Projektbeskrivelse: Udarbejdet dato: januar 2015

Transkript

1 Projektbeskrivelse: Projektnavn: Spisevenner og vågetjeneste koordineret indsats til forebyggelse og afhjælpning af ensomhed hos ældre i Halsnæs Kommune Udarbejdet dato: januar 2015 Projektleder: Frivilligcenter Halsnæs Projektejer: Halsnæs Kommune Udarbejdet af: Katrine Amalie Yde (projektleder i Frivilligcenter Halsnæs)

2 Kort beskrivelse af projektidéen og projektets formål: Projektets overordnede formål er at medvirke til at forebygge isolation og ensomhed hos ældre borgere i Halsnæs Kommune. Ensomhedsproblematikken viser sig konkret ved, at hver fjerede ældre (65+) på landsplan ofte oplever at føle sig ensom enten i form af at føle sig uønsket eller ved at føle sig alene, selvom man er sammen med andre. Ensomhed afhænger ikke af datoen på fødselsattesten. Men ensomhed hænger ofte sammen med forhold, som man er mere udsat for som ældre. Herunder kan nævnes: Dårligt helbred At være enlig Dårlig økonomi Få år i lokalmiljøet At være udenfor arbejdsmarkedet inde pension På denne baggrund er der blandt de ensomme ældre, en stor efterspørgsel på aktiviteter, der fokuserer på at styrke socialt samvær blandt de ældre i lokalområdet. Samtidig tøver mange ensomme ældre med at indgå i nye relationer. Det kan være svært at komme ud af døren, når man ikke har noget at følges med, og man er i tvivl om, hvad man går i møde. En væsentlig del af projektet handler derfor om at skabe relationer og netværk mellem frivillige og ældre borgere samt ældre borgere imellem. Et andet vigtigt aspekt af den store ensomhed blandt ældre er, at et stigene antal ældre oplever at være alene og ensomme i livets sidste timer. Et tidspunkt hvor ro og nærværd er afgørende for den måde, man får taget afsked med livet. På denne baggrund er projektets indsats koncentreret om to hovedaktiviteter - spisevenner og vågetjeneste. Spisevenner: Indsatsen skal både medvirke til at afhjælpe ensomheden hos den ældre borger her og nu, men en ønsket afledt effekt er desuden, at den ældre bliver motiveret til at deltage i andre aktiviteter og fællesskaber, ligesom at indsatsen kan ses som et bidrag til, at den ældre får lettere tilgang til en varieret kost og i det hele taget overhovedet får spist. Vågetjeneste: Hvert år dør et stort antal ældre uden at have nogen ved deres side. Formålet med vågetjenesten er at skabe ro og nærvær omkring den ældre og dennes pårørende i livets sidste timer. Det er både en mulighed, at den frivillige tilknyttet vågetjenesten kommer i private hjem, men også når hjemmet er et plejecenter el lign. Det handler om, at den frivillige er tilstede, lyttende og nærværende for den døende, men ellers tager hvert enkelt besøg udgangspunkt i den enkeltes ønsker og behov.

3 Målgruppen Målgruppen er potentielt alle ældre i Halsnæs Kommune, men retter sig specifikt mod ældre, der har brug for støtte til at forlade hjemmet, har mistet deres sociale netværk eller har et dårligt helbred. Projektet henvender sig både til kvinder og mænd, da projektets primære fokus er på at forbedre den ældre borgers livssituation ved at afhjælpe ensomhed, eller sikre at man ikke er alene i livets sidste timer. En væsentlig afledt målgrupper er pårørende til de ældre. Disse skal føle sig trykke ved at overlade et familiemedlem eller ven til den frivillige. De pårørende som målgruppe har særlig relevans i forbindelse med vågetjenesten. Forventet antal frivillige i projektperioden: Det forventes, at min frivillige tilknyttes projektet henover projektperioden der må forventes en udskiftning af frivillige, men det er målet, at frivilliggruppen er konstant med omkring aktive frivillige fordelt på de to indsatsområder. Forventet antal brugere fordelt på de to indsatsområder: Spisevenner: det forventes, at min ældre er tilknyttet spiseordningen over projektperioden. Vågetjeneste: Det forventes, at omkring ældre gør brug af vågetjenesteordningen. Dette tal er dog noget usikkert, da en lang række faktorer har betydning for, hvor mange der har behov for og ønske om at gøre brug af vågetjenesten. En af faktorerne er selvfølgelig, at vi ikke ved, hvor mange ældre/pårørende der har ønske om det her. Til sammenligning: I Gribskov har de lange perioder, hvor der slet ikke er brug for tjenesten, og dermed ikke noget arbejde. De oplever til gengæld, at de ældre dør i klynger af 2-3 af gangen, så der kan være mere arbejde, end muligt at løfte. Hvordan projektperioden kommer til at se ud, er ikke til at spå om. I projektet registreres følgende tal for målgruppen: Antal frivillige der henvender sig til projektet registreres. Antal frivillige der yder en aktiv indsats i projektet registreres. Det registreres endvidere, om den pågældende er frivillig i vågetjenesten, spisevenner eller begge dele. Antal borgerer der henvender sig i forhold til de to indsatsområder registreres. Antal borgerer der aktivt bliver en del af spisevenner-ordningen registreres. Disse registreres endvidere i forhold til, om den ældre er en del af den fælles spiseordning, eller får besøg af en frivillig i eget hjem. Antal borgerer der bliver henvist af hjemmeplejen eller plejecentre, samt antal borgere der aktivt får hjælp af vågetjenesen registreres.

4 Hvad er målgruppens udbytte? Det overordnede udbytte for målgruppen er, at projektet kan være med til at afhjælpe den følelse af ensomhed, der er virkeligheden for mange ældre. Konkrete mål på brugerniveau: Spisevenner: Den ældre får adgang til en mere varieret kost, og oplever en større appetit ved at dele sit måltid med andre. Den ældre får rent faktisk spist det måltid Den ældre oplever en mindsket følelse af ensomhed ved at indgå i et sociale fællesskab. Den ældre har noget at se frem til, i det der ellers kan være en ensformig hverdag. Den ældre får styrket sin lyst og egen tiltro til at kunne indgå i andre sociale fællesskaber. Aflastning af det kommunale plejepersoner, som gerne vil yde så meget støtte som muligt. Vågetjeneste: Den ældre oplever en tryghed i de sidste timer af livet. Den ældre skal ikke bekymre sig om, hvorvidt man kommer til at tage afsked med livet alene. Aflastning og tryghed hos pårørende. Aflastning af det kommunale plejepersoner, som gerne vil yde så meget støtte som muligt.

5 Projektets organisering Organisering: Frivilligcenteret ønsker organisatorisk set at slå de to indsatser sammen til et samlet projekt med central koordination og administration. Ideen er at udnytte mulighederne for synergi i f.eks. markedsføring, informationsmøder, kontorhold, løn til koordinator, faglig back up fra daglig ledelse og central koordinering af indsatserne. Projekter er således organiseret med en samlet indsats omkring rekrutteringsdelen og netværksdannelsen og herefter en udmøntning af de særskilte indsatser omkring spisevenner og vågetjeneste. Frivilligcenteret arbejder allerede nu sammen med både Ældresagen og Røde Kors, og centeret håber, at indsatsen på sigt kan inkludere disse to partnere, som inviteres ind i et samarbejde. Frivilligcenteret står for alle aktiviteter og er ansvarlige for overholdelse af budgettet. Der aflægges i slutningen af projektperioden et regnskab, og der udarbejdes en evalueringsrapport, som opsummerer indsatserne samt den læringen, der er opnået på baggrund af indsatsen. På baggrund af rapporten, kan det politikske niveau i Halsnæs Kommune tage indsatserne til efterretning. Frivilligcenteret tilbyder i den forbindelse at bidrage med oplæg og dialog som en del af indsatsen. Indsatsen har opstart i december 2014, og løber frem til 1. april Der aftales jævnlige møder med administrationen med henblik på en gensidig orientering omkring indsatsen.

6 Strukturen omkring indsatsen Som et led i etableringen af de to konkrete indsatsområder, indeholder projektet en større rekrutteringsog informationsindsats. Desuden vil arbejdet gennem projektperioden være centreret om at etablere relationer til de frivillige, fastholde deres motivation og oplevelse af at frivilligcenteret er en støttende ramme, koordinere aktiviteter og danne netværk til relevante aktører i kommunen (foreningerne, hospice, hjemmeplejen, plejecentrene og paraplyen). Aktiviteterne udvikles i en form, så Ældresagen og Røde Kors kan overtage aktiviteter på enklest mulige vis, såfremt de ønsker det. Hvis de to foreninger ikke ønsker det, arbejdes på en model, hvor aktiviteterne bliver selvkørende på lige fod med andre af Frivilligcentrenes medlemsforeninger, som selv organiserer og koordinerer, men søger lokaler, råd og vejledning og netværk hos personale og andre foreninger i centeret. Desuden vil der i projektperioden udarbejdes en uddannelsesmodel til de frivillige (evt. i samarbejde med Ældre Sagen og Røde Kors i det omfang de ønsker at deltage). Denne skal sikre, at de frivillige (specielt de frivillige der er tilknyttet vågetjenesten) føler sig klædt på til opgaven, men uddannelse er også til for at give indblik i de mere generelle aspekter af det frivillige arbejde og følelsen af kompetenceudvikling hos den enkelte frivillige. Mere specifikt er de enkelte indsatsområdes struktur omkring indsatsen som følger: Spisevenner Når rekrutteringen er gennemført, vil Frivilligcenteret afdække de ældres ønsker og behov og tilpasse indsatsen herefter. Såfremt der f.eks. er interesse for spisegrupper med flere borgere, kan dette arrangeres, således at de ældre kan danne netværk på tværs. Ønsker de ældre borgere hellere at spise med en spiseven alene, kan dette også arrangeres. Hvis og når der er fundet frivillige, og ordningen kan sættes i gang, støttes den bl.a. med mad og transport til spisevennerne samt koordinering af kontakten mellem dem. Udmøntningen varetages af Frivilligcenteret. Uafhængig af om indsatsen struktureres som spisegrupper eller en-til-en kontakt mellem én ældre og én frivillig, er det målet, at de ældre borgere tilknyttet projektet spiser sammen med en eller flere frivillige hver anden uge. Vågetjeneste Frivilligcenteret vil stå for at koordinere indsatsen og skabe kontakten mellem borger og frivillige, evt. via hjemmepleje og plejecentre der har en naturlig kontakt med målgruppen. Frivilligcenteret vil også være katalysator for eksterne samarbejdsrelationer som f.eks. hjemmeplejen og plejecentrene samt andre relevante aktører. Projektleder udarbejder en konkret struktur for hvordan et vågeforløb skal håndteres, og som de frivillige kan arbejde efter. Frivilligcenteret vil endvidere stå for og håndtere uddannelse og kompetenceudvikling af vågekoner/-mænd. Vi er opmærksomme på, at der kan være tilknyttet visse udfordringer ved at være frivillig i vågetjenesten. Uddannelsen skal her sikre, at de frivillige har et fagligt grundlad og føler sig trygge ved at indgå i indsatsen.

7 Aktivitetsplan og leverancer Projektet vil være inddelt i 3 overordnede faser. Fase 1 (december august): Rekruttering, netværksdannelse og informationsmateriale Rekruttering og struktur: Rekruttering af frivillige til de to indsatsområder (målet er, at min. 10 frivillige er tilknyttet vågetjenesten, og min. 5 frivillige er tilknyttet spisevenner). Rekrutteringsannoncer i lokalavisen. Pressedækning (artikel i lokalavisen samt indslag i lokalradio). Rekruttering ved diverse netværks- og informationsarrangementer. Indledende samtaler med alle frivillige samt løbende kontakt frem til uddannelsen. Udarbejde uddannelsesforløb for de frivillige uddannelsen afholdes i juli/august. Der udarbejdes en mere fast struktur for de to indsatsområder på baggrund af erfaringsudveksling med bl.a. hjemmeplejen og plejecentre, lignende initiativer i andre kommuner, samt ønsker og behov fra frivillige og de ældre borgere. Informationsmateriale: Udarbejde informationsmateriale (brochure/flyer) til henholdsvis vågetjeneste og spisevenner i samarbejde med grafiker. Pressemeddelelse. Netværksdannelse & etablering af samarbejdsrelationer Netværksmøder med den kommunale hjemmepleje, plejecentrene i kommunen, Arresødal Hospice. Formålet er at informere om indsatsen til en gruppe, der har god kontakt til den ældre borgergruppe samt at erfaringsudveksle med relevante sparringspartnere. Der tages kontakt til initiativer i de omkringliggende kommuner med henblik på at lære af lignende og veletablerede aktiviteter. Møder med Ældresagen og Røde Kors med henblik på at de to aktiviteter på sigt skal sluses over i én af de to foreninger. Det er afgørende, at foreningerne føler et medejerskab på projektet, og målet er derfor en løbende kontakt gennem projektperioden. Delmål for fase 1: Der er etableret to frivilliggrupper på henholdsvis 10 frivillige (vågetjeneste) og min. 5 frivillige (spisevenner) alle frivillige har været til samtale med projektleder. Relevante samarbejdspartnere er blevet informeret om projektet, og hvordan de ældre borgere kan komme i kontakt med de to indsatser. Der er planlagt uddannelsesaktivitet for de frivillige. Der er udarbejdet informationsmateriale. Der er udarbejdet en konkret struktur for de to indsatsområder.

8 Fase 2 (august december): Driftsfase Fastholdelse og rekruttering af frivillige: Da de to aktiviteter er afhængige af et forholdsvis stort antal frivillige, vil det være nødvendigt, at rekrutteringsindsatsen fortsætter gennem projektperioden. Vågetjeneste: der afholdes månedlige møder med de frivillige, hvor der aftales vagtplan for den kommende måned og erfaringsudveksles. Desuden sættes der fokus på det sociale samvær de frivillige imellem, da man i vågetjenesten ikke ellers har en direkte kontakt med de andre frivillige. Det månedlige møde skal endvidere være med til at motivere de frivillige til at fortsætte i vågetjenesten, også selvom der kan forekomme perioder, hvor der ikke er deciderede vågeforløb. Spisevenner: der arrangeres netværks/ ERFA-møder hver anden måned. Formålet er, at sikre at de frivillige får følelsen af at indgå i et socialt netværk med andre frivillige, samt at skabe en ramme for erfaringsudveksling. På tværs: som et led i fastholdelse og motivationsindsatsen afholdes i løbet af efteråret/vinteren et socialt arrangement for de frivillige på tværs af de to aktiviteter. Løbende uddannelse for nye frivillige i henholdsvis vågetjenesten og spisevenner. Vedligeholde Netværk: Der afholdes løbende netværks- og erfaringsudvekslingsmøder med relevante samarbejdspartnere. Tilbagevendende møder med Røde Kors og Ældre Sagen der arbejdes med en struktur for, hvordan de to indsatsområder kan sluse over i de to foreninger, hvis det bliver aktuelt. Evaluering: Udarbejde evalueringsskema og plan (opstart: september). Fra november påbegyndes evalueringsfasen. Delmål fase 2: De frivillige har været igennem et uddannelsesforløb målrettet de to indsatsområder. Både vågetjeneste og spisevenner er etableret som aktiviteter (opstart: august/september). Evalueringsfasen: i september/oktober udarbejdes struktur på evalueringsindsatsen som påbegyndes i november.

9 Fase 3 (januar-marts): evaluering og videreførelse af indsatsen Evaluering: Der udarbejdes en rapport på baggrund af de to indsatsområder rapporten skal bl.a. afspejle både hvorfor borgere har valgt at benytte sig af enten spisevenner eller vågetjeneste, men også hvorfor tilbuddet er blevet fravalgt. Som et led i evalueringsprocessen reflekteres over bæredygtigheden i de to aktiviteter, og om en eventuel tilretning af aktiviteterne bedre vil kunne imødekomme borgerens behov. Er eksempelvis spisevenner den bedste løsning for borgeren, eller er eftermiddagskaffe, en gåtur eller andet et bedre alternativ, er mad aften eller frokost nemmest at deltage, hjemme hos eller ude fælles. Rapporten bygger på den evalueringsplan, der er lavet og påbegyndt i efteråret. Eventuelle spørgeskemaer eller interviews skal være afsluttet i starten af februar, således at evalueringsmaterialet kan gennemgå en grundig bearbejdning og analyse. Videreførelse af indsatsen: Der arbejdes med at køre 2-3 frivillige i stilling som koordinatorer i forhold til de forskellige arbejdsområder (økonomi, kontaktpersoner til plejecentre og hjemmepleje, kontaktperson for de frivillige, vågetelefon, transport osv.). Der udarbejdes en plan evt. i samarbejde med Røde Kors eller Ældre Sagen for struturen i den videre indsats. Der findes en kontaktperson i hjemmeplejen eller på plejecentrene, som sammen med frivilligcenteret kan fungere som sparringspartner på indsatsen fremadrettet. Der afholdes et status møde med relevante samarbejdspartnere hvor der diskuteres og besluttes struktur fremadrettet. Frivilligcenteret udarbejder et årligt budget for videreførelse af indsatsen, som kommune og forening kan arbejde videre ud fra. Delmål fase 3: Evalueringsrapport er udarbejdet i slutningen af april. Ved projektets afslutning er der fundet en mere permanent struktur til videreførelse af de to indsatsområder.

10 Projektets muligheder og udfordringer (SWOT analyse): Styrker (S): Svagheder (W): Fællesskabe og oplevelse af vi følelse (spisevenner) Projektet står og falder med et stærkt hold af frivillige Medindflydelse fra de ældre (spisevenner) Faste ugentlige rutiner som den ældre kan glæde sig til i løbet af ugen (spisevenner) Mulighed for at opbygge et kendt og trygt miljø for den ældre. Skabe en mulighed for at den ældre får kontakt til foreningslivet i kommunen De ældre borgerer der primært opholder sig i hjemme kan være svære at komme i kontakt med Den geografiske spredning i kommunen kan vise sig som en større udfordring en først antaget Tidskrævende for de frivillige i vågetjenesten skæve tider hvor det er svært at planlægge den frivillige tid Aflastning af familie og pårørende i en svær tid (vågetjeneste) En tryg afslutning på livet (vågetjeneste) Muligheder (O): Trusler (T): Et stærkt samarbejde mellem kommunen, frivilligcenteret og de frivillige foreninger. Etablere en varig indsats der kan være med til at afhjælpe problematikken omkring ensomhed Frivilligcenteret har en tæt kontakt til foreningslivet i kommunen, og dermed også andre tilbud som den ældre målgruppen kan have glæde af. Borgerne føler sig ikke trygge ved at deltage De forventede samarbejdspartnere deltager ikke på det ønskede niveau I vågetjenesten kommer døden tæt ind på livet af de frivillige, og det kan være et svært emne at forholde sig til. Det viser sig sværere end først antaget at rekruttere frivillige Effekten at borgerne i Halsnæs oplever, at der er konkret støtte at hente til den svære sidste tid for dem selv eller deres pårørende.

11 Interessentanalyse Interessent Interessentens interesser Hvordan kan de påvirke projektet Hvordan skal interessenten håndteres Borgerne (ældre) At afhjælpe følelsen af at være ensom med de mange bekymringer og udfordringer for den enkelte som det kan medfølge. Ved at deltage Med et højt informationsniveau. Ved at skabe en ramme hvor den ældre føler sig tryg. Borgere (pårørende) Aflastning i det der ellers kan være en svær tid for den pårørende. Ved at tage i mod tilbuddet om eksempelvis vågetjeneste. Med et højt informationsniveau. Det er vigtigt at de pårørende kender til initiativerne og hvordan de kan være med til at hjælpe. Borgerne (frivillige) Følelsen af at gøre en vigtig forskel for en målgruppe som har det svært. Ved at deltage Ved et højt informationsniveau. Følelsen af at indgå i et vigtigt fællesskab. Uddannelse der klæder den frivillig på til at kunne varetage opgaven. Den kommunale hjemmepleje samt plejecentrene i kommunen. De to indsatser er et tilbud om at gøre noget ekstra for en borgergruppen, som disse aktører er i tæt kontakt med Informere om indsatsen til de borgerer og pårørende de er i kontakt med. Ved et godt samarbejde mellem frivilligcenteret og de pågældende enheder, samt et højt informationsniveau. De frivillige foreninger En mulighed for at Informere om Ved et højt

12 - her specielt Røde Kors og Ældre Sagen (både Hundested og Frederiksværk) hjælpe en borgergruppe som er en del af de to foreningers kernemålgruppe. tilbuddet internt til eks. Foreningernes medlemmer samt støtte op om projektet eksternt. Det er en mulighed, at Røde Kors og Ældre sagen på sigt skal overtage de to indsatsområder som en del af foreningernes virke. informationsniveau og ved at inddrage specielt Røde Kors og Ældre Sagen i udviklingen af projektet, samt erfaringsudveksling løbene over projektperioden. 1. Opmærksomhedsområder (Risici) Vi vurderer at der overordnet i projektet er 4 risiko faktorer: 1: Hvis de relevante kommunale/private enheder der har kontakt med målgruppen ikke deltager på de ønskede niveau En vigtig informationskanal i forhold til målgruppen, som måske har svært ved selv at komme ud, er de instanser, som har en naturlig kontakt med de ældre. Som eksempel herpå kan nævnes den kommunale hjemmepleje, plejecentrene, paraplyen og Arresødal hospice. I projektets opstartsfase er der derfor taget kontakt til de pågældende enheder, som har tilkendegivet positivt over for projektet, og de muligheder indsatsen åbner for, som et supplement til den indsats der allerede er. Skulle vi stå i en situation hvor de ikke har tid eller mulighed for at informerer om indsatserne i tilstrækkeligt omfang, er det afgørende at vi selv er synlighed med informationsmateriale på strategiske steder i forhold til målgruppen. Desuden kan pårørende og annoncering/artikler i lokalavisen blive afgørende. 2: At brugerne ikke føler sig trygge ved at deltage I Frivilligcenteret arbejder vi løbene med, at skabe tryghed for borgeren omkring de tilbud vi har. I projektet er indbygget en mulighed for, at etablere en spiseordning hjemme hos den enkelte borger da det kan føles utrygt, at skulle mødes med flere personer på en gang, som man ikke har mødt før. I den forbindelse er det afgørende, at den ældre har mulighed for, at følges med nogen første gang man evt. skal møde op til fællesspisning. Døden er selvsagt et vanskeligt emne at skabe tryghed omkring. Ved et højt informationsniveau til eksempelvis pårørende til den ældre er det

13 imidlertid ønsket, at både den ældre og pårørende er trygge ved et vågeforløb. Hvis der skulle opstå bekymringer, vil projektleder stå til rådighed for samtaler med eksempelvis de pårørende. Det er afgørende at vi løbende gennem projektperioden evaluerer på borgernes oplevelse af indsatsen, således at vi kan justere undervejs på baggrund af eventuelle bekymringer fra de ældre borgerer eller pårørende. 3: At vi ikke finder de nødvendige frivillige Det er en indbygget risiko i alle frivillige aktiviteter, at det viser sig som en større udfordring at rekruttere frivillige end først antaget. Frivilligcenteret er imidlertid en platform, der har en god kontakt med forskellige initiativer og foreninger, som kan have kendskab til potentielle frivillige. Desuden læner vi os op en succeshistorierne ved etablering af netop de to initiativer i andre lignende kommuner. Ikke desto mindre er det afgørende for projektets succes, at der bliver lagt en massiv indsats i den indledende rekrutteringsdel og netværksdannelse. 4: At samarbejdet mellem kommunale/private tilbud til ældre, foreningslivet og Frivilligcenteret bliver for ufleksibelt Det er afgørende, at der gennem projektperioden udarbejdes en projektmodel, som kan bære de to indsatsområder efter endt projektperiode hvad enten indsatsen skal overtages af Ældre Sagen, Røde Kors, oprettes son selvstændig forening eller den skal etableres som en permanent del af Frivilligcenterets virke. Ved løbende evaluering vil projektmodellen, og samarbejdet mellem de forskellige aktører i projektet blive drøftet og evalueret med henblik på eventuelle forbedringer. 2. Kommunikation Undervejs i projektet vil der løbende blive informeret om aktiviteter og progression til: Frivilligcenterets medlemmer og netværk Relevante kommunale instanser og nøglepersoner Private aktører på området Lokal presse dermed den brede befolkning