Gravid og fængselsbetjent

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gravid og fængselsbetjent"

Transkript

1 Gravid og fængselsbetjent 10:08 Henning Bjerregård Bach

2

3 10:08 GRAVID OG FÆNGSELSBETJENT HENNING BJERREGÅRD BACH KØBENHAVN 2010 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

4 GRAVID OG FÆNGSELSBETJENT Afdelingsleder: Lisbeth Pedersen Afdelingen for beskæftigelse og integration Undersøgelsens følgegruppe: Camilla Treldal Jørgensen, KL Jan Lorenzen, DI Martin Dueholm Bech, AMS Niels Sørensen, LO Hanne Weise, AMS Nanna Mik-Meyer, CBS Helle Ginnerup-Nielsen, Kriminalforsorgen ISSN: ISBN: Layout: Hedda Bank Forsidefoto: Camilla Stephan, POLfoto Oplag: Netpublikation Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk A/S 2010 SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles Gade København K Tlf SFI s publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver SFI s publikationer, bedes sendt til centret.

5 INDHOLD 1 GRAVID OG FÆNGSELSBETJENT 1 FORORD 5 2 FORMÅL OG SAMMENFATNING 7 Indledning 7 Sammenfatning 7 3 RESULTATER FRA EN SURVEY BLANDT NYBAGTE MØDRE, DER ER ANSAT SOM FÆNGSELSBETJENT 11 Opnåede interviews 11 Omstændighederne omkring gravide fængselsbetjente 12 Arbejdspåvirkninger under graviditeten 16 Symptomer, sygdomme og sygefravær 23 3

6 LITTERATUR 31 SFI-RAPPORTER SIDEN

7 FORORD Denne rapport beskriver gravide fængselsbetjenes oplevelser af deres graviditetsforløb, mens de var beskæftiget ved en af Kriminalforsorgens fængsler. Oplysningerne stammer fra en spørgeskemaundersøgelse, som blev gennemført i efteråret Undersøgelsen bygger på det samme spørgeskema, som kort tid forinden blev brugt til en større landsdækkende, repræsentativ undersøgelse af forløbet af beskæftigedes graviditet, som er finansieret af Beskæftigelsesministeriet. Den næsten samtidige gennemførelse af dataindsamlingerne muliggør, at resultaterne fra denne undersøgelse af forløbet af graviditeten for fængselsbetjente i Kriminalforsorgen kan sammenholdes med summariske resultater fra den større landsdækkende undersøgelse i denne rapport. Der udgives samtidig en rapport fra hovedundersøgelsen, som også indeholder de mere metodiske overvejelser, som derfor ikke gentages hér. Denne rapport og dataindsamlingen hertil er finansieret af Kriminalforsorgen. København, maj 2010 JØRGEN SØNDERGAARD 5

8

9 KAPITEL 1 FORMÅL OG SAMMENFATNING INDLEDNING I forbindelse med den landsdækkende, repræsentative og anonyme spørgeskemaundersøgelse af forløbet af beskæftigedes graviditet ønskede Kriminalforsorgen at koble sig på denne undersøgelse ved at bruge nøjagtig det samme spørgeskema for nybagte mødre, som er ansat som fængselsbetjent i en af Kriminalforsorgens fængsler. Formålet er på samme måde at belyse, om der er forhold ved fængslernes måde at tilrettelægge arbejdet på under graviditeten, fødselsrelaterede symptomer og sygdomme i graviditetsforløbet eller andre forhold, som bidrager til, at gravide fængselsbetjente er mere eller mindre fraværende fra deres arbejdsplads under graviditeten. SAMMENFATNING Der blev interviewet 67 mødre, som var på barselsorlov i 2008 eller første halvdel af 2009 fra en stilling som fængselsbetjent ved en af Kriminalforsorgens fængsler. Hovedresultaterne er følgende: De gravide fængselsbetjente er, ifølge deres egne oplysninger, gennemsnitligt fraværende fra arbejde i 69 arbejdsdage under deres graviditet 7

10 som følge af sygemelding og fraværsmelding. Sammenlignet var de repræsentative gravide i alle brancher sammenlagt fraværende i 29 arbejdsdage. Det er ikke muligt at sige, hvor mange dage der skyldes sygemelding, og hvor mange dage der skyldes fraværsmelding. Vi kender ikke lægens begrundelse for hver enkelt syge- og fraværsmelding. Derfor har vi undersøgt, om der er et mønster i forskellen mellem gravide fængselsbetjentes og repræsentative gravides arbejdsvilkår og graviditetsrelaterede symptomer og sygdomme eller andre forhold. Der er ikke markant forskel på, hvor mange fødselsrelaterede symptomer og sygdomme gravide fængselsbetjente rapporterer om i sammenligning med repræsentative gravide. Når vi måler fysiske arbejdspåvirkninger som fx tunge løft, stillesiddende eller stående arbejde, vibrationer mv. hos gravide på samme måde, som man i tilsvarende undersøgelser registrerer det for medarbejdere i almindelighed, kan vi heller ikke påvise, at gravide fængselsbetjente afviger fra repræsentative gravide. Vores formodning er dog, at de mange fraværsdage hos gravide fængselsbetjente beror på, at de meget hyppigere bliver fraværsmeldte end repræsentative gravide. 45 pct. af de interviewede oplyser, at deres praktiserende læge på mindst ét tidspunkt i graviditeten fraværsmeldte dem, indtil deres fødselsrelaterede symptomer helt forsvandt. Og 73 pct. blev fraværsmeldt resten af graviditeten. Lægen foreslog, at 33 pct. af de gravide fængselsbetjente blev omplaceret på deres arbejdsplads. Det er en markant højere andel end for repræsentative gravide i alle brancher. Man kan ikke udelukke, at nogle af disse besvarelser dækker over almindelige sygemeldinger fra lægens side, men egentlige fraværsmeldinger er givetvis den hyppigste forklaring på deres bekræftende besvarelse. Det underbygges også af, at 72 pct. af de gravide fængselsbetjente efter egen vurdering havde beskæftigelse som deres hovedaktivitet under graviditeten, mens det var 87 pct. for de repræsentative gravide. Når praktiserende læger givetvis fraværsmelder gravide fængselsbetjente hyppigere end andre gravide, sker det formentlig efter, at mulighederne for omplacering og anden omlægning af arbejdet synes udtømte. Gravide fængselsfunktionærer, som havde beskæftigelse som hovedaktivitet under graviditeten, får nemlig i markant højere grad deres arbejde lagt om. 47 pct. blev således overført til andre arbejdsopgaver. 53 pct. fik begrænset deres natarbejde, og 28 pct. fik ændrede arbejdstider på andre måder. 8

11 Den hyppigere brug af arbejdsomlægninger og fraværsmeldinger blandt gravide fængselsbetjente skal ses sammen med, at gravide fængselsbetjente, som havde beskæftigelse som hovedaktivitet under graviditeten, også markant hyppigere oplevede at være udsat for vold fra indsatte under graviditeten. Besvarelserne bygger på de gravides egen forståelse af, hvad vold er. 17 pct. af de gravide fængselsbetjente oplevede at være udsat for vold under graviditeten mod 4 pct. blandt samtlige repræsentative gravide og 11 pct. blandt gravide ansat på sociale institutioner. 9 pct. af de gravide fængselsbetjente oplevede at være udsat for fysiske trusler i sammenligning med 4 pct. blandt repræsentative gravide. Besvarelserne bygger på de gravides egen forståelse af, hvad fysiske trusler er. 9

12

13 KAPITEL 2 RESULTATER FRA EN SURVEY BLANDT NYBAGTE MØDRE, DER ER ANSAT SOM FÆNGSELSBETJENT OPNÅEDE INTERVIEWS Der blev opnået telefoninterviews med 67 mødre i uge 39 til uge 41 i De interviewede mødre var på barselsorlov i 2008 eller første halvdel af 2009 fra en stilling som fængselsbetjent ved en af Kriminalforsorgens fængsler. De 67 svarer til en svarprocent på 65 ud af samtlige 96 mødre, som var på barsel i det angivne tidsrum. Stort set alle havde på forhånd været i kontakt med Kriminalforsorgen om at deltage i undersøgelsen. Blandt de 96 personer kunne 10 personer ikke træffes på telefon, 1 var bortrejst/hospitalsindlagt, 1 var flyttet til udlandet, 8 kunne der ikke skaffes oplysninger om telefonnummer på, heller ikke selv om de pr. brev blev opfordret til at oplyse SFI herom. For 7 var der andre grunde til manglende interview. Kun 2 af de trufne nægtede at deltage Hvis man udregner svarprocenten blandt de 88 (= 96-8) personer, som SFI faktisk forsøgte at komme i kontakt med, med henblik på interview, bliver svarprocenten 76. Den udregningsmåde svarer til udregningen af svarprocenten i hovedundersøgelsen. 11

14 OMSTÆNDIGHEDERNE OMKRING GRAVIDE FÆNGSELSBETJENTE I tabel 2.1 har vi samlet oplysninger om, hvordan mødrene selv opfattede, om de hovedsageligt var beskæftigede, arbejdsløse, sygedagpengemodtagere/fraværsmeldte gravide eller fx under uddannelse mv. Det fremgår, at 72 pct. af Kriminalforsorgens gravide fængselsbetjente betragter beskæftigelse som deres væsentligste aktivitet, mens de var gravide. Det er markant lavere end for det repræsentative udsnit af landets beskæftigede gravide. Det kunne endvidere se ud, som om fængselsbetjente på Fyn i mindre grad anså beskæftigelse som deres hovedaktivitet i sammenligning med Kriminalforsorgens andre gravide fængselsbetjente, men Kriminalforsorgens interviewede fængselsbetjente er imidlertid så lille et talmateriale, at denne proportionsforskel ikke kan påvises som statistisk signifikant. 2 I nederste halvdel af tabel 2.1 vises mødres besvarelse af nogle spørgsmål, om deres praktiserende læge foretog en eller flere af de dispositioner, som fremgår af tabellens forspalte. Og her kommer forklaringen formentlig på forskellen mellem Kriminalforsorgens gravide fængselsbetjente og de repræsentative gravide, derved at fængselsbetjente i markant hyppigere omfang enten blev fraværsmeldt fra arbejde resten af graviditeten eller i en periode, indtil evt. symptomer forsvandt, eller lægen hyppigere foreslog omplacering af gravide på arbejdspladsen eller omstrukturering. Der var imidlertid ingen forskel på, i hvor høj grad gravide fængselsbetjente blev henvist til gynækologisk speciallæge eller delvist fraværsmeldt, dvs. til færre arbejdstimer om dagen. Der er i spørgeskemaets spørgsmålsformulering ikke tilsigtet knivskarpt at skelne mellem fraværsmelding i streng lægelig betydning og almindelig sygemelding, alene af den grund at mødrene nok heller ikke alle er fuldt bevidste om sondringen. Ordet fraværsmelding anvendes i spørgsmålsformuleringen, fordi det er det, vi gerne ville vide, men vi kan ikke udelukke, at der er kommet nogle egentlige sygemeldinger med i optællingen. Der henvises til hovedrapportens kapitel 7 for en nærmere diskussion heraf. 2. Når vi her og i resten af rapporten tester på almindelig statistisk vis uden hensyn til, at de interviewede udgør en stor del af den afgrænsede population af nybagte mødre blandt fængselsbetjente, skyldes det, at vi er interesseret i, om der også i andre perioder ville være forskel mellem hyppigheder, hvis der i disse perioder under i øvrigt identiske ydre vilkår var udtrukket en tilsvarende stikprøve og udregnet tilsvarende hyppigheder, som findes i denne rapport. 12

15 Det kunne igen se ud, som om Kriminalforsorgens fængselsbetjente på Fyn hyppigere blev fraværsmeldt af lægen på en af de angivne måder eller foreslået omplaceret, men igen er forskellene ikke tilstrækkeligt store til, at vi kan påvise dem som signifikante med så lille et datamateriale. TABEL 2.1 Gravide fordelt efter deres egen angivelse af, om beskæftigelse, ledighed eller barselsorlov var hovedaktivitet under graviditeten. Særskilt for geografiske områder. Og de gravide kvinders angivelse af deres praktiserende læges dispositioner i forbindelse med deres graviditet. Procent. Gravide fængselsbetjente Repræsentative beskæftigede gravide Sjælland Fyn Jylland I alt ½ Hovedaktivitet under graviditet Beskæftigelse Arbejdsløs/aktivering/ sygedagpenge/barsel Uddannelse/ elev/andet Praktiserende læges dispositioner Fraværsmeldt, delvist Fraværsmeldt indtil symptomer var væk Fraværsmeldt resten af graviditeten Foreslået omplacering Henvist til gynækologisk speciallæge Mindste beregningsgrundlag

16 Vi har i tabel 2.1 opdelt gravide fængselsbetjente i tre geografiske områder, fordi de pågældende tilgrundliggende spørgsmål blev stillet til alle, uanset om de betragtede beskæftigelse som deres væsentligste aktivitet under hele graviditetsperioden eller ej. Spørgsmålene om arbejdspåvirkninger og andre arbejdsrelaterede forhold blev imidlertid kun stillet til mødre, som mente, at beskæftigelse var deres hovedaktivitet under graviditeten. Eftersom godt og vel halvdelen af de 13 interviewede fængselsbetjente på Fyn opfattede beskæftigelse som deres hovedaktivitet under graviditeten, bliver det for lille et antal at tabulere besvarelser særskilt for. Derfor tabuleres jyske og fynske fængselsbetjente under ét i den resterende fremstilling. Mødrene blev også spurgt, om de i forbindelse med graviditeten selv sagde deres job op, eller om de blev fyret. Besvarelsen fremgår af tabel 2.2. Ingen af Kriminalforsorgens interviewede gravide fængselsbetjente fik afbrudt ansættelsesforholdet i forbindelse med deres graviditet. Herved afviger de ikke markant fra repræsentative gravide. Så når kun 72 pct. af gravide fængselsbetjente opfatter beskæftigelse som deres hovedaktivitet under graviditeten, skyldes det givetvis deres lægers fraværsmeldinger af dem på et forholdsvis tidligt tidspunkt i graviditeten. TABEL 2.2 Gravide fordelt efter, om ansættelsesforholdet fortsatte under graviditeten. Særskilt for geografiske områder. Procent. Gravide fængselsbetjente Repræsentative beskæftigede gravide Sjælland Jylland og Fyn I alt ½ Ansættelsesforholdets fortsættelse under graviditeten Arbejdsforholdet fortsatte Sagde selv op Blev opsagt Beregningsgrundlag Gravide fængselsbetjente har ganske vist gennemgående ret til lidt mere barselsorlov end gravide medarbejdere i almindelighed, jf. tabel 2.3. Næsten alle gravide fængselsbetjente svarer, at de har ret til mindst 6 ugers 14

17 graviditetsorlov før fødslen. Gravide fængselsbetjente afholder stort set alle den fulde graviditetsorlov, som de er berettigede til. TABEL 2.3 Gravide fordelt efter varigheden af deres retsmæssige orlov og efter, hvor stor en del af orloven de faktisk afholdt. Særskilt for geografiske områder. Procent. Gravide fængselsbetjente Repræsentative beskæftigede gravide Sjælland Jylland og Fyn I alt ½ Varighed af retsmæssig graviditetsorlov 4 uger uger uger Et andet antal uger Afholdtes hele den berettigede orlov Ja, hele perioden Nej Ved ikke Mindste beregningsgrundlag Vi har forsøgt at få et mål for, hvor tilfredse mødrene var med deres arbejde ved begyndelsen af deres graviditet. Som det ses af tabel 2.4, er der ikke markant forskel på tilfredsheden blandt repræsentative mødre og mødre ansat som fængselsbetjente i Kriminalforsorgen. Det er ganske vist tilfredsheden målt på et efterfølgende tidspunkt og målt blandt mødre, som havde beskæftigelse som deres hovedaktivitet i graviditetsperioden. Denne nogenlunde ligelige tilfredshed mellem de to hovedgrupper er en fordel, eftersom en evt. forskellig tilfredshed i udgangssituationen kunne smitte af på vurderingen af mere konkrete forhold ved arbejdet, arbejdsorganisering og -tilrettelæggelse undervejs i graviditeten. 15

18 TABEL 2.4 Gravide med beskæftigelse som hovedaktivitet under graviditeten, fordelt efter deres tilfredshed med deres arbejde ved begyndelsen af graviditeten. Særskilt for geografiske områder. Procent. Gravide fængselsbetjente Repræsentative beskæftigede gravide Sjælland Jylland og Fyn I alt ½ Tilfredshed med arbejdet i sin helhed ved begyndelsen af graviditeten Meget tilfreds Tilfreds Både og Utilfreds Meget utilfreds Beregningsgrundlag ARBEJDSPÅVIRKNINGER UNDER GRAVIDITETEN FORHOLD VED GRAVIDITETSORLOVENS TILRETTELÆGGELSE Selv om omfanget af fraværsmeldiger understreger, at Kriminalforsorgens fængsler nok afviger en del fra arbejdsvilkårene for andre gravide ansatte, er der en forbavsende lighed i de oplevelser af problemer på arbejdspladsen i forbindelse med graviditetsorlovens tilrettelæggelse og afholdelse, som de repræsentative mødre og mødre ansat i Kriminalforsorgen efterfølgende rapporterer om, jf. tabel 2.5. Den eneste markante forskel er, at fængselsbetjente oftere giver udtryk for usikkerhed om deres rettigheder op til fødslen. Hvad denne tvivl nærmere går ud på, er ikke søgt afklaret. Det gennemgående hyppigst nævnte problem ved graviditetsorlovens tilrettelæggelse er, at begge grupper af mødre oplevede, at deres fravær gav kolleger ekstra arbejde. 16

19 TABEL 2.5 Andel gravide med beskæftigelse som hovedaktivitet under graviditeten, som oplevede forskellige problemer på arbejdspladsen i forbindelse med tilrettelæggelsen af graviditetsorloven. Særskilt for geografiske områder. Procent. Gravide fængselsbetjente Repræsentative beskæftigede gravide Problemets karakter Sjælland Jylland og Fyn I alt Den gravide var i tvivl om sine rettigheder op til fødslen Arbejdsgiver fandt det problematisk at undvære den gravide Arbejdsgiveren fandt det problematisk, hvordan den gravide tilrettelagde orloven Orloven gav kollegaer ekstra arbejde Den gravide blev mobbet af kolleger pga. orlovens afholdelse Den gravide oplevede andre problemer i forbindelse med orloven Mindste beregningsgrundlag ARBEJDSPÅVIRKNINGER UNDER GRAVIDITETEN Arbejdsmiljø og arbejdspåvirkninger er givetvis af en særlig karakter for fængselsbetjente, men antallet af belastende arbejdspåvirkninger afviger ikke markant mellem gravide fængselsbetjente og repræsentative gravide medarbejdere, jf. tabel 2.6. Igen skal det huskes, at besvarelserne kommer fra mødre, som havde beskæftigelse som deres hovedaktivitet under graviditeten. Besvarelser fra gravide, som fx blev fraværsmeldt på et tidligt tidspunkt, eksisterer således ikke. 17

20 TABEL 2.6 Gravide med beskæftigelse som hovedaktivitet under graviditeten, fordelt efter antal arbejdspåvirkninger. Særskilt for geografiske områder. Procent. Gravide fængselsbetjente Repræsentative beskæftigede gravide Sjælland Jylland og Fyn I alt Antal arbejdspåvirkninger Ingen Gennemsnitligt antal 3,6 4,8 4,2 4,5 Median Beregningsgrundlag Vold og trusler om vold er arbejdspåvirkninger af særlig interesse for ansatte i Kriminalforsorgens fængsler. Vi har i undersøgelsen spurgt mødre, om de som gravide på arbejdspladsen oplevede at blive udsat for vold eller trusler om vold, og om vold og trusler kom fra kolleger, ledere, underordnede eller gruppen af klienter/kunder/patienter/elever mv. Der blev også spurgt, om de som gravide på arbejdspladsen havde oplevet at blive udsat for uønsket seksuel opmærksomhed, også kaldet sexchikane. I forbindelse med spørgsmålsformuleringerne om vold, trusler og uønsket seksuel opmærksom præsenteres der ingen ledsagende retningslinjer, eksempler eller angivelser af tærskelværdier for, hvornår de tre handlinger kan siges at have fundet sted. De interviewede fastlægger altså selv ud fra deres egen forståelse, hvornår de synes, at vold, trusler og uønsket seksuel opmærksomhed har fundet sted. I brancher og professioner, hvor vold og trusler er særligt hyppigt forekommende som fx ved politiet, visse medarbejdere ved sociale institutioner, psykiatriske afdelinger og Kriminalforsorgens fængsler kan man forestille sig, at disse branchers og professioners normer og eventuelle kriterier for registrering af vold og uønsket seksuel opmærksomhed er mere eller mindre retningsgivende ved interviewede fængselsbetjentes besvarelse af spørgsmålene. Men vi ved det ikke. 18

21 TABEL 2.7 Andel gravide med beskæftigelse som hovedaktivitet under graviditeten, der har været udsat for vold og fysiske trusler under graviditeten. Særskilt for geografiske områder. Procent. Gravide fængselsbetjente Repræsentative beskæftigede gravide Sjælland Jylland og Fyn I alt Udsat for vold Fra kolleger Fra klienter/ kunder/elever/patienter mv Udsat for fysiske trusler Fra borgere, brugere klienter/ kunder/patienter/elever/ mv Mindste beregningsgrundlag Ingen af de interviewede fængselsbetjente havde oplevet at være udsat for uønsket seksuel opmærksomhed, og under ½ pct. af de repræsentative gravide havde oplevet dette. I tabel 2.7 vises de grupper, som den oplevede vold eller truslerne herom udgår fra, hvis andelen overstiger ½ pct. 17 pct. af gravide fængselsbetjente, som havde beskæftigelse som hovedaktivitet under graviditeten, oplevede således at blive udsat for vold fra gruppen af klienter/kunder/patienter/elever, hvilket hér må betyde indsatte. Markant færre, nemlig 4 pct. af de repræsentative gravide, oplevede at blive udsat for vold fra den nævnte gruppe. I hovedundersøgelsen finder man, at 11 pct. af de ansatte ved sociale institutioner havde været udsat for vold under graviditeten, og disse ansatte er måske mere relevante at sammenligne med. 3 Gravide fængselsbetjente er måske også hyppigere udsat for trusler om vold, men grundet det begrænsede antal interviewede, kan vi ikke påvise det med tilstrækkelig statistisk sikkerhed. Vi bemærker også, at der blandt de interviewede fra Kriminalforsorgen findes én enkelt 3. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har lavet flere undersøgelser om vold, mobning mv. blandt almindelige ansatte i forskellige brancher, jf. NFA s hjemmeside. 19

22 gravid, som har været udsat for vold fra en kollega svarende til 2 pct., mens der blandt repræsentative gravide findes under ½ pct., som har oplevet det, hvorfor andelen er nedrundet til 0 pct. OMLÆGNINGER AF ARBEJDET Arbejdsforholdene for gravide i Kriminalforsorgens fængsler herunder risikoen for vold fra de indsatte har meget naturligt medført mange omlægninger af gravides arbejdsopgaver også i sammenligning med repræsentative gravides arbejdsforhold under graviditeten. For de kategorier af omlægninger, som fremgår af forspalten af tabel 2.8, bekræfter interviewede gravide i Kriminalforsorgen markant hyppigere, at ledelsen på arbejdsstedet også fandt samtlige de pågældende omlægninger nødvendige af hensyn til graviditeten i sammenligning med ledelsen på de arbejdspladser, hvor repræsentative gravide var beskæftigede. De fem kategorier er ikke gensidigt udelukkende, hvorfor der kan være en vis overlapning, hvilket vel især gælder for de to kategorier overføre til andre arbejdsopgaver og omplacere til anden arbejdsfunktion, eftersom de sprogligt synes at dække over nogle af de samme dispositioner. 20

23 TABEL 2.8 Andel gravide med beskæftigelse som hovedaktivitet under graviditeten, hvor ledelsen på arbejdspladsen fandt det nødvendigt at foretage forskellige omlægninger af arbejdet af hensyn til graviditeten. Særskilt for geografiske områder. Procent. Gravide fængselsbetjente Repræsentative beskæftigede gravide Sjælland Jylland og Fyn I alt Typen af omlægning Omlægge arbejdstider Begrænse natarbejde blandt personer med natarbejde Overføre til andre arbejdsopgaver Omplacere til anden arbejdsfunktion Anden omlægning Mindste beregningsgrundlag Anm.: Beregningsgrundlaget for kategorien Begrænse natarbejde blandt personer med natarbejde er i sagens natur især for repræsentative gravide mindre end for de øvrige kategorier af omlægninger. Når mødrene bekræfter, at ledelsen fandt det nødvendigt at foretage de pågældende omlægninger, må vi også gå ud fra, at de blev foretaget. Vi har også spurgt mødrene om, hvad de selv fandt nødvendigt at gennemføre af de samme kategoriserede omlægninger. Af tabel 2.9 fremgår det, at ledelsens og medarbejdernes prioriteringer af nødvendige omlægninger nogenlunde følges ad både for gravide fængselsbetjente i Kriminalforsorgen og på andre arbejdspladser i samfundet. Nærmere analyser viser, at for 72 pct. af fængselsbetjentene var der enighed mellem dem og fængslets ledelse om behovet eller fraværet af behov for mindst 4 ud af de 5 nævnte omlægninger af arbejdet. 21

24 TABEL 2.9 Andel gravide med beskæftigelse som hovedaktivitet under graviditeten, som selv fandt forskellige omlægninger af arbejdet nødvendige af hensyn til graviditeten. Særskilt for geografiske områder. Procent. Gravide fængselsbetjente Repræsentative beskæftigede gravide Sjælland Jylland og Fyn I alt Typen af omlægning Omlægge arbejdstider Begrænse natarbejde blandt personer med natarbejde Overføre til andre arbejdsopgaver Omplacere til anden arbejdsfunktion Anden omlægning Mindste beregningsgrundlag Anm.: Beregningsgrundlaget for kategorien Begrænse natarbejde blandt personer med natarbejde er i sagens natur især for repræsentative gravide mindre end for de øvrige kategorier. Vi ved ikke, hvorvidt de omlægninger, som de gravide selv fandt nødvendige, harmonerede med de omlægninger, ledelsen fandt nødvendige, og hvorvidt de faktisk blev gennemført. Vi har også spurgt mødrene, om de var tilfredse med den måde, som deres arbejdsplads håndterede deres graviditet. Gravide, hvis hovedaktivitet var beskæftigelse under graviditeten, er gennemgående tilfredse med måden, arbejdspladsen håndterede deres graviditet. Mest udtalt er det for repræsentative gravide, hvor hele 85 pct. er meget tilfredse hermed, mens 64 pct. af de interviewede fængselsbetjente er meget tilfredse. Mest utilfredshed med måden er der blandt fængselsbetjentene, hvor hver femte tilkendegiver, at de ikke var tilfredse med arbejdspladsens håndtering. Gravide fængselsbetjente afviger herved signifikant fra repræsentative gravide. Hos de repræsentative gravide var der en klar tendens til, at mødrene var mere tilfredse med arbejdspladsens håndtering af deres graviditet, desto mere enige de, som gravide, var i ledelsens vurdering af behovet for omlægninger i arbejdet. Denne sammenhæng findes ikke for de gravide fængselsbetjente. Selv om datamaterialet er spinkelt 47 interviewede om arbejdsforhold så er tendensen der heller ikke. 22

25 TABEL 2.10 Gravide med beskæftigelse som hovedaktivitet under graviditeten, fordelt efter deres tilfredshed med arbejdspladsens håndtering af deres graviditet. Særskilt for geografiske områder. Procent. Gravide fængselsbetjente Repræsentative beskæftigede gravide Sjælland Jylland og Fyn I alt Graden af tilfredshed Tilfreds Delvis tilfreds Ikke tilfreds Beregningsgrundlag SYMPTOMER, SYGDOMME OG SYGEFRAVÆR Det har været undersøgt, hvilke fødselsrelaterede symptomer og sygdomme gravide fik i forbindelse med deres graviditet. De interviewede skulle tage stilling til 19 mulige forekommende symptomer og sygdomme. Vi har sammenfattet billedet af dette mønster ved at foretage en sammentælling og tabulere, hvor mange der henholdsvis var uden symptomer eller sygdomme, 1 sympt./sygdom, 2 sympt./sygdomme osv., jf. tabel Der er ikke nogen signifikant forskel på, hvor mange sygdomme og symptomer de interviewede gravide fængselsbetjente oplevede i sammenligning med repræsentative gravide. De mest almindelige symptomer er plukkeveer, kvalme, væskeansamlinger og bækkensmerter nævnt i aftagende hyppighed. Vi har også tabuleret, hvor mange af disse symptomer og sygdomme, som de gravides læge har vurderet så alvorlige, at lægen indledte en behandling af dem, jf. tabel Igen er der ingen afgørende forskel på, i hvor høj grad lægen har indledt behandlinger hos gravide fængselsbetjente og repræsentative gravide. 23

26 TABEL 2.11 Gravide fordelt efter antal fødselsrelaterede sygdomme og symptomer. Særskilt for geografiske områder. Procent. Gravide fængselsbetjente Repræsentative beskæftigede gravide Sjælland Jylland og Fyn I alt Antal sygdomme og symptomer Ingen Gennemsnitligt antal 3,0 3,3 3,2 3,3 Median Beregningsgrundlag Anm.: De fødselsrelaterede sygdomme og symptomer er følgende: blødninger, moderkageløsning, foreliggende moderkage, truende tidlig fødsel, truende abort, plukkeveer, molimina (svangerskabsbesværligheder), bækkenløsning, bækkensmerter, rygsmerter, forhøjet blodtryk, kvalme, flerfoldsgraviditet, væskeansamlinger, protein-urin, anden gynækologisk lidelse og medicinsk sygdom. 24

27 TABEL 2.12 Gravide fordelt efter antal behandlinger af fødselsrelaterede sygdomme og symptomer. Særskilt for geografiske områder. Procent. Gravide fængselsbetjente Repræsentative beskæftigede gravide Sjælland Jylland og Fyn I alt Antal behandlinger af sygdomme og symptomer Ingen Gennemsnitligt antal 1,3 1,6 1,4 0,9 Median Beregningsgrundlag Anm.: De fødselsrelaterede sygdomme og symptomer er følgende: blødninger, moderkageløsning, foreliggende moderkage, truende tidlig fødsel, truende abort, plukkeveer, molimina (svangerskabsbesværligheder), bækkenløsning, bækkensmerter, rygsmerter, forhøjet blodtryk, kvalme, flerfoldsgraviditet, væskeansamlinger, protein-urin, anden gynækologisk lidelse, medicinsk sygdom. Vi har naturligvis også interesseret os for gravides fravær fra arbejdspladsen pga. af sygdom og fraværsmelding grundet hensynet til fosteret og moren selv. Under ét kalder vi det blot sygefravær, ligesom folk i daglig tale gør det. Vi bruger også ordet sygemeldt i denne sammenhæng, uanset at der måske er tale om en fraværsmelding. I tabel 2.13 ser vi, at 80 pct. af Kriminalforsorgens interviewede mødre havde været sygemeldt på et eller andet tidspunkt i graviditeten. Det er markant hyppigere end repræsentative gravide. Gravide fængselsbetjente er også fraværende i mange flere dage end repræsentative gravide. Og det skyldes ikke, at de har flere fraværsperioder end gravide i almindelighed. 25

28 TABEL 2.13 Gravide fordelt efter, hvor mange sygedage de har haft under graviditeten. Og andelen af kvinderne, der har været sygemeldt mindst én gang, og andelen, der har været sygemeldt i flere perioder. Særskilt for geografiske områder. Procent. Gravide fængselsbetjente Repræsentative beskæftigede gravide Sjælland Jylland og Fyn I alt Været syge- eller fraværsmeldt mindst én gang Været syge- eller fraværsmeldt i flere perioder Ugers syge- og fraværsarbejdsdage Ingen sygedage Op til 1 arbejdsuge Op til 2 arbejdsuger Op til 3 arbejdsuger Op til 4 arbejdsuger Op til 6 arbejdsuger Op til 8 arbejdsuger Op til 12 arbejdsuger Op til 18 arbejdsuger Op til 40 arbejdsuger Gennemsnit (arbejdsdage) Median (arbejdsdage) Mindste beregningsgrundlag ½ KONTAKTER TIL PRIMÆRE SUNDHEDSVÆSENS PERSONALE Når de gravide fængselsbetjente i Kriminalforsorgen er markant mere sygemeldte end repræsentative gravide, beror det ikke på, at de hyppigere kontakter deres egen læge eller hyppigere bliver henvist til Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik. Klinikken bruges stort set ikke i denne sammenhæng. Det hænger givetvis sammen med, at der er nogle forhold omkring arbejdsopgaverne for gravide fængselsbetjente, som også i højere grad medfører, at ledelsen finder det nødvendigt at foretage nogle omlægninger af gravides arbejdsopgaver, jf. tabel 2.8. Hertil hører givetvis også bestræbelser for at reducere risikoen for vold mod gravide medar- 26

SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN. Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN

SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN. Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD OMSORG OG E T

Læs mere

Graviditet og arbejdsmiljø

Graviditet og arbejdsmiljø Graviditet og arbejdsmiljø Regionshospitalet Skive Arbejdsmedicinsk Klinik Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Skive 3. udgave Pjecen er udgivet med økonomisk støtte fra: Det Lokale Beskæftigelsesråd

Læs mere

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet 15.12.2005 Notat 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014 HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014 REGIONALE FORSKELLE 15:20 MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND 15:20 HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014 REGIONALE FORSKELLE MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND KØBENHAVN 2015 SFI

Læs mere

Hjælpelinjen for spilleafhængige

Hjælpelinjen for spilleafhængige Hjælpelinjen for spilleafhængige Kortlægning af telefonsamtaler i Danmark og norge i perioden 2008-2009 10:33 Nuri cayuelas mateu 10:33 HJÆLPELINJEN FOR SPILLEAFHÆNGIGE KORTLÆGNING AF TELEFONSAMTALER I

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 1 HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 Som en del af Trivselsundersøgelsen 2015 i Helsingør Kommune inviteres du hermed til at besvare et spørgeskema om din trivsel. Vi håber, at du vil give din

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

PRiS konference 27. September 2012. 8. Juni 2011

PRiS konference 27. September 2012. 8. Juni 2011 PRiS konference 27. September 2012 8. Juni 2011 Bachelorprojekt 2011 University College Lillebælt Mona Gehrt (Nyborg Sygehus) Brian Seneca Schmidt Bettina Brøndum Jensen (Silkeborg Sygehus) Randi Borschau

Læs mere

Antal besvarelser: 85 TRIVSEL 2015. Designskolen Kolding Svarprocent: 100% Totalrapport

Antal besvarelser: 85 TRIVSEL 2015. Designskolen Kolding Svarprocent: 100% Totalrapport beelser: 85 TRIVSEL 215 Svarprocent: Trivsel 215 LÆSEVEJLEDNING 1 SÅDAN LÆSES FIGURERNE Til venstre for figuren vises de enkelte spørgsmålsformuleringer. Mellem spørgsmålsformuleringen og grafikken vises

Læs mere

Landskursus 27. Januar 2012 8. Juni 2011 Bachelorprojekt 2011 University College Lillebælt Mona Gehrt (Nyborg Sygehus) Brian Seneca Schmidt (Middelfart Sygehus) Bettina Brøndum Jensen (Svendborg Sygehus)

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 Forekomst af og trusler om blandt sygeplejersker i 2012 - Hver tredje sygeplejerske (32 %) har været udsat for trusler om indenfor det seneste år, hvilket svarer til

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Handlingsplan: Tunge løft Side 1 af 2 Arbejdsmiljøgruppe: Produktionsskolen Nordvestjylland Udskrevet: 10-06-2014

Handlingsplan: Tunge løft Side 1 af 2 Arbejdsmiljøgruppe: Produktionsskolen Nordvestjylland Udskrevet: 10-06-2014 Handlingsplan: Tunge løft Side 1 af 2 Arbejdsmiljøgruppe: Produktionsskolen Nordvestjylland Udskrevet: 10-06-2014 Navn: Tunge løft Deadline: 01-01-0001 ID: 2 Ansvarlig/ Afdeling: Administrator pvnj/ Produktionsskolen

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN

TRIVSELSUNDERSØGELSEN TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer Louise Kryspin Sørensen Maj 2010 www.dsr.dk/taloganalyse Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer 57% af sygeplejerskerne er tilfredse eller meget tilfredse, mens 27% er utilfredse eller meget

Læs mere

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Skærmarbejde og helbred - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Indhold Indledning - Vores bange anelser blev bekræftet 3 Gener ved skærmarbejde 4 Så ondt gør det 5 Medicin, behandling og sygefravær

Læs mere

Falckreddernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel

Falckreddernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel Falckreddernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel 3F TRANSPORTGRUPPEN CHAUFFØRERNES FAGFORENING Indhold Rettigheder er ikke en gave fra himlen... side 5 Indviklet puslespil... side 6 Oversigt...

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold Vidste du Fysisk og psykisk vold Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er fx bid, slag, spark, kvælningsforsøg og knivstik. Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser og

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer...

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer... Redegørelse Efter påbud om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, herunder forekomsten af mobning blandt de ansatte i sjakkene i MSE A/S. Arbejdstilsynets sag nr. 20110009553/3 Udarbejdet af: Mads

Læs mere

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE UDVIKLINGEN MELLEM 2002-2014 15:06 MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND 15:06 HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE UDVIKLINGEN MELLEM 2002-2014 MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND KØBENHAVN 2015

Læs mere

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014 Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Håndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje

Håndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje Håndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje Som et led i at arbejde med trivsel og sikre kvaliteten i opgaveløsningen skal der lokalt arbejdes med at forebygge og håndtere sygefravær. Retningslinjen

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015

HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015 HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING OVERORDNEDE RESULTATER PRIORITERING AF INDSATSOMRÅDERNE INTERNT BENCHMARK EKSTERNT BENCHMARK: OFFENTLIGT ANSATTE

Læs mere

Albertslund Kommune 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål

Albertslund Kommune 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål Albertslund Kommune 2012 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt suppleret med spørgsmål

Læs mere

Jobpatruljens evalueringsrapport 2013

Jobpatruljens evalueringsrapport 2013 Jobpatruljens evalueringsrapport 2013 Ref. Kasper Tolstrup Andersen August 2013 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Mål for Jobpatruljen 2013... 3 1.2. Nye indsatsområder Jobpatruljen på Skolebesøg... 3 2.

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption For nuværende modtagere af barselsdagpenge Udbetalingen af barselsdagpenge sker fra Borgerservice, Faaborg-Midtfyn Kommune beliggende i Ringe. Hvis du eller

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

13 b stk. 4 Skal der for forsikrede ledige i kategori 1 ske opfølgning efter 2 regelsæt?. Samme spørgsmål gælder for sanktionsreglerne i 21.1.1?

13 b stk. 4 Skal der for forsikrede ledige i kategori 1 ske opfølgning efter 2 regelsæt?. Samme spørgsmål gælder for sanktionsreglerne i 21.1.1? B I LAG 1 Tekniske bemærkninger vedr. sygedagpeng e- reform I det følgende giver KL tekniske bemærkninger til forslag om ny sygedagpengemodel med tidlig. Bemærkningerne er udarbejdet efter input fra en

Læs mere

Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne

Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne Kære arbejdsmiljøgruppe I har nu modtaget en rapport med resultaterne af jeres trivselsundersøgelse og en rapport med kommentarerne

Læs mere

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304 Page 1 of 6 1-11-212 Forside Nyheder Dokumenter Registrering Statistik Log af Jobcenterstatistik Borgerliste Om statistikken Fra dato og til dato er valgfrie. Man kan nøjes med at angive én dato. Hvis

Læs mere

Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til?

Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til? Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til? "Virksomhedernes indsats for at fastholde medarbejderne i beskæftigelse og samspillet med det offentlige"

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Projekt medlemsservice Survey 2015

Projekt medlemsservice Survey 2015 2015 Projekt medlemsservice Survey 2015 Afrapportering af kvantitativ medlemsundersøgelse gennemført i perioden 10.02.2015-03.03.2015 i forbindelse med Projekt Medlemsservice i Dansk Psykolog Forening

Læs mere

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR REGION SJÆLLANDS PERSONALEPOLITISKE PRINCIPPER FOR AT NEDBRINGE SYGEFRAVÆR FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis?

De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis? De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis? Workshop nr. 120 AM 2010 Mandag den 8. november kl. 11.00 12.30 Dagens temaer Lovgivning Krav om sygesamtalen indenfor 4 uger Fastholdelsesplan

Læs mere

Personalepolitik vedr. sygefravær

Personalepolitik vedr. sygefravær Personalepolitik vedr. sygefravær Personaleafdelingen ved Århus kommune har i 2007 fastsat og præciseret en række procedureforhold, herunder indført minimumsstandarder i forbindelse med opfølgning på medarbejderes

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

EVALUERINGSRAPPORT 2014

EVALUERINGSRAPPORT 2014 EVALUERINGSRAPPORT 2014 Ref: Rasmus K. Jakobsen Koordinator Jobpatruljen Danmark September 2014 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Mål for Jobpatruljen 2014... 3 1.2. Nye indsatsområder Jobpatruljen på Skolebesøg...

Læs mere

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as...

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as... Spørgeramme 01 Side 1 af 1 1-0-01 Arbejdets organisering og indhold De følgende spørgsmål handler om indhold og organisering af dine arbejdsopgaver Spørgeramme 01 Anonym Trivselsundersøgelse i Odense Kommune

Læs mere

Københavns fængsler '11

Københavns fængsler '11 19. april Københavns fængsler '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille nogle spørgsmål om den

Læs mere

GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1

GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1 GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1 Indhold Det skal samtalen handle om 3 Indkaldelsen til samtalen 3 Opsagte medarbejdere 3 Afholdelse af samtalen 3 Forberedelse til sygefraværssamtalen 4 Indledning

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Indledning... 4 2. Resumé... 5 3. Resultater... 6 3.1 Omfanget af sygefravær... 7 3.2 Spørgsmål til langtidssyge

Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Indledning... 4 2. Resumé... 5 3. Resultater... 6 3.1 Omfanget af sygefravær... 7 3.2 Spørgsmål til langtidssyge 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Indledning... 4 2. Resumé... 5 3. Resultater... 6 3.1 Omfanget af sygefravær... 7 3.2 Spørgsmål til langtidssyge medlemmer... 11 3.3 Holdninger til arbejdspladsen...

Læs mere

Vigtigt at vide om sygdom

Vigtigt at vide om sygdom Vigtigt at vide om sygdom Vigtigt at vide om sygdom indeholder en gennemgang af nogle problemstillinger, som du skal være opmærksom, hvis du har sygemeldte medarbejdere. Syge medarbejdere vil ofte kunne

Læs mere

FA FRAVÆRSSTATISTIK. Om statistikken 3. Tabel 1. Fravær i pct. af mulig arbejdstid 5. Tabel 2. Fraværsdagsværk pr.

FA FRAVÆRSSTATISTIK. Om statistikken 3. Tabel 1. Fravær i pct. af mulig arbejdstid 5. Tabel 2. Fraværsdagsværk pr. FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING FA FRAVÆRSSTATISTIK AMALIEGADE 7 TELEFON +45 3391 4700 1256 KØBENHAVN K FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontak t: klc@fanet.dk issn

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Rapport om dbio s arbejdsmiljøundersøgelse 2013. Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere

Rapport om dbio s arbejdsmiljøundersøgelse 2013. Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere 1 Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere er udarbejdet af Næstformand Camilla Bjerre Arbejdsmiljøkonsulent Hedvig Hasselbalch Arbejdsskadekonsulent

Læs mere

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 07:20 Brian Larsen Max Mølgaard Miiller Jan Høgelund HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE REGIONALE FORSKELLE 07:20 HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE REGIONALE FORSKELLE Brian

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken Rapport over afsluttende evaluering 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 3 3. Opmærksomhedspunkter og eventuelle fejlkilder... 3 4. Præsentation

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

Forvaltningsrapport KFF 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål

Forvaltningsrapport KFF 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål Forvaltningsrapport KFF 212 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt suppleret med spørgsmål

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. Om mobning, sexchikane og lederens håndtering af dårligt arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø. Om mobning, sexchikane og lederens håndtering af dårligt arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø Om mobning, sexchikane og lederens håndtering af dårligt arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation August 2003 Indhold Indhold...2 Indledning...2 Sammenfatning...3 Sammenhæng mellem

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Spørgsmålene er i videst muligt omfang hentet fra nyeste nationale undersøgelser gennemført af NFA, Det Nationale Forskningscenter

Læs mere

fremtiden starter her... Gode råd om... Barsel

fremtiden starter her... Gode råd om... Barsel fremtiden starter her... Gode råd om... Barsel INDHOLD Orlovsperioder 3 Forlodsret til faren 4 Forlængelse af forældreorlov 5 Udskydelse af forældreorlov 6 Genoptagelse af arbejdet under orloven 6 Varslingsregler

Læs mere

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Beskæftigede med fysiske eller psykiske arbejdsmiljøbelastninger ryger oftere ud af beskæftigelse end personer, der har et godt

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg

Når en medarbejder bliver syg Når en medarbejder bliver syg Forord Jobcenter Esbjerg varetager sygedagpengesager. Med denne pjece ønsker vi at give virksomheder et indblik i, hvorledes vi arbejder med en sygedagpengesag. Hensigten

Læs mere

FA FRAVÆRSSTATISTIK. Om statistikken 3. Tabel 1. Fravær i pct. af mulig arbejdstid 5. Tabel 2. Fraværsdagsværk pr.

FA FRAVÆRSSTATISTIK. Om statistikken 3. Tabel 1. Fravær i pct. af mulig arbejdstid 5. Tabel 2. Fraværsdagsværk pr. FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING FA FRAVÆRSSTATISTIK AMALIEGADE 7 TELEFON +45 3391 4700 1256 KØBENHAVN K FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK issn 1903-4857 maj 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt:

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

FA FRAVÆRSSTATISTIK. Om statistikken 3. Tabel 1. Fravær i pct. af mulig arbejdstid 5. Tabel 2. Fraværsdagsværk pr.

FA FRAVÆRSSTATISTIK. Om statistikken 3. Tabel 1. Fravær i pct. af mulig arbejdstid 5. Tabel 2. Fraværsdagsværk pr. FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING FA FRAVÆRSSTATISTIK AMALIEGADE 7 TELEFON +45 3391 4700 1256 KØBENHAVN K FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: KLC@fanet.dk issn

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 71% (48/68) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere