Anlæggelse af topkateter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anlæggelse af topkateter"

Transkript

1 Patientinformation Anlæggelse af topkateter (suprapubiskateter) Dagkirurgisk Center

2 Hvad er et topkateter? Et topkateter er et bøjeligt rør, som bliver ført gennem huden på maven direkte til blæren for at tømme den for urin. Kateteret fastholdes i blæren ved hjælp af en lille ballon fyldt med vand (se illustration nedenfor). Indgrebet foretages i lokalbedøvelse. Årsager til anlæggelse af topkateter Kan blandt andet være: At man ikke kan tømme blæren. At man ikke kan holde på vandet. Fordele ved topkateter Mindre risiko for blærebetændelse. Kateteret er nemmere at fæstne til huden. Man kan have et normalt seksualliv. Illustration af top-kateter hos kvinder 2

3 Du har i dag fået anlagt et topkateter. I det efterfølgende er beskrevet forskellige oplysninger, som kan være til gavn for dig i efterforløbet. I dag og den næste uge vil der komme en hjemmesygeplejerske. Hun tilser såret omkring kateteret og afvasker med saltvand, og ny tør forbinding påsættes. Er der blødning eller andre problemer skal hjemmesygeplejersken kontaktes. Daglig personlig hygiejne Herefter skiftes forbindingen fortsat dagligt, evt. i forbindelse med brusebad. Det er ikke længere nødvendigt at bruge saltvand til afvaskning, da sårkanterne nu er helet op. Undgå: Svømmehal. Karbad og lignende indtil såret er helet. Skiftning af topkateter Topkateteret skal skiftes første gang efter seks uger. Her sættes et kateter i, der er lidt større/tykkere. Herefter skiftes kateteret hver 3. måned. Den første gang skiftes kateteret i Gynækologisk ambulatorium, herefter kan det skiftes af hjemmesygeplejersken. Hvis kateteret skulle glide ud, er det vigtigt, at der sættes et nyt i hurtigst muligt, da hullet ellers vil lukke sig. Har du kontakt til Hjemmeplejen kontaktes disse. Ellers kontaktes gynækologisk forvagt på tlf (bed om lokal 5487). Observationer i starten efter anlæggelse Efter kateteret er anlagt kan det bløde fra indstikstedet, og der kan forekomme blod i urinen. Begge dele er naturligt og vil forsvinde, når såret ved indstikstedet heler op. Endvidere kan der ses sivning af urin ved siden af kateteret, og der kan forekomme normal vandladning gennem urinrøret. Dette er naturligt og skyldes, at passagen gennem det første kateter er lille og urinen derfor også vil søge andre veje ud af blæren. Dette forsvinder ofte, når kateteret skiftes til et større/tykkere. Urinposer/propper Der findes to slags poser: en med kort slange og en med lang slange. Om dagen er urinposen med den korte slange mest velegnet. Posen 3

4 fæstnes til låret med en speciel poseholder. Om natten er den pose med den lange slange mest velegnet, da posen kan hænge på kanten af sengen, enten med et lille stativ eller fæstnet til lagenet med en sikkerhedsnål. For begge poser gælder, at de skal være placeret under blæreniveau. Nogle vil også kunne bruge en prop i kateteret. I spidsen af kateteret sidder en lille væskefyldt ballon. Væskeindholdet skal kontrolleres hver 14. dag, da væsken kan løbe ud og kateteret kan glide ud. Dette gøres af hjemmesygeplejersken. Tømning Poserne tømmes i toilettet efter behov og skal skiftes mindst en gang om ugen. Bruger man prop, tømmes blæren ved vandladningstrang eller mindst fem gange i døgnet. Proppen skiftes efter behov - mindst en gang om ugen. Væskeindtagelse For at skylle urinvejene igennem og dermed undgå blærebetændelse, er det vigtigt, at du drikker rigeligt i løbet af dagen, gerne to liter. Problemer Ingen urin i posen kan skyldes flere ting: Knæk på slangen - afhjælpes ved at følge kateter og slange, og se om den er bøjet nogen steder. Stoppet kateter - her skal hjemmesygeplejersken tilkaldes. Træk på kateteret må ikke forekomme Det er vigtigt at posen er placeret, så den ikke trækker i kateteret. Betændelse Du skal være opmærksom på tegn på betændelse og kontakte egen læge eller vagtlæge ved et eller flere af følgende symptomer: Feber. (Tiltagende smerter). Ildelugtende udflåd. Rødme omkring såret. Udtalt hævelse. Bortskaffelse af brugte poser Urinposerne tømmes i toilettet, lægges en plast affaldspose og smides i skraldespanden. Ved problemer efter udskrivelse Ved problemer på operationsdagen + næste dag kontaktes Dagkirurgisk Center på indtil kl Derefter kontaktes Fælles Akut Modtagelsen (FAM) på tlf

5 Opstår der problemer/spørgsmål efter 24 timer skal du kontakte hjemmesygeplejersken/egen læge. Sygemelding Der er ingen sygemelding. Med venlig hilsen Gynækologisk ambulatorium og Dagkirurgisk Center Sydvestjysk Sygehus Esbjerg 5

6 Egne notater: 6

7 7

8 Sydvestjysk Sygehus Finsensgade Esbjerg Tlf regionsyddanmark.dk ID: Redigeret 21. maj 2012 LP/lly