- Jan Magnussen har tid til race og familieliv - Stress: fra hamsterhjul til slowmotion - Tid til refleksion - Smid masken og vær dig selv NR. 1.

Transkript

1 NR Jan Magnussen har tid til race og familieliv - Stress: fra hamsterhjul til slowmotion - Tid til refleksion - Smid masken og vær dig selv Tag tiden tilbage!

2 Kristelig Fagbevægelse Klokhøjen Aarhus N Tlf Ansvarshavende redaktør: Kommunikationschef Jonas Norgaard Mortensen redaktion@krifa.dk, tlf: Abonnement: Henvendelse til lokalafdelingerne. Kunder hos Kristelig Fagbevægelse og Kristelig A-kasse modtager Krifa Magasinet. Er der flere kunder i samme husstand, sendes bladet til den ældste. Eftertryk kun efter aftale. Oplag: Udkommer tre gange om året. Krifa Magasinet 1/2014 er udgivet 11. februar Næste nummer udkommer 3. juni Forsideillustration: Mariann B. Jacobsen Grafisk Design: Highlight A/S ISSN Magasinet er trykt på miljøvenligt papir på et miljøgodkendt trykkeri Tag tid giv tid Løber tiden med dig? Eller tager du kontrollen og giver tid til det, du synes, der er væsentligt? Vi kan ikke standse tiden. Men vi kan være bevidste om, hvad vi bruger den til. Derfor er magasinet denne gang spækket med inspiration til dig, så du får mulighed for at stoppe op og reflektere over, om du bruger tiden på det, der giver værdi for dig. Fra de små pauser til de store forandringer i livet. Tag med racerkøreren Jan Magnussen i pit og hør, hvordan han prioriterer tiden mellem karriere og familieliv. Mød også professoren, der har forsket i tid. Han giver dig tips til at tackle tiden. Hvis du drømmer om tid til de store forandringer, kan du møde Ulla Palm. Til dagligt hjælper hun både virksomheder og privatpersoner gennem en forandringsproces. Weekender kan være en god timeout fra arbejdslivet. Mød erhvervspsykolog Sara Lundhus, der giver dig nogle bud på, hvordan din weekend kan give kræfter til hverdagen. Mange danskere er ramt af stress. Er kroppen og psyken slidt, er det alvorligt og skal tages alvorligt. Vi besøger en psykolog, der til dagligt arbejder med stressramte. Vi giver dig også tip til at arrangere små pauser i arbejdsdagen, så du får større overblik og lettere ved at prioritere din tid. God læselyst Jonas Norgaard Mortensen Ansvarshavende redaktør KRISTELIG FAGBEVÆGELSE Formand Søren Fibiger Olesen info@krifa.dk Hovednummer ÅBNINGSTIDER Mandag Tirsdag-fredag Telefonerne er åbne kl Chatten er åben på krifa.dk/chat fra kl AFDELING FOR SELVSTÆNDIGE Klokhøjen 4, 8200 Aarhus N ØVRIGE KUNDETILBUD KRIFA JURA KRIFA FORSIKRING KRISTELIG FAGBEVÆGELSES AFDELINGER BALLERUP...Energivej 15, Ballerup BORNHOLM...Store Torv 15A, 1. sal, 3700 Rønne BRØNDBY... Sdr. Ringvej 35A, 1, 2605 Brøndby ESBJERG...Storegade 33, 6701 Esbjerg FYN...Hvilehøjvej 23, 5220 Odense SØ HERNING...Poulsgade 8, st. th., 7400 Herning HILLERØD...Møllestræde 9, 3400 Hillerød HOLBÆK...Anders Larsensvej 11, 4300 Holbæk KOLDING...Merkurvej 21, 6000 Kolding NÆSTVED...Mosevej 12, 4700 Næstved RANDERS...Engboulevarden 30, 8960 Randers SØ ROSKILDE...Ro's Torv 53, Roskilde SØNDERJYLLAND...Hærvejen 24,1, 6230 Rødekro THISTED...Asylgade 32, 1., 7700 Thisted AALBORG...Gasværksvej 4, 2., 9000 Aalborg AARHUS...Klokhøjen 4, 8200 Aarhus N

3 hvilke regler gælder så? Racerkører med tid til at putte børn Racerkører Jan Magnussen får tiden til at gå op med en karriere i USA og familieliv i Roskilde. Kostbare øjeblikke Vi skal stoppe op og give tid til refleksion for at forstå os selv og vores liv. Få tip til at tackle tiden. Stress: Den slidte krop og psyke Stress er kompleks. Der er ingen nemme løsninger, når et menneske bliver ramt af længerevarende stress. Alle kan lære at brænde igennem Vores evne til at kommunikere og brænde igennem har betydning for, om vi får succes eller ej. Læs om hvordan. De første skridt mod et nyt job Uanset om du er i arbejde eller jobsøgende, er det godt at have en plan for, hvordan din jobsøgning skal strikkes sammen. Hvor meget må jeg arbejde? Flere og flere ansatte har ikke længere en fast defineret arbejdstid. Men Kender du typen 22I et godt team er der mange typer. Men det bliver først rigtigt godt, hvis du forstår de forskellige typer ikke mindst din egen.

4 KARRIERE OG FAMILIELIV Pitstop med Jan Magnussen Jan Magnussen er dansk racerkører med fart på karrieren og familielivet. Men hvordan får han tiden til at gå op, når det meste af karrieren foregår med fuld fart hos Corvette Racing i USA og familielivet med børn er i Roskilde? Tekst og foto: Lars Stig Madsen, lsm@krifa.dk 4 KRIFA MAGASINET FEBRUAR 2014

5 KARRIERE OG FAMILIELIV Jan Magnussen oplever tiden derhjemme som gode pitstop fra det pres, der kan være på ham som racerkører. Jan Magnussen er racerkører og konkurrencemenneske. Men han kan både arbejde med ekstreme hastigheder i en racerbil og være hensynsfuld far til tre med masser af tid til at lege og putte de mindste og tid til far-søn snak med den store på 21 år. For at forstå, hvordan han kan det, skal man kende hans måde at opfatte tid på. Den er delt i to: I bilen på banen, og når han har fri eller er derhjemme hos kone og børn. Tid til at vinde - I racerbilen drejer det sig om at finde tid for at vinde. Jeg arbejder sammen med ingeniørerne på at skære mere tid af. For at blive en god racerkører er det vigtigt, at du har en fantastisk fornemmelse for, hvad der rent faktisk er hurtigt i forhold til, hvad der virker hurtigt, kommer det kyndigt fra Jan Magnussen. Racerløb, jetlag og sponsorer Jan Magnussen har ikke et normalt arbejdsliv fra Hoveddelen af hans karriere ligger i USA. Så Jan bruger mange dage på at flyve frem og tilbage mellem landene. Det giver ventetid i lufthavne og tid alene på hoteller. Han bruger ventetiden på at læse bøger eller ved at gennemgå tekniske data fra de seneste test af småproblemer med racerbilen. Også imellem løbene kan han have meget tid. Men langt hen ad vejen er det andre, der bestemmer Jan Magnussens arbejdstid. Tiden mellem løbene bliver der hurtigt lagt beslag på fra sponsorer, til mediepleje eller arrangementer. Tid til privatliv Men når det handler om fritiden, er Jans opfattelse af tid en anden. Og det er sjældent, at Jan føler, at han spilder tiden, ikke mindst fordi, at han er god til at vælge fra og dele tiden op i vigtigt eller ikke vigtigt. - Når jeg er hjemme, er det tiden sammen med børnene på to og fire år, der betyder noget. Jeg prøver at prioritere dem, min kone og pligter i hjemmet så meget som muligt. Så jeg lærer at vælge fra. Samtidig er jeg ikke typen, der står midt i en ting og siger, at det er spild af tid og så går min vej. Jeg har prioriteret inden og fuldfører det, jeg har gang i. Hvis du kommer i nærheden af at få lidt stress, så lærer du lynhurtigt at få bedre styr på din tid. Når jeg har fri, lukker jeg tankerne ned for det, jeg alligevel ikke kan gøre noget ved på det tidspunkt. Presset og pitstoppene Jan Magnussen oplever tiden derhjemme som gode pitstop fra det pres, der kan være på ham som racerkører. Også selvom han må erkende, at det ikke altid er helt så afslappende at være far til to små børn. Sønnen Kevin på 21 år har sin egen racerkarriere, der ifølge faren er endnu mere travl end hans egen. Ikke mindst nu, hvor sønnen i 2014 skal køre Formel 1. - Det er ikke altid afslappende med de to små børn derhjemme. Men det er fantastisk og anderledes. Der er tid til fis, ballade, leg og hygge. Lige præcis det gør, at jeg får tanket op, at jeg har overskud, når jeg er tilbage i bilen. - Inden vi fik de to mindste børn, var min kone med til næsten alle løb. Der var hygge. Men efter vi fik børnene, er det blevet sværere at rejse. Derfor tager vi kun to til tre længere ture om året, hvor vi er sammen alle fire. Det skal vi have. Ellers kan jeg se på mine kolleger i branchen, at det kan FEBRUAR 2014 KRIFA MAGASINET 5

6 KARRIERE OG FAMILIELIV Jan Magnussens bedste timeout er, når et af hans børn kommer for bare lige at få en krammer. Foto: Rick Dole gå ud over ægteskabet, fordi kollegerne altid er alene. Det er meget intenst, når du er ude til løb. Det er min kone nødt til at være en del af. For jeg har brug for støtten hjemmefra. Heldigvis kører jeg også mange løb i Danmark, hvor familien kan være samlet. Og det er dejligt. Far og søn i samme branche Jan Magnussens søn Kevin har også racerblod i årerne. De to har også holdt pitstop sammen. - På et tidspunkt var jeg coach for Kevin. Den rolle kunne jeg ikke lide. Jeg vil hellere være hans far. Vi snakker også race, men nu er jeg bare far og kan komme med alle de gode og dårlige råd, jeg overhovedet kan, kommer det grinende fra Jan, som erkender, at der også er en blød side i ham. 6 KRIFA MAGASINET FEBRUAR For at være i balance skal der være begge dele. Jeg føler ikke, at jeg er en hård gut. Men jeg er konkurrencemenneske til det yderste. Men kun, stort set, når det gælder race. Men der ved jeg, at jeg er god og forventer at vinde. Andre ting, jeg ikke er god til eller ikke har øvet, dem behøver jeg ikke at vinde og bliver ikke sur over at tabe. Tid til eftertanke På spørgsmålet om Jan Magnussen ikke er bange for at komme til skade under et løb, kommer det eftertænksomt: - Når jeg er hjemme og kikker på børnene, kan jeg godt nogle gange tænke: Uha, mand. Men når jeg kører, er jeg ikke bange. For race foregår hele tiden på grænsen, det er der, det er hurtigst, der vinder du. Det er intensiteten i race, der gør det interessant. Der er ikke plads til fejltagelser. Det er den udfordring, jeg elsker. Går du over grænsen, smadrer du det hele. Det kræver, at du har god balance i dit liv, og du skal have støtten til det hjemmefra. Det med, at uheldet kan være ude, og at man kan miste hinanden, er også noget familien har talt om. For eksempel, da Jan i 2009 havde et uheld. - Jeg fik nogle småskader, og vi fik en god snak om det. Skulle uheldet være ude, og det værste skulle ske, skal min kone, børn, forældre og venner vide, at lige i det øjeblik kunne jeg dårligt være mere tændt og lykkelig. For jeg lavede noget af det, jeg allerbedst kan lide. De skal i hvert fald ikke sidde tilbage med en dårlig smag i munden og tænke, at jeg var bange.

7 Bruger du din tid, som du vil? synspu n kt kr fa Tekst: Søren Fibiger Olesen, formand for Kristelig Fagbevægelse Jul og nytår tilbragte jeg i Tanzania. Tre dages busrejse fra nærmeste internationale lufthavn. Helt derude, hvor man bor i lerhytter og laver mad over et ildsted. En kæmpe kontrast til min hverdag her i Danmark. De afrikanske landsbybeboeres forhold til tid, opgaver og prioriteringer er helt anderledes end vores. Nærværende i nuet Afrikanerne er fantastiske til at være til stede og leve i nuet. De nyder det, de har gang i lige nu, og bruger den tid, der er nødvendig. De er ikke specielt effektive, og de haster ikke med tingene. Det, de ikke kan nå i dag, kan de arbejde videre på i morgen. De tager god tid til at snakke sammen. På den måde får de afstemt forventninger, og det giver deres sociale liv kvalitet. Det prioriterer de fremfor for eksempel at reparere stråtaget på huset. Jeg så ingen, der var stressede, udbrændte eller hang i klokken, fordi der var en ny aftale i outlook, som bipede efter dem. Tag magt over kalenderen I længden ville jeg blive frustreret over deres måde at gøre tingene på, og jeg vil ikke gøre som dem. Men jeg vil lade mig inspirere til at prioritere anderledes, være mere nærværende og vise min kalender, hvem der bestemmer. Jeg vil være bedre til at planlægge, sætte tid af til at forberede det, jeg skal, og give plads til uplanlagte dialoger i min kalender. På den måde kan jeg forebygge stress, og mine omgivelser vil forhåbentlig opleve mig mere nærværende og mere i dialog. Skal leve i hverdagen Det, du kan gøre for at forebygge stress og få et bedre liv, er sikkert noget andet, end det jeg skal gøre. Det vigtige er ikke, hvad vi gør, men at vi tager ansvar for eget liv og sørger for, at vi får et godt liv. Et liv, hvor vi trives med den hverdag, vi har. Det nytter ikke, at vi hele tiden ser frem mod weekenden og næste ferie. Vi skal leve i hverdagen, i nuet. Det er der, vi skal trives og lykkes. Det nytter ikke, at vi hele tiden ser frem mod weekenden og næste ferie. Vi skal leve i hverdagen, i nuet. FEBRUAR 2014 KRIFA MAGASINET 7

8 TEMA TIMEOUT Tip til at tackle tiden En gang imellem skal vi standse op og give os tid til besindelse og refleksion for at forstå os selv og vores liv. Tekst: Ove Klausen, Vi kan ikke stoppe tiden, men vi kan selv stoppe op, og det skal vi huske at gøre, mener Peter Øhrstrøm. Han er professor ved Aalborg Universitet og har i mange år forsket i vores forhold til tid. - En gang imellem skal vi standse op og give os tid til besindelse og refleksion for at forstå os selv og vores liv. Højtiderne er sådanne kostbare øjeblikke, hvor vi standser op og oplever tiden som nærværende og med kvalitet. Det er, når vi standser op, at vi oplever ægtheden og nærværet i tiden, siger Peter Øhrstrøm. Forberedelse Det kan også være en god idé at standse op før og efter en opgave, mener Peter Øhrstrøm. Han fortæller, at en svensk forfatter har forklaret det ved at henvise til, at hvis en skovarbejder skal have sit arbejde til at fungere, skal han ikke bare gå i gang, men bruge god tid på at indstille sine redskaber. - Jeg kan godt lide, at stille er en del af ordet indstille. Det understreger, at en del af forberedelsestiden består i at være stille. Tid til omstilling Peter Øhrstrøm bruger også ordet efterberedelse og siger, at lige så vigtigt som det er at forberede sig, er det med tid til at tænke over det, man har lavet. - Alle skift tager tid, jo større de er, jo mere tid, og der skal være tid til omstilling. Vente og forvente Peter Øhrstrøm mener, vi har brug for at lære at vente, og at det hænger sammen med at kunne forvente. - Vi skal være villige til at vente på et godt resultat. Det kan være svært at vente, men det er et vilkår i tilværelsen, at nogle gange skal vi vente. Selv en dronning må vente ni måneder på en fødsel. Hvis ikke vi lærer at vente, kan vi heller ikke forvente noget, og det er et tab. Græd ikke over spildt tid Det, der kan se ud som spildt tid, er det måske ikke og omvendt, mener Peter Øhrstrøm. - Det er først, når vi ser tilbage, vi kan se, om vi har spildt tiden. Vi kan lave noget, der ikke giver mening, mens vi gør det, men som viser sig at have det. En gåtur på stranden kan synes som spild af tid, men senere kan det vise sig, at det netop var på den tur, man fik nogle ideer, man får brug for senere. - Vi kan spilde tiden midt i at være aktive, fordi det, vi laver, er meningsløst og ubrugeligt. Vi har det ikke på fornemmelsen, mens vi er i gang, for vi synes, vi er vældig aktive, men det er støv, vi hvirvler op i luften. Vind på at spilde tiden Peter Øhrstrøm mener, vi kan vinde på at turde løbe risikoen for at spilde tiden. - Vi skal gå ind i det, vi tror på, selvom der er en risiko for at spilde tiden. Nogle gange må man tage chancen. Carpe diem grib dagen som det hedder. Når vi løber en risiko for at spilde tiden, kan det føre til betydningsfulde ting. 8 KRIFA MAGASINET FEBRUAR 2014

9 TIMEOUT TEMA De gode resultater skabes i weekenden Både weekender og ferier kan fungere som timeouts fra dit arbejdsliv. Og bruger du dem rigtigt, kan det give bedre resultater på jobbet. Tekst: Anne Rahbek, ara@krifa.dk Efter en lang arbejdsuge er det endelig weekend. Det betyder tid til timeout. En timeout, der er vigtig for os, når vi både fysisk og mentalt skal indstille os på en ny arbejdsuge. - Ferier og weekender er vigtige timeouts for os. Både rent personligt, fordi vi opnår mental balance, men også arbejdsmæssigt. De gode resultater på jobbet er nemlig afhængige af de timeouts, vi får i fridagene. Det fortæller erhvervspsykolog Sara Lundhus, der til dagligt beskæftiger sig med ledelse, sundhed og arbejdsmiljø hos rådgivningsvirksomheden Alectia. Hun forklarer, at weekender og ferier giver hjernen ro og hvile, og det danner et fundament for energi, kreativitet og gode resultater. Giver eller tager det energi? Ifølge Sara Lundhus skal man dog være opmærksom på, hvordan man bruger sine fridage. - Det er vigtigt at skelne mellem, hvad der giver energi, og hvad der tager energi. En travl arbejdsuge tager energi, og derfor skal vi i weekender og ferier lave noget, der giver os energi. Det kan være løbeture, hygge med børnene eller cafébesøg. Hun pointerer også, at det er vigtigt, at man ikke tager arbejdet med på weekend eller ferie. Det er nemlig også noget, der tager energi og gør det svært at være nærværende. I stedet bør man lade arbejdsmobilen ligge og undgå at tjekke mailboksen for arbejdsopgaver. Luk ned for arbejdsopgaverne - For at kunne lade arbejdet ligge helt, er det afgørende, at man får det lukket helt ned, inden man for eksempel holder ferie. Det betyder, at man enten skal få afsluttet sine opgaver eller givet ansvaret videre til en kollega, så opgaverne ikke følger med ind i ferien, fortæller Sara Lundhus. Hun mener, at man skal være opmærksom på, at det tager lige så lang tid at lukke ned for arbejdet, som det gør at starte på det igen efter fridagene. Så det er vigtigt, at man giver sig selv tid til at geare ned, for på den måde får man mest ud af sin timeout. - Man skal i det hele taget bare være bevidst om, hvad man udfylder sin weekend eller ferie med. For det mentale frirum, vi har der, er meget vigtigt for vores arbejdsindsats. FEBRUAR 2014 KRIFA MAGASINET 9

10 TEMA TIMEOUT Stress: Den slidte krop og psyke Stress er en kompleks størrelse, og der er ingen nemme løsninger, når et menneske bliver ramt af længerevarende stress. Længerevarende stress er alvorligt og skal tages alvorligt. Tekst: Line Højen Væggemose og Lars Stig Madsen Foto: Shutterstock Symptomer på længerevarende negativ stress kan være: Søvnbesvær, koncentrationsbesvær, indadvendthed, manglende seksuel lyst, irritabilitet, træthed, rastløshed. 10 KRIFA MAGASINET FEBRUAR 2014

11 TIMEOUT TEMA Man skal have et forebyggende miljø, hvor man kommunikerer på en hensigtsmæssig måde. Det er arbejdspladsens ansvar at skabe rammerne, og det er et fælles ansvar at bruge dem. Du åbner køleskabet for at finde det, du skal bruge til dine børns madpakker. Du kan se pålægget, leverpostejen og rugbrødet. Du står der et stykke tid. Kigger. Så lukker du køleskabet og går ind i din seng. Lægger dig under dynen. Du kan ikke overskue at gøre madpakkerne klar. Sådan beskriver Jeanett Bonnichsen et scenarie fra hverdagen hos én, der er syg med stress. Hun er psykolog og direktør i Center for Stress og Trivsel i København. Hver eneste uge har hun i sin praksis besøg af mennesker, der er ramt af vedvarende stress. - Det simple billede på stress er at sammenligne det med en motor, du sætter i gang. Du glemmer bare at køle den af og vedligeholde den. Den bliver slidt. Det samme sker med kroppen og psyken, når dine ressourcer bliver overbelastet, forklarer hun. Stress er derfor ikke en sygdom i sig selv. Men det er en tilstand, man kan blive syg af, fordi det psykiske og fysiske system bliver slidt efter at have været under pres i lang tid. Center for stress og trivsel ligger midt på Strøget i København. Udenfor er der masser af mennesker, pulserende liv og larm. Men på tredje sal i lejligheden, der huser centret, er der ro. I rummet, hvor Jeanett Bonnichsen har sine konsultationer, står to behagelige lænestole og en sofa. Her er plads til samtale. Den vedvarende belastning gør os syge - Typisk er det sådan, at et menneske, der er syg af stress, ikke kan tænke to sammenhængende tanker eller fornemme sig selv. Det kan være utroligt svært for det menneske at føre en struktureret samtale og tænke abstrakt og komplekst, fortæller Jeanett Bonnichsen. Derfor handler behandlingen af stress i første omgang om at hjælpe den ramte til at lande i sin egen krop igen. Fornemme sig selv. - Først da kan det store detektivarbejde gå i gang med at finde ud af, hvad der udløste stress, og hvordan det kan ændre sig. Stress er en naturlig kemisk reaktion på en fysisk eller psykisk belastning. Vi producerer stresshormoner, fordi vi skal anstrenge os og være årvågne. Det sker for os alle hele tiden. Jeanett Bonnichsen forklarer: - Når du går op ad trapperne hertil, producerer du stresshormoner, fordi du anstrenger dig. Når du sidder her og lytter til mig, gør du det også, fordi du anstrenger dig for at forstå. Og jeg gør det, når jeg taler, fordi jeg anstrenger mig for at formulere mig rigtigt. Det er fuldstændigt naturligt. Det bliver først et problem, når belastningen bliver ved. Og ved. Og ved. - Hvis vi hele tiden arbejder med noget, der kræver lidt for meget af os, eller hvis vi skal nå for meget og få mere til at ske på mindre tid. Så bliver vi hængende i en stresstilstand og bliver slidte. Og så bliver vi syge. Fra hamsterhjul til slowmotion Et menneske med vedvarende stress har alt for længe løbet rundt i et hamsterhjul. Til gengæld er de efter kollapset kommet ind i en verden af slowmotion. Sådan beskriver Jeanett Bonnichsen det. - Folk, der er kollapset af stress, skal have fuldstændig ro. De kan ikke tåle noget som helst. Bare det at bede den person, der er syg med stress, om at tage mælken med når han henter en kop kaffe i køkkenet, kan være et kæmpe krav. Derfor er man nødt til at fjerne alle krav. At fjerne alle krav fra et menneskes skuldre er nærmest umuligt og stiller til gengæld store krav til pårørende og deres tålmodighed. Men i så vid udstrækning som det er muligt, skal kravene til den syge væk og kun langsomt trappes op, så han eller hun kan lande på sine ben igen. Som pårørende eller kollega kan det være svært at opdage stress. Mennesket har en evne til at holde sig selv oppe i lang tid. - Men nogle af de første symptomer er, at en person med stress bliver irritabel eller indadvendt. Man skal være opmærksom, når kolleger eller pårørende ændrer adfærd, påpeger Jeanett Bonnichsen. Et fælles ansvar Hos Center for Stress og Trivsel tager man ud i virksomheder for at hjælpe med at skabe et forebyggende miljø, der bygger på dialog, åbenhed og tillid. Det gode arbejdsmiljø opstår i et samspil, og derfor kan man heller ikke placere et entydigt ansvar, når et menneske bliver syg af stress. - Det er aldrig kun arbejdspladsens skyld. Det er aldrig kun en chefs skyld. Det er aldrig kun den enkeltes skyld. Men man skal have et forebyggende miljø, hvor man kommunikerer på en hensigtsmæssig måde. Det er arbejdspladsens ansvar at skabe rammerne, og det er et fælles ansvar at bruge dem, siger Jeanett Bonnichsen og fortsætter: - Det er klart, at nogle har flere beføjelser end andre. Lederne har et kæmpe ansvar, fordi de skal skabe tillid og klarhed. Den enkelte medarbejder har så til gengæld ansvar for at sige, når noget ikke er klart. Når det så alligevel går galt, og et menneske bliver syg af stress, bør der altid være en eller anden form for samspil med arbejdspladsen. Derfor inddrager Jeanett Bonnichsen også lederen til den person, der er syg af stress. - Jeg inviterer rigtig gerne chefen med til en samtale om, hvordan vi finder ud af arbejdsmængden og kravene, så der sker en langsom optrapning. Mennesker, der er syge af stress, har typisk levet under stort følelsesmæssigt eller fysisk pres i lang tid. Efter at have fundet balancen igen, oplever de, at der ikke længere skal så meget til, før deres krop igen siger fra over for stress. - Mennesker, der har prøvet at være alvorligt stressramt, får ofte et større fokus på, hvad der er godt for dem selv. Nogle ser lyset: Hvis jeg passer på mig selv og opfordrer andre til at passe på sig selv, så skal det nok lykkes det her. FEBRUAR 2014 KRIFA MAGASINET 11

12 TEMA TIMEOUT Tid til forandring Aftal klare mål med dig selv Drømmer du om mod til at forandre dit arbejdsliv? Ulla Palm, der arbejder med udviklings- og forandringsprocesser, giver dig gode råd til at finde svaret. Tekst: Lars Stig Madsen, Hvad skal der til for at finde ud af, om det er tid til forandringer på jobbet? Kan det klares med en ekstra lang middagssøvn? Eller er der noget mere grundlæggende på spil? Ifølge Ulla Palm er der en række symptomer til forskel. Tjek dine symptomer Symptomerne på, at det kan være tid til en forandring i livet kan være mange. For eksempel træthed, hoved- og mavepine, rastløshed, glemsomhed og svært ved at sove om natten. Det kan også være en indre følelse af utilstrækkelighed. Man kan føle sig misforstået og føle sig uduelig på nogle områder. Hvornår opdager andre, at man ikke er god nok. - Der kan være årsager, der bunder i ens omgivelser. For eksempel forholdet til ens børn, hvad har jeg med mig fra tidligere, eller det kan være relateret til arbejdspladsen eller kulturen på jobcentret, hvis du er ledig, siger Ulla Palm. Det fikser vi lige eller gør vi? Når man ønsker en forandring, er det ifølge Ulla Palm ikke bare noget, man lige fikser. Også selvom der både i samfundet og i medierne er en udbredt holdning til, at forandringer i vores liv er noget, der hurtigt kan fikses. En let opgave, som løses ved at læse en bog eller tage på en kur. - Lette løsninger findes ikke. Ser det let ud, er der ofte tale om symptombehandling. Problemerne vil dukke op igen. Skal der ske en forandring i dit liv, er der nogle trin, du skal igennem og arbejde med. Du skal for det første have en følelse af, at forandringen er nødvendig. Det kan ikke nytte, at andre synes, du skal lave dig om. Du skal selv fornemme, at det ikke kan fortsætte på denne måde længere. Et håb - Det næste, du skal have, er en følelse af, at der er håb, at det kan lykkes. Også selvom drivkraften til forandringen i første omgang måske var vrede, frustration eller andre negative oplevelser. Du skal turde give slip på det gamle. Det kan være svært. For vi har som menneske tre grundbehov: At føle sig kompetent, at føle sig accepteret og følelsen af at have kontrol. - Når vi ønsker forandring, er vi nødt til at slippe kontrollen og have mod til at tage en risiko. Du skal tro på dig selv. Du skal have tillid til, at dit billede af, hvem du er, hvor du er, og hvor du vil være i fremtid, er ok. At have tro på, at du har evnen til at forandre dig, handler grundlæggende om, at du kan se din frygt i øjnene uden at blive lammet af den. Det giver dig beslutsomhed, motivation og engagement. Og så videre Det kan være fint nok at have besluttet sig for at forandre sit liv. Men i hvilken retning skal forandringen så gå? Ulla Palm fortsætter: - Du skal sætte ord på, hvilken værdi og mening, forandringen giver dig. Hvad er din vision. Hvad er din ønskesituation, hvis du havde frit valg på alle hylder. Det kan for eksempel være, at du vil få mere energi, tjene flere penge eller få det bedre med dig selv. Husk, målene skal være målbare. Modstand mod forandring Ulla Palm understreger, at der kan være mange tanker og følelser inde i os selv, der skyder det hele ned: Det kan ikke betale sig, vær nu realistisk og erfaringen siger jo sådan og sådan. Man kan jo ikke leve af det, man vil. I stedet vælger mange at lade vanerne være en slags autopilot, der tager styringen. 12 KRIFA MAGASINET FEBRUAR 2014

13 TIMEOUT TEMA Hvad gør jeg som det første? Konkret: Hvornår hvor og hvordan Mangel på handlingsplan = Effektløst arbejde 4 Handlingsplan 1 Vision Hvad får jeg ud af forandringen? Mangel på vision = Forandring med kort levetid Hvad vil jeg investere? ere? Hvilke ressourcer: Penge, tid og stolthed mv. Mangel på ressourcer er = Frustration, angst, stress og udbrændthed 3Strategi Forandringsflow 2Kultur Et klart mål og opbakning i familien, jobbet, i teamet m.m. Mangel på kultur = Anarki og enegang Fakta om Ulla Ulla Palm 52 år Uddannet Pathfinder leder og coach, PeerSpirit Master, Systemisk ledelses- og organisationsudvikler, Designer og skrædder. Oprindeligt uddannet advokatsekretær plus 15 andre ting via masser af forandringsprocesser Ulla Palms primære beskæftigelse er udviklings- og forandringsprocesser for virksomheder, medarbejdere, ledige og privatpersoner. Blandt andet hos Danish Crown, Domstolsstyrelsen, Horsens Kommune og kunder i Krifa. Men det er ikke alene en selv, der forhindrer forandring. - Måske omgiver du dig med mennesker, der roser og anerkender dine opgaver, og den, du er nu. Men hvis du ikke ønsker at være den person med de opgaver, bliver du let fastholdt, og det kan være svært at tage hul på forandringer. Klare mål brænder igennem - Derfor er det vigtigt, at du får aftalt klare og målbare mål, med dig selv og andre involverede. Handler det om forandring på din arbejdsplads, kan det være, at du får afklaret med din leder og kolleger, hvilke nye mål du har, og hvordan det kan rummes i jeres fælles opgaver på arbejdspladsen. På samme måde derhjemme, hvis du ønsker at tage en ny uddannelse eller få et andet job. Er familien parat til at støtte og rumme dine ønsker. Hvad siger din strategi? Hvilke resurser vil du investere? Hvor lang tid må det tage, hvad må det koste? Se gevinsten ved forandringen Ulla Palm understreger, at man skal gennemtænke de forskellige trin i en forandringsproces. Intet kan springes over. Det er der en god grund til. - Hvis du ikke har en vision, mennesker der støtter dig, en resursestrategi og en helt konkret handlingsplan, får du ingen energi til at drive din forandring igennem. For du ved ikke, hvad du skal, hvornår og hvorfor. Du ender med at skabe en forandring, fordi andre siger, du skal. Og det er ikke en vedvarende forandring. Du kan ende mere frustreret, stresset og udbrændt, end da du begyndte. Så husk tålmodighed og små skridt. I dag arbejder Ulla Palm professionelt med forandringsprocesser. Det skyldes blandt andet, at hun selv har gennemlevet adskillige forandringsprocesser. - Jeg ved, hvor svært det er. Er blevet skilt, har været syg flere gange, har skiftet arbejde både frivilligt og ufrivilligt. Men jeg ser altid gevinsten, gaven, ved at have været gennem disse ting. Jeg har fået en større accept af mig selv og en stolthed ved at være kommet gennem forandringerne. FEBRUAR 2014 KRIFA MAGASINET 13

14 TEMA TIMEOUT Arranger dine afbræk i arbejdsdagen Det tager tid at skabe en ny vane. Det at tage en pause og puste ud i arbejdsdagen kan læres, og det er vigtigt. Hjernen fungerer nemlig bedst, når den får jævnlige hvil. Det giver et større overblik over dine opgaver og gør det lettere at prioritere tiden effektivt. Lad dig udfordre på en eller flere af forslagene til en arbejdsdag med afbræk. Tekst: Anne Bjerregaard Bang, abb@krifa.dk Foto: Colourbox Pauser under dine opgaver 1. En forberedende pause Det kan være en god idé at holde en kort pause, inden du tager fat på en ny opgave. Stop op, lav et par dybe vejrtrækninger, mens du indstiller dig på din opgave. 2. Nyd de tilfældige pauser Øv dig i at slappe af i de pauser, der opstår i løbet af dagen. Fx når du venter med telefonrøret i hånden, ved computeren og i køen. Øv dig i at tage imod dem og lær at nyde dem. Træk vejret dybt ned i maven og gør det gerne et par gange, hvis det er svært at finde ro. 3. En god afslutning Giv dig tid til en kort pause efter en endt opgave. På den måde får du opgaven afsluttet også mentalt. Du vil have lettere ved at huske faglige detaljer. I afslutningen opstår overblikket, erfaringsopsamlingen og ikke mindst de nye ideer. 4. Den gode pausekultur Fælles frokost Fælles frokost er vigtig for at opretholde et kvalitetsfællesskab. Der er en god ide at gøre det til en daglig rutine. Følelsen af at høre til virker afstressende. 5. Fald i staver et øjeblik Ind imellem skal du tillade dig selv at falde i staver over noget, du synes er rart, dejligt, smukt eller behageligt. Når du bruger dine sanser til at registrere rolige og rare ting, slapper din krop og dit hoved af. På den måde kan du aktivere kroppens ro-hvile system. Kilde: arbejdsmiljoweb.dk Pauser i løbet af dagen 1. Stil cykel eller bil længere væk En lille ekstra gåtur giver både kroppen motion og hovedet en hvilepause. Du vil have et godt overblik over opgaverne, når du når frem. 2. Gå en tur Gå en tur fx med en kollega. Vend tilbage med ny energi, inspiration og måske en ny, god løsning på din opgave. 3. Lav en hurtig øvelse eller et stræk Lav en kort fysisk øvelse for kroppen, fx armsving eller et stræk, når du alligevel står og venter ved printeren. Øvelser giver både energi og aflaster kroppen, og når du bevæger dig, brænder du bl.a. stresshormonerne af. 4. En hurtig leg Fysisk aktivitet er godt til adspredelse i arbejdsdagen. Leg giver nemlig ny energi til hoved og krop. Prøv fx bordfodbold eller et sjippetov. 5. Gå en omvej på arbejdspladsen Læg små pauser ind i løbet af arbejdsdagen, fx at gå en omvej, når du skal på etagen nedenunder for at hente noget. 14 KRIFA MAGASINET FEBRUAR 2014

15 SMID MASKEN Viser du, hvem du er? Smid masken og vær dig selv på arbejdspladsen. Ellers kan det hurtigt ende i misforståelser mellem kolleger. Tekst: Rebekka Torp Boileau Foto: Colourbox Er du god til at vise dine kolleger, hvem du virkelig er? Eller gemmer du følelser væk bag en maske, når du træder ind på arbejdspladsen? Facader kan være fristende at sætte op, så du føler, at du passer ind i fællesskabet. - Facaderne kan volde problemer. Når jeg taler med folk, der har det svært på arbejdet, kan en del af deres problemer skyldes misforståelser eller uafklarede forventninger, fordi folk ikke tør udtrykke, hvordan de virkelig har det, siger jobtrivselskonsulent i Krifa, Bente Fischer-Nielsen. Tryghed - Jeg talte med én, som var utrolig ked af noget, en kollega havde sagt. Men hun turde ikke vise, at hun var såret. Når du har masken på og ikke viser, at du er ked af det, så kender din kollega ikke dine grænser, eller hvad der kan såre dig. Derfor gælder det om at lade dine kolleger få lov til at se dine værdier, styrker og svagheder. - På den måde ved de, hvor de har dig. Hvem du er, og hvad du mener. Det skaber tryghed i et fællesskab, at man ved, hvor man har hinanden, siger Bente Fischer-Nielsen. Kend dine værdier Hun mener, at vi tager masker på for at beskytte os selv. En tilstand, hvor vi smiler udenpå, men indeni er man måske vred eller ked af det. - Hvis du ikke tager facaden væk, kan du gå rundt og være utilfreds eller ked af det, uden det fører til noget. Vi vinder en masse ved at smide masken i stedet for, siger Bente Fischer-Nielsen. Du skal være dig selv og autentisk. - Det kræver, at du kender dig selv. Hvem er jeg egentlig? Hvad gør mig ked af det? Hvad giver mig værdi? Når du ved det, bliver det nemmere at udtrykke overfor andre, hvem du er. Start fx med at skrive ned, hvordan du reagerer i forskellige situationer. Overvej, hvad du gerne vil gøre eller sige næste gang, det samme sker. Tag små skridt Ansvaret for at skabe en arbejdsplads, hvor alle kan være autentiske, begynder hos dig selv, mener jobtrivselskonsulenten. - Find modet frem til at smide masken, for så tør dine kolleger gøre det samme. På den måde er du med til at sætte rammerne for, at man kan dele stort og småt. Det kan være at fortælle, når man har sovet dårligt, er påvirket af noget derhjemme, eller når ens grænser bliver overtrådt. Det kan være en god idé at tage små skridt og øve sig i at vise, hvem man er. - Meningen er ikke, at du skal fortælle alle personlige ting til alle. Målet er heller ikke at være perfekt, men at være dig selv. Vis lidt sårbarhed og start i det små. Del noget af dig selv med en kollega, du er tryg ved. Øvelse gør mester. FEBRUAR 2014 KRIFA MAGASINET 15

16 PERSONLIG GENNEMSLAGSKRAFT Alle kan lære at brænde igennem Hvad enten det er til jobsamtalen, overfor kunderne eller til møde med kollegaerne, har vores evne til at kommunikere og brænde igennem betydning for, om vi får succes eller ej. Med få tips kan du forbedre din personlige gennemslagskraft. Tekst: Anne Rahbek, 16 KRIFA MAGASINET FEBRUAR 2014

17 PERSONLIG GENNEMSLAGSKRAFT Sådan får du større gennemslagskraft Jesper Klits syv bedste råd til en stærk gennemslagskraft Kend dig selv. Dine tanker kan enten hæmme eller Vær nærværende. Vær til stede i nuet. fremme din personlige gennemslagskraft. Sig det samme som din krop. Husk, at kropssproget er vigtigt. Sæt dig selv i scene. Stort set alt signalerer, hvem du er, og hvordan du vil opfattes. Hop ud i det! Du behøver ikke at være perfekt, og alle behøver ikke at elske dig! Spring ud i talen, præsentationen eller Fake it till you make it: Din hjerne kan snydes indlægget også når du ikke har forberedt dig til tænderne. til at tro, at du har styr på det. Øv dig! Du må træne for at kunne blive bedre. Barack Obama, Oprah Winfrey og Asger Aamund. Hvad har de til fælles? De har alle stor personlig gennemslagskraft og er dygtige kommunikatører. Og det er ifølge kommunikationsrådgiver Jesper Klit en af grundene til deres succes. - Personlig gennemslagskraft, altså evnen til at brænde igennem overfor andre, er meget afgørende for vores succes. De fleste står 5-10 gange i løbet af dagen i en situation, hvor den med mest gennemslagskraft vinder. Jesper Klit har arbejdet som kommunikationsrådgiver i flere år og er forfatter til bogen Personlig gennemslagskraft. Ud fra den rådgiver han mennesker i, hvordan man bedst skruer op for sin personlige gennemslagskraft og opnår mere succes i sit arbejdsliv. Efterspurgt på arbejdsmarkedet - Personlig gennemslagskraft er i stigende grad en efterspurgt kompetence på arbejdsmarkedet. Hvis du ikke kan fange kundens, medarbejderens, lederens eller din partners opmærksomhed, har du et problem. Et stort et. Heldigvis er det noget, som alle kan lære. Jesper Klit hævder, at ingen er født dygtige kommunikatører, og både Obama og Oprah har derfor lært det hele fra bunden. Og det mener han også, at vi andre kan. Han har i alt syv punkter, som er særligt afgørende for din gennemslagskraft. Kropssproget kan afsløre dig - Det vigtigste er først og fremmest, at du stoler på dig selv. Du skal tro på, at du kan. Hvis du tænker, at du ikke kan, får du oftest ret. Dine negative overbevisninger hæmmer på den måde din personlige gennemslagskraft, forklarer Jesper Klit. Hvis du alligevel tvivler på dig selv og dine evner, mener han, at du med fordel kan snyde dig til selvsikkerhed. Han forklarer, at hvis du tvinger dig selv til at gå, stå og bevæge dig selvsikkert, har du gode muligheder for at snyde hjernen til at tro, at du er selvsikker. Jesper Klit peger derfor også på kropssproget som en vigtig faktor for din gennemslagskraft. - Kropssproget skal sige det samme som dig. Det nytter ikke noget, at du siger ét, mens dit kropssprog tydeligt giver udtryk for noget andet. Vi bedømmer jo andre i løbet af få sekunder, alene baseret på det visuelle indtryk. Dit kropssprog skal ikke sladre om dig. Forfremmelser og det halve kongerige Hvad kan du så opnå med en stærk personlig gennemslagskraft? Ifølge Jesper Klit giver det en lang række fordele at have styr på sin kommunikation. - Du kan få meget ud af en stærk gennemslagskraft, også selvom du ikke er en offentlig person. Du kan bruge det til at få dit synspunkt hørt på arbejdspladsen, til at få tildelt de gode opgaver og ved forfremmelser, jobsamtaler og møder. Det er jo den, der kommunikerer bedst, der vinder. Om det så er ordren, forfremmelsen eller det halve kongerige. Begynd træningen Jesper Klit er godt klar over, at ikke alle bliver den nye Barack Obama eller Bill Clinton. Men med øvelse kommer man langt. Og han ser som kommunikationsrådgiver dagligt eksempler på folk, der udvikler sig til at blive dygtige kommunikatører. - Det handler om at være bevidst om de teknikker, der styrker din kommunikation. Og så handler det om øvelse. De professionelle kommunikatører nøjes ikke med at spille kamp. De træner med henblik på aktivt at udvikle deres personlige gennemslagskraft. Er du interesseret i at vide mere om personlig gennemslagskraft? Du kan deltage i Krifas kundearrangement Personlig gennemslagskraft og lære meget mere om, hvordan du brænder igennem. Læs mere på krifa.dk/fagforening/fordele/arrangementer. FEBRUAR 2014 KRIFA MAGASINET 17

18 JOBSØGNING Har du en plan for din jobsøgning? Uanset om du er i arbejde eller er jobsøgende, så er det godt at have en plan for, hvordan din jobsøgning skal strikkes sammen. Hvad vil dine første skridt være mod et nyt job? Tekst: Rebekka Torp Boileau Foto: Colourbox Som jobsøgende er det en god idé at have en plan. - Du skal tænke bredt, mens du stadig er varm, siger jobrådgiver i Krifa, Simon Bang. Hvis du er i en opsigelsesperiode eller lige er blevet jobsøgende, så udnyt, at du lige har været i kontakt med arbejdsmarkedet. Aktiver de personer i dit netværk, der kan lede dig til næste job, og lad folk vide, at du er på jagt efter nye udfordringer. Aktiver netværket - Udvælg personer, som skal have et opkald eller en mail fra dig. Har du haft et godt forhold til en tidligere chef eller kollega, så send dem en mail og hør, hvordan det går. De fleste oplever, at alle gerne vil hjælpe dem, siger Simon Bang. I en mail kan du sende par linjer om din situation og vedhæfte dit opdaterede cv med en opfordring om, at de må videresende det. - Du skal tænke det som ringe i vandet. Det er ikke nødvendigvis personen overfor dig, der har jobbet til dig. Men måske kender vedkommende én, der leder efter en ny medarbejder. Tre grundpiller Udover at være synlig i dit netværk skal du være aktiv på to andre områder i din jobsøgning: Opslåede stillinger og uopfordret jobsøgning. - Hold øje med opslåede stillinger. På nettet kan du oprette forskellige online jobagenter, så du hver morgen får en mail med nye jobopslag, du kan søge. Derudover kan du gå i gang med at spotte virksomheder, som du gerne vil søge uopfordret hos. - Kontakt dem ved at ringe, skrive eller møde op, alt afhængig af, hvad der er normalt i din branche. Det kan være, at du får et nej. Men så spørg, om de har hørt om nogen, der leder efter en ny medarbejder. Det handler om hele tiden at åbne flere døre, selvom nogle lukker. Vidste du at...? 56 % af virksomhederne søger nye medarbejdere via netværk. hver fjerde arbejdsgiver tjekker ansøgernes LinkedIn-profil. motivation for jobbet er ifølge arbejdsgiverne det vigtigste i ansøgningen. 51 % kalder kun to ansøgere til jobsamtale. 90 % synes, det er en god idé, at du kontakter dem om opslåede stillinger. Kilde: Rekrutteringsanalyse 2013/14 lavet af Konsulenthuset Ballisager. Få sparring af jobrådgiverne Krifas jobrådgivere tilbyder telefonisk sparring på jobsøgning og uddannelse til dig, der er i en opsigelsesperiode. Jobrådgivning er blandt andet: Hjælp til at gøre din jobsøgning endnu skarpere. Sparring på din ansøgning og CV. Idéer til uopfordret og personlig jobsøgning gennem dit netværk. Rådgivning om brancheskift, kursus og uddannelsesmuligheder. Hjælp til forberedelse af jobsamtale. Ring på og spørg efter en jobrådgiver husk at give besked om, hvornår du bedst kan træffes. 18 KRIFA MAGASINET FEBRUAR 2014

19 JOBSØGNING - Jeg gjorde min jobsøgning målrettet En dag stod Hanne Bavnild pludselig med en opsigelse i hånden og skulle kalde sig jobsøgende. Hun har holdt gejsten oppe ved at have en fokuseret jobsøgningsplan allerede fra første dag som jobsøger. Tekst: Rebekka Torp Boileau - Jeg har været meget målrettet helt fra starten i min jobsøgning. Det har betydet, at jeg har kunnet hænge psykisk sammen, siger Hanne Bavnild, der efter 12 år som HR-ansvarlig i en virksomhed pludselig fik en opsigelse og blev fritstillet. - Efter opsigelsen gik jeg gennem hele følelsesregistret med at være forbløffet, ked af det og bagefter rasende. Men lynhurtigt tænkte jeg, at jeg kunne gøre noget ved situationen. Så jeg kom i gang med jobsøgningen. Synlig i netværket Hanne startede ud med at gøre sig synlig ved blandt andet at opdatere sin LinkedInprofil. Derefter gik hun i gang med at finde sparringspartnere i netværket, blandt andre kolleger, som også var blevet fyret, og ved at kontakte Krifa. - Jeg havde brug for sparring. Som HR-ansvarlig havde jeg læst mange ansøgninger igennem, men havde faktisk aldrig selv skrevet en. Jeg var tidligere blevet flyttet eller headhuntet fra stilling til stilling. Hanne fik folk i sit netværk, som havde haft held i deres jobsøgning, til at sende deres ansøgning og CV til inspiration og fik dem til at læse hendes igennem og give feedback. - For mig handlede det om at finde den røde tråd og forkorte længden på mine ansøgninger og mit CV. For hvert job jeg søger, målretter jeg også mit CV, så det er tilpasset de krav, der vægtes højt i stillingsopslaget, siger hun og beskriver sin jobsøgning som et fuldtidsjob. Alternative veje Hanne Bavnild begyndte samtidig at tænke i andre indgange i sin jobsøgning. - Jeg har søgt uopfordret, og så har jeg overvejet, om jeg skulle lave noget helt andet i mit arbejdsliv. Det kunne være, at jeg for eksempel skulle undervise unge i at komme ud på arbejdsmarkedet og søge job. Jeg begynder at få ideer. Fokus på målet Hanne har været jobsøgende i nogle måneder, og det har endnu ikke resulteret i et job, dog har hun været til to jobsamtaler. Hun holder blandt andet gejsten oppe ved at arbejde videre mod at få et nyt job. - Jeg bliver nødt til at sige til mig selv, at der skal ligge mindst seks ansøgninger i min mappe, som jeg har ude. Hvis jeg så får et afslag, så laver jeg en ny ansøgning til mappen. Sådan så Hanne Bavnilds plan for jobsøgning ud: Aktivere mit netværk og gøre mig synlig på LinkedIn. Finde sammen med andre jobsøgende for at opmuntre og sparre. Opdatere, målrette og forkorte mit CV og ansøgninger. Bruge mit netværk og venner til at få sparring på mine ansøgninger. Lave en skabelon for at sende uopfordret. Læse i Berlingske Business om virksomheder i vækst, der har behov for flere medarbejdere. Tænke ud af boksen: Hvordan jeg kan bruge min viden og erfaringer på en ny måde? FEBRUAR 2014 KRIFA MAGASINET 19

20 GRATIS NYTÅRSGAVE Gratis fagforening - for unge under 30 under uddannelse Arbejdsglæde og et sundt liv er blandt de områder, som vi har stort fokus på, så du er fit i dit arbejdsliv. Derfor vil vi gerne give alle vores kunder mulighed for at downloade en gratis e-bog, som giver ny inspiration. Vi har sendt dig en mail i januar om det. Har du hentet din e-bog? Du kan vælge mellem to forskellige e-bøger: Low Carb Her får du opskrifter, der tager udgangspunkt i Vægtkonsulenternes Low Carb- kur. Med denne bog får du 90 forskellige forslag til morgenmad, frokoster, middage, desserter og mellemmåltider, som du kan blande efter din helt personlige smag. LOW CARB Flere proteiner & færre kulhydrater 90 lækre opskrifter HELLE KLEIST TAB DIG 6 KILO PÅ 2 UGER 52 glade mandage En bog af ekspert i arbejdsglæde, Alexander Kjerulf. Bogen indeholder 52 glade idéer til at skabe arbejdsglæde, som du kan bruge hen over det næste år på jobbet en til hver mandag, så du kan få en rigtig god start på arbejdsugen. Er du under 30 år og i gang med en uddannelse på fuld tid, så kan Krifa Start give dig: Sådan gør du Gå ind på krifa.dk/52gm, hvis du ønsker 52 glade mandage eller på krifa.dk/lcarb, hvis du ønsker Low Carb. Hent din e-bog inden den 1. april Du skal bruge din NemID til at logge ind med. Har du ikke modtaget mailen? Hvis du ikke har modtaget mailen i januar, kan det skyldes, at vi ikke har din mailadresse. Gå ind på Mit Krifa på krifa.dk og opdater dine data. Gratis fagforening ng Sparring om løn Karriererådgivning Hjælp til eksamensangst e Webinarer og podcasts og meget mere... Pssst... Kender du en, der er under 30 år og under uddannelse? Ring til os alle hverdage 7-22 eller se mere på krifastart.dk