Bæredygtig læse- og skriveudvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bæredygtig læse- og skriveudvikling"

Transkript

1 Bæredygtig læse- og skriveudvikling Forskning i tilknytning til projekt Computerstøttet undervisning på 3. årg. Af Bent B. Andresen Juni 2007

2 Indhold 1. Indledning 3 2. Selvstændig læsning 5 Model for elevernes læseaktiviteter 5 3. Selvstændigt skriftligt arbejde 8 Model for elevernes skriveaktiviteter 8 Mere eller mindre korrekt? 9 Tradition eller fornyelse? Ligeværdige elevaktiviteter 12 Læseudvikling med stormskridt 12 Læseudvikling med sneglefart 12 Rollemodeller i børnehøjde 13 Ekstra voksenstøtte Udvikling af skolens kultur 16 Samarbejde i den enkelte afdeling 16 Samarbejde på tværs af afdelinger 17 Samarbejde med service- og specialcenter Opnåede resultater 19 Forbedrede muligheder for inklusion 19 Læsekompetencer over gennemsnittet 20 Litteratur 23 Tak 24 Bilag 1: Udvalgte test 25 Afkodningsprøve 25 Staveprøve 26 2

3 1. Indledning De senere års forskning viser, at relativt mange elever får reduceret deres udbytte af undervisningen, fordi de ikke har alderssvarende læse- og skrivekompetencer. Hvad må der gøres? Det er i denne sammenhæng oplagt at styrke læse- og skriveundervisningen, hvilket skolerne er godt i gang med. Det er også oplagt at ændre elementer i skolens praksis, som ikke er hensigtsmæssige længere. I det følgende præsenteres en pædagogisk model, der er tænkt som inspiration for klasseteam, som ønsker at fremme en inkluderende praksis. En model betyder mange ting for mange mennesker. I nogle tilfælde opfattes det som en form, hvorefter noget støbes, men begrebet anvendes ikke i denne betydning. Det er snarere i den betydning, som kendes fra kunstens verden, hvor en model fx er et forbillede for bildende kunstnere. Begrebet model bruges i betydningen forbillede og noget, der fungerer som ideal. Der ligger altså en anbefaling i beskrivelsen, men det er ikke en anbefaling om at lave en tro kopi, for skolernes vilkår varierer jo. Kunstneres arbejde afhænger bl.a. af de indtryk, som modellen giver. På samme måde er det afgørende, hvordan lærerteam handler på grundlag af indtryk fra læsning af denne rapport. Den bygger på erfaringer fra et udviklingsprojekt på fem skoler i Skanderborg Kommune. På hver af de fem skoler har alle elever i en 3. klasse brugt it til læsning og skrivning sideløbende med, at deres læse-/skriveudvikling er blevet stimuleret på mere traditionel vis. I rapporten anvendes især et elevperspektiv på de ændrede spilleregler, som er udviklet af fem klasseteam i samarbejde med skolens ressourcelærere og PPR for at undgå tab af selvværd hos eleverne, fordi de ikke besidder alderssvarende kompetencer i selvstændig læsning og skrivning. Erfaringerne er blevet indsamlet og bearbejdet i tilknytning til et etårigt udviklingsprojekt, som er gennemført som opfølgning på tidligere projekter 1. 1 For en nærmere beskrivelse af udviklingsprojektet henvises til: - www2.moelleskolen-ry.dk/compstoettet/compundv.htm - Bladt K. (2006). It-støttet undervisning udvikler børns selvværd og fremmer inklusion. Kognition & Pædagogik, nr. 61, 16. årg., s

4 Forskningen er gennemført som led i et flerårigt forskningsprojekt, hvor hensigten er at afdække bæredygtige elementer ved brug af it for at: 1. fremme elevernes læse- og skriveudvikling 2. undgå marginalisering af elever, som oplever en relativt langsom udvikling. 4

5 2. Selvstændig læsning Der kan opstå mange spørgsmål, når et klasseteam ønsker at udvikle rammer for tekstarbejdet i skolen. Væsentlige spørgsmål drejer sig om undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse. I det følgende anvendes et udvidet tekstbegreb, som omfatter trykte materialer, lyd, billeder, web-sider osv. Betydning af indholdet heraf afhænger af samspillet mellem elev og tekst. De rammer, som skolen lægger for dette samspil, har derfor stor betydning for elevernes udbytte. Hvad kendetegner gode rammer for elevernes læsning for at lære? Model for elevernes læseaktiviteter Ved at ændre rammerne for elevernes læseprocesser kan udbyttet øges for både de elever, som læser hurtigt og sikkert, og dem, der er på vej. Elever, hvor klasseteamet inspirerer alle eleverne til daglig brug af it som læse- og skriveredskaber, er generelt meget positive. Eleverne har erfaret, at der er flere fordele ved regelmæssig brug af it-redskaber til tekstoplæsning, bl.a. at de lettere kan lytte og læse og bedre kan deltage i arbejdet i klassen (boks 1). Boks 1. Midt i 3. klasse har alle elever prøvet at få bøger læst op på computer, og de bruger meget tit oplæsning, når de læser på nettet. To elever siger: Det er godt, at der er blevet opfundet et program som CD-ORD. Det hjælper dem til at stave og med at læse ordene. Man kan høre, om man har lavet fejl. Så kan man lige stoppe den og sætte det ord ind, der mangler. En anden elev giver udtryk for, at Det er godt, at man kan få hjælp. Det tager ligefrem kortere tid. I starten brugte hun det rigtigt meget, men nu er hun begyndt at bruge det lidt mindre. Eleverne fortæller, at de godt er klar over, hvem i klassen der har mest brug for det, fordi de ikke er skrappe til at læse. En elev er nødt til at bruge CD-ORD meget til at få læst svære ord op med, men det lægger de andre elever ikke mærke til, når alle bruger programmet. 5

6 Klasseteamene kan inspirere eleverne til at veksle mellem tre hovedtyper af selvstændige læseaktiviteter: 1. før-læseaktiviteter 2. (op-)læsning 3. efterbearbejdning. I før-læsefasen kan eleverne etablere en nødvendig forforståelse gennem samtaler, udveksling af erfaringer om emnet og ved at skimme relevante læringsressourcer. Denne forforståelse kan gå forud for en mere intensiv læsning med de to hovedfaser afkodning og forståelse (Gough og Tunmer 1986). For det meste siger vi, at afkodning går forud for forståelse, men det er muligt at ændre rækkefølgen og begynde med læseforståelsen, idet eleverne får teksterne læst op på computer (boks 2). Boks 2. En elev er glad for, at han ikke selv behøver at læse det i første omgang, fordi der er rigtig mange ord. Det er fint, at han bare kan høre det. En anden elev har erfaret, at når man er på internettet, og der står en kæmpe roman, man skal læse, så er det hurtigere at bruge Carsten. Andre elever i 3. klasse fortæller, at de næsten altid bruger CD-ORD til at læse materialer fra nettet højt. Hvis der sker noget spændende i klassen, sætter de oplæsningen på pause. De senere års forskning har påvist, at det styrker elevernes dybere forståelse af en tekst, at de begynder med at læse den ekstensivt (DfES 2006). Mange mindre elever kan også lettere fordybe sig i udvalgte dele af indholdet, når de har et overblik. Det skyldes, at de fleste mindre elever har en helhedsorienteret læringsstil (Dunn 2003). Når eleverne har et passende overblik over indholdet, kan de skifte læsemåde fra skimming og overblikslæsning til normal- og dybdelæsning. Nogle elever må benytte it-oplæsning, mens mange kan læse med øjnene eller en kombination af øjne og ører (boks 3). Boks 3. En elev i 3. klasse mener, at CD-ORD, er godt, hvis man ikke er skrap til at stave eller ikke kan læse. 6

7 Nogle elever fortæller, at de kigger med på skærmen og hører godt efter. De siger, at de følger med inde i hovedet, mens den læser. Andre elever fortæller, at de ofte selv begynder at læse indholdet med øjnene, når computeren har læst op for dem. Eleverne er generelt meget positive: Det er sjovt, og man lærer noget af det. En elev, som får Emil fra Lønneberg læst op for femte gang, synes dog ikke, det er særlig sjovt. Under læseprocessen kan eleverne udvælge og markere dele af en faglig tekst, som de vil have læst op, fx ordet journalist i sætningen: Journalisten kom på skolen en mandag morgen for at tale med eleverne i 3.a. Læsemåden kan styres gennem opgaver fra læreren. Eleverne kan fx inspireres til at nærlæse en bestemt tekst for at beskrive en hovedperson nærmere. De kan høre teksten og markere nogle afsnit, som de kan kopiere over i et andet dokument og bearbejde. Bagefter har de noget at bidrage med. Nogle lærere har erfaret, at det fungerer godt for elever, som ellers ikke ville kunne klare opgaven med at nærlæse en tekst. Eleverne har også stor gavn af at få deres egne tekster læst højt. Herved kan de kan tjekke, om de fx har brugt tillægsord, eller der mangler ord eller endelser eller tegn i deres tekster. En elev skriver fx: Jeg går til svømning det er hver tirsdag. Oplæsningen giver anledning til en undren: Hvorfor holder Carsten-stemmen ikke pause efter svømning? Nå ja, jeg skal sætte punktum. På denne måde er oplæsning et vigtigt middel for eleverne til at forbedre deres tekster og gør dem mere selvhjulpne ved skriftligt arbejde. 7

8 3. Selvstændigt skriftligt arbejde Der kan opstå mange spørgsmål, når et klasseteam ønsker at udvikle rammer for elevernes skriftlige arbejde i skolen. Væsentlige spørgsmål drejer sig igen om undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse. Er det en god idé at inspirere alle elever til at udtrykke sig med brug af ordforslag på computer? Model for elevernes skriveaktiviteter Klasseteam kan inspirere eleverne til at veksle mellem tre hovedtyper af selvstændigt, skriftligt arbejde: 1. hurtigskrivning 2. (op-)læsning 3. efterbearbejdning. Den bærende idé bag hurtigskrivning er, at eleverne giver den gas og skriver løs, mens deres meddelelsestrang er størst. Eleverne skriver typisk for fuld udblæsning i 5-15 minutter. De kan fx gå i gang, lige efter at de har læst en frilæsningsbog eller en fagtekst, set en film eller været på en ekskursion. I nogle tilfælde kan eleverne indtale deres tekster ved brug af it, inden de hører og skriver dem. I de fleste tilfælde skriver de som nævnt bare løs. Stavningen er ofte fonetisk med ringe eller ingen tegnsætning. Eleverne får generelt flere og flere forudsætninger for denne stavemåde. De fleste elever gør jo mange erfaringer med lydret stavning og anvendelse af lydrette forkortelser, når de SMS er. Eleverne kan vente med fejlfinding og -retning, indtil de har formuleret deres budskab. Først derefter kan de gå i gang med at høre og færdiggøre indholdet ved at: Boks 4. højreklikke på markerede ord og vælge mellem forslagene anvende ordprædiktion (boks 4). Nogle elever i 3. klasse fortæller, at de starter CD-ORD og bliver ved med at have det kørende. Når de godt ved, hvordan et ord staves, skriver de det bare, og så kommer det også frem på tavlen med ordforslag. 8

9 Når de har stavet noget forkert, så kommer der en rød streg nedenunder. Derpå prøver de at højreklikke, eller de prøver sig bare frem. En elev mener, at det er kedeligt at skrive, hvis man ikke kan mange ord, men det bliver nemmere, når man bruger it, for der kommer flere ord, og historien bliver længere. En anden elev bruger tit oplæsnings- og ordforslagsdelen til fejlfinding: Hvis det siger noget, der lyder underligt, så er det fordi ordet er forkert. Så finder hun ordet på tavlen (med ordforslag) eller trykker højreklik. Erfaringer viser, at eleverne har udbytte af at benytte ordforslagene sammen med oplæsningsfunktionen til deres diktater. Mere eller mindre korrekt? I starten kan eleverne inspireres til at skrive forståeligt, klart og varieret uden at tænke for meget på fejl og mangler i de producerede tekster. Derpå kan de koncentrere sig om at anvende korrekt sprog, retstavning og tegnsætning i deres tekster. Nogle elever vil imidlertid helst have hvert eneste ord rigtigt stavet, inden de går videre. Det kan tage lang tid, og jo længere tid, eleverne bruger, jo sværere har de ved at huske, hvad de vil skrive. Efterhånden som tiden går, risikerer de at tabe interessen for det skriftlige arbejde. Disse elever kan inspireres til først at skrive teksten på computer og bagefter kontrollere stavning og tegnsætning (boks 5). Boks 5. To elever i 3. klasse bruger især CD-ORD til svære ord og også til at høre historien, de selv har skrevet. De skriver først hele historien, og derpå hører de den. Hvis der mangler et ord, så skriver de det, og de retter det, der er fejl i. En anden elev skriver først, og retter derpå ord med røde streger. Hun fortæller, at hun tit får nogle ord, hun kan bruge. Det er ikke svært at gætte ordene og få gode forslag. Ellers kan hun spørge sidemakkeren eller læreren. Andre elever fortæller, at CD-ORD kan hjælpe dem med at skrive ordene. Hvis der er svære ord, kan de se hvordan de skal staves. En gang skulle de skrive fabler. Når de skrev det første bogstav kunne de finde ud af det. De brugte også programmet til at høre, hvad de havde skrevet. Det er godt, at det er der, så de ikke bare staver forkert hele tiden. 9

10 Når de skriver deres tekster på computer, kan eleverne udvikle deres aktive ordforråd. De har fået nogle flere valgmuligheder, når de skal formulere sig frit. Det er fx ikke længere umuligt for dem at skrive lange ord (som frikvarter), hvilket stimulerer dem og bevirker, at de kan formulere sig bedre, end når de skriver i hånden. Tradition eller fornyelse? It-anvendelsen dækker selvklart ikke elevernes behov for at skrive i hånden. Som følge heraf er der brug for at gå på to ben og veksle mellem forløb, hvor: 1. alle elever skriver på computer 2. de kan vælge, om de vil skrive i hånden og aflevere på denne måde. Nogle elever bliver som sagt distraheret af ordforslagene, fordi de ikke benytter fonetisk stavning, når de hurtigskriver. De vælger ofte at skrive i hånden, indtil de bliver bevidste om fordelene ved at give den gas ved tastaturet uden tanke for fejl og mangler, som rettes bagefter. Nogle elever har vanskeligt ved at finde bogstaverne, så det tager lang tid for dem at producere en tekst. De vil gerne have teksten hurtigt ud, og de har ikke altid tålmodighed til at gøre det ved tastaturet, men vælger at hurtigskrive det, de tænker, i hånden. I nogle tilfælde vælger de bagefter at skrive teksten ind på computer, hvilket giver meget dobbeltarbejde. Gennem mini-kurser kan eleverne inspireres til at benytte alle ti fingre, når de skriver på computer. Nogle elever vælger ikke af sig selv at skrive i hånden, fordi de får krampe i fingrene eller har vanskeligt ved at læse det, de selv skriver. En fordel, ved at inspirere eleverne til at skrive og aflevere i hånden, er, at de kan få rutine i at skrive en sammenbundet, letlæselig, rytmisk håndskrift med passende hastighed. En ulempe forbundet med, at eleverne skriver og afleverer i hånden, er, at det kan blive svært at få dem til at lave meget om i deres tekster. Når eleverne formulerer sig frit i et hæfte, mener nogle dansklærere, at de ikke kan stille de samme kvalitative krav, som når eleverne skriver på computer. Eleverne kan arbejde videre med udvalgte dele af deres tekster, fx brug af tillægsord, dobbeltkonsonanter, punktum eller citationstegn, mens det er svært at få eleverne til at skrive deres indledning om, hvis den står i et hæfte. 10

11 Mange dansklærere vil derfor gerne nå frem til, at eleverne skriver mange tekster på computer, for at det skriftlige arbejde kan blive procesorienteret. Nogle lærere har også iagttaget, at eleverne udtrykker og formulerer sig bedre, når de bruger it. Nogle elever har gjort samme erfaring (boks 6). Boks 6. En elev fortæller, at hun altid får sin tekst læst op flere gange for at høre, om det var et forkert ord, hun satte ind, og for at høre, om hendes historie er god. Ellers ændrer hun den selv. Historierne på computerne er ofte længere end dem, eleverne skriver med blyant: Nogle elever fortæller, at de skriver to sider eller flere sider. En elev i 3. klasse har skrevet halvanden side sidste gang. En anden elev har skrevet 4-5 sider. 11

12 4. Ligeværdige elevaktiviteter Der kan som nævnt opstå mange spørgsmål, når et klasseteam vil udvikle en pædagogisk praksis med gode rammer for elevernes selvstændige læsning og skrivning. I det forrige afsnit behandles overvejelse over undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse. Andre væsentlige spørgsmål drejer sig om at organisere ligeværdige aktiviteter for alle elever og sikre, at de føler sig på højde med situationen i skolehverdagen. Hvordan skabes passende udfordringer for alle elever uanset deres aktuelle læsestandpunkt? Hvilke spilleregler er egnet til at skabe passende udfordringer for alle elever uanset deres skriftlige formåen? Læseudvikling med stormskridt Det forekommer ret ofte, at en elev på 3. årgang, trods forudsigelser om det modsatte, lærer sig at læse alderssvarende tekster med forståelse. Elevens læsestandpunkt kan fx rykke så meget i løbet af 3. klasse, at der strengt taget ikke er behov for særlige foranstaltninger. Alligevel er det en god idé, at den pågældende elev inspireres til at bruge it som dagligt redskab, fordi det kan fremme elevens fortsatte læse- og skriveudvikling (boks 7). Boks 7. Elever i 3. klasse fortæller: Man lærer ordene, så kan man stave til dem, og så kan man skrive det i hæftet. Man bliver bedre til at skrive i hæftet. En anden elev siger: Det støtter og hjælper. Man lærer flere ord. På et tidspunkt kan man bare stave ordene uden CD-ORD. Jeg har ikke været særlig god til at stave ord, men nu kan jeg stave mange ord. Næsten alle elever i klassen har programmet derhjemme. En elev siger: Det virkede med det samme, og lige så snart, det var installeret, brugte han det. En anden elev bruger det også meget derhjemme, hun kan nu stave flere ord. Læseudvikling med sneglefart Det forekommer fx også, at en elev udmærket forstår indholdet af alderssvarende tekster, men har en langsom læseudvikling, og derfor ikke er i stand til selv at afkode disse tekster. Ved fælles undervisning er en 12

13 elev fx på højde med situationen, men eleven er i problemer, når klassen arbejder selvstændigt. Eleven kan fx også selv finde skønlitterære tekster, som passer til hans læseforudsætninger, fordi skolen har indført Let-tal til klassifikation af bøger til frilæsning, men han har svært ved at koncentrere sig, når han læser og skriver. Han er derfor begyndt at få et fagligt efterslæb med hensyn til læsehastighed, læsesikkerhed, stavning og tegnsætning. Som følge heraf er det en udfordring at styrke hans: 1. afkodning (målet er at komme fra kan ikke til kan næsten) 2. læseforståelse (efter devisen: formålet med at læse bestemmer læsemåden). Nogle elever bliver motiveret og kan bedre koncentrere sig om tekstarbejdet, når de benytter en computer. Brugen af it kan ikke stå alene, men for dem er det en god idé at benytte it som et dagligt redskab til oplæsning og skriftligt arbejde (boks 8). Boks 8. Nogle elever i 3. klasse vil til enhver tid vælge computeren til at skrive med, fordi den kan hjælpe rigtigt meget, og man skal ikke så tit op og spørge, hvordan man staver det. To andre elever fortæller, at de tit bruger CD-ORD, fordi de ikke er så gode til at skrive på computer. De skriver de to første bogstaver og ser, hvad der kommer af forslag: Hvis ordene ikke kommer, skriver de bare lidt videre, så kommer de. De kommer dog ikke altid. Hvis de ikke kommer, spørger de en lærer eller deres forældre. En anden elev siger: Det gør det lettere at skrive noget. Det tager ikke så lang tid, fordi man ikke skal spørge. Hvis sidemakkeren ikke lige ved det, og læreren er hos nogle andre, så får de næsten ingen ting lavet. Nu kan de skrive, mens de har historien i hovedet. En elev har iagttaget, at det er en fordel at bruge ordforslagsdelen: På computeren skal man blot skrive de første bogstaver. Det går meget hurtigere end at spørge læreren (en elev skriver måske på tavlen, så man skal sige til nogle andre elever, at de skal flytte sig og man spilder en masse tid). Rollemodeller i børnehøjde Teamene omkring de fem 3. klasser i Skanderborg Kommune har bevidst valgt at introducere alle elever til oplæsning og stavestøtte. Det medvirker til at undgå, 13

14 at nogle elever skiller sig ud, fordi de bruger bestemte it-redskaber til læsning og skrivning. Mange elever har jævnaldrene elever som rollemodel. De fleste elever sammenligner sig selv med andre børn og unge, og det kan være et problem for dem, hvis de er de eneste i en klasse, som benytter computeren som dagligt redskab til oplæsning. En pige i 3. klasse var fx modvillig, fordi hun blev taget ud til frilæsning i et separat lokale. Hun ville hellere være sammen med veninderne i klassen end i computerrummet, hvor hun var den eneste pige. Negativ adfærd og overspringshandlinger kan være et symptom på, at eleverne føler, at de skiller sig ud fra de øvrige elever. Andre symptomer kan være, at eleverne må nødes til at klappe computeren op, jævnligt glemmer deres USB-nøgle eller læser ualmindeligt langsomt og ukoncentreret. En samtale kan afdække, om det skyldes, at eleverne ønsker at læse og skrive på samme måde som de øvrige elever i klassen. Denne udfordring kan klasseteamet derefter handle på under hensyntagen til indretningen af skolens læringsmiljø, herunder antallet og placeringen af elevernes it-arbejdspladser. Ekstra voksenstøtte I mange klasser er der som nævnt elever, som ofte mister koncentrationen ved selvstændigt arbejde. Hvis selv småting er nok til, at vælte læsset, kan ekstra personstøtte være en forudsætning for, at de pågældende elever kan få det optimale udbytte af brugen af it-redskaberne. Det mærkes måske ikke så meget i hverdagen, men hvis den ekstra støtte bliver taget væk i en periode, kan denne elevgruppe få både pludselige og mærkbare tilbageskridt. Erfaringsmæssigt øger det nogle elevers udbytte af undervisningen relativt meget, at de har en voksen ved siden af sig i klassen noget af tiden, mens de formulerer sig frit. Den ekstra personstøtte kan bl.a. hjælpe eleverne med at udvikle strategier, så de bliver i stand til at finde ordenes forlyde, således at de kan få størst gavn af ordforslagene på computeren. Når elever bruger tavlen med ordforslag, begynder de fx med at skrive de to første bogstaver: Så kommer ordet automatisk derovre. Hvis det ikke virker med to, kan de skrive tre bogstaver. Det virker dog bedst, hvis eleverne gætter den rigtige vokal. 14

15 Hvis de er i tvivl om vokalen i forlyden af et ord, må de prøve med flere vokaler (hvis det ikke er et e, er det nok et i ). Elever kan også inspireres til at tjekke vokaltrappen. En mindre gruppe elever har meget svært ved at håndtere afbrydelser, når de formulerer sig frit. De har som helhed stor gavn af, at de kan få det hele læst op, inden de skriver videre. Herved kan de hurtigt repetere det, de har lavet. Enkelte elever vil allerhelst have deres tekst læst op forfra hver gang, for at de kan skabe sig et overblik over indholdet. For nogle elever er det ikke tilstrækkeligt, idet de også har behov for, at en voksen støtter dem i at samle op på, hvad de har skrevet, inden de kan gå videre. De har det ikke i hovedet, men oplæsning og samtaler med en voksen hjælper dem til at holde styr på, hvad de videre skal skrive, og til at gøre deres sprog mere flydende. Det er også karakteristisk for nogle elever, at de har svært ved at koncentrere sig om større opgaver. Inddragelse af it i skolearbejdet virker for det meste som en motiverende faktor, der hjælper dem til komme i gang med at yde en indsats. Særligt kan brug af it som udtryksmiddel medvirke til at holde deres interesse fangen. 15

16 5. Udvikling af skolens kultur I det foregående er omtalt en række væsentlige spørgsmål i tilknytning til daglig brug af oplæsning og ordprædiktion. I fokus har været spørgsmål om tilrettelæggelse af undervisning og ligeværdige elevaktiviteter. Et andet spørgsmål drejer sig om, hvem et klasseteam kan henvende sig til for at få inspiration til at inddrage it som redskab i elevernes læse- og skriveprocesser. Samarbejde i den enkelte afdeling Det kniber tilsyneladende med at udveksle erfaringer om god praksis. Nyere undersøgelser tyder på, at der ikke foregår en systematisk udveksling af idéer om god praksis mellem skolens parter (Mortimore et al. 2004: 51). To ud af fem skoleledere mener heller ikke, at deres faglige kompetencer bliver anvendt tilstrækkeligt ved beslutninger om større forandringer i skolen (Mandag Morgen 2007). Klasseteam kan videregive deres erfaringer til andre team i deres afdeling. Det kan modvirke tendenser til, at flere års praktiske erfaringer går i glemmebogen. Teamene, som har de yngste elever, kan bl.a. udveksle informationer om at undgå utilstrækkelig opmærksomhed på tidlige læseproblemer og sætte fokus på elevernes selvopfattelse og deres holdning til skolen (Mortimore et al. 2004: 52). Særligt kan klasseteam, som har eleverne i klasse, videregiver deres erfaringer til andre team i deres afdeling. Det gør de fem klasseteam, som deltager i udviklingsprojektet i Skanderborg Kommune. De danner netværk og har udviklet mekanismer til formidling af pædagogisk nytænkning (boks 9). Boks 9. Klasseteamene i 3. klasse har følgende planer for de kommende skoleår: I en periode, indtil det bliver en selvfølgelighed, kan klasseteam videregive deres erfaringer med læse- og skrivestøtte til andre team i deres afdeling. De kan bl.a. guide andre team og formidle information om vellykket praksis med brug af it som dagligt redskab. Erfarne lærere kan også lave interne kurser, hvor klasseteamene i 1. og 2. klasse hører om ulemper og begrænsninger ved elevernes brug af it. De erfarne lærere kan også besøge klasserne i nogle timer 16

17 i starten og fungere som livline for klasseteamene resten af året. Samarbejde på tværs af afdelinger I en afdelingsopdelt skole må samarbejdet også styrkes på tværs af skolens afdelinger. Når de små, de mellemste og de ældste elever undervises i hver deres afdeling, er der behov for at videregive erfaringer mellem afdelingerne. Særligt er der behov for at undgå, at der kommer brud ind i elevernes skoleliv: Vi taler meget om brobygning, men på denne måde lægger man faktisk flere brud ind i børnenes liv" (Taarsted 2006). Klasseteam, som har de små elever, må fx videregive deres erfaringer til team, der har de mellemste elever. Udover generelle erfaringer med vellykket praksis kan det være erfaringer med at stimulere elevernes udvikling af hensigtsmæssige arbejdsvaner. Herved kan det undgås, at resultaterne af en tidlig, forebyggende indsats går tabt i skiftet mellem de enkelte afdelinger. Samarbejde med service- og specialcenter Et lærerteam har andet at gøre end at skaffe digitale materialer til de elever, som har brug for det. Det er normalt ikke noget problem med tekster på nettet, som læreren eller eleverne bringer ind i undervisningen. Det er de trykte materialer, der er en udfordring, fordi de ikke altid findes i en digital udgave. I udviklingsprojektet i Skanderborg Kommune medvirker medarbejdere på flere skoler om at løse opgaven med at skaffe digitale udgaver af de anvendte materialer. Formelt set er det en opgave for teamet på det pædagogiske servicecenter/biblioteket at stille undervisningsmidler til rådighed for skolens undervisning. Centerteamet kan først tjekke, om materialerne kan købes via forlag eller boghandler. Dernæst kan de tjekke, om materialerne findes på internet i en af de fælles samlinger af tekster, som er beregnet til elever med syns- eller læsevanskeligheder. For det tredje kan de tjekke, om materialerne allerede er scannet lokalt (i forbindelse med en tidligere 17- scanning) 17

18 Hvis ingen af disse muligheder duer, kan de selv stå for scanning af materialerne. Scanningen kan med fordel koordineres på kommunalt plan. 18

19 6. Opnåede resultater I det afsluttende kapitel analyseres resultaterne af udviklingsprojektet i fem 3. klasser i Skanderborg Kommune. Det fremgår, at projektet kan være model til efterfølgelse. Forbedrede muligheder for inklusion Projekterfaringerne er positive. Projektet har udviklet en pædagogisk praksis, som både fremmer elevernes læse- og skriveudvikling, idet eleverne bruger it når det er naturligt og praktisk muligt. Lærerne har iagttaget, at eleverne skriver længere historier og har et mere righoldigt og varieret ordvalg end tidligere. Tendensen kan iagttages for alle elever, uanset standpunkt. Én elev i hver af de medvirkende 3. klasser har fået ekstra voksenstøtte i den almindelige undervisning. Desuden har de pågældende elever gavn af at bruge it. Lærerne har iagttaget, at deres små historier peger på, at de har profiteret af projektet. Til illustration gengives tekster, som en af disse elever har skrevet henholdsvis før og efter, eleven fik ekstra adgang til ordprædiktion og oplæsning (boks 10). Boks 10. Før: Det var vender vi laer sammen på laije pladsse vi kassder sneg berlde jeg fik en sneg berldet i hodt men det goer ge nåde Efter: Mine venner og mig selv. Vi spiller fodbold mange gange. Men mit bedste frikvarter. Mine venner finde altid nåde at lave og vi spiller altid for sjovt vi feler hinanden men vi fik kun fem minutters frikvarter men det var mit bedste frikvarter Begge tekster i fig. 10 er skrevet uden hjælp fra en voksen. Et andet eksempel på den skriveudvikling, som en elev med specifikke læse- og skrivevanskeligheder har gennemgået i projektperioden, er gengivet i boks 11. Boks 11. Før: en gang var jeg så heldi at jeg grabede tre bolde i trek i ronbold og det var sjout fordi at så kom man hordier in der 19

20 for var det sjout. Efter: Jeg kan godt li' at spille stopboldt. Fordi at jeg aldrig døde. Men alle de andre dør al tid. Men jeg kan og så godt li at spille fodbold. Fordi at jeg skruede 25 mål. Og det andet hol fik nol mål. Resultatet af en afkodningsprøve, som er gennemført i maj måned i 3. klasse, og hvis indhold er beskrevet i detaljer i bilag 1., viser, at de i alt fem elever har haft en markant fremgang fra 47 % til 73 % rigtigt afkodede ord. Dette positive resultat peger bl.a. på, at de har haft gavn af at koble lyd og stavelse, når de bruger oplæsningsfunktionen. Andre forklaringer er dels den almindelige undervisning dels den ekstra voksenstøtte, de har fået. Læsekompetencer over gennemsnittet En sætningslæseprøve (SL60), som er foretaget i de fem 3. klasser i maj måned, giver et resultat over både landsgennemsnittet fra 2005 og det kommunale gennemsnit i 3. klasser fra For at komme i kategori A skal eleverne læse mindst 55 ord pr. min af en tekst, og for at komme i kategori B skal de læse 33 ord pr. min. Forståelsesgraden skal i begge tilfælde være over 90 %, og lix-tallet 20. Resultaterne er gengivet i tabel 1. Tabel 1 Hurtig læser, få eller ingen fejl God læser, få eller ingen fejl Langsom læser, få eller ingen fejl Hurtig læser, mange fejl Langsom læser, mange fejl Hurtig læser, dårlig forståelse A B C D E F Skanderborg fem 3. klasser % 39 % 13 % 1 % 2 % 4 % 80 % 13 % 1 % 6 % Landsnorm % 18 % 3 % 7 % Skanderborg alle 3. klasser % 17 % 6 % For at øge overblikket over resultaterne er tallene for de hurtige og sikre læsere i kategori A og B lagt sammen på én linie i tabel 1. Det ses, at 80 % af 20

Projekterfaringer. It-støttet undervisning på 3. årg. Skoleåret 06/07

Projekterfaringer. It-støttet undervisning på 3. årg. Skoleåret 06/07 Juni 2007 Projekterfaringer It-støttet undervisning på 3. årg. Skoleåret 06/07 Baggrund Fem folkeskoler deltog i projektet med hver én klasse på 3. årg. Det var Ejer Bavnehøj Skolen, Knudsøskolen, Mølleskolen,

Læs mere

Tværfaglig elevplan Gudrun 3. klasse - elev med læseproblemer

Tværfaglig elevplan Gudrun 3. klasse - elev med læseproblemer Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 315 Offentligt Tværfaglig elevplan Gudrun 3. klasse - elev med læseproblemer Læse i alle fag Status for Gudrun slutningen af 3. klasse Gudrun er

Læs mere

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Temahæfte Inklusion Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring I Egedal Kommune inkluderes elever med læse- og skrivevanskeligheder i almenundervisningen. I Egedal Kommune

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse Skoleområdet 1 Fra 4. til 6.klasse er læsning et redskab i alle skolens fag, og eleverne skal nu for alvor forstå og bruge det læste. I løbet af de fire første skoleår

Læs mere

Klar, parat, læsestart...

Klar, parat, læsestart... Klar, parat, læsestart... 1 SKOLEOMRÅDET Kom godt i gangmg... Nogle af de vigtigste færdigheder, vi skal lære i skolen, er at læse og stave. At kunne læse og skrive har stor betydning for alle ikke kun

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor

Læs mere

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Forord Læsepolitikken danner rammen for indsatsen på læseområdet på Vadgård skole. Læsepolitikken er Vadgård skoles bud på hvordan, der sikres kvalitet i læseindsatsen

Læs mere

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 I 5. klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen? Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Afdeling 1 Hvad er skolens overordnede formål med At gøre Rækker Mølle Skolen til en skole, der er kendt for at sende eleverne videre

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning Handleplan for læsning på Hejnsvig Skole På Hejnsvig Skole anser vi læsning som den grundlæggende forudsætning for læring i alle fag. Vi vil gerne arbejde for at eleverne igennem

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Computerstøttet undervisning på 3. årgang.

Computerstøttet undervisning på 3. årgang. Marts 2006 PROJEKTBESKRIVELSE Computerstøttet undervisning på 3. årgang. Projektets mål. Målet er at udvikle praksisformer, som inddrager it til støtte for ALLE elevers læse- og skriveudvikling. Målet

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse BØRN & UNGE FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. bruge bogstavernes lyd, når de læser, og de kan forstå, hvad de læser. De fleste

Læs mere

Læsning til mellemtrinnet

Læsning til mellemtrinnet Læsning til mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre At læse er ikke kun et spørgsmål om at kunne afkode en tekst. Man skal også kunne forstå den og læse den tilpas

Læs mere

Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014

Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014 Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014 Titel Skole Mål Evalueringsdesign Resultat af midtvejsevaluering evaluering, evt. foreløbig læring. Udvikling i forhold til første evaluering projektstart. Didaktiske

Læs mere

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Du synes nok, det er længe siden, at dit barn skulle lære at læse og skrive. Dit barn er sandsynligvis meget glad for

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede

Læs mere

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde

Læs mere

Forældreinformation. Læsefolder for indskolingen. Læsning er grundlaget for lærdom

Forældreinformation. Læsefolder for indskolingen. Læsning er grundlaget for lærdom Forældreinformation Læsefolder for indskolingen Læsning er grundlaget for lærdom Giv mit barn læsehunger, det beder jeg om med brændende hjerte. (Astrid Lindgren) Det er i skolen, barnet skal have sin

Læs mere

STYR PÅ LÆSNING CFU AALBORG D. 7. 9. 2011. Lise Vogt og Birgitte Therkildsen

STYR PÅ LÆSNING CFU AALBORG D. 7. 9. 2011. Lise Vogt og Birgitte Therkildsen STYR PÅ LÆSNING CFU AALBORG D. 7. 9. 2011 INSPIRATION TIL MATERIALET Fælles Mål Prøven i læsning Læseprocessen Arbejdet med læsning i de ældste klasser Elevens overblik over genrer, læsemåder og læseteknikker

Læs mere

Læsning på Hurup skole. Overbygningen, 7. 9. klasse

Læsning på Hurup skole. Overbygningen, 7. 9. klasse Læsning på Hurup skole Overbygningen, 7. 9. klasse Kære forælder og elev Dit barn/du er nu så langt i skoleforløbet, at læsning er en vigtig forudsætning for at få noget ud af stort set alle skolens fag.

Læs mere

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling. Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give

Læs mere

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet - Læsehastighed - automatisering af læsefærdigheder - Læselyst Den fortsatte læsning: - At læse for at lære Læsemåde - Læse skønlitt./faglitt. Romaner

Læs mere

et taskforce projekt CSU Center for Specialundervisning

et taskforce projekt CSU Center for Specialundervisning et taskforce projekt Taskforce-projektet har til opgave at tilrettelægge og organisere pædagogiske forsøgsarbejder, som vil tilvejebringe ny viden om anvendelse af læseteknologi i skolen. CSU Center for

Læs mere

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme Kortfattet overordnet teori samt en række råd til hjemmet, der bygger på seneste forskning inden for det skriftsproglige område. Det skriftsproglige

Læs mere

Læsning på mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS

Læsning på mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS Faglig læsning Når man læser fagbøger, læser man på en anden måde end når man læser skønlitteratur. Det lærer barnet i skolen. Mange børn kan godt lide opslagsbøger. Vis barnet de bøger I henter oplysninger

Læs mere

Den lyttende læser. eksempler på it som støtte til læseusikre elever på folkeskolens mellemtrin. Undervisningsministeriet

Den lyttende læser. eksempler på it som støtte til læseusikre elever på folkeskolens mellemtrin. Undervisningsministeriet eksempler på it som støtte til læseusikre elever på folkeskolens mellemtrin Undervisningsministeriet Forord Denne publikation er et inspirationsmateriale udviklet på baggrund af erfaringer fra udviklings

Læs mere

Læsning i indskolingen

Læsning i indskolingen Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer

Læs mere

Læs, lyt og skriv med computeren i skolebiblioteket

Læs, lyt og skriv med computeren i skolebiblioteket Læs, lyt og skriv med computeren i skolebiblioteket Baggrund Mølleskolen er en stor folkeskolen i Skanderborg Kommune. Skolen har ca. 950 elever incl. specialklasserækker. Der er til skolen tilknyttet

Læs mere

Byg og stav. Materialet består af i alt 5 niveauer og kan bruges i 0.-2.klasse og specialundervisningen.

Byg og stav. Materialet består af i alt 5 niveauer og kan bruges i 0.-2.klasse og specialundervisningen. Byg og stav - At farvekode (Lego), lydkode (instrumenter) og kroppen (håndfonemer) understøtter forståelsen af analysen-syntesen. - At eleverne kan klappe stavelser. - At eleverne kan stave til korte lydrette

Læs mere

Årsplan for dansk i 6.klasse

Årsplan for dansk i 6.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 6.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole.

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Undervisningen på Halsnæs Lilleskole tager afsæt i de fælles trinmål, der er udstukket af undervisningsministeriet for folkeskolen, kaldet Fælles Mål.

Læs mere

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning

Læs mere

Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene

Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene Af Anne Katrine Rask, lektor Om sammenhængen mellem de forskellige elementer i skolehjemsamarbejdet hvordan bruger lærerne dem til at give forældrene

Læs mere

Handleplan for læsning på Knudsøskolen.

Handleplan for læsning på Knudsøskolen. Status: En målrettet indsats i læsning på alle klassetrin, der giver positive resultater i diverse læseevalueringer. (LUS, sprogscreening, DVO, OS, SL samt Nationale test). Af tiltag kan nævnes: 1. Målrettet

Læs mere

Fra kursus i kompetencecentret til den daglige undervisning. Fra indsats til almenundervisningen 1

Fra kursus i kompetencecentret til den daglige undervisning. Fra indsats til almenundervisningen 1 Fra kursus i kompetencecentret til den daglige undervisning 1 HeleBonderupHebs@via.dk En indsats, der virker og bliver ved med at gøre det I intensive kursusforløb opleves et tab, når man returnerer til

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåas

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåas qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj Læsning på Hurup skole klæøzxcvbnmqwertyuiopåas Mellemtrinnet 3. 6. klasse dfghjklæøzxcvbnmqwertyuio påasdfghjklæøzxcvbnmqwert

Læs mere

Dit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse.

Dit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse. ~ 2 ~ Læsefolder til forældrene i 3. og 4. klasse Kære forælder I 3. og 4. klasse er dit barn godt i gang med at læse og skrive. Barnets læsning vil i løbet af 3. og 4. klasse udvikle sig, så barnet læser

Læs mere

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres

Læs mere

Horsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning

Horsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Horsens Kommune Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Udarbejdet januar 2012 Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Læsning er en dimension i ALLE fag, og derfor er og vil det

Læs mere

LÆSETOGET 0.-3.årgang

LÆSETOGET 0.-3.årgang Humlebæk Skole LÆSETOGET 0.-3.årgang Læsetoget er et projekt på tværs af årgange og teams i indskolingen, hvor vi kan udnytte hinandens ressourcer og hermed højne elevernes læsefaglige niveau. Vi har derfor

Læs mere

Læseudviklingens 12 trin

Læseudviklingens 12 trin Læseudviklingens 12 trin Læseudviklingens 12 trin 1. Kan selv finde sit navn blandt mange. Fx på garderoben i børnehaven. Kan også selv skrive sit navn. Typisk med store bogstaver. Det betyder ikke noget

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen

Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen 18. august 2015 Skoleåret 2015-2016 1 Vejledning om ordblindhed på Hillerødsholmskolen Det mener vi, når vi taler om ordblindhed Ordblindhed er

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Hvad er læsning: Læsning er sprog. At læse, er ikke bare det at kunne læse en tekst flydende uden at lave fejl og uden at køre fast. Det er samtidig et

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen

Læs mere

Sociale mål for 2. klasse

Sociale mål for 2. klasse Sociale mål for 2. klasse 2014-15 Mål At udvikle et klassemiljø: Hvor der er plads til alle Hvor alle tør sige noget Hvor man taler pænt og positivt til hinanden Hvor alle passer på hinanden Hvor den enkelte

Læs mere

Handleplan for læsning Sparkær Skole

Handleplan for læsning Sparkær Skole Skoleåret 2014/15 Indholdsfortegnelse: Handleplan for læsning Indholdsfortegnelse:... - 1 - Målet for læsning:... - 2 - Veje til målet:... - 2 - den aktuelle viden på området.... - 3 - Læsevejledning på

Læs mere

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Du synes nok, det er længe siden, at dit barn skulle lære at læse og skrive. Dit barn er sandsynligvis meget glad for

Læs mere

Treja Danske Skole. Læsehandleplan

Treja Danske Skole. Læsehandleplan Treja Danske Skole Læsehandleplan 2015 Indholdsfortegnelse 1. Hvilket mål skal vores handleplan hjælpe os med at opnå?... 2 2.Hvilke handlinger vil vi udføre for at nå vores mål?... 2 3. Skolebibliotekets

Læs mere

Ny læse-skrive-undervisning med 10Finger 3 og CD-ORD Af Jens Erik Rasmussen, jer@mikrov.dk Mikro Værkstedets Educational Farmer

Ny læse-skrive-undervisning med 10Finger 3 og CD-ORD Af Jens Erik Rasmussen, jer@mikrov.dk Mikro Værkstedets Educational Farmer Ny læse-skrive-undervisning med 10Finger 3 og CD-ORD Af Jens Erik Rasmussen, jer@mikrov.dk Mikro Værkstedets Educational Farmer Normalt skriver Mikro Værkstedets medarbejdere ikke navne på deres artikler,

Læs mere

Er mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter

Er mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter Er mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter Hjælp - mit barn kan ikke læse! Der kan være fl ere grunde til, at et barn har svært ved at læse, fx: Barnet kan være senere udviklet end de fl este andre

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

At lære at læse er et fælles ansvar!

At lære at læse er et fælles ansvar! Bilag 1 LÆSE- SKRIVE PARAT -GIV DIT BARN EN GOD SKOLESTART At lære at læse er et fælles ansvar! Til forældrene i indskolingen. Giv dit barn en god start -at læse Det er i skolen barnet skal have sin læse-

Læs mere

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Introduktion KÆRE FORÆLDRE Denne folder I nu sidder med, håber vi kan give jer inspiration mange år frem i forhold til jeres

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Årsplan ⅚ klasse dansk 2013/14 Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet

Læs mere

Årsplan for dansk i 3.A og 3.B 2015/2016

Årsplan for dansk i 3.A og 3.B 2015/2016 Davut Kücükavci & Fatma Uzun 1 Årsplan for dansk i 3.A og 3.B 2015/2016 Status: Fagligt går det fremad med begge klasser. Generelt er der en god faglig udvikling, hvor de grundlæggende læse- og skrivefærdigheder

Læs mere

Dansk 1960erne-70erne

Dansk 1960erne-70erne Dansk 1960erne-70erne Introduktion Dansk bliver i 1900-tallets midte lige så stille grundskolens vigtigste fag. I Den Blå betænkning er faget det første, der beskrives, og det sker med de indledende ord:

Læs mere

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Læse og skrivestrategi En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Indledning Denne reviderede udgave af Læse- og skrivestrategien afløser Læse- og skrivestrategien

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores

Læs mere

Årsplan - dansk 3.a og 3.b 2013-2014

Årsplan - dansk 3.a og 3.b 2013-2014 Årsplan - dansk 3.a og 3.b 2013-2014 Materialer Den sikre læsning: Brug bolden! - Magi i luften - Gå efter guldet Tid til dansk: Over stok og sten afsnittet om nisser Stian Hole: Garmanns gade og Garmanns

Læs mere

Læse- og skriveteknologi for alle

Læse- og skriveteknologi for alle Læse- og skriveteknologi for alle - En vej til inklusion af elever i læsevanskeligheder. Sofielundskolen I samarbejde med Læse- og skriveteknologi for alle - En vej til inklusion af elever i læsevanskeligheder.

Læs mere

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder Arbejdet med webmaterialet udvikler elevernes ordforråd og kendskab til begreber, der vedrører udviklingslande. De læser samt forholder sig til indholdet. Lærer, hvad gør du? Hjælper eleverne i gang med

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

Handleplan for læsning på Stilling Skole

Handleplan for læsning på Stilling Skole Skanderborg Kommunes mål for læsning: - (Overordnet) Alle børn og unge udvikler læsefærdigheder, der gør dem i stand til aktivt at anvende deres læsning i personlig udvikling, uddannelse og aktiv deltagelse

Læs mere

Læsevejlederen som ressourceperson

Læsevejlederen som ressourceperson Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8

Læs mere

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse BØRN & UNGE Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få dejlige oplevelser

Læs mere

Beskrivelse af praksis

Beskrivelse af praksis Beskrivelse af praksis Introduktion til håndfonemer, klodser og instrumenter Det mest optimale er at tænke håndfonemer, legoklodser og instrumenter ind i klassens bogstavgennemgang i børnehaveklassen.

Læs mere

Læring med eleven i centrum

Læring med eleven i centrum Inklusion og it-støtte i undervisningen Evaluerings-dokument fra Inklusionsprojekt på Søndervangskolen i Hammel 2007/2008 Læring med eleven i centrum Stabilt IKT-miljø Elevens rettethed Pædagogisk Service

Læs mere

Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse

Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Udvikling af gode læse- og skrivefærdigheder er en livslang proces. Derfor får dit barn stadig læse- og skriveundervisning,

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet 2 Læsepolitik Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet.... 4 Læsning ind i fagene - aktive forståelsesstrategier..... 6 It

Læs mere

Handleplan for læsning på Skt. Klemensskolen

Handleplan for læsning på Skt. Klemensskolen Handleplan for læsning på Skt. Klemensskolen Den lokale handleplan for læsning skal ses i sammenhæng med både den nationale og kommunale handleplan for læsning. Den overordnede målsætning er med udgangspunkt

Læs mere

Junior. A-klassen 2009/10. Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus

Junior. A-klassen 2009/10. Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus Fælles mål: Store Claus og Lille Claus: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig

Læs mere

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige

Læs mere

Ideer til danskaktiviteter

Ideer til danskaktiviteter Ideer til danskaktiviteter Der er beskrevet tre læseaktiviteter i faghæftet for dansk. 1. Lærerens oplæsning 2. Elevens læsning af kendt tekst ( f.eks. læsebog) 3. Elevens læsning af ukendt tekst (f.eks.

Læs mere

TASK på Holstebro Friskole

TASK på Holstebro Friskole TASK på Holstebro Friskole TASK står for Trivsel - Adfærd - Sociale kompetencer - Kognitive færdigheder. TASK er et special- og støtte-tilbud på Holstebro Friskole. Her kan lærere få råd og vejledning

Læs mere

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Du kan hjælpe barnet på vej ved at Skrive og læse: Huskesedler Ønskesedler Invitationer Postkort og mails Madopskrifter Undertekster i TV Skilte og reklamer Feriedagbog Bøger, gerne de samme igen og igen

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

En indsats for indskolingselever 0.-3.kl.?

En indsats for indskolingselever 0.-3.kl.? En indsats for indskolingselever 0.-3.kl.? Hvornår sættes der ind? Hvordan sættes der ind? Eksempler på it-støttede indsatser Eksempler på forældresamarbejde Hvorfor tidlig indsats? Michael Rosholm, leder

Læs mere

e/læsning i skolen CSU - Holbæk i samarbejde med

e/læsning i skolen CSU - Holbæk i samarbejde med e/læsning i skolen Et forsøgsarbejde der har til formål at udvikle læringsmiljøer, som sikrer inklusion af elever i læsevanskeligheder ved at anvende læseteknologi i undervisningen. i samarbejde med CSU

Læs mere

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE December 2012 På Sankt Birgitta Skole er læsning et indsatsområde. I indskolingen har vi særligt fokus på den tidlige indsats. Allerede i 0. klasse har vi fokus

Læs mere

Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp. Teamhåndbog. Faglig læsning. i fagene A KA D EM I S K F O R LA G

Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp. Teamhåndbog. Faglig læsning. i fagene A KA D EM I S K F O R LA G Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp Faglig læsning i fagene Teamhåndbog A KA D EM I S K F O R LA G Faglig læsning i fagene. Teamhåndbog Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp 2010 Akademisk Forlag,

Læs mere

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Vi har lavet en mere detaljeret undervisningsplan / målsætning for, hvad vi gerne

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i

Læs mere