Gravid og fængselsbetjent

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gravid og fængselsbetjent"

Transkript

1 Gravid og fængselsbetjent 10:08 Henning Bjerregård Bach

2

3 10:08 GRAVID OG FÆNGSELSBETJENT HENNING BJERREGÅRD BACH KØBENHAVN 2010 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

4 GRAVID OG FÆNGSELSBETJENT Afdelingsleder: Lisbeth Pedersen Afdelingen for beskæftigelse og integration Undersøgelsens følgegruppe: Camilla Treldal Jørgensen, KL Jan Lorenzen, DI Martin Dueholm Bech, AMS Niels Sørensen, LO Hanne Weise, AMS Nanna Mik-Meyer, CBS Helle Ginnerup-Nielsen, Kriminalforsorgen ISSN: ISBN: Layout: Hedda Bank Forsidefoto: Camilla Stephan, POLfoto Oplag: Netpublikation Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk A/S 2010 SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles Gade København K Tlf SFI s publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver SFI s publikationer, bedes sendt til centret.

5 INDHOLD 1 GRAVID OG FÆNGSELSBETJENT 1 FORORD 5 2 FORMÅL OG SAMMENFATNING 7 Indledning 7 Sammenfatning 7 3 RESULTATER FRA EN SURVEY BLANDT NYBAGTE MØDRE, DER ER ANSAT SOM FÆNGSELSBETJENT 11 Opnåede interviews 11 Omstændighederne omkring gravide fængselsbetjente 12 Arbejdspåvirkninger under graviditeten 16 Symptomer, sygdomme og sygefravær 23 3

6 LITTERATUR 31 SFI-RAPPORTER SIDEN

7 FORORD Denne rapport beskriver gravide fængselsbetjenes oplevelser af deres graviditetsforløb, mens de var beskæftiget ved en af Kriminalforsorgens fængsler. Oplysningerne stammer fra en spørgeskemaundersøgelse, som blev gennemført i efteråret Undersøgelsen bygger på det samme spørgeskema, som kort tid forinden blev brugt til en større landsdækkende, repræsentativ undersøgelse af forløbet af beskæftigedes graviditet, som er finansieret af Beskæftigelsesministeriet. Den næsten samtidige gennemførelse af dataindsamlingerne muliggør, at resultaterne fra denne undersøgelse af forløbet af graviditeten for fængselsbetjente i Kriminalforsorgen kan sammenholdes med summariske resultater fra den større landsdækkende undersøgelse i denne rapport. Der udgives samtidig en rapport fra hovedundersøgelsen, som også indeholder de mere metodiske overvejelser, som derfor ikke gentages hér. Denne rapport og dataindsamlingen hertil er finansieret af Kriminalforsorgen. København, maj 2010 JØRGEN SØNDERGAARD 5

8

9 KAPITEL 1 FORMÅL OG SAMMENFATNING INDLEDNING I forbindelse med den landsdækkende, repræsentative og anonyme spørgeskemaundersøgelse af forløbet af beskæftigedes graviditet ønskede Kriminalforsorgen at koble sig på denne undersøgelse ved at bruge nøjagtig det samme spørgeskema for nybagte mødre, som er ansat som fængselsbetjent i en af Kriminalforsorgens fængsler. Formålet er på samme måde at belyse, om der er forhold ved fængslernes måde at tilrettelægge arbejdet på under graviditeten, fødselsrelaterede symptomer og sygdomme i graviditetsforløbet eller andre forhold, som bidrager til, at gravide fængselsbetjente er mere eller mindre fraværende fra deres arbejdsplads under graviditeten. SAMMENFATNING Der blev interviewet 67 mødre, som var på barselsorlov i 2008 eller første halvdel af 2009 fra en stilling som fængselsbetjent ved en af Kriminalforsorgens fængsler. Hovedresultaterne er følgende: De gravide fængselsbetjente er, ifølge deres egne oplysninger, gennemsnitligt fraværende fra arbejde i 69 arbejdsdage under deres graviditet 7

10 som følge af sygemelding og fraværsmelding. Sammenlignet var de repræsentative gravide i alle brancher sammenlagt fraværende i 29 arbejdsdage. Det er ikke muligt at sige, hvor mange dage der skyldes sygemelding, og hvor mange dage der skyldes fraværsmelding. Vi kender ikke lægens begrundelse for hver enkelt syge- og fraværsmelding. Derfor har vi undersøgt, om der er et mønster i forskellen mellem gravide fængselsbetjentes og repræsentative gravides arbejdsvilkår og graviditetsrelaterede symptomer og sygdomme eller andre forhold. Der er ikke markant forskel på, hvor mange fødselsrelaterede symptomer og sygdomme gravide fængselsbetjente rapporterer om i sammenligning med repræsentative gravide. Når vi måler fysiske arbejdspåvirkninger som fx tunge løft, stillesiddende eller stående arbejde, vibrationer mv. hos gravide på samme måde, som man i tilsvarende undersøgelser registrerer det for medarbejdere i almindelighed, kan vi heller ikke påvise, at gravide fængselsbetjente afviger fra repræsentative gravide. Vores formodning er dog, at de mange fraværsdage hos gravide fængselsbetjente beror på, at de meget hyppigere bliver fraværsmeldte end repræsentative gravide. 45 pct. af de interviewede oplyser, at deres praktiserende læge på mindst ét tidspunkt i graviditeten fraværsmeldte dem, indtil deres fødselsrelaterede symptomer helt forsvandt. Og 73 pct. blev fraværsmeldt resten af graviditeten. Lægen foreslog, at 33 pct. af de gravide fængselsbetjente blev omplaceret på deres arbejdsplads. Det er en markant højere andel end for repræsentative gravide i alle brancher. Man kan ikke udelukke, at nogle af disse besvarelser dækker over almindelige sygemeldinger fra lægens side, men egentlige fraværsmeldinger er givetvis den hyppigste forklaring på deres bekræftende besvarelse. Det underbygges også af, at 72 pct. af de gravide fængselsbetjente efter egen vurdering havde beskæftigelse som deres hovedaktivitet under graviditeten, mens det var 87 pct. for de repræsentative gravide. Når praktiserende læger givetvis fraværsmelder gravide fængselsbetjente hyppigere end andre gravide, sker det formentlig efter, at mulighederne for omplacering og anden omlægning af arbejdet synes udtømte. Gravide fængselsfunktionærer, som havde beskæftigelse som hovedaktivitet under graviditeten, får nemlig i markant højere grad deres arbejde lagt om. 47 pct. blev således overført til andre arbejdsopgaver. 53 pct. fik begrænset deres natarbejde, og 28 pct. fik ændrede arbejdstider på andre måder. 8

11 Den hyppigere brug af arbejdsomlægninger og fraværsmeldinger blandt gravide fængselsbetjente skal ses sammen med, at gravide fængselsbetjente, som havde beskæftigelse som hovedaktivitet under graviditeten, også markant hyppigere oplevede at være udsat for vold fra indsatte under graviditeten. Besvarelserne bygger på de gravides egen forståelse af, hvad vold er. 17 pct. af de gravide fængselsbetjente oplevede at være udsat for vold under graviditeten mod 4 pct. blandt samtlige repræsentative gravide og 11 pct. blandt gravide ansat på sociale institutioner. 9 pct. af de gravide fængselsbetjente oplevede at være udsat for fysiske trusler i sammenligning med 4 pct. blandt repræsentative gravide. Besvarelserne bygger på de gravides egen forståelse af, hvad fysiske trusler er. 9

12

13 KAPITEL 2 RESULTATER FRA EN SURVEY BLANDT NYBAGTE MØDRE, DER ER ANSAT SOM FÆNGSELSBETJENT OPNÅEDE INTERVIEWS Der blev opnået telefoninterviews med 67 mødre i uge 39 til uge 41 i De interviewede mødre var på barselsorlov i 2008 eller første halvdel af 2009 fra en stilling som fængselsbetjent ved en af Kriminalforsorgens fængsler. De 67 svarer til en svarprocent på 65 ud af samtlige 96 mødre, som var på barsel i det angivne tidsrum. Stort set alle havde på forhånd været i kontakt med Kriminalforsorgen om at deltage i undersøgelsen. Blandt de 96 personer kunne 10 personer ikke træffes på telefon, 1 var bortrejst/hospitalsindlagt, 1 var flyttet til udlandet, 8 kunne der ikke skaffes oplysninger om telefonnummer på, heller ikke selv om de pr. brev blev opfordret til at oplyse SFI herom. For 7 var der andre grunde til manglende interview. Kun 2 af de trufne nægtede at deltage Hvis man udregner svarprocenten blandt de 88 (= 96-8) personer, som SFI faktisk forsøgte at komme i kontakt med, med henblik på interview, bliver svarprocenten 76. Den udregningsmåde svarer til udregningen af svarprocenten i hovedundersøgelsen. 11

14 OMSTÆNDIGHEDERNE OMKRING GRAVIDE FÆNGSELSBETJENTE I tabel 2.1 har vi samlet oplysninger om, hvordan mødrene selv opfattede, om de hovedsageligt var beskæftigede, arbejdsløse, sygedagpengemodtagere/fraværsmeldte gravide eller fx under uddannelse mv. Det fremgår, at 72 pct. af Kriminalforsorgens gravide fængselsbetjente betragter beskæftigelse som deres væsentligste aktivitet, mens de var gravide. Det er markant lavere end for det repræsentative udsnit af landets beskæftigede gravide. Det kunne endvidere se ud, som om fængselsbetjente på Fyn i mindre grad anså beskæftigelse som deres hovedaktivitet i sammenligning med Kriminalforsorgens andre gravide fængselsbetjente, men Kriminalforsorgens interviewede fængselsbetjente er imidlertid så lille et talmateriale, at denne proportionsforskel ikke kan påvises som statistisk signifikant. 2 I nederste halvdel af tabel 2.1 vises mødres besvarelse af nogle spørgsmål, om deres praktiserende læge foretog en eller flere af de dispositioner, som fremgår af tabellens forspalte. Og her kommer forklaringen formentlig på forskellen mellem Kriminalforsorgens gravide fængselsbetjente og de repræsentative gravide, derved at fængselsbetjente i markant hyppigere omfang enten blev fraværsmeldt fra arbejde resten af graviditeten eller i en periode, indtil evt. symptomer forsvandt, eller lægen hyppigere foreslog omplacering af gravide på arbejdspladsen eller omstrukturering. Der var imidlertid ingen forskel på, i hvor høj grad gravide fængselsbetjente blev henvist til gynækologisk speciallæge eller delvist fraværsmeldt, dvs. til færre arbejdstimer om dagen. Der er i spørgeskemaets spørgsmålsformulering ikke tilsigtet knivskarpt at skelne mellem fraværsmelding i streng lægelig betydning og almindelig sygemelding, alene af den grund at mødrene nok heller ikke alle er fuldt bevidste om sondringen. Ordet fraværsmelding anvendes i spørgsmålsformuleringen, fordi det er det, vi gerne ville vide, men vi kan ikke udelukke, at der er kommet nogle egentlige sygemeldinger med i optællingen. Der henvises til hovedrapportens kapitel 7 for en nærmere diskussion heraf. 2. Når vi her og i resten af rapporten tester på almindelig statistisk vis uden hensyn til, at de interviewede udgør en stor del af den afgrænsede population af nybagte mødre blandt fængselsbetjente, skyldes det, at vi er interesseret i, om der også i andre perioder ville være forskel mellem hyppigheder, hvis der i disse perioder under i øvrigt identiske ydre vilkår var udtrukket en tilsvarende stikprøve og udregnet tilsvarende hyppigheder, som findes i denne rapport. 12

15 Det kunne igen se ud, som om Kriminalforsorgens fængselsbetjente på Fyn hyppigere blev fraværsmeldt af lægen på en af de angivne måder eller foreslået omplaceret, men igen er forskellene ikke tilstrækkeligt store til, at vi kan påvise dem som signifikante med så lille et datamateriale. TABEL 2.1 Gravide fordelt efter deres egen angivelse af, om beskæftigelse, ledighed eller barselsorlov var hovedaktivitet under graviditeten. Særskilt for geografiske områder. Og de gravide kvinders angivelse af deres praktiserende læges dispositioner i forbindelse med deres graviditet. Procent. Gravide fængselsbetjente Repræsentative beskæftigede gravide Sjælland Fyn Jylland I alt ½ Hovedaktivitet under graviditet Beskæftigelse Arbejdsløs/aktivering/ sygedagpenge/barsel Uddannelse/ elev/andet Praktiserende læges dispositioner Fraværsmeldt, delvist Fraværsmeldt indtil symptomer var væk Fraværsmeldt resten af graviditeten Foreslået omplacering Henvist til gynækologisk speciallæge Mindste beregningsgrundlag

16 Vi har i tabel 2.1 opdelt gravide fængselsbetjente i tre geografiske områder, fordi de pågældende tilgrundliggende spørgsmål blev stillet til alle, uanset om de betragtede beskæftigelse som deres væsentligste aktivitet under hele graviditetsperioden eller ej. Spørgsmålene om arbejdspåvirkninger og andre arbejdsrelaterede forhold blev imidlertid kun stillet til mødre, som mente, at beskæftigelse var deres hovedaktivitet under graviditeten. Eftersom godt og vel halvdelen af de 13 interviewede fængselsbetjente på Fyn opfattede beskæftigelse som deres hovedaktivitet under graviditeten, bliver det for lille et antal at tabulere besvarelser særskilt for. Derfor tabuleres jyske og fynske fængselsbetjente under ét i den resterende fremstilling. Mødrene blev også spurgt, om de i forbindelse med graviditeten selv sagde deres job op, eller om de blev fyret. Besvarelsen fremgår af tabel 2.2. Ingen af Kriminalforsorgens interviewede gravide fængselsbetjente fik afbrudt ansættelsesforholdet i forbindelse med deres graviditet. Herved afviger de ikke markant fra repræsentative gravide. Så når kun 72 pct. af gravide fængselsbetjente opfatter beskæftigelse som deres hovedaktivitet under graviditeten, skyldes det givetvis deres lægers fraværsmeldinger af dem på et forholdsvis tidligt tidspunkt i graviditeten. TABEL 2.2 Gravide fordelt efter, om ansættelsesforholdet fortsatte under graviditeten. Særskilt for geografiske områder. Procent. Gravide fængselsbetjente Repræsentative beskæftigede gravide Sjælland Jylland og Fyn I alt ½ Ansættelsesforholdets fortsættelse under graviditeten Arbejdsforholdet fortsatte Sagde selv op Blev opsagt Beregningsgrundlag Gravide fængselsbetjente har ganske vist gennemgående ret til lidt mere barselsorlov end gravide medarbejdere i almindelighed, jf. tabel 2.3. Næsten alle gravide fængselsbetjente svarer, at de har ret til mindst 6 ugers 14

17 graviditetsorlov før fødslen. Gravide fængselsbetjente afholder stort set alle den fulde graviditetsorlov, som de er berettigede til. TABEL 2.3 Gravide fordelt efter varigheden af deres retsmæssige orlov og efter, hvor stor en del af orloven de faktisk afholdt. Særskilt for geografiske områder. Procent. Gravide fængselsbetjente Repræsentative beskæftigede gravide Sjælland Jylland og Fyn I alt ½ Varighed af retsmæssig graviditetsorlov 4 uger uger uger Et andet antal uger Afholdtes hele den berettigede orlov Ja, hele perioden Nej Ved ikke Mindste beregningsgrundlag Vi har forsøgt at få et mål for, hvor tilfredse mødrene var med deres arbejde ved begyndelsen af deres graviditet. Som det ses af tabel 2.4, er der ikke markant forskel på tilfredsheden blandt repræsentative mødre og mødre ansat som fængselsbetjente i Kriminalforsorgen. Det er ganske vist tilfredsheden målt på et efterfølgende tidspunkt og målt blandt mødre, som havde beskæftigelse som deres hovedaktivitet i graviditetsperioden. Denne nogenlunde ligelige tilfredshed mellem de to hovedgrupper er en fordel, eftersom en evt. forskellig tilfredshed i udgangssituationen kunne smitte af på vurderingen af mere konkrete forhold ved arbejdet, arbejdsorganisering og -tilrettelæggelse undervejs i graviditeten. 15

18 TABEL 2.4 Gravide med beskæftigelse som hovedaktivitet under graviditeten, fordelt efter deres tilfredshed med deres arbejde ved begyndelsen af graviditeten. Særskilt for geografiske områder. Procent. Gravide fængselsbetjente Repræsentative beskæftigede gravide Sjælland Jylland og Fyn I alt ½ Tilfredshed med arbejdet i sin helhed ved begyndelsen af graviditeten Meget tilfreds Tilfreds Både og Utilfreds Meget utilfreds Beregningsgrundlag ARBEJDSPÅVIRKNINGER UNDER GRAVIDITETEN FORHOLD VED GRAVIDITETSORLOVENS TILRETTELÆGGELSE Selv om omfanget af fraværsmeldiger understreger, at Kriminalforsorgens fængsler nok afviger en del fra arbejdsvilkårene for andre gravide ansatte, er der en forbavsende lighed i de oplevelser af problemer på arbejdspladsen i forbindelse med graviditetsorlovens tilrettelæggelse og afholdelse, som de repræsentative mødre og mødre ansat i Kriminalforsorgen efterfølgende rapporterer om, jf. tabel 2.5. Den eneste markante forskel er, at fængselsbetjente oftere giver udtryk for usikkerhed om deres rettigheder op til fødslen. Hvad denne tvivl nærmere går ud på, er ikke søgt afklaret. Det gennemgående hyppigst nævnte problem ved graviditetsorlovens tilrettelæggelse er, at begge grupper af mødre oplevede, at deres fravær gav kolleger ekstra arbejde. 16

19 TABEL 2.5 Andel gravide med beskæftigelse som hovedaktivitet under graviditeten, som oplevede forskellige problemer på arbejdspladsen i forbindelse med tilrettelæggelsen af graviditetsorloven. Særskilt for geografiske områder. Procent. Gravide fængselsbetjente Repræsentative beskæftigede gravide Problemets karakter Sjælland Jylland og Fyn I alt Den gravide var i tvivl om sine rettigheder op til fødslen Arbejdsgiver fandt det problematisk at undvære den gravide Arbejdsgiveren fandt det problematisk, hvordan den gravide tilrettelagde orloven Orloven gav kollegaer ekstra arbejde Den gravide blev mobbet af kolleger pga. orlovens afholdelse Den gravide oplevede andre problemer i forbindelse med orloven Mindste beregningsgrundlag ARBEJDSPÅVIRKNINGER UNDER GRAVIDITETEN Arbejdsmiljø og arbejdspåvirkninger er givetvis af en særlig karakter for fængselsbetjente, men antallet af belastende arbejdspåvirkninger afviger ikke markant mellem gravide fængselsbetjente og repræsentative gravide medarbejdere, jf. tabel 2.6. Igen skal det huskes, at besvarelserne kommer fra mødre, som havde beskæftigelse som deres hovedaktivitet under graviditeten. Besvarelser fra gravide, som fx blev fraværsmeldt på et tidligt tidspunkt, eksisterer således ikke. 17

20 TABEL 2.6 Gravide med beskæftigelse som hovedaktivitet under graviditeten, fordelt efter antal arbejdspåvirkninger. Særskilt for geografiske områder. Procent. Gravide fængselsbetjente Repræsentative beskæftigede gravide Sjælland Jylland og Fyn I alt Antal arbejdspåvirkninger Ingen Gennemsnitligt antal 3,6 4,8 4,2 4,5 Median Beregningsgrundlag Vold og trusler om vold er arbejdspåvirkninger af særlig interesse for ansatte i Kriminalforsorgens fængsler. Vi har i undersøgelsen spurgt mødre, om de som gravide på arbejdspladsen oplevede at blive udsat for vold eller trusler om vold, og om vold og trusler kom fra kolleger, ledere, underordnede eller gruppen af klienter/kunder/patienter/elever mv. Der blev også spurgt, om de som gravide på arbejdspladsen havde oplevet at blive udsat for uønsket seksuel opmærksomhed, også kaldet sexchikane. I forbindelse med spørgsmålsformuleringerne om vold, trusler og uønsket seksuel opmærksom præsenteres der ingen ledsagende retningslinjer, eksempler eller angivelser af tærskelværdier for, hvornår de tre handlinger kan siges at have fundet sted. De interviewede fastlægger altså selv ud fra deres egen forståelse, hvornår de synes, at vold, trusler og uønsket seksuel opmærksomhed har fundet sted. I brancher og professioner, hvor vold og trusler er særligt hyppigt forekommende som fx ved politiet, visse medarbejdere ved sociale institutioner, psykiatriske afdelinger og Kriminalforsorgens fængsler kan man forestille sig, at disse branchers og professioners normer og eventuelle kriterier for registrering af vold og uønsket seksuel opmærksomhed er mere eller mindre retningsgivende ved interviewede fængselsbetjentes besvarelse af spørgsmålene. Men vi ved det ikke. 18

21 TABEL 2.7 Andel gravide med beskæftigelse som hovedaktivitet under graviditeten, der har været udsat for vold og fysiske trusler under graviditeten. Særskilt for geografiske områder. Procent. Gravide fængselsbetjente Repræsentative beskæftigede gravide Sjælland Jylland og Fyn I alt Udsat for vold Fra kolleger Fra klienter/ kunder/elever/patienter mv Udsat for fysiske trusler Fra borgere, brugere klienter/ kunder/patienter/elever/ mv Mindste beregningsgrundlag Ingen af de interviewede fængselsbetjente havde oplevet at være udsat for uønsket seksuel opmærksomhed, og under ½ pct. af de repræsentative gravide havde oplevet dette. I tabel 2.7 vises de grupper, som den oplevede vold eller truslerne herom udgår fra, hvis andelen overstiger ½ pct. 17 pct. af gravide fængselsbetjente, som havde beskæftigelse som hovedaktivitet under graviditeten, oplevede således at blive udsat for vold fra gruppen af klienter/kunder/patienter/elever, hvilket hér må betyde indsatte. Markant færre, nemlig 4 pct. af de repræsentative gravide, oplevede at blive udsat for vold fra den nævnte gruppe. I hovedundersøgelsen finder man, at 11 pct. af de ansatte ved sociale institutioner havde været udsat for vold under graviditeten, og disse ansatte er måske mere relevante at sammenligne med. 3 Gravide fængselsbetjente er måske også hyppigere udsat for trusler om vold, men grundet det begrænsede antal interviewede, kan vi ikke påvise det med tilstrækkelig statistisk sikkerhed. Vi bemærker også, at der blandt de interviewede fra Kriminalforsorgen findes én enkelt 3. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har lavet flere undersøgelser om vold, mobning mv. blandt almindelige ansatte i forskellige brancher, jf. NFA s hjemmeside. 19

22 gravid, som har været udsat for vold fra en kollega svarende til 2 pct., mens der blandt repræsentative gravide findes under ½ pct., som har oplevet det, hvorfor andelen er nedrundet til 0 pct. OMLÆGNINGER AF ARBEJDET Arbejdsforholdene for gravide i Kriminalforsorgens fængsler herunder risikoen for vold fra de indsatte har meget naturligt medført mange omlægninger af gravides arbejdsopgaver også i sammenligning med repræsentative gravides arbejdsforhold under graviditeten. For de kategorier af omlægninger, som fremgår af forspalten af tabel 2.8, bekræfter interviewede gravide i Kriminalforsorgen markant hyppigere, at ledelsen på arbejdsstedet også fandt samtlige de pågældende omlægninger nødvendige af hensyn til graviditeten i sammenligning med ledelsen på de arbejdspladser, hvor repræsentative gravide var beskæftigede. De fem kategorier er ikke gensidigt udelukkende, hvorfor der kan være en vis overlapning, hvilket vel især gælder for de to kategorier overføre til andre arbejdsopgaver og omplacere til anden arbejdsfunktion, eftersom de sprogligt synes at dække over nogle af de samme dispositioner. 20

23 TABEL 2.8 Andel gravide med beskæftigelse som hovedaktivitet under graviditeten, hvor ledelsen på arbejdspladsen fandt det nødvendigt at foretage forskellige omlægninger af arbejdet af hensyn til graviditeten. Særskilt for geografiske områder. Procent. Gravide fængselsbetjente Repræsentative beskæftigede gravide Sjælland Jylland og Fyn I alt Typen af omlægning Omlægge arbejdstider Begrænse natarbejde blandt personer med natarbejde Overføre til andre arbejdsopgaver Omplacere til anden arbejdsfunktion Anden omlægning Mindste beregningsgrundlag Anm.: Beregningsgrundlaget for kategorien Begrænse natarbejde blandt personer med natarbejde er i sagens natur især for repræsentative gravide mindre end for de øvrige kategorier af omlægninger. Når mødrene bekræfter, at ledelsen fandt det nødvendigt at foretage de pågældende omlægninger, må vi også gå ud fra, at de blev foretaget. Vi har også spurgt mødrene om, hvad de selv fandt nødvendigt at gennemføre af de samme kategoriserede omlægninger. Af tabel 2.9 fremgår det, at ledelsens og medarbejdernes prioriteringer af nødvendige omlægninger nogenlunde følges ad både for gravide fængselsbetjente i Kriminalforsorgen og på andre arbejdspladser i samfundet. Nærmere analyser viser, at for 72 pct. af fængselsbetjentene var der enighed mellem dem og fængslets ledelse om behovet eller fraværet af behov for mindst 4 ud af de 5 nævnte omlægninger af arbejdet. 21

24 TABEL 2.9 Andel gravide med beskæftigelse som hovedaktivitet under graviditeten, som selv fandt forskellige omlægninger af arbejdet nødvendige af hensyn til graviditeten. Særskilt for geografiske områder. Procent. Gravide fængselsbetjente Repræsentative beskæftigede gravide Sjælland Jylland og Fyn I alt Typen af omlægning Omlægge arbejdstider Begrænse natarbejde blandt personer med natarbejde Overføre til andre arbejdsopgaver Omplacere til anden arbejdsfunktion Anden omlægning Mindste beregningsgrundlag Anm.: Beregningsgrundlaget for kategorien Begrænse natarbejde blandt personer med natarbejde er i sagens natur især for repræsentative gravide mindre end for de øvrige kategorier. Vi ved ikke, hvorvidt de omlægninger, som de gravide selv fandt nødvendige, harmonerede med de omlægninger, ledelsen fandt nødvendige, og hvorvidt de faktisk blev gennemført. Vi har også spurgt mødrene, om de var tilfredse med den måde, som deres arbejdsplads håndterede deres graviditet. Gravide, hvis hovedaktivitet var beskæftigelse under graviditeten, er gennemgående tilfredse med måden, arbejdspladsen håndterede deres graviditet. Mest udtalt er det for repræsentative gravide, hvor hele 85 pct. er meget tilfredse hermed, mens 64 pct. af de interviewede fængselsbetjente er meget tilfredse. Mest utilfredshed med måden er der blandt fængselsbetjentene, hvor hver femte tilkendegiver, at de ikke var tilfredse med arbejdspladsens håndtering. Gravide fængselsbetjente afviger herved signifikant fra repræsentative gravide. Hos de repræsentative gravide var der en klar tendens til, at mødrene var mere tilfredse med arbejdspladsens håndtering af deres graviditet, desto mere enige de, som gravide, var i ledelsens vurdering af behovet for omlægninger i arbejdet. Denne sammenhæng findes ikke for de gravide fængselsbetjente. Selv om datamaterialet er spinkelt 47 interviewede om arbejdsforhold så er tendensen der heller ikke. 22

25 TABEL 2.10 Gravide med beskæftigelse som hovedaktivitet under graviditeten, fordelt efter deres tilfredshed med arbejdspladsens håndtering af deres graviditet. Særskilt for geografiske områder. Procent. Gravide fængselsbetjente Repræsentative beskæftigede gravide Sjælland Jylland og Fyn I alt Graden af tilfredshed Tilfreds Delvis tilfreds Ikke tilfreds Beregningsgrundlag SYMPTOMER, SYGDOMME OG SYGEFRAVÆR Det har været undersøgt, hvilke fødselsrelaterede symptomer og sygdomme gravide fik i forbindelse med deres graviditet. De interviewede skulle tage stilling til 19 mulige forekommende symptomer og sygdomme. Vi har sammenfattet billedet af dette mønster ved at foretage en sammentælling og tabulere, hvor mange der henholdsvis var uden symptomer eller sygdomme, 1 sympt./sygdom, 2 sympt./sygdomme osv., jf. tabel Der er ikke nogen signifikant forskel på, hvor mange sygdomme og symptomer de interviewede gravide fængselsbetjente oplevede i sammenligning med repræsentative gravide. De mest almindelige symptomer er plukkeveer, kvalme, væskeansamlinger og bækkensmerter nævnt i aftagende hyppighed. Vi har også tabuleret, hvor mange af disse symptomer og sygdomme, som de gravides læge har vurderet så alvorlige, at lægen indledte en behandling af dem, jf. tabel Igen er der ingen afgørende forskel på, i hvor høj grad lægen har indledt behandlinger hos gravide fængselsbetjente og repræsentative gravide. 23

26 TABEL 2.11 Gravide fordelt efter antal fødselsrelaterede sygdomme og symptomer. Særskilt for geografiske områder. Procent. Gravide fængselsbetjente Repræsentative beskæftigede gravide Sjælland Jylland og Fyn I alt Antal sygdomme og symptomer Ingen Gennemsnitligt antal 3,0 3,3 3,2 3,3 Median Beregningsgrundlag Anm.: De fødselsrelaterede sygdomme og symptomer er følgende: blødninger, moderkageløsning, foreliggende moderkage, truende tidlig fødsel, truende abort, plukkeveer, molimina (svangerskabsbesværligheder), bækkenløsning, bækkensmerter, rygsmerter, forhøjet blodtryk, kvalme, flerfoldsgraviditet, væskeansamlinger, protein-urin, anden gynækologisk lidelse og medicinsk sygdom. 24

27 TABEL 2.12 Gravide fordelt efter antal behandlinger af fødselsrelaterede sygdomme og symptomer. Særskilt for geografiske områder. Procent. Gravide fængselsbetjente Repræsentative beskæftigede gravide Sjælland Jylland og Fyn I alt Antal behandlinger af sygdomme og symptomer Ingen Gennemsnitligt antal 1,3 1,6 1,4 0,9 Median Beregningsgrundlag Anm.: De fødselsrelaterede sygdomme og symptomer er følgende: blødninger, moderkageløsning, foreliggende moderkage, truende tidlig fødsel, truende abort, plukkeveer, molimina (svangerskabsbesværligheder), bækkenløsning, bækkensmerter, rygsmerter, forhøjet blodtryk, kvalme, flerfoldsgraviditet, væskeansamlinger, protein-urin, anden gynækologisk lidelse, medicinsk sygdom. Vi har naturligvis også interesseret os for gravides fravær fra arbejdspladsen pga. af sygdom og fraværsmelding grundet hensynet til fosteret og moren selv. Under ét kalder vi det blot sygefravær, ligesom folk i daglig tale gør det. Vi bruger også ordet sygemeldt i denne sammenhæng, uanset at der måske er tale om en fraværsmelding. I tabel 2.13 ser vi, at 80 pct. af Kriminalforsorgens interviewede mødre havde været sygemeldt på et eller andet tidspunkt i graviditeten. Det er markant hyppigere end repræsentative gravide. Gravide fængselsbetjente er også fraværende i mange flere dage end repræsentative gravide. Og det skyldes ikke, at de har flere fraværsperioder end gravide i almindelighed. 25

28 TABEL 2.13 Gravide fordelt efter, hvor mange sygedage de har haft under graviditeten. Og andelen af kvinderne, der har været sygemeldt mindst én gang, og andelen, der har været sygemeldt i flere perioder. Særskilt for geografiske områder. Procent. Gravide fængselsbetjente Repræsentative beskæftigede gravide Sjælland Jylland og Fyn I alt Været syge- eller fraværsmeldt mindst én gang Været syge- eller fraværsmeldt i flere perioder Ugers syge- og fraværsarbejdsdage Ingen sygedage Op til 1 arbejdsuge Op til 2 arbejdsuger Op til 3 arbejdsuger Op til 4 arbejdsuger Op til 6 arbejdsuger Op til 8 arbejdsuger Op til 12 arbejdsuger Op til 18 arbejdsuger Op til 40 arbejdsuger Gennemsnit (arbejdsdage) Median (arbejdsdage) Mindste beregningsgrundlag ½ KONTAKTER TIL PRIMÆRE SUNDHEDSVÆSENS PERSONALE Når de gravide fængselsbetjente i Kriminalforsorgen er markant mere sygemeldte end repræsentative gravide, beror det ikke på, at de hyppigere kontakter deres egen læge eller hyppigere bliver henvist til Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik. Klinikken bruges stort set ikke i denne sammenhæng. Det hænger givetvis sammen med, at der er nogle forhold omkring arbejdsopgaverne for gravide fængselsbetjente, som også i højere grad medfører, at ledelsen finder det nødvendigt at foretage nogle omlægninger af gravides arbejdsopgaver, jf. tabel 2.8. Hertil hører givetvis også bestræbelser for at reducere risikoen for vold mod gravide medar- 26

VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT

VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 106 Offentligt SFl DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT ÅRBOG 2010 DERIKTHUI HELLE HOLT SØREN JENSEN LARS BRINK THOMSEN

Læs mere

SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN. Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN

SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN. Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD OMSORG OG E T

Læs mere

Løn- og arbejdsforhold kvinder og mænd i Kokkefaget

Løn- og arbejdsforhold kvinder og mænd i Kokkefaget Løn- og arbejdsforhold for kvinder og mænd i Kokkefaget 10:19 Vibeke Jakobsen Lise Sand Ellerbæk 10:19 LØN- OG ARBEJDSFORHOLD FOR KVINDER OG MÆND I KOKKEFAGET VIBEKE JAKOBSEN LISE SAND ELLERBÆK KØBENHAVN

Læs mere

SOCIALE INDSATSER TIL MENNESKER MED ADHD

SOCIALE INDSATSER TIL MENNESKER MED ADHD Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 349 Offentligt SFl DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD SOCIALE INDSATSER TIL MENNESKER MED ADHD EN KORTLÆGNING WINNIE ALIM HENRIETTE HOLMSKOV ANDREAS LUND

Læs mere

Graviditet og arbejdsmiljø

Graviditet og arbejdsmiljø Graviditet og arbejdsmiljø Regionshospitalet Skive Arbejdsmedicinsk Klinik Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Skive 3. udgave Pjecen er udgivet med økonomisk støtte fra: Det Lokale Beskæftigelsesråd

Læs mere

11:29. SFl FOREBYGGENDE FORANSTALTNINGER ÅR 1 ; Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del Bilag 247 Offentligt. 'm ' " 9.

11:29. SFl FOREBYGGENDE FORANSTALTNINGER ÅR 1 ; Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del Bilag 247 Offentligt. 'm '  9. Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del Bilag 247 Offentligt 1 ; 'm ' " 9. ' i SFl - om forebygjdit m alternativ til anbringelse DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD I FOREBYGGENDE FORANSTALTNINGER

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

SFi RISIKO- OG BESKYTTELSESFAKTORER. Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del Bilag 5 Offentligt DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

SFi RISIKO- OG BESKYTTELSESFAKTORER. Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del Bilag 5 Offentligt DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del Bilag 5 Offentligt SFi DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD RISIKO- OG BESKYTTELSESFAKTORER.-.', :':-r-' '' ': ': ';.":?: :.!-;' Stei i^åis ^ TIDLIG IDENTIFIKATION

Læs mere

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet 15.12.2005 Notat 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der

Læs mere

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Baggrund Et af Yngre Lægers vigtigste opgaver er at arbejde for et bedre arbejdsmiljø for yngre læger. Et godt arbejdsmiljø har betydning for

Læs mere

Faktaark: Ledelseskvalitet

Faktaark: Ledelseskvalitet Faktaark: Ledelseskvalitet Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af deres nærmeste personaleansvarlige leder i sammenhæng med forskellige faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Resultaterne stammer

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Notat om kønsforskelle

Notat om kønsforskelle Notat om kønsforskelle Hvad tilbyder kommuner og arbejdsgiver mænd og kvinder, der har været udsat for en arbejdsulykke? Socialforskningsinstituttet har på foranledning af Arbejdsskadestyrelsen udarbejdet

Læs mere

Vold på socialpædagogiske arbejdspladser. April 2016

Vold på socialpædagogiske arbejdspladser. April 2016 Vold på socialpædagogiske arbejdspladser April 2016 RAPPORT Vold på socialpædagogiske arbejdspladser Udgivet af Socialpædagogerne, April 2016 ISBN: 978-87-89992-88-4 Kontakt: Lise Møller Aarup laa@sl.dk

Læs mere

DOM TIL FÆLLES FORÆLDREMYNDIGHED

DOM TIL FÆLLES FORÆLDREMYNDIGHED Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del Bilag 231 Offentligt SFl DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD DOM TIL FÆLLES FORÆLDREMYNDIGHED EN EVALUERING AF FORÆLDREANSVARSLOVEN MED X..J HEIDE OT

Læs mere

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt

Læs mere

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet { CREAT- EDATE \@ 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der

Læs mere

I dette notat belyser vi 18-årige tidligere anbragte unges udsathed. Den udsathed, som vi ser på i dette notat, er at være udsat for selvskade og selvmordsforsøg, være udsat for voldtægt og voldtægtsforsøg,

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

PROSTITUTION I DANMARK

PROSTITUTION I DANMARK Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del Bilag 234 Offentligt SFl DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD PROSTITUTION I DANMARK : SSfe.v ' y / iahfe' 11:21 JENS KOFOD THERESA FRØKJÆR DYRVIG KRISTOFFER

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

Chefer svigter sygemeldte

Chefer svigter sygemeldte Chefer Flertal efterlyser svigter brud med blokpolitik sygemeldte Hver tredje lønmodtager ramt af længevarende sygdom kritiserer virksomheden for at gøre et dårligt stykke arbejde, for at få dem tilbage

Læs mere

EN KVALITATIV UNDERSØGELSE. Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del Bilag 6 Offentligt ZJ^ I Z^JZ~7ZZ~Z~^

EN KVALITATIV UNDERSØGELSE. Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del Bilag 6 Offentligt ZJ^ I Z^JZ~7ZZ~Z~^ Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del Bilag 6 Offentligt ZJ^ I Z^JZ~7ZZ~Z~^ SF EN KVALITATIV UNDERSØGELSE DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD usmuei&mnbb.:^^^^:.-w>..:..::;^.^;. BØRN I DELEO

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014 Faktaark om psykisk og jobtilfredshed 2014 Ref. KAB/- 12.06.2015 Indhold Hovedresultater... 2 Jobtilfredshed... 3 Trivsel... 5 Psykisk... 5 Tale åbnet om psykisk... 7 Forbedring af det psykiske... 8 Dette

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

Beskæftigelse af personer med handicap

Beskæftigelse af personer med handicap Beskæftigelse af personer med handicap Resultater fra SFI s forskning Jan Høgelund Seniorforsker Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Disposition: Resultater fra SFI s forskning Hvor mange har et

Læs mere

Seksuel chikane. 10. marts 2016

Seksuel chikane. 10. marts 2016 10. marts 2016 Seksuel chikane Hvert tiende FOA-medlem har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed og handlinger af seksuel karakter (seksuel chikane) i løbet af det sidste år. Det er især unge medlemmer

Læs mere

Hvordan skaber den rummelige virksomhed plads til sårbare medarbejdere? V. Frederik Thuesen, Forsker, SFI

Hvordan skaber den rummelige virksomhed plads til sårbare medarbejdere? V. Frederik Thuesen, Forsker, SFI Hvordan skaber den rummelige virksomhed plads til sårbare medarbejdere? V. Frederik Thuesen, Forsker, SFI På basis af: Virksomhedernes Sociale Engagement. Årbog 2010 Frederik Thuesen, Helle Holt, Søren

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Rundspørge til medlemmer af HK Kommunal om psykisk arbejdsmiljø. sammenlignet med

Rundspørge til medlemmer af HK Kommunal om psykisk arbejdsmiljø. sammenlignet med Rundspørge til medlemmer af om psykisk arbejdsmiljø sammenlignet med Kortlægning af danske lønmodtageres psykiske arbejdsmiljø gennemført af det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Rundspørge

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer 8. juli 2016 Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer Der er en sammenhæng mellem og medlemmernes trivsel samt fysiske og psykiske sundhed. Det viser en undersøgelse, som FOA har udført blandt sine medlemmer.

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår

Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår Knap hver anden af dem, der gik tidligt på efterløn, havde smerter hver uge, før de trak sig tilbage. Det er pct. flere end blandt dem, der

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012 Ja (n=245) fra en kollega (n=9) fra en leder (n=0) fra underordnede (n=0) fra en læge (n=45) fra klienter/patienter (n=187) fra pårørende (n=15) fra en anden (n=14) Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø

Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Maj 2014 RAPPORT Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Udgivet af Socialpædagogerne, Maj 2014 ISBN: 978-87-89992-88-4

Læs mere

Spørgeskemaet er et samlet skema, der indeholder spørgsmål om din trivsel, det psykiske arbejdsmiljø og evaluering af din nærmeste leder.

Spørgeskemaet er et samlet skema, der indeholder spørgsmål om din trivsel, det psykiske arbejdsmiljø og evaluering af din nærmeste leder. VELKOMMEN TIL KLIMAMÅLING 2013 Kære medarbejder/leder Aalborg Kommune ser gennemførelsen af Klimamålingen som et væsentligt element i realiseringen af kommunens fælles personalepolitik og som et middel

Læs mere

Arbejdsmedicin Hospitalsenheden Vest. Graviditet og arbejdsmiljø

Arbejdsmedicin Hospitalsenheden Vest. Graviditet og arbejdsmiljø Arbejdsmedicin Hospitalsenheden Vest Graviditet og arbejdsmiljø Revideret februar 2016 Graviditet og arbejdsmiljø Arbejdsmedicin Hospitalsenheden Vest 4. udgave Redigering: Socialrådgiver Hugo Knudsen

Læs mere

Faktaark om social kapital 2014

Faktaark om social kapital 2014 Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,

Læs mere

Ve og Vel. Sygemeldinger med psykisk årsag. Gert Thomsen. Staffmeeting Psykiatri Vest

Ve og Vel. Sygemeldinger med psykisk årsag. Gert Thomsen. Staffmeeting Psykiatri Vest Ve og Vel Sygemeldinger med psykisk årsag Gert Thomsen 11. Jan oktober Schmidt 2012 Staffmeeting Psykiatri Vest Baggrund Stigende hyppighed af sygemeldinger med stress og depression Hyppig årsag til langtidssygemelding

Læs mere

Den Landsdækkende Undersøgelse af patientoplevelser blandt fødende i 2014

Den Landsdækkende Undersøgelse af patientoplevelser blandt fødende i 2014 Dato 27..205 Den Landsdækkende Undersøgelse af patientoplevelser blandt fødende i 204 Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser (LUP) er en årlig landsdækkende spørgeskemaundersøgelse af patienters

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter både det fysiske og det psykiske

Læs mere

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt læger... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet af ledere

Læs mere

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 1 HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 Som en del af Trivselsundersøgelsen 2015 i Helsingør Kommune inviteres du hermed til at besvare et spørgeskema om din trivsel. Vi håber, at du vil give din

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: Side 1 af 9. Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012

Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: Side 1 af 9. Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012 Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: 10318 Side 1 af 9 Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012 Side 2 af 9 Baggrund I januar 2012 har Dansk Socialrådgiverforening

Læs mere

I denne pjece kan du læse de vigtigste regler for udbetaling af barselsdagpenge samt ret til frihed i forbindelse med barsel- og forældreorlov.

I denne pjece kan du læse de vigtigste regler for udbetaling af barselsdagpenge samt ret til frihed i forbindelse med barsel- og forældreorlov. Barsel rettigheder for kommende forældre. I denne pjece kan du læse de vigtigste regler for udbetaling af barselsdagpenge samt ret til frihed i forbindelse med barsel- og forældreorlov. Pjecen er delt

Læs mere

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014 HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014 REGIONALE FORSKELLE 15:20 MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND 15:20 HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014 REGIONALE FORSKELLE MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND KØBENHAVN 2015 SFI

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold Vidste du Fysisk og psykisk vold Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er fx bid, slag, spark, kvælningsforsøg og knivstik. Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser og

Læs mere

Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø

Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø NOTAT 17-0407 - LAGR - 02.05.2017 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 78 Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø Evalueringen af regeringens arbejdsmiljøstrategi

Læs mere

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred Resumé af tidsudvikling (2012-2014) i Arbejdsmiljø og Helbred Undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 2014 er baseret på en stikprøve på 50.000 beskæftigede lønmodtagere i Danmark mellem 18 og 64 år. Disse

Læs mere

m IKK MEN JEG F DFTI" SFl INTERVIEWUNDERSØGELSE MED ETNISKE MINORITETSKVINDER OM UDDANNELSE Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 161 Offentligt

m IKK MEN JEG F DFTI SFl INTERVIEWUNDERSØGELSE MED ETNISKE MINORITETSKVINDER OM UDDANNELSE Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 161 Offentligt Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 161 Offentligt SFl DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD m IKK MEN JEG F DFTI" INTERVIEWUNDERSØGELSE MED ETNISKE MINORITETSKVINDER OM UDDANNELSE 1] ANIKA

Læs mere

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Skærmarbejde og helbred - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Indhold Indledning - Vores bange anelser blev bekræftet 3 Gener ved skærmarbejde 4 Så ondt gør det 5 Medicin, behandling og sygefravær

Læs mere

Landskursus 27. Januar 2012 8. Juni 2011 Bachelorprojekt 2011 University College Lillebælt Mona Gehrt (Nyborg Sygehus) Brian Seneca Schmidt (Middelfart Sygehus) Bettina Brøndum Jensen (Svendborg Sygehus)

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Arbejdspladsvurdering for Peder Lykke Skolen

Arbejdspladsvurdering for Peder Lykke Skolen Arbejdspladsvurdering for Peder Lykke Skolen Arbejdspladsvurderingen på Peder Lykke Skolen er vedtaget af skolens Sikkerhedsgruppe, som har valgt at benytte projektleder for Offensiv Strategi (BUF, Kontor

Læs mere

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Center for Personale og Udvikling Udviklingssekretariatet CSFAMR/DOBJJE Januar 2009 KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

PRiS konference 27. September 2012. 8. Juni 2011

PRiS konference 27. September 2012. 8. Juni 2011 PRiS konference 27. September 2012 8. Juni 2011 Bachelorprojekt 2011 University College Lillebælt Mona Gehrt (Nyborg Sygehus) Brian Seneca Schmidt Bettina Brøndum Jensen (Silkeborg Sygehus) Randi Borschau

Læs mere

8: Social kapital. Februar 2014

8: Social kapital. Februar 2014 8: Social kapital Februar 2014 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 8: Social kapital Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af den sociale kapital på deres

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Hjælpelinjen for spilleafhængige

Hjælpelinjen for spilleafhængige Hjælpelinjen for spilleafhængige Kortlægning af telefonsamtaler i Danmark og norge i perioden 2008-2009 10:33 Nuri cayuelas mateu 10:33 HJÆLPELINJEN FOR SPILLEAFHÆNGIGE KORTLÆGNING AF TELEFONSAMTALER I

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Marts 2013

2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Marts 2013 2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Marts 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Dette faktaark

Læs mere

Sygedagpengeopfølgning

Sygedagpengeopfølgning Sygedagpengeopfølgning Muligheder i sygedagpengereformen Viden om tidlig virksomhedsrettet indsats Forventningsafstemning 1. Sygedagpengereformen 2. Viden om en tidlig og aktiv virksomhedsindsats for sygemeldte

Læs mere

Spørgeskema. Det er vigtigt, at alle etiske regler overholdes, når man bruger skemaet:

Spørgeskema. Det er vigtigt, at alle etiske regler overholdes, når man bruger skemaet: Spørgeskema Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering og kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Når medarbejderne har udfyldt spørgeskemaerne, samles skemaerne

Læs mere

7.1 Fravær i forbindelse med graviditet og barsel

7.1 Fravær i forbindelse med graviditet og barsel HR Jura Forlaget Andersen 7.1 Fravær i forbindelse med graviditet og barsel Af advokatfuldmægtig Miriam Michaelsen, MAQS Law Firm mim@dk.maqs.com Indhold Denne artikel - angående hvad en medarbejder har

Læs mere

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Publikationen kan hentes

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 Samlet for hele Kommunen ForebyggelsesCentret Rapporten er udarbejdet af Mette Christiansen og Mikael B. Ernstsen for Langeland Kommune. Eventuelle spørgsmål bedes rettet til

Læs mere

Kommer du bagud med dit arbejde?

Kommer du bagud med dit arbejde? 1 1 1 1 1 Kommer du bagud med dit arbejde? 1 1 1 Har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Har du indflydelse på mængden af dit arbejde? 1 1 1 1 Har du stor indflydelse på beslutninger omkring dit arbejde?

Læs mere

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SVARPROCENT: 90% (9/9) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 0 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder, Ledelsen, Samarbejde,

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune

Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har udviklet et nyt spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Dansk Psykosocialt Spørgeskema. I den forbindelse

Læs mere

Antal besvarelser: 85 TRIVSEL 2015. Designskolen Kolding Svarprocent: 100% Totalrapport

Antal besvarelser: 85 TRIVSEL 2015. Designskolen Kolding Svarprocent: 100% Totalrapport beelser: 85 TRIVSEL 215 Svarprocent: Trivsel 215 LÆSEVEJLEDNING 1 SÅDAN LÆSES FIGURERNE Til venstre for figuren vises de enkelte spørgsmålsformuleringer. Mellem spørgsmålsformuleringen og grafikken vises

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...

Læs mere

Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r

Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r Oktober 2011 1 Indhold Løn til fædre under orlov... 3 Øremærkning af barsel til fædre... 3 Mænd vil gerne holde længere orlov... 4 Mænd og

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen

Mobning på arbejdspladsen Kort og godt om Mobning på arbejdspladsen Få viden om mobning og inspiration til en handlingsplan www.arbejdsmiljoviden.dk/mobning Hvad er mobning på arbejdspladsen? Det er mobning, når en eller flere

Læs mere

Arbejdsmedicin. Teoretisk speciallægeuddannelse i almen medicin. Trine Rønde Kristensen

Arbejdsmedicin. Teoretisk speciallægeuddannelse i almen medicin. Trine Rønde Kristensen Arbejdsmedicin Teoretisk speciallægeuddannelse i almen medicin Trine Rønde Kristensen Historie: 1873 Danmarks første Fabrikslov og Arbejdstilsynet 1977 Arbejdsmiljøloven 1983: Arbejdsmedicin selvstændigt

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2014

Brugerundersøgelsen 2014 Brugerundersøgelsen 2014 Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2015 1 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2014 København og Nordsjælland Formålet med

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Lynæs Børnehave

Rapport - Trivselsundersøgelsen Lynæs Børnehave Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Lynæs Børnehave Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Epileptiker forskelsbehandlet ved opsigelse

Epileptiker forskelsbehandlet ved opsigelse Epileptiker forskelsbehandlet ved opsigelse Oprettet: 02-06-2010 Opdateret: 02-06-2010 En medarbejder med epilepsi blev opsagt to dage efter et anfald. Virksomheden begrundede opsigelsen med hensynet til

Læs mere

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og

Læs mere

Fraværspolitik. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Fraværspolitik. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Fraværspolitik Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Indledning Fravær og nærvær har længe fyldt dagsordenen både i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, i hele kommunen og nationalt set. Derfor har forvaltningen

Læs mere

Ældre er en attraktiv arbejdskraft

Ældre er en attraktiv arbejdskraft Ældre er en attraktiv arbejdskraft AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME På arbejdsmarkedet er der ofte fokus på de fremadstormende

Læs mere