens mellemtrin. Undervisningsministeriet

Den lyttende læser. eksempler på it som støtte til læseusikre elever på folkeskolens mellemtrin. Undervisningsministeriet eksempler på it som støtte til læseusikre elever på folkeskolens mellemtrin Undervisningsministeriet Forord Denne publikation er et inspirationsmateriale udviklet på baggrund af erfaringer fra udviklings

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Du synes nok, det er længe siden, at dit barn skulle lære at læse og skrive. Dit barn er sandsynligvis meget glad for

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Læsning på mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS

Læsning på mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS Faglig læsning Når man læser fagbøger, læser man på en anden måde end når man læser skønlitteratur. Det lærer barnet i skolen. Mange børn kan godt lide opslagsbøger. Vis barnet de bøger I henter oplysninger

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Læsehandleplan 2011 / 2012

Læsehandleplan 2011 / 2012 Læsehandleplan 2011 / 2012 Indhold: Målsætning for læsning Hvad vil det sige at læse Skema / Læseforståelse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9.

Læs mere

Til uddannelse. Læse og Skrive Aftale

Til uddannelse. Læse og Skrive Aftale Til uddannelse Læse og Skrive Aftale Indhold Værktøjer til fastholdelse og fagligt fokus 3 Aftalekonceptet 4 Sådan hjælper programmerne 5 CD-ORD 6-7 Ordbogsværktøjet 8 SkanRead 9 Stemmer 9 IntoWords til

Læs mere

Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen

Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen 18. august 2015 Skoleåret 2015-2016 1 Vejledning om ordblindhed på Hillerødsholmskolen Det mener vi, når vi taler om ordblindhed Ordblindhed er

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede

Læs mere

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

Til grundskolen. Læse og Skrive Aftale

Til grundskolen. Læse og Skrive Aftale Til grundskolen Læse og Skrive Aftale Sæt læsningen fri, slip skrivningen løs Indhold Læse og Skrive Aftale - til grundskolen 3 CD-ORD 4 Skanread 5 Stemmer 5 IntoWords 6-7 Om MV-Nordic MV-Nordic har igennem

Læs mere

LÆSETOGET 0.-3.årgang

LÆSETOGET 0.-3.årgang Humlebæk Skole LÆSETOGET 0.-3.årgang Læsetoget er et projekt på tværs af årgange og teams i indskolingen, hvor vi kan udnytte hinandens ressourcer og hermed højne elevernes læsefaglige niveau. Vi har derfor

Læs mere

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Vi har lavet en mere detaljeret undervisningsplan / målsætning for, hvad vi gerne

Læs mere

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.

Læs mere

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåas

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåas qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj Læsning på Hurup skole klæøzxcvbnmqwertyuiopåas Mellemtrinnet 3. 6. klasse dfghjklæøzxcvbnmqwertyuio påasdfghjklæøzxcvbnmqwert

Læs mere

Ideer til danskaktiviteter

Ideer til danskaktiviteter Ideer til danskaktiviteter Der er beskrevet tre læseaktiviteter i faghæftet for dansk. 1. Lærerens oplæsning 2. Elevens læsning af kendt tekst ( f.eks. læsebog) 3. Elevens læsning af ukendt tekst (f.eks.

Læs mere

Treja Danske Skole. Læsehandleplan

Treja Danske Skole. Læsehandleplan Treja Danske Skole Læsehandleplan 2015 Indholdsfortegnelse 1. Hvilket mål skal vores handleplan hjælpe os med at opnå?... 2 2.Hvilke handlinger vil vi udføre for at nå vores mål?... 2 3. Skolebibliotekets

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Vemmedrupskolens handleplan for læsning Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for

Læs mere

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................

Læs mere

Skriv og læs med ørerne

Skriv og læs med ørerne Skriv og læs med ørerne En guide til undervisning med CD-ORD som læremiddel på begyndertrinnet pædagogisk mediecenter Guiden er udarbejdet af: Birthe Tipsmark (lærer på Højvangskolen) Christina Tagmose

Læs mere

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Hvad er læsning: Læsning er sprog. At læse, er ikke bare det at kunne læse en tekst flydende uden at lave fejl og uden at køre fast. Det er samtidig et

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere

Er mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter

Er mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter Er mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter Hjælp - mit barn kan ikke læse! Der kan være fl ere grunde til, at et barn har svært ved at læse, fx: Barnet kan være senere udviklet end de fl este andre

Læs mere

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 10 lektioner pr. uge. Tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Børnehaveklassen. Trinmål efter Børnehaveklassen Og i Fælles mål 2009 - Dansk, trinmål efter 2. klassetrin

Læs mere

Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik

Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik 1. Pædagogisk status I PISA-undersøgelsen fra 2000 og efterfølgende pressemeddelelse

Læs mere

Vejledning til. LYDRET ting-kuffert

Vejledning til. LYDRET ting-kuffert Vejledning til LYDRET ting-kuffert Lydret ting-kuffert Lærervejledning Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Marianne S. Pedersen VIA Center for Undervisningsmidler Maj 2010 Vejledning: Lydret tings-kuffert

Læs mere

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse)

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse) Dansk 1 Nordvestskolen 2005 Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende trin- og slutmål. De

Læs mere

Læseløft. Intensivt læsekursus på 12 uger. PPR-center

Læseløft. Intensivt læsekursus på 12 uger. PPR-center Læseløft Intensivt læsekursus på 12 uger PPR-center Hvad er Læseløft? Læseløft er et intensivt læsekursus til elever på 3., 4. og 5. klassetrin, som har svære vanskeligheder med at læse og skrive. Kurset

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

2011-12 TJEKTASKEN.NU

2011-12 TJEKTASKEN.NU Kære forældre... 2011-12 TJEKTASKEN.NU Formålet med denne folder er at gøre forældre opmærksomme på skolens tilbud om, at deres børn kan downloade og bruge udvalgte it-programmer derhjemme. Programmerne

Læs mere

Er det på tide at skifte adgangskode? - indtryk og refleksioner fra et udviklingsarbejde i Skanderborg Kommune

Er det på tide at skifte adgangskode? - indtryk og refleksioner fra et udviklingsarbejde i Skanderborg Kommune Er det på tide at skifte adgangskode? - indtryk og refleksioner fra et udviklingsarbejde i Skanderborg Kommune Af Aase Holmgaard, psykolog, ph.d. tilknyttet udviklingsprojektet som forsker fra Nationalt

Læs mere

Forebyggende specialundervisning integreret i den almene undervisning

Forebyggende specialundervisning integreret i den almene undervisning Forebyggende specialundervisning integreret i den almene undervisning Af Bent B. Andresen Indledning I folkeskolen er der fokus på, hvordan man kan undgå udskillelse af elever med særlige behov. Debatten

Læs mere

Margit Gade. Dansk med it. Vis mig hvordan! TRIN

Margit Gade. Dansk med it. Vis mig hvordan! TRIN Margit Gade Dansk med it Vis mig hvordan! TRIN Dansk med it - Vis mig hvordan! Margit Gade 2012 Akademisk Forlag, København et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk,

Læs mere

De Mobile Kompetencecentre Skive Kommune Anette Mark og Lisbeth Henriksen

De Mobile Kompetencecentre Skive Kommune Anette Mark og Lisbeth Henriksen IT OG LÆSEVANSKELIGHEDER - EN INDSATS DER VIRKER 5. Februar 2015 VIA University Collage, Århus De Mobile Kompetencecentre Skive Kommune Anette Mark og Lisbeth Henriksen WORKSHOP 1 MELLEMTRINS-ELEVER Gode

Læs mere

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder 14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan

Læs mere

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb Åbent netværksmøde: Læs dansk på bibliotekerne Odense Centralbibliotek tirsdag den 10. september 2013. Inspiration til indhold i projektet Eksempel på et undervisningsforløb De første erfaringer fra projektet

Læs mere

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

LÆSE- OG SKRIVEHJÆLP BRUGERVEJLEDNING

LÆSE- OG SKRIVEHJÆLP BRUGERVEJLEDNING LÆSE- OG SKRIVEHJÆLP BRUGERVEJLEDNING Introduktion ViTal er et program, der er udviklet med henblik på at afhjælpe læse- og skriveproblemer, både i forbindelse med læseundervisning og ved læsning af elektroniske

Læs mere

Kære forældre... TJEKTASKEN.NU

Kære forældre... TJEKTASKEN.NU Kære forældre... 2014 TJEKTASKEN.NU Formålet med denne folder er at gøre forældre opmærksomme på skolens tilbud om, at deres børn kan downloade og bruge udvalgte it-programmer derhjemme. Programmerne er

Læs mere

Når dit barn skal lære at læse

Når dit barn skal lære at læse Når dit barn skal lære at læse Gode råd til forældre Ishøj Kommune PPR 1 2 Velkommen til skolen Når dit barn begynder i skole, er det allerede godt i gang med at lære at læse og skrive. Det har måske gået

Læs mere

Vejledning i brugen af CD-ORD ved folkeskolens afsluttende prøver

Vejledning i brugen af CD-ORD ved folkeskolens afsluttende prøver Vejledning i brugen af CD-ORD ved folkeskolens afsluttende prøver Denne vejledning er skrevet for at være helt sikker på, at de, der virkelig er til eksamen, får den bedste støtte til brugen af CD-ORD

Læs mere

Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme.

Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme. Sommerkurser 2015 Om sommerkurser Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme. Hvis du vil tilmelde dig

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk Efteråret 2015 Livets Skole Dette er en samlet årsplan for 4.-5. klasse. Vi følger Undervisningsministeriets Fælles mål for faget dansk. Undervisningen vil være planlagt,

Læs mere

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling?

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Program for eftermiddagen Den rigtige bog til det rigtige barn - En kort teoretisk gennemgang af børns læseudvikling med eksempler på materialer,

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen. LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

it-hjælpemidler? It-hjælpemidler i prøvesituationer? To undersøgelser af it-hjælpemidlers effekt

it-hjælpemidler? It-hjælpemidler i prøvesituationer? To undersøgelser af it-hjælpemidlers effekt Hvor meget hjælper it-hjælpemidler? Holger Juul, lektor, ph.d., Center for Læseforskning, Københavns Universitet Alle er enige om de store muligheder i it-hjælpemidler til læsning og skrivning og mange

Læs mere

Kirsten Kamstrup, freelance læsekonsulent

Kirsten Kamstrup, freelance læsekonsulent Kirsten Kamstrup, freelance læsekonsulent De små læser Rebild den 4. maj 2011 Gratis på nettet Nettet rummer en uendelighed af muligheder, og mange af dem er gratis Computeren virker ofte meget motiverende

Læs mere

Skolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen.

Skolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen. 1. Hansen, Jensen og Sørensen er enten læge, advokat eller skolelærer. Skolelæreren, der er enebarn, tjener færrest penge. Sørensen, der er gift Hansen's søster, tjener mere end advokaten. Hvilket arbejde

Læs mere

Kære forældre... TJEKTASKEN.NU

Kære forældre... TJEKTASKEN.NU Kære forældre... 2012 TJEKTASKEN.NU Formålet med denne folder er at gøre forældre opmærksomme på skolens tilbud om, at deres børn kan downloade og bruge udvalgte it-programmer derhjemme. Programmerne er

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Efterårskurser på PPR 2013

Efterårskurser på PPR 2013 For at få folderen i elektronisk udgave: Se Nyt fra AKT/læsekonsulent på Fællesnettet via Skoleintra eller Kontakt din læsevejleder eller skolens akt-medarbejder Efterårskurser på PPR 2013 Hvordan løser

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

Tilgængelighed. er nøgleordet. Af Kirsten Bach, lærer

Tilgængelighed. er nøgleordet. Af Kirsten Bach, lærer Tilgængelighed er nøgleordet Af Kirsten Bach, lærer Som lærer i såkaldte specialklasser for børn med særlige behov og it-vejleder for børn med læsevanskeligheder på alle niveauer har jeg gennem to årtier

Læs mere

Kom godt i gang med CD-ORD 8. mikrov.dk

Kom godt i gang med CD-ORD 8. mikrov.dk Kom godt i gang med CD-ORD 8 mikrov.dk Kom godt i gang med CD-ORD 8 Denne manual giver de mest nødvendige informationer om CD-ORD 8. Du kan finde en uddybende manual om programmet i CD-ORDs værktøjslinje.

Læs mere

Om undervisningen. Undervisning for 0. - 5. klasse. Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz.

Om undervisningen. Undervisning for 0. - 5. klasse. Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz. Om undervisningen Undervisning for 0. - 5. klasse Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz Alkalær-metoden Praktiske detaljer Referencer Undervisningsmoduler 1-4

Læs mere

Årsplan for dansk i 2.årgang Merete Kornbech, VNIF

Årsplan for dansk i 2.årgang Merete Kornbech, VNIF Trinmål for faget dansk efter 2. klasse Det talte sprog Årsplan for dansk i 2.årgang Bruge talesproget til samtale og samarbejde Fortælle, hvad du er optaget af (egne oplevelser). Udtrykke dig i genrer

Læs mere

14.8 Forældremøde kl. 19-21. Fælles fodslag for leveregler i klassen og råd for brug af internet. 28.8 skolefoto

14.8 Forældremøde kl. 19-21. Fælles fodslag for leveregler i klassen og råd for brug af internet. 28.8 skolefoto Læringsstile/ Kammeratskab/ Forventninger/ Klassetrivsel/ Klassesammenhold Årsplan for dansk i 5.kl. 2014-15 Uge Emne Materiale Fokus Andet 33-35 Skoleåret Årsplanen Fælles Mål; hvad skal vi Fælles mål

Læs mere

SÅDAN GØR VI. Ekstra fokus på læsningen. Februar 2011. Læsepolitiske retningslinjer skal styrke læse - undervisningen Side 1-2

SÅDAN GØR VI. Ekstra fokus på læsningen. Februar 2011. Læsepolitiske retningslinjer skal styrke læse - undervisningen Side 1-2 SÅDAN GØR VI Februar 2011 T E M A : L Æ S N I N G Læsepolitiske retningslinjer skal styrke læse - undervisningen Side 1-2 Praksisrettet materiale om elever i læsevanskeligheder Side 2-3 Frejlev Skole klar

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Lærervejledning til. Vi læser om dinosaurer

Lærervejledning til. Vi læser om dinosaurer Lærervejledning til Vi læser om dinosaurer Vi læser om dinosaurer I dette undervisningsmateriale om dinosaurer lægger vi vægt på, at eleverne opnår kompetencer, der gør dem i stand til at hente viden fra

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

DANSK. GIDEONSKOLEN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

DANSK. GIDEONSKOLEN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål DANSK GIDEONSKOLEN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål 1 KOMMENTAR Følgende opstillinger lægger især vægt på materialerne til skriftlig dansk på Gideonskolen. Dog er stile, større

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER MARS ER FOR TABERE Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet

Læs mere

Læsepolitik. Børn elsker bøger og sange, ungdommen er vild med sociale medier i skolen lærer alle at læse

Læsepolitik. Børn elsker bøger og sange, ungdommen er vild med sociale medier i skolen lærer alle at læse Institutions- og Skolecentret Høje-Taastrup Kommune Bygaden 2 2630 Taastrup www.htk.dk Så fokus på sprog og skriftstimulering handler grundlæggende om at give børn de samme muligheder for at opnå et liv

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

READING RECOVERY i Danmark

READING RECOVERY i Danmark Alle børn har ret til at lære at læse. Reading Recovery kan dokumentere vellykkede resultater for de op til 20% børn i 1. klasse, der ikke kommer godt fra læsestart. Skolers og kommuners læseprofiler ændres

Læs mere

Lærervejledning til Tak for kaffe!

Lærervejledning til Tak for kaffe! Lærervejledning til Tak for kaffe! Undervisningsmaterialet Tak for kaffe! består af en film, en grundbog til læsning og skrivning og en cd-rom med øvelser. Målgruppen Tak for kaffe! er lavet til indvandrerundervisning.

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

Trin - og slutmål for faget Tysk

Trin - og slutmål for faget Tysk Trin - og slutmål for faget Tysk Beskrivelse af undervisningen i 6.klasse Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige forudsætninger. Fra begyndelsen af forløbet skal undervisningen tilrettelægges,

Læs mere

Årsplan for dansk i 1. klasse 2013-14 I 1. klasse lægges hovedvægten på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder.

Årsplan for dansk i 1. klasse 2013-14 I 1. klasse lægges hovedvægten på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder. Årsplan for dansk i 1. klasse 2013-14 I 1. klasse lægges hovedvægten på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder. Der arbejdes med at stimulere læse- og skrivelyst og oparbejde gode

Læs mere

Hvordan kan man tilrettelægge en indsats for elever med særlig behov?

Hvordan kan man tilrettelægge en indsats for elever med særlig behov? Hvordan kan man tilrettelægge en indsats for elever med særlig behov? Folkeskolen er i en omstillingsfase. Opgaven er at udvikle folkeskolen til skolen for alle, hvor det bærende pædagogiske princip er

Læs mere

Læsepolitik og Handleplan for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år

Læsepolitik og Handleplan for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år Læsepolitik og for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år Læsepolitikken skal med udgangspunkt i Børne- og Ungepolitikken udvikle og styrke en læsekultur og læseindsats,

Læs mere

Råd til læsningen hjemme

Råd til læsningen hjemme Råd til læsningen hjemme Kære forældre! Her følger nogle generelle råd til læsningen hjemme - uanset om jeres barn er lille eller stort. Længere nede på siden finder I gode læseråd inddelt efter klassetrin.

Læs mere

Brugervejledning. ClaroRead. (Mac)

Brugervejledning. ClaroRead. (Mac) Brugervejledning ClaroRead (Mac) Indholdsfortegnelse HVAD ER CLAROREAD?... 3 DOWNLOAD OG INSTALLATION... 3 DOWNLOAD AF STEMMER... 4 CLAROREAD- VÆRKTØJSLINJE... 6 AFSPIL... 6 STOP... 6 GEM TEKST SOM LYDFIL...

Læs mere

I landet med den store ordfabrik

I landet med den store ordfabrik I landet med den store ordfabrik Af Agnés de Lestrade og Valeria Docampo På dansk v/dal Michaelsen En meget poetisk billedbog, der sætter fokus på sprog og ord. Den får os til at tænke over alt det, der

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for 3.kl, dansk 2011-2012 Udarbejdet af Mark Chapman, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 39 (29.- 30. Sept.) Ryste sammen TUR At børnene tlegner sig sociale

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Rengøring: Uge 47: bh.kl: Agnes 1.-2. Kl: Søren 3.kl: Nickolas Uge 48: bh.kl: Andreas 1.-2. Kl: Tilde 3.kl: Selma.

Rengøring: Uge 47: bh.kl: Agnes 1.-2. Kl: Søren 3.kl: Nickolas Uge 48: bh.kl: Andreas 1.-2. Kl: Tilde 3.kl: Selma. Ugebrev 48 Indskoling mandag 26.nov-fredag d.30.nov Kære forældre i indskolingen: De første nisser har indfundet sig - vi gør ellers hvad vi kan for at holde dem hen til næste fredag, hvor vi holder bedsteforældredag.

Læs mere

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard Opdagende skrivning en vej ind i læsningen Klara Korsgaard Dagsorden 1. Baggrund for projektet 2. Opdagende skrivning 3. Søholmprojektet 4. Konsekvenserne for første klasse talesprogsfjeldet Tale Skrift

Læs mere

Kender mange ord Ved meget om det enkelte ord Kan bruge dem i kommunikation. Inspirationsmateriale fra PPR Haderslev

Kender mange ord Ved meget om det enkelte ord Kan bruge dem i kommunikation. Inspirationsmateriale fra PPR Haderslev 1. Kende mange ord (et spørgsmål om kvantitet) 2. Ved meget om det enkelte ord (et spørgsmål om kvalitet) 3. Kan bruge dem i kommunikation (et spørgsmål om kontrol) 1. Kende mange ord (et spørgsmål om

Læs mere